SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag.
|
|
- Charlotte Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. Undersøgelsen er en del af den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer, PIAAC-undersøgelsen. Mindst danskere skal indgå i undersøgelsen, og resultatet ligger klar i 2013.
2 Danskernes kompetencer Indhold Hvor dygtige er danskerne?...3 Sådan gør vi...4 En nyskabende undersøgelse...6 En unik metode...6 Bedre beslutningsgrundlag...7 Mere forskning...8 Særligt i Danmark...8 Sådan forløber Danskernes Kompetencer...9 Om PIAAC-undersøgelsen De er med i PIAAC Bag Danskernes Kompetencer...11 Kontakt...11 Fakta om Danskernes Kompetencer...12 Danskernes Kompetencer er finansieret af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danskernes Kompetencer udføres af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og SFI Survey. Danskernes Kompetencer er en del af den internationale PIAAC-undersøgelse. 2
3 Danskernes kompetencer 3 Hvor dygtige er danskerne? Hvor gode er vi til at læse referatet fra mødet? Forstår vi tallene fra regnskabsafdelingen, og kan vi overskue fordelingen af stemmer ved valget til skolebestyrelsen? Og hvor skrappe er vi til at bruge computeren, når vi skal reservere et mødelokale på jobbet eller lave regnskab for fodboldklubben? Undersøgelsen af Danskernes Kompetencer skal vise, hvordan det står til med danskernes læseevner, hvor gode vi er til at regne, og hvor dygtige vi er til at bruge it til at løse problemer. Altså helt grundlæggende kompetencer, der gør det muligt for os at lære nye ting og at tilegne os nye færdigheder. Men kompetencer er selvfølgelig mere end det helt basale. Vores uddannelse og de færdigheder, vi opbygger gennem fritids- og arbejdsliv, giver også vigtige kompetencer. Danskernes Kompetencer skal derfor også undersøge, hvad vi er uddannet til og hvilke kompetencer vi faktisk bruger til hverdag. Skal humanisten regne procenter på jobbet? Skriver læreren mange s? Arbejder sygeplejersken på fremmedsprog? Køber specialarbejderen sine togbilletter på nettet? informationssamfund. Vores kompetencer er selve grundlaget for det danske velfærdssamfund. Det er danskernes kompetencer, vi skal bygge videre på for at klare os i den globale konkurrence. Danskernes Kompetencer er en del af den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer, PIAAC-undersøgelsen. PIAAC står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies og er iværksat af OECD. Når resultaterne foreligger i 2013, vil vi kunne sammenligne vores færdigheder med borgerne i 26 andre lande, bl.a. Sverige, Finland, Frankrig, Polen, USA, Japan og Australien. Kompetencer er ikke bare nødvendige, for at den enkelte dansker kan klare sig og deltage aktivt i det moderne videns- og
4 Danskernes kompetencer Sådan gør vi Danskernes Kompetencer består af en test af mindst deltageres basale kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it til at løse problemer. Deltagerne er voksne danskere mellem 16 og 65 år. Testen udføres for de flestes vedkommende på pc. Desuden indeholder undersøgelsen et spørgeskema om, hvilke kompetencer deltagerne bruger til daglig, og supplerer med en række baggrundsoplysninger. Det tager knap to timer at arbejde sig gennem spørgsmål og tests. Baggrund Indledningsvis spørger intervieweren om deltagerens baggrund. Det er bl.a. uddannelse, beskæftigelse, indkomst og social baggrund, men også mere personlige elementer som personlighedstræk, fritidsaktiviteter og helbred. Brug af computer Derefter spørger intervieweren, om deltageren kan bruge en computer. Efter en lille øvelse i brug af mus og tastatur finder man ud af, om deltageren skal lave testen på pc eller med papir og blyant. Test af læsning Opgaven går her ud på at læse en tekst og besvare spørgsmål, der viser, om teksten er forstået. Teksten kan være helt simple sætninger eller fx en lille historie, en etikette, en reklame, en brugsanvisning, en hjemmeside eller en artikel om medicin. Brug af kompetencer Som en særlig del af baggrundsoplysningerne vil deltagerne blive spurgt om, hvilke kompetencer de bruger på deres arbejde og i fritiden. Det er eksempelvis spørgsmål om, hvor tit de læser s, aviser eller bøger. Om de skal beregne priser på jobbet eller bruger diagrammer og grafer. Eller om de fungerer som leder på arbejdet. 4
5 5 Test af matematiske kompetencer Testen af deltagernes matematiske færdigheder afprøver, hvor gode de er til at regne og bruge information i form af tal i forskellige sammenhænge, fx brøker, procenter, mål, vægt, temperatur og priser. Deltagerne skal bl.a. beregne rabat på en udsalgsvare eller se om opmålingen på en tegning stemmer. Test af problemløsning ved hjælp af it Testen viser, hvor gode deltagerne er til at løse forskellige problemer ved hjælp af informationsteknologi, altså pc og internet. Det kan fx være at finde oplysninger om et produkt på internettet eller reservere billetter til en koncert. Testen fokuserer på evnen til at finde, vurdere, sortere og anvende information. VIDSTE DU, AT den gruppe af elever, der deltog i den første PISA-undersøgelse i 2000, vil være 26 år, når Danskernes Kompetencer undersøges i 2011? Dermed bliver det muligt at analysere udviklingen i kompetencer i de yngre aldersgrupper.
6 Danskernes kompetencer En nyskabende undersøgelse Danmark har tidligere deltaget i internationale undersøgelser af voksnes kompetencer. Vi var med i den såkaldte IALSundersøgelse fra 1998, som beskrev læse- og regnefærdigheder i 20 lande. Men PIAAC-undersøgelsen, som Danskernes Kompetencer er en del af, er nyskabende på flere punkter. Undersøgelsen måler flere kompetencer end tidligere, bl.a. brugen af it. Den inddrager også den praktiske brug af kompetencer både på og uden for arbejdspladsen. Kombinationen af måling af borgenes kompetencer og afdækning af, hvilke kompetencer der rent faktisk benyttes giver mulighed for nye og spændende analyser. En unik metode Noget unikt i denne type undersøgelser er også, at intervieweren i PIAAC har en pc med ud, som deltageren selv arbejder med. Der er udviklet et særligt computerprogram, som alle 27 lande i PIAAC-undersøgelsen benytter sig af. Programmet registrerer svar fra deltageren inklusiv fejlslagne forsøg, hvor lang tid det tager m.m. Denne innovative måde at måle kompetencer på automatiserer i høj grad indsamlingen af data. Derved bliver det muligt for forskerne at håndtere et langt mere komplekst datamateriale. Desuden undgår man den mulige fejlkilde, der ligger i indtastning af papir-skemaer. VIDSTE DU, AT den såkaldte IALS-undersøgelse fra 1998 viste, at det ikke kun er de kortuddannede, der har ringe læse-regne-færdigheder? Også personer med ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse har i en del tilfælde utilstrækkelige læse-regne-færdigheder. 6
7 7»Vi har et stort voksen- og efteruddannelsessystem i Danmark. Det er med til at gøre vores arbejdsmarked fleksibelt og understøtte det sociale sikkerhedsnet altså flexicuritymodellen. Med undersøgelsen bliver vi klogere på, om det system fungerer tilfredsstillende.«torben Fridberg, seniorforsker Bedre beslutningsgrundlag Danskernes Kompetencer er således den hidtil mest omfattende og ambitiøse undersøgelse af voksne menneskers kompetencer. Undersøgelsen giver politikere og andre beslutningstagere et videnskabeligt fundament at bygge videre på. Her er et par eksempler: Hvordan fungerer overgangen fra grundskolen til voksenuddannelser? PISA-undersøgelserne fortæller os noget om årige skolebørns kompetencer, men hvordan klarer børnene sig, når de bliver ældre? Hvad er baggrunden for, at nogle åbenbart har bedre kompetencer end andre? Hvilken rolle spiller erhvervsuddannelse, voksen- og efteruddannelse og arbejdsmarkedserfaring? Hvilke grupper i befolkningen, opdelt efter fx køn, alder og uddannelse, har særligt gode eller særligt svage kompetencer? Er der behov for initiativer til at styrke visse gruppers kompetencer? Hvorfor holder nogle ældre op med at arbejde før pensionsalderen? Er det fordi de ikke kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, eller er det de mest kompetente, der går tidligt på pension? Bliver vi dygtigere? Umiddelbart giver undersøgelsen Danskernes Kompetencer blot et øjebliksbillede. Men ved at sammenligne med tal fra IALS-undersøgelsen fra 1998 kan vi vurdere, om der er sket en udvikling.
8 Danskernes kompetencer mere forskning Undersøgelsen af danskernes kompetencer resulterer i en omfattende mængde data. De rapporter, som udkommer i forbindelse med undersøgelsen, giver overblik over og indblik i den viden, som kan uddrages af tallene. Men det righoldige datamateriale vil stadig rumme mange muligheder for yderligere analyser. Derfor vil data fra undersøgelsen blive stillet til rådighed for andre forskere. Særligt i Danmark Selv om PIAAC-undersøgelsen udføres på samme måde i alle deltagerlande, kan de enkelte lande godt sætte fokus på særlige områder. For Danmarks vedkommende rettes blikket bl.a. mod tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det sker i lyset af, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. Derfor laver vi interviews og tests med særligt mange i aldersgruppen -65 år. Vi stiller også særlige spørgsmål om bl.a., hvornår deltagerne planlægger at gå på pension, og hvad de forestiller sig, de skal leve af i deres otium. Et andet særligt "dansk" område er udbyttet af voksen- og efteruddannelse samt anvendelse af engelsk og andre fremmedsprog i arbejde og uddannelse. VIDSTE DU, AT IALS-undersøgelsen fra 1998 viste, at der blandt dem, der har de ringeste læse-regne-færdigheder, er en overvægt af kortuddannede (ufaglærte), ældre, pensionister og hjemmegående? 8
9 9 Sådan forløber danskernes kompetencer Det er den internationale PIAAC-undersøgelse, der sætter rammerne for undersøgelsen Danskernes Kompetencer. Alle 27 lande skal teste og interviewe mindst borgere mellem 16 og 65 år. Det betyder, at mens de danske interviewere er i gang, bliver mindst mennesker i resten af verden også interviewet.»en stor del af arbejdet efter dataindsamlingen bliver at få samarbejdet resultaterne fra de forskellige lande. Fx hvorfor ser tallene fra et land anderledes ud? Er det en fejl eller udtryk for en reel forskel?«torben Fridberg, seniorforsker I Danmark står SFI Survey for dataindsamlingen. De udvælger deltagerne tilfældigt fra alle lag og dele af det danske samfund, så de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Som forberedelse gennemfører alle lande en såkaldt pilotundersøgelse i Her afprøver man test og spørgeskema på borgere fra hvert land og evaluerer resultaterne. Formålet med pilotundersøgelsen er at optimere hovedundersøgelsen. Dataindsamling til hovedundersøgelsen går i gang i august Det tager otte måneder at få alle data i hus. I Danmark tager SFI Survey udgangspunkt i en stikprøve på over voksne danskere fra cpr-registret. Stikprøven er så stor, for at man kan være sikker på at få mindst deltagere til undersøgelsen. Det er frivilligt for de udtrukne at deltage. Omkring 150 erfarne interviewere tager ud til de udvalgte danskere for at høre, om de vil være med i undersøgelsen. Interviewerne er spredt over hele landet og arbejder altså i et lokalområde, de kender. Det tager knap to timer at gennemføre test og spørgeskemainterview ude hos deltageren. Alle resultater samles anonymt i ét stort datasæt. Indsamlingen af data forventes at være færdig i marts Derefter går forskerne i gang med at analysere de mange informationer. I september 2013 ligger resultatet af undersøgelsen klar. Forskerne laver en dansk rapport, ligesom der udkommer en rapport fra de øvrige lande. Desuden kommer der en samlet international rapport, der ser på resultaterne på tværs af lande. OECD planlægger at gennemføre PIAAC-undersøgelsen hvert femte år.
10 Danskernes kompetencer om PIAAC-undersøgelsen Danskernes Kompetencer er en del af PIAAC-undersøgelsen. PIAAC står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies og er iværksat af OECD. Undersøgelsen gennemføres i 27 lande. Der er tale om et omfattende projekt, som et enkelt land ville have svært ved at gennemføre på egen hånd. Alene udviklingen af spørgeskemaer, tests og ikke mindst it-systemer er særdeles ressourcekrævende. OECD har indgået kontrakt med et internationalt PIAACkonsortium, der bl.a. styrer og koordinerer arbejdet i de 27 lande. Konsortiet ledes af Educational Testing Service i Princeton, USA, som er specialiseret i netop at udvikle tests. Derudover er en række forskningscentre med forskellige specialer (sprog, data-håndtering, spørgeskemaer osv.) med i PIAAC-konsortiet. De er med i PIAAC Australien Belgien Canada Chile Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Holland Irland Italien Japan Norge Østrig Polen Portugal Rusland Slovakiet Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tjekkiet Tyskland Ungarn USA Repræsentanter fra hvert af de 27 lande udgør en slags bestyrelse for PIAAC-konsordiet og træffer de overordnede beslutninger. Det er PIAAC-konsortiet, der efter aftale med OECD bestemmer, hvad der skal undersøges og hvordan. De sørger for, at alle lande undersøger de samme kompetencer og indhenter de samme oplysninger, så det bliver muligt at sammenligne på tværs af landene. 10
11 11 bag Danskernes Kompetencer Den danske del af PIAAC undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. De fem ministerier har valgt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd til at udføre undersøgelsen. Forskningsleder Anders Rosdahl er national projektleder sammen med seniorforsker Torben Fridberg. Desuden er eksperter fra Københavns og Aalborg Universiteter tilknyttet. Kontakt Hvis du vil vide mere om Danskernes Kompetencer, så kontakt: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forskningsleder Anders Rosdahl Herluf Trolles Gade København K ar@sfi.dk Seniorforsker Torben Fridberg tf@sfi.dk SFI Survey står for indsamlingen af data til undersøgelsen. Undervisningsministeriet Chefkonsulent Jan Reitz Jørgensen jan.reitz.joergensen@uvm.dk Beskæftigelsesministeriet Chefkonsulent Michael Justesen mju@bm.dk Danskernes Kompetencers hjemmeside Den internationale PIAAC-undersøgelses hjemmeside
12 Fakta om Danskernes Kompetencer Undersøgelsen måler danskernes kompetencer inden for læsning, matematik, og brug af it til at løse problemer. Desuden indhentes oplysninger om, hvilke kompetencer danskerne bruger på deres arbejde samt baggrundsinformation om uddannelse, beskæftigelse, social baggrund m.m. Undersøgelsen er en del af den internationale PIAACundersøgelse, som OECD har iværksat. PIAAC står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies. OECD planlægger at gennemføre undersøgelsen hvert femte år Danskernes kompetencer Pilotundersøgelse deltagere April 2010-juni 2010 Hovedundersøgelse forberedes Hovedundersøgelse Mindst deltagere August 2011-marts 2012 Data behandles og analyseres Rapport udkommer september 2013 Formålet er at undersøge, hvordan kompetencer er fordelt i befolkningen, og afdække årsager og konsekvenser. Undersøgelsen omfatter interview og test af mindst danskere mellem 16 og 65 år. Undersøgelsen er bestilt af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet og udføres af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. www. danskerneskompetencer. dk
PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs merePIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013
PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning
Læs mereDanskernes kompetencer
Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereEr der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark
Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark v/ Anders Rosdahl, SFI Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området 2013 12. december 2013 1 Oversigt 1. Måling af færdigheder 2. Danmark
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:
PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: To hovedresultater Kort
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs mereLæsefærdigheder i dynamisk perspektiv
Læsefærdigheder i dynamisk perspektiv ANDERS ROSDAHL, FORSKNINGSLEDER EMERITUS, VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD Et hovedresultat fra forskningen i læsefærdigheder er, at de,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs merewww.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen
www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs merePrivat forbrug. Mængdeindeks 8000. Kilde: Danmarks Statistik
Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik Den todelte verden Tæthed
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereOFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning
OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning Identifikation af interessenten - privatpersoner Efternavn: Fornavn: 1. Tillader du, at dit bidrag
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereMersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International
1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder
Læs mereOECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge
Læs mereKompetencer til en teknologisk og digital fremtid
Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereVelfærdssamfundet kan og skal sikres
Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mere7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2
Læs mereNotatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:
Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark
ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret
Læs mereFra 15 til 27 år: Hvordan går det med de unges læsefærdigheder efter grundskolen? Anders Rosdahl, SFI
Fra 15 til 27 år: Hvordan går det med de unges læsefærdigheder efter grundskolen? Anders Rosdahl, SFI ar@sfi.dk www.sfi.dk 1 Baggrund PISA 2000 (15-16 årige) PIAAC 2012 Voksen PISA (16-65 år) PISA 2000
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mere