GA s erhvervspolitiske handlingsprogrammer

Transkript

1 GA s erhvervspolitiske handlingsprogrammer GA's erhvervspolitiske handlingsprogrammer er i deres oprindelige form vedtaget i 2000 med en tidshorisont på indtil 10 år, men er løbende blevet justeret i forhold til samfundsudviklingen. Programmerne tager udgangspunkt i en øget økonomisk selvstændighed for Grønland og dermed mindre afhængighed af det danske bloktilskud. Skal denne målsætning imidlertid opfyldes kræver det et opgør med den stærke centrale planøkonomiske styring, der blev grundlagt af staten i 1960'erne, og som fortsat på mange området præger Grønland 27 år efter hjemmestyrets indførelse. Resultatet er, at Grønland i dag har en meget ensidig erhvervsstruktur, som i stort omfang er afhængig af fiskeindustrien en stor afhængighed af bloktilskuddet fra den danske stat en meget stor offentlig sektor et lavt uddannelsesniveau lav produktivitet en alt for stor marginaliseret befolkningsgruppe på overførselsindkomster Skal der rettes op på disse forhold og skal velfærdssamfundet fastholdes og udbygges, er det afgørende nødvendigt, at der skabes en langt mere dynamisk vækst i den private erhvervssektor, end det kendes i dag. Det vil samtidig tilvejebringe en mere differentieret erhvervsstruktur og dermed et mindre sårbart erhvervsklima. Forudsætningen er imidlertid at der sker en række gennemgribende ændringer af de kendte samfundsstrukturer. Det er nødvendigt at vurdere 1. Organiseringen af den offentlige struktur samt finansieringen heraf 2. Uddannelse og arbejdsmarkedet 3. Telekommunikation og IT-teknologi 4. Infrastruktur, herunder transport, boliger og forsyningsforhold 5. Erhvervsudvikling, herunder råstofområdet, turisme, fiskeri og landbaserede erhverv. 6. Cost-benefit analyse af liberalisering, udlicitering og privatisering Samtidig er det nødvendigt med Grønlands geografi og spredte bosætningsmønster at etablere en række vækstregioner, der på hver deres område kan sikre opbygningen af et differentieret erhvervsliv og en stabil beskæftigelse.

2 Hovedmål Erhvervsudviklingen i Grønland skal henlægges til fire vækstregioner. Tidshorisont: 10 år Delmål Administrativ og politisk centralisering Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk centralisering Erhvervspolitisk centralisering Markeds- og økonomisk politisk centralisering Strategier Strategier for administrativ politisk centralisering Etablering af tværkommunalt samarbejde med henblik på dannelse af fire vækstregioner Regionalisering af den offentlige forvaltning, f.eks. de kommunale, tekniske forvaltninger etc. Serviceniveauet udenfor vækstregioner tilpasses den økonomiske formåen i områderne Den mellemkommunale udligningsordning skal revideres Tilpasning af den nuværende infrastruktur til vækstregionerne Tilpasning af boligkapaciteten i de fire vækstregioner Opgave- og byrdefordelingen bør revurderes med fokus på at skabe en billigere og enklere offentlig administration. Der bør endvidere ses på udnyttelse af IT-teknologi. Derudover ønskes skatteområdet belyst, herunder incitamenter til øget privat opsparing. Endvidere ønskes en analyse af konsekvenserne ved en degressiv beskatning med udgangspunkt i den islandske model. Tidshorisont: 0-5 år 2

3 Strategier for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk centralisering Der ønskes analyser af og konkrete forslag til, hvordan uddannelsesniveauet generelt kan hæves og arbejdsstyrken opkvalificeres til at honorere kvalifikationskravene til det fremtidige arbejdsmarked, herunder en analyse af uddannelsesbehovet inden for fremtidige erhverv. Uddannelse Genopretning af kvalitetsniveauet i den grønlandske folkeskole Administrationen af folkeskolen skal centraliseres. Folkeskolen skal have den højeste uddannelsesmæssige prioritet. Uddannelse af markant flere kvalificerede lærere med vægt på sprog og matematik. Lærere skal sikres ansættelsesvilkår, der gør det attraktivt at uddanne sig som lærer og muliggør ansættelse af udefra kommende lærere. Der skal skabes bedre dialog mellem lærere og forældre. Der skal iværksættes motivations-kampagner målrettet mod forældreansvaret. Der skal ske en holdningsmæssig bearbejdning og løbende evaluering af de enkelte lærere mht. eksempelvis mødedisciplin. (BILAG eleverne) Eleverne skal beherske mere end et sprog. Fuldt to-sproget integration. Styrkelse og videreudvikling af erhvervsuddannelserne Der skal sikres et uddannelsesniveau på højde med de øvrige nordiske lande. Erhvervsuddannelserne samles i attraktive uddannelsesmiljøer, gerne sammen med andre uddannelser. Etablering af en målrettet dialog mellem erhvervslivet, embedsmænd, politikere og uddannelsesinstitutioner for at skabe sammenhæng mellem virksomhedernes behov og uddannelserne. Kun uddannelser eller dele af uddannelser, der giver eleverne ligeså gode kvalifikationer her i landet som udenfor, bør etableres i Grønland. Der skal indføres optagelsesprøver og i hele forløbet indlægges stopprøver, som giver både skole og elever mulighed for løbende evaluering. Hvis en stopprøve ikke gennemføres med tilfredsstillende resultat, skal eleven vejledes i, hvordan opkvalificering til fortsat eller alternativ uddannelse bedst finder sted. 3

4 Der skal ske en holdningsmæssig bearbejdning af eleverne mht. eksempelvis mødedisciplin. Praktikpladser skal registreres og godkendes. Styrkelse af efteruddannelserne Formålet er en styrkelse af det generelle kompetenceniveau gennem etablering af synlige uddannelses- og karriereveje herunder en generel holdningsmæssig bearbejdning mod ønsket om lederuddannelser/-karrierer. Efteruddannelserne struktureres og udbydes i kompetencegivende form. En 2-årig voksenlærlingeuddannelse for personer over 30 år skal have indbygget optagelsesprøver, således at et ønsket uddannelsesniveau opretholdes. Der skal etableres voksenuddannelsesforløb herunder omskoling inden for alle erhvervsmæssige grunduddannelser. Finansieret via finansloven. Tidshorisont: 0-5 år Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrkens mobilitet øges Der bør snarest udarbejdes en kvalificeret arbejdskraftstatistik, herunder en opgørelse af den geografiske og faglige fordeling. Der skal satses på at udnytte den "skjulte arbejdskraftreserve" - lettere fysisk og psykisk handicappede, hjemmegående, førtidspensionister o.a.; i den forbindelse iværksættes individuelle handlingsplaner i tæt samarbejde med socialt bevidste virksomheder. Tæt samarbejde mellem de berørte kommuner, evt. med KANUKOKA som styrende instans, herunder f.eks. etablering af særligt kommunalt ejede/udliciterede indkvarteringsejendomme, der efter behov kan anvendes til indkvartering af arbejdskraft tilkaldt fra andre steder i Grønland, hvor der ikke pt. er beskæftigelse. Der skal iværksættes en ekstraordinær indsats for at få arbejdsformidlingerne til at fungere. Indførelse mobilitetsfremmende belønningsmodeller for arbejdstagere på alle niveauer. 4

5 Ophævelse af Lov om Arbejdskraftens tilgang til Grønland Ingen virksomhedsejer tilkalder arbejdskraft fra udlandet med heraf følgende omkostninger, når der er lokal, velkvalificeret arbejdskraft til rådighed. Loven er vanskelig at administrere. Loven kan medvirke til en styrket polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland. Tidshorisont: 0-1 år Strategier for erhvervspolitisk centralisering Grønland skal have større økonomisk selvstændighed Nedsættelse af erhvervs- og selskabsskatten vil motivere virksomheder til at konsolidere sig. Herved bevares indtjeningen i Grønland. Der skal iværksættes en målrettet indsats for etablering af indtægtsskabende virksomheder med udgangspunkt i landets muligheder og naturgivne ressourcer. Eksportværdien af produktionen skal nå 50 % af BNP over en 10-årig periode. Krav om at nye erhvervsaktiviteter skal være selvbærende. Virksomheder placeres geografisk således, at hensynet til evt. transport tilgodeses/ at ikke fragtkrævende virksomheder placeres i byer med mindre udbygget infrastruktur. Større fokus på udnyttelse og etablering af "den fjerde søjle" (små og mellemstore virksomheder). Stadig fokus på bedst mulige generationsskiftebetingelser. Der ønskes fokus på en billiggørelse af person- og godstransporten, specielt for de værdiskabende erhverv, eventuelt med en mindskelse af transportfrekvensen på de mindre befolkede steder til følge. Boligområdet ønskes analyseret med henblik på at sikre det nødvendige antal boliger, således at det afspejler befolkningens demografiske udvikling. Der ønskes analyser af og konkrete forslag til, hvordan telekommunikation og IT-teknologi kan udnyttes til at optimere erhvervsudviklingen og den offentlige administration, herunder bl.a. telemedicin, digital servicering af borgerne m.m. 5

6 Der ønskes fokus på at få afdækket så mange erhvervspotentialer som muligt, herunder inden for råstofområdet, turisme, fiskeri og landbaserede erhverv. Lempelse af krav til opnåelse af nærings- og etableringsret i Grønland med samtidig skærpelse af sanktionsmuligheder. Krav om mesterbevis/autorisation for opnåelse/bevarelse af næringsretten. Virksomheder, der i dag ikke er omfattet af Næringsloven, skal underlægges samme betingelser, herunder svare pligtige skatter og afgifter til Grønland. Strategier for markeds- og økonomisk politisk centralisering Privatisering af offentligt ejede virksomheder Liberalisering af f.eks. telekommunikation og fragt. Dannelse af helt eller delvist offentligt ejede aktieselskaber med kommerciel ledelse og bestyrelse. Det ønskes undersøgt på hvilken måde liberalisering, udlicitering og privatisering kan fremmes, således at den offentlige sektor i fremtiden ikke beskæftiger sig med forhold, som markedskræfterne selv kan regulere. Brud på monopoler og indførelse af fri konkurrence Udlicitering af opgaver til private virksomheder skal sikres gennem lovgivning Indførelse af en omkostningsægte prisstruktur som følge af brud på monopol. Gennemførelse/håndhævelse af en effektiv konkurrencelovgivning, bl.a. ved styrkelse af konkurrencerådet, således at der løbende foretages kontrol af pris, kvalitet og forsyningssikkerhed. Fremme af erhvervsudviklingen ved hjælp af bl.a. decentrale erhvervsråd. Ophævelse af ensprisstrukturen. Infrastrukturydelserne skal etableres og prissættes, så der skabes grundlag for privat investering. Holdningsbearbejdning og stærk markedsføring af egen produktion, evt. med overgangsstøtte gennem importbegrænsning. Tidshorisont: 0-10 år 6

7 Følgende publikationer anses for at være relevant baggrundsmateriale i forhold til det videre arbejde med strategierne: Rapport fra Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland Uden erhvervsudvikling ingen velfærdsudvikling Oktober 2003 Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, marts 2003 Strukturudvalgets betænkning, oktober 2005 En vision for fremtiden, oplæg til strukturpolitisk handlingsplan, landsstyret 2000 OECD rapport Grønlands økonomi: en strategi for fremtiden, 1999 Politisk-økonomisk beretning 2005 GA s beretninger 2001, g 2005 GA s bestyrelse april