Kan lovens arm blive for lang? John Peter Andersen Advokat, lic.jur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan lovens arm blive for lang? John Peter Andersen Advokat, lic.jur."

Transkript

1 Kan lovens arm blive for lang? af John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Da senator Harrison Arlington Williams fra staten New Jersey den 16 februar 1982 ved en domstol i New York blev idømt 3 års fængsel og en bøde på dollars, var det højdepunktet både af en menneskelig tragedie og et juridisk drama. Dommen var det sidste punktum i den gudernes nemesis, der havde ramt senatorens liv og som på forbløffende kort tid havde betaget ham hans høje post i en af verdens mægtigste lovgivende forsamlinger, den amerikanske kongres, og havde forvandlet ham fra en respekteret statsmand til en simpel forbryder - en mand uden rang og ære, nu henvist til at dele hus og rum med de skarer af tyve, mordere og voldtægtsmænd, som det amerikanske retssystem hvert år fejer ind i fængselsverdenen i den bistre kamp mod et tungt kriminalitetsproblem. Senator Williams havde været medlem af senatet gennem en årrække som repræsentant for det demokratiske parti. Han havde nydt høje tillidsposter, og han havde siddet i vigtige kommissioner og udvalg med magt og indflydelse over store spørgsmål i det amerikanske samfundsliv. Han havde nydt respekt såvel fra politiske åndsfæller som fra politiske modstandere. På sin magts højeste tinde havde han plejet omgang med folk, der stod præsidenten nær. Det havde endog heddet sig, at senator williams selv havde en direkte kontakt til præsidenten. Alt dette var nu uhjælpeligt tabt. Senator Williams var en udstødt mand. Han havde gjort sig skyldig i den mest foragtelige og utilgivelige forbrydelse, som en indehaver af et offentligt hverv kan begå. Han havde taget imod bestikkelse. Han havde solgt sit embede for ussel mammon og sat sin egen gridskhed over sit politiske kald. Han havde også håbet, at alt dette kunne gå upåagtet hen, og at ingen ville opdage noget. Alt, hvad han havde gjort, havde han omhyggeligt gjort i dølgsmål. Han havde gjort det for fortsat at kunne sole sig i sit embede og nyde den formue, som hans bestikkelsesforretninger skulle have skaffet ham. Som højtstående politiker havde han troet sig sikker mod samfundsmyndighedernes vogtende øje. Han havde troet sig sikker - indtil den skæbnesvangre februardag i 1980, hvor forbundspolitiet var mødt op ved hans dør for at fortælle ham, at han var gået i en sindrig politifælde og nu stod sigtet for alvorlige lovovertrædelser af den forbundsretlige korruptionslovgivning. De grænseløst rige arabiske finansfyrster, Yassir Habib og Abdul Rahman, der havde lovet senatoren rundhåndet betaling i bytte for politiske tjenester, havde i virkeligheden været politiets agenter. Williams havde kompromitteret sig og lovet amerikansk statsborgerskab og favorable regeringskontrakter

2 til sine arabiske velgørere - alt for øjnene af forbundspolitiets hemmelige kameraer, der snurrede i lyset fra stærke lamper, som de arabiske pengemænd forklarede var sat op for at minde dem om deres hjemlands skarpe sol. Senator Williams var det fornemmeste bytte i denne fælde. Men han var ikke det eneste. Han fik selskab af en håndfuld medlemmer fra Repræsentanternes Hus, en borgmester fra byen Camden i New Jersey, en skare af embedsmand samt nogle advokater, der havde gjort det til deres særlige levebrød at bejle til politiske beslutningstagere for at skaffe gunst for deres klienters særinteresser - professionelle lobbyister. Alle havde de danset om den arabiske guldkalv i håbet om at få del i de bugnende rigdomme. Og alle havde de troet - med den lettro og det selvbedrag, som lette penge trækker med sig - at arabernes amerikanske selskab ABDUL ENTERPRISES var et ægte og solidt forretningsforetagende med en kontant kapital til dagligdagens udgifter på 500 millioner dollars deponeret hos den fornemme CHASE MANHATTAN BANK i New York. Altsammen havde det været lamperøg. Det virkelige foretagende bag ABDUL ENTERPRISES hed OPERATION ABSCAM. Det var det amerikanske forbundspolitis mest ambitiøse efterforskningsprojekt i årtier, formentligt den største og mest vidtrækkende agentaktion udført af noget demokratisk land i fredstid og med det sigte at afsløre skjult straffelovskriminalitet. ABSCAM - en bekvem forkortelse for "arabic scam", arabisk fidusnummer - var et nøgleord, der skulle komme på alles læber og give anledning til hed debat og bitter strid i hele den amerikanske offentlighed, ligefra menigmand til juridiske eksperter i kriminalret og strafferetspleje. For de uheldige bestikkelsestagere var det nu forsent at håbe på, at listige træk i det politiske trådnet kunne standse den proces, de havde sat igang. Den udøvende magt havde dristigt spillet ud mod den lovgivende og grebet den sidste på fersk gerning. Nu lå det hele i domstolenes hånd. Hvordan var alt dette begyndt? Var det, som nogle kritikere hævdede, et ubesmykket eksempel på forbundspolitiets hensynsløse anvendelse af agent provocateurs til at få ram på diverse politikere og embedsfolk, som af den ene eller anden grund havde lagt sig ud med den siddende administration? Eller var det, som forbundspolitiets egne jurister hævdede, et sammentræf af omstændigheder, der havde ført en ellers ukontroversiel efterforskning ind på det spor, der endte med, at folk, der betragtede sig selv som gode samfundsstøtter, for åbent kamera kom til at afsløre, at de i virkeligheden delte moral med storbygydernes sværme af tyveknægte og plattenslagere, der end ikke holder sig tilbage for at slå den forhutlede gadetigger for hans surt tjente skillinger -? Svaret gemmer sig langt tilbage i tiden og ligger i hele den rolle, som det amerikanske forbundspoliti - THE FEDERAL BUREAU OF INVESTIGATION, i daglig tale FBI - har spillet op gennem århundredet. Bureauet blev oprettet af præsident Roosevelt i 1908 som et modtræk over for kongressens valne holdning over for præsidentens foranstaltninger mod politisk korruption. Men bureauet voksede sig hurtigt ud over denne opgave. En lang

3 række kriminalitetsformer med et hyppigt mellemstatsligt tilsnit kom ind under FBI's vinger ligefra kidnapning - som i det tragiske tilfælde med flyverhelten Charles Lindbergs søn, der blev myrdet af sin bortfører - til de blodige plyndringstogter, som tredivernes Bonnie og Clyde gav sig af med i midtvesten. En vigtig del af baggrunden for forbundspolitiets voksende arbejdsbyrde var tyvernes nationale spiritusforbud - indskrevet som en højeste moselov i forfatningen af naive afholdsfolk, der dermed profeterede et ædruelighedens tusindsårsrige for de kommende slægter. Det kom til at vare i 13 år, fra 1920 til FBI havde ikke selv kompetence på forbudslovgivningens område, men bureauet kom til at mærke de voldsomme dønninger i kriminalitetsbilledet, som spiritusforbuddet førte med sig. Nationens verdslige syndere tørstede nemlig stadigvæk efter drik og munterhed, og professionelle forbrydere i tusindtal lod sig øjeblikkeligt omskole til spritbrændere for at tjene styrtende med formuer på den lukrative efterspørgsel - formuer, der kom til at lægge grunden for de kriminelle syndikater, der 50 år senere skulle føre forbundspolitiet ind på nye metoder i efterforskningen for at skaffe samfundet ret over magt. Op gennem trediverne skabte forbundspolitiet sig et omdømme som et hæderligt og uangribeligt politikorps, der ikke gik på kompromis med politiarbejdets etiske krav. Dette omdømme skyldtes i høj grad den daværende chef J. Edgar Hoover, som dygtigt styrede FBI bort fra de kedelige tildragelser med infiltration af politiske grupper, som bureauet i sine barndomsår var blevet indviklet i. Det var også Hoover, der holdt FBI på afstand af forbudslovgivningen og narkotikalovgivningen. Hoover indså tidligt, at disse kriminalitetsområder var umulige at kontrollere uden brug af hemmelige politiagenter, der opererede under dække i selve det kriminelle miljø og gav sig ud for at være villige deltagere i de ulovlige forretninger. Hoover frygtede, at hvis FBI først gav sig i kast med rollen som agent provocateur, kunne det undergrave hele den politimoral, som han havde sat i højsædet for sit bureau. Hoover var ikke uden klarsyn her. Den korruption, der sidst i 60'erne overtog og tilsidst ødelagde New Yorks specielle efterforskningsenhed mod narkotika, SIU, er et eksempel. Problemet om anvendelse af politiagenter i efterforskningen handler ikke blot om, hvad denne efterforskningsmetode kan betyde for de afslørede gerningsmænd. Det handler også om, hvad agentmetoden gør ved politiet og dets syn på politiarbejdet. Skønt FBI var kommet til verden som et remedium mod korruption, holdt bureauet sig gennem årene på afstand af denne og andre offerløse forbrydelsesformer, der ikke umiddelbart røber sig gennem et forurettet offers anmeldelse til myndighederne. FBI forfulgte istedet kidnappere, røvere, mordere og professionelle brandstiftere. Omslaget kom i 60'erne. Nye kriminalpolitiske vinde begyndte at røre på sig, og det gamle velmeriterede bureau blev snart trukket ind i stormcentret. Kritikerne anklagede FBI for at gå uden om den såkaldte white collar crime - den hvide flips kriminalitet - økonomisk kriminalitet begået af andre og højere samfundslag end den gammelkendte uforbederlige vaneforbryder. Snart stemte kongressen i med

4 kritikken, og langsomt - for FBI var nu et stort foretagende med tusindvis af ansatte - begyndte bureauet at sætte nye kursmærker. I midten af 70'erne deltog FBI i en række opfindsomme agentaktioner, hvor man oprettede falske hælercentraler for at lokke professionelle tyve og svindlere frem af busken. Disse aktioner var en vigtig forprøve, og de skænkede FBI stor føling med den efterforskningsstrategi, som er nødvendig for at trænge ind på livet af organiserede former for offerløs kriminalitet. Indenfor en kort årrække fulgte en håndfuld efterforskningsoperationer rettet mod visse dele af fagbevægelsen, der var i hænderne på organiseret kriminalitet, navnlig den italiensk-amerikanske mafia LA COSA NOSTRA - et forhold, der desværre ikke har ændret sig og som er baggrunden for, at fagbevægelsen i USA ofte associeres med gangstervæsen. Sådan lå situationen den dag i 1977, da en ganske særlig begivenhed udløste den række af hændelser, der skulle føre til OPERATIOM ABSCAM og kaste nationen ud i målløshed ved synet af kendte politikere på fjernsynsskærmen i færd med at proppe FBI's dollarbundter ned i de skræddersyede lommer, mens de med et bredt grin spurgte deres bestikkere: "Kan man se bulen i jakken?". Forbundspolitiet havde fået en mand i nettet ved navn Melwin Weinberg. Det var en tilsyneladende banal sag om forretningsvindel, just den type kriminalitet, som få år forinden slet ikke havde været betragtet som et strafferetligt anliggende, men som et privatretligt tvistemål, som den forurettede part måtte løse gennem civilt søgsmål. Weinberg var en professionel svindler, der fra sine tidligste ungdomsår havde tjent til dagen og vejen ved at bedrage sine mere godtroende medmennesker. Han var en ekspert på sit felt, en dreven og snu menneskekender, der havde lært sit fag fra bunden af og beherskede alle svindelkunstens tricks og finesser. Engang havde han købt et strømpeparti fra en falleret producent og solgt strømperne til morgentravle fabriksarbejdere, der ikke havde tid til at undersøge varen for mangler - nemlig at strømperne på grund af en fabrikationsfejl var strikket uden fødder. Han havde også solgt falske mineudvindingsrettigheder til naive investorer, der lod sig imponere af de flotte mexicanske notarstempler. Men Weinbergs virkelige talent lå i den såkaldte FRONT-END- SCAM. En FRONT-END-SCAM - ordret oversat som facade-bedrageri - er et klassisk svindelnummer, der benytter sig af den kendsgerning, at der i enhver industrination findes et udækket lånebehov - folk, som af den ene eller anden grund ikke kan skaffe sig nødvendig kapital fra de traditionelle finansieringskilder. Disse folk var Weinbergs målgruppe. Han præsenterede dem for et luksuriøst kontor, som han havde lejet på et kendt forretningsstrøg på Long Island. Han fortalte dem her om det internationale investeringshus, som han repræsenterede - LONDON INVESTORS med afdelinger i Europa. Han tilbød derpå klienterne - som regel betrængte forretningsfolk, der var i akutte likviditetsvanskeligheder - at formidle et lån fra en

5 oversøisk storbank. Men låneproceduren var naturligvis ikke gratis. Weinberg spillede dygtigt på kundens forfængelighed, når han forklarede, at LONDON INVESTORS var kræsen med sit klientel. De seriøse lånsøgere måtte erlægge et gebyr på små ,00 kroner for at komme med i puljen om den europæiske investeringskapital. Gebyret ville ikke blive tilbagebetalt. Klienten måtte desuden levere eksakte nøgletal om sin forretningsøkonomi, så de europæiske bankfolk kunne bedømme hans kreditværdighed. Sådan var modellen, fyrsteligt garneret med prangende kontorfaciliteter, guldrandet brevpapir, afhentning af mulige klienter i privatlimousine og en sleben og kyndig betjening af Weinberg selv, den amerikanske repræsentant for dette hovedrige investeringshus med hovedsæde i det aristokratiske London. Enkel, forførende og uhyre indbringende. For der var ingen oversøiske banker, og der var ingen beredvillig lånekapital, kun en telexmaskine, hvorigennem Weinberg stod i forbindelse med en håndfuld ligesindede svindlere i Europa, der havde oprettet en papirbank til formålet og som efter passende tid meldte tilbage, at på grund af de og de omstændigheder - som regel uro på det internationale valutamarked - kunne man desværre ikke imødekomme låneandragendet i denne omgang. Klientens reaktion på afslaget fulgte et fast mønster. De fleste skammede sig over ikke at være blevet fundet værdige, og de valgte at slikke deres sår og ikke lave for megen ståhej om det tabte honorar. Når alt kom til alt, havde de jo haft chancen og - business is business. Weinberg havde levet højt på dette svindelnummer, indtil en klient en dag havde reageret stik imod den vante psykologiske model og uden videre havde anmeldt LONDON INVESTORS til forbundspolitiet. Efter kort tids granskning, lod FBI Weinberg forstå, at han kunne se frem til en længere fængselsstraf. Men, tilføjede man, der var en anden mulighed. Weinberg kunne gå ind på at arbejde for politiet og hjælpe med at få ram på professionelle svindlere. Med sit personlige kendskab til branchen ville han være den rette mand. Weinberg - tro mod et langt livs princip om for enhver pris at undgå at få pelsen svedet - så ikke anden udvej end at sige ja. Til gengæld ville forbundspolitiet sørge for, at han slap med en betinget dom. FBI foreslog, at Weinberg skulle tage fat præcis hvor han slap. Han skulle iscenesætte et nyt investeringsforetagende - men denne gang for at tiltrække mere suspekte lånsøgere i markedet og trænge ind i det kriminelle netværk, der altid er på udkig efter risikovillig kapital til at finansiere diverse ulovligheder ligefra hæler- og narkotikaforretninger til våbenhandel. Med denne model og med Weinberg under skarpt opsyn af FBI's agenter, der spillede med i sceneriet, havde forbundspolitiet held til at få opklaret adskillige større forbrydelser, bl.a. handel med stjålne og forfalskede værdipapirer og svindlerier med falske bankdepositumcertificater. Modellen havde gradvist taget den form, at Weinberg og en gruppe af FBI's agenter udgav sig for at repræsentere to arabiske finansfyrster, Yassir Habib og Abdul Rahman, der rådede over uudtømmelige oceaner af risikovillig kapital -

6 ophobet i de muslimske lande, hvor koranens renteforbud fik flittige penge til at ligge ørkesløse hen. Man stiftede et særligt selskab til formålet, ABDUL ENTERPRISES, og man lavede en særlig aftale med storbanken CHASE MANHATTAN, således at banken rutinemæssigt ville bekræfte overfor eventuelle forespørgere, at ABDUL ENTERPRISES havde deponeret flere hundrede millioner dollars hos banken. FBI deponerede faktisk en million dollars hos banken for at mildne bankens samvittighedskvaler over at spille med i den slags rævestreger. ABDUL ENTERPRISES rådede ikke blot over en eksklusiv villa i Washington, hvortil klienterne kunne indbydes til nærmere samtale. Man havde også en 100 fods lystyacht og et privatfly at vise frem. Med dette imponerende scenarium gik det hele som smurt. Svindlere, dokumentsfalsknere, kunsttyve og hælere blev lokket til og gik lukt i FBI's fælde. ABSCAM var en succes. Den afgørende drejning i efterforskningsoperationens sigte kom i oktober En karrieresvindler ved navn Rosenberg foreslog ABSCAM-folkene en række investeringsprojekter for de arabiske millioner. Han forelsog bl.a., at araberne skulle gå ind i casinovirksomhed i Atlantic City i New Jersey. På grund af New Jerseys særlige lovgivning om spillevirskomhed var der imidlertid et problem. Først måtte man have en særlig tilladelse til at opføre selve casinoet. Derefter måtte man havde en særlig tilladelse til at drive casinovirksomhed. Dette dobbelte forhindringsløb gjorde forståeligt nok en investering til et voveligt foretagende. Man måtte forlade sig på, at myndighederne også ville give tilladelse nr. 2, når casinoet stod færdigbygget. Men, antydede Rosenberg, der fandtes en måde, hvorpå man kunne bringe dette usikkkerhedsmoment under kontrol. Weinberg og FBI's folk spidsede øren. Måden, forklarede Rosenberg, gik gennem borgmesteren i Camden, Angelo Errichetti. For at passende konsulentgebyr ville borgmesteren være parat til at trække i de rigtige tråde og sikre, at ABDUL ENTERPRISES fik begge de nødvendige tilladelser til at gå ind i casinobranchen. Rosenbergs udspil satte forbundspolitiet i et dilemma. Hidtil havde OPERATION ABSCAM handlet om regulær økonomisk kriminalitet. Nu stod man pludselig med en påstand om, at en højtstående politiker var villig til at sælge forvaltningsafgørelser for kolde kontanter. Talte Rosenberg sandt? Eller var der blot tale om et typisk eksempel på den professionelle fidusmagers iboende trang til at overdrive sin egen betydningsfuldhed? Svaret på dette spørgsmål var vigtigt. Hele aktionsforløbet, hvor glat det end var gået hidtil, havde stadigvæk karakter af en højst utraditionel agentaktion og var som sådan sårbar for indvendinger om uetisk handlemåde og ulovlig provokation af ikke forud kriminelt indstillede personer. Hvis man nu tog Rosenberg på ordet og forsøgte at få borgmester Errichetti til at tage imod bestikkelse, kunne man ikke blot komme til at gøre en uskyldig mand uret, men man kunne også sætte FBI's omdømme på spil ved at påtage sig en angribelig rolle som agent provocateur. Det problem, som forbundspolitiets jurister tumlede med på

7 dette punkt, var det samme som det forfatterne til de danske lovregler om agentvirksomhed har søgt at løse i Retsplejelovens 754 a nr. 1. Her kræves det, at politiet forud for anvendelsen af agentvirksomhed har en "særlig bestyrket mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt". Amerikansk ret stiller ikke noget formelt krav om mistanke, før man griber til agentvirksomhed. Men spørgsmålet kan alligevel tælle med som et lod i vægtskålen, hvis den tiltalte efterfølgende påberåber sig, at han har været genstand for ulovlig provokation fra politiets side - i amerikansk ret tituleret som entrapment. På den anden side kunne forbundspolitiet også dårligt tillade sig at lade en så alvorlig anklage hænge i luften uden at søge afklaret, om der var hold i den eller ej. En passivitet på det punkt kunne i sig selv give anledning til kedelige udlægninger. Man besluttede sig derfor for at følge Rosenbergs udspil op og forsøge at finde ud af, om Errichetti vitterligt gav sig af med den slags forretninger. Borgmesterens ærlighed skulle med andre ord sættes på en prøve. Forud for mødet med Errichetti gennemgik FBI's strafferetsjurister nøje hele retstilstanden omkring entrapment - ulovlig politiprovokation - med ABSCAM-holdet. Det var ingen let sag at uddrage essensen af en retspraksis, der går helt tilbage til forrige århundredes Amerika og tæller domme i tusindvis - og derefter tilrettelægge en efterforskningsaktion efter dette mål. Entrapment ville det være, hvis politiets folk fremelskede en ikke på forhånd eksisterende beredvilje hos Errichetti til at tage imod bestikkelse og på det grundlag lagde ham pengene i hånden. Hvad man ikke skulle bevise var, at Errichetti kunne korrumperes. Man skulle bevise, at han var korrupt. Man skulle bevise, at han var til fals, ikke at han kunne købes. For at styre sikkert fri af retsgrundsætningen om ulovlig provokation måtte man holde sig på afstand af enhver aktiv overtalelsesmanøvre eller noget forsøg på at anspore Errichetti til at begå noget ulovligt. Man kunne udlægge lokkemaden og afvente byttets reaktion, men fluen måtte komme til sukkeret af egen fri vilje. Den 1. december 1978 mødtes borgmester Errichetti med repræsentanterne for ABDUL ENTERPRISES. For de ejegode sjæle, der til det sidste havde håbet på den menneskelige naturs retsskaffenhed, blev mødet en dyster oplevelse. For de mere kyniske temperamenter blev mødet en bekræftelse på, at hver man har sin pris, og at politikere måske ikke sjældent hører til dem, der ligefrem har regnet den ud på forhånd. "Jeg kan skaffe jer Atlantic City", forkyndte Errichetti. "Uden mig er I intet, og I kommer igen vegne. Men hvis I gør det rigtige i denne sag, så vil alting falde i hak. Jeg vil være jeres personlige Rabbi". For de indviede var dette umiskendeligt bestikkelsens sprog, den særlige eufemiske orddragt, som korruptionens aktører altid svøber om deres gerninger for at få det hele til at tage sig ud som en normal forretningstransaktion, som ingen behøver at skamme sig over. Det er bestikkelsens psykologi, at man kun ugerne nævner tingene ved rette navn.

8 Man foretrækker at tale om konsulenthonorarer, gaver og lånearrangementer. Efter nogle møder kom det til en fast aftale med Errichetti. For et åbningsgebyr på ,00 dollars ville han sætte gang i sagen. Han forklarede, at han var i stand til at garantere ABDUL ENTERPRISES den ønskede casinobevilling, fordi han stod i ledtog med et fremtrædende medlem af New Jerseys casinokontrolkommission og gennem ham havde mulighed for at bestemme udfaldet af kommissionens afgørelser. Den 29 januar 1979 modtog Errichetti det forlangte forskud på ,00 dollars. Han fik pengene i to kuverter, som han stoppede i lommen for øjnene af forbundspolitiets skjulte kameraer. Errichetti følte sig fuldkommen tryg ved situationen. Han havde ikke den ringeste anelse om, at han i dette øjeblik begik en handling, der var ensbetydende ikke blot med politisk selvmord, men som også ville spolere hans tilværelse og uigenkaldeligt stemple ham som en gangster. Fordi Errichetti følte sig tryg, ville han også være uforsigtig nok til at lade bolden rulle videre til andre korrupte politikere og embedsfolk. Ved en senere lejlighed gav Errichetti endog en liste til Weinberg med navne på politikere og embedsmænd, som ifølge borgmesteren alle var villige til at sælge tjenester for god betaling. Errichetti tilbød storsindet at formidle kontakt til dem alle - mod et passende gebyr naturligvis. En af de folk, som Errichetti efter en del tovtrækkeri gik med til at præsentere for ABSCAM-gruppen, var Kenneth MacDonald, næstformanden i staten New Jerseys casinokontrolkommission. FBI havde lige fra starten af lagt vægt på, at bestikkelsesmodtagerne selv skulle stå frem og tage mod pengene. Det skete ikke kun for at man kunne bevise, at gerningsbeskrivelsen i den forbundsretlige bestikkelseslovgivning faktisk var blevet realiseret, men også for at undgå, at upålidelige mellemmænd stak pengene i egen lomme og overfor ABSCAM-folkene foregav, at denne eller hin modtager nu havde fået pengene, selvom vedkommende i virkeligheden aldrig var blevet kontaktet, endsige havde tænkt sig at begå noget ulovligt. Man handlede ud fra den devise, at folk, der var rede til at have med bestikkelse at gøre, nok heller ikke ville have moralske skrupler over at begå bedrageri. Det holdt stik i Errichettis tilfælde. Den evigt geskæftige borgmester præsenterede ABSCAM-gruppen for en embedsmand ved navn Noto, der for en net sum af ,00 dollars skulle kunne skaffe de arabiske pengemænd statsborgerskab i De Forenede Stater. Da Errichetti imidlertid troppede op med Noto, vidste agenterne med det samme, at der var noget galt. Den mand, som Errichetti præsenterede som Noto, svarede ikke til forbundspolitiets signalement. Han viste sig senere at være en skruppelløs advokat, der for god betaling havde ladet sig bevæge til at spille med i forsøget på at bedrage ABDUL ENTERPRISES for et hurtigt bestikkelsesbeløb. ABSCAM-folkene fik gelinde manøvreret situationen ud på et sidespor uden direkte at anklage Errichetti for gemen svindel. Han var jo trods alt en nyttig kontaktmand med et tilsyneladende indgående kendskab til den politiske underverden.

9 Det var også Errichetti, der formidlede kontakt til en advokat ved navn Feinberg. Feinberg var interessant, fordi han repræsenterede senator Harrison Williams. Feinberg og Williams var sammen med to andre mænd interessenter i et stort og ambitiøst titanium-mineprojekt i staten Virginia. Titanium-gruppen foreslog, at ABDUL ENTERPRISES skulle skyde 100 millioner dollars i mineprojektet. Titanium, forklarede de, var et uhyre vigtigt og efterspurgt metal, navnlig for den amerikanske militærindustri, der brugte metallet ved konstruktion af U-både. Atter engang måtte forbundspolitiets strateger gå i tænkeboksen. Det kildne spørgsmål var: hvad var senator Williams egentlige rolle i hele dette forehavende? Hvad kunne begrunde, at han, der hverken sad inde med nogen speciel juridiske ekspertise eller havde gjort noget kapitalindskud, skulle have så stor en bid af kagen, som hele arrangementet lagde op til? Svaret var indlysende, selvom de fire titaniuminteressenter, tro mod bestikkelsens etikette, taktfuldt havde ladet dette punkt uomtalt. Senator Williams var nøglen til de regeringskontrakter, der skulle skaffe afsætning for titanium-projektet. Det var ham, der til syvende og sidst skulle trække i de politiske tråde i Washington og sørge for, at hele foretagendet fik det offentlige som aftalepart. Med senatorens vigtige placering i diverse komiteer og udvalg var han den rette mand til at ekspedere den sag - uden at nogen nogensinde behøvede at få at vide, at han selv var stille deltager i titanium-projektet. Forbundspolitiets jurister spurgte nu sig selv, hvorledes man skulle få Williams frem i lyset og bringe ham til for åbent tæppe at vedgå, at dette var planen, og dette var hans rolle. Man forsøgte sig med flere udspil for at afæske ham klare tilkendegivelser, men hver gang veg han udenom og udtalte sig kun i forblommede vendinger, der aldrig ville kunne fælde ham i en straffesag. Så tog FBi det afgørende skridt. Man lod ABDUL ENTERPRISES oprette et særligt investeringsselskab, der skulle indtræde som partner i titanium-eventyret og ad den vej kanalisere den enorme finansiering ind i mineprojektet. De fire titaniumpartnere blev stillet i udsigt, at de som led i det færdige arrangement ville blive tildelt en betragtelig aktiepost i investeringsselskabet. Det ville give ABSCAM-holdet et påskud for at forlange klare og utvetydige tilkendegivelser fra Williams og hans folk om, hvad de hver især havde at tilbyde som modydelse for finansieringen. Williams ville være nødsaget til at lægge kortene på bordet. Det skete altsammen den 28 juni Williams blev præsenteret for Yassir Habib, en af de hovedrige arabere. Rollen blev spillet af en specialuddannet agent. Forud for mødet gav Weinberg senatoren en hastig instruktion om, hvorledes han skulle optræde overfor den arabiske pengemand, og hvorledes Williams skulle præsentere det forestående forretningsprojekt. Weinbergs korte samtale med Williams skulle senere blive et direkte angrebspunkt for forsvarerne i Williams sag, der hævdede, at Weinberg havde lagt senatoren ord i munden og derved udsat ham for ulovlig provokation - entrapment. "Fortæl hvor indflydelsesrig De er", sagde Weinberg til

10 Williams. "Fortæl Habib hvad de kan gøre for os og fortæl det uden omsvøb. Sig til ham, at uden mig er der ingen handel, jeg er den mand, som kan åbne de rette døre". Williams sagde det hele og mere til. Han redegjorde for sin nøgleposition i senatet og sine vigtige forbindelser. Om fornødent var han endog rede til at gå til præsidenten for at vinde hans personlige støtte til det nationalt betydningsfulde titanium-projekt. FBI's jurister var ikke længere i tvivl. Senator Williams havde nu stukket foden så langt frem, at han havde overtrådt den forbundsretlige bestikkelseslovgivning. Han havde givet løfter om at bruge sin politiske position i bytte for en aktiepost i et kommercielt foretagende. Kort tid efter tog Williams personligt imod en pakke indeholdende for nominelt 18 millioner dollars ikke-navnenoterede aktier i det arabiske investeringsselskab. Williams vej ind i nettet havde været omstændelig. Det gik nemmere med andre politikere. Kongresmand John Jenrette, medlem af repræsentanternes hus for South Carolina, gik ind på at hjælpe araberne med at få amerikansk statsborgerskab, ifald de en dag måtte forlade deres hjemland på grund af revolutionære begivenheder. Pris: ,00 dollars. Men de fleste politikere var vagtsomme og kviede sig ved at modtage pengene i egen hånd. Kongresmand Richard Kelly fra Florida - en tidligere dommer - ville ordne arabernes statsborgerskab for dollars, men først efter adskillige tilløb, hvor han listigt var gået udenom den varme grød og havde svaret undvigende og henholdende på ABSCAMholdets udspil. Kelly påstod senere, at han havde taget imod pengene på skrømt som led i sin egen private efterforskning af de fordægtige arabere. Kongresmand John Murphy, der som en undtagelse fra ABSCAMrutinen, havde modtaget bestikkelsespengene gennem sin advokat, benægtede ved et senere møde overhovedet at have modtaget penge. En enkelt kongresmand, Larry Pressler, viste sig at være hæderlig og afslog at modtage penge. Da FBI i februar 1982 endelig smed masken og skred til anholdelse af de mange syndere, begyndte et af de mest spændingsmættede slag i amerikansk kriminalhistorie. De tiltalte hævdede at være pure og uskyldige ofre for forbundspolitiets ondsindede manipulationer. De var blevet lokket til at begå en forbrydelse, som de ellers ikke ville have begået. Det er just det delikate problem, som den danske retsplejelovs 754 b, stk. 1 forsøger at imødegå med kravet om, at agenten ikke "...må bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens grovhed eller omfang". Det tilsvarende problem i amerikansk ret skal løses efter den dommerskabte grundsætning om entrapment - ulovlig anstiftelse af en forbrydelse fra politiets side. Doktrinen om entrapment går langt tilbage i amerikansk ret og betegner i virkeligheden en helt særegen retsdannelse, der ikke har sin lige i noget land, der bygger på den gamle engelske dommerskabte ret - common law. Entrapment foreligger, hvor politiet fra først af indgiver gerningsmanden det kriminelle forsæt og derpå får ham til at omsætte det i gerning. I så fald er udfaldet af en straffesag givet på forhånd. Gerningsmanden må frifindes som ikke

11 skyldig. Den bærende tanke er den, at selve det strafferetlige skyldbegreb ikke tillader, at statsmagten som lovens og rettens øverste giver og håndhæver kræver strafansvar pålagt for en handling, som myndighederne selv har fabrikeret. Læren om entrapment bygger på den helt centrale forestilling om gerningsmandens egen kriminelle forhåndsindstilling - the criminal predisposition. Hvis gerningsmanden uafhængigt af politiet selv havde besluttet sig for forbrydelsen og også på egen hånd ville have begået den - ja, så er det ikke politiets agent, der har frembragt det kriminelle forsæt. Forbrydelsen er fostret i gerningsmandens egen bevidsthed, og handlingen er et udslag af hans eget viljesliv. Der foreligger ikke entrapment. Selvom forsvaret slog hårdt ned på Weinbergs ulyksalige instruktion til Williams forud for mødet med Habib, havde retten ingen vanskeligheder med at nå til, at der ikke var tale om entrapment. Hele handlingsforløbet - rigt dokumenteret af FBI ved mange videooptagelser - modsagde Williams påstand om, at han ikke selv havde været indstillet på at yde politiske tjenester mod betaling. Et andet tema i ABSCAM-sagerne var spørgsmålet om rimelig mistanke mod de implicerede forud for de fingerede bestikkelsessituationer. Selvom amerikansk ret som nævnt ikke stiller noget formelt krav om forudgående mistanke, kan det givetvis påvirke den retlige bedømmelse, hvis politiets agenter i virkeligheden har været ude på en såkaldt fiskeekspedition, hvor man på må og få har forsøgt at lokke tilfældige personer ind i en inkriminerende forbryderrolle. Vilkårlighed i efterforskningen kan være en lige så angribelig affære som vilkårlighed i tiltalepraksis. Et klassisk eksempel er den tækkelige politikvinde, der giver rollen som gadeprostitueret for at lokke driftige kunder til og straks skrider til anholdelse, når kunden har erklæret sin utugtige hensigt. Efter amerikansk ret er det ofte sådan, at både den prostitueredes forhold og prostitutionskundens forhold er strafbart. Det kan give anledning til urkomiske scener, når kunden, som det undertiden har været tilfældet, selv er politiagent på afsløringsmission efter prostituerede. Men heller ikke påstanden om manglende udgangsmistanke og deraf flydende vilkårlighed i efterforskningsoperationen viste sig at være nogen farbar vej for Williams og hans medgerningsmænd. De spillede nu ud med et tredie anbringende. Det var problemet om de anvendte agenter. Der var for det første Weinberg selv, der jo havde spillet en helt central rolle for operationen. Når alt kom til alt, var han jo i virkeligheden en notorisk svindler, der var gået ind på at arbejde for forbundspolitiet for at redde sit eget skind, ikke af ædle retshåndhævelsesmotiver. For det andet var der spørgsmålet om de uafvidende mellemmænd - de mellemmænd, der som f.eks. borgmester Errichetti havde ladet historien om de løstsiddende arabermillioner vandre videre til andre interesserede. Disse mellemmænd havde ret beset gået politiets ærinde uden at vide det. Måtte man da i realiteten ikke betragte dem som en slags politiagenter med den virkning, at deres handlemåde måtte bedømmes efter den målestok, som gjaldt for politiets egne handlinger? Kunne det

12 godtages, at forbundspolitiet blot skød de kritisable handlemåder fra sig ved at udløse en dominoeffekt gennem en serie lyssky mellemmænd, der måske foretog sig ting, som aldrig ville kunne accepteres under politiets eget ansvarsområde? Retten lod sig ikke overbevise af tankegangen. Selvom Errichetti og andre mellemmænd givetvis havde været særdeles aktive for at formidle kontakt til nye bestikkelseskandidater - det var udsigten til en mellemmandskommission, der trak - og dermed teoretisk set kunne havde gjort brug af overtalelsesmidler, der ville være ensbetydende med ulovlig provokation, såfremt det var politiet selv, der havde anvendt dem, så kunne forbundspolitiet ikke hæfte for disse mellemmænds adfærd. De havde handlet som det de var, kriminelle aktører. Og selvom Weinbergs handlemåde på forskellig vis gav anledning til kritik, havde han dog ikke forført nogen til at tage imod bestikkelse. Nu var der kun en sidste mulighed tilbage, der kunne frelse de tiltalte fra strafansvar. Det var den amerikanske forbundsforfatnings artikel 5. Den skænker enhver tiltalt i en straffesag en grundliggende ret til retfærdig retspleje - due process of law. Forfatningskravet i artikel 5 er en retfærdighedens øverste generalklausul. På baggrund af en lang og omfattende retspraksis omfatter den snart sagt ethvert anliggende mellem myndighed og borger. Den berømte sag ROE versus WADE fra 1973, hvor den amerikanske forbundshøjesteret underkendte et lovforbud mod svangerskabsafbrydelse, blev afgjort på kravet om retfærdig retspleje - hvorved altså retten til svangerskabsafbrydelse ved en fortolkning blev gjort til en forfatningsmæssig rettighed på linie med andre traditionelle frihedsrettigheder (forbundshøjesteretten har for ikke længe tilbage igen ændret kurs i spørgsmålet om abort). Da Williams og enkelte andre påberåbte sig denne sidste redningsplanke, var det i virkeligheden det samme som at sige, at forbundsregeringen, repræsenteret ved FBI, havde gjort brug af totalitære og frihedskrænkende metoder i efterforskningsarbejdet. Statsmagten havde krænket det ukrænkelige livsområde, som forfatningen gennem artikel 5 havde tilsikret det enkelte menneske som et fredet reservat hinsides enhver indblanding fra et nidkært og kontrollystent regeringsapparat. Statsmagten havde ladet sine agenter udsætte de tiltalte for en moralsk integritetsprøve for at se, om de kunne forledes til at tage imod bestikkelse. Overfor en så oprørende og forkastelig fremfærd måtte udfaldet af prøven fortegne sig som værende helt underordnet, sagde de tiltalte. Påstanden om, at politiets efterforskning kunne komme så langt ud, at den kom på kollisionskurs med kravet om retfærdig retspleje, var ikke grebet ud af den blå luft. Tanken havde været luftet i et par af de store agentsager fra 70'erne. Forbundshøjesteretten havde dengang godkendt princippet, men ikke anvendt det. Det havde derimod en afgørelse fra en forbundsdomstol i 1978, den meget omtalte TWIGG-sag. Her gik de tiltalte pure fri for alvorlige

13 overtrædelser af narkotikalovgivningen - ikke fordi de var blevet ulovligt anstiftet af politiet, de havde tværtimod været fuldt indstillet på forbrydelsen - men fordi politiet havde forsynet dem med laboratorieudstyr og råmaterialer til fremstilling af amphetamin, som de bagefter var blevet tiltalt for at have fremstillet. Spørgsmålet var, om en lignende tankegang kunne bære igennem i ABSCAM. En enkelt afgørelse svarede bekræftende, men den blev senere omstødt ved appel fra anklagemyndigheden. Det var sagen mod kongresmand Kelly. Den første retsinstans mente, at forbundspolitiet havde krænket forfatningens artikel 5, fordi udgangsmistanken mod Kelly havde været alt for svævende, og fordi hans holdning under de indledende forhandlinger havde kunnet udlægges som et afslag på at tage imod bestikkelse. FBI burde da øjeblikkeligt have sagt fra og undladt at udsætte ham for yderligere fristelser. Senator Williams anbringende om retfærdig retspleje støttede sig påny til Weinbergs optræde forud for mødet med Habib. Men retten fandt ikke, at denne enkeltscene var graverende nok til at underkende hele efterforskningsaktionen mod Williams som stridende mod forfatningen. Williams lancerede desuden det argument, at det bestikkelsesbeløb, som ABSCAM-holdet havde stillet ham i udsigt - aktieposten til 18 millioner dollars - var så stort, at det var ensbetydende med en utilbørlig fristelse. Heller ikke denne påstand fandt nåde. Det er gammel lærdom i amerikansk strafferetsteori, at offentlige personer ikke kan undskylde sig med, at de bukkede under for en overvældende fristelse - det er nu engang bestillingens erhvervsrisiko. Den, der har et embede, må også vide at modgå snigløb mod dets rette førelse. Da det færdige regnskab var gjort op, havde ABSCAM ført til, at 25 personer var blevet strafforfulgt - højtstående politikere, embedsmænd og advokater og slebne karrieresvindlere. At disse folk just tilhørte det samfundslag, som 60'ernes skarpttungede kritikere havde anklaget FBI for at frede, fik imidlertid ikke kritikken til at forstumme. Nu blev bureauet istedet anklaget for at bruge politistatsmetoder i opklaringsarbejdet. FBI slog ud med hænderne og sagde, at hvis man ville målet, måtte man også ville midlerne. Uden opfindsomme agentaktioner som ABSCAM ville den usynlige økonomiske kriminalitet stort set være urørlig. Selv med sådanne metoder var det svært nok at få deltagerne frem i lyset. Som i 60'erne stemte kongressen også denne gang i med kritikken. Man nedsatte fluks en dyr kommission til at kulegrave hele affæren. Den færdige rapport på 800 sider, der bygger på omfattende høringer og vidneudsagn og et dokumentationsmateriale på over sider, frikender i hovedsagen FBI for de misligheder, som kritikerne skød bureauet i skoene. Al tale om ulovlig provokation og efterforskningsmanøvrer i strid med forfatningen kendes for ubeføjet. Men rapporten fejer ikke den berettigede kritik ind under tæppet. Med det meget store antal personer, der kom til at vide besked med ABSCAM, efterhånden som operationen skred frem - efterforskere, planlæggere og politijurister - var det vel uundgåeligt, at lækager måtte forekomme. I hvert fald vidste visse dele af pressen besked med hele historien umiddelbart forinden ABSCAMs afslutning. Den dag FBI dukkede

14 op for at anholde Williams ved hans egen gadedør, var et fjernsynhold på stedet for at forevige den sensationelle scene - med hemmelige kameraer naturligvis, for pressen har gennem årtier været fuldt fortrolig med infiltrationens kunst, når det gjaldt en god historie. Der var også en anløben meddeler, der ad omveje havde fået nys om ABSCAM og som stjal modellen til at begå private bedragerier mod godtroende forretningsfolk. De anmeldte sagen til forbundspolitiet, men FBI undlod at gribe ind for ikke at prisgive den igangværende aktion. Så længe bedrageren fik lov at operere uhindret, ville han i det mindste holde tand for tunge. Men prisen var altså, at forbrydelser mod uskyldige trediemænd fik lov at finde sted. FBI blev skarpt kritiseret for sin beslutning på det punkt. Det problem, som ABSCAM illustrerer, er i virkeligheden ganske enkelt. På den ene side truer faren for den ukontrollerede statsmagt, der - fordi den har vokset sig ud over samfundsborgernes kontrol - i virkeligheden tvinger dem til at affinde sig med et tyranni. På den anden side truer faren for den ukontrollerede kriminalitet, der - fordi den har vokset sig ud over samfundsborgernes kontrol - i virkeligheden tvinger dem til at affinde sig med et tyranni. Begge ekstremer har deres advokater, der vil fortælle os, at betænkelighederne ved agentmetoden er overdrevne, eller at kriminalitetsproblemet i grunden ikke er så alvorligt. Man bør lytte til sådanne røster, men man bør lytte med kritisk sans. I de lande, hvor demokratiet kun er en udvortes skal om en magtelites diktatur, er agenter og infiltratører et fast remedium til at holde befolkningen i skak og gribe politiske afvigere i opløbet. Det er ganske rigtigt ikke agenterne, der skabte diktaturet. Men uden dem ville dets greb om befolkningen være svækket. Omvendt var det i det gamle England en fast doktrin, at de borgerlige frihedsrettigheder ikke kunne overleve i et samfund med så meget som et organiseret politivæsen. På denne overspændte retsidé trivedes til gengæld forbrydervæsenet i bedste velgående. I begyndelsen af forrige århundrede oversvømmede kriminaliteten London så fuldstændigt, at man i flere områder af byen knapt kunne bevæge sig rundt ved højlys dag uden at blive udplyndret og måske slået ihjel. Den balanceakt, der til syvende og sidst er nødvendig for at lægge skelstenen mellem menneskelig frihedsret og samfundsmaskinens kontrol, beror på etiske overvejelser. Men også etiske overvejelser lever i en verden af kendsgerninger. Måske har ideerne om humanisme og oplysthed i strafferetsplejen og disse ideers stadige forkuelse i en ubarmhjertig virkelighed sløvet vor sans for disse kendsgerninger eller skærpet vor modvilje mod at se dem åbent i øjnene. Måske har tilvænningen til en stedse stigning i kriminalitetsbilledet gjort det nemt at betragte kriminaliteten som en statistisk foreteelse og glemme dens brutale realiteter - de dybe og varige skadesvirkninger for de mennesker, der bliver dens ofre. Farligst er vel tilvænningen, når den svækker vor forsvarsvilje og får os til at lukke øjnene for problemer, som vi ikke magter at løse. ABSCAM - med hele sit kontroversielle tilsnit - er et

15 talende vidnesbyrd om, at lovens arm kan vokse med sin opgave. Der kan ryddes op, men oprydningen har en pris. Ingen kan vurdere denne pris med absolut nøjagtighed. Det er måske meget at betale millioner for at få ram på en håndfuld korrupte politikere. Men måske er prisen lav i sammenligning med den uhæderlighed, som disse mænds uhindrede virke forplanter i det menneskelige samkvem. Lov og ret er en investering, der løber på lang sigt. Gevinsten er ikke blot den enkelte afslørede forbryder. Den virkelige gevinst skal findes i respekten for de menneskelige og samfundsmæssige værdier, som holdes i hævd gennem en virksom retshåndhævelse og som bestyrkes hver gang retshåndhævelsen får ret over uretten - værdier, som uden retshåndhævelse er dømt til at forvitre og til sidst gå til grunde.

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

9.s.e.trin. I Horne 9.00, Strellev /

9.s.e.trin. I Horne 9.00, Strellev / Før jeg blev rigtig udlært præst var jeg engang sammen med en flok kommende præster på tur til det, der dengang hed Horsens Statsfængsel. Vi skulle tale med en indsat om, hvad han brugte kirken i fængslet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

K E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen.

K E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen. København, den Sagsnr. 2014-1182/MLA K E N D E L S E Ved Advokatnævnets kendelse af 25. juni 2009 blev tidligere advokat [A], frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Kopiside 3 Break 2 Læseteater med dilemmaer: Forårstinget Scene 1 - Anslag Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Eskild, Erik og Helgi går hurtigt mod Jarlens telt. Bjarke indhenter dem og

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd).

Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd). D O M Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd). 10. afd. nr. S-592-17: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.

Læs mere

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap I tegneserien Radiserne spørger Nuser engang Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. Hun svarer, at det er fordi hun har talent for at se andres fejl. Hvad så med dine egne, spørger Nuser. Ja, dem har jeg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

København, den 24. oktober 2011 Sagsnr K E N D E L S E

København, den 24. oktober 2011 Sagsnr K E N D E L S E København, den 24. oktober 2011 Sagsnr. 2009 1321 CSI/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede, advokat. Sagens tema: Klager har klaget over, at

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Rollespil for konfirmander

Rollespil for konfirmander Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 Tekst: Luk.16,1-9 Den kloge afdelingschef. Penge er godt, men venner er mere værd. Jesu brugte lignelser til at sige noget om Guds rige, ved at tage en situation eller

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side.

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side. RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke?

FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke? FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - Billeddeling uden samtykke Hvad betyder billeddeling uden samtykke? Billeddeling uden samtykke

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis

22. søndag efter Trinitatis 22. søndag efter Trinitatis Salmevalg 753: Gud, du, som lyset og dagen oplod 448: Fyldt af glæde 518: På Guds nåde i al våde 276: Dommer over levende og døde 321: O, Kristelighed Dette hellige evangelium

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med hans hverv som bistandsadvokat.

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med hans hverv som bistandsadvokat. København, den 30. november 2010 J.nr. 2010-02-0138 MRY/MRY 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat B på vegne Advokatrådet (herefter kaldet klager) klaget over advokat C,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16. Lindvig Osmundsen Side 1 12-02-2017. Tekst. Matt. 20,1-16. Jeg skal give jer hvad ret er. Sådan sagde vingårdsejeren. Retfærdighed. Det er vigtigt at være retfærdig. Og man er ikke ret gammel for man kan

Læs mere

hvis I vil have noget mere materiale til jeres artikler, så slut jer til jeres kollegaer dernede.

hvis I vil have noget mere materiale til jeres artikler, så slut jer til jeres kollegaer dernede. Jeg overlever. 3 du overlever? er det alt, hvad du har at sige om dommen, kalle blomkvist? hvis I vil have noget mere materiale til jeres artikler, så slut jer til jeres kollegaer dernede. jeg er sikker

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL Susanna

APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL Susanna www.scriptural-truth.com APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL 1611 Susanna Historien om Susanna [i Daniel] Sætte ud fra begyndelsen af Daniel, fordi det ikke er i Hebraisk, som hverken indtaling

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

#13 Hvordan ondskaben blev til

#13 Hvordan ondskaben blev til #13 Hvordan ondskaben blev til Ordet Satan bliver nævnt 53 gange i Bibelen. På hebræisk betyder ordet modstander eller fjende. Ordet djævel bliver nævnt 60 gange i Det Nye Testamente. Ordet betyder bogstaveligt

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. 18-06-2017 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. En historie om en rig mand, og en fattig mand. Man kan blive varm af kærlighed, og man kan brænde i kinderne af skam.

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 3. søndag efter trinitatis, Luk. 15,1-10. 1. tekstrække. Salmer. DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort. Dåb: DDS

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse? Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere