Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 DET JYDSKE FOLKESPROG GMiQIATISK FREMSTILLET AK L. VARMING, SOCNEPRCST FOR ØSTER- OG VKSTER-.ULINb I AARIIS STIFT. UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF DET KONGELIGE DANSELE VIDENSKABERNES SELSKAB. ftvsiv uirær aifuvov. KJØBENHAVN. H, HAOERUP8 FORLAG. KLEINS BOOTRYKKERI 1862.

8 3fc2V

9 DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB MED TAKNEMMELIGHED OG ÆRBØDIGHED TILEGNET AF FORFATTEREN.

10

11 : Til læseren. Nærværende Skrift er et Forsøg til Besvarelsen af en Prisopgave, adsat af det kongelige danske Videnskabernes Selskab i Marts 1854, saa lydende»en Fremstilling af den jydske Sprogarts grammatiske og»dialektologiske Form og Forhold over hele Halvøen. Det»maatte herved være et Hovedformaal at undersøge og op-»lyse: hvorvidt en afgjort og tydelig Forskjellighed kan paavises imellem to i Fortiden afvigende Sprogarter, den»ene skandinavisk-nordisk, den anden germanisk-angelsaxisk,»som maaske kunne antages at have nordfra og sydfra med»folkestammerne banet sig Indgang paa den jydske Halvø?»Ligeledes: om og hvorvidt det maa antages, at en Sammen-»smæltning af disse to Sprogarter har dannet i Tidernes Løb»det saavel i Udtalen, som i en Del grammatiske Særegen-»heder, for hele Jylland endnu meget ejendommelige Almue-» sprog, hvis kjendelige og betydelige Slægtskab med engelsk»talesprog og engelske Dialekter er en af dets charakter-»istiske og sterkest udprægede Egenskaber. Tillige maatte Besvarelsen af denne I*risopgave indeholde en tilstrækkelig»oplysning af det nærværende Forhold imellem det jydske»almuesprog, som det er i Sonder-Jylland eller Hertug-»ddmmet Slesvig, og i N5rre-Jylland eller Halvøen Nord»for Kongeaaen; ligesom ogsaa de Sprogforhold med Hen-»syn til Udtale, OrdbQjninger, og andre grammatiske og»lexikalske Egenheder, ndje og fuldstændig maatte angives,»ved hvilke den sydvestlige og nordøstlige Mundart paa den»jydske Halvø kunne adskilles fra hinanden, ved en af flere

12 VI»Sagkyndige antagen Sproggrændse, bestemt ved den jydske»hederyg og andre Naturgrændser paa Halvøen. Endelig wmaatte den jydske Dialektlære oplyses ved Sprogprøver fra»forskjellige Egne i Norre-Jylland og Slesvig.«Til Besvarelsen var vel indrommet en Frist af 2^/2 Aar, men paa Grund af Opgavens Omfang blev kun dens grammatikalske Del udførlig behandlet, og det saaledes, at»den i hoj Grad tildrog sig Bedommelses-Komiteens Opmærksomhed«. Derimod blev det mig ikke muligt dengang saa lidt som senere at anstille»en gjennemgribende Betragtning af Ordforraadets Beskaffenhed«, hvortil der desuden fattedes mig tilstrækkeligt Stof, ligesom og det vanskelige Punkt om Jydskens Forhold til Oldsprogene ikke var fremstillet med tilbørlig Skarphed og Klarhed, og det med mindre Tydelighed var oplyst, hvad der er ejendommeligt for hver enkelt Dialekt, og hvad der er fælles for det hele Folkesprog. Paa Grund af disse Mangler kunde Komiteen ikke anbefale Afhandlingen til at vinde den udsatte Belonning, men efter enstemmig Indstilling af alle dens Medlemmer (Etatsraad C. Molbech, Professor H. M. Velschow, Etatsr. N. M. Petersen, Prof. N. L. Westergaard) tilkj endte Selskabet mig»af det Schouske Legat 300 Rdl.»som Paaskjonnelse af Arbejdets Fortjenester og som en Under-» støtteise til dets videre Fremme og endelige Udarbejdelse«, ligesom der og senere tilstodes mig en Sum til Tryknings-Omkostningerne. Forst efter andre 2 Aars Forløb er Skriftet efter Omarbejdelse af flere Partier og betydelige Rettelser blevet udarbejdet saaledes, at det kan forelægges Dialektstudiets og overhovedet Sproggranskniugens Venner, til hvis overbærende Dom det anbefales, i Betragtning af, at det er det forste, der nogenlunde fuldstændig behandler de jydske Sprogarter under Et. De anførte Sprogprøver have ikke forhen været trykte som saadanne, med Undtagelse af dem, der ere vedfojede til Sammenligning. Ved nogle har jeg været nodt til at maatte nojes med Oversættelser af allerede bekjendte Ting. Afliandlingen var indsendt med følgende

13 Forord. L)en videnskabelige Tænkning, hvis Valgsprog er:»nil divini nec humani a me alienum puto«, tillader ikke noget mørkt Punkt vedblivende at være i Erkjendelsen; men hvor den finder et saadant, søger den ikke blot at belyse det ved Hjælp af det allerede Bekjendte, for at trænge ind i det forhen Dunkles Væsen, men den stræber ogsaa baade at føre det saaledes Erkjendte tilbage til dets sidste Grunde eller se det i dets Oprindelse, og tillige at betragte det i dets Forhold til dets Beslægtede. Ligesom Religionshistorien ikke anseer nogen af Folkereligionerne for ligegyldig, men enhver af dem som tjenende til at vise den Retning, som Gudsideen har taget, det Udtryk, som Gudsbevidstheden har faaet i og ved Folkeaanderne og ligesom Religionsfilosofien søger at eftervise enhver af Folkereligionerne i deres Forhold til den aabenbarede Religion, i deres relative Berettigelse, som Gnister af det guddommelige Lys i Vildfarelsens Nat saaledes er for Sproghistorien heller ingen Sprogart (Dialekt) uden Betydning, ved Betragtningen af de forskjellige Udtryk for de menneskelige Tanker, Følelser og Begreber, hvor som helst de findes fremstillede i Talens Form; saaledes søger Sprogenes Filosofi at stille ethvert Folkesprog paa dets Plads i Sprogenes Kjæde, og at se det i dets Forhold saavel til sit Stamsprog som til Sidesprogene, kort : at eftervise Enheden i Mangfoldigheden. Vort eget Modersmaal kan byde over flere saadanne Sprogarter, der dog næsten alle have hidtil været at betragte som dunkle Punkter, hvilke trænge til Videnskabens Lys, da de dels i grammatikalsk Uenseende ere blevne kun lidt, eller slet ikke, behandlede, og dels i filosofisk Henseende aldrig n5jere ere blevne sete i

14 VIII deres Sammenhæng, eller i deres Forhold saavel til hverandre indbyrdes, som til Stamsproget og de beslægtede Sprog. Men Betragtningen af disse vore Sprogarter har, foruden at være af Interesse for Forskningen, den Nytte, at de efterat være belyste af Stamsproget og de beslægtede Sprog atter kaste Lys paa de sidste, og den gjor derved ikke alene, at det allerede Bekjendte vinder i Klarhed, men den kan ofte tjene til at oplyse Et og Andet i dem, som hidtil var uklart, ja undertiden vil det vel endog hændes, at man ved Undersøgelsen af et Folkesprog bliver opmærksom paa Ting, der antages almindelig bekjendte, men om hvilke man enten nødes til rent at forandre sin Mening, eller man ledes til i det mindste at betragte dem fra en ny Side thi, som Aasen bemærker,»et fuldkomment Sprog kan forst opstaa ved en hojere»udvikling af det Stof, som findes i Folkesproget«.*) De Sprogarter, hvori vort Folkesprog deler sig, ere at henføre til tvende Hovedgrupper, af hvilke den ene indbefatter dem, der tales paa de danske Øer i Østersøen, eller af Østdanskerne, den anden dem, der tales paa den jydske Halvø, eller af Vestdanskerne o: Jyderne, og til deres Undersøgelse har derfor det kongelige danske Videnskabernes Selskab under 31. Marts 1854 udsat to Prisopgaver, en med Hensyn til hver af disse Hovedgrupper, og af hvilke Opgaven om det jydske Folkesprog-) skulde søges besvaret i nærværende Skrift. Hvad den jydske Sprogart angaar, er det ogsaa paa Tiden, at der gjores alt muligt, for at redde den fra Forglemmelse, da i vore Dage Halvøens folkelige Forhold saa meget forandres ved hyppige Bosættelser af Folk fra Øerne, ved Tilstromning af Rejsende, ved Jærnbaners Anlæg, at om ikke mange Aartier vil det nuværende Folkesprog tabe sig og efterhaanden forsvinde i de mest befolkede og befærdede Egne. Selv født i Jylland anstillede jeg, længere Tid tilbage, i de Egne, hvor jeg i flere Aar opholdt mig. Iagttagelser over Almuens Sprog, hvilke jeg optegnede, og som det senere var min Hensigt at sammenligne med beslægtede Sprog og Sprogarter; dog, for- ) D«t norike Folkesprogs Grammatik. Fort. *j s. foran.

15 EL øgede Forretninger nodte mig til at opgive dette Forehavende. Men da Videnskabernes Selskab havde udsat nærværende Opgave, og jeg atter havde faaet Tiden mere til min Raadighed, var det mig en kjærkommen Anledning til at forsøge sammes Besvarelse, saameget mere, som der imidlertid var udkommet enkelte Skrifter i denne Retning, hvilke kunde benyttes til Oplysning og Fuldstændighed. EndskjOnt vore Almuesprog hidtil have været enten oversete af de Fleste, eller ofte betragtede kun fra den latterlige Side, fortjene de dog en \idenskabejig Behandling ogsaa for deres egen Skyld, da de tidt indeholde Ord og Former, der ligge Stamsproget nærmere, og de adgjore, om end i en raa Skikkelse, Sprogets Kjærne. De danne saaledes en Modvægt imod Skriftsprogets altfor store Forandring, imod dets Overfyldning eller Omskiftning med fremmede Ord; thi saa længe et Folkesprog bestaar, kan Skriftsproget ikke blive et væsenlig andet, naar det skal forstaaes af Almuen. Ved den grammatiske Fremstilling skal nu det Særegne og fra det dannede Sprog Afvigende sees i sin Berettigelse, som det,»hvori der ikke blot er Forstand,»men tillige som det, man kan faa Forstand af«. Det er her ikke Meningen, at det skulde være fortrinligere end det dannede Sprog, hvilket vilde være ligefrem modsigende kun at det ved Siden af dette har sin Betydning; thi at det i lingvistisk Henseende gjælder: ovdet fnxgop, ovdev ituqaapgovrixiov, have lærde Mænd allerede i ældre Tider indseet.*) Ja, hvad en Mand, der vistnok fuldvel kjendte Sprogenes Værd og Vegt har fra et hojere Standpunkt udtalt om de bekjendte og uddannede Sprog: to(t«i~t«, fi tv/oi^ ytvtj gxøtoof ev xoofiq), xai ovde* avr<op a<fnovot,^] det samme tor vel ogsaa anvendes inden en snævrere Kreds om et Lands Sprogarter: at heller ikke af disse er nogen uden Betydning. Som Kilder har jeg benyttet Optegnelser, samlede dels af mig selv, onder et fleraarigt Ophold i forskjellige Egne af Halvøen, dels af Andre og det baade trykte og utrykte, hvilke sidste ere blevne mig velvillig overladte af Samlerne eller Ejerne, deriblandt ') A. S. V«dcl, 8. hwis Levnet af C. F. Vegener. % 1. Cor. U, I'

16 et ældre Haandskrift; til Sprogarterne i Tonder- og Husumegnen har jeg ikke kunnet erholde tilstrækkelige Oplysninger; men saavel i det Hele taget, som i Henseende til de nævnte Sprogarter, formener jeg, at Afhandlingen indeholder det behørige Stof med Hensyn til Opgavens Hovedformaal. De Fordringer, som Professor Rask stiller til Sprogforklareren, ere: at han skal være aldeles fordomsfri med Hensyn til det Sprog, han behandler, og at han skal besidde saa udbredt Sprogkundskab, som muligt.*) At jeg har været i Besiddelse af den forste Egenskab vil forhaabenlig kunne skjonnes af hele Skriftet; hvorvidt jeg har tilegnet mig den anden, maa overlades til Kyndiges Bedommelse. Naar en anden af vore ypperste Sprogforskere gjor gjældende for enhver videnskabelige Frembringelse de tvende Ideer: Sandhed og Skjonhed,-) kan jeg med Hensyn til nærværende Arbejde kun sige dette, at hin har været mig den hojeste Lov, og at jeg har tilstræbt denne, for saa vidt at jeg stedse har søgt ved det Foregaaende at begrunde eller forberede det Efterfølgende, og overhovedet ved Stoffets Anordning. Til Foretagendet er jeg gaaet ikke blot med Overbevisningen om dets Vigtighed for Sproggranskningen, men og med Bevidstheden om dets Vanskelighed, baade fordi det skal omfatte saa stor en Landsdel, med saa mange forskjellige Sprogarter, og fordi der fordres, at Folkesprogets Behandling, der i grammatisk og historisk Henseende hidtil har været i sin Barndom, nu skal fremtræde moden og fuldvoxen; men jeg har udført det med Kjærlighed til Sagen og med vedholdende Flid. Synes Emnet end for den Ukyndige at være tort og kj edeligt, er det dog for Sproggranskeren særdeles interessant; og under mangen trættende Undersøgelse har den Glæde, jeg har haft ved de efterhaanden vundne Resultater, ansporet mig til at fortsætte og fuldende et Arbejde, hvorom det var mit Ønske, at det maatte tjene til en nogenlunde fuldstændig Oplysning om mit Fødelands Sprogarter, som det er mit Haab, at det maa være ikke aldeles *} Om Islandskens Oprindelse S. 28 flg. ^) N. M. Potersen.

17 M Hp uden Frugt for det danske Sprogstudium. Maatte det da biive til Ære og Gavn for Fædrelandet! Da Hensigten fornuftigvis ikke kan være at uddanne det jydske Folkesprog i Modsætning til Talesproget, men kun at fremstille samme saaledes, som det er, har jeg ikke lagt an paa at skrive»populært«, men i Alt ladet mig lede alene af videnskabelige Hensyn; kun har jeg anvendt de af Professor Rask indførte danske Benævnelser paa grammatikalske Begreber. I Fremstillingen af Lydlæren har jeg tildels fulgt samme Plan som I. Aasen i hans: det norske Folkesprogs Grammatik som den, efter hvilken Stoffet ogsaa i Jydsk lader sig bekvemmest ordne og fordele. Ved Benyttelsen af de ældre haandskrevne og trykte Kilder til Sprogartens Fremstilling har jeg stadig maattet anvende Kritik, dels paa Grund af deres fejlagtige og inkonsekvente Retskrivning, dels fordi Ordene sædvanlig havde i Optegnelserne faaet et dansk Tilsnit, hvorved de havde tabt det jydske Præg, og vare blevne en Mellemting imellem jydsk Folkesprog og dansk Skriftsprog, henhørende hverken til det ene, eller til det andet; dels endelig, fordi de ofte vare misforstaaede af Samlerne, der have gaaet mere ud paa lexikalske end paa grammatikalske Oplysninger. I de nyere Sprogprover, for hvilke jeg her takker de Mange, der have ydet mig Bidrag, har jeg tilladt mig saadanne Forandringer, der vare nødvendige, for at indordne dem under det anvendte System i Retskrivningen. De vigtigste her benyttede Kilder ere: Haaudskriften L. Mel s en: Samling af Provindsial-Ord og Talemaader, almindelig brugelige i Vensyssel, tillige med nogle Exempler paa Vendelboernes Mundart eller Udtale. Aalborg J8I1. F. V. S. Jacobsen: Ordsamling til den nordsamsingske Sprogart. Nordby. C. T. Christensen: Vesterjydske Ord og Taalemaader m. m. Vardeegnen. H. C. C. Fangel: Alsingske Ordsprog. Trykte Skriftert O. Olavius: Beskrivelse over Schagen Kjebstad og Omegn. Kbhvn N. Blicher: Topographi over Vium og Lysgaard Præstekald. Viborg 1795.

18 XII Aagaard: Beskrivelse over Thy. Kbhvn Beskrivelse over Torninglen. Kbhvn Schade: Beskrivelse over Mors. Aalborg Cl. Duus: Sundeved. J. Victor Bloch: Nogle grammatikalske Bemærkninger om den vesterjydske Dialect, med Sprogprøver. Horsens St. St. Blicher: e Binnstow\ s. Noveller, 5te B., udg. af P. L. Møller, Kbhvn E. Hagerup: Om det danske Sprog i Angel. Kbhvn Bemærkninger om Sprogforholdene i Angel, samt nogle Sprogprøver. Kbhvn. \'^bb. Svend Grundtvig: Gamle danske Minder. Laust Skalle: Faaklaaring aa Beskryuels ouer et faalæ villelæ Gild. Randers Kresten Skalle: Faakl. aa Beskr. (iuer tou faalæ willele Begrauelser. Randers M. Mork Hansen: Oplysninger og Bemærkninger om det danske Folkesprog i Sønderjylland. Kbhvn Lehrmann: Bjergmanden paa Mols. Til Jevn førelse: llaandskrifteri B. Bendsen'): Die nordfriesische Sprache nach der moringer Mundart. Ærøskjobing C. Hermansen: Syrisk Formlære, i Forelæsninger ved Kbhvn. Universit Trykte Skrifter, især for saa vidt de ikke ere anførte i Afhandlingen selv: a. grammatikalske: Rask: Dansk Sproglære, udg. af H. K. Rask. Kbhvn Kortfattet Vejledning til det oldnordiske Sprog. Kbhvn Engelsk Formlære. Kbhvn N. M. Petersen : De danske gerningsords theori. Kbhvn K. Gislason: Um frumparta islenzkrar tiingu. Kaupmannahofn Schm eller, kortf. oldsaxisk Sproglære, i hans Udg. af Heljand H. Munchen J. Mussæus: Versuch einer plattdeutschen Sprachlehre (Meklenb.). Neu Strelitz und Neu Brandenburg E. Krtiger: Uebersicht der plattdeutschen Sprache. Emden L. R. Tuxen: Det plattydske Folkesprog i Angel. Kbhvn F. Ahn: Hollåndische Sprachlehre. Crefeld ') 8. Rask Fris. Sprogl. Fort. S. 23.

19 XIII II c. Save: Om Dalmalet. Upsala J. Heym: Russische Sprachlehre. I. Riga Franz Bopp: Kritische Grammatik, der Sanskrita Sprache b. lexikalske: Berlin Bjorn Ualdorsen: Lexicon islandico-latino-danicam. Havniæ Svein bjorn Egilsson: Lexicon poéticum antiquæ linguæ septentrionalis Fase. I V. Hafniæ C. Molbech: Dansk Dialect-Lexikon. Kjobh I. Aasen: Ordbog over det norske Folkesprog. Kristiania M. W. Kai én: Ostgotha Dialekten. Upsala G. O. Hyltén Cavallius: Vocabularium Værendicum. Upsala (Brudstykke.). c. historiske: C. Molbech: Bidrag til en Historie og Sprogskildring af de danske Bibeloversættelser fra det 16 Aarhundrede. (Universitetsprogram.) Kbhvn I øvrigt s. Afhandlingen. Skrifter paa ældre Dansk: - - P. G. Thorsen Valdemars jydske Lov, udg. af N. M. Petersen Eriks sjællandske Lov, udg. af Samme. Valdemars sjællandske Lov, udg. af Samme. De slesvigske Stadsretfer, udg. af Samme 1855, og i: Corpus statutorum Slesvicensium Lucidarius, udg. af C J. Brandt. Kbhvn Skrifter paa beslcgteilc Spregt Færeyinga Saga, udg. af C. C. Rafn. Kbhvn Uald soldring Tialen, fan C. P. Hansen. Møgeltønder Quickborn, von Klaus Groth, 7. Aufl. Hamburg Vertelln, af Samme. Kiel Ærofkjobing, i November 1'58. Forfatteren.

20 : Følgende Rettelser og Tillæg bedes foretagne f6r Læsningen 3 Side, 1 Linie fra oven læs: det. 5

21 Indhold. «81d«. Indledning (. l - 14) i FBrste Afdeling. Om Lydforholdet ( ) 9 I. Om Bogstavernes Udule ( ) 9 A. Selvlydene ) 10 B. Medlydene ( ) 13 Forhold til Dansk og beslægtede Sprog (.41) 15 II. Om BogsUvernes Forbindelse ( ) 16 Forholdet til beslægtede Sprog. 54) 19 III. Om Stavelser og Betoning ( ) 20 Anden Afdeling. Om Afstamningen ( 6S-193) 23 A. Sprogarternes indbyrdes Forhold ( ) 25 I. Selvlyds-Overgang { ) 25 a. Bortfald og Tilsætning ( ) 25 b. Ombytning (. 73 S2) 27 IL Medlyds- Overgang (. S3-108) 40 a. Bortfald og Tilsætning ( ) 40 b. Ombytning (95 108) 47 III. Den blandede Overgang ( ) 52 Overgang til en Halvselvlyd ( ). ^ 52 Vokalisering ( ) 58 Brydning (, ) 58 Fordobling o. s. t. ( ) 60 Assimilation ( ) 61 Udvidelse ( ) 66 Forkortning og Sammentrækning ( ) 69 Omsætning (. 145) 71 Tilbagetrækning (. 146) 71 Fremmede Ord«Behandling 71 B. Forholdet til beslægtede Sprog ^) 73 Oversigt over Lydskiftet (g. 156) 77 Toneholdenes Overgange ( ) 77 Forholdet til Dansk (. 1 63) 79 C. Bogstavernes Forandringer ( ) 80 I. Selvlydenes Forandringer ( ) 80 II. Medlydenes Forandringer (g ) 84 in. Toneholdenes Forandringer (g. 193) 93

22 .' XVI Birte. Tredle Afdeling. Om Bftjnlngsformeme ( ) 94 I. Gjerniiigsordene ( ) 94 A. de sterke Gjerningsord ( ) 95 Forste Afdeling ( ) 97 Anden Afdeling (209-14) 102 Blandet Bojning (. 215) 106 B. De svage Gjerningsord ( ) 107 II Navneordene ( ) 122 A. Kjonnet ( ) 122 B. Talbojning ( ) 124 a. Sterk Bojning ( ) 124 b. Svag Bojning ( ). 128 C. Forholdsform ( ) 130 m. Kjendeordene ( ) 130 IV. Tillægsordene ' ) 135 A. Kjons- og Talbojning ( ) 1 35 B. Gradbojning (. 2S6-92) 138 V. Stedordene ( ) 141 VI. Talordene ( ) 147 VII. Biordene ( ) 148 Fjerde Afdeling. Orddannelseslære ( ) U9 I. Afledningen ( ) 150 Gjerningsordene ( } 151 Navneordene ( ) 152 Tillægsord ( ) 158 Biord (. 340) 161 II. Sammensætningen ( ) 162 Femte Afdeling. Ordfojningslære ( ) 164 Gjerningsordene ( ) 165 Navneord, Tillægsord, Kjendeord ( ) 166 Stedordene ( ) 169 Smaaordene ( ) 174 Ordstillingen ( ) 177 Sætningernes Forbindelse ( ) 177 Sammenligning med beslægtede Sprog (Nr ) 179 De beslægtede Sprog i Almindelighed (Nr. 1 71) 180 De skandinaviske Sprog (Nr ) 210 De germaniske Sprog (Nr ) 220 Om Jydskens Forhold til Sprogstammerne paa Halvøen 229 Sprogprøver 252

23 Den Jydske Sproglære. Indkdnin^. /". 1. Jydsk er den Sprogart, der bruges som Talesprog af Almuen paa den jydske Halve. Den adskiller sig i mange Henseender saavel fra de Sprogarter, der tales paa de danske Øer i Østerseen, som fra det almindelige danske Tale- og Skriftsprog, hvilket dog ikke har været uden Indvirkning paa Folkets Sprog paa Halveen. Til Forskjel fra Øsproget og den dannede Dansk, kaldes Sproget her det Jydshe Folkesprog eller Almuesprog.. 2. Det jydske Folkesprog i sin nærværende Skikkelse viser sig at være en skandinavisk Sprogart, i Modsætning til de germaniske Sprog, der tales eller ere blevne talte paa Halvøen, idet denne regnes fra Skagen til Ejderen. Disse germaniske Sprog, hvorfra Jydsken maa adskilles, ere dels de nyere: Nordfrisisk og Nedersaxisk eller Plattydsk, dels de ældre, uddøde, Oldfrisisk og Oldangelsk, saaledes som denne kan skjonnes af Angelsaxisk eller Oldengelsk, en Affedning af den gamle Arigelsk og Oldsaxisk, h%'ilket Sprog taltes i det nuværende Holsten. Iø>Tigt er Jydsken beslægtet ikke blot med de skandinaviske Sprog, men ogsaa med de nævnte germaniske samt med den nyere Engelsk.^). 3. Jydsken er en blandet Sprogart; den har Ordforraadet tilfælles med Islandsk og indeholder mange Ord, som ere af Brug i den nyere Dansk. I Henseende til Bojningsformeme staar] den ') Her følges Prof. Rasks Inddeling af Sprogene i: den tkandinnvuke Sprogitamme, hvortil høre Islandsk, Svensk og Dansk, og: den germanuke. hvortil høre: 1. de saxiske eller nedergermaniske Sprog: Frisisk, Angølsaxisk og Oldsaxisk samt PUttydsk; 2. de tydske eller overgermaniske : Frankisk, Aliemannisk og Mésogothisk. 3«Frisisk Sproglere Fortale S. 13. Undersøgelse om det gamle nordiske eller icuodske Sprogs Oprindelse flg. Anglerne ttave sandsynligvis varet Qvergangsled imellem Skandinaverne og Germanerne. DM Jydak«FolkMprof. 1

24 dels paa samme Trin som Dansk, ^) dels har den flere Træk, som vise hen til de germaniske Sprog. Ordenes Grundformer tyde ofte hen paa Islandsk, men endnu oftere afvige de derfra, og stemme snart overens med de germaniske Sprog, snart ere de ejendommelige for Folkesproget selv. Denne Mangel paa Enhed har sin Grund i, at Jydsken aldrig har været uddannet som Skriftsprog, men har kun udviklet sig som Talesprog iblandt Almuen. I mange Henseender stemmer Jydskeu med de norske Folkesprog."). 4. Det jyiftske Folkesprog deler sig i flere Sprogarter, der dog alle stemme overens i en Stræben efter Ordenes Korthed ja nogle ere i den Grad forkortede, at de se ud som Rødder deraf de hyppige Bortfald af Bogstaver og Endelser, Sammentrækning af Stavelser eller endog af Ord; og i Sammenligning hermed ere Tilsætninger og Forlængelser kun faa. Fremdeles have de alle det tilfælles, at de sløve Lydsystemet, deraf Brydninger af Selvlydene ; især sløves Medlydene, deraf Overgangen fra haarde til bløde og svage, Vokalisering og Assimilationer. Da nu de nævnte Ejendommeligheder gjentage sig overalt paa samme Maade, tildels i de samme Ord og Bojningsformer eller -endelser, over hele Halvøen, er det af denne indbyrdes Lighed klart, at der hersker én Hoved- Sprogart i hele det egenlig saakaldte Jylland. Men paa den anden Side er der en Forskjel imellem de enkelte Sprogarter selv indbyrdes, i Henseende saavel til Bogstav-Overgange, som til visse Bojningsformer, hvilke Forskjelligheder oftest lade sig henføre til de Hoved-Landskaber, hvori de naturlige Grændser have delt Halvøen; kun maa det bemærkes, at med Hensyn til Afvigelserne ere Sprogarterne ikke altid bestemt adskilte, men gaa, paa Grund af de svage naturlige Skil imellem Landskaberne, ofte over i hverandre, ligesom der ogsaa gives Sprogarter, der danne Overgangen imellem Jydsk og Øsproget, ni. mod Nord: Samsø, mod Syd: Ærø.. 5. Efter den almindelige geografiske Inddeling adskilles Jylland ved Skodborgaa i to storre Dele : Norre- og Sønderjylland, mea i sproglig Henseende maa Grændsen drages lidt sydligere, til GJælds Aa, mod Øst til Haderslev Fjord, saaledes at ogsaa Frøs og Kalvslunds Herreder, det Nordlige af Tominglen samt Ribe og Haderslev Omegn regnes til Norrejylland. Sproget norden for denne Grændse er altsaa Norrejydsk som den ene Hovedafdeling. Grændsen for de sydligere Sprogarter er noget vanskeligere at bestemme, fordi de brydes mod fremmede, germaniske Sprog, i Syd: *) Ved Dnruk forsuas her altid det dannede Sprog. ').Tfr. J. Aasen: Det norske Folkesprogs Grammatik.

25 Nédersaxisk, i Vest: Nordfrisisk. ^- Efter Aagaard') Ules de Danske i Senderjylland fra Skodborgaa 14 Mile mod Syd, hvilket nyere Undersøgelser have bekræftet,^) og en Linie mellem Dansktalende og Plattydsktalende maatte tænkes dragen tvers over Landet omtrent fra Husum lidt norden forbi Slesvig til Slien (efter Sproggrændsen"): fra Svesing over Treja, Helligbæk, Norre-Brarup og Eskris til Østersøen,*) som den østlige Grændse. Mod Vest bliver Grændsen dels Nordfrisland, adskilt ved en Linie, dragen lidt Nord for Husum, fra Skobøl, gjennem Olderup, Enge, Lek, Klixbøl til Hvidaa*) dels Vesterhavet. Hertil høbe: den nordlige Del af Angellandet, Aabenraa Amt. med Sundeved, Øen Als, den stiirste Del af Tønder Amt, hele Løgumkloster og Haderslev Amt, med den sydlige Del af Tominglen. Sproget i disse Distrikter er Sønderjydsk som den anden Hovedafdeling.. 6. Fremdrage vi nu de Punkter, i hvilke Norrejydsk adskiller sig fra Sønderjydsk, ville \i finde, at de dog mest angaa Udtale og Overgange, og at der i det hele kun gives faa almindelige Træk som Skjelnemærker. 1. For Ncirrejydsken kan saaledes betragtes som særeget: Overgangene o for m,? for e (langt), v for o (langt), og tildels ai for a; Brydningerne ot^ af o og u, oj og yw af y, ej af e; fremdeles den bløde Udtale af v (w) i Forlyden, h haardt foran j og v, j sterkt efter h og g; det bløde d (d) i Efterlyden, Overgangen t>, undertiden w, for 6 (p) i samme Stilling; endelig 1 Persons Stedord: a (hvorfra dog undtages Thyland). U. For Sønderjydsken er særeget: Overgangen langt a for ai, é for a, CB for <H i Nutiden, h stumt foran v og v; v haardt i Forlyden og w i Efterlyden, den gutturale Udtale af d (d) som r. Overgangen f for h (p) undertiden for v, og af g (gg) til k i Efterlyden, saaledes at altsaa Medlydssystemet er noget haardere, som og Udtalen af Selvlydene skarpere; endelig 1 Persons Stedord é (hvorfra undtages Haderslev By og Omegn). Enkelte af de nævnte Overgange kunne vel ogsaa forekomme i en anden Hovedafdeling, men kan undtagelsesvis. Da Brugen af ^ og a for 1 Person saa bestemt kan henføres hvert til sin Hoved- ') BMkriveUe ovør Tdrninglcn ') i. ÅlUn om Sprog- og Folkeejøndommelighed i Hertugd. Slesvig eller Sondeijyiland, i Antisleavigholstonske Fragmenter. 3 Rind. Kbhvn. 184A. Hagerup Bemærkninger om Sprogforholdene i Angel. Kbhvn ') Ifølge Allen: Det danske Sprogs Historie i Hertgd. Slesv. 3 Del. S. 705 flg. tales det Jydske Folkesprog ogsaa sendenfor Sproggrændsen 1 Tolk, UlTtna«og Rrodersby Sogne (Gottorp Amt) men denne Sprogart er ikke nojere undersøgt ') efter Olsens Sprogkart hos Allen. 1*

26 afdeling (kun med en enkelt Afvigelse), kunde man maaske kalde Sønderjydsken Sproget med é og Norrejydsken Sproget med a (Jvfr. la langue d'oui og la langue d'oi).. 7. Men Sprogarterne kunne endnu grupperes paa en anden Maade, hvorved der tillige kan paavises en storre Forskjellighed imellem de derved fremkommende Partier, og det saavel i Overgangs- som i Bojningsformerne, idet man nemlig kunde adskille den sydvestlige Del af Halvøen fra den nordøstlige, ligeledes efter en naturlig Grændse, der dannes af den jydske Hojderyg og Vandløbene. For at best«mme Grændsen, drages en Linie fra Horsens Fjord, Østen om Viborg og over Hjarbæk, Nordvest (igjennem LimQorden) til Bulbjerg Rev; saaledes at hvad der ligger Syd og Vest for denne Linie kaldes Vesterjydsk (i videre Betydning), og hvad der ligger Øst og Nord for Linien er Østerjydsk, idet hver af disse Hovedgrupper igjen har sine Underafdelinger. I. Den sydvestlige^) Hovedafdeling deler sig forst i to Klasser, hvoraf vi allerede have omtalt den sydlige, eller Sønderjydsh. Den anden Klasse eller Vesterjydsk i egenlig og snævrere Betydning indbefatter den sydlige og vestlige Del af Norrejylland, adskilt fra den nordøstlige ved den nysanførte Grændse; mod Syd indtil Gjælds Aa. Vi skulle nu forst anføre de fælles Punkter, hvori de begge adskille sig fra Østerjydsken, og dernæst disse tre Klassers indbyrdes Forskjelle. Den sydvestlige Hovedafdeling har da følgende Særegenheder: Udtalen af Id, nd, It, nt med et Forslag af j (eller i); Na^Tieordenes bestemte Kj endeord å eller e, foransat Ordet; i Gjerningsordene bortfalder Endelsen er i Nutid af Stammer paa», r, I, n, og Endelsen {t) i Datid af den svage Bojn. 2. Kl. (s.. 226) af Stammer paa r, I, n; Datid og lid. Tillf. paa.;, af Stammer paa en Selvlyd, samt Omskrivning af Ejefonnen ved et Stedord. Hertil kommer endnu som eget for Vesterjydsken : kun et Alkjon for Navneordene, hvoraf følger, at det ubestemte og Tillægsordenes bestemte Kjendeord, ligesom ogsaa Tillægsordet selv, naar de forbindes med Navneo., ere af ét Kjon (svarende til Fælleskjon). n. Den nordøstlige'^) Hovedafdelings Særegenheder ere: Navneordenes bestemte Kjendeord tilfojet Ordet i to Kjon: Fælleskjon og Intotkjon, i nogle Sprogarter endog tre Kjon: Hank., Hunk. og Intetk. ; hyppigt Bortfald af Tillægso. Intetk. t, af Gjerningso. Nutids Endelse r, en egen Dannelse af Datid, idet Endelsen d ') Af Nogle kaldt den jotuke (.>: egenlig jydske). ''- Af Nogle kaldt den gothiåke. s. N. M. Petersen: Om Modersniaalet. S. 24.

27 enten fordobles, ni. i Stammer paa en Selvlyd, eller assimileres med Kjendebogstavet i Stammer paa I og n; Ejeform kun ved Bojningsendelse {s)., 8. Betragte vi nærmere de enkelte Sprogarter og henføre dem til de tre Klasser: Vester-, Sønder- og Østerjydsk, bliver Forholdet følgende. De vestlige Sprogarter: 1. den nordlige Afdeling: Nordvest for LimQorden: Thyland, Mors; Nord for Skjæm Aa: Ulvborg Herred, hvortil ogsaa kunne regnes : Hammerum og Lysgaard Herreder: Kjonnet snart Fælleskjon og (sjeldnere) Intetkjon (Thyland, Mors), snart kun Alkjon (Ulvb., Lysg.); Navneo. best. Kjendeo. a, Lysg. e. Særskilt mærkes Thyland 1 Prs. Sto. e, iøvrigt o. 2. den mellemste Afdeling, imellem Skjæm Aa og Skodborg Aa: Lonborg, Alheden og Vejle Amt: kun et Alkjon; Navneo. best. Kjo. e, 1 Prs. Sto. a. 3. den sydlige Afdeling, imellem Skodborg Aa og Gjælds Aa: Frøs og Kalvslunds Herreder, det Nordlige af Tominglen, Ribe og Omegn, den nordlige Del af Haderslev Amt: to Kjon Fælleskjon og Intetkjon, Navneord, best. Kjo. å, 1 Pers. Sto. o.. 9. De sydlige Sprogarter: 1. den nordlige Afdeling, imellem Haderslev Fjord og Aabenraa Fjord: den sydlige Del af Haderslev Amt, Løgumkloster Birk, det sydlige Torninglen og den nordlige Del af Tonder Amt: Fællesk. og Intetk., Navneo. best. Kjendeo. a, Tillægso. Intetk. t (fast), 1 Pers. Stedo. c, hvorfra undtages Haderslev By s. ovfr. Udtalen af d som r ; r et Tungebogstav. 2. den mellemste Afdeling, imellem Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord: Aabenraa Provsti, østlig: Sundeved, Varnæs Birk, Als; Kjendemærker som forr. Særeget for Als er det sterkt aspirerede g (g, som Td, ch), i Efterlyden, og hyppig Bilyd af a (og e) efter en lang Selvlyd. 3. den sydlige Af(Jeling, Syd for Flensborg Fjord: Husum Amt, den sydlige Del af Tonder Amt, og Flensborg; heraf er bedst undersøgt: Angel; hyppige Overgange: C8 og e af a, æ af ai, y af og 6j\ Udtalen af 6 som r, og r et Ganebogstav, hvormed / har meget tilfælles; Fællesk. og Intetk., Navneo. best. Kjo. å, foran en Selvlyd år', Tillo.s Intetk.s Mærke t fast; Omlyd æ af a og oz i Nutid; Bortfald ad d {de) i Datid af den svage Bojn. 3 Kl.; ftf t i lid. Tillægsf. af samme Kl. ; af n i lid. Tillægsf. af den lukte Hoveda. ; Endelsen -ens for -ent {-ende) i Ordenstal De ostlige Sprogarter: 1. den nordlige Afdeling, Nordost for LimQorden: Vensyssel: Overgangen tj og dj for )<j og gj; Udtalen af nd og nt med Bilyd af j (sml. Vester- ogsønderj.);

28 6 tre Kj8n for Navneo.s best. Kjendeo., og for det ubest. Kjendec, samt for de singulare Ejestedo. og det paapegende Sto., for Talo.»enn, og det ubest. Sto.» n«, undertiden Bortfald af Tilf.s Endelse et, af de svage Gjo. 3 Kl. 2. den mellemste Afdeling, imellem Limfjorden og Randers Fjord: Himmersyssel (det Sydlige af Aalborg Amt), og det Nordlige af Randers Amt: Spor af 3 Kjon i det efterhængte Kjendeord, ellers kun to Kjon, Fællesk. og Intetk. ; hyppigt Bortfald af Intetkjons-Mærket t i Tillo. 3. den sydlige Afdeling, imellem Randers Fjord og Hor&ens Fjord: den sydlige Del af Randers Amt, samt Aarhuus og Skanderborg Amt. Af dens Sprogarter mærkes især Sønderherred og Mols, hvortil kan henføres Nordsamsø: Mangel af Y- og Ø-Lyd; 3 Kjon for Navneo. bst. Kjo. i ældre Molsisk og i Nrdsms. ; for Nordsms. Navnef. paa -e (svagt), hvorved Sprogarten gjor Overgang til Øernes Endskjont saaledes Sprogarterne i de tre Hovedklasser i nogle Punkter ere forskjellige, ere de dog alle noje forbundne med hverandre indbyrdes; thi Slægtskabet af Vesterjydsk med Østerjydsk vil sees især af Ordenes Grundformer (Overgange, lexikalske Hensyn), med Sønderjydsk i Bojningslæren (grammatikalsk Hensyn). Paa den anden Side er Bojningen i Sønderjydsk i flere Henseender lig den østerjydske Sprogklasses, og navnlig har den angelske Sprogart ofte tillige Overgange tilfælles med denne. Det er da ogsaa heraf klart, at alle Sprogarter paa den jydske Halvø ere at betragte som ét Sprog Det Sprog, hvoraf de jydske Sprogarter i Almindelighed kunne betragtes opstaaede, og som de komme nærmest, naar man blot ser hen til det nuværende jydske Sprogs Indretning, er det danske Sprog i dets ældre Tid, nemlig fra Tidsrummet 1250 til 1350.*) Men vi finde tillige i Folkesproget meget, som ikke er dansk, idet der viser sig en staaende Splid imellem Ordenes Grundformer og deres Endelser, af hvilke vel de sidste, men ikke altid de fsrste ere danske; fremdeles i den forskjellige Brug af visse Ordklasser, især Navneordenes bestemte Kjendeord; hvilken Splid kun kan løses, ved at antage Sprog, der have været herskende paa Halvøen i Oldtiden, forend det danske fremstod. ) N. M. Paterseii: Det danske, norske og svenske Sprog i dets Historie, antager 4 Perioder, I (eller 1050) eller Ældste Dansk; (eller 1350): Ældre Dansk; (eller 1350) 1530: Gammel Dansk; til Jfv. Sammes Bidrag til den danske Literaturhistorle 1. Del.

29 .13. Af de Sprog, der have hersket paa Halvøen i den ældre Tid, kunne vi med Sikkerhed nævne Islandsk, som det, der har været talt hele det nuværende Danmark over. Dette Sprogs Fonnbygning er allerede betydelig svækket i det danske Sprogs anden Periode, hvorimod den er næsten den samme som i ældste Dansk ( ).»Det er altsaa langt rigere paa Former end baade de nordiske Folkesprog og Dansk og Svensk; derimod er«)»de ældste norske og svenske Skrifter forfattede i et Sprog, der»meget ligner den olddanske Tunge eller Islandsk, lleraf kan maa slutte, at Sproget engang har været det sanmie i de tre nordiske»riger; men som Rigerne adskiltes, have ogsaa Sprogene udviklet»sig hver paa sin Maade, og ere nu at anse som Dialekter af ét»og samme Oldsprog.«'). 14. Foruden de Ejendommeligheder, der godtgjore en olddansk Oprindelse, indeholder Jydsken endnu enkelte Træk, der vise hen paa de germaniske Sprog; men de ere ikke oprindelige for Sprogarten og altfor faa til at svække Jydskens Karakter som skandinavisk, (Se herom Afsnittet om Jydskens Forhold til Sprogstanmieme paa Halvøen.). 15. Det er Sproglærens Opgave at fremstille de Regler for Formdannelse, der have gjort sig gjældende i Sproget, og idet den ved Siden heraf påaviser de indbyrdes Afvigelser imellem Sprogarterne, bliver Fremstillingen tillige dialehtologisk. Den jydske Sproglære skal fremstille Sproget i dets Selvstændighed, men det bliver nødvendigt saavel til Forklaring af utydelige Former, som til Bediimmelse af Jydskens Slægtskab med andre Sprog, at paavise Analogier i disse. Derved bliver Fremstillingen tillige sammenlignende. Nærværende Skrift ahiandler forst Folkesproget for sig, derpaa anstilles en Sammenligning med beslægtede Sprog ; endelig skal Sprogets Forhold nærmere undersøges ; til Slutning anføres Sprogprøver Sproglæren deler sig naturlig i Formlæren, der afhandler Ordenes Form og Dannelse, og Ordfojningslæren, der betragter den Maade, hvorpaa Ordene sammenfbjes til en Mening. I Ordlbjningen stemmer Jydsken oftest overens med Dansk. Med Hensyn til Ordenes Former maa der skjelnes imellem Grundformerne, eller Ordene som saadanne blot med Hensyn til de Lyde, hvoraf de bestaa; og Bojningtformerne, eller Ordenes Forandringer paa Grund af deres Forbindelse med hverandre.*) ') Se om Norsk: Aaten anf. St..6. *) Samme %. 9.

30 ' ''Østergothland. 8 jiol Ved Fremstillingen af Ordformerne kommer Overgangs formerne y ellerordenes forskjellige Form i de forskjellige Sprogarter, fortrinlig i Betragtning i et Sprog, der kun bestaar som Talesprog, og indeholder mange Dialekter. Det er ligeledes af Vigtighed at se, hvorledes ny Former dannes af de oprindelige. Formlæren indbefatter saaledes: Lydlæren, Bojningslæren, og Orddannelseslæren, hvilke tilligemed Ordfojningslæren udgjore den hele Sproglære.*) Den jydske Retskrivning grunder sig dels paa Udtalen, dels paa de Regler, som Lydene følge ved Overgange og Forandringer. Anm. Forkortelser for Landskabsnavnene : Aabr. Aabenraa, Aarh. Aarhusegnen. Alh. Alheden. Angl. Angel. Fss. Fussingø. Gvrsl. Gaverslund. Hdsl. Haderslev Amt. Hvlb. Hovlberg Herred. Hsm. Husumegnen. Lrsk. Lerskov. Lgkl. Løgumkloster Birk. Lsg. Lysgaard Herred. Lnb. Lonborg. Mis. Mols. Mrs. Mors. Nsm. Nordsamsø. Rnd. Randers Egnen (N. V.). Rb. Ribe Stift. Rgkb. Ringkjøbing Egnen. Skg. Skagen. Sndv. Sundeved. Th. Thyland. Tdr. Tonder Egnen. Trnl. Tørninglen. Ulvb. Ulvborg Herred. Vrd. Varde Egnen. Vrn. Varnæs Birk. VI, Vejle Egn. Vns. Vensyssel. Fremmede: Bl. Bleking... /,. Nrsk, Norsk. Sk. Skaane. Vrdl. Virdaland. Øgthl. Nrdhbl. Nordhumberland. For Jevnførelserne med det ældre Sprog: Slesv. Slesvigs Kjøbstadret. E. S. L. Eriks sjællandske Lov. W. S. L. Valdemars sjæll. Lov. J. L. Jydske Lov. Flsb. Flensborgs Kjøbstadret. Hdsl. Haderslevs Kjøbstadret. Th. D. Thor Degns Artikler. St. Kn. Sankt Knuds Gildeskraa (i Flensb.). P. L. Peter Laale. H. H. Henrik Harpestrengs Lægebog. Luc. Lucidarius. E. a. P. Kr. Erik af Pommerns Kronnike. Rmkr. Rimkronniken og 1321: Tillæg til Flensb. Kjøbst.- ret. 14 Aarh.: Gammel dansk Postil. 1450: Bibeli, jrl oversættelse. 1488: Ensebii Sendebrev til Damasus. '»1524: Hans Mikkelsens Oversættelse af Ny Testament. 1529: Christjem Pedersens Oversættelse af Ny Testament. 1539: Hans Tavsens Bibeloversættelse. 1550: Bibeloversættelse. *) Se om Norsk: A<uen anf. St g. 9.

31 For beslægtede Sprog: Anglsx. Angelsaxisk. Dn. Dansk. Engl. Engelsk. Frnsk. Fransk, Gr. Græsk. Holl. Hollandsk. Isl. Islandsk. Lat. Latin. Mgoth. Mosogothisk. Nfr. Nordfrisisk. Oldsx. Oldsaxisk. Ndsx. Nedersaxisk. Snskr. Sanskrit. Sv. Svensk. Td. Tydsk. Fdrste Afdeling. Om Lydforholdet. I. Om Bogstavernes Udtale Til at betegne Lydene i det jydske Folkesprog kan i Almindelighed anvendes den samme Bogstavrække som i de beslægtede Sprog. (Om Betegnelserne for Afændringeme af Selvlydene s.. 20 flg.) Selvlydene stemme overens med Islandsk, men dennes Tvelyde mangle. Medlydene ere tildels de samme som i Dansk, idet Lyden P, ældre Dn. th er bortfalden; derimod har v i visse Stillinger en særegen Udtale, der ligesom i Engelsk kan betegnes med w. I nærværende Fremstilling er blot taget Hensyn til de tydelige og bestemte Lyde; de særegne eller dunklere, der kanne forekomme navnlig i de norrejydske Sprogarter, kunne som blotte Udtaleformer sædvanlig ikke her komme i Betragtning, dog er anvendt Tegnet y for den korte, dunkle Lyd af y foran o, og -r- ved Udtalen af Id, nd, o. s. v. begge i den vestlige Del af Norrejylland (s.. 7. I.), fremdeles -r som Tegn for Bilyden efter langt i, u, og -^ for den sterke Aandelyd af g (s.. 9, 2). Lydforraadet, som her lægges til Grund, er det, der hersker i de vestlige Sprogarter. Anm. Af de gamle islandske Tvelyde findes kun faa og svage Spor i enkelte Sprogarter; af a: kawt, rask, Isl. katr, munter, og maaske slawi' Isl. slatra; af æ: Båj Isl. bær, ojt' Isl. æpti, raabte; af au: lojs Isl. lanss, koji' Isl. kanpti, dog kan j saavel i dette Ord, som i o;v være traadt istedenfor p (/*); af æ: mjnt Isl. næst; sml. Benævnelsen af CB som 9'««, der nndertiden hures.

32 10 A. Selrlydene Det jydske Folkesprog har følgende Selvlyde: a, ai, c, i, o, u, y, ce, ø, o, hvilke (efter Rask) kunne deles i to Arter: den haarde: m, ca, o, u, og den bløde: o, ø, æ, e, i, y. De kunne (efter Chladni) ordnes saaledes ifølge Lydtrinnet (idet i betragtes som den hojeste) : i, e, æ, a, oa, o, u, samt: y, ø, o; eller med a som Grundlyd: a ca, (o), o, (ø), u; a ce, e, i, y. Deres Udtale er ikke ens i alle Sprogarter; i de sydlige er Udtalen nærmest overensstemmende med den danske, i de nordlige er den ofte forskjellig derfra, saa at o (Isl. o) og e (Isl. ei) her udtales og benævnes bw og ie (med lydeligt e) ; i Mis. og Nsm. udtales y som i, i Nsm. y (Isl. y) som?} ; i Mis. og Nsm. desuden o som æ, ø som e}) Men denne Udtale er Sproglæren for Tydeligheds Skyld nødt til at betegne med de almindelige Vokaltegn, som hertil lade sig anvende, og henregne dem til Overgansformerne Selvlydene: a, ca, æ, ø, o have hver kun en bestemt, enkelt Lyd. De øvrige kunne i en kort Stavelse have Lyd tilfælles hver med sin nærmest beslægtede, enten med den underliggende: i med e, e med æ, y med ø ; eller med den overliggende : u med o, o med <n, heraf altsaa : i med g-lyd, e med ce-lyd, o. s. v. Denne Afændring i Lyden har man, efter Rask, kaldt den aabne, i Modsætning til rent i, e, o. s. v., og skal her betegnes ved -^ over Lydtegnet: i, é, o, v, y. Med Hensyn til, at é og 6 ofte er den korte Udale af æ og ca, kunne de ogsaa betegnes : a o : kort æ, og å o: kort ca Gaar man ud fra de tre Hovedlyde: a, u, i, buver Selvlydenes Ordning i Almindelighed denne: A-Klassen: o æi,. ae, o ; [7-Klassen : u o, y, ø; /-Klassen i e. Efter Udviklingen i. 20 kan det jydske Selvlyds-System fremstilles saaledes: Læberækken Læbe- og Tungerækken o y w» og deles i følgende Klasser: y - (y)

33 X 1. A-Lyd : a, f. Ex. Hjat'' Hjerte, Dår Dor, fråm frem, tawen tagen, La$s Læs. Al-Lyd: m, å, 6, f. Ex. Gatd Gade; kå kan; ^dnd Bund. O-Lyd: o, m, f. Ex. Ol Aal, do du, Jtfunrf Mund. f7-lyd: u f. Ex. Lu' Hue, tu tog og to, sku skulde. 3. Æ-Lyd: tr, a, <?, f. Ex. bar bære og bedre; ro«været; mé med. -Lyd: ^, i, f. Ex. d«det, ved' ^ide; <? til, m?«mit. /-Lyd: /, f. Ex. /?/ fire, «k» ske, mi min. O- Lyd : o, f. Ex. los' læse, «d7/e sælle, lov/ leve, //roit' Brev. Ø-Lyd: o, y, f. Ex. Sno Sne, dø døde; J5y^«Bylt, ttjtt tyktes. y-lyd: y, y, f. Ex. P Oje, Hywi Hjul; Lyong Lyng. Denne 4. Klasse mangler i de molsiske Sprogarter. Selvlydene: ce, m, ere altid lange; ogsaa ø er sædvanlig langt; a, «?, å, 6, I, u, y, y ere altid korte; o, «, >, o, u, y, o kunne være snart lange snart korte rt udtales rent som i Dansk; ai og ^ ligeledes c,»om i»ven«,»er«: Stej (Sted), fekk, tejen, Sen (Son), Fenger, vuggen (vegen); ligeledes å: fra fra, vått været; begge gaa undertiden over til æ: Hær (Herre og Herde), glcem (glemme), frå (Bio.); og é til é: Ejere (Bjerge), F«n' (Venner). e er sædvanlig langt: res', rele, ved\ Kré, Séf, Rev, ligeledes i den fremmede Endelse -et: Kaskjét, Bangenét; undertiden kort: V?g (Væg), ett (ædt), veggen (veget). I ubetonede Stavelser er Lyden dunkel : såmmef, Fmer, Detter, blowen, lowed. Det svage e i -le {lig): tille, sulle, tåvvele, gaar i Rod. over til é : tillé, o. s. v I som den korte Selvlyd i Ordene :»vil«,»til«: Splgger^. Timmer, hitt (hitte), mitt (mit og midt), dripp, Stikk (Stykke), rist' (ryste), bidd (bide), tink' (tænke). Link' (Lænke), bitte; det gaar undertiden over til i: blind (blind). t er snart langt : ri\ fir, ten (egen) ; ofte med Bilyd af é { ) : mir (mere), B^n (Ben Flt.); snart kort: Skiv, Skipp, git (gid og gjæt), itt, ginn (given), tille (tidlig); i Endelser, for e: Enki, sweddi', for -ende: Buind (eg. Boende o: Bonde), faxrind; i -/» og t for -lig og -ig; dejli, natri, uari (værdig). Anm. Om den korte, lave Lyd skal»kriveé t eller e kan i nogle Ord være tvivlsomt: b'itte sml. Frnsk. petit, Dn. bitte (med»); tink' Anglsx. >encean, tænke, sml. )incean, tykkes; migti, Anglsx. mihtig, Td. måchtig. t er undertiden kort ogsaa i det dannede Talesprog , som i»toft«,»sogn«, korafme«: Golt, RoWf Torren, Bond (Bund); samme Lyd har d i: n^ (nu), rått (rakt). ^

34 ; 12 o er oftest langt: Bog, Ed (Raad), tov, O'és (Aarhus); kort i gonn (gaaet), Monnda, Skoller (Skaaler). Det lange o har undertiden (Als) Bilyd af a: moan (i Morgen), Moa (Moder), roale (morsom) f( som i»ung«,»dukke«,»rumme«: Hug, Mund, Hunning, Kung\ hun, WiXrm, Trumm, summ (somme),- Summer, ilm, hwuns, Uks\ wuks' ; Uniien (undorn), pludder; Brudgum, u* sædvanlig langt: Ku (Ko), tu (to); ofte med Bilyd af é ( ): Hus^ (Huse og Hose), sttj^r (stor), eller o: Kuon (Kone), Stuol (Stol); kort i Tust Hms. (Dunst), hudden (hvordan); plukk, lukk; GuJ. Anm. Det kan være tvivlsomt, om man skal skrive den forhojede Lyd med u, eller med o; Ordformen i Skriftsproget taler for dette, men den jydske Udtale, den ældre Brug og Analogi med beslægtede Sprog for hint, sml. hun an g Isl. og hunnung ældr. Dn., Kunung ældr. Dn., og kung Sv., uuurmoldsx. og vurmanglsx.; trumma Sv. og trumba Isl., sumæ ældr. Dn. og sumr Flt. sumir Isl., sum ar Isl., uxi Isl., uxu Dat. Fl. 3. Ps., b rub gu mi Isl. og brufei-gumo Oldsx., undorn Angls., undarn Oldsx., og Unnerne Nrdfrs., idet u i disse Ord vel nærmest betegner den jydske Lyd y, som i:»yngre«,»lyng«,»tryk«: dygti og dyrti, nys (Bio.), SJ;/n (Isl. sjon), sjynnes, bygg. y er snart langt: F (Oje), by, Hy (Hø og Hoj), Tyr (Tojr); med Bilyd af d (é): hyor (høre), gydr (gjore); snart kort i: Bylle (Bølge), yll (ylde, af Uld), Bynner, Yssen, Yw' (Oje); Tynn Als (Tønde) æ udtales som i Dansk, men bredere; om o se o svarer til o i:»hoj«,»gjore«, og er oftest kort: Ol, Oster, stroggen, tbl, solle, noj (ny), og nof (noget), Own (Ojne), Brow; undertiden langt: Hon, los' (læse). er oftest langt, og svarer til ø i:»møde«,»føde«,»dør«: ø' (øde), Ør, smør; Snå, Brø, Løg, Røg; kort i: Bbgger, Swøn (Svin), Sønnda, møtt (mødt og midt), fløtt (eller flytt o: flydt). Anm. Nogle af de Vokaler, der have den dobbelte Lyd, kunne med de samme Lydforbindelser være snart: é, I o. s. v. snart : e, i o. s. v., f. Ex. med c : Leggen (paa Tojr), med e: veggen (vegen) ; med ^: Itg (lig!), drill; med i: lig (lig), trill; med u: Mund; med u: Hund. Ogsaa vexle disse Lyde i Sprogarterne, saaledes i i: lille, é i: veggen, steggen; y i: By{t, Hyll, fyll, alle i Lnb., medens de samme Selvlyde i andre Sprogarter udtales e, i, y, som i Talesproget. Der

35 13 kan derfor ikke gives en bestemt Regel for de Tilfælde, hvori hver af disse Afændringer forekomme; dog have «, t, o, w, y i en lang Stavelse altid den bestemte Lyd af «, i, o. 8. V. og i en kort Stavelse oftest Lyden é, i, o. s. v,, men naar Stammens lange e, i, o, u, y ved BOjning eller Orddannelse forkortes, beholde de sædvanlig den oprindelige, altsaa: ed" (langt <), >.dder (kort «); FH (langt t), flitu (kort i, flittig) o. s. v, ; undt. dog: Kunntr af Kvn Tvelyd, som en Sammensmæltning af to Selvlyde til én^ gives næppe i Jydsk, saaledes som i Islandsk og i det norske Folkesprog (s. Aasen 24 flg.) ; thi ved Forbindelsen af en Selvlyd med j (i) eller w (u) som Efterlyde vil Vægten altid lægges paa den foregaaende Selvlyd : S<<r; Sted, Stej Sti, Stef Stige ; Eow Rug, Bbw Ro, Row Roe; taw tog, tawen tagen, tvertimod Tvelydens Karakter (s. Aasen 26. Anm. jvfr. Bopp vergl. Grammatik S. 23 åg.); og som Forlyde blive de rene Medlyde, medens derimod den virkelige Vokal heres for sig: jitt ikke: iit; jen ikke: ien (derimod: i'én^) egen), Gwol ikke Guol. Forbindelserne it, xtu o. s. v. i Mis ere kun at anse som fordoblede Selvlyde. Endelig bør heller ikke yd og yo i Lnb. antages for Diftonger; thi den Vokal, hvorpaa Tonen hviler, høres aldeles selvstændig, medens den toneløse er en Bilyd eller et Forslag, saa at ingen egenlig Sammensmæltning her har fundet Sted. Anm. Som Efterlyde danne j og w sædvanlig kun korte Stavelser; sjelden lange som i Haj Vm., boj Angl. ; i Låw (i Lave). B. Medlydene Det jydske Folkesprog har følgende sexten Medlyde: 6, d (die), f, g {gie), h {ho), j (ffid), k {ko), I {ell), m {emm), n {enn), p, r {ær), s, t, v, te {wé), som efter Taleredskabeme, hvormed de frembringes, deles i Ganebogstaver: k, g, J, h; Tungebogstaver: t, d, «, r, /, n; Læbebogstaver: p, 6, f, v, w, m. De to fyrste i hver Række ere stumme og deles i haarde: k, t, p, og bløde: g, d, b. Aandende ere: h, f, samt d o: Isl. d {ed), ældr. Dn. ih, og g o: ældr. Dn. gh, efter en Selvlyd. Svage ere: J, v og w; flydende: r, /, n, m; hvislende: s. J og u? ere Halvselvlyde, da j efter Vokalen, og w saavel foran som efter denne, har noget af Selvlydens Natur. Anm. De fremmede Bogstaver: c, q, x, z ere overflødige og antages derfor ikke i Jydsk, ligesaa lidt som i Norsk (s. ') Tegnet er kim en i*i*resié.

36 ; 14 Aas. 28. Anm.). For c bruges k eller «, for g fe, for 2 s, for X snart fes, f. Ex. : UW, eller gs : Wogs, strags snart er Ganelyden bleven til w: Ow8\ Yws\ vowsen, eller til /: sejs, vejs'; eller til vv: Ovvs, Bovvs, eller endelig as- *'ili simileret med s: Yssen, Vessel d har den almindelige Udtale, naar det begynder Ordet, eller staar foran en betonet Selvlyd: Dåtv, Dealer, droj. Staar det derimod efter Selvlyden, eller imellem to Selvlyde, har d og dd den bløde, aandende Lyd (5): Fijd, Fedder, sad, sidder. Derimod kan dette bløde d ikke udtales i de sydlige Egne, der hjælpe sig med r altsaa: Mar for: Mad, hvir for: hvid, sor for: sød, icaren for: saadan, mor for: mod o. s. v. Om Udtalen af d efter I og n, s. ndfr,.33. g foran en Selvlyd udtales dybt fra Ganen; foran en Medlyd meget blødt i de nordlige Sprogarter, medens det derimod i de sydlige undertiden gaar over til fe, f. Ex. Jtnavv (gnave). Imellem i eller e og j er Lyden ofte utydelig, saa at gj lyder som : j igjén eller egjén som : ijén og ején, igjemmel som : ijemmel. Efter en betonet Selvlyd, eller imellem to Selvlyde er g og gg sædvanlig blødt og aandende: Myg, Sag, Eg (Æg), Skjeg, røg, stryg' ; røggen, veggen, ligget, og paa Als faar g en sterkere Beaanding (g) næsten som Nfr. ff, Td. ch, Anglsx. h og det baade i lange og korte Stavelser, baade : stryg, Ig (Eg) og syg, læs : strych, Ich, sych; ligeledes gg, i: stroggen (strøgen), egger (ager) 1. strochen, echer. Kun i nogle af de sydlige Egne har g i enkelte Ord den haarde Lyd som fe: Ek, Vek, Skek (Lgkl. Angl, ogsaa her. Als), Æg, Væg, Skjæg j efter g og især fe, foran e, ø, o, udtales lydelig og haardt i de nordlige Sprogarter: gjenn (gjærne og gjenne), gjør, kjelle (kjælen), kjør, kjon, skjbw. I de sydlige er det næsten stumt, som i Talesproget h foran j og v {w) høres altid tydelig og sterkt i de nordlige Sprogarter, f. Ex. i: hjilp, hjim, hwåy hwiss,hwiln8 o. s. v, I de sydlige (ogs. Als) er det derimod stumt, saa at kun j og v høres, altsaa hjels' sora jels\ Hvorn som Vorn (Horn) Vrn /, fyldigt og rullende. I den angelske Sprogart adskilles det næsten ikke fra r, eller I udtales, som om det blev smæltet sammen med r: ja vell eller: ja verl, Møll eller Morl I og n, efterfulgte af d og < have i de nordvestlige og sydlige Sprogarter en særegen Udtale, idet en Lyd af t eller ; smælter sammen med / og n, men er vanskelig at betegne nojagtig i Skrift, Maaske den kunde angives ved et underskrevet i (-i-) for

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. ANDEN SAMLING. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. 1855. Ligfesom det statistiske Bureau i Aaret 1852 udgav endeel Tid efter anden af samme afgivne Betænkninger og

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. ANDEN SAMLING. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. 1855. Ligfesom det statistiske Bureau i Aaret 1852 udgav endeel Tid efter anden af samme afgivne Betænkninger og

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI

1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI 1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI. 1852. Del statistiske Bureaa lader oftere paa Ministeriernes Opfordring til Omdeling blandt Rigsdagens

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byrådssag fortsat

Byrådssag fortsat Byrådssag 1871-41 Byrådssag 1871-41 fortsat Byrådssag 1871-42 DEN KONGELIGE COMMISSARIUS VED JERNBANEANLÆG I JYLLAND. Randers, den 16 de October 1871. I Anledning af Byraadets behagelige Skrivelse af 13

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv. Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har

Læs mere

Som det var at vente, fik Grundlovsfesten. usædvanlig stor Tilslutning, vel Mennesker, og blandt Tilhørerne. bemærkedes en Del Sønderjyder.

Som det var at vente, fik Grundlovsfesten. usædvanlig stor Tilslutning, vel Mennesker, og blandt Tilhørerne. bemærkedes en Del Sønderjyder. Som det var at vente, fik Grundlovsfesten i Skibelund i Aar en usædvanlig stor Tilslutning, vel 6-7000 Mennesker, og blandt Tilhørerne bemærkedes en Del Sønderjyder. Gennem Forstander Appels Indledningstale

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere