Krisens udfordringer og løsninger i EU TEMA EU. EU skal gøres mere konkurrencedygtigt Bendt Bendtsens kamp for erhvervslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krisens udfordringer og løsninger i EU TEMA EU. EU skal gøres mere konkurrencedygtigt Bendt Bendtsens kamp for erhvervslivet"

Transkript

1 Politisk EU skal gøres mere konkurrencedygtigt Bendt Bendtsens kamp for erhvervslivet Krisen sætter konservativ dagsorden Lene Espersen om tillid og vækst i EU Handlingslammet EU Hvad blev der af juletræet? Den europæiske succeshistorie Interview med Connie Hedegaard TEMA EU Krisens udfordringer og løsninger i EU Politisk Horisont NR. 4 december 2012

2 lars barfoed tekst xxxxxxx foto xxxxx indhold Ansvarshavende redaktør Martin Dahl 4 8 Konservative synspunkter vinder gehør Det har været et begivenhedsrigt år i dansk politik. Og på trods af få mandater har det også været et indflydelsesrigt år for Det Konservative Folkeparti med god medvind til vores synspunkter om lavere skatter, færre afgifter og målretning af offentlige ydelser til de mest udsatte. Senest har vi også fået gehør for vores politik om at dæmpe væksten i den offentlige sektor og indføre et udgiftsstop med nul vækst i de offentlige udgifter i en længere årrække. Det vidner om, at vi er i stand til at gå forrest og lægge linjen for det borgerlige Danmarks økonomiske politik. Vi er dem, som tager ansvar og siger det nødvendige også når det ikke er politisk korrekt. Vi har en klar konservativ kurs med konkrete svar på landets store udfordringer. Det skal vi udnytte i det kommende år til at opnå større tilslutning til den konservative sag og gennemføre vores politik gennem en målrettet strategi, der i sidste ende giver markante konservative aftryk på den førte politik. Danmark har ganske enkelt ikke råd til, at borgerlige partier lægger sig i hængekøjen eller lader sig styre af taktik og politiske spilfægterier. Vi er eksempelvis i fuld gang med at tage aktiv del i forhandlingerne om en reform af folkeskolen. En reform, der skal give vores børn og børnebørn de bedste muligheder i livet. Faglighed, dannelse og mere ro i undervisningstimerne vil være nøgleord for os konservative i forhandlingerne. Lige nu forsvinder der jobs hver eneste dag. Familier over hele landet mister deres indkomstgrundlag. Og der er desværre udsigt til flere fyringer i danske virksomheder. Det er den største udfordring for Danmark og danske familier, for mister vi først vores job, mister vi også evnen til at forsøge os selv og vores familie. Vi har brug for det modsatte. Danmark har brug for en politik, der gør borgerne stærkere og giver alle lige muligheder for at tilrettelægge egen tilværelse uafhængigt af offentlige ydelser. Vi skal give ansvaret tilbage til borgerne og sætte virksomhederne fri. Det kræver flere reformer vel at mærke konservative reformer, der sætter mennesket før systemet. I det kommende år vil vi påvirke den politiske kurs i Danmark i retning mod mindre bureaukrati i den offentlige sektor, hvor borgerne sættes i centrum og møder mere tillid og mindre kontrol fra myndighederne. Vi vil styrke dansk konkurrenceevne, så danske virksomheder oplever mindre bureaukrati og lavere omkostninger. Gode vilkår for at drive virksomhed er en grundlæggende forudsætning for flere arbejdspladser i Danmark. Derfor skal regeringen presses til hele tiden at arbejde med at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og øge produktiviteten. Kun på den måde kan vi sikre arbejdspladser i Danmark, øge velstanden og få råd til at tage os godt af de mest udsatte borgere. Vi skal gøre op med Tilskudsdanmark og i stedet øge friheden og det personlige ansvar. Danmark skal ikke være et lommepengesamfund, hvor alle skal have noget tilbage fra fælleskassen. Ydelserne skal målrettes de mest udsatte borgere, og dem som har et reelt behov. Derfor vil vi forenkle og reducere de offentlige ydelser, skabe større gennemsigtighed og gøre flere danskere uafhængige af offentlige kontanthjælpsydelser mod Vi skal gøre op med Tilskudsdanmark og i stedet øge friheden og det personlige ansvar. Danmark skal ikke være et lommepengesamfund, hvor alle skal have noget tilbage fra fælleskassen. til gengæld at betale mindre i skat. Det Kons e r v a t i v e Fo l kep a r t i vil næste år fortsætte arbejdet med at fremlægge nye initiativer og konkrete forslag, der alle vil styrke den personlige frihed og det personlige ansvar, sikre bedre vilkår for det private initiativ og fremme de fælles nationale og kulturelle værdier. Redaktør René Gyldensten I redaktionen Henrik Weiglin Josefine Kofoed Christiansen Lone Vibe Nielsen Peder E. Jepsen Peter Mark Lundberg Simon Fredsted Nørrelykke Søren Mølgård Troels Krog Politisk Horisont Det Konservative Folkeparti, Christiansborg 1240 København K Telefon Layout Aller Client Publishing Allercp.dk Forsidefoto Scanpix Tryk PR Offset Aps Adresseændringer sendes til 10 Indhold december 2012 EU skal gøres mere konkurrencedygtigt 4 Interview med Bendt Bendtsen Det store perspektiv.dk 7 Fokus på Bendt Bendtsens nye hjemmeside Handlingslammet EU 8 Hvad blev der af juletræet Den europæiske succeshistorie 10 Interview med klimakommissær, Connie Hedegaard 18 Krisen sætter konservativ dagsorden i EU 13 Interview med Lene Espersen Opslagstavle 15 Nyheder, Kryds og Tværs De fleste kampe i EU ender uafgjort 16 Interview med lobbyist Jacob Lund Rød finanslov med grønne aftryk 18 Læs om Konservative aftryk i delaftalerne 2 Politisk Horisont Politisk Horisont 3

3 interview med bendt bendtsen tekst xxxxxxx foto xxxxx tekst rené gyldensten Bendt Bendtsen Jeg slås for erhvervslivet hver dag Konservatives repræsentant i Europaparlamentet giver et indblik i de udfordringer EU står overfor, og om det arbejde han bruger kræfter på. Bruxelles er andet en krumme agurker og tilskudsordninger det handler i højere grad om kampen for de små- og mellemstore virksomheder, som ikke alene kæmpes på Christiansborg men i sandhed også fra Bendtsens kontor i Bruxelles. " Dernede i Bruxelles. En sætning man ofte hører, og som uretmæssigt danner overskrifter for det vigtige arbejde, der rent faktisk finder sted i Europa-Parlamentet. Der træffes dagligt en række beslutninger, som er til gavn for Danmark. Naturligvis er der også masser af eksempler på det modsatte, men den dagsorden er alt andet lige lettere at sælge. Administrationen af EU-midler er promiller, men det fylder voldsomt i pressen, forklarer Bendt Bendtsen. Kort fortalt, hvad skyldes krisen i EU? Med den krise Europa er havnet i, så er vi nødt til at gå lidt op i helikopterniveau og se ned for at forstå, hvor vi står i dag. Det er ikke de billige sub-primelån i USA, der har skabt krisen og resulteret i de problemer, som vi slås med i dag. Nej, det skyldes at markedet har mistet tiltroen til en række sydeuropæiske lande. Hver gang de skal låne penge til tidligere tiders forbrug, så er renten blevet mægtig høj. Markedet forlanger omkring 7 pct. i rente for en ti-årig statsobligation. Der er jo tre lande, der er havnet i dyb krise det er Grækenland, Irland og Portugal, hvor IMF og EU har sat et krav om, at hvis disse lande skal låne penge, ja så skal de agere på en bestemt måde rent politisk. Det betyder dermed, at også den politiske frihed forsvinder for hvis ikke de gennemfører de påkrævede reformer, ja så kan de heller ikke låne penge. Det er virkeligheden, men også samtidig en nødvendighed, hvis Europa skal komme videre og på sigt ud af krisen. Hvad er det der er sket med Europa i forhold til resten af verden? Verden bliver mindre og mindre samtidig med, at vi er blevet langt mere afhængige af hinanden. Hvis man tidligere lod Grækenland gå nedenom og hjem, så ville en masse ting 4 Politisk Horisont Politisk Horisont 5

4 interview med bendt bendtsen tekst bendt bendtsen eu på nettet For at hjælpe bankerne og få økonomien på fode sørgede EU's medlemslande, herunder Danmark, for at bankerne fik nogle penge, så de igen kunne låne penge ud til virksomheder og private. tilsvarende været gået i stykker rundt omkring i Europa ingen tvivl om det. De store banker ville gå fallit, og pensionister rundt omkring i alle EU-lande vil miste deres opsparring. Og alle de små- og mellemstore virksomheder ville heller ikke kunne få deres penge ud af banken, og hjulene ville ganske enkelt gå i stå. Hvad har medlemslandene reelt gjort? For at hjælpe bankerne og få økonomien på fode sørgede EU's medlemslande, herunder Danmark, for at bankerne fik nogle penge, så de igen kunne låne penge ud til virksomheder og private. Det havde Danmark råd til, men Irland, Grækenland, Spanien og Italien havde allerede store underskud forinden, og de blev kun større af at skulle redde bankerne. For at undgå at medlemslande igen bliver tvunget til at punge ud for at dække bankernes manglende opsparing sætter ny europæisk lovgivning nogle minimumskrav til hvor mange penge der skal ligge til rådighed på bankernes kistebund. Hele denne manøvre har været nødvendig, hvis vi ikke forhånd skal tabe terræn til lande som Kina og Rusland. Europæiske udfordringer kræver europæiske løsninger. Vi kan ikke bare lukke porten til Kongeriget og lade som om, de ikke eksisterer. Hvor svært er det at trænge igennem med en dagsorden i de danske medier? Der er ingen tvivl om, at politikerdækningen er oppe på en helt anden klinge på Christiansborg end tilfældet her fra Bruxelles. Det kan indimellem godt være svært, også fordi EUlovgivningen ofte er indviklet. Hvordan kan det gøres bedre? Der er ikke andet for end at mase på. Det er klart når eksempelvis Danmarks Radios hold med få journalister skal dække alt herunder det udenrigspolitiske stof, Kommissionens arbejde, Europarådets beslutninger og NATO-topmøder ja, så kommer Europaparlamentet som rosinen i pølseenden. Det er jo vilkårene, så må vi jo bare prøve at tage den på anden vis. Onsdag i næste uge, der har jeg over 100 deltagere til et LIONS-arrangement i Bogense. Jeg plejer at bruge de mødefri uger på at komme rundt i Danmark og fortælle om EU og det arbejde, vi beskæftiger os med i hverdagen. Det er en rigtig god måde at formidle stoffet på. Hvad er formålet med din nye hjemmeside? Formålet er at se tingene i et lidt større perspektiv og af samme grund har hjemmesiden fået navnet, Administrationen af EU-midler er lille, men det fylder voldsomt i pressen. Hvad er egentlig meningen med det hele? Vi har haft et hjemmemarked på 500 mio. forbrugere, og vi kan jo ikke alene leve af at sælge LEGO-klodser og Danfoss-pumper i Danmark. Vi er så afhængige af vores marked. Derudover er der den udprægede misforståelse, at hvis sydeuropa kollapser, så kører det hele ufortrødent videre, men det er jo langt fra virkeligheden. Lige på nær det Hollandske valg, så har separatisterne jo fremgang i Europa. Der er ingen tvivl om, at min fornemmelse er desværre, at protektionisme og nationalisme er stærkt stigende. Det store værdisæt, der ligger i samarbejdet, det synes jeg skrænter i øjeblikket. Også fordi, mange af dem man diskuterer med, de har aldrig oplevet murens fald, det er kommet til det politiske liv efterfølgende. Der er desværre masser af historieløse. EU og Christiansborg er forskellige størrelser og så alligevel? Hver gang man hører en historie om, at der er 2 mio. kr. i euro, der er brugt forkert, så skal man altså holde det op imod et samlet budget på 138 mia. euro. Det er ca. 6 procent, der bruges til administration. Der er naturligvis ting i EU, der langt fra fungerer perfekt. Men at bruge det som anledning til at diskutere det store samarbejde, det finder jeg meget bekymrende. Alle er sig selv nærmest i øjeblikket. Du stiller op til EP-valget i 2014, hvad driver værket? Jeg er glad for at være her. Jeg har fået indflydelse. Jeg sidder med i to store organistioner, der arbejder med små- og mellemstore virksomheder. Jeg beskæftiger mig meget med emner, som jeg i min tid som økonomi- og erhvervsminister brugte kræfter på sørge for at bekæmpe bøvlet i de mindre virksomheder, skabe adgang til kapital og adgang til markedet. Det giver mening. Men jeg er selvfølgelig også klar over, at der er en stor udfordring i, at der næste gang kun skal vælges tolv europaparlamentarikere. Og det vil kræve en noget større vælgertilslutning end den vi har i dag, for at kunne få sit mandat. Man kommer ikke sovende til sin mandatforlængelse hernede. Kirsten er her i Bruxelles tre uger om måneden, og det betyder meget. Jeg vil meget nødigt have haft min familie hjemme i Danmark samtidig med, at jeg var her. Så kunne jeg ikke få det til at hænge sammen. Men som det er nu, så har vi fået en helt normal hverdag sammen her i vores lejlighed tæt på parlamentet. Passer du godt nok på dig selv? Det forsøger jeg på. Det er ingen hemmelighed, at tempoet ikke er det samme, som dengang man var minister, selvom der er nok at se til med lange arbejdsdage. Der er i den sammenhæng en mentalitetsforskel det sjældent man er gået fra kontoret når klokken den er 18. Så er vi også gode til at hygge om hinanden og tager ud og spiser sammen. Det skal der være plads til. Hvad vil være dit hovedområde - og hvad vil du fokusere på under næste valgkamp? At gøre EU mere konkurrencedygtigt ellers overlever det ikke. De brølende tiger-økonomier æder os, hvis ikke vi gør os mere konkurrencedygtige. Små- og mellemstore virksomheder skal tænke nyt ellers dør de i længden. Der er jo meget, man kan kaste sig over, når man sidder her i EU. Men jeg er overbevidst om, at folks arbejde, det betyder mest for den enkelte dansker. Har du ikke dit arbejde, så har du ikke dit hus og hvad er det så lige, du gør af din familie? Jeg prøver i høj grad at leve op til idealet om, at Konservative er erhvervslivets parti. Er der nogen der slås for erhvervslivet så er det os. Den kamp vil jeg fortsætte fra min stol her i parlamentet. Jeg er glad for at være her. Jeg har fået indflydelse. Jeg sidder med i to store organistioner, der arbejder med små- og mellemstore virksomheder Det Store Perspektiv Europæiske samarbejde I november kørte jeg en kampagne, der skulle sætte fokus på nødvendigheden af det europæiske samarbejde. Det gjorde jeg dels gennem reklamer på avisernes hjemmesider og dels gennem hjemmesiden www. DetStorePerspektiv. dk. For selvom EU langt fra er perfekt, så er det europæiske samarbejde af afgørende betydning for vores vækst og velstand, og der findes ikke noget alternativ. Stærke fællesskaber Som konservativ tror jeg på, at man kommer længst ved at holde sammen. Det danske samfund bygger på stærke fællesskaber. Familien er kernen i samfundet og danner rammerne for nye generationers opvækst, mens fodboldklubber giver børnene en mulighed for fysisk udfoldelse og opbygning af selvtillid. - Kort fortalt Samarbejde i EU Jeg mener også at Europa er et vigtigt fællesskab. Vi har en fælles kulturel identitet, der bygger på kristne værdier. Danskerne er et unikt folkefærd, men vi deler historie med de andre europæiske lande. Ved at samarbejde undgår vi krige og konflikter, som i stedet foregår ved forhandlingsbordet. Innovative kræfter Gennem EU skal vi sikre bedre vilkår for europæisk erhvervsliv for eksempel ved at sikre, at små virksomheder kan låne penge til opstart eller udvidelse. Der arbejdes også på at gøre det nemmere at få støtte til forskning og udvikling, så Europas innovative kræfter kan udnyttes til fulde. Stærk eurozone Det skulle gerne være sådan, at det er lige så nemt for en fynsk virksomhed at åbne en filial i Köln, som i København. Det betyder også, at vi har en interesse i en stærk Eurozone, med bedre økonomisk koordinering og demokratisk styring. Det indre marked Erhvervslivet efterspørger ensartede vilkår og et stærkt indre marked, der kan drive væksten. Når partier som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti siger ja til det indre marked, men siger nej til detailregulering, så hænger det ikke sammen. Der er nødvendige onder forbundet med at være en del af det indre marked. Til gengæld får vi adgang til 500 millioner forbrugere. 6 Politisk Horisont Politisk Horisont 7

5 traditioner under pres tekst xxxxxxx foto xxxxx xxxxxxxx tekst lone vibe nielsen foto istockphoto EU handlingslammet - Bruxelles og Kokkedal uden juletræ Juletræet på besøg hilser os fra eg og bøg med besked derude fra, at det lysner dag for dag, og at solen fra sit skjul ønsker os en glæd'lig jul. Ingen er i tvivl om budskabet i Mogens Lorentzen smukke julesang Juletræet med sin pynt fra Men også det bortdømte juletræ i Kokkedal og for den sags skyld i Bruxelles bidrager med vigtige pointer. Men andre ord er der alt mulig grund til at tage en åben debat om hensynet til minoriteter. Det mener kultursociolog Mehmet Ümit Necef, ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet. Striden om indkøb og opstilling af et juletræ i Egedalsvænge i Kokkedal i Nordsjælland har fyldt de de danske medier, efter at Konservatives rets- og integrationsordfører Tom Behnke som den første var ude og beklage, at det muslimske flertal i boligforeningen havde afvist at anskaffe det traditionelle juletræ og festligholde juletræstændingen. Mindre bevågenhed har der herhjemme været om et lignende juletræsdrama i Belgien. Protesterne vælter ind I Bruxelles må indbyggere, EU-ansatte og parlamentarikere i år undvære det traditionelle store juletræ på byens historiske torv, Grand- Place. Her har bystyret besluttet at støve julen af, som det udtrykkes, og skifte det traditionelle juletræ fra Ardennerne ud med et 24 meter højt avantgardistisk, geometrisk juletræ af stål og lyspaneler. Det har udløst en storm af protester, ikke mindst på internettet, hvor underskrifterne strømmer ind. Langt over har protesteret. Efter forbuddet mod juletræer i retsbygninger, forbud mod religiøse symboler i kommunale institutioner, forbud mod svinekød i skolekantinerne og efter at have døbt Julemarkedet om til Vinterglæder vil man nu også tage juletræet på torvet fra os, hedder det i protesterne. Hvad bliver det næste? Som det aflyste juletræ i Kokkedal tolkes det elektroniske juletræ i EUmetropolen som et knæfald for lokale muslimer. Ganske vist er juletræet hverken et kristent eller religiøst symbol, men juletræet referer til julefesten. Og det var fået kritikerne af det moderne juletræ til at spørge Hvad bliver det næste? Må vi heller ikke have påskeæg, fordi det refererer til påsken?, lyder det fra kritikerne. Trods besværgelse fra bystyret om det modsatte ser kritikerne det bortviste juletræ som et led i sekularisering af de religiøse udtryk i det offentlige rum og misforstået hensyntagen til religiøse minoriteter. Misforstået hensyn Spørgsmålet om religion i det offentlige rum og ubehaget ved at støde andre trosretninger har de seneste år i mere eller mindre ubemærkethed ændret det britiske samfund. Det begyndte spagfærdigt med diskussioner om hovedtørklædet, badeforhænget, halalkødet, ingen julefrokost på arbejdspladserne eller krybespil, slut med sparegrise i bankerne, opgivelse af helligdage, ramadan middage på offentlige steder og ja det manglende juletræ. Vi skulle jo nødigt støde nogen, lød argumenterne dengang om den udbredte tolerance. Men dengang som nu i Danmark er det misforstået hensyn at trække på skulderne over den bekymring, som dele af befolkningen udviser, vurderer Mehmet Ümit Necef. Til trods for flere paralleller mellem juletræsopgøret i Kokkedal og udviklingen i tre årtier i Storbritannien, hvor islam i store områder, specielt byer og landsbyer i The Midlands og visse London-forstæder nu er aldeles dominerende med muslimer på magten i beboerforeninger, lokalråd, skolebestyrelser, byråd og i regionale råd, tvivler forskeren på, at samme tendens vil slå igennem herhjemme. Ganske vist ser vi også herhjemme eksempler på, at nok især store virksomheder nedtoner julen og måske slet ikke holder julefrokost. Men heldigvis har danskerne en langt mere antiautoritær mentalitet. Så jeg tror ikke på, at Danmark vil udarte sig til et land med helt politiske korrekte tilstande, siger Mehmet Ümit Necef. Manglende respekt for mindretallet Men vi behøver bare se til Sverige for at observere, hvordan det går, når en række tabuer for lov at leve, uden at man tør tage diskussionerne, pointerer han. Det er usundt, og derfor er det vigtigt, at den bekymring, som dele af befolkningen udtrykker, bliver taget alvorligt ikke mindst af den politiske elite i landet. Når danskere i områder med muslimsk flertal siger: Vi føler os som minoritet i vores eget land. Så kan der lyttes. Ellers vokser irritationen sig blot større og større. På parnasset har det været populært at skælde ud på Pia Kjærsgaard, men hun turde tale om problemer, andre ikke ville forholde sig til, siger Mehmet Ümit Necef. I den konkrete sag fra Kokkedal er det derfor helt misforstået, når politikere, journalister og andre meningsdannere fra, hvad Mehmet Ümit Necef betegner som den humanistiske fløj, kun har hån til overens for kritikken af boligforeningen i Egedalsvænge. Argumentet om, at flertallet i boligforeningen er i deres demokratiske ret til at afslå juletræet, holder ganske enkelt ikke, mener han. Det her er en vigtig debat, der i virkeligheden handler om manglende respekt for mindretallet. Vi taler om et område, hvor etniske danskere er i mindretal og føler sig åbenlyst uretfærdigt behandlet. Og mange af de muslimske beboere er i øvrigt tilsyneladende enige. I demokratiets navn kan flertallet i princippet gøre, hvad som helst. Det vil være demokrati, men ikke liberalt demokrati, hvor der også udvises tolerance over for mindretallet og Det her er en vigtig debat, der i virkeligheden handler om manglende respekt for mindretallet. Vi om et område, hvor etniske danskere er i mindretal og de føler sig åbenlyst uretfærdigt behandlet. behørig respekt for andres kultur, siger Mehmet Ümit Necef Omvendt Muhammedsag Hvis flertallet i eksempelvis Folketinget på samme måde helt affejede mindretallet, skulle der nok blive råbt vagt i gevær, siger han. Under Muhammedsagen var argumentet fra de selvsamme kræfter i den politiske elite, der nu latterliggør juletræsdebatten, pudsigt nok, at det var ok at gøre nar af Jesus men netop ikke af Muhammed, fordi muslimer og dermed islam herhjemme var i mindretal, siger Nehmet Ümit Necef. Under den højtspændte konflikt i 2006 spillede EU i øvrigt bemærkelsesværdig tilbagetrukken rolle, vurderer han. Det er mit indtryk, at EU-systemet er domineret af stærkt politisk korrekte holdninger. Ofte er det her jurister og politologer, der dominerer. Så det er næppe her, befolkningens bekymringer først gør indtryk, siger forskeren fra Syddansk Universitet. Det danske juletræ I øvrigt dukkede juletræet op i skriftlige kilder for cirka 500 år siden. Første gang man hører om et af slagsen i Danmark er i 1808, hvor familien Holstein på godset Holsteinborg ved Skælskør har ladet sig inspirere fra Tyskland. Tre år senere blev det første juletræ i København tændt hos Frederikke Louise og Martin Lehmann i Ny Kongensgade. Familien stammede fra Slesvig, hvor skikken med juletræer var kendt, og fænomenet vakte så meget opmærksomhed, at nysgerrige københavnere ligefrem slæbte stiger hen foran familiens vinduer for bedre at kunne se, hvordan grantræet helt umotiveret stod midt i stuen med levende lys på grenene. En temmelig tosset ide, mente de fleste vindueskiggere, og kun langsomt vandt juletræer popularitet uden for det bedre borgerskab. Men omkring første verdenskrig var juletræet slået igennem i brede kredse. Det første udendørs juletræ i Danmark blev tændt på Rådhuspladsen i Træet var opstillet af dagbladet Politiken og blev hurtigt populært. 8 Politisk Horisont Politisk Horisont 9

6 interview med klimakommissær connie hedegaard tekst xxxxxxx foto xxxxx tekst rené gyldensten foto allover press, colourbox, klaus holsting Den europæiske succeshistorie Den internationale krise har også ramt EU. Udfordringerne er mange, men tænk på hvad Europa har opnået de sidste år. Det er lykkedes at udrette ting, som andre steder på kloden kunne have have udløst krige og revolutioner. et er altid dejligt at få besøg hjemmefra, siger klimakommissær Connie Hedegaard, der har taget sig tid til at snakke med Politisk Horisont i en ellers travl hverdag med en tilsvarende presset kalender. Hun byder velkommen i sit store lyse kontor indrettet med næsten racinggreenfarvede møbler dansk design naturligvis. Næste gæst er et andet og lidt større medie, nemlig kinesisk stats-tv. Samtalen tager udgangspunkt i de udfordringer, EU står overfor imagemæssigt og i forhold til selve klimadebatten. Og hvilken betydning amerikanernes adfærd eller mangel på samme har på mulighederne for at opnå langsigtede omlægninger og investeringer. Der bliver også tid til en snak om den hjemlige politiske debat, og om det er svært ikke at blande sig. Men først en efterlysning af den nationale grønne dagsorden, der måske forsvandt en decemberdag i Bella Centret tilbage i Hvor er klimadagsordenen blevet af, den virker noget nedtonet siden topmødet i Det synes at gælde tilhængere såvel som skeptikere ja, end ikke Bjørn Lomborg hører vi mere til. Hvad skyldes det? Det skyldes ikke kun, at folk har fået travlt med den økonomiske krise. Det er selvfølgelig en del af det, og megen opmærksomhed går på det. Men det skyldes også, at klimakampen er kommet ind i en ny fase. Hvis du går ud på direktionsgangene i virksomhederne, hvis du går ud til en hvilken som helst borgmester ja næsten i enhver europæisk by, så er der i den grad konkret klimapolitik på dagsordenen. Så ja, det har måske bevæget sig fra de store diskussioner om, at vi skal omstille og definere mål i Europa til, at man nu er i gang med at føre det ud i livet. Virkeligheden er jo, at vi i Europa reducerer vores udledning mere, end man kan forklare med krisens justerede aktiviteter. Så vi er i en ny fase. Men selvfølgelig vil jeg da gerne have et fornyet fokus og at folk forstår, hvilke udfordringer, vi står med på klimaområdet. I 2030 om blot 18 år vil verden have brug for 50 procent flere fødevarer, 45 procent mere energi og 30 procent mere vand, viser tal fra FN. Det er altså ikke små udfordringer. Jo længere man venter med at gøre noget, desto dyrere vil det blive og des værre bliver konsekvenserne. Da Obama vandt præsidentvalget i 2008 tænkte mange utvivlsomt, at klimaet ville være ét af de områder, han ville investere politisk kapital i. Det gjorde han som bekendt ikke han tog sundhedsreformen. Connie Hedegaard Men er klimadebatten blevet til et overskudsfænomen, nu hvor krisen har ramt globalt er der så plads til at diskutere klima og miljø? Der er ikke tale om overskud, hvis du spørger de mennesker, der er hjemløse efter orkanen i New York. Og det bliver en rigtig, rigtig dyr besparelse at forsøge at undgå udgifter til energiomlægninger. Det er forkert at tro, at hvis man blot fortsætter business as usual, så koster det ingenting. Gør vi ikke noget, koster det meget i menneskelige omkostninger, men det kommer også til økonomisk at koste meget. Tag bare situationen i New York. Vi ved ikke, om det skyldes klimaforandringer, men det er i tråd med forudsigelserne om, at det ville ske langt mere hyppigt i det område, hvilket NASAs forskningschef også har påpeget. Sidste år kostede det voldsomme regnvejr i København seks milliarder kroner, og nu diskuteres det, om skaderne løber op i 50 milliarder dollars eller endnu mere. Det er jo aldrig noget, der en del af en finanslovsforhandling. Der krydser man bare fingrene og håber, at det ikke går så galt. Hvis det gør, ja så har de rige lande heldigvis forsikringsselskaber, der kan betale. Den slags udgifter er aldrig til debat. Hvorimod den mindste millionbevilling i fremadrettede investeringer, det er til gengæld i den grad til debat. Der bliver vi nødt til at have et mere langsigtet perspektiv på politik. På grund af krisen er vi så optagede af det aktuelle, at det eneste der tæller er, hvad det koster det hér og nu? Men stadig flere af de udfordringer verden står overfor, de er altså langsigtede og det kræver langsigtede strategier. Man kan ikke forlange, at virksomheder tænker rigtigt langsigtet på det område. Det er ikke deres fornemmeste opgave det er politikernes opgave. De skal ikke blot tænke på i dag og i morgen eller næste års budget, men træffe de rigtige beslutninger for en længere tid. Det er I 2030 om blot 18 år vil verden have brug for 50 procent flere fødevarer, 45 procent mere energi og 30 procent mere vand, viser tal fra FN. Det er altså ikke små udfordringer. Jo længere man venter med at gøre noget, desto dyrere vil det blive og des værre bliver konsekvenserne. Connie Hedegaard i hvert fald noget, der bør kendetegne Konservative politikere. At man ikke er bange for at tænke mere langsigtet og ikke er bange for at tale højt om det og minde folk om, at ja vi har en krise, men vi har altså også andre udfordringer. Nu nævnte du orkanen i New York og konsekvenserne heraf. Hvordan vurderer du USA's ansvar i forhold til verdensklimaet havde man regnet med mere handling fra Obamas side? Da Obama vandt præsidentvalget i 2008 tænkte mange utvivlsomt, at klimaet ville være ét af de områder, han ville investere politisk kapital i. Det gjorde han som bekendt ikke han tog sundhedsreformen. Det er stadig meget omdiskuteret i amerikansk politik, om han ikke kunne have taget begge dele. Han blev dog rådgivet til at koncentrere sig om sundhedsreformen, idet andet ville være for risikobetonet. Da han så vandt sin anden valgperiode for et par måneder siden, nævnte Obama de frygtelige farlige ord i sin sejrstale, at our planet is warming up, hvilket fik de amerikanske medier til at stoppe op en ekstra gang. Så der er en vis forventning om, at han vil engagere sig stærkere på det område. Men det er ikke blevet lettere for ham, at amerikanerne har fået deres skifergas. Det er dejligt, at de fået en masse billig fossil-energi. Men det betyder, at nogle af de allierede, som tidligere havde samme klimainteresser som Obama, ikke nødvendigvis er lige så engagerede nu. Derfor kræver det en del politiske muskler at trænge igennem med en dagsorden. Er der tegn på, at USA rykker i den rigtige retning? Jeg tror, at det der skete med orkanen Sandy uden at sige det skyldes klimaforandringer - men det minder jo forbløffende meget om det, eksperterne har sagt ville ske. I New York har guvernør Andrew Mark Cuomo bedt den amerikanske regering om 40 milliarder dollars i 10 Politisk Horisont Politisk Horisont 11

7 interview med klimakommissær connie hedegaard foto polfoto eus udfordringer katastrofehjælp. Det er så omkostningerne ved ikke at gøre noget. Et andet eksempel er tørken i hele kornbæltet i sommer i USA. Den var ved at få mange af de små forsikringsselskaber til at bukke under, fordi de skal betale forsikringer til landmændene på grund af tørken. De begynder jo at se, ja det er lidt dyrt at investere i nogle af de omlægninger, der er brug for. Men det er endnu meget dyrere ikke at gøre noget. Så derfor kan man sige, hvis vi er lidt heldige, og hvis Obama tør, så kommer der nye signaler fra USA. I Danmark taler man om en stigende EU-skepsis, og mange tilskriver det blandt andet Sydeuropas kollaps - især Grækenland. Hvordan vurderer du stemningen blandt de øvrige EU-landes befolkninger? Det afspejler sig på forskellige måder. Der er også meget bitterhed i de lande, der modtager penge fra nord. Så det er lidt anden problemstilling. Men det er en lidt farlig udvikling, at befolkningerne på den måde bliver sat op mod hinanden. Men når vi måler på det, og det gør vi hvert kvartal i kommissionen, så er tilliden til EU og EU's institutioner samt økonomiske politik vokset den seneste tid. Faktisk er tilliden til EU i mange medlemsstater højere end til den nationale regering. Ofte er der i debatten en tendens til i debatten, at det der EU kan man bare lægge skylden på. Det synes jeg også, vi er lidt slemme til i den danske debat, hvor jeg godt vil have en mere løbende EU-debat. Og en mere klar diskussion om, hvad EU skal bruge flere kræfter på - og hvornår EU skal holde fingere væk. Vi kan også få øje på mange dumme love, som bliver vedtaget af Folketinget. Eller en finanslov, hvor man vil sige, hvad gjorde den lige af gode ting? Men det får jo ikke folk til at sige, jamen, så er vi imod Danmark eller det danske folketing. Der tænker man i stedet, det må man da gøre noget ved. Det må man engagere sig i. Jeg kunne godt tænke mig, at man i højere grad begyndte at se EU på samme måde. Der er uden tvivl tåbelige love og reguleringer i EU helt sikkert. Men lad os sammen arbejde imod det i stedet for at sige, at hele konstruktionen er gal. Træd et skridt tilbage og se på den historiske udvikling. I 1989 falder Berlinmuren. Og i dag, der har vi fået Estland, Letland, Litauen og Polen med. Ikke bare med ind i det europæiske fællesskab de har mangedoblet deres levestandard. Det er jo faktisk en utrolig succeshistorie. Hvis man I 1989 falder Berlinmuren. Og i dag, der har vi fået Estland, Letland, Litauen og Polen med. Ikke bare med ind i det europæiske fællesskab de har mangedoblet deres levestandard. Ja, der er en meget alvorlig og besværlig krise i Europa lige nu, men tænk på hvad Europa har opnået de sidste 15 til 20 år. EU har blandt andet fået Nobels Fredspris, fordi det er lykkedes at udrette de der ting, som andre steder på kloden kunne have udløst krige og revolutioner. har rejst lidt rundt i Polen før Murens fald eller i Østtyskland, så er det jo utroligt, at det har kunnet lade sig gøre. Ja, der er en meget alvorlig og besværlig krise i Europa lige nu, men tænk på hvad Europa har opnået de sidste 15 til 20 år. EU har blandt andet fået Nobels Fredspris, fordi det er lykkedes at udrette de der ting, som andre steder på kloden kunne have udløst krige og revolutioner. Og som konservativ skal man huske at minde folk om de store succeser, der faktisk også er. Du har flere gange pointeret, at du ikke vil kommentere dansk politik andet end det, der naturligvis berører dit område, men er det ikke svært at lade være med at blande sig i alt det andet? Nej, det er det faktisk ikke. Jeg er nødt til at være konsekvent. For er der én ting journalister mener, at jeg skal sige noget om, så er det først og fremmest dansk politik og hvis jeg så har noget at sige om EU, så kan man måske høre det i anden række. Der holder jeg fast i, at det er ikke opgaven som Kommissær specielt at mene noget om den danske sammenhæng. Jeg har mange møder i Danmark, taler med mange mennesker i Danmark og prøver at følge godt med i, hvad der foregår, så man har det danske perspektiv med i baghovedet i det, jeg laver hernede. Jeg er ikke en politisk aktør i Danmark på den måde, men selvfølgelig kan jeg have et synspunkt som kommissær - og sige, hvorfor gør Danmark sådan og sådan? Men det partipolitiske i Danmark, det prøver jeg ikke at mene noget om. Nu ved jeg ikke, om det lyder for groft, men det kan også være en befrielse ikke at mene noget. Connie Hedegaard griner og understreger, at selvfølgelig følger hun de politiske debatter tæt men dagsordenen på Christiansborg må andre tage sig af. Der er også rigeligt andet at mene noget om, når man er kommissær. Nu er det eksempelvis godt en milliard mennesker, der skal have hendes vurdering. Politisk Horisont viger pladsen for kinesisk stats-tv. Krisen sætter konservativ dagsorden i Europa EU er i krise. Euroen er under pres, og den folkelige opbakning til projektet aftagende. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Krisen har sat en konservativ dagsorden i Europa. Kravet om en sund grundlæggende økonomi er nu på agendaen i alle EU-lande. Udfordringen er først og fremmest at få løst de økonomi- og vækstudfordringer, som EU står overfor, pointerer EU-ordfører Lene Espersen. " D et helt afgørende er at få genskabt tilliden til euroen og få den til at fungere - og ikke mindst at få skabt vækst i Europa. Vi skal styrke det indre marked og ved budgetforhandlingerne sørge for, at flere af pengene går til noget, der skaber vækst på længere sigt. Altså uddannelse, forskning, innovation. Og at færre penge skal gå til strukturfonde og landbrugsstøtte, siger Lene Espersen. Umiddelbart er en modernisering måske ikke på trapperne, men faktisk vil en rimelig stor gruppe som Danmark gerne den vej, pointerer hun. Store toneangivende lande som Frankrig og Tyskland holder stadig fast i, at der skal være et meget højt niveau af landbrugsstøtte. Så det er op ad bakke. Men vi er pisket til at bruge de næsten 1000 milliarder kroner i EU s budget klogere, hvis Europa fortsat skal være en vinderregion, siger Lene Espersen. Og hjælpepakke på hjælpepakke er langtfra nok for at få euroen i topform, vurderer hun. Problemet har fra begyndelsen været, at alle, der har været med i den, har haft kolossale fordele. Omvendt har ingen rigtig været forpligtet til at sørge for, at økonomien i deres eget land var sund og ansvarlig. Men nu strammes der op. Ikke mindst på tysk initiativ er finanspagten en realitet. Konkret træffes en række beslutninger, som primært handler om at sige til politikerne: Når I har lovet noget, skal I holde det. Sund økonomi et must Der skal være balance i de nationale budgetter. Gælden skal reduceres, og de nødvendige reformer for at få orden på økonomien skal på plads. En sund underliggende økonomi i alle eurolandene er helt afgørende - ligesom i Danmark, hvor Konservative jo også har presset på for at få en dagpengereform, efterlønsreform og kontanthjælpsreform. Det er der også behov for i andre lande. Krisen i Sydeuropa har egentlig udløst en ganske sund diskussion om, at man kan altså ikke bare bruge pengene, siger Lene Espersen. Faktisk er der allerede taget en række udmærkede initiativer i EUkredsen, som netop understøtter vigtigheden af orden på økonomien. Heldigvis også initiativer hvor ikke-eurolandene kan være med. Lige nu diskuteres blandt andet et fælles banktilsyn, efter at der er lavet en ordning, som kan understøtte bankerne i de enkelte EU-lande, hvis der er pres på dem, fremhæver Lene Espersen. De sydeuropæiske lande er meget interesserede i at få adgang til en kasse, hvor de kan trække på nogle penge, hvis det finansielle marked sætter dem under pres. Det tyske modsvar har været at få kontrol på bankerne først. Så kan pengene bliver udbetalt bagefter. Derfor Vi er pisket til at bruge de næsten 1000 milliarder kroner i EU s budget klogere, hvis Europa fortsat skal være en vinderregion. Lene Espersen arbejdes nu med det, man kalder en bankunion, som egentlig handler om at lave et fælles tilsyn, der skal være med til at sikre, at bankerne overholder de regler, de er forpligtet på, siger Lene Espersen. Pligter før rettigheder Desuden arbejdes der på en indskydergaranti som i Danmark og en afviklingsmodel for kuldsejlede banker, som vi også kender her hjemme. Så fra dansk side har vi spillet aktivt ind for at styrke de finansielle systemer. Formålet er helt enkelt at sikre, at når man har adgang til at låne nogle penge fra en fælles kasse, så overholder man spillereglerne. Og det er ifølge Lene Espersen rigtigt fornuftigt. Så er der nogle EU-lande og ikke mindst eurolande, der ønsker at gå endnu videre blandt andet med udstedelse af fælles euroobligationer eksempelvis obligationer udstedt i Grækenland, men betalt af tyskerne. Det er en svær diskussion set med konservative øjne. Mange lande argumenterer for, at vi er i samme båd, og derfor skal vi også solidarisk kunne hjælpe hinanden, hvis der er et land, der bliver sat under pres. Men tyskerne vil slet ikke diskutere euroobligationer og dermed fælles gældshæftelse, hvis der ikke er en EU-finansminister. De er meget optagede af, at pligter og rettigheder følges ad. Og det kan vi godt følge. 12 Politisk Horisont Politisk Horisont 13

8 eus udfordringer tekst søren mølgård foto rasmus flindt pedersen kryds & tværs, opslagstavlen Men grundlæggende er der ikke stort folkeligt krav, hverken i Danmark eller andre steder for, at der skal komme en fælles EU-finansminister eller det store behov for at opfinde nye store puljer med penge. Så der har vi en mere skeptisk tilgang, siger Lene Espersen. Omvendt er vi ikke med i euroen, så hvis eurolandene ønsker at gå den vej eller lave andre ting sammen, så kan vi ikke forhindre det, erkender hun. De må jo gøre, hvad de har lyst til, men vi vil jo også gerne være med til at præge tingene, så det bliver fornuftigt. Franskmændene har blandt andet gjort sig til fortaler for, at der ud over EU-budgettet også skal være et egentlig eurobudget kun for eurolandene, og det kan muligvis udløse en eller anden form for traktatændring. Men grundlæggende tror vi ikke, at der ligger en traktatændring lige rundt om hjørnet, siger Lene Espersen. Drømme på højt niveau Selv har hun netop været med Europaudvalget til Frankrig og Tyskland, og besøget efterlod det klare indtryk, at landene ikke har stor appetit på traktatændringer her og nu. Så det ligger nok et stykke ud i fremtiden, er vurderingen. Ganske vist holdt formanden for EU-kommissionen José Barroso forleden en tale, hvor han smurte rimeligt tykt på alle de ting, EU efter formandens opfattelse skal tage sig af. Blandt andet lagde han op til, at der skal være en EU-finansminister, som nok vil kræve traktatændringer. Men Barroso understregede, at det var et debatindlæg. Det ligger ikke lige om hjørnet. Og godt det samme. Lad os få løst de aktuelle og akutte problemer, før vi begynder at køre frem med nye vidtløftige tanker om, hvor Europa skal bevæge sig hen. Vi er optagede af at få sat gang i hjulene. Få det indre marked til at virke. Få gjort noget ved den meget høje arbejdsløshed, og så lade nogle af de der højtravende projekter vente. Det er ikke dem, der er mest presserende, siger Lene Espersen. Aktuelt er det slagsmålet om EU's budget for næste år, der trænger sig på efter at være sendt til hjørnespark på EU-topmødet i november. Tidligst til februar afklares, om Danmark får gevinst på de tre mærkesager. Egentligt er der ikke så meget bureaukrati i EU, som mange mennesker måske tror. Problemet er snarere, at det tit er medlemslandene, der selv kræver en masse særregler Lene Espersen En milliardrabat, et mindre budget og færre penge til strukturfonde og landbrugsstøtte. Rabatønsket står Danmark alene med, mens flere lande bakker op bag tanken om at kanalisere flere midler fra de traditionelle støtteområder til mere forskning, innovation, grønne initiativer og infrastruktur. Det vil gavne erhvervslivet og give bedre muligheder for EUmedfinansiering af eksempel broen over Fehmern med mulighed for mange danske arbejdspladser, påpeger Lene Espersen. EU på slankekur EU's budget skal slankes. Når alle lande skal spare, må EU også holde sig inden for det budget, der er i dag. Og det går den rigtige retning. Ifølge kommissionens udspil barberes budgettet men der skal mere til. Heldigvis er vi i godt selskab med andre nettobidragsydere og toneangivende lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der ligeledes ønsker et mindre budget modsat nettomodtager-landene, der gerne vil have budgettet så stort som muligt, siger Lene Espersen. Skæres landsbrugsstøtten, er det helt afgørende, at Danmark sikrer sig, at vi ikke kommer i en situation, hvor alle de andre lande mere eller mindre indirekte støtter deres landbrug. Dansk landbrug er meget konkurrencedygtigt og vil kunne klare sig med mindre EU-støtte men risikerer at blive underdrejet, hvis andre landes landbrug tilgodeses af egne regeringer. Landbruget er et meget vigtigt erhverv med mere end beskæftigede og et stort vækstpotentiale ud over den meget store del af vores eksportindtægter, som branchen allerede står for. VK-regeringen havde indskrevet i regeringsgrundlaget, at jordskatterne skulle sænkes i takt med, at landsbrugsstøtten reduceres. Det har den nuværende regering ikke. Så vi har stærkt fokus på at holde regeringen fast på, at dansk landsbrugs konkurrenceevne ikke svækkes, siger Lene Espersen. Favorable forhold til debat Som led i den øvelse bakker konservatives EUordfører Lene Espersen op om ønsket fra blandt andet Storbritannien om, at også EUansatte må bidrage til en mere trimmet udgave af fællesskabet. Vi er helt enige i, at EU-ansatte skal holde igen med lønstigninger og have højere pensionsalder. Det kan ikke være rimeligt, at resten af Europa prøver at spænde livremmen ind og få styr på finanserne, og så gør man det ikke internt i EU's eget bureaukrati. Der skal slankes og strammes op. Der er jo i forvejen meget favorable forhold, hvis man arbejder i EU nedsat skat og fine pensionsvilkår. Internt i EU skal der ganske enkelt løbes lidt længere på literen, siger Lene Espersen. På den hjemlige bane kræver Konservative en mere effektiv offentlig sektor og det skal naturligvis også gælde EU-systemet. Men egentligt er der ikke så meget bureaukrati i EU, som mange mennesker måske tror. Problemet er snarere, at det tit er medlemslandene, der selv kræver en masse særregler. På et område nemlig tolkningen - kunne man givetvis spare milliarder, hvis man eksempelvis gik ned til blot to eller tre sprog. Men det ville være et demokratisk problem så det ganske vist meget omfattende tolkesystem ønsker vi af principielle årsager ikke at pille grundlæggende ved, siger Lene Espersen. Konservativt kodeord Krisen i euro-landene har ført til øget kritik af EU, men også her maner Lene Espersen til besindighed. Blandt andet gør hun op med forestillingen om, at det er entydigt er euroens skyld, at det er gået galt i en række EU-lande. Faktisk er der meget forskellige grunde til, at landene ligger, som de gør. Irland har haft en liberal lovgivning ikke mindst på bankområdet, der har gjort, at det løb irerne af hænde. Men nu har de, om man så må sige, rettet ind til højre og gjort de ting, de skulle og er nu på ret kurs igen. Portugal er primært kommet i problemer, fordi man har en meget ineffektiv offentlig sektor og har undladt at lave mange af de reformer, man skulle. Men de har faktisk også rettet ind og forsøgt at få styr på tingene, og selv om der har været store demonstrationer, går det faktisk ganske fint i Portugal, siger Lene Espersen I Spanien, hvor en socialdemokratisk statsminister i mange har undladt at gøre noget ved arbejdsløsheden og de grundlæggende konkurrenceproblemer men bare sat gang i en masse nybyggeri har dårlige politiske beslutninger og en meget voldsom boligboble, udløst problemerne. Det er chokerende, hvor hurtigt det er gået galt. 50 procent af de unge er uden arbejde. Her er virkelig behov for, at der bliver sat initiativer i gang. I Grækenland er det så igen en hel anden historie, der primært handler om meget udbredt korruption, en ekstrem ineffektiv offentlig sektor, kartel- og monopoldannelse og stort set ingen skatteinddrivelse. Såvel store rederier som mange mennesker har stort set ikke betalt skat. Og det er klart, hvis du bruger penge, og der ikke inddrives skatter, går det galt. Det er ikke en bestemt ting, der er årsagen. Det er forskellige forhold i hvert enkelt land, der er skyld i det. Men euroen har nok været med til at udskyde tidspunktet for, hvornår krisen kom. De har været med i et stærkt valutasamarbejde, og det har holdt hånden over dem et stykke tid. Men nu er problemet der. Og jeg er meget glad for, at det, der altid har været en konservativ dagsorden, nemlig at man skal føre en ansvarlig økonomisk politik, nu er kodeordet, siger Lene Espersen. Hvilken uddannelse kan herren til venstre i billedet skrive på visitkortet? Denne herres hustru er datter af Niels Jørgen Langkilde. Hvad er hendes fornavn? Løsning og afleveringsdato Når du har løst kryds og tværs'en kan du være med i konkurrencen om 2xgavekort på 200 kr. til Bog & Idé. Du skal blot indsende kodeordet til - husk at angive dine kontaktoplysninger. Konkurrencen er kun for medlemmer af partiet. Seneste dato for indlevering af løsning er den 7. januar Der trækkes lod blandt de indsendte svar. Vinderne får direkte besked. Løsningen på seneste krydsord, nr. 3, 2012, er: TEATERSKOLE. Her kan du se løsningen på hele krydsen. Strategisk lederskab Deltag på et ambitiøst lederudviklingsforløb der udvikler dig og din forretning Opslagstavlen Aktiviteter i 2013 Juni Folkemøde, Allinge, Bornholm September Landsråd, hovedstadsområdet November Kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalg, hele landet! Abonner på K-nyheder! Ønsker du at modtage nyhedsbreve, pressemeddelelser og formandsbreve? Så send os en til - og vi vil tilmelde dig listerne hurtigst muligt. Informer os! Er du flyttet, har skiftet adresse eller lignende, vil vi gerne have besked om det, så vi fortsat kan servicere dig korrekt. Send en til med oplysningerne Kontakt os! Partisekretariatet kan kontaktes på tlf. nr , mandag til torsdag mellem kl. 10 og 16 og fredag mellem kl. 10 og 15. Man kan naturligvis også e til den sædvanlige mailadresse: Åbningstider omkring jul og nytår Hovedkontoret holder ferielukket fra den 24. december til og med den 1. januar Vi åbner igen for telefonisk og elektronisk henvendelse onsdag den 2. januar Politisk Horisont Politisk Horisont 15

9 interview med jacob lund, lobbyist i bruxelles tekst xxxxxxx foto xxxxx tekst rené gyldensten De fleste kampe i EU ender uafgjort Hvad laver en lobbyist? Hvad lever de af og fordrejer de sandheden ved at narre politikerne til noget, de ikke kan stå inde for? Myterne og fordommene om en lobbyists daglige arbejde er mange. Politisk Horisont lod lobbyist Jacob Lund komme til orde så han selv kan aflive de værste usandheder om et job, der i virkeligheden handler om at bygge bro og ikke grave grøfter. VVi møder Jacob i den imponerende bygning i hjertet af Bruxelles, hvor firmaet Cabinet DN ligger. En bygning og en virksomhed, som han og medstifteren Timme Bertolt Døssing ejer i fællesskab. Og udover dem selv og de øvrige medarbejdere i Cabinet DN, så har også Novo Nordisk, den tyske elektronikindustri og en række andre virksomheder lejet sig ind i lokalerne, der i øvrigt har udsigt til parlamentet, så man altid er i nærheden af begivenhedernes gang. Jacob Lund fortæller om en hverdag, hvor han daglig er i kontakt med EP-medlemmerne ikke for at pådutte dem en holdning, men for at forklare og repræsentere den virkelighed og de udfordringer danske virksomheder står overfor hvad angår EU-lovgivning. Jacob, ganske kort, hvad laver en lobbyist? Vi er i virkeligheden det civile samfunds ambassadører overfor det politiske system. Vi repræsenterer dem, der ellers ikke ville blive hørt i beslutningsprocessen. Dem, som i sidste ende bliver ramt af alle reglerne. I praksis hjælper vi alle hvad enten man ønsker flere eller færre regler. Under alle omstændigheder er det vores job at sørge for, de får deres besyv med, sådan at politikerne i sidste ende træffer de mest fornuftige beslutninger. Vi prøver at hjælpe danske virksomheder med at finde ud af, hvor lidt der skal til, for at vi kan hjælpe politikerne til at træffe den rigtige beslutning i sidste ende. Jacob Lund Hvordan får I typisk en opgave ind i huset? Det sker ved, at en virksomhed eller brancheorganisation henvender sig til os. De oplever, at der er et problem i en ny eller eksisterende EU-lovgivning, der skal laves om enten fordi det klemmer eller fordi der opstår muligheder for at sætte højere standarder for f.eks. miljøkrav eller lignende, hvor dansk erhvervsliv ofte er førende i EU-sammenhæng. Hvordan bliver I modtaget af politikerne, der findes jo en del lobbyister i Bruxelles? Der er faktisk ikke så mange, som man skulle tro. Der er formentlig flere lobbyister i København, end der er i Bruxelles sådan relativt set. Så der kan jeg måske aflive den første myte. Lobbyisterne er i højere grad repræsenteret i de enkelte medlemslandes hovedstæder, fordi der har man traditionelt, truffet de politiske beslutninger. Man skal jo ikke glemme at eks. Dansk Industri og LO også er lobbyister! Samtidig er der naturligt et større behov for at bygge på en mediedagsorden, hvorimod hernede er det en meget lille komponent og del af de vi laver, fordi der er så lidt offentlig bevågenhed omkring beslutningerne - på godt og ondt. Politikerne modtager os meget positivt, fordi vi hjælper dem med at få input fra erhvervslivet og fra dem, som lovgivningen i sidste ende vil ramme. Politikerne er som regel meget glade for at få fagligt input Jacob Lund holder oplæg og fortæller om hverdagen som lobbyist i Bruxelles. for at vi kan formidle en viden, der ikke findes i Bruxelles i forvejen. Så de betragter det som en hjælp i hverdagen? Ja, de ser det som en hjælp. Vores opgave består i at identificere de områder, hvor vi kan bidrage med rådgivning så vi kan gøre en forskel i forhold til den endelige beslutning. Vi prøver at hjælpe danske virksomheder med at finde ud af, hvor lidt skal der til, for at vi kan hjælpe politikerne til at træffe den rigtige beslutning i sidste ende. Det er ikke vores opgave at mandsopdække politikerne, vores opgave er at hjælpe det politiske system med at træffe den rette beslutning. Der er omkring afstemninger om året i parlamentet, så det kan vel være svært for politikerne at navigere rundt og skabe overblik. Og er det så her, at I kommer ind i billedet? Det kan være stort set umuligt for et enkelt medlem at følge med i. Processen omkring lovgivningen er meget kompleks og der optræder en masse aktører i hver enkelt sag og område. Derfor er de nødt til at få opbakning fra dem, de har et holdningsfælleskab med på en bestemt sag. Hvordan er mødet med politikeren, er det ikke lidt frustrerende, når der har været fire andre lobbyister før jer med enten det samme budskab, eller et helt modsatrettet? Det er kun positivt. Politikerne er ekstremt gode til at høre to sider af en sag og så derefter træffe en beslutning om, hvor deres egen holdning ligger. Det er politikerne jo naturligt vant til hjemmefra. Vores opgave er at hjælpe til med at sikre, at vores kunders syn på sagen også bliver hørt. Vi bruger mange kræfter på at være objektive om, hvad modparten synes om en sag. I sidste ende handler det jo om, at man kan nå frem til et løsningsforslag, der kan sikre begge interesser på én gang. God lobbyisme handler om at finde fælles løsninger som alle kan leve med. Er der grænser for opgaver siger I nogle gange nej til en potentiel kunde? Vi fungerer som et hvilket som helst advokatkontor og i udgangspunktet repræsenterer vi en hvilken som helst sag, men der er naturligvis grænser. Vi har eksempelvis sagt nej til tobaksindustrien. Vi kigger altid på indholdet af en sag. Hvis vi så mener, det er objektivt umuligt at få gennemført, så siger vi nej til kunden på forhånd. Vi har et ansvar overfor både politikeren og kunden for altid at tale sandt, hvilket også gør, at systemet i det store og hele altid regulerer sig selv. Kan du fortælle lidt om den bedste opgave I har udført? Vi har bl.a. været med til at sikre Grundfos en milliard-eksport ved at bygge en alliance med tyske virksomheder, der fik gennemført højere standarder for industrielle motorer. Det bevirkede, at vi fik reduceret antallet af C02- emissioner i Europa med det der årligt svarer til Sverige. Det er en kæmpe sejr for både miljø og eksport. Vi har også været med til at sikre de rigtige rammer for europæiske reklameregler i Europa herunder licens TV og hvordan de fungerer. Et andet eksempel er at været med til at sikre Danmarks største udbetaler af lommepenge, som Forbrugerkontakt der ejes af Søndagsavisen, at de kan få ordentlige vilkår at konkurrere på for markedet for hustandomdelte reklamer. Hvis ikke de nye regler var blevet gennemført fra EU, så havde det formodentlig været slut med at ansætte de ellers over reklamebude. Hvordan ser du formidlingen af EU-stof i danske medier er den god nok? Nej, desværre ikke. Vi lider nok af det samme problem, som de fleste andre lande lider af, at afstanden mellem Bruxelles og de danske medier er for stor. Det skyldes dels, at den europæiske beslutningsproces er meget kompliceret. EU-nyheder er voksenstof og nok for svært og for kedeligt at formidle til den gennemsnitlige fjernsynsseer i en ti sekunders soundbite. Krisen i Sydeuropa og herhjemme har pustet til en stigende EU-skepsis, men det er i virkeligheden paradoksalt for aldrig har behovet for en fælles europæisk løsning på krisen været større. Der er jo ingen der forventer, at Danmark alene skal kunne finde vej ud af krisen, så nogle af udfordringerne er vi altså nødt til at løse sammen. Er det svært at sælge de gode og positive EU-historier og hvorfor? De fleste medier også de udenlandske vælger genvejene og formidler stoffet som om det var en landskamp. Men EU er ikke altid som en EMslutrunde. Der ikke nødvendigvis nogle der vinder eller taber. De fleste kampe ender uafgjort. Det skal både politikere og presse være i stand til at formidle på en fornuftig måde. Ikke fordi jeg vil komme med en general kritik, for stoffet er som sagt ofte kompliceret. EU-systemet kan jo kun overleve, hvis alle landene kommer hjem med sejre i ny og næ. Alle skal føle sig hørt og repræsenteret. Det kan vi så forhåbentlig være med til at sikre. Cabinet DN beskæftiger over 30 medarbejdere fra 18 lande inklusive den tidligere konservative irske statsminister John Bruton. Cabinet DNs formand er iøvrigt tidligere konservativ MEPer Christian Rovsing. 16 Politisk Horisont Politisk Horisont 17

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015.

Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015. Det talte ord gælder Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015. Mundtlig beretning ved formanden for Investeringsfondsbranchen, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Invest DIAS 1 Risikospredning

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere