Tema: Rummelighed. 19 sider med: Ambitionsniveau, ressourcer, forskere, politikere - og 4 børn, hvor hjælpen kom for sent eller slet ikke
|
|
- Tove Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 September 2009 Tema: Rummelighed 19 sider med: Ambitionsniveau, ressourcer, forskere, politikere - og 4 børn, hvor hjælpen kom for sent eller slet ikke
2 Den rigtige rummelighed 2 Det synes, som om der stille og roligt er sket et skred. For ikke så længe siden var det nærmest totalt tabu at påstå, at der er elever, som ikke får det bedste undervisningstilbud i den lokale normalklasse. Nu lyder erkendelsen over en bred kam - politikere, forskere og andre - at ikke alle elever kan rummes i klassen. Kommentar fra Ann-Elisabeth Knudsen: - Tvunget af manglende bevillinger er vi blevet nødt til at fortolke rummelighed som, at vi lukker specialpædagogikken og sluser børnene ind i et gennemsnitligt klasselokale Det er simpelthen ikke menneskeligt muligt. Kommentar fra Niels Egelund: - En anden forklaring, som ikke er politisk korrekt, er, at segregering er nødvendig og rigtig. Kommentar fra en byrådspolitiker i Odense: - Det skal ikke være tabuiseret at tage elever ud af klassen, når de ikke får udbytte af at være der. Der er sket et skred. For ikke så længe siden kunne man som lærer meget let få smidt i hovedet, at kunne man ikke rumme eleverne i sin klasse, var man ikke god nok som lærer. Nu anerkendes det, at rummelighed kræver ressourcer, fordi der skal være mulighed for en række tiltag ud over den enkelte lærers evner og arbejdskraft i klasseværelset. - Der skal investeres, lyder det nu. Anbefaling fra Anne Marie Dahler: - Et af de forhold, der kan skabe bedre undervisningsmiljøer og mere ro i klassen, er mulighederne for at arbejde med tolærersystemer. F Kommentar fra en byrådspolitiker i Odense: - Det handler om, at vi får værktøjer til at rumme dem, vi har i skolen i dag..tolærerordninger styrker rummeligheden. Skred, igen. Men: Fra historien om en elev i Odense, skrevet af hans lærer: - Et helt skoleforløb er snart slut, uden at Nicki på nogen måde har fået den hjælp, han så meget behøvede undervejs Det er en historie fra dagens virkelige liv, som det udspiller sig fjernt fra skriveborde og byrådssale. Når nu tingene synes at flytte sig, i opfattelser og anbefalinger, er det altså af afgørende vigtighed, at ressourcerne også følger med. Det afgøres i Byrådet, for det er naturligvis politikerne, der sætter ambitionsniveauet her i Odense. Men skulle vi så ikke beslutte os for at ville den rigtige rummelighed? Handlemulighederne skal være til stede: Målrettet tolærerstøtte, relevant uddannelse af lærerne, kortere ventetid i sagsbehandlingen og tilstrækkelige og relevante tilbud uden for distriktsskolen. Så ville der også komme skred i mulighederne for Bo, Fadila, Peter og Nicki, som indtil nu ikke har fået de rette tilbud. Fordi systemet svigtede dem. Det kan vi ikke være bekendt. Kommentarer, anbefalinger mm. er hentet fra artikler inde i bladet. Red. fl.
3 ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm ghed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Ægte rummelighed eller tom floskel Talmaterialet begrunder, at der må ske noget. Lærerne i Odense peger på flere gode og konkrete handlemuligheder. I sidste ende bliver det politikerne, der skal lægge det ambitionsniveau, som skal gælde for rummeligheden i Odense. Ægte rummelighed kræver, at de rigtige og nødvendige handlemuligheder er til stede: - forbedret mulighed for målrettet tolærerstøtte i klasserne, fx korte intensive forløb, holddeling, AKT-/læsevejledere - relevant uddannelse af lærerne skal opprioriteres - ventetiden i sagsbehandlingen skal gøres kortere hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema melighe Af An n e-me t t e K. Je n s e n, f o r m a n d f o r Od e n s e Læ r e r f o r e n i n g At folkeskolen er rummelig er afgørende, hvis vi fortsat ønsker en skole for alle. Folkeskolen skal være det sted, hvor så mange som muligt mødes på tværs, lærer at samarbejde og indgå i et fællesskab, også med nogle, der anderledes end dem selv. Men det kræver, at der er tale om ægte rummelighed og ikke bare en billig løsning, en opbevaringsplads eller en ventesal. Den længe ventede undersøgelse Kortlægning af rummeligheden ligger nu klar i form af både et omfattende talmateriale og en rapport. Undersøgelsens resultat fastslår, hvad vi som lærere i store træk godt vidste i forvejen. Men med undersøgelsen foreligger der nu et dokumenteret og underbygget grundlag for, at lærere, Skoleafdeling og politikere i fællesskab kan beslutte hvilke handlinger, der skal følge op på undersøgelsen og dermed forhåbentlig kvalitativt forbedre rummeligheden i Odense. - Det er alt for dyrt, vil nogle påstå. Men den gode nyhed er, at specialundervisning nok er dyr, men den virker og er ubetinget nødvendig. Det viser Niels Egelunds seneste undersøgelse af specialundervisningen fra Hvis målet er, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, skal der fokus på, at den enkelte elev med særlige behov har krav på den rette undervisning. Ellers er der tale om en tom floskel, og dermed vil enhedsskolen stå for fald. Hvis vi fortsat ønsker en skole for alle - både de begavede og veltilpassede børn og dem, der har svært ved at læse, regne eller opføre sig ordentligt - skal politikerne huske, at alle børn har ret til den rette undervisning. Men der er grænser for rummeligheden i folkeskolen. Grænsen må gå der, hvor rummeligheden ikke længere er til gavn for den enkelte elev, der skal rummes - eller for resten af klassen. Derfor skal der naturligvis være tilstrækkelige og relevante tilbud uden for distriktsskolen med specifikke faglige kompetencer. Skoleafdelingen og Odense Lærerforening arbejder nu i fællesskab på opfølgningen af rummeligheden. Politikerne afgør ambitionsniveauet. : Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighe Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum 3
4 ghed Tema: Ru mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema Rummelighed i folkeskolen Ja n e Je g i n d ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummel 4 ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tem Rummelighed kræver ressourcer Af Ch a r l ot t e Fr a n k, Sko l e o g Sa m f u n d, Fyn Er rummelighed et spare-ord for politikere? Er det muligt at rumme alle? Kan det påvirke undervisningen negativt, hvis man rummer alle? lighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Hvordan undgår man som lærer/ forældre at lade sig påvirke af fordomme? Det vrimler med spørgsmål, når vi taler rummelighed. Det er klart, at vi skal rumme så mange som muligt; både for barnet, som derved undervises i sit nærmiljø, men også for samfundets skyld, da fordomme og splittelse avles ved kun at omgås dem, der ligner en selv. Hvordan rummer man som forældre det barn, der i adfærd skiller sig ud fra flokken, og måske endda fylder meget i de andre børns bevidsthed. Det mener jeg, at der er alt for lidt fokus på. Samtidig bliver der slet ikke sat ord på de frustrationer, som andre forældre må have. Der er meget lidt åbenhed, og ofte har forældrene kun problemstillingerne fra deres børn, og rygterne svirrer hurtigt. Det er helt sikkert resursespild ikke at gøre noget ved problemet fra starten. Problemerne kan i værste fald udvikle sig uheldigt ved manglede information. Vi kan efter min mening ikke bare rumme alle (både de børn, der har nemt ved indlæring, og de børn, der har store vanskeligheder ved indlæring, samt de børn, der adfærdsmæssigt fylder meget) uden at tildele resurser til eksempelvis tolærerordninger eller holddannelse med fokus på læringsstile, samt at klæde lærerne ordentligt på til at løse opgaven med relevante kurser. Det er en absolut nødvendighed, at den enkelte lærer skal have en støtteperson eller team tilknyttet, som kender eleverne, så man kan sparre omkring ens rummelighed. Samtidigt skal der flyttes grænser i forhold til hvornår og hvad, der må siges internt. Hvis en lærer føler skyldfølelse i forhold til sin irritation over en elev, kan der gå lang tid, inden læreren får sagt noget om det. Grænserne skal flyttes, så alt må siges, kun derved kan man få hjælp hurtigt nok, så det ikke kommer til at fylde for meget. Hvis skolerne/undervisningen skal langtidssikres, kan man ikke bare rumme på bekostning af elevernes og lærernes trivsel. Der skal investeres i faciliteter/uddannelse, implementering af holddannelse osv. Kun derved kan Folkeskolen blive for alle. Rummelighed: Et arbejde, der aldrig ender Folkeskolen er og skal være for alle. Rummelighed i folkeskolen er derfor et ansvar, vi som politikere, lærere, elever og forældre skal løfte i fællesskab. Odense Kommune har igennem de sidste år arbejdet målbevidst med rummelighedsfremmende tiltag. Rummelighedsundersøgelsen, som netop er afsluttet, er også en del af den indsats. Målet er, at langt de fleste elever skal have mulighed for at modtage et undervisnings- og fritidstilbud så tæt på hjem og nærmiljø som muligt. Der er iværksat en del tiltag for at understøtte dette, f.eks.: - På hver skole er der oprettet Forum for Specialpædagogik, hvor skolerne og PPR i samarbejde skal støtte de specialpædagogiske og rummelighedsfremmende indsatser for alle børn. - Der er uddannet AKT-vejledere på alle skoler, som skal give råd og vejledning i forhold til adfærd og trivsel. - Der er uddannet læsevejledere på
5 alle skoler, der skal styrke elevernes læsefærdigheder. - Udvikling af nye undervisningsformer understøttes på baggrund af lokale initiativer, eksempelvis arbejdet med LP-modellen og Cooperative Learning, hvor klasserumsledelse og struktur er de bærende elementer. Sidstnævnte er endvidere blevet til et netværk mellem lærere. - Skoleafdelingen og Institutionsafdelingen har netop udsendt et dialogværktøj til personalet i dagtilbuddene, SFO og skolerne. Værktøjet lægger op til at dialog og samarbejdsaftaler mellem børnehuse, skoler og SFO er skal være den røde tråd, som sikrer at børnene oplever sammenhæng i overgangene fra børnehave til skole og SFO. - Der er indført øget undervisningstid i indskolingen på 6 skoler. - Heldagsskolen i Vollsmose er permanentgjort. - Der bliver igangsat forsøg med undervisningsassistenter på bl.a. Hunderupskolen. - Skoler og Ungdomsskoler laver særlige forløb som f.eks. Plan T, hvor elever med vanskeligheder hjælpes ved en intensiv og hurtig indsats med det klare mål at vende tilbage til klassen. - Der er lavet en konsekvent indsats imod ulovligt fravær. - Kroggårdsskolen, Hunderupskolen og Tarup Skole kører projekter målrettet elever med særlige forudsætninger. - Dialog i stedet for underretning, et forsøg kørt i distrikt Rosengård siden oktober 2008 (som nu udbredes til resten af byen), hvor den tværfaglige dialog mellem skoler og Børn- og Ungesocialrådgivningen fremmes. - Næste år laves der forsøg med socialrådgivere på udvalgte skoler. - I 2010 vil der også blive iværksat forsøg med kompetencebaseret indskoling. Fleksibilitet og individuelt tilrettelagte løsninger er afgørende for at løfte rummelighedsudfordringen med fokus på at gøre det bedst muligt for den enkelte elev. Jeg har på mine mange besøg rundt på skolerne oplevet, hvordan rummelighedsudfordringen løses på forbilledlig vis ude i klasserne. Et eksempel er brugen af IT i undervisning, som giver en øget fleksibilitet og undervisningsdifferentiering. Arbejdet i mindre grupper og på forskelligt niveau giver mulighed for at håndtere nogen af de øvrige udfordringer. Holddeling på tværs af en årgang er også en metode, som har givet gode resultater. Et andet eksempel er fokus på fysisk aktivitet også i eksempelvis matematiktimerne. En af de vigtigste nøgler til at løse rummelighedsudfordringen er anderledes undervisningsformer, hvor eleverne er aktive både fysisk og psykisk. Det oplever jeg også breder sig mere og mere og jeg er til stadighed imponeret over vores læreres indsats i dagligdagen. Vi bruger i dag ca. 1 mia. kroner på folkeskolen i Odense, heraf bruges de 255 mio. kr. på specialpædagogisk bistand og undervisning. Indførelsen af Forum for Specialpædagogik og fokus på hurtige intensive forløb er nogle af de redskaber, der skal være med til at løfte udfordringen. Muligheden for lokalt at søge nye veje i stedet for henvisning til et specialtilbud skal udvikles. To-lærertimer kunne være et svar i stedet for eksklusion af en elev til et specialundervisningstilbud. Vi skal søge nye veje til at reducere hjemmeundervisning af elever, som både er en bekostelig affære og som måske heller ikke er den mest optimale for den enkelte elev. Rummelighed forudsætter også et godt afsæt for normalundervisningen. Derfor er hovedprioriteten fra min side også penge til det vejledende timetal, som så lokalt kan omsættes til det, der gavner den enkelte klasse bedst. ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Der vil i nogle klasser være behov for en yderligere indsats. Sparring med AKT-vejlederen er en mulighed en anden er en voksen mere. Forsøg med både lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og studerende er måden at få draget os nogle erfaringer på. Vi kender allerede til de mange fordele, der er ved samarbejdet mellem pædagoger og lærere i indskolingen, og Hunderupskolen vil lave forsøg med pædagogmedhjælpere. Det afgørende i forhold til en voksen mere i klasserne er, at der sættes fleksibelt ind i perioder, hvor behovene viser sig. Jeg oplever på mine skolebesøg rigtigt mange gode tiltag og får altid ny inspiration med. Mange af de løsninger vi søger, tror jeg helt klart, vi har svaret på et eller andet sted i Odense. Derfor vil jeg opfordre til, at vi i fællesskab får lavet jobrotationsordninger for lærere, pædagogisk personale og ledere. Jeg er overbevist om, at praktisk erfaring og læring vil bidrage til at give vores skoleelever en endnu bedre skolegang. Jeg vil til sidst gerne understrege, at arbejdet med rummelighed ikke har en afslutning. Det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på rummelighed, at vi i fællesskab udvikler nye redskaber og aldrig taber blikket for den enkelte elev og dennes muligheder for efter folkeskolen at gennemføre en ungdomsuddannelse og få en god start på voksenlivet. ghed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema : Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighe Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema melighe 5
6 ghed Tema: Ru mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tem ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummel 6 Ma i He n r i k s e n Folkeskolen skal kunne rumme alle elever Jeg er rigtig glad for, at vi politikere i Børn- og Ungeudvalget har fået rapporten om "Urolige elever og rummelighed", fordi det skaber et rigtig godt udgangspunkt for en politisk diskussion. Folkeskolen skal kunne rumme alle eleverne, så derfor ser jeg principielt ingen grænser for rummelighed - fordi folkeskolen er for alle. Men vi må acceptere og respektere, at der er nogle børn, som er mere krævende og dermed vanskeligere at rumme, og disse børn med særlige behov skal vi give den støtte, der er nødvendig. Her er det helt essentielt, at lærerne har de redskaber, som er nødvendige for at kunne hjælpe de krævende børn. Det betyder for mig, at vi blandt andet må gøre op med den traditionelle klasseundervisning. God undervisning er ikke ensbetydende med, at alle børn skal holdes samlet i ét klasselokale og modtage undervisning kollektivt. Det skal være muligt at arbejde med forskellige elev-grupper, således at læreren dels kan differentiere undervisningen og dels forme undervisningen, så den passer til de forskellige elever og den bagage de hver især har med. Derfor er der brug for, at vi skaber en skole, hvor undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering ikke er modsætninger, men er hinandens forudsætninger. Så er det muligt at skabe en skole for alle, og som inkluderer alle. Rummelighed skal lykkes Vi ønsker at skabe fremtidens skole, som rummer alle elever. Dette gælder særligt, når vi er i den situation, at timetallet i de odenseanske folkeskoler er under pres. For at rummelighed kan lykkes må og skal timetallet hæves! Det er en helt afgørende forudsætning! Timetal er på ønskesedlen til budgetforhandlingerne i efteråret, og det er mit ønske at netop timetal får topprioritet. Det er en stor opgave at skabe en folkeskole for alle, hvor undervisningsog elevdifferentiering er hinandens forudsætninger. Men vi ønsker ikke at give op og på forhånd og ekskludere krævende børn. Hvis det skal lykkes også i fremtiden at skabe en folkeskole for alle, så anerkender vi, at det både kræver investering og nytænkning - og vores udgangspunkt er, at det skal lykkes! Er to-lærertimer vejen til større rummelighed? To-lærertimer kan være vejen til større rummelighed. Det er vigtigt at være åbne for, at der kan være flere veje til større rummelighed i folkeskolen, og at vi derfor skal have flere forskellige redskaber i brug. Derudover skal der også tages hensyn til de lokale forhold skolerne imellem. De redskaber, som er med til at dæmpe uro i en klasse på én skole, skal måske skrues helt anderledes sammen på en anden skole. Der kan også være forskelle klasserne imellem, ligesom lærere kan gribe opgaven forskelligt an. Her oplever jeg, at mange lærere gør et stort stykke arbejde. Redskaber kan både være introduktion af nye værktøjer såsom flere to-lærertimer, men det kan også være et arbejde for at fjerne nogle af de barrierer som er med til at forhindre rummelighed. 3 hurtige til B&U Hvor går grænserne for rummelighed? Hvordan vil du arbejde for, at rummelighed skal kunne lykkes? Lærerne efterspørger flere to-lærertimer, så der bliver bedre mulighed for at arbejde med forskellige elevgrupper. Er du parat til at give dem det? Rummelighed handler om inklusion, og jeg mener grundlæggende, at der skal være plads til alle elever i Odenses folkeskoler. Men det er også vigtigt at vi politisk anerkender, at der i dag er elever som er vanskelige at rumme, at vi lytter til både lærerne, som giver udtryk for denne bekymring, og til den rapport, som er udarbejdet om rummelighed, og at vi efterfølgende handler politisk, således at vi investerer og nytænker i folkeskolen. lighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed
7 ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm ghed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Je s p e r Ki n c h-je n s e n undervisningsassistenter som i Finland. Det afhænger af opgaven. Det kan f.eks. være, at nogle skal have hjælp til at kunne følge med fagligt, eller der skal være en til at sikre ro i klassen, eller noget helt tredje. Rummelighed Uro i klassen er et stort og vigtigt fokusområde, vi skal debattere og rykke på de næste år i dialog mellem politikere, fagfolk og forældre. Forældrene spiller en stor rolle. Vi skal derfor have mere tid til målrettet skole/hjem samarbejde. At alle forældre forstår samspillets dynamik. At de skal bakke læreren og skole op, deres barns evne til at indgå i samspil med de andre, få glæde af skolegangen. Ved at interessere sig for det, der sker, spørge barnet. Det gør vi som forældre på hver vores måde. Det vigtigste er, at vi gør det. Vi skal være bedre til at få alle i uddannelse. Undersøgelser tyder på, at den ulighed, der er i samfundet, reproduceres af skolen. De, der kommer med mest kulturel kapital, kan omveksle den til faglighed. Så vi kan ikke lægge ansvaret fra os. Nogle er mere fremmede for skolen end andre. Der skal være flere voksne om klassen. Det kan være to lærere, pædagoger, studerende som trainees, AKT eller Samspillet skal være forskelligt, afhængig af, hvem det er. Undervisningsassistenten skal hjælpe med til at lærerens undervisning skal kunne lykkes. Støtte op om at sikre ro, finde materialer, hjælpe elever med særlige opgaver, og meget mere. Undervisningsansvaret er entydigt placeret hos læreren. Jeg tror mange lærere ville sætte pris på en sådan hjælp. 2 lærere I en undersøgelse om læring på jobbet, var lærerne den faggruppe, der - bortset fra dagplejerne - svarede lavest på spørgsmålet, om de følte de lærte noget på jobbet. Meget kan være sket siden da (i 2000). Men på trods af årgangssamarbejde mv. er lærere alene i klassen. Mange andre faggrupper har en kollega lige ved siden af til at sparre med, at tænke højt, lufte frustrationer og ikke mindst udvikle med. 3 hurtige til B&U Hvor går grænserne for rummelighed? Hvordan vil du arbejde for, at rummelighed skal kunne lykkes? Lærerne efterspørger flere to-lærertimer, så der bliver bedre mulighed for at arbejde med forskellige elevgrupper. Er du parat til at give dem det? Ønsket om kuser tæt på skolen med kolleger, der netop støtter denne interne læring, er et godt værktøj. Jeg har set Cooperative Learning sådan et par timer. Jeg havde influenza og håber ikke, jeg smittede læreren eller børnene. Jeg blev til gengæld smittet af inspiration. Så mange i gang på en gang. Så meget hjælpenhinanden, så meget af den gode faglige uro. Aktive undervisningsmetoder er god faglighed og inklusion. Så er rummelighed ikke blot at kunne udholde. Vi tror på, at der kan udvikles mange gode tilbud indenfor skolens rammer, men det skal ikke være tabuiseret at tage elever ud af klassen, som ikke får udbytte af at være der, og derfor ødelægger klassens velbefindende. Der skal være sociale spilleregler for skolen og klassens liv. Thomas Ziehe taler om etik for de nære relationer i en tid, hvor der ikke findes faste normer, der hjælper os. Elever og forældre må føle ejerskab til de tydelige spilleregler, og der må være konsekvens ved overtrædelse. Højere timetal og målrettet faglig indsats vil være et væsentligt bidrag. Megen uro skyldes elevens faglige efterslæb. De næste år skal vi samarbejde om dette vigtige område fagligt og politisk. Nogle af værktøjerne er dyre, men hvis vi vil løse et af de store problemer i skolen og bidrage til at få alle i uddannelse, skal vi gå den vej. Det en vigtig investering. I nutidens undervisningsmiljø. I fremtidens samfund. Og det er vigtigere end skattelettelser. : Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighe Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema melighe 7
8 ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tem ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum ghed Tema: Ru mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummel 8 Stina Willumsen To lærere i klassen hæver fagligheden og gør skolen rummelig SF ønsker en fagligt stærk folkeskole, hvor alle børn tidligt oplever glæden ved at lære. En folkeskole, hvor alle børn profiterer og udvikler sig. Men det kommer ikke af sig selv. Skal vi for alvor give folkeskolen et fagligt løft - og gøre den rummelig - kræver det flere lærere. Derfor arbejder jeg og SF for to lærere i dansk og matematik i klasse. Det handler dybest set om hvad vi opfatter som kvalitet i folkeskolen. I SF mener vi at kvaliteten først og fremmest ligger i kerneydelsen, i undervisningen, altså i mødet mellem lærer og elev. Derfor arbejder vi for to lærere i dansk og matematik i indskolingen. På den måde kan man få tid og rum til det enkelte barn. Man øger fleksibiliteten. Man kan arbejde bedre med undervisningsdifferentiering. Man kan som lærerteam arbejde sammen, reflektere over undervisningen sammen og håndtere problemstillinger sammen. Man kan løfte de elever der fagligt halter bagefter, og man kan give ekstra udfordringer og opmærksomhed til særligt dygtige børn, som jo også skal kunne rummes i den danske folkeskole. Jeg mener at de basale færdigheder i dansk og matematik er helt centrale, hvis børnene skal kunne klare sig igennem resten af deres skoleforløb. Uden gode læsefærdigheder bliver det vanskelligt at følge med i de andre fag, når eleverne kommer op i de større klasser. Derfor peger SF specifikt på at øge lærerressourcerne i fagene dansk og matematik i indskolingen, for på den måde at give eleverne den bedst mulige start, og ruste dem til resten af deres skolegang. Rummelighedsundersøgelsen, der netop er foretaget på folkeskolerne, viser meget tydeligt, at der knokles med inklusion ude på folkeskolerne. Lærerne er fulde af gå-på-mod og prøver en masse nye tiltag af, men peger også på, at der skal mere til. For mig handler to-lærer-ordninger også i høj grad om rummelighed. Ved at give bedre muligheder for at undervise differentieret, giver man plads til flere slags børn i klassen. To-lærerordninger styrker altså rummeligheden og fællesskabet. 3 hurtige til B&U Hvor går grænserne for rummelighed? Hvordan vil du arbejde for, at rummelighed skal kunne lykkes? Lærerne efterspørger flere to-lærertimer, så der bliver bedre mulighed for at arbejde med forskellige elevgrupper. Er du parat til at give dem det? Vi har ikke modtaget svar fra: Søren Thorsager, Helge Pasfall og Alex Ahrendtsen Jeg mener vi skal turde have det ideal, at folkeskolen som udgangspunkt afspejler det samfund børnene skal være en del af. Det vil sige at folkeskolen skal tilbyde et inkluderende fællesskab, med plads til mange forskellige børn med meget forskellige forudsætninger. Når jeg taler med lærere oplever jeg en enorm vilje til rummelighed. Men også et ønske om at få de rigtige værktøjer til at sikre, at alle disse forskellige børn profiterer, udvikler sig, og trives. For at skabe den rummelige folkeskole skal vi samtidig erkende, at der også er børn der aldrig vil kunne profitere af at blive fastholdt i den almindelige folkeskole. Derfor skal vi have en tilstrækkelig bred vifte af specialtilbud. For mig handler rummelighed ikke om at vi skal rumme flere børn end vi gør i dag. Den handler snarere om at vi får værktøjer til at rumme dem, vi har i skolen i dag - og løfte dem alle sammen fagligt. Som kommunalpolitiker kender jeg om nogen skolernes økonomiske situation. Og to-lærer-ordninger er på ingen måde gratis - for kvalitet koster! Derfor har SF fremlagt en skatteplan og en finanslov der giver mere økonomisk rum til kommunerne, og som afsætter nye milliarder til folkeskolerne. Vi kan ikke - på en fagligt forsvarlig vis - rumme alle de børn vi gerne vil, med de ressourcer der findes i dag. Den politiske udfordring er at sikre, at alle de børn der vil kunne have gavn af at blive i folkeskolen, også kan rummes på fornuftig vis. SF's bud på en løsning hedder flere lærere. lighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed
9 hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema melighe ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed ghed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema Uro og rummelighed i Odense kommunes skoler Klassen kan komme til at betale prisen for rummelighed. - Der er grænser for, hvor meget man kan bede en klasse om! Af An n e Ma r i e Da h l e r, a d j u n k t, Un i v e r s i t y Co l l e g e Li l l e b æ lt I foråret 2009 gennemførte Lærerfaglig Afdeling på University College Lillebælt, på foranledning af Odense Kommune og Odense Lærerforening, en undersøgelse blandt lærerne på folkeskolerne i Odense. Formålet med undersøgelsen var at få afdækket og beskrevet rummelighedens konsekvenser for undervisningen i almenundervisningen og for lærernes arbejdsvilkår, samt få indkredset de væsentligste problemfelter og udviklingsområder for en videre indsats ifht. elevers og læreres trivsel, inklusion og rummelighed. Undersøgelsen tog afsæt i en intern spørgeskemaundersøgelse på samtlige af Odenses skoler, der viste, at der er markant forskel på, hvor stor en andel af eleverne på de forskellige skoler, der af lærerne kategoriseres som ofte urolige. Op til 20% er ofte urolige På den skole, hvor andelen er lavest, er det 1 % af eleverne der kategoriseres som ofte urolige, og på den skole, hvor andelen er højest, er det 20 %, der ofte er urolige. Interviewundersøgelsen er baseret på i alt 15 gruppeinterviews med lærerteams fra hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling på 6 forskellige skoler i Odense Kommune. Lærerne er blevet bedt om at komme med konkrete eksempler på elever og situationer, som de oplever som forstyrrende for undervisningen. I tillæg hertil er de blevet spurgt om, hvordan de i dagligdagen tackler sådanne situationer og hvilke handlemuligheder, de oplever, at de har. Vi har også spurgt til, om lærerne oplever, at der er barrierer for at handle, og hvilke ønsker de evt. kunne have i forhold til at kunne tackle uro og forstyrrelser i undervisningen. En ekstra person gør en forskel Ét af de forhold, der på baggrund af undersøgelsen vurderes at kunne bidrage til at skabe bedre undervisningsmiljøer og mere ro i klasserne er at forbedre mulighederne for at arbejde med to-lærersystemer, således at det f.eks. bliver muligt at dele eleverne op i en time eller en periode. De lærere, der har prøvet af arbejde med to lærere om en klasse, finder, at det gør en afgørende forskel med en ekstra person i klassen, blandt andet fordi den ene lærer kan gå et andet sted hen med de elever, der skaber uro. De understreger, at der er behov for uddannede lærere og pædagoger, der kan håndtere pædagogiske problemstillinger og/eller undervise. Ikke for radiatorpædagoger. En anden anbefaling fra undersøgelsen er, at der arbejdes målrettet med udviklingsprojekter og kompetenceudviklingsforløb, der tager afsæt i den konkrete undervisningspraksis og de aktuelle problemstillinger, der viser sig i klasserne. Eksempelvis med udgangspunkt i en aktions-læringstilgang, hvor lærerne selv deltager i formuleringer af projekter. Kursusforløb, f.eks. i Cooperative learning, som mange lærere viser interesse for, bør ligeledes tage udgangspunkt i konkret praksis og være procesorienteret. Trægheden i det sociale system er en hæmsko En væsentlig hæmsko ifht. at arbejde for at skabe ro i undervisningen er, ifølge lærerne, trægheden i det sociale system. Nogle af de elever, der skaber problemer i undervisningen er præcis urolige, fordi der er kaos på hjemmefronten, og der er evt. behov for : Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighe Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum 9
10 ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tem ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum ghed Tema: Ru mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummel 10 opmærksomhed eller indgreb fra de sociale myndigheder. Lærernes erfaring er, at det stort set ikke nytter at lave underretninger til de sociale myndigheder, da de ikke oplever, at der reageres på dem. Det anbefales på den baggrund, at skolerne og det sociale system i fællesskab gennemgår rutiner, sagsgange og roller ifht. underretninger, med sigte på at kvalificere samarbejdet mellem skole og sociale myndigheder. De interviewede lærere peger på, at det især er sociale og familiemæssige problemer, der foranlediger, at eleverne forstyrrer undervisningen, men gør også opmærksom på, at der er en række forhold, der ikke direkte har med eleverne at gøre, som bidrager til et uroligt undervisningsmiljø. Eksempelvis nævnes lærernes kompetencer og erfaringer som betydningsfulde faktorer, ligesom undervisningsform og -faciliteter har betydning. I de større klasser opleves kravet om afgangsprøver for alle, som et pres, der bidrager til uro-niveauet. Kulturforskelle opleves kun i ringe grad som et forhold, der har betydning, mens manglende sprog- og begrebsforståelse, samt for stor spredning i fagligt niveau inden for en klasse, foranlediger uro. Klare regler skaber tryghed for alle parter Mht. pædagogik peges der i flere retninger ifht. at forebygge og håndtere uro i klasseværelset. Dels understreges betydningen af klare regler, faste rammer og konsekvens. Klare regler skaber tryghed for alle parter. Dels peges der på pædagogiske tilgange som anerkendende pædagogik og undervisningsformer som Cooperative Learning som arbejdsmetoder, der kan være med til at reducere problemer med uro i undervisningen. Lærerne lægger vægt på vigtigheden af skole-hjem samarbejdet i forhold til at løse problemer med uro hos et barn eller en klasse, men gør også opmærksom på, at nogle af forældrene til de børn, der forstyrrer undervisningen, ikke har overskud til at samarbejde om problemerne. De fleste lærere giver udtryk for, at deres team fungerer rigtig godt, og at et velfungerende teamsamarbejde, såvel som ledelsesmæssig opbakning, er afgørende for håndteringen af problemer med uro i undervisningen. AKT-vejledningen inddrages på forskellige måder, både mht. at forebygge og håndtere problemer med uro, og den opleves langt hen ad vejen som en konstruktiv medspiller. Enkelte steder opleves sagsgangen med at inddrage AKT dog som bureaukratisk. Det er her og nu, der er brug for hjælp, og ikke om et halvt år. Ikke legitimt at sige, at der er elever, der vanskeligt kan rummes Ideologien om, at man skal rumme alle elever, opleves også som en barriere, fordi det ikke er legitimt at sige, at der er elever, der vanskeligt kan rummes. Det bliver ifølge lærerne resten af klassen, der kommer til at betale prisen for rummeligheden overfor den enkelte elev. Der er grænser for, hvor meget man kan bede en klasse om, som én af de interviewede lærere formulerer det. lighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed
11 ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema ghed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema Hvor rummelig kan folkeskolen være? Af An n-el i s a b e t h Kn u d s e n, l e k to r i psykologi o g da n s k Læs mere på: Jeg er sikker på, ingen er uenige i, at rummelighedstanken som udgangspunkt er smuk! Jeg har endnu ikke mødt mennesker, hverken forældre eller professionelt voksne, som ikke var enige i, at der skal være en plads til alle børn indenfor et fællesskab. Det kan ikke være meningen at nogle børn skal stemples eller udelukkes fra fællesskaber, eller at børn kun skal møde strømlinede udgaver af sig selv. Men når det så er sagt, er der jo aldrig fulgt penge med projekt rummelig folkeskole. Så virkeligheden er, at landet over (med nogle få undtagelser), er skoler tvunget af manglende bevillinger - blevet nødt til at fortolke rummelighed, som at vi lukker specialpædagogikken og sluser børnene ind i et gennemsnitligt klasselokale, hvor der stadig kun er politisk og økonomisk opbakning til 1 lærer. Det kan ikke undgå at komme til at præge mulighederne for at håndtere rummeligheden. Pædagoger og lærere er jo mennesker, og de stadige krav om differentiering og at tage udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer er simpelthen ikke menneskeligt muligt i et klasserum med 26 børn, hvoraf de 4 tidligere har hørt hjemme i et specialpædagogisk tiltag. Man kan heller ikke lade være med at spekulere over, for hvis skyld det er en god ide? For de børn vi sluser ind i klassen? Eller for dem der var der i forvejen? Når det så er sagt, skal vi også huske på, at det er ikke uden betydning, at de seneste 10 års teknologiske udvikling har gjort os i stand til at redde børn, der tidligere ville være gået tabt. Alene her i Danmark reddes f.eks. ca børn om året, som er født mellem 24. og 28. fosteruge og overlever! Dvs børn om året er født med hjerner uden myelin. Selvom myelindannelsen i hjernen følger en genetisk kode, og disse børn efterhånden får myelin i hjernen, så får de det ikke uden skader i form af arvæv, fejludvikling, manglende modning og ektopier. Det har også betydet, at flere børn end nogensinde før har brug for ekstra hjælp, fordi de befinder sig i grænselandet til en diagnose. De fungerer ikke nødvendigvis dårligt nok til at få stillet en egentlig diagnose og dermed udløse støttetimer, men de fungerer heller ikke godt nok til uden videre at glide ind i et almindeligt klasselokale. Børn med myelinskader har en ekstrem ujævn læringsprofil dvs. åbne og lukkede perioder inden for meget kort tid. Og det kan være yderst vanskeligt at lægge en pædagogisk strategi, alene fordi man ikke udefra kan bestemme, hvornår der skal være hul igennem, eller for den sags skyld sikre sig at læringen bliver lagret i barnet. Hvis vi skal tro svenske undersøgelser (Gillberg, 1995, 2000) er der i øjeblikket mellem et og tre børn i hver klasse, som har milde dysfunktioner i hjernen, som følge af graviditetsog/eller fødselskomplikationer. (Disse komplikationer inkluderer også miljømæssige påvirkninger som alkohol og stoffer undervejs i graviditeten, hvilke der som bekendt ikke just er blevet færre af de seneste 10 år!) Vi er med andre ord nødt til at se i øjnene, at sårbare børn, eller børn med neurologiske softsigns, er en voksende problemstilling alene i kraft at den teknologiske udvikling og lovgivningen i brugen af den. Det store spørgsmål er så: Er det virkelig nok at tro, at vi kan lovgive os ud af problemstillingen med flere sårbare børn i dag end for bare 10 år siden ved at kræve, at folkeskolen og dens ansatte skal blive mere rummelige og bedre til at differentiere? Svaret er selvfølgelig nej! : Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighe Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema melighe 11
12 Vi bliver nødt til at indse, at danske børn ikke behøver at være udgiftneutrale. Et helt nyt ord jeg har lært i forbindelse med sidste års arbejde i en tænketank, som skulle lave visioner på børn- og ungeområdet for de kommende 10 år ind i fremtiden. I grunden har jeg aldrig forstået hvorfor børn ikke må koste penge? Jeg mener, de er vel den eneste ressource vi har? Så vidt jeg har forstået, har vi ikke tilstrækkeligt med olie i den danske undergrund til at sælge ud over landets grænser og vi skal tilsyneladende ikke satse på Grønlands. Så hvad er det vi lever af i Danmark? Vi sælger viden, know how, hjerner og tænkning. Altså skal vi satse på glade børn, som kan lide at lære noget, og nogle af dem skal så altså helst kunne lide det så meget, at de har lyst til at blive ved. Pointen med dette lille opstød er såmænd, at jeg går ind for rummelig og inklusion i den udgave som ikke er udgiftsneutral det er en satsning på længere sigt. Så ægte rummelighed er at skaffe pædagoger og lærere mulighed for at kunne benytte sig af en værktøjskasse indeholdende: 1. Et fast tolærersystem i indskolingen og i 7.klasse igen. 2. Løbende optag, rullende indskoling (i den udgave der koster penge, som vi f.eks. ser det på Præstemarkskolen i Hinnerup) 3. Fast lav klassekvotient. (Norsk klasserumsforskning viser, at det ultimative klasserum ligger i størrelse mellem 18 og 22 børn) 4. Kønsadskilt tid i intervaller, når klassens sammensætning indbyder til det. 5. Mere fokus på højrehjernehalvdels læring dvs. musik, idræt, sløjd, håndarbejde, billedkunst, projektarbejde osv. 6. (højre hjernehalvdel har mere ram for hukommelse end venstre hjernehalvdel, så hvis vi gerne vil lære børn noget, det i grunden ikke gør noget de kan huske, er det de forkerte fag at spare væk). 7. Øjeblikkeligt tilbud om støttetimer fjern den lange ventetid. 8. Kortere vej til en udredning ved PPR og hjælp fra AKT uddannede. Når alt dette så er sagt, bliver vi også nødt til at indse, at ikke alle børn kan rummes indenfor et gennemsnitligt klasserum. Nogle diagnoser f.eks. indenfor autismespektret (Aspergers undtaget) kan ikke håndteres med 15 støttetimer om ugen, det vil hverken være gavnligt for barnet med diagnosen eller for de andre børn i klassen. ghed Tema: Ru mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummel 12 ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum ighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tem Grænser for rummelighed lighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Af Ni e l s Eg e l u n d, d r.p æ d. Professor i specialpædagog i k, DPU Samtidig med, at vi siden slutningen af 1960 erne har bevæget os mod skolen for alle, møder vi dog noget, der kan ligne et paradoks, når vi ser på udviklingen af den del af specialundervisningen, der finder sted uden for de almindelige skoler og de almindelige klasser. Fra at vi i midten af 1980 erne nåede ned på, at kun knap elever blev undervist i specialklasser og på specialskoler, har vi i siden da set en markant vækst. Således viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet, at det i dag er flere end børn, der modtager særlig undervisning, mens det for 10 år siden kun var ca børn. Der er ganske vist samtidig sket en stigning i antallet af børn pr. årgang, men det forklarer slet ikke den samlede stigning. Begrundelserne for den relative vækst i omfanget af elever, der får særlig undervisning, varierer meget. Det men i den almindelige pædagogiske og politiske debat som regel hører, er følgende: En stigende forekomst af svært handicappede, dels fordi lægevidenskaben kan få flere for tidligt fødte til at overleve, dels fordi kvinders forbrug af alkohol og andre rusmidler er stigende En større forekomst af socialt og emotionelt skadede pga. de opvækstforhold senmoderniteten byder på En øget ekspertise i at stille diagnoser Et øget pres på fagligheden i folkeskolen En stigende forekomst af handicappede i indvandrergrupper pga. tradition for fætter-kusineægteskaber En stigende forurening via fødevarer samt en stigende indtagelse af junkfood blandt børn og unge Spørgsmålet er, i hvilken grad de forskellige forklaringer er gyldige. Det har vi faktisk ingen sikker videnskabelig viden om, og det er umådeligt svært, for ikke at sige umuligt, at sammenligne udskillelseskriterier i dag med kriterierne for 10 år siden - netop på grund af de mange samtidigt indvirkende forholds betydning. Son-
13 hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema melighe ema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rumm mmelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed ghed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema hed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema Allerede tidligt fandt man ud af, at døve ikke bør integreres, idet de dermed mister deres vigtigste kommunikationskanal, tegnsprog. I stedet bør døve undervises sammen, og det primære sprog skal være tegnsprog. Senest er den største vækst i sket i klasser for elever med diagnoser som: DAMP/ADHD, Asperger og Autisme. Måske har psykologien og psykiatrien endnu engang vundet terræn i specialpædagogikken. Måske er vi blot blevet alt for dygtige til at stille diagnoser (men ikke lige så dygtige til at finde passende behandlinger ). Måske er sagen en helt anden? dringen mellem, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt, er og bliver en proces med såvel pædagogiske, psykologiske, sociale, kulturelle og medicinske aspekter, og den er i sin karakter historisk foranderlig. Det er dog helt sikkert, at meget tidligt fødte børn samt børn af mødre med et misbrug har en større risiko for at få handicap, der fører til et behov for specialundervisning. Det er også helt sikkert, at børn af fætter-kusineægteskaber har en dobbelt så høj risiko for at få et handicap som andre børn. Kvaliteten af den føde, børn indtager, betyder helt givet også meget. Så der er mange gode grunde til, at antallet af børn i den særlige undervisning stiger og vil fortsætte med at stige. Man kan føje en anden forklaring til, og den nævnes langt sjældnere i den pædagogiske debat, formentlig især fordi den ikke er politisk korrekt; denne forklaring er, at segregering er nødvendig og rigtig. Men man hører den i specialpædagogiske kredse - især blandt lærere på specialskoler, og som regel i en anekdotisk form. Den typiske variant er følgende: En familie med et barn med moderat udviklingshæmning har boet i en kommune, hvor man går ind for fuld integration, og derfor har haft barnet anbragt i en almindelig klasse med støttelærer 15 timer om ugen. Familien flytter derefter til en kommune, hvor man har satset på specialklasserækker. Fra at være elev i en almindelig klasse med støtte sidder eleven nu i en specialklasse sammen med 5 andre elever med udviklingshæmning. Eleven får nu nogle ligestillede at spejle sig i, og eleven blomstrer op. Integrationen er altså ikke nødvendigvis lykken, siger man. Tilsvarende møder man fortællinger om, hvorledes enkeltintegrerede elever op mod og især efter pubertetsalderen begynder at vantrives, hvorefter de med godt resultat overføres til et segregeret miljø - og dette gælder for en mangfoldighed af typer af handicaps. Også her siger man, at integrationen altså ikke er lykken. Virkeligheden er nok den, at vi har forestillet os, at det samme er godt for alle. Integration er et smukt ideal - og derfor er integration rigtig. Derfor skal vi have skolen for alle - den inklusive skole. Det vi i virkeligheden vil, er vel snarere det, at vi give det enkelte individ ret til at udvikle og udnytte sine evner bedst muligt. Og det er individet selv og de mennesker, der er tæt på det - for børn i særdeleshed forældrene, som skal træffe beslutning om, hvad der bedst fremmer retten Familierne til børn med funktionsvanskeligheder bør have valget mellem normalklasse med støtte og specialklasse/ specialskole og muligheden til at udvikle og udnytte evnerne. Derfor er vi måske på vej ind i en ny fase, hvor inklusion nok er idealet, men hvor vi i erkendelse af virkelighedens mangfoldighed og individernes ret giver valgmuligheder. Familierne til børn med funktionsvanskeligheder bør have valget mellem normalklasse med støtte og specialklasse/ specialskole, og de skal naturligvis have retten til at vælge og til at skifte standpunkt. Det fritager ikke skolerne for at søge mellemformer, f. eks. gruppeintegration, tværtimod. Men mangfoldighederne og individernes ret forpligter rådgiverne til at være fleksible og lydhøre. : Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighe Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rummelighed Tema: Rum 13
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereReferat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen
Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: 51-2012/13: 5 min. Godkendelse
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereInklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29
Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereINNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN
INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHaderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.
1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereBudget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)
1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereAnders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:
Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Uglebro Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereInput fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018
Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Hvad mener vi, at de afgivne svar i Arbejdspladsvurdering og trivlsesmålingen vedr. områdestruktur er udtryk for? Skriv jeres refleksion
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereF O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E
F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereFaglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for
Læs mereInklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSpørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?
Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereStruktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mere