Plottet om Gaderummet: en socialpsykologisk udfordring. 24.oktober 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plottet om Gaderummet: en socialpsykologisk udfordring. 24.oktober 2001"

Transkript

1 Plottet om Gaderummet: en socialpsykologisk udfordring. 24.oktober 2001 Af Kalle Birck-Madsen, cand.psych., Gaderummet-Regnbuen Gaderummet er et initiativ fra neden, udgået fra det civile samfund Gaderummet i spændingsfeltet mellem social integration og udstødning Gaderummet og rådgivningen som et socialpsykologisk fristed for udstødte unge... 2 Det følgende er historie om hvordan det kunne komme så vidt, at kommunen hellere vil lukke Gaderummet, end hjælpe dets unge Inspireret af en Leder i JP-København d.17.oktober, der giver en sober dækning af et svært problemfelt, har jeg udformet en lille historisk gennemgang af problemet med Gaderummet. I JPs Leder nævnes Gaderummet som etableret for nogen år siden med støtte fra puljer under Socialministeriet. Det omhandler problemramte unge, der af én eller anden grund ikke kan finde sig til rette i samfundet, ofte har psykiske problemer og ikke har noget sted at bo, og som kan være vanskelige at hjælpe. Men nu trues stedet af lukning. Lederen refererer kritikpunkter fra politikere og fra embedsmændene i forbindelse med en sagsbehandling i kommunen omhandlende støtte til Gaderummet. Kritikken går især på, at Gaderummet har udviklet sig i en uheldig retning med vold, alkohol og hashrygning, samtidig med at man frygter for, at stedet er med til at fastholde de unge i deres ulykkelige situation. En lignende afvisning af Gaderummet-Regnbuens arbejde findes i et internt notat i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Gaderummet er et initiativ fra neden, udgået fra det civile samfund. Det er imidlertid en fejl, at se Gaderummet som etableret for nogle år siden med støtte fra puljer under Socialministeriet. Fejlen efterlader det billede af Gaderummet, at det er et statsligt projekt, som Socialministeriet prøver at sælge til Københavns Kommune, der dog ikke vil overtage det, da man i Kommunen mener, at der mangler kvalitet, og at det er uforsvarligt ledet. Modsat dette fik Gaderummet først støtte fra Socialministeriet flere år efter, at vi havde fungeret på døgnåben basis og via frivillige midler og private fonde. Som med støtten fra private fonde tidligere, fik vi støtten fra Socialministeriet i år 2000, fordi det var tydeligt, at vi - varetog et kompleks ungeproblem, som der også generelt på landsplan var problemer med at takle, men hvor det også var tydeligt at Københavns Kommune glimrede ved sit fravær. Siden har Regeringen nedsat en rådgivende arbejdsgruppe Udrykningsholdet på området. Og området og problemstillingerne er i dag kendt under begrebet om utilpassede unge, og om unges bandedannelse mv. Gaderummet i spændingsfeltet mellem social integration og udstødning. Gaderummet-Regnbuen er kommet til at ligge lige i dette områdes spændingsfelt. Det vides, at presser man de unge der på ene eller anden led er utilpassede, for meget mhp. ensidig regelsætning, normpåvirkning, konsekvens, belønning for disciplin, abstrakte indlæringskrav mv., så vil nogen unge kunne redde sig i land omkring et normaliseret liv, mens andre unge bare skubbes længere ud, og vil blive endnu sværere at nå. Der har rundt omkring i landet, i små byer og i større provinsbyer, været stor forståelse for det nødvendige i at tilstå sådanne unge nogle lokaler, rum og aktivitetsmuligheder, hvor de kunne komme, samles, møde andre og videre, samt få tilgang til forskellig form for hjælp af ligesindede voksne. Og med held har man mange steder i landet løst store ungeproblemer med dette naturlige redskab i socialpolitik. Men for unge, hvor boligløshed, uddannelseshan- 1

2 dicap, psykiske problemer som følge af sårbare sociale betingelser og unge i misbrugskulturer, her er institutionelle væresteder med almindelige åbningstider og normale regler som udsmidning ved overtrædelse af regler om slagsmål, alkohol, hash osv. ikke noget tilbud eller noget alternativ. Disse unge har i forvejen deres sociale og kulturelle koder, hvor de dog tit ikke har meget andet liv end det ingenting, som de deler skæbnefællesskab med andre om. Det er disse skæbnefællesskaber som bestræbelsen over for utilpassede unge også må have med i en strategi på ungeområdet. For de unge herfra, kommer ikke nogen fælles steder fra og går ikke et sted hen og mødes for at vise deres rene negle frem! De bevæger sig mere som flygtige nomadegrupper, hvor de der har en lejlighed eller et værelse fungerer som små satellitter over tid for flere unge med manglende bolig mv. De enkelte unge kan ofte kan kende utroligt mange andre unge, men uden særlig kontakt til dem, og hvor man hutler sig igennem alene. Gaderummet og rådgivningen som et socialpsykologisk fristed for udstødte unge. Gaderummet-Regnbuen har med årene udviklet sig til én, stadig ufærdig, form for omsorgs- og socialt udviklingsarbejde, som et sådant arbejde kan antage for unge i en sårbar situation og periode i et liv. Ingen, specielt ikke unge, kan udvikle sig ved at indordne sig under, at deres livsbetingelser er upåvirkelige, og at andre skal bestemme, hvordan de skal tænke, føle og opføre sig. Derfor er der behov for grundlæggende brugerstyring. Og dette giver i sagens natur en hel anden art institution. Der bliver mere tale om en social livssammenhæng, der vedvarende må prøve at gøre sig kompetent til at løse sine problemer for alle dets unge. Det følgende er historie om hvordan det kunne komme så vidt, at kommunen hellere vil lukke Gaderummet, end hjælpe dets unge. 1. Gaderummet er en rent frivilligt initiativ, der i 1996 blev etableret af en frivillig og gratis rådgivning kaldet Regnbuen. Formålet med Gaderummet var: At skabe debat om unges sociale vilkår i Danmark, f.eks. gennem foredrag, studiekredse, og deltagelse i den offentlige debat. At drive et værested, hvor marginaliserede unge med sociale og psykiske problemer tilbydes deltagelse i aktiviteter og undervisning, samt ved behov rådgivning. Målet er at give en bred socialpsykologisk støtte, der når hele vejen rundt om den unges samlede livssituation. Rådgivningens formål var tidligere beskrevet således: At yde gratis vejledning, rådgivning og terapi til trængte personer i krise og nød. Imellem de to fora er der en samarbejdsaftale om: i fællesskab og i fælles lokaler at udvikle arbejdet. Konceptet er umiddelbart til at gentage: Man tager en psykologisk rådgivningsgruppe, der har erfaringer hele vejen rundt. Man placerer gruppen i et tomt ukurant hus i det forsømte område, hvor den anden del af huset stilles til rådighed for alle, men særligt for udstødte unge. Rådgivningsgruppen definerer sit arbejde dobbelt: åben rådgivning for unge udefra, med-opbygger af ungesubjekter og ungegrupper indadtil. 2. Rådgivningen blev dannet af psykologistuderende i 1984, og havde ved siden af formålet med frivillig og gratis rådgivning, at bidrage til at Københavns Universitet kunne få et åbent 2

3 studenterhus. Rådgivningen var i Studenterhuset fra 1985 til Fra var rådgivningen i Solidaritetshuset Nørrebro. I forbindelse med rådgivningsarbejdet i Solidaritetshuset kom der flere og flere unge til rådgivningen, som også var hjemløse eller som var smidt ud alle steder fra. Vi synes ikke vi kunne andet i skærpede situationer end at lade disse unge blive i vores lokaler, specielt om natten når det var vinter. Men det viste sig at de unge tit blev gode medarbejdere på hele huset, og derigennem fik liv igen. Mange unge kunne heller ikke bruge psykologisk hjælp direkte, men trak på den gennem deltagelse i stedes arbejde. Men en sådan noget aparte psykosocial proces, som kan være ganske sej og voldsom, kunne de andre faglige og sociale grupper, som vi delte lokaler med, ikke bære. Det var for forstyrrende for deres arbejde. Og rådgivningen blev sagt op på denne konto. Opsigelsen lød på, at skulle huset rumme rådgivningen, så var der behov for et SAS hotel! Støtten fra det offentlige i alle disse år har været på omkring kr årligt i 6 år. 3. Vi fandt et andet sted til rådgivningen, mest af alt fordi vi ikke kunne finde ud af at afvikle rådgivningen eller arbejdet for vi var kun nogle få frivillige til det hele, og mængden af opgaver var overvældende. I oktober 1997 eksploderede det for alvor, fordi kommunen begyndte at rydde slumstormede huse på Nørrebro, og efterfølgende også lukkede skurvognpladsen i Sjællandgade. Lige pludselig var der frem for 1-2 nattevagter og et par andre unge om natten nu omkring 40 unge i lokalerne, og de havde også deres hele liv der. Unge hjemløse med massive problemer, psykisk, alkohol- og hashmæssigt, og med en aktiv stofkultur af alskens art. 4. Siden slutningen af 97 har Gaderummet og mange andre ihærdigt forsøgt at råbe op, at der var et problem, større end vores egen frivillige og gratis evne. Vi kunne arbejde med det, men ikke alene og heller længere kun på frivillig basis. Og slet ikke uden egnede lokaler. 5. Københavns Kommune var hamrende ligeglad. Der eksisterede i 1997, 98, 99 intet boligproblem for unge, var svaret! Og desuden havde kommunen de institutioner for unge med problemer, som var nødvendig! Et hav af møder med mange andre myndigheder gav intet resultat. Vi var efterladt med et papir fra Bydelsrådets jurist, der efter en granskning af vores huslejekontrakt ift. vores anvendelse af lokalerne, sagde god for det. Et vurdering jeg havde bedt Indre Nørrebro Bydel om at foretage, da problemet opstod. 6. I vores nød henvender vi os i november 1999 til Folketingets Socialudvalg, der senere går ind med støtte for år 2000 og Lige forinden havde Socialministeriet besluttet sig for at yde en økonomisk støtte fra 15M-puljen, omhandlende forbedring af vilkårene for ikkeindlagte psykiatriske patienter. Samlet 1.6 mill om året. 7. Vi får arbejdsro, men må som tiden går konstatere at vi stadig ikke kan komme længere på det boligmæssige område. Vi kan stadig ikke løse det selv. Så tager hjælpsomme sjæle vores sag op i Borgerrepræsentationen, og der konstateres umiddelbart et stort og bredt sammensat flertal, hvorefter sagen sendes i udvalg i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 8. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen v/ Grethe Munk og Carsten Stæhr Nielsen producerer et papir om Gaderummet og undertegnede, der ender op en blank afvisning. Papiret er uden nogen form for dokumentation. 9. Jeg klager over papiret. Jeg vil se dokumentation for udsagnene. Jeg modtager intet svar, heller ikke efter en rykker. 10. Der bliver indgået aftale om budgettet for 2002 mellem forligspartierne Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Centrums Demokraterne. Aftalen indeholder en passus om et beløb på 6 mill. kroner til tre forskellige aktiviteter, herunder Gaderummet. Aftalen er blandt andet underskrevet af Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Winnie Larsen-Jensen var meget imod dette afsnit i aftalen. Der udarbejdes et nyt notat om Gaderummet v/ UM, der skal vise hvor slemt 3

4 det står til med Gaderummet. Papiret tilføjes frit opfundne anklager som for eksempel hæleri, og der antydes at være tale om sociale bedrageri (låne penge til brugere af Gaderummet). Ved på denne måde at gøre Gaderummet til en suspekt samarbejdspartner kan man måske få nogle af aftalepartnerne til at ændre holdning til den indgåede aftale. Det er dog sådan, at aftalens ordlyd skal udmøntes i enighed mellem aftalepartnerne. Det kan man få svært ved at løbe fra. 11. Forvaltningens notat holdes hemmeligt, før det af Winnie Larsen-Jensen inddrages i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at få trukket Gaderummet ud af aftalen mellem forligspartierne. Det brede flertal fra foråret 2001 forsøges hermed splittet af Familieog Arbejdsmarkedsborgmesteren. 12. Uvidende om ovenstående præsenteres jeg gennem pressen for det nye notat om Gaderummet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er den samme blanke afvisning af Gaderummet og rådgivningen som tidligere. Nu belagt med en mosaik af citater fra en ekstern evalueringsrapport, som Gaderummet selv havde søgt penge til at få foretaget, og også selv bestilt, og også selv fremsendt. Alle citater og alle hele sætninger er negativt om Gaderummet og undertegnede. Samme rapport kan citeres for lige så meget positivt, hvis det er dét, man vil. Der kan laves et lige så skønmalende billede af Gaderummet og rådgivningen, som forvaltningens negative. Forvaltningen tilføjer endda et par egne usandheder som problemer med hælervarer og ingen aktiviteter, som end ikke kan findes i rapporten. Jeg oplever papiret som et genbestilt forsøg på at sværte både gaderummet og undertegnede til, så det kan se ud som om, at der ikke er noget som helst godt at støtte, kun dårligt. Efter initialerne at dømme den samme af to sagsbehandler i kommunen, som ved det første og eneste farceagtige afvisningsmøde i 1998 inde på forvaltningen. Enten er der ikke et problem eller også er de unge i Gaderummet bedre tjent med kommunens institutioner, må man vel som forvaltning forestille sig, også ansvarsmæssigt. Men men men! Man tager det ikke allerede! De unge er typisk knyttet til en eller anden instans, som burde være inde i den unges liv, men det er bare ikke gået eller det går ikke godt. Hvis man fra kommunens side tror, at de unge ved nedlægning af Gaderummet, stiller sig op henne i køen på Socialcentret, hos psykologen, hos psykiateren, hos boligformidleren, hos aktiveringsvejlederen, osv osv, så tror jeg man gør regning uden vært: De har allerede stået der forgæves for mange gange, på for mange ventelister, i for mange år i træk, og typisk flere gange på den forkerte liste, til at der er nogen tillid tilbage. Men de har deres skæbnesfællesskab tilbage, blot nu i en mere kummerlig form, hvor udstødning til fængselsvæsen, psykiatri og stoffer vil fortsætte. 13. Det nye notat, som pressen har fra Forvaltningen, er fra d.7.september. Hvorfor udleveres det ikke til mig, da jeg i forbindelse med min klage udbeder mig dokumentation for udokumenterede påstande. Er det for at jeg ikke skal have mulighed for at tage til genmæle over, hvad jeg vil karakterisere som en karikeret krønike om gaderummet, før den behandles for lukkede døre. 14. Alle udsagn i det nye notat er kun fra den ene eksterne evalueringsrapport. Selv om denne evalueringsrapport for mig kan udlægges begge vej, så giver rapporten desværre ikke noget særlig dækkende billede af gaderummet, men mere et godt billede af de sociale aspekter for den gruppe af unge, som kan havne i marginalitet. Men også viden, der meget var der på forhånd. Evalueringsrapporten er dybt kritisabel på mange punkter, men mest af alt hvor man undlader at reflektere og beskrive, hvordan det kunne være at man stødte ungegruppen fra sig, i sin bestræbelse på at udforske dem. Man fik ingen bæredygtig kontakt med unge- 4

5 gruppen. Den endte med at sky dem, og jeg skal undlade deres ord sagt om dem. Desværre har forfatterne bag evalueringsrapporten valgt at løbe fra en aftale om fremlæggelse af deres rapport over for de unge i ungegruppen, og et forslag om at flytte mødet til universitets lokaler er også afvist. Dybt kritisabelt. Men måske forståelig nok, når det betænkes, at en væsentlig kritik af rapporten er, at de som forskere tørrer deres egne begrænsninger af på de unge, som den genstand, de skal studere som et kulturelt forhold. I unges sprogbrug hedder dette fænomen, at man for at redde sig selv, sparker ned ad. Hvis nogen var isolerende, uimodtagelig for kritik og læreprocesser, selv-iscenesatte ofre, krævede korrekt sprogbrug osv osv, så var det ikke gaderumsfolk, men forfatterne selv. Det er ikke rart for mig at skrive dette, for jeg har selv forestået ansættelsen. Men det er først nu at rækkevidden af deres evalueringsrapport tvinger mig til det. Jeg havde helst set min kritik var blevet givet i et offentlig forum omkring fremlæggelse af rapporten for de unge, der er blevet studeret. Men dette har ikke kunnet lade sig gøre. For mig at se ligger den grundlæggende misser hos evaluatorer, at man brød aftalen om at indgå på lige præmisser med alle andre, det handler også om at kunne klare sig selv heroppe, hvis man kan det, og at det var fra denne fod at de havde deres projekt/arbejde, lige som andre har andre fødder med andre tilknyttede opgaver eller pligter ift hele stedet. De kom aldrig i kontakt med gruppen, da de valgte at skille sig særligt ud fra starten. Det uvederheftige i forfatternes evalueringsrapport ligger i, at de ikke med eet ord benævner det konfliktforhold, der udviklede sig i deres rent observerende og kommunikative tilgang til at deltage i arbejdet, de med deres genstand, vi med vores. Dermed benævnes derfor heller ikke, at forfatterne i en midtvejssamtale blev opfordret til at reflektere over deres tilgang til de mennesker i deres kultur i gaderummet, som de havde som arbejdsgenstand. De kunne ikke fortsat studere noget, der gik, når de kom! Det kom fra, at ingen ønskede at være abe i bur for forfatternes sidden og kiggen på én, og ikke give noget af sig selv i sin væren i verden, men kun vilkårligt pumpe en for al mulig information, uden gensvar på spørgsmål. Men forfatterne mente ikke, at der var et problem. Problemer dukker dog op på indirekte vis. For at beskrive noget om forholdet/samarbejdet mellem stab/rådgivning og gaderumsunge, må forfatterne ty til analyse af et rejsepapir fra Gaderummet, frem for at kunne gøre brug af egne observationer. Ved at undlade at benævne de konfliktforhold, som blev del af forfatternes handlefelt, henholdes en systemviden, som gør rapporten stærkt manipulativ. Læseren henholdes omformation om, at indhøstede data er sket under fravær af selve gaderumsgruppen. Status, gyldighed og relevans af de fremdragne udsagn og observationer bliver vilkårlig og helt ureflekteret styret af forfatternes egne normer og sympatier og antipartier, hvilket samtidig holdes skjult for læserne. At det centrale kommunikationsinstrument, den åbne fællesmødebog, end ikke er benævnt i evalueringsrapporten, siger alt om, at etnologerne ikke har set noget af særlig betydning for gaderumsbrugere og for samarbejdet i dagligdagen med rådgivningen. Forfatterne har sikkert ikke selv en åben fællesmødebog med andre, der på forskellige leder og kanter styrer deres liv, men det har de unge i Gaderummet, og uden denne intet Gaderum. Paradoksalt får forfatterne indplaceret sig selv i en position ift de unge, som er nærmest strukturlig kommunens årelange position ift de unge og Gaderummet: dem derude, der efterlader mig; de kan se vores problemer, men hvad gør de andet end at se på! Rapporten er fuld af projektioner, fordomme og uforstand, og kræver en større offentlig debat, hvis der skal bygges på noget fra den. Desuden er der flere andre rapporter og skrifter om stedet, 5

6 der er ganske relevante og oplysende. Blandt andet af forskellige hold studerende, der har boet såvel som deltaget i de unges aktiviteter over lang tid 15. Når JPs leder nævner, at Gaderummet har udviklet sig i en uheldig retning med vold, alkohol og hashrygning, samtidig med at man frygter at stedet er med til at fastholde de unge i deres ulykkelige situation, så er det, set i et tidsperspektiv, lige det modsatte der er sket som gade- og lokalområde. Det er ikke nok eller altid en strategi at isolere unge fra fristelser, man må også lære unge at omgås fristelser, udn at de falder i misbrug. Selv vores naboer må med gru huske tilbage til 97-98, og medgive os, at det ikke er det samme som dengang. 16. Før Gaderummet blev rendt over ende af unge fra gaden i 97-98, havde vi allerede beskrevet en gruppe af unge uden om os, der mere og mere var i flertal således: som en gruppe af unge, der flakker udsigtsløst rundt med mange rusmidler, vold, kriminalitet og psykiatrisk svingdørskariere, og som ikke hører hjemme nogen steder. Men vi kendte kun flige af omfanget af denne kultursocial ungegruppe. De unge udgjorde ikke én gruppe. Det var subgrupper af unge med stort set samme manglende sociale betingelsesgrundlag, og som primært færdedes i det offentlige liv, iblandet hinanden. De unge kendte enten hinanden tilfældigt eller de kom fra samme institution efter at de var blevet afskrevet, da de fyldte 18 år. Sådanne unge, eller unge der gennemgår en mere eller mindre hastig social og psykologisk deroute, bliver således stedets arbejdsgenstand, med formålet at gi dem livsbetingelser og værdighed tilbage. Gamle på stedet kan altid finde ud af at komme til at begå sig. Der ligger i sagens natur et stadigt udviklingskrav på den unge, jo mere man er der, indgår i stedets arbejde eller bruger dets faciliteter. Kravet til ældre, dvs. unge over 25 år, er at de har noget at bidrage med til dagligdagen, en vifte af praktiske og sociale gøremål, hvis de vil hænge ud her. For nogen af disse oppe i 30-erne, der i perioder bor i stuen, er det eneste realistiske efter psykiatri eller hjemløshed i flere år en førtidspension.. Men på den anden side: Måske kan denne person trækkes med af ungegruppen, hvis man kan etablere kontakt eller de unge tager ham med ind. Det er altid en blanding af mange dele. Det er i dag ikke de samme unge, der er i Gaderummet. De er udskiftet flere gange! Men mange gamle unge med et eget liv et eget sted kigger af og til forbi. Stedet er ikke sandet til, som det hedder, i fagsprog. Og de unge kommer også videre med deres liv, ingen tvivl om det! Der kommer bare nye til hele tiden. Og statistikkerne på området af unge med behandlingskrævende problemer uden aktuelle behandlingsmuligheder og fjernelser af børn fra hjemmet er stigende. Tilsyneladende også bande- og voldskriminaliteten, selv om den har været for nedadgående de senere år. 17. Som sted starter vi bare sådan omvendt af med vores arbejde for udstødte unge, hvad alle andre gør, der som arbejdende har et arbejde eet sted, fritid et andet sted og bolig et tredje sted. Vi er faktisk nødt til at starte omvendt, da vi har at gøre med nye unge, der ingen social struktur har tilbage i deres liv, hvilket psykisk har drastiske konsekvenser i form af en udfladning af motiv og handlestrukturer, hvor den umiddelbare overlevelse tæller mest, med en eventuel påvirkning af bevidstheden for at dulme og sløre smerten over livet I Gaderummet bygger man hver dag dagligdagen op helt fra bunden af, så den kan rumme arbejdsprocesser, aktiviteter og bo- og hjemmeforhold, hvilket sker i mødet mellem de udefra kommende og beboerne og overnattere, i samarbejde på de måder, som man hen ad vejen kan finde ud af. Efter et stykke tid kan man typisk, når man har været henvist til at tage ophold her, begynde at skille tingene ud fra hinanden, og derigennem begynde at sætte sig i forhold til basale sociale strukturer i ens liv, og så kan interesser og evner hos én få lov at komme frem igen. Så er det at man er på vej ud af Gaderummet hvis/når den boligmæssige side af problemet kan løses. Men vores samlede vilkår er kummerlige og der er pladsmangel som ind i.. 6

7 19. Billedet af Gaderummet som et sted der fastholder unge i marginalitet, tror jeg ikke én eneste person, der kender gaderummet over tid, har boet der eller andet, vil istemme. Billedet af vold, alkohol og hash er et biledet på enhver lille fest, der udviklet sig uheldigt. Det foregår alle steder, nok mindre i Gaderummet mellem beboere eller udefrakommende, end alle andre sammenlignelige steder, hvor man bruger indberetning, fysik magtanvendelse eller politi som første argument. Det er jo ikke et nyt billede, det er også et gammelt billede, der fremføres. Og det gør selvfølgelig indtryk. Men der er bare strammet så meget op igennem de seneste år, at grænsen synes nået for, hvad der kan kræves af udstødte unges ydeevne og/eller tilpasningsformåen, og hvor gaderummet og rådgivningen stadig er en hjælp. Der er mere behov for tilførelse af ekstra ressourcer, hvis ikke samarbejdet med de enkelte unge og ungegruppen selv skal falde på gulvet. 20. Gaderummet kan også bestemmes som det stadige sammenrend i et gadekryds, et trafikeret sted hvor mange har tabt lidt orientering over, hvor man kommer fra og hvor man skal hen, eller det kan være at man slås sig ind i krydset, eller kommer med det, der er værre. Hvis nu gadekrydset har et tilstrækkelig omfangsareal, vil der være basis for et slags socialpsykologisk samling på det hele, hvor man hen ad vejen kan afklare sig selv, etablere nye færdigheder, finde veje ud til et liv, sit liv, lige så meget for andre som for én selv. 7

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke.

Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke. Feltnoter fra studiegruppe i Gaderummet, onsdag d.8/11 2006 Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke. Præsentation af brugere: Gaderummet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr.

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010 Af Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund En ny økonomisk virkelighed side 2 Førtidspension

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pensionatet Mette

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004

Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004 Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004 1. Indledning Den afsluttende statusrapport en opsamling af erfaringer baseret på

Læs mere

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Betty: Jamen jeg arbejder som faglig koordinator for unge teamet. Og nu er jeg så også blevet konstitueret teamleder. Jeg har som sådan ikke

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Visitationsskema til misbrugsbehandling

Visitationsskema til misbrugsbehandling Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Opgave A: Den personlige anti-stress plan 1. Start med at hele plenumgruppen er samlet. Kig på listen med input

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

Kære Poul Nyrup Rasmussen

Kære Poul Nyrup Rasmussen Til Poul Nyrup Rasmussen Allégade 6A 2000 Frederiksberg Mail: sponyra@ft.dk 10/09 2008 Vedr.: Bedre forhold for sindslidende og deres pårørende Kære Poul Nyrup Rasmussen Til vores store glæde og håb har

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

2. Ansøgning om midler kr.l.118.704,- til socialpsykologisk arbejde med udstødte unge.

2. Ansøgning om midler kr.l.118.704,- til socialpsykologisk arbejde med udstødte unge. Illilialivgmppell GlIderlImmeI & Rådgivllillgsgrllppell Regllbuell T!f. 35374735 Nørrebrogade 56, Baghus, 4. og 5.sal 2200 Købellhavn N. Fax. 35374736 modsigelsesblind, hvorfor der skal en stølte og tryggere

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Selvhjælp: Skal din sommerferie ende med skilsmisse?

Selvhjælp: Skal din sommerferie ende med skilsmisse? Selvhjælp: Skal din sommerferie ende med skilsmisse? Er du i tvivl om, hvorvidt du og din partner kan blive sammen? Har sommerferien skadet mere end den har gavnet? Her er en række råd til at få styr på

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn 2011. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn 2011. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn 2011. Tilsynet er gennemført d. 23. februar 2011 af pædagogiske konsulenter i Gribskov

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere