TES AAMIR, 11 ÅR, SORTE OG HVIDE. RESPEKT ER, AT MAN BEHANDLER ALLE ENS. FAR I FÆNGSEL MADS VEN SLADREDE TIL HELE KLASSEN.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TES AAMIR, 11 ÅR, SORTE OG HVIDE. RESPEKT ER, AT MAN BEHANDLER ALLE ENS. FAR I FÆNGSEL MADS VEN SLADREDE TIL HELE KLASSEN."

Transkript

1 T K E P S E R FAR I FÆNGSEL MADS VEN SLADREDE TIL HELE KLASSEN. BILJANA ER ROMA: DE SYNES, JEG ER BESKIDT ALLE HAR RESPEKT FOR RØDE KORS. MEN HVORFOR EGENTLIG? AAMIR, 11 ÅR, TES DANSK-PAKISTANER: RESPEKT ER, AT MAN BEHANDLER ALLE ENS. SORTE OG HVIDE. RødeKors.dk

2 2 / act /RESPEKT / Indhold INDHOLD OM act RESPEKT Om act-serien... side 3 Om act RESPEKT: Materialets tema og formål... side 4 Materialet... side 6 Målgruppe og faglige relevans... side 7 Fælles Mål... side 8 LEKTIONER Opvarmning til temaet... side 9 Aamirs historie... side 11 Mads historie... side 13 Biljanas historie... side 15 Dilemma: Hvem hjælper du?... side 16 Vox pop... side 18 Respekt i Afrika... side 20 Respekt smitter!... side 21 Respekterer du dig selv?... side 22 KOPIARK Kopiark 1 - Hvad er respekt?...side 23 Kopiark 2 - Billeder: Hvem er hvem?...side 24 Kopiark 3 - Familietræ hvor kommer du fra?...side 25 Kopiark 4 - Spørgeundersøgelse: Hvem respekterer du?...side 26 Kopiark 5 - Spørgeundersøgelse: Føler du dig respketeret af unge mennesker?...side 27 Kopiark 6 - Historie: Hvad går der galt?...side 28 Kopiark 7 - Kære brevkasse...side 29 Kopiark 8 - Kære anonym...side 30 Kopiark 9 - Dilemma: Hvem har ret til at leve?...side 31 Kopiark 10 - Test din hukommelse...side 32

3 3 / act /RESPEKT / act serien OM act -SERIEN Magasinet act RESPEKT er det fjerde nummer i en serie af undervisningsmaterialer til mellemtrinnet. De tre foregående magasiner i serien er act AFRIKA, act KLIMA og act PIGELIV/DRENGELIV. Du kan finde disse og mange andre undervisningsmaterialer fra Røde Kors skoletjeneste på RødeKors.dk/skole. Hvert magasin i act-serien tager et tema op, som i børnehøjde berører centrale problemstillinger rundt om i verden og i Danmark. Det er vores erfaring, at mellemtrinseleverne gerne vil handle og gøre en forskel, når de arbejder med disse emner. Act-serien er derfor handlingsorienteret i sin tilgang. Fx lægges der op til, at eleverne arbejder med lokalmiljøet eller det sociale miljø i klassen ud fra de problemstillinger, de læser om i magasinet. Materialerne i serien er udviklet, så de er humoristiske og i øjenhøjde med børnene. Vi ønsker at informere uden løftede pegefingre og i stedet lægge op til diskussion i klasseværelset og refleksion hos børnene. Til hvert magasin hører en hjemmeside, hvor eleverne kan quizze, se billeder, små film o.l. Vi udvikler desuden en emneuge til hvert magasin. Ugeplan og aktivitetsforslag til ugen kan findes på emnesitet Røde- Kors.dk/skole/respekt.

4 4 / act /RESPEKT / Om act RESPEKT OM act RESPEKT MATERIALETS TEMA OG FORMÅL Ordet respekt kommer af det latinske respecere, som betyder at kigge tilbage eller kigge igen, som når to personer ser hinanden an. At respektere hinanden handler om at se hinanden og forholde sig til hinanden. Igennem tiden og i forskellige sammenhænge har det at vise respekt haft mange betydninger: Respekt kan enten betyde frygt og underkastelse i forhold til magtfulde personer og systemer. Det kan blot udtrykke et ønske om at overholde fælles regler og aftaler. Det kan også handle om at se op til et andet menneske og ønske at lære af denne anden person. Eller det kan simpelthen forstås som det, at man er opmærksom på andres ret til at leve, udvikle sig og indgå i gruppens eller samfundets fællesskab fordi de også er mennesker. I act RESPEKT er det denne sidste brug af ordet, som er i fokus vi kunne kalde det den menneskeretlige eller medmenneskelige betydning af respekt. Act RESPEKT handler således om, at mennesker bag forskelligheder, fjendskaber og gruppeidentiteter jo ofte er meget ens og oplever de samme grundlæggende behov for personlig anerkendelse, tryghed, ansvar og udfoldelse. At opdage disse ligheder hos hinanden er vigtigt, fordi det baner vejen for genkendelse af den andens menneskelighed og åbner for spørgsmål som, hvad ville jeg selv have gjort, hvis jeg var i hans sted? eller ville jeg mon være blevet en anden, hvis jeg var vokset op i hendes land? At respektere hinanden handler om empati, om at kunne se sig selv i andre på tværs af alle de umiddelbare forskelligheder og på den baggrund forholde sig hensynsfuldt til dem. Men act RESPEKT bygger også på den tanke, at respekt for andre ikke må blive til et hold-kæft-bolsje, som man propper i munden på dem, der mener noget andet end en selv, og som måske udfordrer ens egen selvopfattelse eller verdensbillede eller stiller besværlige krav. Diskussionen om, hvad det vil sige at respektere hinanden, kan med fordel komme ind på, hvor grænsen går mellem min og din frihed, mellem rimelige og urimelige overskridelser af personlige grænser, mellem menneskeligt ødelæggende krænkelser og de krænkelser/udfordringer, som er uundgåelige og måske ligefrem nødvendige når mange forskellige mennesker skal leve sammen og blive enige om, hvad der er ret og rimeligt.

5 5 / act /RESPEKT / Om act RESPEKT Arbejdet med act RESPEKT har således tre formål: FOKUS At bidrage til, at eleverne både reflekterer over betydningen af begrebet respekt i forhold til deres eget liv og nære relationer og i forhold til konflikter og udviklinger i verden omkring dem: Hvad vil det sige at respektere andre og selv blive respekteret? Hvor viser respekten over for hinanden sig i familien, klassen, samfundet og den store verden? Hvor går grænsen for, hvad man kan og bør respektere? EMPATI At bidrage til, at eleverne på den ene side udvikler deres forståelse og empati for andre fra klassekammeraten til medmennesket ude i verden og på den anden side bliver opmærksomme på, at de også selv bør forvente at blive mødt med respekt, hvad enten det er i familien, blandt kammeraterne eller andetsteds. Hver enkelt bør få mulighed for at spørge sig selv: Hvilke konsekvenser har det for andre, når jeg gør sådan her og er de rimelige? Hvilke konsekvenser har det for mig, når andre gør sådan og er det rimeligt? Hvordan kan jeg opfylde mine egne behov, uden at krænke andres grænser og er det altid muligt eller rimeligt at tage hensyn til andre? VIDEN At bidrage til, at eleverne udvikler deres ordforråd om emner som dialog, demokrati, ret og pligt og menneskerettigheder, samt opnår viden om Røde Kors arbejde med at fremme respekten mellem mennesker rundt omkring i verden.

6 6 / act /RESPEKT / Materialet MATERIALET MAGASINET: Magasinet består af tekster og billeder, som formidler historier og faktuelle oplysninger om det at respektere og blive respekteret. Her præsenteres eleverne bl.a. for børn, som alle på hver sin måde gør sig tanker om emnet, hvad enten det er Mads, hvis far er i fængsel eller det er Biljana, som bliver mobbet, fordi hun er roma. HJEMMESIDEN: På hjemmesiden RødeKors.dk/skole/respekt kan eleverne teste sig selv og se billeder og korte film om respekt og disrespekt. Her er også test og afstemning, som får emnet i spil på en hurtig og meget direkte måde. Til emnet findes også ugeplan og aktivitetsforslag til en emneuge. Du finder materialet på RødeKors.dk/skole/respekt. ELEVMAPPEN: Elevmappen er en kartonmappe, plastlomme el. lign., hvor den enkelte elev kan samle kopiark og andre papirer med forbindelse til emnet (elevmappen er ikke en del af det materiale, som leveres fra Røde Kors, men noget som du selv efter ønske kan forsyne klassen med). SAMLET TIDSFORBRUG: Materialet er opbygget, så du enten kan vælge at arbejde med hele materialet over en længere periode eller plukke enkelte cases og opgaver ud fra, hvor meget tid du har til rådighed, og hvad din klasses behov er. LÆRERVEJLEDNINGEN: I lærervejledningen får du: 1. En række udførlige beskrivelser af forskellige aktiviteter, som eleverne kan arbejde med i forbindelse med klassens læsning af magasinet. 2. Kopiark til brug i de forskellige aktiviteter. 3. Beskrivelser af, hvilke fag arbejdet med emnet især berører, og hvordan hensynet til fagenes Fælles Mål indgår i de forskellige aktiviteter.

7 7 / act /RESPEKT / Målgruppe og faglige relevans MÅLGRUPPE OG FAGLIGE RELEVANS Materialet retter sig mod undervisningen på mellemtrinet (4.-6. klassetrin). Det berører centrale elementer i følgende fag (som beskrevet i Fælles Mål/Trinmål efter 6. klassetrin): DANSK KRISTENDOMSKUNDSKAB HISTORIE SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING NATUR/TEKNIK (GEOGRAFI) Du kan tilrette materialets indhold og sværhedsgrad til forskellige klassetrin og til særlige behov i den enkelte klasse. Der kan fx gives særlig opmærksomhed på det grundige arbejde med ordforråd og ordforståelse.

8 8 / act /RESPEKT / Fælles mål FÆLLES MÅL (TRINMÅL EFTER 6. KLASSETRIN) De forskellige aktiviteters forbindelse til Fælles Mål er angivet i punktform for hver enkelt aktivitet. Her blot nogle mere generelle eksempler på, hvordan materialet inddrager Fælles Mål: Dansk (D): I forbindelse med arbejdet med act RES- PEKT skal eleverne læse tekster både indenad og i fællesskab, tilegne sig nye begreber og ny viden igennem samtaler i grupper og i plenum, forberede og gennemføre fremlæggelser for et publikum og ikke mindst formulere egne synspunkter og erfaringer og øve sig i at lytte til og diskutere andres. Hovedvægten ligger på det talte sprog. Kristendomskundskab (K) og historie (H): Materialet lægger op til, at der arbejdes med hvilke personlige, sociale og kulturelle forhold, som former vores moral og syn på andre mennesker. Også eksistentielle (eventuelt religiøse) spørgsmål omkring det at være menneske kan inddrages. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA): Eleverne kommer også til at diskutere respekt mellem mennesker i et uddannelsesog arbejdsmarkedsperspektiv, herunder ligheder og uligheder i forbindelse med køn, race, udseende m.m. Natur/teknik (NT): Arbejdet med act RESPEKT lægger endelig op til, at klassen også forholder sig til de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder i verden samt diskuterer årsager til konflikter og krig. Klassen bør undervejs i arbejdet få mulighed for at arbejde med et verdenskort. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF): Eleverne kan bl.a. gives anledning til at diskutere respekt i en kønssammenhæng, i forhold til drenge og pigers adfærd og rammer for udfoldelse, ligesom diskussioner omkring omsorg for sig selv og andre vil ligge naturligt for.

9 9 / act /RESPEKT / Opvarmning til temaet OPVARMNING TIL TEMAET Som introduktion til arbejdet med respekt skal eleverne spores ind på deres egen forståelse af ordet, og præsenteres for nogle af ordets mange betydninger og anvendelser. I forbindelse med denne snak kan eleverne naturligt komme ind på egne oplevelser med og adfærd overfor andre. HVAD ER RESPEKT? Tidsramme: 2 lektioner Materialer: Tavle, elevmappe, kopiark 1 Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd (D) Argumentere, debattere og informere (D) Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål (D) Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål (D)

10 10 / act /RESPEKT / Opvarming til temaet FREMGANGSMÅDE: Lektion 1: Når klassen er samlet, skriver du ordet RESPEKT på tavlen og spørger, hvad dét egentlig er. Efter et par bud fra klassen, præsenterer du det forestående emnearbejde og formålet med det. Magasinet udleveres ikke endnu, men kan eventuelt fremvises. Brug 10 minutter. Klassen deles nu i grupper på tre og alle får udleveret KOPIARK 1, som diskuteres og besvares i løbet af 10 minutter. Herefter samles opmærksomheden, og grupperne fortæller om, hvad de har talt om. Du eller en elev skriver eventuelt stikord op på tavlen og diskussionerne opsummeres. Brug eventuelt denne analyse af respektens former: At respektere andre kan forstås som: At frygte andre At beundre andre At tage andres mening alvorligt At give plads til andre og være ordentlig overfor dem Det hele eller flere dele af det på én gang? Lektion 2: Efter en eventuel kort pause samles opmærksomheden igen. Du fortæller eleverne, at de nu skal udføre en øvelse, som handler om respekt, og at alle borde og stole derfor skal sættes ud ved væggene, så der bliver fri gulvplads (eventuelt kan denne øvelse laves i gymnastiksalen eller et andet større rum). Reglerne for øvelsen: Alle går ud på gulvet og stiller sig afventende. Når en udvalgt elev siger respekt, begynder alle at gå roligt omkring og hilse på hinanden, man skal helst nå at hilse på alle. Ved stop står alle igen stille, og når ordet respekt igen lyder, begynder hilserunden igen, men denne gang i højere tempo og med fare for at støde ind i hinanden. Sådan fortsættes et par runder, hvor tempoet sættes gradvist op, og det bliver sværere og sværere ikke at støde ind i hinanden. Når man støder ind i hinanden, hjælper man hinanden op, spørger om alt er i orden, siger undskyld og går videre. Til slut sætter alle sig i en rundkreds og øvelsen, og elevernes oplevelser vendes kort (10 minutter). Hvilke former for respekt foretrækker eleverne selv at blive mødt med?

11 11 / act /RESPEKT / Aamirs historie AAMIRS HISTORIE HAR VI ALLE SAMMEN FORDOMME? Tidsramme: 2 lektioner Materialer: Tavle, elevmappe, magasinet, kopiark 2 Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd (D) Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer (D) Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner (SSF) Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk (SSF)

12 12 / act /RESPEKT / Aamirs historie FREMGANGSMÅDE: Lektion 1: Du skriver igen RESPEKT på tavlen, og eleverne finder deres mapper frem. Du fortæller, at emnearbejdet nu fortsætter, og magasinet udleveres. Der bladres og snakkes om opslagene i 5 minutter, uden at du blander dig. Herefter spørger du, hvad de så har lagt mærke til i hæftet, og hvad de forventer af det. Du fortæller, at de om lidt skal læse om Aamir. Magasinet lukkes dog først, og du spørger, hvad en fordom er. Du eller en elev skriver de forskellige bud op på tavlen, og klassen hjælpes frem til en holdbar definition. Du kan eventuelt tage et rent sprogligt udgangspunkt for dette: For-dom = at dømme på forhånd/før man selv har set. I diskuterer så, hvordan sammenhængen er mellem at have fordomme overfor hinanden og have respekt for hinanden. Nu læses og diskuteres teksten om Aamir. Hvilke fordomme møder han? Hvordan kan han opnå andre reaktioner fra sine omgivelser (er der noget, han selv kan gøre, eller ligger bolden hos omgivelserne)? Ville han få mere respekt ved at være i en bande, og hvilken slags respekt ville det være? Har eleverne selv oplevet, at folk havde fordomme overfor dem? Hvilke fordomme har eleverne selv? Er fordomme altid forkerte/ ubegrundede og hvordan kan man leve fornuftigt med sine fordomme? Lektion 2: Efter en kort pause samles opmærksomheden, og klassen deles i grupper på tre (eventuelt de samme grupper som tidligere). Alle får udleveret KOPIARK 2. Her er der billeder af fire forskellige mennesker. Der følger ikke baggrundsoplysninger med. Eleverne skal selv forestille sig, hvem de er, og hvilket liv de mon har (arbejde, fritid, familie mv). Når grupperne har summet over billederne i minutter og skrevet stikord til hver enkelt billede, gennemgår I sammen deres analyser og diskuterer dem. Hvilke fordomme kommer til udtryk i analyserne? Kan billederne tolkes helt anderledes? Hvorfor vælger man én tolkning frem for en anden?

13 13 / act /RESPEKT / Mads historie MADS HISTORIE KAN DU HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED? Tidsramme: 3 lektioner Materialer: Tavle, elevmappe, magasinet, kopiark 7 og 8 Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner (SSF) Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk (SSF) Diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle (UEA) Diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv (UEA) Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer (D) Skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper (D) Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form (D)

14 14 / act /RESPEKT / Mads historie FREMGANGSMÅDE: Lektion 1: Du skriver RESPEKT på tavlen, klassen finder magasinet frem og fortæller dem, at det i dag skal handle om at have hemmeligheder og at kunne stole på hinanden. Du beder eleverne om at læse teksten om Mads hver for sig, mens der er ro. Efter 5-10 minutter samles opmærksomheden, og Mads historie diskuteres: Hvad er Mads bange for at andre skal tænke, hvis de kender hans hemmelighed og VILLE andre mon tænke sådan? Hvad hvis nogen fortalte DIN hemmelighed til hele klassen hvordan ville du reagere? Skal hemmeligheder nogle gange fortælles, for at man kan få hjælp og kunne tale med andre om de svære ting og hvornår ville du fortælle en vens hemmelighed til fx læreren, selvom din ven ikke selv ville have det? Forældre kan være i mange forskellige omstændigheder: Arbejdsløse eller i et godt arbejde, fattige eller rige, i fængsel, psykisk eller fysisk syge, charmerende eller tilknappede m.m. Hvad, mener eleverne, giver voksne status og respekt også i deres børns øjne? Hvad er man stolt over, og hvad skammer man sig måske over? Skal man gemme det væk, som man skammer sig over eller kan man håndtere sin skam på en anden måde? Er det rimeligt at skamme sig over, at ens far er i fængsel, eller kan man omvendt synes, at det er synd for ham og forsøge at hjælpe ham igennem den svære tid? Er det kun ens egen skyld, at man havner i fx et fængsel kunne det ske for alle? Lektion 2 og 3: Efter en pause skal eleverne nu hver for sig forsøge at leve sig ind i en fiktiv situation, hvor de er bange for at miste omgivelsernes respekt. Scenen er et blad for børn og unge, hvor en læser skriver til en brevkasse og får svar. Beskriv indledningsvis scenen for klassen kender de til den slags læserbrevkasser? KOPIARK 7 udleveres og eleverne skriver et brev på arket, som angivet i instruktionen (afsæt 30 minutter). Herefter overdrages brevet til sidemanden, som nu skal svare på brevet ved hjælp af KOPIARK 8, som udleveres til alle (afsæt igen 30 minutter). Brug den resterende tid på, at eleverne parvis læser brevvekslingerne op, som vendes i plenum: Virker problematikkerne troværdige og er svarene brugbare og respektfulde? Bemærk! Som lektie til næste dag/gang skal eleverne finde ud af og skrive ned hvor deres familienavn stammer fra og prøve at spore deres slægt tilbage i tiden hvem var mine forfædre, hvilket job havde de, hvad oplevede de?

15 15 / act /RESPEKT / Biljanas historie BILJANAS HISTORIE DET ER IKKE MIN SKYLD, JEG ER ROMA Tidsramme: 1-2 lektioner Materialer: Tavle, elevmappe, magasinet, kopiark 3, store ark papir og tuscher Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): Sammenligne forskellige bolig- og familieformer (UEA) Sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden (NT) Udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske (K) Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner (D) FREMGANGSMÅDE: Som vanligt skrives RESPEKT på tavlen, og eleverne spørges, om de har fundet ud af noget om deres familiebaggrund. Hvis nogle gerne vil fortælle lidt, får de lov til det. Herefter får de at vide, at de i dag skal lave et familietræ. KOPIARK 3 udleveres og eleverne går sammen to og to, og hjælper hinanden med at lave et familietræ på et stort papir (kopiarket tjener som idéoplæg til dette). Efter 30 minutter stoppes arbejdet, og de udfyldte træer hænges op i en frise på væggen. Eleverne får lov at cirkulere rundt og se på hinandens træer. Så samles opmærksomheden igen, og du spørger klassen, om der er nogle af dem, som selv har bestemt, at deres familiebaggrund skulle være, som den er. Pointen med spørgsmålet er selvfølgelig, at man ikke selv vælger sit udgangspunkt i livet, og derfor heller ikke kan bebrejdes, at man er fx dansker eller kineser, dreng eller pige. Nu læser I så sammen historien om Biljana. Efterfølgende taler I om, hvordan jeres snak om familietræer og familiebaggrund hænger sammen med Biljanas oplevelser (er det hendes skyld, at hun er fattig og hvis nej, hvorfor skal hun så straffes for det?). Snak også om, hvem romaerne er, og hvorfor de ikke har deres eget land. Klassen kan derefter diskutere spørgsmål som: Har du prøvet at arve tøj eller få tøj fra en genbrugsbutik er det pinligt, sejt eller..?

16 16 / act /RESPEKT / Dilemma hvem hjælper du? DILEMMA HVEM HJÆLPER DU? Tidsramme: 2 lektioner Materialer: Tavle, elevmappe, magasin, kopiark 9 Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): Kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer (D) Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd (D) Argumentere, debattere og informere (D) Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål (D) Sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden (NT)

17 17 / act /RESPEKT / Dilemma hvem hjælper du? FREMGANGSMÅDE: Lektion 1: Med Røde Kors på arbejde. Røde Kors står tit i vanskelige moralske dilemmaer rundt om i verden alle menneskers ret til liv og sundhed skal respekteres, men hvad med dem, som ikke respekterer andre og måske aktivt ønsker at skade andre? At respektere andre er ikke det samme som at acceptere det, de gør eller mener. Man kan godt være uenig eller imod, men man kan være det på en måde, hvor man så vidt muligt viser respekt for den anden som menneske indsatte i et fængsel bliver straffet af samfundet ved at miste deres frihed, men skal stadig behandles ordentligt i forhold til mad, hygiejne, familiekontakt, uddannelse m.m. Du eller en elev skriver RESPEKT på tavlen, magasinet tages frem, og du spørger eleverne om, hvem det egentlig er, som har lavet dette magasin. Når dette er afklaret, tager I en hurtig runde omkring, hvad Røde Kors er. Herefter finder i opslaget RØDE KORS VISER ALLE RESPEKT og læser det sammen. I løbet af den efterfølgende snak om teksten, afklares ord som menneskerettigheder, konvention, hjælpeorganisation og neutralitet. Du bringer også her ordet dilemma på banen hvad er et dilemma? Hvilke dilemmaer oplever Røde Kors? Lad også gerne eleverne give eksempler på dilemmaer fra hverdagen. Lektion 2: Dilemma. Efter en pause går eleverne i grupper på tre eller fire, og læser dilemmaet i elevbogen. Grupperne diskuterer dilemmaet ud fra spørgsmålene på KOPIARK 9. Når klassen igen er samlet (efter minutter) fremlægger grupperne på skift deres overvejelser, og alle deltager i vurderingen af hver enkelt gruppes argumenter.

18 18 / act /RESPEKT / Vox pop hvad mener andre? VOX POP HVAD MENER ANDRE? Tidsramme: 4-6 lektioner Materialer: Tavle, elevmappe, magasin, kopiark 4, skriveunderlag m.m. Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): Søge information på en systematisk og kritisk måde (D) Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål (D) Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer (D) Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål (D) Kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer (D) FREMGANGSMÅDE: Lektion 1: Når klassen kommer ind i lokalet, har du på tavlen skrevet Hvem respekter DU? Du forklarer eleverne, at de i de kommende timer skal lave en undersøgelse på skolen og eventuelt i lokalmiljøet. De skal undersøge, hvem forskellige mennesker føler respekt for, og hvad det er, som giver respekt i andre folks øjne. De skal lave en voxpop (ordet forklares). Du præsenterer programmet for denne voxpop: 1. lektion: Læse og diskutere Voxpop-opslagene Må man tale grimt til andre? og Sådan får du de kendtes respekt 2. og 3. lektion: Forberede og foretage undersøgelsen i lokalmiljøet 4. og 5. lektion: Få overblik over resultaterne og fremlægge dem for klassen Efter gennemgang af dagens program læses voxpop-opslagene i fællesskab og deres forskellige indslag vendes efter behov.

19 19 / act /RESPEKT / Vox pop hvad mener andre? Lektion 2-3: Klassen samles på stole i en halvcirkel med åbning mod tavlen. En elev skriver på tavlen: spørgegrupper til voxpop. Du fortæller klassen, at man ofte når man laver undersøgelser undersøger, om der er forskel på, hvad forskellige grupper af mennesker, fx unge og ældre eller mænd og kvinder, mener om den samme ting. Måske kan man iagttage et mønster i, hvordan mænd fx har det anderledes med grøntsager end kvinder og man kan spørge sig selv om den mulige årsag til denne forskel. Nu skal klassen prøve at definere fire-fem forskellige grupper af mennesker (informanter), som de ønsker at udspørge om emnet respekt. Det kan være gruppering efter køn, etnicitet, alder eller noget helt andet. Når grupperne er defineret og skrevet på tavlen, fordeler eleverne sig på dem i fire-fem grupper. Alle får nu udleveret KOPIARK 4, som kort gennemgås. Før grupperne går ud for at foretage undersøgelsen, udstyres hver gruppe med kopier af arket, et skriveunderlag og noget at skrive med. Forskellige etiske overvejelser omkring kontakten til fremmede på gaden vendes. Undersøgelsen udføres. Lektion 4-5: Klassen samles igen og sættes gruppevis i samme lokale. I snakker kort om, hvordan feltarbejdet forløb (processen og mødet med informanterne). Herefter sættes grupperne til at analysere svarene fra deres informantgruppe: Er der et mønster i besvarelserne? Er det en bestemt forståelse af respekt, som kommer til udtryk eller er billedet broget? Respekterer alle informanterne menneskerettighederne; dvs. alle menneskers ret til at leve og være fri for overgreb? Grupperne fremlægger deres resultater, og klassen diskuterer eventuelle forskelle i informantgruppernes besvarelser. Hvad kan forskellene eller lighederne skyldes? Er det overhovedet rimeligt, at dele mennesker ind i grupper på baggrund af fx køn eller etnicitet? Hvilke fordomme har været på spil i grupperne og er nogle fordomme blevet bekræftet eller måske skudt ned? Til slut kan grupperne sættes til at renskrive deres besvarelser, som fx hænges op i en frise på væggen.

20 20 / act /RESPEKT / Respekt i Afrika RESPEKT I AFRIKA Tidsramme: 1-3 lektioner Materialer: Tavle, elevmappe, magasin, kopiark 5, skriveunderlag m.m. Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): Søge information på en systematisk og kritisk måde (D) Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål (D) Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer (D) Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål (D) Kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer (D) FREMGANGSMÅDE: Hvis du kun ønsker at afsætte 1 lektion, kan opslaget om Respekt i Afrika læses højt i klassen, og de enkelte faktuelle oplysninger om Afrika diskuteres og sammenholdes med elevernes egne oplevelser fra hverdagen. Ønsker du at skabe mere udaf-klasselokalet-aktivitet på baggrund af opslaget, kan eleverne gruppevis få til opgave at lave en hurtig spørgeundersøgelse blandt ældre mennesker i lokalområdet det kan være ved busstoppestedet, i bussen, i supermarkedet eller andetsteds. I kan bruge KOPIARK 5 til dette formål. Inden afgang fra klassen kan I med fordel tale om, hvordan man henvender sig respektfuldt til fremmede mennesker på gaden. Efter undersøgelsen vendes elevernes indsamlede svar, og I taler eventuelt om, hvordan eleverne oplevede at blive mødt på gaden med respekt, fordomsfuldhed eller..?

21 21 / act /RESPEKT / Respekt smitter! RESPEKT SMITTER! Tidsramme: 1 lektion Materialer: Tavle, elevmappe, magasinet, kopiark 6 Fælles Mål: Sammenligne forskellige bolig- og familieformer (UEA) Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner (SSF) Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk (SSF) Opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund (SSF) FREMGANGSMÅDE: I denne aktivitet lægges der op til en analytisk snak om, at evnen til at respektere andre hænger sammen med, om man selv oplever at blive respekteret, fx af sine forældre. Hvorfor er nogle børn fx truende og aggressive og overtræder andres grænser? Måske er de ikke blevet respekteret hjemmefra og har derfor ikke lært at respektere andre. Og når man bliver dårligt behandlet, bliver man vred og har brug for at komme af med sin vrede og føle sig ovenpå igen det går nogle gange ud over uskyldige Start med at udlevere KOPIARK 6. Eleverne læser indenad historien på arket. Efter læsningen diskuterer I, hvad det er, som sker: Hvilke konflikter og følelser kan eleverne iagttage hos de involverede personer, og hvordan mener de, at konflikterne/følelserne opstår? Hvordan hænger historierne sammen med emnet respekt? Kender eleverne til noget lignende fra deres eget eller klassens liv? Opslaget Må man tale grimt til andre..? kan med fordel inddrages her også. Afslutningsvis tester eleverne sig selv ved hjælp af Hvor vild er din respekt? i elevbogen.

22 22 / act /RESPEKT / Respekterer du dig selv? RESPEKTERER DU DIG SELV? Tidsramme: 1 lektion Materialer: Tavle, elevmappe Fælles Mål (Trinmål efter 6. klassetrin): Beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet (SSF) Kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre (SSF) Diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv (UEA) FREMGANGSMÅDE: Som afslutning på emnearbejdet kan du tage en snak med klassen om selvrespekt: Kan man respektere sig selv, og hvad vil det i så fald sige? Hvordan udviser man respekt for sig selv og fx sin krop? Hvad skal der til for at man kan føle selvrespekt, og i hvilke situationer oplever man at miste den? Er der en sammenhæng mellem ens egen selvrespekt og den respekt, andre møder én med? Er DU værd at respektere? Lad eventuelt eleverne lave deres egne selvrespekt-erklæringer (til brug ved spejlet om morgenen), som trækker på tanker om alles menneskeværd og menneskerettigheder. Inspirationen kan komme fra moderne positiv psykologi, som benytter sig af formuleringer som fx jeg har ligeså meget ret til at leve og være her som alle andre.

23 23 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 1 HVAD ER RESPEKT? 1. Mikkel: Har din lillesøster respekt for dig? Sæt kryds i ja, nej eller måske ud for hver samtale. Du skal ikke tænke på, hvad der er det rigtige svar. Det findes ikke. Sæt kryds ud fra, hvad du selv mener. Oliver: Ja, hun gør altid som jeg siger, for hun ved, at jeg slår hende, hvis hun ikke gør det. Har Olivers lillesøster respekt for Oliver? Ja Nej Måske 2. Leila: Har du respekt for din mor? Nanna: Det ved jeg ikke, men jeg synes da, at hun er ret klog og god til en masse ting. Hun er også god at gå i tøjbutikker med, fordi hun ved meget om tøj. Har Nanna respekt for sin mor? Ja Nej Måske 3. Nabil: Har du respekt for din far? Mikkel: Ja, er du sindssyg! Når han kommer hjem, så gør man hvad der bliver sagt, ellers får man en på hovedet! Har Mikkel respekt for sin far? Ja Nej Måske 4. Niklas: Har du respekt for gamle mennesker? Aisha: Altså, ikke bare fordi de er gamle, nej. Men jeg prøver da altid at forstå andre mennesker og tale venligt til andre. Har Aisha respekt for gamle mennesker? Ja Nej Måske 5. Niklas: Har du respekt for folk, der kan løbe en maraton? Karl: Ja, det er vildt sejt! Det gad jeg godt kunne. De må jo være vildt stærke. Har Karl respekt for maraton-løbere? Ja Nej Måske

24 24 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 2 HVEM ER HVEM? Her på billederne ser I fire personer. Diskuter i gruppen, hvem I tror, de er. Forestil jer, hvor de bor og hvad de arbejder med. Snak også om, hvad I synes om dem, og hvorfor I synes det.

25 25 / act / RESPEKT / Kopiark KOPIARK 3 FAMILIETRÆ: HVOR KOMM ER DU FRA? OLDEMOR OLDEMOR OLDEFAR OLDEMOR OLDEMOR OLDEFAR OLDEFAR OLDEFAR FARMOR MORFAR FARFAR MORMOR FAR MOR MIG

26 26 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 4 SPØRGEUNDERSØGELSE: HVEM RESPEKTERER DU? BAGGRUNDSINFORMATION: Fornavn: Fødeby/fødeland: Alder: Beskæftigelse/uddannelse: Køn (her skriver I selv, uden at spørge): 1. Hvad er respekt i én sætning! 2. Nævn to personer, som du har stor respekt for: 3. Hvorfor respekterer du dem? 4. Hvem tror du respekterer dig og hvorfor? 5. Er der nogen, som du gerne vil have skal respektere dig mere? 6. Hvordan viser du respekt overfor andre mennesker i én sætning? 7. Er der nogle mennesker, som ikke fortjener respekt? 8. Hvordan tror du, det er ikke at blive mødt med respekt?

27 27 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 5 FØLER DU DIG RESPEKTERET AF UNGE MENNESKER? BAGGRUNDSINFORMATION: Fornavn: Alder: Køn (spørg ikke, skriv selv): Hvor er du født?: 1. Føler du, at børn og unge respekterer dig? 2. Kan du give eksempler på dette? 3. Var forholdet mellem børn og unge anderledes, da du var ung? Giv eksempler. 4. Hvordan vil du gerne respekteres (gode råd til børn og unge)?

28 28 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 6 HVAD GÅR DER GALT? Jonas og hans mor er på Jonas værelse. Der er rodet, og Jonas har væltet en sodavand på gulvtæppet. Han prøver at tørre det op. Mor: Hvad er det, du har gang i!!!? Har du spillet med fodbolden herinde igen!? Er det sodavand, det der!? Jonas: Nej, jeg kom til at vælte det, fordi Mor: Nu må du fan me holde op. Jeg er SÅ træt af, at du ikke passer på dine ting!! Du kan ikke få det op med det der lille stykke papir! Gå ud og tag et viskestykke! Jonas går ud og henter et viskestykke. Da Jonas har ryddet op, går han ned på gaden og mødes med en ven. De møder Emil og Deniz, to yngre drenge, som også bor i gården. De to små er ved at holde loppemarked på et tæppe på fortorvet. Emil og Deniz: Hallo, kom og køb, kom og køb, køb nu Jonas: Tror I, jeg gider købe jeres barnlige legetøj, tror I, jeg er en baby eller hvad!? I fylder det hele, flyt det dog, så folk kan komme forbi! Jonas og hans ven går videre, og vennen siger: Du var da lidt streng ved dem. De er jo bare små rollinger! SPØRGSMÅL 1. Hvilke følelser tror I, Jonas oplever, da han bliver skældt ud? 2. Hvad mener I om situationen på værelset? 3. Kunne Jonas mor have gjort noget anderledes? 4. Hvorfor reagerer Jonas, som han gør over for de to drenge på gaden? 5. Hvor kommer det at have respekt for hinanden ind i denne historie? Jonas: Mmm, måske

29 29 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 7 Kære brevkasse Du skal forestille dig, at du er i en vanskelig situation, som du skammer dig over. Det kan være, at du har gjort noget forkert. Eller måske gør nogen i din familie gør dig flov på grund af deres situation eller måde at være på. Du er bange for at andre (fx dine klassekammerater) skal miste respekt for dig, eller for én du holder af, hvis de opdager din hemmelighed. Du ved ikke, hvad du skal tænke om dig selv (eller om den person, du skammer dig over, hvis det er det). Alt dette skriver du et brev om. Brevet er til Lotte (eller Thomas), som svarer på læserbreve i bladet Mig og Dig. Du vil også gerne have hendes (eller hans) råd til, hvordan du skal forholde dig til din hemmelighed. Kære

30 30 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 8 Kære anonym Du er Lotte (eller Thomas), som er ansat på bladet Mig og Dig. Du læser anonyme breve fra læsere, som har brug for hjælp og vejledning. Du har fået brev fra én, som er rigtig ked af det, og nu skal du skrive et svar til vedkommende. Du ved, at det er vigtigt, at du formulerer dig på en respektfuld og venlig måde. Du vil også gerne fortælle brevskriveren noget om, hvordan vedkommende kan holde fast i sin respekt for sig selv og andre personer, som måske er i vanskeligheder eller har det dårligt. Skriv dit svar her i boksen. Kære

31 31 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 9 Dilemma: Hvem har ret til at leve? Som I kan se på billedet i magasinet, har der været frygtelige skudkampe i byen i Kumistan. I vil gerne hjælpe de sårede, men har kun plads til én i ambulancen. Men hvem af personerne har mest fortjent medlidenhed og menneskelig respekt? Er der nogen, hvis liv skal respekteres mere/mindre end de andres? Og hvorfor? Inden I vælger, hvem I tager med i ambulancen, skal I tænke over, hvad der taler for og imod jeres valg. Hvad taler for, at det fx er pigens liv, I vælger at respektere? Og hvad taler for, at det er én af de andres? Giv for hver af personerne to argumenter for og to imod, at det skal være denne person I redder. Skriv jeres stikord ned her på arket.

32 32 / act /RESPEKT / Kopiark KOPIARK 10 Test din hukommelse! Sæt kryds ved det rigtige svar. Måske er flere svarmuligheder rigtige? Når man er anonym er man god til at få andre med på sine ideer kender folk ikke ens navn og identitet lægger folk ikke så meget mærke til en En konflikt er en dessert som er meget populær i hele verden når nogle personer er uenige, vrede på hinanden, oppe at slås Informanter er sådan nogle man kan stille spørgsmål til, når man undersøger noget folk som ikke længere kan arbejde, fordi de er syge Din etnicitet er det kort du får udleveret, når du bliver 18 år dine forældres og forfædres baggrund (dansk, tyrkisk, kinesisk osv.) Etik er at tænke over hvordan man bedst vinder en kamp eller et spil hvordan mennesker bør være overfor hinanden, overfor dyr, naturen m.m. Man laver en voxpop ved at putte rigtig meget voks i håret, og sætte det op i en spids spørge folk på gaden om deres mening Menneskerettigheder er alt det mærkelige, mennesker kan finde på nogle regler for, hvordan mennesker skal behandle hinanden En konvention er en måde at forsvare sig på, som man brugte i gamle dage et sæt regler, som man bliver enige om igennem forhandling, og som fortæller, hvordan noget skal gøres nu og i fremtiden Hjælpe-organisationer arbejder med at. tilbyde hjælp for store virksomheder få mad, penge, medicin, vejledning m.m. ud til mennesker i vanskeligheder Hvis du er neutral, betyder det at. du hverken holder med den ene eller den anden i en konflikt er særligt dygtig til at kende forskel på god og dårlig opførsel Et dilemma er når man ikke ved, hvad man skal vælge i en svær situation, fordi alle valg virker forkerte et skyderi, hvor mange bliver dræbt Hvis du har status blandt dine venner, betyder det at du altid kan låne penge de respekterer dig meget En fordom er den betaling, som præsten eller imamen får, når nogen skal giftes din holdning til nogen, som du ikke kender personligt, men som du tror, at du ved noget om

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Lærervejledning/ Man skal være vildt stærk! Jeg er vild med fart og med at skrue på maskinen! 11-årige Pelle går til ballet

Lærervejledning/ Man skal være vildt stærk! Jeg er vild med fart og med at skrue på maskinen! 11-årige Pelle går til ballet 1 / act /PIGELIV-DRENGELIV / Bla blablabblabla Lærervejledning/ voxpop Kan drenge have langt hår? Kan piger have kort hår? Diana ville hellere have været en dreng 11-årige Pelle går til ballet Man skal

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Du og din familie. Uddannelse og Job

Du og din familie. Uddannelse og Job Du og din familie Uddannelse og Job Titel: Anbefalet klassetrin: Beskrivelse: Tidsforbrug: Du og din familie 2. - 3. klasse I dette forløb vil eleverne arbejde med forskellige måder at leve på, de skal

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Dit barns læring. = et fælles ansvar

Dit barns læring. = et fælles ansvar Dit barns læring = et fælles ansvar Indhold Kære forælder Indledning... 3 Integritet og selvstændighed... 4-5 Trivsel og tryghed... 6-7 Sociale kompetencer... 8-9 Kommunikation og sprog... 10-11 Læringskompetence...

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 2

Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Program Guitaren i hånden. 1. tænk, 2. tal, 3. reflekter I dag: Assertionstræning Dvs. jeg taler mindre, I taler mere. Mindset i praksis. Fokus på hvad andre gør

Læs mere

Se min skygge. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Se min skygge. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU Se min skygge Se min skygge Fra 6 år 2011 UNDERVISNINGSMATERIALE indholdsfortegnelse Om forestillingen... 3 3 Introduktion til læreren... 4 4 Workshops... 5 5 At åbne for kunstnerisk oplevelse... 6 Filosofisk

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere