Medlemsblad til vinens venner. Nr. 47 April Formanden har ordet:

Transkript

1 Vor Vin Vordingborg Vinklub Medlemsblad til vinens venner Nr. 47 April 2014 Formanden har ordet: Et spændende vin år er allerede godt i gang. Det bliver i år 2014 et år lidt ud over de øvrige vin år i Vordingborg Vinklub, idet Vinklubben til september kan fejre halv rundt jubilæum 15 år, og samtidig har Vinklubben arrangerer en spændende Vin rejse til Alsace, ligeledes til september. Året startede med den ordinære generalforsamling med efterfølgende medlemsmøde, hvor der var et rigtigt flot fremmøde. Vinklubbens medlemsmøde her i marts, hvor emnet var Riesling og Pinot Noir, havde ligeledes et rigtigt flot fremmøde, og vi kunne samtidig byde velkommen til nye medlemmer. Denne aften fik Vinklubben en klubsang, som en af Vinklubbens medlemmer så flot havde sørget for, så den vil vi fremover starte vores medlemsmøder med, tak for det gode initiativ J. Vinklubbens næste medlemsmøde er den 26. maj, hvor vi arbejder med emnerne vine fra Mallorca og Argentina. Igen håber vi på, at der vil være et stort fremmøde. Efter flere opfordringer fra jer medlemmer har vinklubben arrangeret en spændende Vin rejse til Alsace, hvor vi vil få nogle unikke vin oplevelser. Der er stadig nogle pladser ledige, tag med og oplev dette smukke vinområde og dets skønne vine. Vel mødt til Vinklubbens arrangementer. Annie : )

2 Bordeaux til minipris De bedste bordeauxslotte har så skrappe kvalitetskrav, at deres andensorteringsvine kan være en stor og relativ billig fornøjelse. I Bordeaux er der lang tradition for, at de berømte slotte sælger en andensorteringsvin, kaldet andenvinen. Den blandes ud fra de vine, som ikke lever 100 procent op til slottes ry, og der står som regel ikke Château på etiketten. For eksempel hedder Château Latours andenvin Les Forts de latour. Mens Chateau Lafites hedder Carruades de Lafite-Rothschild. Andenvinene er lavet på de samme druer dog ofte fra de yngste vinplanter og efter samme metoder som de berømte førstevine. Så man kommer tæt på den ægte vare. Det kan sammenlignes med at købe en Seat fra den Volkswagen-ejede bilfabrik i Spanien. At priserne er lave, skyldes narturligvis at kvaliteten er lavere, men nok også at andenvinene ikke har sammen snobeffekt som førstevinene. Så hvis man interesserer sig mere for at smage slottes stil, end at der står Château på etiketten, så er det en rigtig god ide at købe andenvinen. Vin af økologiske druer Reglerne for økologisk vin er blevet ændret inden for de sidste par år, og dette kan desværre godt give anledning til lidt forvirring. Tidligere var det kun tilladt at anprise, at de anvendte druer var dyrket økologisk, da ikke hele vinproduktionen som sådan var mulig at kalde økologisk. I starten af 2012 blev der vedtaget EU regler for vilkårene for fremstilling af økologisk vin. Det betyder at der nu er regler for både dyrkningen af de økologiske druer og for brugen af tilsætningsstoffer og hjælpestoffer i vinproduktionen. Reglerne trådte i kraft med virkning fra august Derfor vil den vin, som må kaldes økologisk og som må markedsføres med det europæiske økologi logo eller det danske Ø, være fra og med årgang 2012, når der er tale om europæisk, nordamerikansk og chilensk vin, og fra og med årgang 2013, når der er tale om vin fra resten af verden. Vine der er ældre end ovenstående må fortsat kun anprises for at være fremstillet af økologisk dyrkede druer. Det røde Ø (uden teksten statskontrolleret ), må gerne anvendes i forbindelse med markedsføring af økologiske vine, selv om vinen er dyrket og tappet uden for Danmark, og derfor er under økologikontrol fra et andet lands myndigheder. Men det røde Ø og det europæiske økologi logo må derimod ikke anvendes når man markedsfører vin der er fremstillet af druer, der er høstet før august 2012, med mindre de er fra Chile.

3 Hvad der har indflydelse på vinens kvalitet og smag: Det vigtigste er, at druerne modnes optimalt, afhængig af den vin der ønskes. Generelt kan det siges, at bliver temperaturen for høj, mister druen sin syre og dermed friskhed. Bliver temperaturen derimod for lav, modnes druerne ikke tilstrækkeligt og de vil indeholde en overvægt af syre. Nogle sorter kræver mange solskinstimer for at modne. De modner derfor sent i kølige egne, hvis de overhovedet bliver modne. Andre sorter kræver få solskinstimer og har derfor risiko for at blive overmodne i meget varme egne. For at komplicere forholdene yderligere, har mange delikate sorter, som fx Pinot Noir, bedst af at modne langsomt. Det er altså ikke altid nok at druen modnes, det skal også ske på den rigtige måde, for at yde sit bedste. For meget nedbør kan udvande druerne og føre til svampeangreb. Jo tyndere skallen på druen er, jo mere sårbar er den også. Druesorternes forskelligartede karakteristika gør, at nogle sorter udelukkende er plantet få steder i verden, mens andre tilpasningsvenlige er at finde over alt på kloden. Det er i høj grad geografien og klimaet som afgør, hvilke sorter der har lokalt gode vækstbetingelser. Gunstige forhold for vinstokken: Det gælder om at finde det stykke jord, som har de mest gunstige forhold af sol, vand og varme. Det er ikke i sig selv nok at de tre ting er til stede, de skal også være det i de helt rigtige mængder. Der må hverken være for varmt eller for koldt, men temperaturen må meget gerne svinge i takt med dagen, så druerne afkøles om natten og opvarmes om dagen. Det er de færreste steder på jorden, hvor alle tre dele er perfekt fordelt. I Nordeuropa, hvor vi finder Tyskland, det nordlige Frankrig, herunder Bourgogne, og nu også Danmark er temperaturen til den kølige side. Samtidig lurer hård vind, kraftig nedbør, hagl og sågar frost, altid om hjørnet. I Sydeuropa finder vi Spanien, der sammen med Sydamerika, Australien og Sydafrika, ikke har problemer med for lidt varme, her er problemet ofte det modsatte. Vejret er for varmt og der falder jævnligt for lidt nedbør. Alle disse klimatiske forhold skal vinbonden forsøge at kompensere for og udnytte. Ved at plante vinstokken adskillige hundrede eller tusinde meter over havet, kan temperaturen sænkes betragteligt. Ved at anlægge vinmarker ude ved kysten, kan der nydes godt af havets lavere temperatur og kølige vindstrøg. Kunstvanding kan kompensere for manglende nedbør. Er der til gengæld for lidt sol, kan vinstokkene plantes på sydvendte skråninger. Det giver flere solskinstimer end en flad mark. Vinmarkens geografiske placering og mikroklima har altså kolossal betydning for, om de rette forhold for vindyrkning er til stede. Fortsættes næste side...

4 ..Fortsat Afgørende faktorer for klimaet Bredde- og længdegrad Placering ift. kyster og søer Højden over havets overflade Jordbund Jorden skal være veldrænet Sten og grus er drænende Mørk jord holder på varmen Fortsættes herunder....fortsat Jordbundens indflydelse og vigtighed for vinens smag, diskuteres stadig. Det er en debat hvor fronterne er trukket op af den nye og den gamle vinverden. I den gamle verden er det især Frankrig, som argumenterer for, at vin i høj grad er et produkt af sit terroir og derfor også af jordbunden. Den nye verden mener derimod, at den afgørende forskel på kvaliteten skyldes klimatiske forhold. Fransk vin sælges i høj grad på sit terroir. Forskellen på en vin fra Pauillac og Saint Julien er således ikke meget mere end nogle km., hvorfor klimaet praktisk talt er identisk. Ikke helt overraskende, forskes der fra fransk side meget i netop jordbundens betydning for vin. At jordbunden spiller en faktor for den endelige vin, erfares på mange vinetiketten, hvor jordbundens sammensætning ofte er udførligt beskrevet. Den afgørende egenskab for en jordbund er permeabilitet. Det er et mål for hvor godt jorden holder på vandet. Frugtbart og dårligt drænet jord resulterer i et højt høstudbytte, hvilket giver mindre intense druer og i sidste ende dårligere vin. Veldrænet jord kan skyldes jordbundens sammensætning, mens også skråninger har en gunstig effekt på dræning. Det kan forklarer, hvorfor skråninger så ofte nævnes i vinsammenhænge. Skråninger indgår ofte i vinens eller områdets navn, eksempelvis côtes i Frankrig og colli i Italien. Nu angiver man aldrig permabilitet på etiketten, i stedet angives jordbundens sammensætning. Det siger næsten sig selv, at tykt og klæbrigt ler holder godt på nedbør, mens grus og sten holder dårligt på nedbør. Vinstokke plantet i meget grusholdigt jord, kræver derfor større mængder nedbør, mens vinstokke plantet i ler, kræver god dræning, for ikke at drukne. I Bordeaux er denne forskel meget udtalt: I Médoc indeholder jordbunden store mængder grus, hvilket især passer Cabernet Sauvignon godt. De fleste vine fra Médoc og områdets cru'er, består primært af Cabernet Sauvignon. Bevæger vi os nogle km. længere mod øst, finder vi Pomerol og St. Emilion. Her er jordbunden fuld af ler og den primære sort er nu Merlot, som trives langt bedre end Cabernet Sauvignon her. Det er altså ikke tilfældigt, at de store vine på Cabernet kommer fra Médoc, mens de store på Merlot kommer fra højrebredden.jordens farve har også stor betydning for vinen. Mørk jord absorberer solens varme meget bedre end rødt eller lyst jord. Det er især vigtigt om natten, hvor temperaturen falder. Her vil den sorte jord stadig afgive varme, hvilket især er vigtigt i kølige regioner.endelig mener mange, at jordbundens mineralske og kemiske sammensætning afgiver smag til druerne. Dette område er dog stadig meget dårligt forskningsmæssigt belyst, hvorfor vi faktisk ikke ved meget om det.

5 Lidt vin citater Champagne er bedst når den er tør, kølig og gratis (W. Churchill). Det er med mænd som med vin. Alderen gør de dårlige sure og de gode bedre (Cicero). Vinen er måltidets intellektuelle del. Kødet er blot den materielle (Alexandre Dumas) Vinen lever længere end et menneske; lad os derfor drikke som svampe, for vin er liv (Trimalchio). Den som ikke kan lide vin har andre langt værre laster (spansk). Man er ikke beruset hvis man kan ligge på gulvet uden at holde fast (Dean Martin) En sænkning af spændingen i blokarrene medfører træthed, svækkelse af almentilstanden og energiløshed. Denne tilstand kræver altid tilskud af vin (Emmerick A. Maury Vin kalender: Medlemsmøde 26. maj 2014 Argentina - Et unikt vinland for frembringelse af store vine Vin rejse til Alsace sep. Som opfølgning på vores dejlige Alsace aften sidste år, og efter flere opfordringer fra jer medlemmer, byder Vinklubben Velkommen til denne spændende Vin rejse Praktiske oplysninger: Formand: Kasserer: Sekretær: Annie Holm Pedersen Nyråd. Tlf ahp-vin@nyraad.net Bjarne Pilegaard Mern. Tlf bjarne@3phuman.dk Benny Henriksen henriksen@nyraad.net Best.medlem: Elise (Lise) Jakobsen elisejac@live.dk Best.medlem: Oluf Ewertsen olufewertsen@mail.dk Best.suppl Ruth Nygaard kringelbk@dlgtele.dk Medlemsmøde/Jubilæumsfest September! Den 22. sep. kan Vinklubben fejre 15 års fødselsdag, og det skal naturligvis fejres. Dato, tid og sted for denne markering kommer senere Nyd vinens glæder Og Del med andre. Revisorer: Bladudvalg: Webside: Bent Holz Hansen John Jensen Per Fjord Oluf Ewertsen blad@vor-vin.dk info@vor-vin.dk