Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri"

Transkript

1 Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 6 Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Hvor mange fisk (med specifikation af torsk) vurderes de danske bestande af sæler at konsumere totalt? Og hvor mange fisk (med specifikation af torsk) konsumerer den danske population af gråsæler i Østersøen? (jf. spm. 361 & spm 365) 3 DCE s vurdering af relationen mellem gråsæl og torskebestande i Østersøen jf. artiklen Could Seals Prevent Cod recovery in the Baltic Sea (jf. spm. 361), herunder en vurdering af, hvilken forvaltning (sammenlignet med den nugældende) der kan sikre, at både gråsælbestande og torskebestande begge vil kunne stige de kommende år 4 Hvilke faktorer har betydning for udvikling af sælpest i danske sælpopulationer? Er jagt på sæler en metode, der kan forebygge sælpest? (jf. spm 364) 4 En udredning af, hvilke kriterier DCE har fastlagt for gunstig bevaringsstatus for spættet sæl og gråsæl jf. habitatdirektivet 5 Hvad skal der til for at gråsæl (igen) kan opnå en gunstig bevaringsstatus i Danmark? 5 Litteratur 6 2

3 Hvor mange fisk (med specifikation af torsk) vurderes de danske bestande af sæler at konsumere totalt? Og hvor mange fisk (med specifikation af torsk) konsumerer den danske population af gråsæler i Østersøen? (jf. spm. 361 & spm 365) Det er vigtigt at gøre opmærksom på at der findes to sælarter i Danmark med meget forskellig levevis og populationsstatus. Gråsæl: Der findes ikke en dansk population af gråsæler i Østersøen. Gråsælen er et meget mobilt dyr og hvert individ kan færdes i store dele af Østersøen. Vi har f.eks., maksimalt registreret 5 ynglende hunner pr. år i Danmark, hvilket viser at det store flertal af de gråsæler vi ser i Danmark kun er på besøg i en del af året. Et groft overslag tyder på at ca gråsæler besøger de danske farvande på kortere eller længere visit. Gråsælers fødeindtag er af minimal betydning sammenholdt med Østersøens produktivitet af fisk, men kan have en effekt på enkelte arter/bestande af fisk. Vi har ikke nogen nøjagtig viden om hvilke fisk gråsæler lever af i den danske del af Østersøen. I den tilstødende svenske del af Østersøen er de vigtigste fødeemner sild og brisling, efterfulgt af torsk (Lundström et al. 2010). Der er usikkerhed omkring graden af konkurrence mellem sæler og fiskeri. Gråsæler tager generelt torsk i mindre størrelse end fiskeriet (Lundström 2012). Det vurderes at hver gråsæl indtager godt 3 kg fisk/dag i Østersøen. Der er antageligt ca gråsæler i hele Østersøen (HELCOM 2012, tallet tillagt ca. 30% sæler, der antages ikke at være på hvilepladserne under optællingen), og torsk udgør kun en meget lille del af deres føde (<5%), da den dels ikke er sælernes foretrukne fødeemne, og dels kun findes i større antal den sydlige Østersø. Dvs. at et groft overslag viser at alle gråsæler i Østersøen konsumerer ca tons torsk om året i forhold til tons torsk som blev landet i det samlede østersøfiskeri i 2012, dette svarer til ca. 2,8%. ( 3/cod-2532_ pdf; /cod-2224_ pdf). Ser man kun på den danske del af fiskeriet (jf. ovenstående kilder fra ICES) blev der fanget ca tons torsk i alt i 2012 hvoraf ca tons blev fanget i garn/langline og resten i trawl. Hvis man antager at de ca gråsæler der besøger danske farvande udelukkende spiser torsk året rundt betyder det at de spiser ca tons torsk altså ca. 5% af de danske landinger. Det skal understreges at et økosystem ikke kan betragtes som et nulsumsspil, hvor fisk, der ikke indtages af sæler automatisk er tilgængelige for fiskeriet. MacKenzie et al. (2011) har modelleret udviklingen i torskebestanden i Østersøen ud fra tilgængelig viden om miljøforhold, fiskeri og sælers prædation, og vurderer at sælerne ikke forhindrer at torskebestanden kommer sig og at udviklingen i fiskeriet af torsk og Østersøens saltholdighed vil have væsentlig større betydning end sælerne for torskebestandens udvikling. Spættet sæl: Spættet sæls fødevalg i Danmark er undersøgt i Andersen et al. (2007) hvor Limfjorden ( ) og den vestlige Østersø (Rødsand, ) blev undersøgt. De spættede sæler i Limfjorden spiste ikke torsk, mens ca. 35% af fødegrundlaget var torsk i den vestlige Østersø. Populationen af spættet sæl i den vestlige Østersø (inkl. svenske lokaliteter) var omkring 1300 individer i 3

4 2012 (Sveegaard et al. 2013) hvilket vil sige at denne population spiser næsten 500 ton torsk om året. Det vides ikke hvor stor en andel torsk udgør hos spættet sæl i Kattegat og Vadehavet. DCE s vurdering af relationen mellem gråsæl og torskebestande i Østersøen jf. artiklen Could Seals Prevent Cod recovery in the Baltic Sea (jf. spm. 361), herunder en vurdering af, hvilken forvaltning (sammenlignet med den nugældende) der kan sikre, at både gråsælbestande og torskebestande begge vil kunne stige de kommende år Artiklen viser i en fremskrivning, at en stigende bestand af gråsæler på op til individer (svarende til estimatet for år 1900) frem til år 2089, ikke vil forhindre en stigende bestand af torsk i Østersøen til et niveau der ligger højere end de seneste årtiers gennemsnit. Denne fremskrivning er lavet under forudsætning af at fiskeritrykket ligger på det nuværende niveau og at iltforholdene ikke ændrer sig markant. Analysen viser også, at fiskeriet og iltforholdene har langt større indflydelse på torskebestanden end gråsælerne. Jævnfør ovenstående artikel har fiskeriet den største betydning for torskebestanden i Østersøen. Derfor vil regulering af fiskeriet være den mest effektive måde at sikre torskebestanden i Østersøen for fremtiden. Torsk er ikke et vigtigt fødeemne for sælerne, der vurderes at kunne trives i vores farvande uden en torskebestand. Artiklens konklusion er derfor, at vi kan sikre en reetablering af både torske- og gråsæl-populationerne, hvis iltforholdene i Østersøen ikke forringes og fiskeritrykket holdes på det nuværende niveau. Hvilke faktorer har betydning for udvikling af sælpest i danske sælpopulationer? Er jagt på sæler en metode, der kan forebygge sælpest? (jf. spm 364) Den såkaldte sælpest eller PDV (Phocine Distemper Virus) er en virus der er beslægtet med mæslinger. Gråsæler dør kun meget sjældent af PDV, og sygdommen har således kun betydning for forvaltning af spættet sæl, der i de to seneste udbrud har haft omkring 50 % dødelighed. Individer der er blevet udsat for sygdommen og overlever er herefter immune; dette var tilfældet for de spættede sæler der overlevede den seneste epidemi i De spættede sæler der er født siden da er modtagelige overfor sygdommen og kan således smittes med den. Forudsætningen for en epidemi er, at der er et vist antal modtagelige sæler der kan sprede sygdommen og at virusset er til stede. Virusset kommer fra de arktiske sælarter og transporteres via disse arter eller evt. gråsæler til de sydligere farvande hvor spættet sæl lever (Harkonen et al. 2006). Dette sker åbenbart uhyre sjældent og ingen ved om vi får en PDV epidemi igen. De sæler der døde under de to epidemier i 1988 og 2002 var ikke i dårlig kondition, samtidig var dødeligheden omtrent den samme uanset tætheden af sæler eller fødegrundlaget i et område. Epidemiernes opståen eller dødelighedsrater er derfor ikke relateret til populationernes størrelse eller sundhedstilstand. Vi vurderer derfor at jagt ikke kan forhindre en fremtidig spredning af PDV. Reduktioner i bestandene af spættede sæler vil tværtimod reducere bestandenes evne til at overleve de fluktuationer i bestandene som epidemierne medfører. 4

5 En udredning af, hvilke kriterier DCE har fastlagt for gunstig bevaringsstatus for spættet sæl og gråsæl jf. habitatdirektivet De kriterier vi lagde til grund for vurderingen af gunstig bevaringsstatus ifm. Artikel 17 indrapporteringen under Habitatdirektivet i 2013 var: 1. Bestande af en størrelse der sandsynliggør langsigtet levedygtighed af arten i Danmark. I Danmark har vi fire populationer af spættet sæl (Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø) og to populationer af gråsæl (Nordsøen/Kattegat og Østersøen). Ved at anvende HEL- COM s anbefaling for gråsæler i Østersøen på minimum individer (Limit Reference Level også kaldet Safe Biological Level eller Minimum Viable Population Size) for at sikre populationernes langsigtede overlevelse, betyder det at alle ovenstående seks populationer på nær spættet sæl i Limfjorden og den vestlige Østersø er over dette niveau på internationalt plan. Inden for Danmarks grænser er de to populationer af gråsæler dog langt under individer og kun 1-5 unger fra østersøpopulationen og ingen fra nordsøpopulationen var resultatet af gråsælens yngleaktivitet i Danmark i de seneste 10 år. Populationernes størrelser i relation til Limit Reference Level, habitatets størrelse og egnethed, antallet af ynglende sæler og bestandenes udvikling over en årrække indgår i en samlet vurdering af bevaringsstatus for de enkelte bestande. 2. Udbredelse af arten til alle egnede habitater i Danmark. Spættet sæls bevaringsstatus vurderes som gunstig i både den baltiske og atlantiske region pga. store, levedygtige bestande i hhv. Vadehavet og Kattegat, selvom bestandene i Limfjorden og den vestlige Østersø er mindre og mere sårbare. Gråsælerne i Danmark stammer fra to store levedygtige bestande i hhv. Vadehavet og Østersøen. Gråsælernes antal og udbredelse i Danmark vurderes imidlertid som meget langt under områdets bæreevne, og arten har kun én fast yngleplads i Danmark (Rødsand ved Falster) hvor der siden 2004 maksimalt er registreret 5 ynglende hunner på et år. Hvad skal der til for at gråsæl (igen) kan opnå en gunstig bevaringsstatus i Danmark? Det vurderes at gråsælerne under den nuværende forvaltning, hvor kun et mindre antal gråsæler vil blive reguleret omkring fiskeredskaber, vil kunne opnå gunstig bevaringsstatus i Danmark i løbet af de næste årtier. Da gråsælerne er meget konservative mht. deres yngleområde, vil man ikke kunne forvente at de gråsæler, der kun besøger de danske farvande vil begynde at yngle. I den forbindelse er det helt afgørende at beskytte de individer der yngler og fødes i Danmark. Tidligere var gråsælen den mest talrige sælart i Danmark og dens naturlige udbredelse omfatter alle de danske farvande. Hvis de to ovenstående kriterier skal være opfyldt kræver det at både Nordsø og Østersø populationerne får lov at brede sig og etablere ynglebestande på flere lokaliteter end tilfældet er i dag. Limit Reference Level på individer er ikke afgørende for gråsæler i Danmark da dette tal refererer til en genetisk pulje, som for begge gråsælpopulationer er opfyldt på internationalt plan. 5

6 Litteratur Andersen, S. M., J. Teilmann, P. B. Harders, E. H. Hansen, and D. Hjøllund Diet of harbour seals and great cormorants in Limfjord, Denmark: interspecific competition and interaction with fishery. ICES Journal of Marine Science 64: Harkonen, T., R. Dietz, P. Reijnders, J. Teilmann, K. Harding, A. Hall, S. Brasseur, U. Siebert, S. J. Goodman, P. D. Jepson, T. D. Rasmussen, and P. Thompson The 1988 and 2002 phocine distemper virus epidemics in European harbour seals. Diseases of Aquatic Organisms 68: HELCOM Seal Baltic grey seal censuses in Helsinki Commission. Lundström, K., O. Hjerne, S. G. Lunneryd, and O. Karlsson Understanding the diet composition of marine mammals: grey seals ( Halichoerus grypus) in the Baltic Sea. ICES Journal of Marine Science 67: Lundström, K Assessment of dietary patterns and prey consumption of marine mammals: Grey seals (Halichoerus grypus) in the Baltic Sea. PhD thesis, University of Gothenburg. MacKenzie, B. R., M. Eero, and H. Ojaveer Could Seals Prevent Cod Recovery in the Baltic Sea? Plos One 6. Sveegaard, S., A. Galatius, and J. Teilmann Havpattedyr, sæler og marsvin. Pages in J. W. Hansen editor. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljøog Energi, Aarhus. 6

Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark

Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. december 2015 Anders Galatius, Rune Dietz, Signe Sveegaard & Jonas Teilmann

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark

Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. maj 2017 Anders Galatius Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark

Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2 Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM SÆLER OG FISKERI I DANMARK

KONFLIKTER MELLEM SÆLER OG FISKERI I DANMARK KONFLIKTER MELLEM SÆLER OG FISKERI I DANMARK baggrund og studier i sælers biologi og interaktioner med fiskeriet Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 184 2016 AU AARHUS

Læs mere

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Sældøden i Danmark 2002

Sældøden i Danmark 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Sældøden i Danmark 2002 Status over indsamling, omfang og prøvetagning af spættet sæl (Phoca vitulina) Arbejdsrapport fra DMU, nr. 177 (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN Foto: Solvin Zankl FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN With funding from Marsvinets forplantning Hun marsvinet føder

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

STRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2014 Beredskabet vedrørende Havpattedyr

STRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2014 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Beredskabet vedrørende Havpattedyr Beredskabet vedrørende Havpattedyr UDARBEJDET AF: Fiskeri og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 67 Esbjerg V TEKST: Lasse Fast Jensen LAYOUT: Charlotte Bie Thøstesen REDAKTION:

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

ARTER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

ARTER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr ARTER 2015 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 209 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ARTER 2015 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Virussygdomme som årsag til massedødsfald blandt danske sæler Alstrup, Aage Kristian Olsen; Jensen, Lasse Fast; Jensen, Trine Hammer

Virussygdomme som årsag til massedødsfald blandt danske sæler Alstrup, Aage Kristian Olsen; Jensen, Lasse Fast; Jensen, Trine Hammer Aalborg Universitet Virussygdomme som årsag til massedødsfald blandt danske sæler Alstrup, Aage Kristian Olsen; Jensen, Lasse Fast; Jensen, Trine Hammer Published in: Dyrlaegemagasinet for Praktiserende

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann

Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri Larsen, Finn; Krog, Carsten; Klaustrup, Mads; Buchmann, Kurt Publication date: 2015 Document Version Publisher final

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Teknisk lovgivning for Østersøen

Teknisk lovgivning for Østersøen Teknisk lovgivning for Østersøen Indledning Siden 1. januar 2006 er forvaltningen af fiskeriet i Østersøen blevet klart forenklet. Efter en bred høring med de berørte aktører vedtog Rådet i november 2005

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24 Juli 2000 VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk rapport vedrørende sæler Rune Dietz, Jonas Teilmann, Afdeling for Arktisk Miljø

Læs mere

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere