Planstrategi. redegørelse. Brønderslev Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi. redegørelse. Brønderslev Kommune"

Transkript

1 Planstrategi redegørelse Brønderslev Kommune

2 Indhold Indledning 3 Den overordnede sammenhæng 5 Den regionale sammenhæng 6 Planlægningen siden sidste revision 8 Befolkningsudvikling 10 Boligudbygning 12 Erhvervsudvikling 14 Jordforsyning og byudvikling 16 Æstetik og kulturværdier 18 Detailhandel 20 Fritid og kultur 22 Børn og unge 24 Social- og sundhedsområdet 26 Trafikken 28 Agenda Det åbne land 32 SWOT-analyse 34 Bilag A: Landsplanredegørelsen 40 Bilag C: Kommuneplantillæg 50 Bilag D: Lokalplaner 51 Bilag E: A-21 relaterede projekter 56 2

3 Indledning Dette hæfte er Brønderslev Kommunes redegørelse for kommuneplanrelevante forhold. Hæftet er første led i den igangsatte kommuneplanrevision og har dannet baggrund for Byrådets debat om strategi, herunder vision og målsætninger for kommunens fremtid. Hæftet er udarbejdet i foråret 2002 og bygger grundlæggende på oplysninger der var tilstede under udarbejdelsen sidste år. Hvor det er skønnet væsentligt er statistik og oplysninger dog ajourført. Kommuneplanstrategien er et selvstændigt, kortfattet dokument, der danner baggrund for udarbejdelsen af kommuneplanforslaget og de kommende års budgetlægning. 3

4 Strategibegrebet Strategi i forbindelse med den fysiske planlægning har længe været på planlæggernes dagsorden i kommunerne. Med ændringen af planloven i 2001 blev planstrategien indført som et lovpligtigt, centralt værktøj for kommunens administration og politikere. At udarbejde en strategi betyder grundlæggende at udføre en analyse af muligheder og begrænsninger i kommunen efterfulgt af en opstilling af langsigtede mål og anvisning af handlingsmuligheder der kan føre frem mod de langsigtede mål. I den løbende planlægningsproces betyder det også at der efter en periode, som optakt til næste planrevision, redegøres for den faktiske udvikling i forhold til den strategiske plan. Den strategiske planlægning vil derfor på en gang være overordnet og langsigtet og konkret og handlingsorienteret. Redgørelse Dette hæfte er en foreløber til udarbejdelsen af en planstrategi for Brønderslev Kommune. Hæftet rummer en fokusering og udbygning af»planredegørelse 2002«i forhold til den fysiske planlægning. Hæftet beskriver den udvikling vi har set indtil nu, de problemer der i øjeblikket presser sig på og giver et rids af hvordan fremtiden tegner sig. Hermed dannes baggrund for at Byrådet kan diskuterer mål for kommunens udvikling i den kommende planperiode. Kommuneplanrevisionen Kommuneplanen er kommunens koordinerende og overordnede plan for den fremtidige udvikling. Som minimum indenfor det fysiske område. Det vil sige fastlæggelse af arealanvendelsen i Brønderslev Kommune. Kommuneplaner skal tages op til revision hvert fjerde år. Brønderslev Kommunes kommuneplan er imidlertid ikke revideret samlet siden vedtagelsen Regeringen det af borgerne, men fx også af den overordnede udvikling i ver- Landsplanredegørelse Nordjyllands Amt Regionplan Brønderslev Kommune Kommuneplan og lokalplaner 4 i Dette hæfte udgør begyndelsen på en omfattende revisionsproces for den samlede kommuneplan for Brønderslev Kommune. Plansystemet Kommuneplanen er bindeledet mellem lands- og regionplanlægningen og de lokalplaner, der udstikker retningslinier for anvendelsen af den enkelte ejendom. I plansystemet skal alle underordnede planniveauer være i overensstemmelse med de overordnede. Derfor må kommuneplanen for eksempel ikke stride mod amtets regionplan. De områder der behandles i kommuneplanlægningen er blandt andre byvækst, veje, trafiksikkerhed og vindmøller. Brønderslev Kommune indgår som en del af de regionale, nationale og internationale sammenhænge. Udviklingen her fastlægges ikke blot i nærområ- Planprocessen Planstrategi Oplysninger om planlægning vurdering af udviklingen strategi for udviklingen beslutning om revision Debat eller særlig debat Behandling af tilkendegivelser. Planstragtegien vedtages med evt. ændringer. Vedtagelsen bekendtgøres offentligt Kommuneplanforslag Debat eller særlig debat Kommuneplan januar 2002 april 2003 maj 2003 juni 2003 juli 2003 september 2003 april 2004 februar 2004 februar 2004 april 2004 medio 2004

5 Den overordnede sammenhæng densøkonomien og af vores placering i Europa. Landsplanredegørelse 2000 Regeringen skal, efter et hvert folketingsvalg, sætte dagsordenen inden for den fysiske planlægning ved at udarbejde en landsplanredegørelse. Redegørelsen peger på udviklingstendenser og lægger op til lovændringer, men den udstikker sjældent egentlige rammer for planlægningen regionalt og lokalt. Seneste landsplanredegørelse er fra 2000, men den ny regering haft sit forslag til en ny redegørelse i høring i løbet af Landsplanredegørelsen er endnu ikke vedtaget endeligt. Den afgåede regerings landsplanredegørelse forholder sig til udviklingen af det videnbaserede samfund og sætter fokus på samspillet mellem erhvervsudvikling og fysisk planlægning. I Bilag A kan man se redegørelsens beskrivelse af erhvervsprofil, kvalifikationer og dynamik. Blandede byfunktioner En af landsplanredegørelsens udmeldinger er at fokus bør flyttes fra den funktionsopdelte planlægning mod den æstetiske planlægning. Fremtidens byer skal være levende og det er et problem i kvarterer hvor alle tager af sted på arbejde kl. 7:30 og kommer hjem igen kl. 16. Boligkvarterer står tomme i dagtimerne, erhvervsområder ligger øde hen om natten. Erhvervsudviklingen bevæger sig i stigende grad mod mere miljøvenlighed. Virksomhederne ønsker også i stigende grad at placerer sig i smukke omgivelser som det længe har været tilfældet med boligerne. Mange virksomhedstyper kan faktisk indpasses i blandede byområder og dermed kan virksomhedernes ønsker opfyldes samtdigt med at blandede funktioner i byerne er med til at sikrer liv i bydelene hele døgnet i modsætning til de hidtidigt planlagte, stærkt funktionsopdelte områder. Blandede byfunktioner er derfor et begreb Byrådet vil indarbejde i den nye kommuneplan. 5 Trafikken Trafikken har været stærkt stigende gennem mange år efterhånden. Fra 1984 til i dag er biltrafikken forøget med 70% og denne vækst fortætter sandsynligvis. Trafikken bidrager med CO 2 til klodens opvarmning og giftige gasser til nærmiljøet. Derfor bør væksten reduceres mest muligt. Det kan blandt andet ske ved at anlægge effektive kollektive transportsystemer og forbedre fremkommeligheden for cyklister og gående. Brønderslev har en god position transportmæssigt med motorvej og jernbane og muligvis fremtidig nærbaneforbindelse til Aalborg. Ny lovgivning Landsplanredegørelsen rummede beskrivelser af de ændringer i planloven der skete i løbet af seneste regeringsperiode og som den kommuneplanrevisionen gennemføres efter. Ændringerne gik bl.a. på strategisk kommuneplanlægning og landdistriktsplanlægning. Planloven er blevet revideret og ændret. I sidste folketingsperiode har et meget stort revisionsarbejde fundet Landsplanredegørelse 2000 s vision for Danmark år Danmark som bindeled mellem Sverige-Norge og det øvrige europa og som del af øreesundsregionen. sted. Kommuner, amter og stat har i samarbejde revideret mulighederne og betingelserne i forhold til kommunernes og amternes overordnede planlægning. Senest er landzoneadministration og detailhandelsplanlægningen overført fra amterne til kommunerne.

6 Den regionale sammenhæng Regionalt set hører Brønderslev Kommune til Aalborgegnen - og er derfor i nogen grad del af det regionale center. Imidlertid er Brønderslev også omdrejningspunkt for handel og lokal service i den nordlige del af Aalborgegnen og i den sydlige del af nordvendsyssel. Regionplan Amtet vedtog en ny regionplan i slutningen af Med en ny regionplan er betingelserne for den kommende planperiode velkendte og vores muligheder for at påvirke indholdet af den kommende regionplan er optimale. Regionplanen rummer mål, strategier og retningslinier for planlægningens administration. Kommuneplanlægning er bundet af regionplanens retningslinier (der naturligvis kan ændres af Amtsrådet). Planen rummer retningslinier for følgende emner: Byer og landdistrikter Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse Ferie og fritid Landskab, natur- og kulturværdier Vandressourcerne. Ved regionplanrevisionen blev der sat fokus på byudvikling, landdistriktsudvikling, kystzoneplanlægning, grundvand, kulturværdier og økologiske forbindelser. Særligt regionplanens bestemmelser om byudvikling og detailhandel vil have indflydelse på den forestående kommuneplanlægning. Dels fordi Brønderslev Kommunes eksisterende arealudlæg i stort omfang overskrider de rammer regionplanen udstikker for kommunernes samlede arealudlæg og dels fordi detailhandelsbestemmelserne rummer skrappe krav til placering og udbygningsmuligheder for detailhandelen. Toppen af Danmark Toppen af Danmark er det nordvendsysselske turistsamarbejde. Samarbejdet består af et destinationsselskab med en kommunal ejerkreds. Selskabet har udarbejdet en koordineret turismepolitik for hele 6 Skagen Aalbæk Hirtshals Tversted Åbyen Horne Bindslev Jerup Bjergby Tornby Mosbjerg Strandby Sindal Kvissel Lønstrup Sønderlev Astrup Elling Tolne Hjørring Ravnshøj Frederikshavn Lørslev Harken Lendum Gærum Løkken Tårs Øster Vrå Vrå Poulstrup Østerby Hørby Sæby Ingstrup Stenum Serritslev Syvsten Vesterø Saltum Thise Jerslev Dybvad Brønderslev Byrum Blokhus V. Hjermitslev Hune Flauenskjold Pandrup Ø. Brønderslev Præstbro Voerså Tylstrup Klokkerholm Moseby Agersted Hjallerup Kås Aabybro Sulsted Nørhalne Asaa Birkelse Tranum Grindsted Biersted Vestbjerg Arentsminde Dronninglund Halvrimmen Vodskov Fjerritslev Langholt Brovst Vadum Ulsted Gjøl V. Hassing Skovsgård Hou Hammershøj Gandrup Aalborg Klarup Sønderholm Hals Farstrup Frejlev Brøndum Sejlflod Godthåb Svenstrup Løgstør Gistrup Mou Ferslev Nibe Skarp Salling Ellidshøj Vårst Ø. Hornum Toppen af Danmark Fjellerad Ranum Støvring Kongerslev VUR-kommuner Overlade Vegger Blenstrup Hornum Skørping V. Hornum Aars Suldrup Rebild Bælum Lokalcenter Havbro Terndrup Øster Hurup Strandby Arden Skelund Vognsild Farsø Haverslev Sammenhængende lokalcenter Astrup Veddum Als Østrup Ravnkilde Ullits Rostrup Visborg Nørager Hvalpsund Vebbestrup Kommunecenter Oue Hadsund Valsgård Egnscenter Hobro Sønder Onsild Landsdels-/Regionscenter Det regionale bymønster. Amtet tilstræber et bredt og dækkende net af byer med nærhed til service, bosætning og arbejdspladser. Med farve og skravering er VUR-kommunerne og Toppen af Danmark markeret.

7 destinationen. Derfor findes der ikke selvstændig kommunal turismepolitik for Brønderslev Kommune. Vendsyssel Udviklingsråd VUR er et samarbejdsforum blandt de nord- og midtvendsysselske kommuner og erhvervsfremmeorganisationer. Formålet med VUR er At synliggøre den nord- og midtvendsysselske region nationalt og internationalt. At skabe gode vilkår for vækst i erhvervslivet i de nord- og midtvendsysselske kommuner med udgangspunkt i stedets ressourcer. At forstærke beskæftigelsesmulighederne At arbejde for etablering af et eller flere netværk på tværs af kommunerne. VUR er ved at udarbejde et oplæg til en overordnet politik for samarbejdet på erhvervsområdet (se side 14), men forholder sig i øvrigt til en lang række kommuneplanrelevante emner. Fx nærbanen til Aalborg, den 3. Limfjordsforbindelse og landdistriktspolitik. Motorvejens betydning Med åbningen af motorvejen mellem Aalborg og Brønderslev i 2001 er afstanden til Landsdelscenterets store udbud af service, kultur, arbejdspladser og arbejdstagere blevet mindre. Reelt set er afstanden Brønderslev og Aalborg blevet 1½ km længere, men tidsmæssigt er turen blevet 5 minutter kortere. Og sammenligner man rejsetiden i myldretidstrafikken er tidsbesparelsen væsentligt større. Det tager nu 22 minutter fra Brønderslev centrum til Limfjordsbroen i Aalborg og 20 minutter til Limfjordstunnelen. Den kortere afstand mellem Brønderslev og Aalborg kan gøre det lettere at tiltrække virksomheder, arbejdskraft og nye borgere. Desværre er dette gældende i begge ender af motorvejsstrækningen og den reelle betydning er derfor mest forudsigelig på de områder hvor trafikken kun går den ene vej. Det gælder fx handels- og kulturlivet i Brønderslev, der må indstille sig på en øget konkurrence. Den kommende nærbane I 2004 åbner de første dele af Aalborg nærbane. Banen vil i første omgang løbe fra Nørresundby til Skørping, men det har været på tale at udbygge den til at køre helt til Brønderslev og eventuelt Hjørring. Vendsyssel Udviklingsråd har meldt at man fortsat ønsker timeforbindelse mellem Frederikshavn og København, samt en styrkelse af jernbanesikkerheden. Kan en nærbane etableres uden at påvirke rejsetiden kan den øgede frekvens på togdriften give en positiv effekt for bosætningen Brønderslev. Toget bringer passagererne fra Brønderslev til Aalborg centrum på 20 minutter. Sammenholdt med tidsforbruget til at finde p-pladser i Aalborg er tidsforbruget konkurrencedygtigt i forhold til privatbil. Imidlertid kører togdriften allerede i dag, i myldretiden, med ½-timesdrift mellem Brønderslev og Aalborg. 7

8 Planlægningen siden sidste revision Op gennem 70 erne bestod den overordnede fysiske planlægning i Brønderslev Kommune af såkaldte dispositionsplaner. Disse planer har stadig en vis aktualitet og afspejler sig i den udvikling og planlægning der har fundet sted siden da. Med planlovens vedtagelse i 1977 blev kommuneplanen det overordnede fysiske plandokument. Kommuneplanen Vores første kommuneplan,»kommuneplan «blev, efter et meget stort forarbejde, vedtaget i december Kommuneplanen er siden 1987 revideret to gange: i 1988-revisionen og 1993-revisionen. Begge revisioner har medført begrænsede ændringer af planen fra 1985: I 1988 drejede revisionen sig om 3 konsekvensrettelser som følge af kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanlægning, 2 ændringer i arealudlæggene og en tilføjelse til rammedelens bestemmelser. I 1993 omfattede revisionen et nyt afsnit om landsbyer og landdistrikter og derudover tekniske ændringer i forbindelse med byfornyelse, trafik, arealudlæg og rammeændringer. Siden er ca. 45 kommuneplantillæg udarbejdet i forbindelse med konkrete, kommuneplanstridige lokalplaner. Tillæggene er alle ændringer af kommuneplanens konkrete rammebestemmelser. I bilag C er alle tillæg listet op. Den hidtidige kommuneplan rummede et meget stort antal målsætninger for den fremtidige udvikling. Målene var ikke konkrete og handingsorienterede. Samlet betyder det at målene nok har været gode - og alle har været enige om dem, men den nødvendige (og manglende) prioritering af målene gør dem til en række»hurra-udsagn«som ikke i sig selv fører mod noget. Måske derfor har målene ikke været på tværs af 5 byrådsperioders skiftende politik og forudsætninger. Erfaringen må være at den kommende kommuneplans mål formuleres mere snævert og med udpegning af egentlige handlinger for den kommende periode. Lovgivningens nye krav om vurdering af hidtidige mål i starten af hver ny byrådsperiode betyder også at målene løbende kan/ skal korrigeres i forhold til byrådets politik. De enkelte mål fra den gamle kommuneplan ses i bilag B. Lokalplanerne Med kommuneplanlovens vedtagelse i 1977 blev også begrebet»lokalplan«indført. Lokalplanerne erstattede de hidtidige byplanvedtægter. Hovedparten af de udarbejdede lokalplaner i Brønderslev Kommune er projektlokalplaner, der sikrer de juridiske 8

9 grundlag for at gennemføre konkrete projektønsker fra bygherrer. Lokalplaner kan imidlertid også have en mere aktiv form, hvor planerne allerede inden konkrete byggeønsker fastlægger Byrådets ønsker til anvendelsen af et givent område. Sådanne lokalplaner kan fx være planer for hele landsbyer, med såvel bevaringsbestemmelser som fastlæggelse af fremtidige byggemuligheder, med en sikring af at fremtidig bygninger opføres under hensyntagen til det bestående bymiljø. Der kan også være tale om planer for større udstykningsområder, hvor Byrådet vil sikre attraktive boligmiljøer (fx Vestskoven). Endelig kan lokalplaner tage form af rammeplanlægning, hvor man i mere detaljerede bestemmelser end kommuneplanens styrer den fremtidige anvendelse af et område, uden dog at gå så langt i detaljen at lokalplanen bliver direkte bindende for den enkelte bebyggelses udformning. Rammelokalplaner skal følges op med mere præcise lokalplaner efter behov. Der findes mere end 80 gældende lokalplaner for Brønderslev Kommune. Se Bilag D. Øvrige sektorområder Kommunens øvrige sektorområder planlægger naturligvis også. Særligt inden for det tekniske område findes en række planer: Beredskabsplan 1999, revideres i indeværende byrådsperiode Miljøhandlingsplan Revideres i efteråret 2002 Spildevandsplan Behovsbestemt revisionscyklus Varmeforsyningsplan Affaldsplan Udarbejdes af AVV Trafiksikkerhedsplan Revideres hvert 4. år. Igangværende planopgaver I øjeblikket arbejder Børne- og Kulturforvaltningen med den fremtidige skolestruktur. Det ligger fast at antallet af skoler i kommunen ikke skal reduceres i denne byrådsperiode, men der lægges op til en diskussion af skoledistriktsgrænserne. Der vil løbende ske en koordination mellem skolestrukturplanlægningen og kommuneplanrevisionen. 9

10 Befolkningsudvikling Befolkningsforholdene i kommunen er af afgørende betydning for den kommunale planlægning inden for alle sektorer. Befolkningens størrelse og sammensætning afgør hvilke former for offentlig service der efterspørges og i hvor stort et omfang. Befolkningsudviklingen bestemmes dels af hvor mange børn der fødes (antallet af fødedygtige kvinder og fertiliteten) og af hvor mange der dør. Den del af befolkningsudviklingen ligger uden for kommunens indflydelse. Men udviklingen er også påvirket af hvor mange der flytter til og fra kommunen (fx pga. skatte- og serviceniveau samt bosætningsmuligheder og boligbyggeri). Den del har Byrådet en vis indflydelse på Netto tilflytningen over de seneste 25 år Udviklingen Som det fremgår af grafen nederst på næste side bød 70 erne på en kraftig vækstrate i befolkningstallet. Det ses også af den fysiske planlægning fra dengang. I 1970 planlagde man for et byggeri på 100 boliger pr. år, i 1972 for 150 boliger pr. år og i 1974 forudsagde man at byggebyggeriet frem til 1983 ville stige til godt 200 boliger om året. Faktisk blev boligbestanden i 83 forøget med 300 boliger. Til trods for at boligbestanden i snit over de seneste 20 år er øget med 150 boliger om året er befolkningstallet dalet let. Det skyldes den såkaldte»udtynding«. Antallet af personer pr. husstand falder. Fra 2,6 personer i begyndelsen af 80 erne til 2,3 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2, Personer pr. husstand i dag og efter al sandsynlighed til 2,1 i løbet af de næste 12 år. Siden 1990 har befolkningsudviklingen i kommunen ikke kunnet følge udviklingen på landsplan. Befolkningstallet har dog været svagt stigende de seneste år og er nu nået op på et niveau der ikke er set siden Prognose I forbindelse med kommuneplanprocessen udarbejder vi nu årlige befolkningsprognoser. Viden om befolkningsudviklingen giver et godt grundlag for kommunens planlægning med hensyn til fx arealudlæg, daginstitutioner, folkeskoler og ældreomsorg, idet disse områder er særligt afhængige af befolkningsgrundlaget. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i det forventede boligbyggeri, sammenholdt med bl.a. fødsler, dødsfald og flytninger. Tallene der præsenteres her bygger på den antagelse at udviklingen de kommende 12 år vil ligne den udvikling vi har set de seneste 4 år. Senere i kommuneplanprocessen vil prognosen blive baseret på et politisk opstillet boligbyggeprogram, med afsæt i de reelle muligheder for bebyggelse samt de politisk fastsatte rammer, mål og forventninger om boligudbygningen. Beregningerne viser at befolkningstallet over de kommende år vil falde en anelse. Forøget boligbyggeri eller tilgang af flygtninge kan opveje / udskyde faldet. Befolkningens sammensætning betyder at der i løbet af perioden vil ske et fald i antallet af fødedygtige kvinder og dermed i antallet af fødte børn. Samtidigt viser prognosen at antallet af ældre ikke Indbyggertal Dato Brønderslev Ø. Brønderslev Jerslev Serritslev Manna-Thise Hallund Stenum Land I alt

11 udvikler sig så dramatisk i Brønderslev Kommune som i resten af landet. Antallet af årige falder let de kommende 6 år for herefter at stige igen, en samlet stigning på 12%. For de ældre over 80 forudses en jævn stigning på 2% over de kommende 12 år. Udviklingen i de enkelte skoledi strikter er stærkt afhængig af nybyg geriet. Prognosen viser at alle områder er afhængige af nybyggeri hvis befolkningsniveauet skal holdes. Skolegadedistriktet, Øster Brønderslev- og Serritslevområdet står overfor befolkningstilbagegang. Byggemodning i Øster Brønderslev kan sandsynligvis hindre tilbagegang der. I de øvrige skoledistrikter forudses en moderat befolkningstilvækst Tælling i ' Tælling i ' Løbende Faktiske tal Tre forskellige befolkningsprognoser med udgangspunkt i Det fremtidige boligbyggeri bliver afgørende for udviklingstendensen. Øverst (DSt) ses Danmarks Statistiks fremskrivning. Denne prognose tager kun få hensyn til faktiske lokale forhold. Nederst ses to prognoser der bygger på et forudsat boligbyggeprogram. Nederst en fremskrivning af de seneste års boligbyggeri, derover en fremskrivning med et tillæg på 50% i boligbyggeriet. Denne prognose stemmer bedst overens med den faktiske udviklingen og bekræfter dermed prognosens anvendelighed, idet byggeriet faktisk har ligget 70% over det forudsatte boligbyggeprogram Prognostiserede tal 1990 DSt +50% Udviklingen i amtet (1971 = index 10 Udviklingen i Danmark (1971 = index 10 Udviklingen i Brønderslev Kommun Befolkningsudviklingen i Brønderslev Kommune siden Siden 90 erne har kommunen ligge under landsudviklingen Befolkningstilvækst, men... Befolkningens bevægelser, 2001 Faktisk Netto Fødte 224 Døde Indvandrede 162 Udvandrede Tilflyttede 980 Fraflyttede Rest 4 4 Tilvækst 47 Som det fremgår kan befolkningen ikke i øjeblikket reproducere sig selv og flere flytter fra kommunen end til. Indvandringen (i stor udstrækning flygtninge og familiesammenføringer) sikrer dog en positiv befolkningsudvikling. Udviklingen i 2002 har givet en tilvækst på 41 personer, så befolkningstallet pr var på personer.

12 Boligudbygning Boliger i kommunen Vi havde pr. 1. januar boliger i Brønderslev Kommune. 70% af disse er parcel- og stuehuse, 10% række og kædehuse og 20% flerfamilieboliger (primært etageejendomme). I perioden har boligbyggeriet fordelt sig med netto 35% på parcelhusbyggeriet, 23% på række- og kædehuse og 42% på etageboligbyggeriet. I peroden ser fordelingen andeledes ud idet parcel og rækkehusbyggeriet har været ligeligt fordelt (netto) med ca. 40% til hver og de resterende 20% er etageboligbyggeri. Fremtidigt byggeri Det fremtidige boligbyggeri afhænger af en lang række faktorer. Fx samfundsøkonomien, huspriser, kørselsfradrag, placeringen af arbejdespladser, attraktive områder, bebyggelsesplaner og kommunal service, for blot at nævne nogle få. Et godt udgangspunkt for at vurdere det fremtidige boligbyggeri er en fremskrivning af det byggeri vi har set de seneste 4 år. En sådan fremskrivning er naturligvis en»alt andet lige betragtning«og fremskrivningen bør i sidste ende bygge på en politisk vurdering hvor det overvejes nøje om den eksisterende udbygningstakt er pasende eller om den skal hæves eller sænkes når forhold som ældreservice, skolevæsen, detailhandel, trafikafvikling, udskrivningsgrundlag mv. tages i betragtning. Som udgangspunkt arbejdes her videre med en boligudbygning svarende til den vi har set i de seneste 4 år. Det betyder et årligt boligbyggeri som vist i tabellen:»årligt, fremskrevet boligbyggeprogram«. Fremskrivningen på baggrund af de seneste 4 års byggeri er sammenfaldende med amtets fremskrivning af arealbehovet til boligudbygning. Arealbehov Beregningen af arealbehov til fremtidigt boligudbygning tager udgangspunkt i boligbyggeprogrammets tal for parcelhus- og rækkehusbyggeri. Etageboliger medregnes ikke idet etageboliger som regel placeres i den 12 Query1 af _164 1 punkt = 1 Query1 af _165 Boligernes kommunekort: For hver bolig i et delområde vises en prik på kortet (tilfældigt placeret inden for delområdet). Grønne prikker angiver åben-lav boliger, blå etageboliger og røde tæt-lav boliger ( ). Årligt, fremskrevet boligbyggeprogram Boligtype Skoledistrikt Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Nedrivning Hedegård ,50 Skolegade ,00 Søndergade ,50 Manna-Thise ,75 Ø. Brønderslev ,00 Jerslev ,00 Serritslev ,50 I alt ,25 Over 12 år ,00 Over 12 år netto 537 boliger. Programmet tilrettes senere de politiske mål.

13 fuldt udbyggede tætby. Nedrivningen udgøres for en del af nedlagte landbrug. Der regnes derfor på arealbehovet til opførelse af 24 rækkehuse og 27 parcelhuse pr. år. Erfaringsmæssigt kan der placeres 5-10 parcelhuse pr. ha og rækkehuse pr. ha, når arealer til tekniske anlæg, veje, stier og interne grønne områder medregnes. Her sættes arealbehovet til 8 parcelhuse og 20 rækkehuse pr. ha. Det betyder at arealbehovet for den kommende 12 års periode kan fastsættes til 40 hektar. Det svarer præcist til amtets ramme for arealudlæg til boligformål i Brønderslev Kommune. Byfornyelse i Brønderslev Kommune Byfornyelsen i Brønderslev Kommune er på det seneste blevet væsentligt opprioriteret. Vi har ansat en projektleder for at sikre en koordineret indsats mellem byfornyelse og kommuneplanlægning og vi har netop udarbejdet et byfornyelseskatalog, der beskiver potentielle byfornyelsesprojekter i hele kommunen. På bag- grund heraf har byrådet prioriteret byfornyelsen i Jerslev som det næste større byfornyelsesprojekt. Samtidigt har Byrådet taget en principbeslutning om at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg. Den aftalte boligforbedring er sat på skinner og rammen udnyttes fuldt ud. Byrådets mål er at kunne matche den statsligt udmeldte byfornyelsesramme. Byfornyelsen er prioriteret så Jerslev bliver det første større bygningsfornyelsesprojekt efter færdiggørelsen af igangværende projekter i Brønderslev. Boligmæssige konsekvenser af byudviklingen Byfornyelsen kan skabe flere boliger i bymidten. Særligt hvor der er mulighed for at nedrive eksisterende bebyggelse for at opføre nyt kan boligtætheden øges. Byfortætningen er således afhængig af at der kan skabes byggemuligheder og af at investorerne til byggeprojekter findes. Antallet af mulige nye boliger i midtbyen ligger sandsynligvis i størrelsesordenen over de næste 12 år. 13 Kommuneplanens rummelighed til boligbyggeri, Boligtype Skoledistrikt Parcel Række Etage I alt ha stk ha stk ha stk ha stk Hedegård 10,5 84 9, ,8 270 Skolegade 3, ,4 35 3,4 59 Søndergade 8, , ,5 303 Manna-Thise 4,7 38 1, ,6 76 Ø. Brønderslev 7,7 62 3, ,0 128 Jerslev 8,6 68 3, ,3 142 Serritslev 12,0 96 4, ,0 176 I alt 55, , , , Arealbehov for 12 år som følge af boligbyggeprogrammet (ha) Boligtype Skoledistrikt Parcel- Række- I alt Hedegård Skolegade Søndergade Manna-Thise Ø. Brønderslev Jerslev Serritslev I alt Som det fremgår af de to skemaer er der rigelige arealudlæg i forhold til den fremskrevne boligudbygning. Behovet er på 57ha og der er 89,6ha udlagt i kommuneplanen til boligformål. De overordnede udmeldinger på planområdet er at der skal skabes sammenhæng mellem faktisk behov og udlæg.

14 Erhvervsudvikling Erhvervsudviklingen har i Brønderslev Kommune som i hele landet været positiv i de seneste år. Ledigheden er i dag omtrent halveret fra Ledigheden i Brønderslev Kommune var i 2. kvartal 2002 på 7,6%. Fra 1991 til 2000 er antallet af arbejdssteder i Brønderslev Kommune faldet 19% fra 1432 til Faldet er sket inden for arbejdssteder med færre end 5 beskæftigede (i denne gruppe ligger landbruget typisk). Antallet af mellemstore arbejdssteder med beskæftigede er til gengæld forøget med 32% og antallet af arbejdssteder med mere end 100 ansatte er steget 50% (fra 6 til 9). Erhvervsarealer Der skelnes i planlægningen mellem egentlige erhvervsområder og lokale erhvervsområder. Forskellen på de to typer ligger i den miljøbelastning virksomheder inden for områderne må påføre omgivelserne. Ved kommuneplanlægningen i 1985 blev størstedelen af de erhvervsområder vi kender i dag udlagt. Før kommuneplan 85 var rummeligheden i Brønderslev by 39ha og man udlagde yderligere 90ha i forventning om en stigning i det årlige forbrug af erhvervsarealer. Den samlede rummelighed var herefter ca. 145ha for kommunen som helhed. Kun en lilledel af rummeligheden er siden dengang blevet udnyttet. I dag ligger 126ha jord ledig hen som planlagt erhvervsareal. Siden 1985-revisionen er yderligere 8,2ha udlagt til erhvervsjord (renseanlægget på 6,6ha er ikke medregnet). Det betyder at forbruget har været 27ha eller 1,7ha pr. år. I perioden 1999 til og med 2001 har Brønderslev kommune solgt 6,8 ha erhvervsjord. Fra er der i snit opført m 2 erhvervsbyggeri om året. Heraf udgøres 72% af landbrugsbygninger (herunder gyllebeholdere). Regionplanen Regionplanens rammer for erhvervsarealrummelighed er på 30ha for Brønderslev Kommune. Der er derfor behov for at udtage ca. 96ha erhvervsjord af planlægningen. 14 Erhvervspolitik Den lokale erhvervspolitik varetages primært af Brønderslev ErhvervsUdvikling. BEU udarbejder årlige handlingsplaner efter et overordnet mål om at: bidrage til at fremme en robust og udviklingsdygtig erhvervsstruktur at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft sikre befolkningen gode og spændende arbejdspladser sikre kommunaløkonomisk robusthed som grundlag for gode levevilkår gennem god service Hvert år fastlægger BEU en række indsatsområder. I 2002 fx et dynamisk Brønderslev, tomme erhvervslokaler, skaffe arbejdspladser, iværksættere og turistindsatsen. Temaerne følges af en strategi, en operationalisering og en målsætning. Den kommunale erhvervspolitik koordineres med Vendsyssel UdviklingsRåds overordnede politik. Overordnet rettes fokus i vendsyssel mod en række specifikke indsatsområder, blandt andre: Iværksættere, jern- og metalbranchen, landbrugssektoren / agroindustrien, transport og infrastruktur, landsbyer og landområder og kultur og erhverv. Inden for hvert enkelt område er opstillet mål, delmål og handlingsmuligheder. Turismepolitik Brønderslev Kommune er ikke i så høj grad præget af turismen som de øvrige nordvendsysselske kommuner. Overnatningsmulighederne begrænser sig til Campingpladsen»Møllerens Eng«, Vandrehjemmet, Hotel Ledige, planlagte erhvervsarealer I alt Skolegade 97,1 Hedegård 20,0 Søndergade 0 Manna-Thise 0 Ø. Brønderslev 4,1 Jerslev 0,2 Serritslev 4,7 I alt 126,1 Hertil kommer områder med blandet bolig og erhverv (maj 2001)

15 Phønix, Jerslev Kro og i nogen grad Nordjyllands Idrætshøjskole. Brønderslev nyder alligevel som handelsby i Jammerbugtens opland godt af turismen. BEU har et selvstændigt udvalg for turismen og som nævnt er turistindsatsen en del af den samlede handlingsplan for erhvervsudviklingen. Det er strategien at: Skabe vækst indefra i turisterhvervet Styrke markedsføringen lokalt og gennem TAD Styrke kendskabet til turismetiltag tiltrække turister fra kystområderne Sætte Brønderslev på landkortet, ved forskellige events Skabe en ny turistattraktion i Brønderslev Kommune. BEU s turismepolitik koordineres med politikken i det øvrige vendsyssel under Toppen af Danmark. TAD s koordinerede turismepoltik blev godkendt i sommeren Hovedmålene er: Toppen af Danmark ønsker en turismeudvikling, som sikrer balancen mellem lokalsamfundets ønsker, naturens bæredygtighed og turisterhvervets interesser. Toppen af Danmark ønsker en turismeudvikling, der skal gavne lokalbefolkningen. Toppen af Danmark ønsker en turismeudvikling, der sikrer beskæftigelsen året rundt. Toppen af Danmark skal være en af Danmarks mest kendte og velfungerende turistdestinationer med et bredt sammensat produktudbud og sæson, som er harmonisk fordelt over hele året. Toppen af Danmark skal tilstræbe visuelle markeringer af fællesskabet. 15 Turismepolitikken vælger nogle muligheder fra, men lægger til gengæld så meget mere vægt på den valgte indsats. Turismepolitikkens grundlæggende synspunkt er, at udgangspunktet for indsatsen bør være»det vi er gode til«. TAD ønsker at bygge videre på de forudsætninger, som natur og kultur har givet destinationen, for at raffinere destinationens egenart eller med andre ord: skærpe profilen. TAD ønsker»en turisme vi kan leve af og med«. Derfor er bæredygtigheden er vigtig. Det betyder at turismen skal udvikles til gavn for samfundet som helhed, i respekt for natur og lokalbefolkning. I øjeblikket arbejder TAD derfor for at koordinerer tiltagene på Agenda 21 området. Turismepolitikken revideres hvert 4. år.+

16 Jordforsyning og byudvikling Kommuneplanlægningen sikrer at fremtidig byudvikling kan finde sted men ikke at den sker. Styring af byudvikling Der er flere metoder til styring af byudviklingen i kommunen. Kommuneplanen skal i følge planlovenrumme en rækkefølge for planens gennemførelse. Det sikrer at ingen områder udbygges uden forbindelse til eksisterende byområder, men det sikrer ikke at planlagte områder rent faktisk udbygges. Styring af udbygningen sker sikrest ved at kommunen råder over arealerne og selv byggemodner, men det kræver naturligvis store økonomiske udlæg og indebærer en risiko for at udlæggene ikke straks vender tilbage i kommunekassen i form af grundsalg. I den kommende udbygning af nordbyen har private investorer vist stor interesse for at forestå byggemodningen. I dette tilfælde planlægger kommunen områdets struktur og indretning, mens den videre byggemodning vil ske på privat initiativ. Jordforsyningsplanen Jordforsyningsplanen er et katalog over ledige, ubebyggede grunde kommunen råder over. Planen angiver pris og tilslutningsafgifter med mere for de enkelte grunde. Her and ndrup ås 585 Thise Ryå 2 Ø Hjer STORE VILDMOSE Sten um 2,5 * ikke velegnet til salg 16 ud over udpeger jordforsyningsplanen udviklingsmuligheder for Brønderslev, Øster Brønderslev, Jerslev og Serritslev. Den udviklingsorienterede del af jordforsyningsplanen overgår til kommuneplanlægningen ved kommuneplanens vedtagelse. 585 T 41 up Vraa v NDERSLEV h ev 559 Nørre Å Kortet herunder angiver kommunalt ejede jorder i jordforsyningsplanen medio marts Kun ganske få parcelhusgrunde og ca. 13 ha. erhvervsjord er i øjeblikket til salg. I løbet af 2002 kan yderligere 10 parcelhusgrunde i Jerslev og er up Hellum 3 Stagsted Sko ov J Y S K K E Å S E Øster Vrå Dronninglun Storsko ov Kortet giver et overblik over ledige kommunale ubebyggede grunde til bolig- og erhvervsformål pr Arealerne må ikke forveksles med de planlagte arealer, der udgør en langt større, men også mere passiv ressource.

17 ca. 35 grunde i Brønderslev sættes til salg. Private byggemodninger indgår ikke i jordforsyningsplanen. Golf Ridning BI-centeret Kolonihaver Naturområde Idrætshøjskole Stadion Rhodondendron Hal park Markedsplads Svømmehal Sådan gribes byudvikling an... Den normale arbejdsgang i forbindelse med byudviklingsopgaver i kommunalt regi er: 1) Kommuneplanlægning De overordnede tanker om nye boligers art fastlægges. Planlægningen redegør for behovet for offentlige og evt. privat serviceforsyning, fx nye børnehaver og skoleudvidelser. Der sikres samtidigt plads til serviceforsyningen. 2) Jordkøb Der afsættes midler på budgettet til jordkøb. Kan jordkøb ikke gennemføres kan der eksproprieres. Ekspropriation kræver udarbejdelse af lokalplan. 3) Bebyggelsesplan Der udarbejdes en bebyggelsesplan, udstykningsplan og evt. en landskabsplan for hele området. 4) Grøn byggemodning Beplantning i området kan iværksættes inden den egentlige byggemodning, så træer og buske i grønne områder kan gro op inden områderne bydes til salg/tages i brug. funderingsbehov kan give nedslag i grundpriser (punkt 6). 8) Markedsføring Tilfl yttere kommer ikke (altid) af sig selv. Nye byggegrunde markedsføres. 9) Byggemodning Arealerne byggemodnes etapevist. Detaljer som slidlag, kantstene, vejbelysning afventer afslutningen af byggeriet. 10) Grundsalg Kommunens udlæg i jordopkøb, planlægning og byggemodning vender hjem. 11) Integration af nye borgere Ved store byggemodninger kan der være behov for at integrere nye borgere i lokalsamfundet gennem forskellige arrangementer/tiltag. Principper for Brønderslevs udvikling Boligudbygningsretning Erhvervsudbygningsretning Kultur- og idrætsbælte Den primære byvækst i kommunen vil også fremover ligge i Brønderslev. Pilene angiver udviklingsretninger. Kultur og idrætsbæltet er også en for byudvikling. 5) Lokalplanlægning På baggrund af bebyggelsesplanen/udstykningsplanen og den overordnede planlægning i øvrigt, udarbejdes lokalplan for området. 6) Geoteknik Er der behov foretages geotekniske undersøgelser af alle byggegrunde. 7) Prisdannelse Grundpriserne kan byggegrunde variere efter beliggenhed, udsigt, byggemodningsomkostninger mm. Særlige 12) Offentlig service Efterhånden som området udbygges opstår der behov for at udbygge den offentlige service (med mindre eksisterende faciliteter kan dække behovet). Statistikken viser at 100 nye parcelhuse giver 34 børn under 5 år og 73 børn under 15 år. 100 nye rækkehuse giver 2 børn under 15 år. 17

18 Æstetik og kulturværdier Æstetik og kulturværdier hører den fysiske planlægning til, men bliver ofte glemt. Lovgivningen beskytter»de nationale klenodier«. Hjermitslevgård og Gl. Hammelmose ved Manna er de eneste fredede bygninger i kommunen i øjeblikket. Bykernen I 2000 fik Brønderslev Kommune udarbejdet en facadevejledning. Det lille hæfte giver vejledning i forbindelse med byggesagsbehandlingen for bymidten. Hæftet beskriver eksisterende bygningers karakter og op- stiller hovedregler for butiksfacader, markiser og skilte. Udvalget for Teknik og Miljø har besluttet at vejledningens regler gøres bindende gennem en lokalplan. Arbejdet er sat i værk. Ældre bydele Der findes mange smukke bygninger og kulturmiljøer i Brønderslev Kommune. Men når man ser bort fra de to fredede bygningskomplekser er der ingen beskyttelse, endsige registrering af kulturmiljøet. Med Byrådets principbeslutning om at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg er første skridt taget mod at fast- Arkitektfirmaet T. Holm-Christiansen ApS tegning af SID-bygningningen på Nordens Allé, præmieret i holde en del af værdierne. Hermed kan korrekt istandsættelse - og bevaring af bygningernes oprindelige udtryk - fremmes. Et tydeligt eksempel på mangel på omtanke for de oprindelige proportioner og materialer ses i Tygelsgade-Skolegadeområdet. Her findes mange mindre, tidstypiske huse, der tilsammen giver et godt miljø. Mange huse er blevet udstyret med udhængende (eternit) tagflader og vinduer der er usprossede eller med dårligt proportionerede sprosser og moderne sålbænke. Gesimser og detaljer er ofte blevet skjult ved renoveringerne. Bygningsforbedringsudvalget vil have en gavnlig effekt i sådanne sager, fordi det kan yde rente og afdragsfrie lån til en del af en korrekt renovering med oprindelige materialer. Kommuneatlas En egentlig registrering af bygninger og kulturmiljøer kan gennemføres ved at udarbejde et kommuneatlas. Brønderslev Kommune er en af de kommuner Skov- og Naturstyrelsen har opfordret til at udarbejde Bygninger der er blevet præmieret for at være gode og smukke: 1991 Algade Hjelmstedvej Gl. Hammelmose Hammelmosevej Gårdanlægget P. Møllers Plads Brønderslev Bibliotek Tygelsgade Gl. Hvilshøj Projekt Grønningen 1998 SID Nordens Allé Golfvejen Hotel Phønix, Bredgade Ingen præmieringsegnede arbejder 2002 Amborgvej 72

19 et kommuneatlas. Atlasset kan fungere som grundlag for (lokal-) planlægningen og er i øvrigt det bedst mulige administrationsgrundlag for et Bygningsforbedringsudvalg. Ny bolig og erhvervsområder Nybyggeri bliver ikke ved med at være nyt. Boligers levealder skal gerne overstige vores og dagens forudsætninger for nybyggeri har konsekvens for de kommende generationers oplevelse af byområderne. Samtidigt har velplanlagte og smukke boligområder naturligvis større tiltrækningsevne på nye borgere og større markedsværdi. Udbygningen af Vestskoven i Brønderslev er et eksempel herpå, men det er også muligt at finde det modsatte eksempel, hvor manglende planlægning skaber miljøkonflikter - eller triste kvarterer. Arkitekturpris I 1990 nedsatte Byrådet et udvalg til præmiering af gode og smukke bygninger eller anlæg som bidrager til kommunens forskønnelse. Prisen uddeles hvert år, såfremt der er byggerier der findes værdige til at modtage prisen (se listen på foregående side). Grønne områder Sammen med midtbyens offentlige opholdsarealer udgør de grønne områder de offentligt tillgængelige friarealer. Vores fornemmeste grønne område er naturligvis Hedelund Rododendronpark, men mindre anlæg og grønne forbindelser er også vigtige i forbindelse med vores byer. Ved planlægning af ny bebyggelse er det vigtigt at fastholde eksisterende grønne kiler og hvor de har forbindelse til det åbne land også at sikre disse forbindelser. Lige så vigtigt er det at der ved ny bebyggelse sikres nye gode offentlige områder. Dels til ophold, leg og rekreation i øvrigt, men også fordi oplevelsen af boligområder forbedres betydeligt blot ved muligheden for indkig i de grønne områder. Grønne områder hører også til i og omkring erhvervsarealerne, hvor de såvel har en æstetisk og rekreativ 19 funktion, men tillige sikrer tilgængelige udvidelsesmuligheder for virksomhederne. Områder med ondt i æstetikken I Byfornyelseskataloget beskrives en række karreér der trænger til fornyelse og udskiftning. Alle karreér har ud over tekniske problemer også problemer med æstetikken og en indsats vil være formålstjenlig. Byfornyelse drejer sig primært om boliger, men også flere erhvervsområder fremstår i dag uskønne. Fx turen forbi Brønderslev på Hjørringvej-Aalborgvej og dele af Østergade. Erhvervsområder kan imidlertid ikke saneres gennem byfornyelse. Også gode renoveringer af ældre bebyggelser bliver præmieret for godt og smukt byggeri. Ejendommern Golfvejen i 1999.

20 Detailhandel Detailhandelen uden for landets allerstørste byer er til stadighed truet af konkurrencen fra storbyerne. Gennem de seneste 30 år er udviklingen gået mod færre butikker i de mindre byer. I 1974 gjorde kommunen status i forbindelse med arealudlægsplanlægningen. Dengang rummede selv de mindste byer et bredt udvalg af butikker (se boksen»detailhandel 1974). Amtet har i forbindelse med sin detailhandelsplanlægning udført et stort analysearbejde. Det har vist at udviklingen stadig går mod færre dagligvarebutikker i småbyerne, men fremgang i byer fra kommunecenterstatus og op (Brønderslev). For udvalgsvarehandlen er det alene Hjørring, Frederikshavn og Aalborg der i Nordjyllands Amt kan forvente fremgang. Status for detailhandelen I oplandsbyerne er udviklingen entydig. De fleste eksisterende dagligvareforretningerne overlever, men udvalgsvareforretningerne har me- get svært ved at klare et generationsskifte. I Brønderslev by er mulighederne for detailhandelen langt bedre. Alligevel findes ledige butikslokaler i centerområdet. Flere tidligere forretningslokaler har skiftet anvendelse til solcentre en indikator på tilbagegang, da solcentre kun kan trænge sig ind hvor markedet for butikslokaler går dårligt. Flere butikslokaler i centerområdet er i øjeblikket ledige. Tomme butikslokaler og butikker med meget lav omsætning har som regel en negativ effekt i forhold til den oplevelse et handelsområde giver de potentielle kunder og dermed på områdets samlede omsætning. Lovgivning Regeringen arbejder for at ændre planloven på detailhandelsområdet. Hidtil har amtet haft kompetencen til at afgrænse detailhandelsområder i byerne, men den kompetence vil med lovændringen overgå til kommunen. Kravet er at kommuneplanen rummer bestemmelser og afgrænsning for detailhandelen. Amternes planlægning har naturligt mødt meget modstand idet den regionale myndighed har udøvet planlægning inden for kommunernes normale kompetenceområde. Hensigten i den regionale planlægning har imidlertid været god nok:»at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer«. Ændrede detailhandelsregler Målene i planloven om at styrke bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer er fortsat gældende. Men fremover skal kommunerne og ikke regionplanmyndighederne efter lovforslaget afgrænse de enkelte by- Detailhandel og service i eksempler Hellum: Købmand, brugs, bager, slagter, kiosk, cykler, træsko, bank, sparekasse, damefrisør, håndkøbsudsalg, benzin og kro. Jerslev: 4 købmænd, brugs, 2 bagere, 3 frugt og grønt, slagter, kiosk, brødudsalg, fiskehandler, vin-tobak, sko, trikotage, manufaktur, radio, 2 møbler, hårde hvidevarer, el cykler, sparekasse, bank, 3 herrefrisører, 2 damefrisører, postekspedition, håndkøbsudsalg, 2 servicestationer, jordemoder, læge, 2 tandlæger, kro og 4 taxi. Stenum: 3 købmænd, bager, slagter, ismejeri, brødudsalg, træsko, cykler, damefrisør, bank, taxi og benzinstation. Ø. Brønderslev: 2 købmænd, brugs, bager, slagter, kiosk, varehus, dametøj, sparekasse, herrefrisør, 2 damefrisører, service station, postekspedition, taxi og håndkøbsudsalg. 20

21 midter og fastsætte rammer for butiksbyggeriet i bymidten. Regionplanmyndighederne skal planlægge hvor eventuelle dagligvarebutikker over m og udvalgsvarebutikker over m kan placeres. Regionplanmyndighederne skal også planlægge for områder til butiksformål uden for bymidten, med mindre der er tale om små, lokale butiksområder. Kravet om en særlig planlægningsmæssig begrundelse for dagligvarebutikker over m fastholdes. Det er fortsat størrelsen for en moderne dagligvarebutik med et fuldt sortiment. For udvalgsvarebutikker sættes grænsen op fra m til m 2. Desuden udvides gruppen af særlig pladskrævende varegrupper med planter, møbler og køkkenelementer. Retningslinierne i regionplanerne om den samlede detailhandelsstruktur gælder indtil kommunen har vedtaget bestemmelser om den kommunale detailhandelsstruktur i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning. Regionplanens bestemmelser I Brønderslev kan i øjeblikket kun planlægges for detailhandelsbutikker inden for de på kortet angivne afgrænsninger. Se i øvrigt skemaet her på siden. Kommunale handlemuligheder Kommunens muligheder for at styrke detailhandelen er begrænsede. Grundlæggende er midlerne: Arbejde for et stigende befolkningsunderlag Sikre smukke og attraktive omgivelser der tiltrækker kunder udarbejde en velfungerende detailhandelsplanlægning De første to punkter beskrives andetsteds i dette hæfte. Det er Byrådets holdning at et bredt udbud af butikslokaler kombineret med god tilgængelighed for kørende er en forudsætning for et stærkt handelsliv. Derfor kan en opblødning af (amtets) hidtidige strammedetailhandelsbestemmelser forventes. Byrådet vil arbejde for at en sådan opblødning samtidigt tilgodeser et center hvor butikkerne ligger tæt nok til at understøtte hinanden. 21 Område Dagligvarer Udval gsvarer B rønderslev (2 stk á 1500) Ø. Brønderslev, Jerslev, Serritslev, Manna-Thise og Stenum Butikker i byzone udenfor afgrænsninger Landsbyer og lokalplanlagte byer udenfor bymønsteret Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper Minimumsstørrelse: Regionplanens arealrammer for detailhandel (m 2 ) * 500 Detailhandelsområder (amtets planlægning). Rød=detailhandel, blå=pladskrævende varegrupper. *Byggemarkederdogoptil 5000 m². Den maksimale butiksstørrelse på 3000 m² gælder også for butikker der forhandler særligt pladskrævende varer, men som ligger indenfor de centrale butiksområder.

22 Fritid og kultur Kulturelle tilbud Brønderslev Kommune ønsker at opprioriterer arbejde med kommunens kulturelle tilbud. Der er bl.a. ønsket om at blive nordjysk kulturkommune i 2004, ligesom der er indgået regionale kulturaftaler med amtet vedrørende Børn- og unge, Kultur og erhverv samt Museumsområdet. Det er målet at understøtte og udvikle allerede eksisterende netværk inden for både fritids- og kulturområdet således, at allerede eksisterende aktiviteter kan fastholdes og nye udvikles. En udbygning af tilbuddene inden for det kulturelle område vil uden tvivl styrke kommunens udvikling. Som led i udbygningen er der ansat en fritids- og kulturkonsulent. Kulturstøtte Vi yder tilskud og stiller lokaler til rådighed for folkeoplysning og ungdomsskoleundervisning. Under Brønderslevordningen ydes tilskud til aktiviteter, lokaler og anlæg. Vi stiller lokaler til rådighed for aktiviteter for børn og unge, folkeoplysende voksenundervisning samt ungdomsskolens undervisning, ligesom der ydes drifts- og anlægstilskud til foreningernes egne lokaler. I henhold til Brønderslev-ordningen ydes der tilskud til kommunens idrætsforeninger, spejdere og idebetonede foreninger. Tilskuddet ydes principielt som et aktivitetstilskud, der dækker udgifter til uddannelse og aktiviteter samt en mindre del som direkte medlemstilskud. Kommunens intention er, at mest muligt at tilskuddet skal gå til aktiviteter. Vi yder støtte til forsamlingshuse, lokalhistoriske arkiver, Teater på Herrens Mark - Åsen, ligesom vi efter ansøgning yder tilskud til andre kulturelle formål. 22 Multikulturhus i Brønderslev En række interessenter har samarbejdet for at udvikle et idéoplæg om et nyt multikulturhus i Brønderslev. Tanken er at skabe et idræts- og kulturbælte gennem Brønderslev, fra Golfbanen og BI-centeret i nordvest, ind over idrætshøjskolen, Rododendronparken, Campingpladsen, hallen, Markedspladsen og svømmehallen i øst. Ideoplægget er meget helhedsorienteret og omfatter ud over det at skabe fysiske forbindelser bl.a. også nyt hal/multihusbyggeri, boliger og nye udendørsfaciliteter. Klubhuse og klubfaciliteter Brønderslev Kommune ønsker at give mulighed for forbedring af foreningers klubhuse og faciliteter. Ud over forbedring af eksisterende forhold arbejdes med flere projekter der rummer helt nye lokaler og faciliteter. Fx opføres nu et klubhus i Serritslev. Det primære formål er at skabe lokaler til Poulstrup-Serritslev idrætsforening. Ungdomshus i Brønderslev Arbejdet med etablering af et Ungdomshus i lejede bygninger i Østergade er i gang. Der sker en etapevis udbygning af huset. Der er igangsat arbejde med etablering af værkstedsfaciliteter for at give mulighed for Ungdomsskolens tilbud om markfræs. Gademedarbejderen er flyttet i lokaler i Ungdomshuset og der er etableret lokaler til Skaterne. Herefter etableres cafe/værested for de unge. Ungdomshuset skal være i så høj grad som muligt være brugerstyret. Vildmosemuseet Vildmosemuseet i det sydlige Brønderslev varetager opgaver i forhold til Store Vildmose med mosens geologi, botanik, zoologi samt menneskets udnyttelse af mosen og livsvilkårene for disse mennesker. Vildemosemuseet er åbent fra ca. 1. maj til ca. 1. oktober. I løbet af perioden foregår der mange forskellige aktiviteter på museet, der viser, hvordan man tidligere levede i og af mosen der høstes, kartes, spindes og laves mad. Musikskolen Musikskolen er en selvejende institution, der får kommunalt tilskud. Både børn og voksne har mulighed for at få undervisning i mange forskellige instrumenter. Der er tillige Musikalsk grundskole for børn. Musikskolen er initiativtager til dannelse af forskellige samspils-

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

NORDJYSKES UGEAVISER UDGIVELSESOMRÅDER

NORDJYSKES UGEAVISER UDGIVELSESOMRÅDER Skagen Onsdag Vendsyssel Hirtshals & Bindslev Avis Vendelbo Posten Sindal Avis Lokalavisen Frederikshavn Thy Hanstholm Posten Thisted Posten Løkken Folkeblad/Vraa & Omegns Avis Aabybro Posten Hanbo-Bladet

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Bilag 9. Regionplantillæg

Bilag 9. Regionplantillæg Bilag 9 udarbejdes f.eks., når et særligt tema skal tages op imellem to regionplanrevisioner, eller når et givet anlæg ikke kan afvente optagelse i forbindelse med en revision. Endelig har VVM-bestemmelserne

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Tal og fakta for Nørhalne området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Byggeri Siden 2001 er der i området

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Forslag til lokalplaner

Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplan nr. 1019 og tillæg nr. 6 For jordbrugsparceller ved Tøsby Mose, Gadbjerg. Lokalplanforslagets formål er at udlægge området til jordbrugsparceller, hvor der

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal.

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. August 2012 STARTREDEGØRELSE Landområde Sejlflod Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Landvæsensnævnet. Vandsynet var udpræget lokalt, hvorfor afgørelser kunne være præget af andre forhold end de rent faglige.

Landvæsensnævnet. Vandsynet var udpræget lokalt, hvorfor afgørelser kunne være præget af andre forhold end de rent faglige. Landvæsensnævnet Nævnets historie, dets arbejdet, kendelser m.v. og hvor det historiske materiale befinder sig i dag, belyst ud fra det materiale som Nordjyllands Amt afleverede til landsarkivet i Viborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013

2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013 Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.03-P15-11448-11 Ref.: Joan Bak Korsholm Dato: 24-05-2013 2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013 Med udgangspunkt i Notat om indsigelser har Forvaltningen

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård KØGE KOMMUNE 1986 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård REDEGØRELSE LOKAPLANENS FORMÅL Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre den

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere