STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød. Hillerød.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød. Hillerød."

Transkript

1 ALLERØD KOMMUNE < Hillerød urban area town centre village forest lake recreational area military area main road railway S Blovstrød Lillerød København Lynge-Uggeløse Vassingerød Municipality of Allerød - main structures 1: N STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011

2 STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG - forarbejde til planstrategi 2011 Udgivet af Allerød Kommune, juni 2011

3 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 SUNDHED OG VELFÆRD ældre 8 helbred 12 BØRN, SKOLE OG FRITID børnepasning 18 folkeskole og specialundervisning 24 SFO, fritids- og ungdomsklubber 28 KULTUR OG IDRÆT bibliotek, teater, biograf, musikskole 32 idræt 36 ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE beskæftigelse 40 erhvervsbyggeri 42 detailhandel 44 KLIMA OG MILJØ klima 48 natur og biologisk mangfoldighed 52 varmeforsyning 56 BYUDVIKLING OG TRAFIK boligforhold 58 transportadfærd 62 trafik 68 3

4 INDLEDNING Dette notat er udarbejdet i henhold til den procesplan for Planstrategi 2011, som Økonomiudvalget vedtog den 9. november Et vigtigt element i procesplanen er inddragelse af byrådets fagudvalg i formuleringen af ønsker til den fremtidige udvikling i Allerød Kommune. Det er en forudsætning for at kunne formulere ønsker og mål for den fremtidige udvikling, at der er et overblik over hidtidige og fremtidige udviklingstendenser i kommunen. Det er formålet med dette notat at bidrage til overblikket over udviklingstendenserne på de områder, som Økonomiudvalget besluttede den 9. november 2010: Sociale forhold Sundhed Uddannelse Kultur Erhverv Natur Byudvikling På baggrund af de i notatet beskrevne udviklingstendenser skal fagudvalgene formulere ønsker til den fremtidige udvikling i kommunen og afdække behov for revision af gældende visioner og mål på de enkelte udvalgs områder. Fagudvalgenes ønsker til den fremtidige udvikling skal ses i forhold til de økonomiske konsekvenser. På baggrund af fagudvalgenes udmeldinger vil Økonomiudvalget formulere fælles ønsker for den fremtidige udvikling i kommunen og beskrive de nødvendige handlinger for at opnå den ønskede udvikling. Herefter udarbejdes udkast til Planstrategi 2011, som skal behandles af byrådet. Planstrategien udarbejdes i henhold til planlovens 23 a og skal samtidig indeholde strategien for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (Agenda 21 i henhold til planlovens 33). Efter planloven skal byrådet vedtage strategien i den første halvdel af den kommunale valgperiode. Status på kommunens arbejde med bæredygtig udvikling findes i Årsrapport for Green Cities arbejdet i Allerød Kommune 2009 og

5 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 FÆLLES GRUNDLAG Beskrivelserne af de forskellige emner i statusnotatet bygger på et fælles grundlag om, at befolkningsudviklingen i Allerød Kommune frem til 2021 har som forudsætning, at der bygges i alt boliger. På den baggrund vil antallet af borgere i Allerød vokse fra i 2011 til i Såfremt der ikke bygges boliger i perioden vil befolkningstallet falde. HOVEDSPØRGSMÅL På baggrund af byrådets overordnede målsætning om afbalanceret udvikling, det vil bl.a. sige balance mellem befolkningsudviklingen og den kommunale service, peger udviklingstendenserne på en række udfordringer for den fremtidige politik og økonomi: Hvordan skal kommunen håndtere den forventede fordobling af borgere over 80 år frem mod 2022? Hvordan håndteres det faldende antal skolesøgende børn? Hvad er formålet med arkitektkonkurrencen om biblioteksområdet? Hvilke idrætsfaciliteter skal prioriteres højest i de kommende år? Hvordan skabes stationsnære arbejdspladser? Hvor kan der udlægges arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, f.eks. på grund af megen trafik eller støj? Hvordan revitaliseres Lillerød Bymidte? Hvordan forøges den biologiske mangfoldighed? Hvordan skabes der bedre adgang til bynære friluftsområder? Hvordan løses trafikkens støjproblemer? Hvordan fremmes en bæredygtig byudvikling? Ovennævnte er kun nogle få af de spørgsmål, som udviklingstendenserne stiller, og de er nævnt som inspiration til at gå videre i notatet. Svarene på spørgsmålene skal afvejes med de økonomiske konsekvenser af løsningsforslagene. 5

6 Boligudbygningsplan villaer og 56 rækkehuse i Møllemoseparken, år plejeboliger ved Poppelvej, år villaer vest for Kongevejen, år villaer ved Møllebakken (Mejeribakken), år rækkehuse i Ny Blovstrød, år etageboliger på Lilledal 18, år villaer og 14 rækkehuse ved Mågevang, år etageboliger ved Rådhusvej, år rækkehuse ved Gladgårdsvænge, år parcelhuse og 23 rækkehuse ved Hammersholt Byvej, år villaer ved Høveltsvangsvej, år rækkehuse ved Julemosegård, år rækkehuse i Ny Blovstrød, år Lillerød Blovstrød Lynge Uggeløse 9 12 Vassingerød villaer og 56 rækkehuse i Møllemoseparken, år plejeboliger ved Poppelvej, år villaer vest for Kongevejen, år villaer ved Møllebakken (Mejeribakken), år rækkehuse i Ny Blovstrød, år etageboliger på Lilledal 18, år 2013 g g villaer og 14 rækkehuse ved Mågevang, år etageboliger ved Rådhusvej, år rækkehuse ved Gladgårdsvænge, år parcelhuse og 23 rækkehuse ved Hammersholt Byvej, år villaer ved Høveltsvangsvej, år rækkehuse ved Julemosegård, år rækkehuse i Ny Blovstrød, år Boligudbygningsplan, Allerød Kommune,

7 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi år år år 6-16 år 0-5 år Befolkningsprognose, Allerød Kommune, marts

8 SUNDHED OG VELFÆRD - ældre Gruppen af ældre borgere over 65 år er steget markant i perioden 2005 til 2010 og vil ifølge kommunens befolkningsprognose fortsat stige. Det totale antal borgere over 65 år er i I 2015 forventes dette tal at stige til I 2022 forventes der at være borgere over 65 år. En stigning på 32 % siden Af den totale andel af borgere i 2011 er 800 borgere over 80 år. I 2015 forventes dette tal at stige til en stigning på 25 %. Mod 2022 forventes der at være dobbelt så mange ældre over 80 som i Datagrundlag Udgifterne til ældreområdet er baseret på indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, som giver de mest valide tal over tid. I tallene indgår udgifter til handicappede, men disse udgifter er minimale i forhold til udgifterne til ældre. Sammenligningen af serviceniveau og ældreudgifter er hentet fra www. kommuneinfo.dk årige 4000 Antal årige Den forventede vækst i andelen af ældre er en naturlig og positiv konsekvens af, at gennemsnitslevealderen er steget, og tendensen er dog også den samme i Region Hovedstaden og på landsplan. Udvikling i antallet af ældre BOLIGFORHOLD Langt hovedparten af de ældre over 65 år bor i egen bolig. Af disse modtager omkring 365 hjælp fra kommunen til personlig og praktisk hjælp (indkøb, tøjvask, personlig pleje, mad og lignende) - heraf er omkring 64 % borgere over 80 år. Kommunen råder over eller har anvisningsret til to typer boliger til ældre, der ikke længere kan fungere i deres nuværende bolig: Ældreboliger, til ældre med et væsentligt nedsat funktionsniveau. Kommunen har anvisningsret til 164 ældreboliger 14 forskellige steder i kommunen. Kommunen ejer omkring halvdelen af disse. Plejeboliger, til ældre der har et stort behov for fysisk og/eller psykisk pleje. Kommunen råder pt. over 157 plejeboliger til ældre fordelt på 3 plejecentre. Når det nye plejecenter ved Poppelvej åbner i 2013, vil antallet af plejeboliger være 203. Kun plejecentret i Lynge ejes af kommunen (ca. 40 boliger) - resten ejes af boligselskaber. 8

9 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Ældreboliger og plejeboliger, Allerød Kommune 2011 Plejeboliger Ældreboliger Som hovedregel udnyttes kapaciteten fuldt ud i botilbudene, men pt. er der helt ekstraordinært ledig kapacitet på plejecentrene. Den geografiske beliggenhed af boligerne fremgår af kortet overfor. I 2008 havde kommunen 1 plejebolig pr. 4 ældre over 80 år. Hvis dette niveau skal fastholdes, skal antallet af plejeboliger i perioden frem til 2022 forøges med 167 boliger ud over de 60 nye plejeboliger ved Poppelvej. I forhold til Furesø, Rudersdal og Hørsholm Kommune har Allerød Kommune 2-3 gange så mange plejeboliger pr ældre over 65 år. SERVICENIVEAU I årene har serviceniveauet udviklet sig således, at det i dag kun er ældre med svære eller totale begrænsninger, der kan opnå serviceydelser som hjælp til indkøb, rengøring, tøjvask, midlertidig hjælp og personlig pleje fra kommunen, dvs. ældre, der er helt afhængige af omfattende personassistance for at udføre aktiviteten. Serviceniveauet er siden 2007 indskrænket på alle områder undtagen midlertidig hjælp til praktiske gøremål og pleje, som i hele perioden har været omfattet af egenbetaling. Ydelse Indkøb 1 gang ugentligt - kommunen betaler levering Kommunen yder hjælp til bestilling hos købmand - egenbetaling for levering Tøjvask Hver uge Hver 2. uge Bad Hver uge Hver uge Madlevering Dagligt 2 gange om ugen Rengøring Hver 2. uge Hver 3. uge 9

10 I nabokommunerne Rudersdal, Hørsholm og Furesø er serviceniveauet stort set det samme eller lidt bedre. Hørsholm og Furesø yder hyppigere bad, og Furesø og Rudersdal hyppigere rengøring. I Hørsholm leveres der mad hver dag - til gengæld yder kommunen som udgangspunkt kun rengøring én gang om måneden. Brugerbetalingen i Allerød Kommune ligger på samme niveau som de 3 nabokommuner. Dog er Allerød Kommune billigst i forhold til madudbringning. ØKONOMI I grafen nederst ses udviklingen af udgifter på ældreområdet i årene fra og de forventede udgifter frem til Som det ses var udgifterne på ældreområdet knap 270 mio. kr i Udgifterne stiger som følge af den øgede andel af ældre. Faldet i 2010 skyldes besparelser i forbindelse med nedsættelse af serviceniveauet og dermed en lavere udgift. I 2010 var ældreudgifterne pr. borger over 65 år i Allerød kr. (brutto). Furesø brugte ca kr. mindre pr. borger, mens Rudersdal og Hørsholm brugte hhv. ca kr. og ca kr. mere pr. borger. Allerød og Furesø Kommune er blandt de 10 kommuner i landet med færrest udgifter pr. ældre. Millioner kr Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejehjem og beskyttede boliger Forebyggende indsats for ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Ældreboliger inkl. renter og afdrag Sociale opgaver og beskæftigelse (budget) 2012 (overslag) 2013 (overslag) 2014 (overslag Udviklingen af udgifter på ældreområdet og handicappede, Allerød Kommune,

11 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 SPØRGSMÅL Hvordan skal kommunen håndtere fordoblingen af ældre over 80 år frem mod 2022? Hvilket niveau for antallet af plejeboliger pr. ældre over 80 år skal kommunen arbejde mod fremover? Hvordan skal serviceniveauet udvikles? Hvilke forebyggende indsatser over for de ældre bør der være fokus på med henblik på at nedbringe udgifterne til praktisk hjælp og personlig pleje pr. ældre? Hvilken rolle bør kommunen spille i forhold til den store gruppe af ikke-plejekrævende ældre? Hvordan kan CO2-emissionen fra kommunens ældrepleje reduceres (bolig, transport, kost m.m.)? 11

12 SUNDHED OG VELFÆRD - helbred Af Allerød Kommunes ca borgere er omkring borgere over 16 år. Dette antal forventes at være steget med borgere i I hele perioden udgør borgerne i aldersgruppen år ca. 7 % af kommunens befolkning (knap borgere). I samme periode udgør borgerne i aldersgruppen år omkring 50 % af kommunens befolkning (ca borgere). Borgerne over 65 udgør i alt 17 % af befolkningen svarende til 17 % af befolkningen (ca personer). I 2022 forventes borgere over 65 at udgøre 21 % af befolkningen (5.400 personer). Datagrundlag Beskrivelsen af den sundhedsmæssige tilstand tager udgangspunkt i Sundhedsprofilen, som er baseret på en landsdækkende spørgeskemaanalyse i 2010 rettet mod en kvert million danskere fra 16 år og op borgere i Allerød Kommune og borgere i Region Hovedstaden har deltaget i analysen. Analysen er også gennemført i 2008, men omfatter kun borgere over 25 år. Borgernes sundhedstilstand blev kortlagt i 2008 og 2010 i Sundhedsprofilen (se grå boks). Allerød Kommunes befolkning er i Sundhedsprofilen placeret i den højeste socialgruppe, da kommunen har en lille andel borgere med kort uddannelse, få borgere uden for arbejdsmarkedet og en høj gennemsnitlig brutto-indkomst. Som det fremgår af nedenstående gennemgang af resultaterne fra Sundhedsprofilen, har borgerne i Allerød Kommune generelt en god sundhedstilstand. I forhold til flere af KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion) ligger kommunen markant under regionsgennemsnittet. Til trods for befolkningens gode sundhedstilstand har borgerne i Allerød Kommune et højt sygefravær set i forhold til nabokommunerne Rudersdal, Furesø og Hørsholm og set i forhold til regionsgennemsnittet. SUNDHEDSTILSTAND Alkohol 6 % af borgerne i Allerød Kommune har et risikabelt alkoholforbrug, hvilket er lidt lavere end borgerne i Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune og regionsgennemsnittet. Andelen af mænd er dobbelt så stor som kvinder. I en fjerdedel af de hjem, hvor der bor en borger med risikabel alkoholadfærd, bor der børn under 16 år, hvilket er 5 % flere sammenlignet med regionsgennemsnittet og 1-3 % flere i forhold til nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Ruderdal. Rygning I Allerød Kommune er 14 % af borgerne daglige rygere, svarende til borgere. Dette er lavt i forhold til resten af regionen (20 %) og på niveau med nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Rudersdal. På blot 2 år er antallet af daglige rygere i Allerød Kommune faldet med knap 4 %. Der er lidt flere mandlige rygere end kvindelige og flere midaldrende end unge og ældre. Rygning er hyppigst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet. Kost Borgerne i Allerød Kommune spiser generelt sundt, selv om 84 % af borgerne ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 stk. frugt/grønt om dagen. Dobbelt så mange mænd som kvinder har usunde kostvaner. Især unge og ældre har meget usunde kostvaner. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Regionen Over 25 dage det seneste år Inden for seneste 14 dage Sygefravær, sammenligning 12

13 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi % af mændene klassificeres som moderat overvægtige og 9 % som svært overvægtige. Hos kvinderne er tallenene hhv. 24 % og 10 %. Siden 2008 er andelen af overvægtige faldet med 2-3 procentpoint. Dog er der sket en stigning i andelen af svært overvægtige kvinder på 1 procentpoint. Allerød Kommune har 2 % flere moderat overvægtige i forhold til regionen, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune. Allerød og de nævnte nabokommuner ligger dog 1-2 % under regionsgennemsnittet i forhold til svært overvægtige. Motion 32 % af borgerne er fysisk inaktive, hvilket er uændret i forhold til Dette er 1 % flere end regionsgennemsnittet og på nivaeu med nabokommunerne Furesø og Rudersdal. De grupper, der dyrker mindst motion, er kvinder, de ældste aldersgrupper og borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning. 48 % af borgerne i Allerød Kommunen har stillesiddende arbejde i mere end 6 timer om dagen. I 2008 var dette tal 46 %. Der er 4 % flere i Allerød Kommune med stillesiddende arbejde set i forhold til regionsgennemsnittet, men set i forhold til nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Rudersdal er der 1-5 % færre. 35 % af borgerne hverken cykler eller går til/fra arbejde/uddannelse. I 2008 var dette tal 38 %. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er der 11 % færre borgere i Allerød Kommune, der har en aktiv transportform. I forhold til Furesø er der 5 % færre i Allerød Kommune. I forhold til Hørsholm og Rudersdal Kommune ligger det på samme niveau. Euforiserende stoffer I Allerød har knap halvdelen af de unge prøvet at ryge hash og 14 % har taget andre former for euforiserende stoffer. Hyppigheden er størst blandt mænd i alderen år. Tallet ligger 4 % under regionsgennemsnit, men 3-4 % over Furesø og Hørsholm Kommune. Rudersdal ligger 1 % over Allerød Kommune. Kronisk sygdom 50 % af borgerne i Allerød Kommune har mindst en kronisk sygdom ( personer). I regionen er dette tal 57 %. De kroniske sygdomme optræder hyppigst hos ældre borgere og borgere med lavt uddannelsesniveau eller borgere uden for arbejdsmarkedet. Kræft Af sundhedsprofilen fremgår det, at 2,2 % af borgerne i Allerød Kommune har kræft svarende til 400 personer. Dette er lidt lavere end Hørsholm, Rudersdal og Furesø Kommune. Regionsgennemsnittet er 2,3 %. Kræft er lidt mere udbredt blandt kvinder end mænd og er mest udbredt blandt ældre over 80 år. Hyppigste kræftformer er brystkræft, prostata kræft, tarmkræft, lungekræft og hudkræft. Hvert år får ca. 40 borgere i Allerød konstateret hudkræft. Hudkræft er den kræftform, der koster Allerød Kommune flest indlæggelser. Stress/depression 15 % af borgerne har et højt stressniveau, hvilket er et fald i forhold til 2008 (17 %). Tallet ligger 4 % under regionsgennemsnittet men er dog 1-2 % højere end Rudersdal og Furesø Kommune. De stressramte Et risikabelt alkoholforbrug indebærer, at Sundhedsstyrelsens ugentlige genstandsgrænse (14 for kvinder, 21 for mænd) overskrides, at man drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed, eller at man viser tegn på afhængighed. En risikabel alkoholdadfærd øger risikoen for en lang række sygdomme og ulykker og kan have sociale konsekvenser som omsorgssvigt af børn, kriminalitet, vold og udstødelse af arbejdsmarkedet. Borgere med risikabel alkoholadfærd er generelt ikke motiverede for at ændre deres adfærd. Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest sygdomme i Danmark. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere end borgere, der aldrig har røget. Halvdelen af de borgere, der ryger, ønsker hjælp til rygestop. En usund kost med højt energiindtag og lidt bevægelse øger risikoen for overvægt og hermed en lang række følgesygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og muskelskeletsygdomme. Borgere med usunde kostvaner er motiverede for at ændre det. Fysisk inaktiv betyder, at man er fysisk aktiv mindre end 30 min. om dagen. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af kronisk sygdom, og det kan medføre, at ældre mister deres funktionsevne. Euforiserende stoffer kan resultere i forgiftning, ulykker og risiko for at komme ud i et stofmisbrug. Kroniske sygdomme omfatter sygdomme som migræne, diabetes, kræft, blodprop, hjerneblødning, astma, KOL, gigt, rygsygdomme, psykisk sygdomme, allergi. Der er et stort forebyggelsespotentiale, idet borgere med kroniske sygdomme generelt har en mere uhensigtsmæssig livstil. 13

14 er typisk yngre kvinder, borgere med kort uddannelse og borgere udenfor arbejdsmarkedet. Muskelskelet-smerter 22 % af borgerne har smerter i muskler eller skelet, hvilket er 5 % færre end regionsgennemsnittet men på niveau med Furesø og Rudersdal. 18 % af kommunens og regionens befolkning har slidgigt, som er den hyppigst forekommende muskelskelet-sygdom - især blandt ældre og kvinder. Blodtryk 15 % af borgerne har et forhøjet blodtryk, hvilket er lidt lavere end regionsgennemsnittet og de ovenfor nævnte nabokommuner. Forekomsten stiger med alderen, således at 1 ud af 3 borgere over 55 år og hver anden borger over 80 år har forhøjet blodtryk. Allergi Allergi er den hyppigste sygdom blandt alle borgere i kommunen med 27 %. Dette tal er 1 % over regionsgennemsnittet og på niveau med nabokommunerne. Forekomsten af allergi er størst i aldersgruppen årige, hvorefter den falder. Der er en tendens til, at forekomsten stiger med uddannelsesniveau. FOREBYGGELSE Kommunens opgaver inden for forebyggelse er: Den borgerrettede forebyggelse, som er rettet mod alle raske borgere for at forebygge ulykker og udvikling af sygdomme. Den patientrettede forebyggelse, som har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere, og at give borgere med kroniske sygdomme bedst mulig livskvalitet. Kommunens forebyggelsesindsats omfattede i 2009 og 2010 borgerrettede aktiviteter som KRAM-dage, brug cykelhjelm, rygestopkurser, motion i nærområdet, influenzavaccine og screening af børns højde og vægt. Derudover har der været gennemført patientrettede aktiviteter i forhold til depression, inkontinens, stress, KOL og Type 2 Diabetes. I maj 2009 vedtog Allerød Kommune en forebyggelsesstrategi, hvor det bl.a. blev vedtaget at satse på: strukturel forebyggelse, dvs. indsatser hvor kommunen kan ændre på rammerne individuelle forebyggelsestilbud til syge patienter og rygestopkurser. sundhedsevents og kampagner indtænke forebyggelse på tværs af kommunens opgaver Fra forventes der udelukkende at blive gennemført patientrettet forebyggelse iht. minimumsstandarden for patientforløbsprogrammerne. Kommunens tilbud til type 2 diabetes og KOL forventes videreført, mens øvrige patientforløbsprogrammer inden for hjertekarsygsomme, demens og muskelskeletsygdomme er planlagt til

15 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ØKONOMI Kommunen har siden strukturreformen i 2007 helt eller delvist finansieret de regionale sundhedsudgifter (se grå boks). Som det fremgår af tabellen ligger Allerød Kommunes samlede udgifter på sundhedsområdet på omkring kr. pr. indbygger, svarende til ca. 70,2 mio. kr. (2010). Kommunens omkostninger ligger kr. under udgifterne pr. borger i Hovedstadsområdet og Rudersdal Kommune og i forhold til Furesø ca. 500 kr. over pr. indbygger. Allerød Kommunes udgifter til sundhedsområdet pr. indbygger er steget med 30 % siden Denne stigning ligger over den gennemsnitlige stigning i regionen samt Furesø og Rudersdal Kommune, hvor stigningen har været ca. 22 %. Hørsholm Kommune har haft en udgiftsstigning på 40 % i samme periode Kommunal medfinansiering Kommunen deler omkostningerne med regionen inden for følgende områder: Somatisk behandling Ambulant Stationært Genoptræning under indlæggelse Psykiatrisk behandling Ambulant Stationært Behandling inden for praksissektoren (sygesikringsområdet) Kommunal finansiering Kommunen betaler alle omkostninger indenfor følgende områder: Genoptræning efter udskrivning fra sygehus, dvs. ambulant genoptræning. Færdigbehandlede patienter inden for somatikken og psykiatrien (ventedage). Patienter indlagt på hospice Allerød Kommune Furesø Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Region Hovedstaden Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger inkl. grundbidrag og aktivitetsafhængig medfinansiering , Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, marts 2011 Den altovervejende udgiftspost inden for sundhedsområdet er somatik, dvs. udgifter til indlæggelser og ambulant sygehusbehandling. Indenfor dette område er udgifterne også er steget mest siden En benchmarkingundersøgelse i årene viser, at Allerød Kommunes omkostninger til somatisk behandling (alderskorrigeret) ligger lige under gennemsnittet i Hovedstadsområdet, men over Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune. Udgifterne til psykiatrisk behandling ligger ligeledes under regionsgennemsnittet, men er dog 7. højst i hele Hovedstadsområdet kun overgået af Hillerød Kommune i Nordsjælland. Udgifterne til forebyggelse i kommunen vil i 2012 være halveret i forhold til 2009, se diagram på næste side. Det er den borgerrettede forebyggelse, der er næsten sparet væk, mens kommunen, som følge af sundhedsaftalerne, bruger flere penge på den patientrettede forebyggelse. 15

16 SPØRGSMÅL Hvordan kan kommunen medvirke til at flere dyrker motion og hvilke anlæg kan fremme borgernes aktive transport? Hvilke tiltag skal kommunen iværksætte for at forebygge fysiske og psykiske sygdomme ved at øge befolkningens aktivitetsniveau, og hvordan skal disse prioriteres (bevægelsespolitik, nye idrætsfaciliteter, fokus på pendling, aktiv hverdag for skolebørn, informationskampagner, udendørsfitness eller andet)? Hvordan kan kommunen medvirke til at borgerne træffer det sunde valg i forhold til motion, alkohol, rygning og kost? Hvilke tiltag skal kommunen iværksætte med henblik på at: -nedbringe alkoholforbruget i hjem med børn -nedbringe antallet af hudkræftsygdomme -nedbringe antallet af borgere med allergi Hvordan skal kommunen indrette forebyggelsesindsatsen i forhold til ældre borgere over 80 år og borgere med et lavt uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet? Hvordan skal kommunen medvirke til at nedbringe borgernes sygefravær? 16

17 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Millioner kr Sygesikring Psykiatri Somatik Udviklingen i kommunens medfinansieringsudgifter ekskl. grundbidrag, Millioner kr. 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Genoptræning Hospice Færdigbehandlede psykiatri Færdigbehandlede somatik Udviklingen i kommunens finansieringsudgifter ekskl. grundbidrag, ,50 Millioner kr. 2,00 1,50 1,00 0,50 Statslige puljemidler 0, (budget) 2012 (budget) 2013 (budget) AK midler Udviklingen i kommunens faktisk og budgetterede udgifter til forebyggelse

18 BØRN, SKOLE OG FRITID - børnepasning BØRNETAL 1. januar 2011 var der i alt årige bosat i Allerød Kommune. Set under ét faldt antallet af 0-5-årige børn svagt i perioden januar 2011 var der således 166 færre 0-5-årige end 1. januar Frem mod 2015 forventes tallet at falde med yderligere 200 børn. Efter 2015 vil tendensen dog ændre sig med udbygningen af bl.a. Ny Blovstrød, og i 2022 vil det samlede børnetal forventes at være på årige. I samtlige lokalområder forventes i perioden et generelt fald i antal 0-5-årige. Prognosen fra 2011 viser dog en tendens til et mindre fald i børnetallet end tidligere beregnet. Den største ændring i børnetallet ses især i Lynge, der forventes at opleve et fald på 143 børn, fra 514 i 2005 til 371 i Største fald skete dog i perioden Frem mod 2022 vil dog ses en lettere stigning igen med 59 nye børn. I Skovvang og Lillerød har børnetallet været forholdsvist jævnt de sidste 5 år, men frem mod 2015 vil antallet af 0-5-årige falde med hhv. 71 og 39 færre børn. Frem mod 2022 vil tallene kun stige let igen. Engholm og Ravnsholt lokalområder vil begge opleve et fald i børnetallet, også efter Fra 2011 til 2022 vil børnetallet falde med hhv. 137 og 56. Blovstrød vil, i modsætning til de andre lokalområder, opleve en markant vækst i børnetallet med udbygningen af Ny Blovstrød. Frem mod 2022 ses en fordobling i antal 0-5-årige fra 197 i 2011 til 401 i Stigningen sker dog først rigtigt fra år Blovstrød Skovvang Lillerød Engholm Ravnsholt Lynge Udvikling i antal 0-5-årige fordelt på lokalområder, Allerød Kommune DAGTILBUDSPLADSER I Allerød Kommune var der i vuggestue, 1 børnehave og 15 integrerede institutioner. Udover disse institutionspladser er der den kommunale dagpleje, som tilbydes de mindre børn i alderen 0-3 år. 18

19 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Siden 2007 er en del institutioner blevet lukket. I 2007 var antallet af vuggestuer 7, børnehaver 11 og integrerede institutioner I 2007 var 102 børn indskrevet i dagpleje, 246 i vuggestue, 468 i børnehave og 1118 i integrerede institutioner. I 2010 er antallet af børn indskrevet i vuggestue og børnehave er faldet med hhv. 215 og 404, hvorimod antallet af indskrevne børn i integrerede institutioner er steget med SKOVVANG LILLERØD ENGHOLM BLOVSTRØD LYNGE RAVNSHOLT Daginstitutioner i kommunens lokalområder. Dagpleje 0-2-års pladser 3-5-års pladser Lynge Ravnsholt Lillerød Skovvang Engholm Blovstrød I alt Pladskapacitet i kommunens daginstitutioner, fordelt på lokalområder (2011) Ser man samlet på børnetallet i kommunen frem mod 2022, vil der som helhed ikke opstå behov for nye institutionspladser. Dog er forholdene anderledes set lokalt. Her vil man opleve et fald i børnetallet især i Engholm, men også i Ravnsholt og Skovvang, hvorimod antallet af børn forventes at fordobles i Blovstrød. 1 Danmarks Statistik, PAS22 19

20 PLADSBEHOV 0-2-årige Ca. 18,1 % af kommunens 0-1-årige efterspørger en dagtilbudsplads (beregning 2011), mens efterspørgslen på pladser til de 1-2-årige er beregnet til 96,8 %. Set samlet på aldersgruppen 0-2-årige er pladsbehovet beregnet til 75,3 %, svarende til et behov for én institutionsplads pr. 1, årige i Allerød Kommune. I januar 2011 er der 43 færre institutionspladser end det egentlige behov. I perioden stiger antallet af 0-2-årige fra 828 til 895, hvorfor et behov for flere institutionspladser også vil stige. Lovgivningen pålægger kommunen at skaffe en dagtilbudsplads til en ansøger senest 3 måneder efter ansøgning. Denne pladsgaranti er på et overordnet kommunalt plan, hvorfor der som udgangspunkt skal være overskydende pladser i et distrikt, hvis der er underskud i et andet. Antal 1,60 1,55 1,50 1,45 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 1,54 1,51 1,47 1,43 1,43 1,39 1,35 1,30 1,31 1,28 1,28 1, År Forventede antal 0-2-årige pr. institutionsplads, Allerød (den stiplede linie angiver 2011-behovet for én institutionsplads pr. 1,33 børn) Dog er forholdene anderledes, set lokalt. Lillerød distrikt har langt flere institutionspladser end det vurderede behov, mens pladsbehovet i Skovvang er højere end antallet af institutionspladser i dette lokalområde. Især i Blovstrød ser man et stigende behov for institutionspladser, og i 2022 vil der være behov for ca. 82 nye pladser. I Engholm, Ravnsholt og Lynge udligner antallet af pladser nogenlunde behovet i de kommende år. 3,50 3,00 Blovstrød 2,50 Skovvangskolen Antal 2,00 1,50 Lillerød Engholmskolen 1,00 Ravnsholtskolen 0,50 0, År Lynge Skole Forventede antal 0-2-årige pr. institutionsplads, fordelt på lokalområder (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,33 børn) 20

21 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi årige Pladsbehovet for børn i alderen 3-5 år er i 2011 sat til 91,2 %, svarende til et behov for én institutionsplads pr. 1,10 børn i Allerød Kommune. I januar 2011 er der 126 færre institutionspladser end det egentlige behov. I perioden falder antallet af 3-5-årige let fra 1040 til Tallene er baseret på statistiske prognoser, hvorfor man i en vurdering af lukning/flytning skal indgå i en dialog med institutionerne om det faktiske behov. Især Ravnsholt og Lillerød har større kapacitet end nødvendigt, mens pladsbehovet i Skovvang og Engholm med årene vil tilpasse sig som følge af et faldende børnetal. På trods af Ny Blovstrøds udvikling vil der fortsat være et godt udbud af institutionspladser til 3-5-årige i Blovdtrød. 1,30 1,25 1,22 1,22 Antal 1,20 1,15 1,10 1,19 1,15 1,08 1,08 1,09 1,10 1,12 1,14 1,16 1,19 1,05 1, År Forventede antal 3-5-årige pr. institutionsplads, Allerød (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,10 børn) Antal 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 Blovstrød Skovvangskolen Lillerød Engholmskolen 0,40 Ravnsholtskolen 0,20 0, År Lynge Skole Forventede antal 3-5-årige pr. institutionsplads, fordelt på lokalområder (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,10 børn) 21

22 PERSONALE I 2009 havde Allerød Kommune i alt 426 medarbejdere i dagplejen, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Antallet er siden 2007 faldet med 8 ansatte, i takt med at antallet af indskrevne børn er faldet fra 1934 i 2007 til 1737 i 2009 (fald på 198 børn). 1 Antallet af indskrevne børn pr. personalemedarbejder har ikke ændret sig det store fra 2007 til 2009, og sammenlignet med nabokommunerne ses ikke den store forskel. Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Dagpleje 2,55 2,44 2,62 2,19 1,94 Vuggestue 2,80 3,1 2,80 4,22 4,40 Børnehave 5,51 8 5,43 3,71 6,97 Antal indskrevne børn pr. personaleansat, sammenligning 2009 (kilde: Danmarks Statistik, PAS22) ØKONOMI Allerød Kommune bruger årligt kr. pr. 0-5-årig. Med årige i 2011 svarer dette til en samlet udgift på ca. 124 mio.kr. Den årlige bruttodriftsudgift pr. daginstitutionsplads er i Allerød Kommune (2011): Dagpleje 0-2 år: kr. Daginstitution 0-2 år: kr. Daginstitution fra 3 år: kr. Heraf betaler forældre selv 25% af udgifterne til en dagtilbudsplads. Har forældrene mere end ét barn opnås dog søskenderabat. Ligeledes er der nedsat betaling, hvis forældrenes indkomst ikke er så høj. Sammenlignet med nabokommunerne har Allerød den højeste takst pr. dagtilbudsplads for 0-2-årige og den laveste takst for pasning af 3-5-årige. 2 Dette skyldes en politisk prioritering af den tidlige, forebyggende indsats i vuggestuen, som bevirker en forholdsvis højere normering i vuggestueafdelingerne. Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Dagpleje 0-2 år kr kr kr kr. Daginstitution 0-2 år kr kr kr kr. Daginstitution fra 3 år kr kr kr kr. Årlig takst pr. dagtilbudsplads (kilde: www. horsholm.dk, Allerød er den kommune i landet, der fra 2010 til 2011 har skåret flest kroner i pasningen af det enkelte barn, og i det hele taget har de seneste års store sparerunder kostet Allerød pladsen blandt de kommuner, der ofrer mest på børnepasning. 3 22

23 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 SPØRGSMÅL Hvordan vil man imødekomme det stigende antal 0-2-årige frem mod 2022? Hvordan tilpasses institutionskapaciteten til de skiftende børnetal i de enkelte skoledistrikter? Hvordan sikres det, at flest mulige børn kommer i dagsinstitution indenfor eget skoledistrikt? Hvordan kan biltrafik til og fra daginstitutionerne reduceres? 1 Danmarks Statistik, PAS22 2 (marts 2011) 3 Allerød Nyt, 28. marts

24 BØRN, SKOLE OG FRITID - folkeskole og specialundervisning Antallet af børn i skolealderen 6-16 år steg i perioden med omkring 150 børn, og udgør i 2011 ca. 18 % af kommunens befolkning (4.200 børn). Antallet falder gradvist i de kommende år, og det forventes, at der i 2022 er omkring 230 færre børn i aldersgruppen 6-16 år. SKOLEDISTIKTER OG SKOLER Nedenfor ses den geografiske placering af kommunens 6 skoledistrikter og skoler, og den forventede udvikling af børnetallet fordelt på skoledistrikterne mod Skoler Lynge Engholm Skovvang Lillerød Blovstrød Ravnsholt Placering af skoler og skoledistrikter i Blovstrød 800 Skovvangskolen 700 Lillerød 600 Engholmskolen 500 Ravnsholtskolen 400 Lynge Skole Antal År Udviklingen i antallet af 6-16 årige fordelt på skoledistrikter,

25 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ELEVTAL Antallet af elever i kommunens skoler er som befolkningstallet steget svagt frem til i dag. Skole Forskel Stigningen er overvejende sket i Engholm og Lynges skoledistrikter. Som det ses af nedenstående diagram forventes elevtallet at falde på alle skoler undtagen Blovstrød Skole, som vil opleve et svagt stigende elevtal mod 2017 som følge af den forventede byudvikling i Ny Blovstrød. Faldet i elevtal vil mod 2017 være størst på Skovvangsskolen og Ravnsholtskolen, se tabel. Skovvangskolen - 80 Ravnsholtskolen - 63 Engholmskolen - 51 Lynge Skole - 49 Lillerød Skole - 25 Blovstrød Skole +12 Forventet udvikling i antal elever i kommunens folkeskoler, Elevtal Blovstrød Lynge Skovvang Lillerød Engholm Ravnsholt /11 09/10 08/09 07/08 06/07 05/06 17/18 (prognose) 16/17 (prognose) 15/16 (prognose) 14/15 (prognose) 13/14 (prognose) 12/13 (prognose) 11/ Skoleår Udvikling i antal elever i kommunens folkeskoler, KLASSER OG KLASSEKVOTIENT Byrådet besluttede i 2010 flydende skoledistrikter for at optimere klassedannelsen på tværs af skolerne. I budgetforliget for blev klassekvotienten hævet for klasse fra 26 til 28 elever. Dette vil betyde færre klasser allerede fra 2011/12. Antallet af klasser forventes at falde fra 166 i 2010/11 til 143 i 2017/18. Den øgede klassekvotient optimerer ressourceforbruget, men kan give udfordringer i forhold til differentieret undervisning og inklusion. 25

26 Klassekvotient , , , , /06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 Elevtal Klassekvotient elevtal Sammenhæng mellem elevtal og klassekvotienten LOKALER I 2010 afsluttede Lynge Skole en tilbygning med fire nye klasselokaler. Derudover er der ikke gennemført udvidelser eller større ændringer af skolernes bygninger imellem Selv om der ikke er behov for udvidelser eller større ændringer af skolernes bygninger i perioden fremover, vil de øgede klassekvotienter og behovet for inklusion stille krav til bygningsmassens indretning og fleksibilitet. Dertil kommer behovet for opdateringer af faglokaler. De færre klasser indebærer, at der opstår ledig kapacitet i form af klasseværelser m.v. på flere skoler. På Blovstrød Skole vurderes der at være lokalemæssig kapacitet til den forventede elevstigning mod SPECIALUNDERVISNING I Allerød Kommune, såvel som i resten af landet, er specialundervisningens andel af de samlede udgifter på skoleområdet steget kraftigt. For at imødegå denne udvikling har byrådet i forbindelse med budgetforliget for besluttet at sætte særligt fokus på arbejdet med inklusion på 0-18 års området i Allerød. Det betyder, at flere børn skal kunne tilbydes et skoletilbud i lokalmiljøet, og det har medført, at der er oprettet gruppetilbud på alle kommunens skoler. Der kan være brug for særlige bygningsmæssige løsninger for at tilgodese disse elevgrupper. PRIVATSKOLER 5,4 % af årgangene går i privatskole. Der har været en moderat stigning på 0,8 % siden Der forventes ikke store stigninger i privatskoleandelen, men udviklingen mod store klasser kan medføre, at forældre søger alternative muligheder. Andelen af elever i privatskoler ligger markant under nabokommunerne Furesø (10-15 %), Hørsholm (over 20 %) og Rudersdal (10-15 %). 26

27 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ØKONOMI Kommunens samlede bruttodriftsudgifter til skoleområdet var i ,2 mio. kr. Det generelle billede af skolernes økonomi er stabilt. Dog besluttede byrådet i 2009 at tildele Ravnsholtskolen et engangsbeløb på 1,2 mio. kr. som følge af et ekstraordinært stort underskud. I sommeren 2010 gennemførte kommunens skoler - i lighed med kommunens øvrige virksomheder - store engangsbesparelser og ansættelsesstop Al l er ød Fur esø Hør shol m Ruder sdal Årlig driftsudgift pr. elev i 2010, Danmarks Statistik En sammenligning af den årlige bruttodriftsudgift pr. elev viser, at Allerød Kommune i 2010 ligger i den dyre ende med kr. pr. elev. 1 Dette er ca kr. højere end Furesø. Som følge af det faldende elevtal, større klassekvotienter og dermed færre klasser bliver der færre ansatte på skolerne. Da lønudgiften udgør den overvejende del af udgifterne til skolevæsenet, vil udgifterne på skoleområdet være faldende. Selv om der ikke vil være behov for nybyggeri eller udvidelser af de nuværende rammer, vil informationsteknologi i videst mulig forstand sammen med fastholdelse af tidssvarende faglokaler alligevel udgøre en økonomisk udfordring. Der kan på sigt opnås besparelser på drift af skolebygninger, hvis kapaciteten tilpasses det faldende elevtal. SPØRGSMÅL Hvordan bør skolestrukturen tilpasses det faldende børnetal? Hvordan kan eventuelle overflødige lokaler indrettes i fremtiden Hvordan skal skolernes nære omgivelser indrettes med hensyn til natur, trafik og bevægelse? Hvordan kan skolerne sikre inklusion og differentieret undervisning, når klassestørrelserne øges? 1 Brugerinformation.dk 27

28 BØRN, SKOLE OG FRITID - SFO, fritids- og ungdomsklubber For børn i aldersgruppen fra omkring 6 år til 18 år findes der følgende kommunale pasnings/fritidstilbud: SFO for børn i børnehaveklasse til 1. marts i 3. klasse (ca år) Fritidsklub (FK) for børn i 3. klasse den 1. marts til 5. klasse (ca år) Juniorklub (JK) for børn i 6. klasse (ca år) Ungdomsklub for børn fra 7. klasse og op (ca år) SFO SFO ere i Allerød Kommune, 2011 Fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub Fritidsklub, juniorklub Klubber i Allerød Kommune,

29 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Udover de på kortet viste tilbud findes et enkelt fritidshjem Klatretræet primært for børn med særlige behov i børnehaveklasse til 1. marts i 3. klasse (ca år), men dette tilbud ophører 1. august Langt hovedparten af fritidstilbuddene ligger i tilknytning til skolerne og giver dermed gode muligheder for et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring børnene. Desuden ligger mange af kommunernes haller, fodboldbaner og andre idrætsanlæg tæt på skoler og klubber og giver således gode muligheder for en aktiv fritid. PLADSER I 2011 er der gennemsnitligt indmeldt medlemmer i klubberne. Medlemstallet er i perioden steget med en stigning på 23 %. Der forventes et faldende medlemstal fremover som følge af faldende børnetal. Der er pladsgaranti i klubberne, hvorfor alle der søger om optagelse får plads. Tusinde kr SFO Årstakster Allerød Hørsholm Rudersdal SERVICENIVEAU Takster I 2011 er priserne på pasningsområdet som følger : kr. pr. måned ekskl. juli SFO Fritidsklub 311 Juniorklub 220 Ungdomsklub Fritidsklub, Årstakster Allerød Furesø Hørsholm 2500 Der er mulighed for 50 % søskende rabat samt friplads, hvis husstandsindkomsten er under kr Allerød Furesø Hørsholm I forhold til nabokommunerne Hørsholm og Rudersdal var Allerød Kommune i 2010 hhv. 22 % og 6 % billigere på SFO området. Mht. fritidsklubber var Allerød Kommune hhv. 15 og 48% billigere end Furesø og Hørsholm. I samme år var taksterne til ungdomsklubber 21 % billigere i Hørsholm end i Allerød Kommune, mens Furesø Kommune var over 3 gange så dyr som Allerød Ungdomsklub, Årstakster , Danmarks Statistik 29

30 Normering Normeringen i klubberne er gennemsnitligt 24,4 børn pr. voksne (2011). I 2009 blev normeringen hævet fra 21 til 24. Lukkedage SFO erne har ca. 8 lukkedage om året (påske, jul og dagen efter Kr. Himmelfart). I forhold til Hørsholm, Furesø og Rudersdal er det færre lukkedage, idet der ud over de ovennævnte er lukket i visse uger af sommerferien, grundlovsdag og/eller til kompetenceudvikling af personalet. Klubberne har lukket hele juli måned. ØKONOMI Kommunens bruttoomkostninger på klubområdet er budgetteret til knap 1,6 mio. kr. i I 2011 er kommunens bruttomkostninger pr. plads: SFO Fritidsklub Juniorklub Ungdomsklub (afhængig af klub) ca kr. ca kr. ca kr. ca kr./3.600 kr. Fra 2011 vil kommunens udgifter pr. klubplads falde som følge af den lavere normering pr. barn. 30

31 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi

32 KULTUR OG IDRÆT - bibliotek, teater, biograf, musikskole Allerød Kommunes byder - trods sin relativt beskedne størrelse og nærhed til mange kulturtilbud i København - på et varieret kulturliv. Kommunen driver bibliotek og støtter teater, biograf, musikskole og kulturhus. Datagrundlag Udgifterne til kulturområdet er baseret på kommunernes indberetning af udgifter til museer, biografer, teatre, biblioteker, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver til Danmarks Statistik, som er hentet fra www. kommunefakta.dk. Placering af kulturtilbud Bibliotek Allerød Biblioteker omfatter et hovedbibliotek på Skovensvej i Lillerød og et filialbibliotek på Hillerødvej i Lynge. På biblioteket i Lillerød er der bygningsmæssige udfordringer, idet biblioteket har 2-3 etager, som gør det vanskeligt at drive rationelt. Teater Teateret Mungo Park holder til i kommunens lokaler på Fritz Hansens Vej 23 i Lillerød. Salen indeholder 160 nummererede pladser og er fleksibelt indrettet, således at cafeen i teatrets foyer kan inddrages i salen. Allerød Kommune støtter også en Børneteaterforening, som arrangerer børneteater for kommunens børn på kommunens skoler. Biograf Biografen ligger centralt i Lillerød på Frederiksborgvej 17. Salen indeholder 102 pladser. Kommunen ejer lokalerne til Allerød Bio, og biografen betaler leje for brug af lokalerne. Musikskole Musikskolen holder til i kommunens lokaler på Lyngevej 198. Ud over almindelig musikskolevirksomhed har Musikskolen også en Billedskole, som holder til i Fru Lunds Hus på samme adresse. Der er fremsendt projekt om yderligere udvidelse ved tilbygning af et multirum Flyglet til Musikskolen. 32

33 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Kulturhuse Kulturhus Kirkehavegård er beliggende Kirkehaven i Lillerød. Huset bliver brugt af kommunen til udstillinger, møder og koncerter. Foreninger i Allerød Kommune kan gratis låne lokaliteterne, mens andre foreninger og private kan leje stedet. Lokalhistorisk Arkiv (LAFAK) og Allerød Spildevand holder til i hovedbygningen. Kommunen driver også Centerhallen, der bruges til en lang række foreningsaktiviteter, loppemarkeder, udstillinger, teater, revy, musikarrangementer, kurser osv. AKTIVITETSNIVEAU Bibliotek Biblioteket i Lillerød har åbent alle hverdage fra og lørdag fra Biblioteket i Lynge har åbent mandag, onsdag og fredag fra Der arbejdes p.t. med en rapport vedr. biblioteksdriften og strukturen, som skal danne baggrund for en politisk drøftelse af fremtidens bibliotek i Allerød. Biograf Biografen drives af foreningen Allerød Bios Venner. Der vises 1 ordinær forestilling i hverdagene og 2 i weekenden. Derudover har biografen særarrangementer bl.a. for ældre og skolebørn. Billetpriserne ligger på 55 eller 65 kr. Teater Mungo Park Teater har forestillinger hver torsdag, fredag og lørdag. De dyreste billetter koster 230 kr. Aktivitetsniveauet er hævet meget de seneste år. Børneteaterforeningen, der drives på frivillig basis, har forestillinger om året for børn i aldersgruppen 2½-10 år. Billetter koster 85 kr. Musikskole Musikskolen er for alle børn og unge mellem 0-25 år, der bor i Allerød Kommune. Ud over sang- og instrumentundervisning tilbydes der undervisning i dans, drama og billedskole. Undervisning foregår som enetimer eller i hold fra 2-12 elever. Brugerbetaling pr. sæson ligger fra kr. ANTAL BESØGENDE Bibliotek Antal besøgende på bibliotekerne har siden 2006 ligget på et jævnt niveau med et gennemsnit på besøgende om året. Det samlede besøgstal til kommunens kulturtilbud er knap , hvoraf de besøgende på bibliotekerne udgør ca. 80 %. 33

34 Teater Mungo Park har siden 2006/07 fordoblet antallet af besøgende, således at der i 2010/11 foreløbig har været besøgende, og der forventes fortsat forøgelse af besøgstallet. Forestillingerne i Børneteaterforeningen er som regel udsolgt. Biograf Antallet besøgende steg i perioden 2006 til 2009 fra til I 2010 faldt antallet med svarende til 18 %. Musikskole I året 2010/11 har Musikskolen aktivitetselever. Antallet af aktivitetselever er siden 2008 faldet med 14 %, hvilket kan tilskrives, at tilbuddet er ændret grundet besparelser og priserne steget. Samme tendens ses på landsplan. ØKONOMI Kommunen støtter kulturlivet med 21,17 mio. kr. om året til drift (2010). Allerød Kommunes samlede udgifter til kulturområdet ekskl. biblioteker var i kr. pr. indbygger, hvilket ligger under Hørsholm, Rudersdal og Furesø (gennemsnitligt 819 kr. pr. indbygger). Udgifterne til kulturområdet er i disse kommuner steget med gennemsnitligt 102 kr. pr. indbygger siden I samme periode er udgifterne faldet i Allerød med 34 kr. pr. indbygger. Der er afsat til en arkitektkonkurrence i Bymidten og 15 mio. kr. i 2014 til renovering og udvikling af de fysiske rammer på kulturområdet. Bibliotek Omkostningerne til at drive bibliotekterne er i perioden faldet med 1,22 mio. kr. I 2010 har udgiften for kommunen til biblioteksdriften været 13,47 mio. kr. Udgifterne i 2010 svarer til 625 kr. pr. borger hvilket er gennemsnitligt i forhold til Rudersdal, Hørsholm og Furesø. I 2010 er er der brugt 1,0 mio. anlægskroner til et nyt registreringssystem af bøger. Teater Kommunen støtter Mungo Park med et årligt netto driftstilskud på 2.92 mio. kr. (2010), svarende til 143 kr. pr. besøgende. Tilskuddet er siden 2006 steget med 1,91 mio. kr. Ud over kommunens støtte giver staten også tilskud til driften. Der har ikke været anlægsudgifter i perioden , og der forventes ingen anlægsudgifter frem til Børneteaterforeningen støttes med kr. om året. 34

ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2015

ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2015 ALLERØD KOMMUNE S Blovstrød Lillerød Lynge-Uggeløse Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 FÆLLES GRUNDLAG boligudbygningsplan 4 befolkningsudvikling

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem, inkontinenshjælpemidler samt hjælpemidler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Status på bygningskomprimering og fremtidig placering af Hjemmeplejen

NOTAT. Allerød Kommune. Status på bygningskomprimering og fremtidig placering af Hjemmeplejen NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Status på bygningskomprimering og fremtidig placering af Hjemmeplejen Herværende

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Forlig vedrørende budget 2008 - Et budget i balance

Forlig vedrørende budget 2008 - Et budget i balance Forlig vedrørende budget 2008 - Et budget i balance Mellem følgende partier i Allerød Byråd: Det konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Blovstrødlisten,

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Strukturudvikling på dagtilbudsområdet

Strukturudvikling på dagtilbudsområdet Allerød d. 30. juni 2015 Strukturudvikling på dagtilbudsområdet POLITISK BESLUTTEDE KAPACITETSPRINCIPPER 4 DEN FUSIONEREDE PROCES (FYSISK UDVIKLINGSPLAN, STRUKTURANALYSE OG BESPARELSER) 7 FORSLAG TIL OPDATERET

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. Sundhedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

BEFOLKNINGS- OG ARBEJDSKRAFTUDVIKLING

BEFOLKNINGS- OG ARBEJDSKRAFTUDVIKLING BEFOLKNINGS- OG ARBEJDSKRAFTUDVIKLING Kortlægningsgruppe nr. 1 marts 29 Baggrund Som led i arbejdet med Kommuneplan 29 skal der indgå overvejelser om det fremtidige arealforbrug til forskellige byformål

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Udvalget for Social omsorg

Udvalget for Social omsorg Udvalgsmedlemmer Udvalgsformand Hans Jørgen Hansen (V) Daniel Toft Jakobsen (A) Bent Poulsen (V) Hanne Grangaard (A) Birgit Jakobsen (K) Administrativ organisation Chef for Social omsorg Steen Dall-Hansen

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere