Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration"

Transkript

1 Til Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af den generelle deklaration for kalenderåret Dok /11, Sag 10/5882 1/14

2 Indholdsfortegnelse Indledning Datagrundlag for den generelle deklaration Dansk elproduktion Certifikatmarkedet Europæisk elproduktion Beregningsprincip for den generelle deklaration Indledende dansk residual mix Dansk overskud/underskud af miljøegenskaber Udveksling med europæisk residual mix Endeligt dansk residual mix Beregningseksempel...14 Dok /11, Sag 10/5882 2/14

3 Indledning Elhandelsvirksomheder (elhandlere) skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen (BEK nr af 30/11/2010) meddele eldeklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne i det forgangne kalenderår. En eldeklaration (elmærkning) angiver brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved forbrug af 1 kwh af den pågældende elleverance. Oplysningerne formidles i et standardiseret grafisk format (standardskema), der er udviklet af Energinet.dk. Standardskemaet er designet ud fra det hensyn, at elhandleren kan tilføje eget navn, logo, adresse og hjemmeside. Ved mærkning af elleverancer til slutkunder skal elhandlere enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Elhandlere skal anvende en individuel deklaration for elleverancer, hvortil der er indgået en speciel leveringsaftale 1. For øvrige - i det følgende benævnt almindelige - elleverancer skal elhandlere anvende den generelle deklaration, som specifikt er udarbejdet til formålet af Energinet.dk. Generel deklaration Energinet.dk offentliggør senest den 1. juni hvert år en generel deklaration. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark inklusive nettab og er korrigeret for udveksling af el med nabolandene samt elleverancer ifølge specielle leveringsaftaler. Principperne for hvordan Energinet.dk beregner den generelle deklaration er nærmere beskrevet i disse retningslinjer. Den generelle deklaration bliver revisorpåtegnet. Revisorerklæringen kan findes på Individuel deklaration Elhandlere kan frivilligt vælge at markedsføre elleverancer ifølge specielle leveringsaftaler fx vindmøllestrøm. Elhandlere, der markedsfører denne type elprodukter, er dog forpligtet til at lave individuelle deklarationer herfor, jævnfør særskilte retningslinjer på Desuden stilles krav til elhandleren om at kunne dokumentere oplysningerne i sine individuelle deklarationer. Miljødeklaration for el Energinet.dk udarbejder ligeledes en årlig miljødeklaration for el. Miljødeklarationen beskriver den miljøpåvirkning, som forbruget af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. Miljødeklarationen er udarbejdet med henblik på anvendelse af virksomheder i deres miljøregnskaber og offentliggøres senest den 1. marts hvert år på Til og med forbrugsåret 2009 er den generelle deklaration blevet beregnet efter de samme principper som den årlige miljødeklaration for el. Den generelle deklaration for 2010 vil, som det er beskrevet i disse retningslinjer, blive beregnet som et såkaldt residual mix. Miljødeklarationen fastholdes derimod som en dansk gennemsnitsdeklaration. 1 Speciel leveringsaftale: En aftale om levering til forbrug af elektricitet, der har en brændselssammensætning og miljøpåvirkning, som adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Dok /11, Sag 10/5882 3/14

4 Forløb med at lave den generelle deklaration Energinet.dk beregner hvert år en generel deklaration på baggrund af oplysninger for det foregående kalenderår. Principperne for beregning af den generelle deklaration er baseret på en frivillig europæisk standard, og beregningen bliver udført i koordinering med andre europæiske lande. Dataudveksling m.m. på europæisk plan sker gennem EPED 2. Forløbet med beregning af den generelle deklaration er skitseret nedenfor: A. I løbet af foråret indsamler Energinet.dk nøgletal for den danske elproduktion samt oplysninger om handlen med oprindelsesgarantier og anden fyldestgørende dokumentation af brændselsanvendelsen af specielle leveringsaftaler i Danmark. Energinet.dk beregner herudfra et indledende dansk residual mix og sender i slutningen af april oplysningerne videre til den europæiske samarbejdsplatform EPED. B. EPED modtager data fra blandt andet Energinet.dk og indsamler derudover data fra de europæiske lande, der ikke er omfattet samarbejdet. På baggrund heraf beregner EPED et europæisk residual mix, der anvendes til at korrigere de nationale residual mix for udveksling af el og oprindelsesgarantier med andre lande. Medio maj sender EPED resultatet fra disse beregninger retur til bl.a. Energinet.dk. C. Energinet.dk beregner herefter et endeligt dansk residual mix (generel deklaration). Den generelle deklaration offentliggøres senest den 1. juni på og stilles frit til rådighed for elhandlerne, når de skal informere deres slutkunder. Elhandlere skal ajourføre den generelle deklaration på deres hjemmeside senest den 1. juli. Datagrundlaget til beregning af den generelle deklaration er beskrevet i afsnit 1, mens selve beregningsprincipperne er beskrevet i afsnit 2. 2 EPED (European Platform for Electricity Disclosure): Europæisk samarbejde for aktører med ansvar for den nationale elmærkning heriblandt Energinet.dk. Er ansvarlig for dataudveksling på europæisk plan og beregning af et såkaldt europæisk residual mix. Dok /11, Sag 10/5882 4/14

5 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Individuel deklaration 2008 Brændsler anvendt til elfremstilling Indivi duel dekl arat ion Gen nemsni t Østdanmark Mil jøforho ld ved forbrug af 1 kwh VE-elektricitet, der om fatter el frem stillet fra vi nd, vand, sol, biogas, biom asse og den bionedbrydelige andel af affald, er kendetegnet ved ikke at medføre CO2-emi ssion. Elfremsti lling påbaggrund af vi nd, vand og sol er helt emissionsfri, i mens der ved anvendelse af bi om asse, affald og fossil e brændsler dannes en række emissioner til luften og restprodukter. Tab i elnettet er ikke indregnet i den indi viduelle deklaration. En sam let beskrivelse af all e m iljøforhold kan læses i den årlige M ilj ørapport fra Energi net.dk, der findes på nedenstående hjemm eside. Firma logo Den individuelle deklaration viser fordel ingen af de brændsler, der er anvendt ti l elfremstillingen suppleret med oplysni nger om de tilhørende mil jøpåvirkninger. Til sammenligni ng er angivet den gennem snitl ige brændsel sfordeling og miljøpåvi rkni ng for el frem sti llingen til forbrug i det pågæl dende elsystem Elmærkningen er dokum enteret med oprindel sesgarantier, der garanterer produktion af den angivne m ængde el på vedvarende energi (VE), og som sikrer, at den sam me mængde ikke tillægges nogen anden i ndividuel mærkni ng. Vind Vand Sol Biomasse Biogas Affald Gennemsnits-el 100 % Ved forbrug af 1 kwh f remkommer Emissioner til luften Deklaration 2008 g/kwh Bereg ning af mi lj øforhold og b rændsel sfordeli ng er baseret på retni ngsl ini er fra Energi net.dk. Besøg og l æs mere om foru dsætn ingerne. Gennemsnit 2008 CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan) 0 0,13 N2O (Lattergas) 0 0,008 Drivhusg asser (C O 2 ækv.) SO2 (Svovldioxid) 0 0,18 NOx (Kvælstofilte) 0 0,49 NMVOC (Uforbrændte) 0 0,16 CO (K ulilte) 0 0,04 Partikler 0 0,01 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 0 17,1 Kulslagg e 0 2,1 Afsvovlingsprodukter (Gips) 0 5,2 Slagge (affaldsforbrænding) 0 8,8 RGA (røggasaffald) 0 1,6 Bioaske 0 1,2 Radioaktivt affald (mg) 0 0,1 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo gennem snitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolandene m edregnes i eldeklarationen. El produceres i Østdanmark m ed brug af fossi le brændsler (kul, olie og naturgas), VE-brændsler (affald, biomasse og biogas) og andre vedvarende energikilder (vind, vand og sol). Figuren nedenfor viser udviklingen i VE-el rel ativt til elforbruget i Østdanm ark samt udvikl ingen i kraftvarme-el (el i samproduktion med varm e) opgjort ift. den termiske elprodukti on i Danmark. Brændselsfordeling og udvikling i VE og Kraftvarme Brændselsfordeling i Østdanma rk 2008 Udvikling i VE-el og kraftvarme-el Miljøforhold ved forbrug af 1 kwh Ved brug af fossil e brændsler og VE-brændsler dannes en række stoffer og restprodukter. Udledning til luften sker bl.a. som drivhusgasser (kuldioxid m.v.) og som forsurende gasser (svovldioxid og kvælstofilter). Restprodukter kan ofte anvendes, f.eks. afsvovl ingsproduktet gi ps til bygge- m aterialer og kulasker til cementindustrien. Bi oasker bruges ofte til gødskning. Deklarati onen for det foregående år er oplyst til samm enligning. En samlet beskri velse af alle miljø forhold kan læses i den årl ige Miljørapport fra Energi net.dk, der findes på nedenstående hj emmesi de. Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er base ret på retn ingslinier fra Energinet.dk. Besøg og læs mere om forud sætningerne. 1. Datagrundlag for den generelle deklaration Systemet til mærkning af el fokuserer på miljøegenskaber ved elproduktion, og hvordan disse oplysninger allokeres videre til forbrugerne. Eldeklarationer i Danmark skal som udgangspunkt medtage følgende miljøegenskaber: Brændselsfordeling Emissioner til luft Restprodukter Vind CO 2 (kuldioxid) Kulflyveaske Vand CH 4 (Metan) Kulslagge Sol N 2O (Lattergas) Afsvovlingsprodukter Biomasse SO 2 (Svovldioxid) Slagge (affaldsforbrænding) Biogas NO x (Kvælstofilter) RGA (røggasaffald) Affald (bionedbrydelig) CO (Kulilte) Bioaske Affald (fossil) NMVOC (Uforbrændte Radioaktivt affald Naturgas kulbrinter) Olie Partikler Kul Atomkraft Tabel 1 Krav til oplysninger i danske eldeklarationer. Miljøegenskaber markeret med fed skrift i Tabel 1 er minimumskrav fra Elmærkningsbekendtgørelsen. Energinet.dk har derudover valgt at medtage en del ekstra miljøegenskaber. Dette afsnit beskriver de datainput, som indgår i beregningen af den generelle deklaration. Det omfatter også en beskrivelse af, hvordan Energinet.dk tilpasser de enkelte datainput til ovenstående krav. Figur 1 viser datainput til Energinet.dk's forskellige årsdeklarationer for el. Datainput Elproducenter m.fl. Elhandlere m.fl. Europæiske aktører Dataindsamling Miljørapport Certifikat register Nøgletal europæisk produktion Databehandling 2 3 Produktionsfordeling Brændselsspecifikke deklarationer 1 Publikation Generel deklaration Øst El-deklarationen beskriver brændselssammensætningen og miljøpåvirkninger ved forbrug af 1 kwh el som en Miljødeklaration Individuel deklaration Generel deklaration Figur 1 Datainput til miljødeklaration for el og eldeklarationer. Dok /11, Sag 10/5882 5/14

6 Disse retningslinjer fokuserer på beregningen af den generelle deklaration, hvor datagrundlaget, som angivet på Figur 1, kan opdeles i 3 delområder: 1. Data for dansk elproduktion. 2. Data for certifikatmarkedet. 3. Data for europæisk elproduktion. De enkelte dataområder er uddybet i de følgende afsnit. 1.1 Dansk elproduktion Data for den danske elproduktion er baseret på dataindsamlingen til Energinet.dk's årlige miljørapport og omfatter værksspecifikke data fra alle elproducerende anlæg i Danmark. Energinet.dk's registreringer af elproduktion er her suppleret ved, at der årligt indsamles data for værkernes varmeproduktion, brændselsforbrug, emissioner til luften og restprodukter. Til miljørapporten anmoder Energinet.dk alle producenter, der ejer et værk med en elkapacitet større end 5 MW og/eller en indfyret kapacitet større end 20 MW, om at indberette supplerende miljødata. Energinet.dk modtager på denne baggrund miljødata for anlæg, som tilsammen står for over 92 % af den samlede termiske elproduktion i Danmark. For de resterende værker, som er mindre end de angivne indrapporteringsgrænser, foretager Energinet.dk en estimering af varmeproduktion, brændselsforbrug og øvrige miljøforhold. For en yderligere beskrivelse af datagrundlaget til miljørapporten henvises til et selvstændigt baggrundsdokument på Elforbrug og elproduktion i Danmark Energinet.dk laver hvert år en systembalance for elsystemet i Danmark. Systembalancen opgør elproduktion, elforbrug, nettab i transmissionsnettet og udveksling af el med nabolandene. Her benyttes systembalancen kun til at opgøre årsværdier for produktion og forbrug af el, som angivet i Tabel 2. Nøgletal 2009 Danmark i alt Elproduktion og elforbrug GWh Elproduktion (ekskl. nettab) Forbrug (inkl. nettab) Specifikation af elproduktion GWh % El fra vindmøller ,6 El fra vandkraft 19,6 0,1 El fra solceller 0,2 0,0 El fra biomasse ,2 El fra biogas 340 1,0 El fra affald (bionedbrydelig) 912 2,7 El fra affald (fossil) 639 1,9 El fra naturgas ,3 El fra olie 913 2,7 El fra kul ,7 Tabel 2 Elforbrug og elproduktion i Danmark. Dok /11, Sag 10/5882 6/14

7 Tabel 2 er baseret på data fra Den generelle deklaration for fx 2010 vil tilsvarende gøre brug af opdaterede produktionsdata for kalenderåret I Tabel 2 er den danske elproduktion ligeledes opdelt efter brændselstyper. For elproduktionsanlæg, der benytter flere typer brændsler, er elproduktionen her delt op forholdsmæssigt på de enkelte brændsler i forhold til deres bidrag til det samlede brændselsforbrug på anlægget. Hvis eksempelvis et værk har anvendt 95 % kul (energibasis) og 5 % olie, er elproduktionen fra værket tilsvarende fordelt med 95 % fra kul og 5 % fra olie. Brændselsspecifik deklaration Til miljørapporten bliver elproducenterne bedt om at indsende miljødata i form af brændselsforbrug, emissioner til luften af CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), NO x (nitrogenoxid), CH 4 (metan), N 2 O (lattergas), NMVOC (uforbrændte kulbrinter), CO (kulilte) og partikler samt produktionen af en række restprodukter. Fastsættelsen af emissioner og restprodukter baseres grundlæggende enten på direkte målinger eller på estimater dannet ud fra standardfaktorer. Typisk indberetter centrale kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg målte værdier for udledningen af SO 2, NO x, CO, partikler og produktionen af restprodukter. For større værker er CO 2 -udledningen ligeledes baseret på målinger af kulstofindholdet i brændslet. Emissioner og restprodukter, der hverken måles eller kendes af producenten ud fra værksspecifikke faktorer, beregnes af Energinet.dk ud fra værkernes brændselsforbrug og standardfaktorer. På baggrund af de indsamlede miljødata beregner Energinet.dk hvert år brændselsspecifikke deklarationer, der opgør miljøbelastningen ved produktion af 1 kwh el for 6 brændselskategorier: affald, biogas, biomasse, naturgas, olie og kul. Data for 2009 kan ses i Tabel 3. Brændselsspecifikke deklarationer 2009, g/kwh Emissioner til luft Kul Olie Naturgas masse (bio) (fossil) Bio- Affald Affald Biogas CO CH 4 0,01 0,03 0,83 0,02 3,00 0,003 0,003 N 2O 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 SO 2 0,11 0,72 0,002 0,10 0,14 0,07 0,07 NO x 0,23 3,47 0,40 0,57 1,40 0,98 0,98 CO 0,08 0,14 0,12 0,64 2,15 0,04 0,04 NMVOC 0,01 0,02 0,16 0,03 0,07 0,01 0,01 Partikler 0,03 0,03 0,002 0,04 0,02 0,01 0,01 Restprodukter Kulflyveaske 34,3 Kulslagge 4,7 Afsvovlingsprodukter 12,3 Slagge (affald) 196,2 196,2 RGA (røggasaffald) 27,0 27,0 Bioaske 27,2 Tabel 3 Brændselsspecifikke deklarationer for 2009, 125 %-metoden. Dok /11, Sag 10/5882 7/14

8 Energistyrelsen har til udarbejdelsen af den generelle deklaration anbefalet Energinet.dk at anvende 125 %-metoden til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Denne metode antager, at varmen er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. I Tabel 3 er deklarationerne således opgjort ud fra 125 %-metoden. Ved beregningen af brændselsspecifikke deklarationer er det derudover nødvendigt at fordele miljøbelastningen til de enkelte brændsler ved elproduktionsanlæg, der anvender flere typer brændsler. For de fleste anlæg er denne opdeling ligetil. Problemstillingen opstår ved multibrændselsanlæg, som indberetter målte emissioner til Energinet.dk. Her fordeler Energinet.dk den samlede emission på de enkelte brændsler ud fra den fordeling som anvendelsen af standardfaktorer ville give. 1.2 Certifikatmarkedet Energinet.dk skal korrigere den generelle deklaration for elleverancer ifølge specielle leveringsaftaler. Til dette formål er det nødvendigt at kende salget af denne type elprodukter samt handlen med oprindelsesgarantier (OG). Oprindelsesgarantier er et bevis for den anvendte energikilde til produktion af el. Oprindelsesgarantien udstedes som et certifikat, der har en standardstørrelse på 1 MWh, og som i Danmark bliver udstedt af Energinet.dk. En elhandler, der ønsker at dokumentere en speciel leveringsaftale med oprindelsesgarantier, skal bruge (annullere) de pågældende oprindelsesgarantier. Oprindelsesgarantier for vedvarende energikilder (VE) har desuden en begrænset gyldighed. Oprindelsesgarantier for VE, der ikke er brugt inden for deres gyldighedsperiode på 12 måneder, vil blive registreret som udløbet og vil blive indregnet i den generelle deklaration. Statistikken for certifikatmarkedet omfatter en oversigt over udstedte, udløbne og annullerede oprindelsesgarantier (aggregeret for Danmark og fordelt på energikilder). Tilnærmede data for 2009 er vist i Tabel 4. Årsopgørelse for 2009 Udstedte OG i Danmark MWh Vind Affald (bionedbrydelig) Udløbne OG i Danmark MWh Vind Vand Affald (bionedbrydelig) Annullerede OG i Danmark MWh Vind Vand Tabel 4 Statistik for certifikatmarkedet i Ved beregning af den generelle deklaration for fx 2010, der vedrører elsalget til slutkunder i kalenderåret 2010, korrigerer Energinet.dk den danske produktion i 2010 for oprindelsesgarantier udstedt for produktion i kalenderåret Som følge af gyldighedsreglerne for oprindelsesgarantier for VE indregner Energi- Dok /11, Sag 10/5882 8/14

9 net.dk udløbne oprindelsesgarantier for VE, der er udstedt for produktion i månederne april 2009 til marts 2010, i den generelle deklaration for Annullering af oprindelsesgarantier for VE er ikke den eneste mekanisme, hvormed en elhandler kan dokumentere brændselssammensætningen af en speciel leveringsaftale i Danmark. Årsopgørelsen i Tabel 4 omfatter således alle de dokumentationstyper, der overholder kravene i "Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer" på Datagrundlaget til årsopgørelsen er dels baseret på statistik fra det danske certifikatregister, og dels indberetninger fra danske elhandlere til Energinet.dk: - Certifikatregister: Elproducenter, der ønsker at få udstedt oprindelsesgarantier i Danmark, skal have en konto (depot) i det danske register cmo.grexel.com. Energinet.dk administrerer det danske certifikatregister og har på denne baggrund direkte adgang til oplysninger om udstedte og udløbne oprindelsesgarantier i Danmark. - Forhåndsopgørelse: Elhandlere, der markedsfører elleverancer ifølge specielle leveringsaftaler, skal senest den 31. marts hvert år indsende en forhåndsopgørelse til Energinet.dk. Forhåndsopgørelsen indeholder oplysninger om elhandlerens samlede salg af specielle leveringsaftaler i det foregående kalenderår fordelt på energikilder. Oprindelsesgarantier medtager alene oplysninger om hvilken energikilde, der er anvendt til at producere elleverancen. Efterfølgende er det derfor nødvendigt for Energinet.dk at beregne de tilknyttede miljøforhold. Til dette formål anvendes brændselsspecifikke deklarationer for dansk elproduktion (se Tabel 3). 1.3 Europæisk elproduktion Beregningen af den generelle deklaration omfatter dataudveksling med andre europæiske lande i regi af EPED, jævnfør afsnit 2. Dette afsnit fokuserer på, hvordan datainput fra det europæiske samarbejde tilpasses kravet til oplysninger i de danske eldeklarationer (se Tabel 1). I det europæiske samarbejde begrænser udvekslingen af data sig til en brændselssammensætning fordelt på fossil energi, vedvarende energi og atomkraft. Omregningen af data for den europæiske elproduktion foregår i to trin: 1. Brændselsfordeling: Først omregnes andelen af fossil og vedvarende energi i det europæiske residual mix til en fordeling baseret på kul, naturgas, vind m.m. Til dette formål anvender Energinet.dk den nyest tilgængelige energistatistik fra Eurostat. 2. Miljøforhold: Herefter antages, at miljøbelastningen fra et europæisk kulkraftværk m.v. er identisk med miljøbelastningen fra et dansk kulkraftværk. Opgørelsen af emissioner til luften og restproduktmængder baseres derfor på brændselsspecifikke deklarationer for dansk elproduktion (se Tabel 3). Energinet.dk opgør ligeledes mængden af radioaktivt affald pr. kwh el. Her anvender Energinet.dk de samme nøgletal, som benyttes ved opgørelsen af den årlige miljødeklaration for el, jævnfør særskilte retningslinjer herfor på Dok /11, Sag 10/5882 9/14

10 2. Beregningsprincip for den generelle deklaration Den generelle deklaration bliver beregnet som et såkaldt "residual mix", der repræsenterer den elmængde, der ikke er solgt via specielle leveringsaftaler. Formålet hermed er at sikre, at der er balance mellem elproduktion og de dertilhørende miljøegenskaber på den ene side og de oplysninger, der bliver allokeret videre til forbrugerne på den anden side. Det er relativt simpelt at beregne et residual mix for et isoleret elsystem uden elforbindelser til udlandet, og hvor oprindelsesgarantier kun kan handles nationalt. Her vil der altid være balance mellem produktion og forbrug. Som et eksempel kunne 80 % af elproduktionen i et sådant elsystem være baseret på kul, og de resterende 20 % kunne være baseret på vind og omfattet oprindelsesgarantier. Det kunne samtidigt antages, at 10 % af det samlede elforbrug udgøres af specielle leveringsaftaler baseret på vindkraft. Residual mixet vil i dette eksempel netop kunne dække de resterende 90 % af elforbruget og have en brændselsfordeling på 8/9 kul og 1/9 vind. Virkeligheden er dog noget mere kompliceret. Elsystemet i Danmark er forbundet til nabolandene, og oprindelsesgarantier kan handles frit i hele Europa. Metoden til at beregne den generelle deklaration følger derfor anbefalingerne fra det tidligere E-TRACK-projekt, der lægger op til en del harmonisering/koordinering med de øvrige lande i Europa omkring dataudveksling og tidsplan. Metoden fra E-TRACK-projektet er illustreret i Figur 2. Mere detaljeret information om projektet kan findes via Note: RTS (Reliable Tracking Systems) omfatter anden fyldestgørende dokumentation af brændselsanvendelsen af specielle leveringsaftaler end oprindelsesgarantier. Figur 2 Figur fra det europæiske E-TRACK-projekt (E-TRACK II final report). Beregningsprincippet for den generelle deklaration er opdelt i 4 trin: 1. Indledende dansk residual mix. 2. Dansk overskud/underskud af miljøegenskaber. 3. Udveksling med europæisk residual mix. 4. Endeligt dansk residual mix. Dok /11, Sag 10/ /14

11 De enkelte trin er uddybet i de følgende afsnit. I afsnit 2.5 er desuden angivet et beregningseksempel med udgangspunkt i data for Indledende dansk residual mix I første trin beregner Energinet.dk et indledende dansk residual mix. Til dette formål anvendes nøgletal for den danske elproduktion og statistik for handlen med oprindelsesgarantier, jævnfør afsnit 1.1 og afsnit 1.2. Beregningen af det indledende danske residual mix er vist i Tabel 5. Beregningen bliver foretaget separat for de enkelte energikilder, som angivet i det følgende eksempel, hvor det antages, at der samlet set er produceret GWh el fra vindmøller i Danmark. Årsopgørelsen for handlen med oprindelsesgarantier kunne samtidigt vise, at der var udstedt GWh oprindelsesgarantier baseret på vindkraft og udløbet GWh oprindelsesgarantier baseret på vindkraft. I dette eksempel vil der være GWh vind tilbage til det indledende danske residual mix. Trin 1: Indledende residual mix Elproduktion i Danmark i år x (ekskl. nettab) - Udstedte oprindelsesgarantier for dansk produktion i år x + Udløbne oprindelsesgarantier i det danske certifikatregister for produktion i månederne april år x-1 til marts år x. = Indledende dansk residual mix i år x Tabel 5 Beregning af indledende residual mix. I opgørelsen af det indledende residual mix indgår den del af den danske elproduktion, som ikke er baseret på oprindelsesgarantier samt de oprindelsesgarantier, som er udløbet i det danske certifikatregister - dvs. hverken annulleret eller eksporteret (overført til et certifikatregister i et andet land) inden for deres gyldighedsperiode. Det indledende danske residual mix består dels af et volumen (elmængde), og dels en specifik brændselsfordeling/oversigt over miljøforhold (miljøegenskaber). 2.2 Dansk overskud/underskud af miljøegenskaber I næste trin sammenholder Energinet.dk volumenet i det indledende nationale residual mix med behovet til at dække salget af almindelige elleverancer i Danmark (dvs. det danske elforbrug inkl. nettab fratrukket elsalg via specielle leveringsaftaler). Beregningen i trin 2 er vist nedenfor: Trin 2: Overskud/underskud Elforbrug i Danmark i år x (inkl. nettab) - Elsalg ifølge specielle leveringsaftaler i Danmark i år x = Almindelige elleverancer i Danmark i år x - Indledende dansk residual mix i år x Hvis > 0: underskud Hvis < 0: overskud Tabel 6 Vurdering af national balance af miljøegenskaber. Dok /11, Sag 10/ /14

12 Afhængig af den danske produktion og handlen af oprindelsesgarantier m.m. vil Danmark enten være i overskud eller i underskud. Salget af almindelige elleverancer i Danmark kunne fx blive opgjort til 34 TWh. Var volumenet af det indledende residual mix på 33 TWh, ville der være underskud af miljøegenskaber til at dække hele elforbruget på 1 TWh, og var volumenet på 35 TWh, ville der i stedet være overskud på 1 TWh. 2.3 Udveksling med europæisk residual mix I tredje trin anvendes et såkaldt europæisk residual mix til at korrigere for overskud/underskud af egenskaber i de enkelte lande. Udgangspunktet for beregningen af det europæiske residual mix er, at nogle lande vil have overskud og nogle lande vil have underskud af miljøegenskaber - på europæisk plan vil der dog samlet set være balance. Det europæiske residual mix baseres på summen af miljøegenskaber fra de lande, der har overskud og anvendes til at dække underskuddet i de resterende lande. Beregningen af det europæiske residual mix kan nemmest forklares ud fra et simpelt beregningseksempel, jævnfør Figur 3. Land A Land B Land C Land D Land E Land F Europæisk residual mix Figur 3 Beregningseksempel for europæisk residual mix (E-TRACK II final report). I ovenstående eksempel antages, at landene A, B og D hver har et overskud på 1 TWh og en brændselsfordeling af det indledende residual mix på hhv. 100 % VE, 100 % fossil og 100 % atomkraft. I dette tilfælde vil det europæiske residual mix have et volumen på 3 TWh og en brændselsfordeling med 1/3 VE, 1/3 fossil og 1/3 atomkraft. Volumenet af det europæiske residual mix svarer til underskuddet i de resterende lande, hvormed det fremgår, at denne fremgangsmåde gør det muligt at opnå balance i samtlige lande. Beregningen af det europæiske residual mix bliver som tidligere nævnt udført af EPED. Til dette formål er der udviklet en specifik model, der omfatter alle EUlande samt Norge og Schweiz. Energinet.dk og andre medlemmer af EPED leverer datainput til modellen fra deres pågældende lande, mens EPED ligeledes indsamler data fra de europæiske lande, der ikke deltager i samarbejdet. 2.4 Endeligt dansk residual mix I fjerde og sidste trin korrigerer Energinet.dk det indledende residual mix for at opnå balance i Danmark. Metoden til beregning af det endelige danske residual mix afhænger af, hvorvidt der er overskud eller underskud af miljøegenskaber i Danmark. Afslutningsvist sørger Energinet.dk derudover for, at den generelle deklaration lever op til kravene i Elmærkningsbekendtgørelsen i forhold til oplysninger i el-deklarationen. Princippet herfor er nærmere beskrevet i afsnit 1. Dok /11, Sag 10/ /14

13 Overskud af miljøegenskaber i Danmark I et år med overskud svarer miljøegenskaberne af det endelige nationale residual mix til miljøegenskaberne af det indledende nationale residual mix, men volumenet bliver nedjusteret i forhold til det almindelige elforbrug i Danmark. Det overskydende volumen miljøegenskaber (med sammensætning som ved det indledende nationale residual mix) bidrager i stedet til det europæiske residual mix, jævnfør afsnit 2.3. Dette tilfælde er vist i Figur 4. Figur 4 Beregning af den generelle deklaration i Danmark (overskud). 3 Underskud af miljøegenskaber i Danmark I et år med underskud anvendes miljøegenskaber fra det europæiske residual mix til at dække underskuddet. Det endelige residual mix vil i denne situation udover data fra det indledende residual mix bestå af supplerende data fra det europæiske residual mix. Dette tilfælde er vist i Figur 5. Figur 5 Beregning af den generelle deklaration i Danmark (underskud). 3 3 Brugbare OG x apr. år x+1 henviser til de oprindelsesgarantier i det danske certifikatregister, der er udstedt for produktion i kalenderåret x, og som hverken er eksporteret (overført til et certifikatregister i et andet land), udløbet eller annulleret inden den 31/3 år x+1, og dermed kan bruges til at dokumentere et elsalg i år x+1. Dok /11, Sag 10/ /14

14 2.5 Beregningseksempel I Tabel 7 er angivet et eksempel på beregning af den generelle deklaration. Eksempel på beregning af den generelle deklaration Beregningseksemplet tager udgangspunkt i tilnærmede data for dvs. data fra Tabel 2 og Tabel 4. De væsentligste datainput er vist herunder: Datainput (brændselsfordeling er angivet i parentes): Elproduktion: Elforbrug: Udstedte OG: Udløbne OG: Annullerede OG: 34,3 TWh 34,6 TWh 2,8 TWh 1,9 TWh 1,0 TWh (se Tabel 2) (99,1% vind; 0,9% affald) (97,4% vind; 1,3% vand; 1,3% affald) (31,5% vind; 68,5% vand) I eksemplet svarer antallet af annullerede oprindelsesgarantier (OG) til det samlede salg af specielle leveringsaftaler i Danmark i 2009, hvormed elsalget ifølge almindelige elleverancer i Danmark i 2009 kan bestemmes til 33,6 TWh. Herefter gennemføres beregningen trinvist, som beskrevet i afsnit : 1. Indledende dansk residual mix Beregningen i Tabel 5 resulterer i et samlet volumen af det indledende danske residual mix på 33,4 TWh og en brændselsfordeling som angivet nederst til venstre. 2. Overskud/underskud af miljøegenskaber En sammenligning af volumenet af det indledende danske residual mix og elsalget ifølge almindelige elleverancer i Danmark viser et underskud på 0,2 TWh. 3. Udveksling med europæisk residual mix Det er således nødvendigt med et bidrag fra det europæiske residual mix for at kunne deklarere hele det danske elforbrug. EPED oplyser i den forbindelse, at det europæiske residual mix i 2009 har følgende brændselsfordeling: (10,4% VE; 47,2% fossil; 42,4% atomkraft). Ved hjælp af nøgletal for europæisk elproduktion (se afsnit 1.3) kan Energinet.dk efterfølgende omregne det europæiske residual mix til følgende brændselsfordeling: (1,7% vind; 6,9% vand; 1,8% biomasse; 18,1% naturgas; 3,5% olie; 25,7% kul; 42,4% atomkraft) 4. Endeligt dansk residual mix (generel deklaration) Energinet.dk kan herefter beregne det endelige danske residual mix - svarende til den generelle deklaration. I 2009 udgør det europæiske residual mix 0,6 % af det endelige danske residual mix - de resterende 99,4 % dækkes således af det indledende danske residual mix. Ud fra brændselsfordelingen af den generelle deklaration bestemmes herefter emissioner til luft og restproduktmængder vha. brændselsspecifikke deklarationer. CO 2-emissionen kan på denne baggrund bestemmes til 486 g/kwh. Brændselsfordelingen af den generelle deklaration er vist nederst til højre. Indledende dansk residual mix Endeligt dansk residual mix Kul og brunkul Naturgas 17,4% Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 11,0% 19,9% 2,7% 0,0% 49,0% 2,7% 0,3% Kul og brunkul 10,9% Naturgas 17,4% Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 19,9% 48,8% Tabel 7 Beregningseksempel ud fra 2009-data. Dok /11, Sag 10/ /14

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Energinet.dk's deklarationer for el

Energinet.dk's deklarationer for el Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer

Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer Til Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af individuelle deklarationer for

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Miljørapport Baggrundsrapport

Miljørapport Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Rapport nr. [xx xx xx xx] Rev. nr. [xx xx xx xx] Baggrundsrapport til Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1 Rapporten

Læs mere

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 Miljørapport 2006 Indhold 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 2. Miljødeklaration for el 6 2.1 Miljødeklarering af el

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 Til Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 24. april 2013 CFN/CGS Dok. 101365/13, Sag 12/1967 1/28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljørapporten... 4 1.1 Miljødata for dansk

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Miljøplan 2004 1 Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Dato: 24. marts 2004 Sag nr.: 5109 Dok nr.: 182653 Ref.: LN-KBE/LIL Omslag og illustrationer: Franck Wagnersen Foto: Jørgen Schytte Wave Dragon Eltra

Læs mere

Miljørapport for Energinet.dk

Miljørapport for Energinet.dk Miljørapport 2007 Miljørapport 2007 for Energinet.dk Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Fjordvejen 1-11 7000 Fredericia

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Miljørapport 2008. for Energinet.dk

Miljørapport 2008. for Energinet.dk Miljørapport 2008 Miljørapport 2008 for Energinet.dk Miljørapport 2008 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2.500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015

HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015 HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015 CO2-opgørelse for 2015 Side 2 INDLEDNING Sweco afgav i januar 2016 tilbud på udarbejdelse af en CO 2-opgørelse for Helsingør Kommune for 2015. Udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1.

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1. Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion Version 1.0 af 1. 07 2007 Godkendt af Energistyrelsen i juni 2007 Dok.nr.1078-07 1/9 Indhold

Læs mere

METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT

METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT Metode- og datagrundlag til Miljørapport 1/1 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk VAT no. 28 98 06 71 METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT Dato:

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5 Miljørapport 2010 Indhold Miljørapport 2010 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1500 stk. Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades

Læs mere

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2007 2015 1. Konklusion - 2015 Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas 14. december 2015 Vejledning vedrørende pristillæg til biogas Denne vejledning vedrører Energinet.dk s vejledning af borgere om reglerne og ansøgningsproceduren for pristillæg til elektricitet fremstillet

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 2002 Miljøberetning 2002 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon: 4487 3200 Den kan også downloades

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere