FORSIDEHENVISNING Ændring i psykiatrilov forringer børns rettigheder

Transkript

1 FORSIDEHENVISNING Ændring i psykiatrilov forringer børns rettigheder Flere foreninger er ude med kritik af ændringen i psykiatriloven, som fratager mindreårige mulighed for at klage over et tvangsindgreb, der er udført med forældrenes samtykke. Af Pernille Kjær og Julie Mosegaard Jensen Mindreårige børn under 15 år bliver ikke længere beskyttet af psykiatriloven, hvis deres forældre har samtykket til en behandling med tvang. Sådan lyder et af punkterne i den nye psykiatrilov, der i juni 2015 blev vedtaget enstemmigt af folketinget. Ændringen har fået en hård medfart fra flere foreninger og organisationer, der kritiserer, at børnene ikke kan klage over deres frihedsberøvelse eller få beskikket en patientrådgiver, der trods forældrenes samtykke er sket mod barnets vilje. Børn skal have ret til at klage Formand i landsforeningen SIND, Knud Kristensen, er en af dem, der har været ude med skarpest kritik af den nye lovændring. Han kalder den grundlovsstridig. Det er så voldsomt et overgreb, når man bæltefikserer og sondeernærer en 14-årig pige med tvang. Det er helt urimeligt, at hun ikke vil kunne klage, siger Knud Kristensen. Hos Børnerådet er man enig med SIND i, at ændringen er en klar skærpelse af børnenes rettigheder. Med den nye ændring er det som om, at man ikke vil anerkende, at der også kan ske tvang over for børn. Børnene bør have mulighed for at klage over det, hvis det er et overgreb, siger Per Larsen, der er formand for Børnerådet. Grundloven er også for børn Den danske grundlov omfatter alle borgere, men ifølge børne- og ungdomsforsker, Caroline Adolphsen, kan man med lovændringen sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de mindreårige patienter reelt beskyttes af grundloven. Oprindeligt gav man mindreårige rettigheder i psykiatrien, fordi man vurderede, at de var omfattet af grundloven. Det er de stadig i dag, så det virker besynderligt at fratage dem deres rettigheder, siger Caroline Adolphsen.

2 PROBLEMUDREDENDE ARTIKEL Lovændring skaber debat om børns retssikkerhed i psykiatrien En ændring i psykiatriloven fra 2015 betyder, at børn og unge under 15 år ikke længere er beskyttet af de rettigheder, der følger af psykiatriloven, når der i sager om tvang er givet samtykke fra forældrene. Ændringen møder massiv kritik fra foreninger. Af Pernille Kjær og Julie Mosegaard Jensen Stålhegnet omkredser den hvide bygning med børnetegninger og spillekort i vinduerne. Hegnet står højere end den basketballkurv, der skrøbeligt svajer i gården og venter på en solstråle og smittende børnelatter. Indenfor blander de farverige tegninger sig med bælter og sonder. Kontrasterne er mange i børne- og ungdomspsykiatrien. I 2014 var næsten 2000 børn og unge indlagt i psykiatrien, viser tal fra Danske Regioner. For mange af dem er tvang en uundgåelig del af den behandling, de skal igennem for at blive raske. Oprindeligt har de mindreårige patienter været beskyttet af psykiatriloven på samme måde, som de voksne patienter. Men ved en lovændring i 2015 slog folketinget endeligt fast, at der ikke er tale om tvang, når forældrene har givet samtykke til behandlingen. Og når der ikke er tale om tvang, beskyttes patienterne ikke efter psykiatriloven. Det betyder, at børn under 15 år ikke har ret til en patientrådgiver og ikke kan klage over den behandling, der foregår mod deres vilje. Lovændringen var en del af en større ændring i psykiatriloven og blev i juni 2015 vedtaget enstemmigt i folketinget. Men den er en betydelig forringelse af de mindreåriges retssikkerhed, mener flere foreninger. Juridisk set har den mindreårige fået frataget alle sine rettigheder. Det er helt urimeligt, at så vigtige beslutninger kan ske henover hovedet på patienten selv, siger Knud Kristensen, der er formand for Landsforeningen SIND. Børnerettigheder på retur Tvang i psykiatrien er så omfattende et indgreb, at det har sin egen lovgivning som tillæg til sundhedsloven. Mange børn opfatter tvang som et grænseoverskridende overgreb og som noget af det værste ved at være indlagt, det fremgår af en rapport fra Børnerådet, som har været i kontakt med 56 mindreårige i psykiatrien. I denne fortæller 12-årige Naja om dét at blive tvangsernæret med sonde. Pludselig skulle jeg bare have sonden. Jeg blev helt vildt bange, for jeg fik ikke noget at vide om det. Jeg følte mig slet ikke forberedt på at få den ned. De trak mig ind i et rum og lagde mig på en seng. Den kom ned gennem et rør i halsen, og jeg følte ikke, jeg kunne få luft. Min mor stod bare ved siden af mig og græd. Det var ikke noget særlig rart billede, fortæller Naja. Efter lovændringen har et barn som Naja ikke længere klageadgang eller ret til at tale med

3 en uvildig patientrådgiver, fordi hendes forældre har sagt ja til behandlingen. Den manglende klageadgang er ikke kun et tilbageskridt for børnerettighederne, men et direkte brud på grundloven, hvis man spørger Knud Kristensen. Ifølge Grundloven har enhver, der har været udsat for frihedsberøvelse, ret til at få prøvet sin sag for en domstol, men denne rettighed fratager lovændringen nu de mindreårige patienter. Også juraprofessor ved Aarhus Universitet, Helle Bødker Madsen, finder lovgivningen problematisk i forhold til Grundloven. Hun efterlyser en tydeligt hjemmel i psykiatriloven, der beskriver, under hvilke betingelser man kan frihedsberøve og udøve anden form for fysisk tvang over for de mindreårige. Ifølge grundloven rækker forældrenes beføjelser ikke så vidt som til at bestemme, at et barn skal indlægges på en psykiatrisk afdeling mod dets vilje, siger Helle Bødker. Den generelle tendens i samfundet har været, at der er kommet flere selvstændige rettigheder til børn. Men med lovændringen er man, ifølge Caroline Adolphsen, der er forsker i børnerettigheder ved Aarhus Universitet, gået i den stik modsatte retning. Hun henviser blandt andet til, at man i serviceloven har givet børn ned til 12 år selvbestemmelsesret. Forældrene som gidsler Flere foreninger og organisationer peger foruden den haltende retssikkerhed på, at det er et urimeligt pres at lægge på tillidsforholdet mellem det syge barn og dets forældre. Et forhold, der er en vigtig del af sygdomsbehandlingen. Vi har oplevet mange sager, hvor forholdet mellem barnet og dets forældre bliver meget hårdt belastet af, at det er mor og far, der har givet lægerne lov til at pine barnet sådan vil barnet ofte opfatte det som, siger Knud Kristensen. Samme tendens har man oplevet i pårørendeforeningen, Bedre Psykiatri. Der kan blive slået skår i en sådan grad, at det kan være svært at rette op på efterfølgende, siger Birgit Elgaard, der er landsformand i Danmarks største pårørendeforening for psykisk syge. Lovgivningen giver dog på papiret forældrene mulighed for at afstå fra at tage stilling til et tvangsindgreb. I disse tilfælde vil barnet være omfattet af retsbeskyttelsen i psykiatriloven. Men ifølge Per Larsen, formand for Børnerådet, efterlader man i praksis ikke forældrene med et valg. Forældrene er i et umuligt dilemma. Hvis de siger nej til tvangen, risikerer de, at deres barn dør. Det er at tage forældrene som gidsler, siger han. Både Børnerådet, SIND og Bedre Psykiatri peger på, at man i stedet for at indhente samtykke fra forældrene bør lade beslutningen være op til overlægen på afsnittet. De mener stadig, at forældrene skal inddrages i processen, men at den endelige beslutning bør tages af fagfolk. Mor og far er ikke uden ansvar Den tidligere socialdemokratiske Sundhedsminister, Nick Hækkerup, fremsatte det omdiskuterede lovforslag og lagde dengang vægt på, at det er forældrenes pligt og ansvar at

4 træffe beslutninger for deres mindreårige barn. Dette bakker ledende centeroverlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Midtjylland, Jens Buchhave, op om. Han mener, at det er en rimelig forventning at stille til forældrene af et mindreårigt barn. Jeg mener ikke, at det er anderledes end i andre situationer, hvor forældre går ind og bestemmer over deres barn, siger han og lægger vægt på, at samtykket indhentes i tæt samarbejde med den ansvarlige overlæge på afsnittet. Ikke et problem i praksis I praksis er lovgivningen heller ikke et så omfattende problem, som flere af foreningerne lægger op til, mener Jens Buchhave. Ude i virkeligheden taler vi selvfølgelig med børnene og de unge inden et indgreb. Det er helt almindeligt, siger han. Han kan dog godt følge tankegangen om, at lovændringen fratager patienterne under 15 år nogle rettigheder. Derfor har man i Region Midtjylland besluttet at sikre de mindreårige patienter en patientrådgiver uafhængigt af forældresamtykke. Det glæder foreningerne. I et fælles debatindlæg i Altinget udtrykker de, at det er helt centralt, at patienten får mulighed for at tale hændelsen igennem med en upartisk voksen. Det er altså ikke nok med den eftersamtale, som patienten tilbydes med det personale, der gennemførte indgrebet. En landsdækkende ensartethed En lovændring tilbage i 2006 åbnede op for, at sundhedspersonalet kunne foretage en modenhedsvurdering af den mindreårige patient. Her gik man ind og vurderede hvert enkelt barns individuelle evne til at forstå sin sag og dermed beslutte, om barnet var i stand til at afgive informeret samtykke om tvang. En sådan konkret modenhedsvurdering er i følge Per Larsen klart at foretrække. Det er ikke nødvendigt at arbejde med en fast aldersgrænse, hvis man inddrager barnet efter modenhed, siger han. Ifølge Mads Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder er det problematisk i forhold til FN s Børnekonvention, at man ved at fjerne modenhedsvurderingen ikke længere er forpligtet til at lytte til det mindreårige barn. Men fordi konventionerne ikke er inkorporeret i dansk lovgivning, er det en vanskelig diskussion. En konkret modenhedsvurdering er dog ikke helt uproblematisk. Ifølge Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan, indførte man netop den faste aldersgrænse for at undgå tvivl og sikre en ensartethed i hele landet. Med en klar aldersgrænse undgår man forskellige fortolkninger af reglerne, siger hun og tilføjer, at lovændringen er tænkt som en klar forbedring for de mindreårige patienter. Børnene søger åbenhed Ifølge Børnerådet har mange børn i psykiatrien efterfølgende en forståelse for, at tvang kan være en nødvendighed. Men de efterspørger mere åbenhed og information omkring brugen af det. Det samme gør Naja.

5 De kunne have advaret mig lidt bedre om, at hvis jeg ikke spiste min almindelige mad, ville jeg få sonde. Det var jeg ikke forberedt på. Jeg troede også, at sonden var noget, man fik i armen.

6 SIDEARTIKEL Børneforsker: Vær konsekvent med Børnekonventionen Børnekonventionen er ikke skrevet ind i dansk lovgivning, og det afspejler sig i den nye lovændring i psykiatriloven i hvert fald hvis man spørger flere organisationer. Det har fået børneforsker, Caroline Adolphsen, til at efterspørge en mere konsekvent brug af Børnekonventionen Af Pernille Kjær og Julie Mosegaard Jensen Lovændringen i psykiatriloven, der fratager mindreåriges klageadgang og ret til en patientrådgiver, når de har været udsat for tvangsindgreb med forældresamtykke, kritiseres af flere eksperter for at være et tilbageskridt for børns rettigheder. Med lovændringen er man gået i den stik modsatte retning af, hvad man ellers har oplevet i samfundet, siger Caroline Adolphsen, der er forsker i børnerettigheder ved Aarhus Universitet. Ifølge Caroline Adolphsen bruger man i Danmark ofte FN s Børnekonvention til at understrege og påberåbe børns rettigheder, hvilket netop er, hvad flere organisationer i forbindelse med lovændringen har gjort. Ikke et juridisk problem Flere foreninger og organisationer, herunder SIND og Børnerådet, har kritiseret lovændringen for at være imod FN s Børnekonvention, da man med lovændringen ikke længere foretager en modenhedsvurdering af patienten. Caroline Adolphsen er enig med SIND og Børnerådet i, at der med lovændringen kan opstå et problem i forhold til Børnekonventionen, men hun påpeger, at man rent juridisk ikke kan tale om en overtrædelse, fordi Danmark ikke har inkorporeret konventionen i lovgivningen. Man bør være konsekvent Ifølge Caroline Adolphsen skaber den manglende inkorporering forvirring omkring, hvornår Børnekonventionen kan bruges og ikke bruges og det er problematisk. Problemet er, at man fra lovgivers side aktivt bruger konventionen nogle steder og andre steder ikke bruger den. Man bør være konsekvent og ikke bare bruge den, som man vil, siger Caroline Adolphsen. Hos Red Barnet finder man det dybt problematisk, at Danmark endnu ikke har inkorporeret Børnekonvention i lovgivningen. Det betyder, at børn i Danmark er mindre beskyttet end børn i andre lande, som har skrevet børns rettigheder ind i loven, skriver Red Barnet på deres hjemmeside. Flere partier ønsker inkorporering Selvom flere af Danmarks nabolande, herunder Norge, allerede har skrevet Børnekonventionen ind i deres lovgivning, har man i Danmark endnu ikke taget det næste skridt for at sikre børns rettigheder. Hos Enhedslisten er man dog ikke i tvivl om, hvorvidt der bør ske en inkorporering af Børnekonventionen i dansk lovgivning. Det er helt skørt, at vi igen og igen ser sager, hvor man helt åbenlyst ikke har taget hensyn til, hvad der er det bedste for barnet. Et land som Danmark burde sørge for, at en konvention som FN's Børnekonvention er indskrevet i dansk lov, siger Johanne Schmidt-Nielsen til DR. Også hos SF deler man denne holdning. De fremsatte allerede i 2003 et lovforslag om dette. Men forslaget blev ikke vedtaget. Justitsministeriet sagde nej i 2014 I 2012 nedsatte den tidligere regering et udvalg bestående af 15 sagkyndige, der skulle undersøge betydningen af at gøre Børnekon-

7 ventionen til en del af dansk lov. I august 2014 kom resultatet af undersøgelsen. Seks af de sagkyndige medlemmer anbefalede, at konventionen skulle inkorporeres i dansk lov. Fire medlemmer frarådede en inkorporering, fordi de mente, at det kunne medføre en risiko for magtforskydning fra folketing og regering til domstolene. På baggrund af dette traf den daværende regering i november 2014 en afgørelse: Børnekonventionen skulle ikke inkorporeres i dansk lov.