Århus Social- og Sundhedsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Social- og Sundhedsskole 21-05-2014"

Transkript

1 Årsager til uddannelsesophør mellem 3. og 6. måned for elever på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og 2 Frafaldsanalyse og evaluering af indsamlede data Århus Social- og Sundhedsskole Projektnr.:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Historik... 5 Metode... 6 Generelle forbehold... 9 Forklaring på mulige fejlkilder... 9 Frafald på uddannelsen til social- og sundhedshjælper Opgørelse over frafald på de 4 optag, fordelt på skoleperioder Hvorfor falder eleverne fra? Sammenhæng mellem frafald og køn Sammenhæng mellem frafald og elevens alder Identifikation af væsentlige årsager til elevernes frafald Helhedsevaluering og sammenhæng med frafald Antal elever indkaldt til helhedsevaluering Begrundelser for indkaldelse til helhedsevaluering Omfang af fravær ved indkaldelse til helhedsevaluering Resultatet af helhedsevalueringerne Konklusion på elevernes udfordringer på baggrund af gennemførte helhedsevalueringer Interviewaktiviteter og resultater for social- og sundhedshjælperelever, med frafald mellem 3. til 6. måned Antal elever med frafald efter 3. og før 6. mdr Centrale udmeldinger i forhold til interviewspørgsmålene Frafald på uddannelsen til social- og sundhedsassistent Hvornår falder eleverne fra? Sammenhæng mellem frafald og elevers alder Sammenhæng mellem frafald og køn Helhedsevaluering og sammenhæng med frafald Sammenhæng mellem deltagelse i helhedsevaluering og gennemførelse Begrundelse for indkaldelse til helhedsevaluering Omfanget af fravær ved indkaldelse til helhedsevaluering

3 Resultatet af helhedsevalueringer Konklusion på elevernes udfordringer på baggrund af gennemførte helhedsevalueringer Interviewaktiviteter og resultater for social- og sundhedsassistenter med frafald fra 3. til 6. måned Antal elever med frafald fra 3. til 6. måned Centrale udmeldinger i forhold til interviewspørgsmålene Konklusion/svar på de 4 udgangsspørgsmål SP 1:Hvad er de overordnede årsager til elevernes frafald mellem 3. og 6. måned af deres uddannelsesforløb? SP 2: Hvilke betydninger har kønnet i forhold til frafald på uddannelsen mellem 3. og 6. måned af deres uddannelsesforløb? SP 3: Hvilken effekt har det for fastholdelse af elever at deltage i helhedsevalueringerne? SP 4:Hvor kan der sættes ind organisatorisk og pædagogisk i forhold til at fastholde elever i deres uddannelsesforløb, både i skole- og praktikforløbene?

4 Tabeloversigt Figur 1 - Interviewguide... 8 Tabel 1- Oversigt over optagne elever på de enkelte optag Tabel 2 - Oversigt over elevfrafald i forhold til elevoptag på de enkelte optag Tabel 3 - Oversigt over fordeling på ordinært- og forkortet uddannelsesforløb Tabel 4 - Finder frafaldet sted i en skole- eller praktikperiode? Tabel 5 - Samlet opgørelse Tabel 6 - Sammenhæng mellem frafald og elevens køn Tabel 7 - Sammenhæng mellem alder og frafald Tabel 8 Nr af 13 årsager til frafald Tabel 9 Nr. 5 8 af 13 årsager til frafald Tabel 10 Nr af 13 årsager til frafald Tabel 11 - Antal elever indkaldt til helhedsevaluering Tabel 12 - Indkaldte elever med efterfølgende frafald Tabel 13 - Begrundelser for indkaldelse til helhedsevaluering Tabel 14 Fravær ved indkaldelse til helhedsevaluering Sept Tabel 15 - Fravær ved indkaldelsen til helhedsevaluering Maj Tabel 16 - Resultat af helhedsevaluering Tabel 17 - Uddannelsesmæssige udfordringer angivet som grundlag for indkaldelse Tabel 18 - Sociale og helbredsmæssige udfordringer angivet som grundlag for indkaldelse Tabel 19 - Antal opkald og deres fordeling Tabel 20 - Detaljerede oplysninger om de 4 assistentoptag Tabel 21 - Oversigt over, hvornår i uddannelse eleverne falder fra Tabel 22 - Sammenhæng mellem elevers alder og frafald Tabel 23 - Sammenhæng ml. deltagelse i helhedsevaluering og gennemførsel Tabel 24 - Indkaldte elever med efterfølgende frafald Tabel 25 - Begrundelse for indkaldelse til helhedsevaluering Tabel 26 - Fravær ved indkaldelse til helhedsevaluering Aug Tabel 27 - Fravær ved indkaldelse til helhedsevaluering Marts Tabel 28 - Resultat af helhedsevaluering opdelt efter kategori Tabel 29 - Årsager: Uddannelsesmæssige forhold Tabel 30 - Årsager: Sociale forhold Tabel 31 - Årsager: Sundhedsmæssige forhold Tabel 32 Årsager: Læringsmiljømæssige forhold Tabel 33 - Interviewaktivitet

5 Indledning Denne rapport er knyttet til indsatsområde nr. 5 og beskrevet i Handlingsplan for Øget Gennemførelse udarbejdet i 2011 af Århus Social- og sundhedsskole. Overskriften på indsatsområde 5 er: Analyse af frafaldsårsager på social- og sundhedshjælperuddannelsen, samt social- og sundhedsassistentuddannelsen fra 3-6 måneder med henblik på at indhente viden, som skolen kan bruge til at fastholde elever Historik I 2006 afsatte den daværende regeringen 2,1 milliarder kroner til at højne kvaliteten af- og mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Alligevel forlod unge erhvervsuddannelserne i 2009 mod i % af de elever, der i dag går på en erhvervsfaglig uddannelse, vil ifølge Undervisningsministeriet falde fra deres nuværende uddannelse. Tal fra Danmarks statistik viser, at omkring hver tredje unge, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra. Trods bestræbelser på det modsatte er frafaldet på de danske erhvervsuddannelser mere end fordoblet de seneste 10 år. Flere end elever begynder en erhvervsuddannelse, som de aldrig fuldfører. Selvom der i samme periode har været en lille stigning i antallet af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, er det samlede resultat, at der i dag færdiguddannes et historisk lavt antal elever. En undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut viser, at frafaldet kan skyldes mange forskellige faktorer. Eleverne selv fremhæver årsager, hvor nogle knytter sig direkte til skolen og undervisningen, mens andre er knyttet til mere personlige forhold. Langt de fleste frafaldsbegrundelser kan betragtes som en kombination, hvor fastholdelse, engagement og motivation i læringssituationen er afgørende faktorer. Eksempelvis svarer: 44 % af de frafaldne elever, at de ikke følte sig motiveret, at undervisningen var kedelig og at de ikke blev fagligt udfordret 11 % af de frafaldne elever stoppede uddannelsen, fordi de vurderede, at de havde valgt en forkert uddannelsesretning 61 % følte sig demotiveret, fandt undervisningen uinteressant, ubrugelig eller fagligt for svær 5

6 Århus Social- og Sundhedsskole oplever også et stort frafald blandt eleverne. På social- og sundhedshjælperuddannelsen var frafaldet i maj 2012: 44 %. Som specifikke mål for undersøgelsen har skolen formuleret følgende mål og delmål: Mål: Skolen ønsker med denne undersøgelse at kortlægge: Hvornår falder eleverne fra? o Gennem en kvantitativ systematisk registrering af frafald fra 3 6 måneder undersøges fordelingen af frafald på skoleperioden og praktik. Hvorfor falder eleverne fra? Identifikation af væsentlige årsager til elevernes frafald. Delmål Hvad er de overordnede årsager til elevernes frafald mellem 3. og 6. måned af deres uddannelsesforløb? Hvilke betydninger har kønnet i forhold til frafald på uddannelsen mellem 3. og 6. måned af deres uddannelsesforløb? Hvilke effekter har indkaldelse og deltagelse i helhedsevalueringer for fastholdelse af elever? Hvor kan der sættes ind organisatorisk og pædagogisk i forhold til at fastholde elever i deres uddannelsesforløb, både i skole- og praktikforløbene? Metode Analysen baserer sig på indhentning og præsentation af både kvantitative- og kvalitative data. Kvantitativ undersøgelse. I forbindelse med rapporten har man gennemgået de elevsager fra undersøgelsesperioden, hvor der enten er afholdt en helhedsevaluering i forbindelse med en hændelse, hvor eleven har været frafaldstruet, haft fravær, ikke har bestået en skoleperiode eller en praktikperiode, eller hvor eleven af arbejdsgiver er blevet stoppet inden for prøvetiden i praktikken. 6

7 Ved gennemgangen har man registreret de forskellige årsager til at være frafaldstruet eller stoppet i uddannelsen i nedenstående kategorier: Sociale og familiemæssige forhold Uddannelsesbaggrund i form af læse- og skrivefærdigheder Sproglige problemer betydningen af at være tosproglig Motivation i forhold til den aktuelle uddannelse Personlige årsager Elever med særlige udfordringer Elevernes opfattelse af læringsmiljøet Det sociale miljø på skolen Elevernes sociale integration Diverse Disse kvantitative data suppleres og understøttes af en kvalitativ undersøgelse. Kvalitativ undersøgelse Alle elever med frafald mellem 3. og 6. uddannelsesmåned på 8 udvalgte optag er telefonisk kontaktet med henblik på gennemførelse af et interview. Formålet med dette interview er: At kvalificere og eventuelt nuancere de på forhånd antagne kategorier for frafaldsårsager, herunder Viden om andre kategorier end de på forhånd antagne frafaldsårsager Forståelse af samspil mellem forskellige frafaldsårsager Elevernes bud på, om der kunne være gjort noget for at fastholde eleven i uddannelse og i givet fald hvad? Derudover er der gennemført interviews med centrale medarbejdere, med arbejdsopgaver i forhold til fastholdelse og frafald. Der er i alt 3 årlige optag på social- og sundhedshjælperuddannelsen (herefter benævnt hjælperuddannelsen) og 3 årlige optag på social- og sundhedsassistentuddannelsen (herefter benævnt assistentuddannelsen). Undersøgelsesperioden ligger i perioden 1. august 2012 til 1. februar 2014, og der vil således blive indsamlet data på i alt 8 optag: Fire optag på social- og sundhedshjælperuddannelsen Fire optag på social- og sundhedsassistentuddannelsen De fire social- og sundhedshjælperoptag, der vil blive kortlagt og analyseret, er: September optaget 2012 (7 hold) Januar optaget 2013 (6 hold) Maj optaget 2013 (6 hold) 7

8 September optaget 2013 (7 hold) De fire social- og sundhedsassistent hold der vil blive kortlagt og analyseret er: August 2012 (3 hold) November 2012 (3 hold) Marts 2013 (3 hold) August 2013 (3hold) Deadline for indsamling af oplysninger og data er: 31. januar 2014 Rapporten består af en analyse af henholdsvis kvantitative- og kvalitative data. Gennem en kvantitativ, systematisk analyse af data, fra både de oplyste årsager ved helhedsevalueringerne og de senere anførte årsager til frafald i skolens registreringssystem, undersøges fordelingen af frafald på skole- og praktikperioden. I den sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at elever, som har afbrudt deres uddannelse, men ikke har deltaget i en helhedsevaluering, stadig er inkluderet i undersøgelsens resultater. Deres begrundelse for afbrydelse af uddannelsen er indhentet via den kvalitative del af undersøgelsen, i det omfang det har været muligt at etablere telefonisk kontakt til disse elever. Resultaterne af de gennemførte interviews sammenholdes med de kvantitative data, for at styrke kvaliteten af de indsamlede resultater gennem verificering af de kvantitative data og for dermed at give skolen en dokumenteret forståelse af årsager til frafald og uddannelsesstop. De telefoniske interviews med eleverne blev gennemført med afsæt i en på forhånd udarbejdet interviewguide. Hvorfor har du valgt at afbryde din uddannelse før tid? Interviewguide Hvordan har du oplevet skoleforløbet? Hvordan har du oplevet praktikforløbet? Hvad laver du nu? Figur 1 - Interviewguide Ved telefonisk kontakt blev eleverne informeret om, at de var sikret anonymitet, at interviewet ville blive gemt så længe analysearbejdet stod på og at interviewet derefter vil blive slettet. 8

9 Generelle forbehold I forhold til nogle af undersøgelsens resultater, er det nødvendigt at tage visse generelle forbehold. Ved undersøgelsens afslutning den 31. januar 2014 er tre af de 4 udvalgte hold på hvert uddannelsesniveau fortsat i uddannelse. Hjælperoptaget jan. 13 og Assistentoptaget nov. 12 mangler ganske få uger af deres uddannelse ved undersøgelsens afslutning, og det må formodes, at det nuværende registrerede frafald er forholdsvist identisk med slutresultatet. Det kan forventes, at frafaldet på optagene til hjælperuddannelsene maj 13 og sep. 13 kan stige yderligere. På undersøgelsens afslutningstidspunkt er maj 13 optaget gennem de to perioder, der statistisk er rammen om de største frafald, skoleperiode 1 og praktikperiode 1. Holdet mangler fortsat ca. 3 ½ måned af deres uddannelsestid, og statistisk vil frafaldet stige yderligere, med nogle få procent. Marts 13 og aug. 13 optagene på assistentuddannelsen er ligeledes igennem de uddannelsesperioder, der traditionelt har det størst frafald, men mangler henholdsvis ca. 30 % og 50 % af deres uddannelsestid ved undersøgelsens afslutning pr. 31. januar Ved afslutningstidspunktet for projektet/analysen er der ikke noget, der signalerer, at frafaldskurven for alvor er knækket for nogen af disse hold. Forklaring på mulige fejlkilder I analysens første del er følgende mulige fejlkilder væsentlige at være opmærksom på: 1. Undersøgelsen omhandler elever, som forlader deres uddannelse mellem 3. og 6. måned. I undersøgelsen indgår eleverne, hvis sidste arbejdsdag er registreret til denne periode af deres uddannelsesforløb. Disse elever kan således have indgivet deres opsigelse inden 3. måned af deres skoleperiode, men de er først registreret efter den påbegyndte 3. måned. Derfor kan det vise sig, at ikke alle elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen, som ventet, har været i praktik 2. Alle elever, som interviewes er anonyme i undersøgelsen. Dette informeres de om i forbindelse med den briefing, de får inden interviewet. Der er dog den risiko, at eleverne alligevel vælger at fortælle en anden historie som årsag til, at de har stoppet deres uddannelse før tid, end den reelle historie 3. Elever, som er på barsel, indgår som frafaldne på deres optag, hvis de er gået på barsel mellem 3. og 6. måned. Disse elever vil ikke blive interviewet, men kan indgå i undersøgelsen to gange, hvis de på et 9

10 senere tidspunkt efter endt barsel vælger at forlade deres uddannelse mellem 3. og 6. måned 4. Elever, som har deltaget i flere helhedsevalueringer 5. Elever, som på de forkortede hold begynder i praktik allerede efter 8 ugers skoleforløb. Det vil sige, at deres skoleforløb er forkortet og de afslutter praktikken efter 5 måneders uddannelsesforløb og kan således i den 6. måned, som undersøgelsen dækker, være tilbage i andet skoleforløb 6. Det vil altid afhænge af personen der hører og tolker, hvad de(t) centrale svar er, når elever udtrykker deres opfattelse af den væsentligste årsag til, at de stoppede uddannelsen. Den efterfølgende datapræsentation er udformet på baggrund af, hvad intervieweren har udvalgt og hvad vedkommende opfatter og hører som elevens afgørende udsagn vedrørende uddannelsesstop 10

11 Frafald på uddannelsen til social- og sundhedshjælper De overordnede mål for dataindsamling og analyse er at kortlægge og analysere Hvornår falder eleverne fra? Hvad er fordelingen af frafald på skole- og praktikperiode? Som basistal for senere forståelse og perspektivering, præsenteres i efterfølgende tabel det antal elever, der var registreret til start på uddannelse til social- og sundhedshjælper og det samlede frafald, der er registreret ved dataindsamlingens ophør pr. 31. januar Oversigt over samlet antal elever Start måned September 12 Antal startende elever på optag Frafald på optag i alt Frafald i % Status på optag ,5 % Forløb afsluttet Januar ,0 % Færdig Ultimo marts 14 Maj ,6 % Færdig Ultimo juni 14 September ,6 % Færdig Ultimo december 14 Total ,0 % Tabel 1- Oversigt over optagne elever på de enkelte optag Tabellen viser: At der er registreret i alt 744 elever til uddannelsesstart på de 4 optag; sept. 12, jan. 13, maj 13 og sept. 13. At der for nuværende er 275 elever, der er ophørt i uddannelse. Svarende til et samlet frafald for nuværende på 37 %. Opgørelse over frafald på de 4 optag, fordelt på skoleperioder En direkte opgørelse og fordeling af, hvor de 275 elever er stoppet i henholdsvis en skole- eller praktikperiode, viser at: 115 elever af de 275 elever er stoppet i en skoleperiode. o Svarende til 42 % af det totale frafald 160 elever af de 275 elever er stoppet i en praktikperiode. o Svarende til 58 % af det totale frafald 11

12 Differentieres frafald i forhold til antal elever til stede ved start af en ny uddannelsesperiode, ser tallene ud som følger. Optag Antal elever til start/frafald i skoleperiode 1 Social- og sundhedshjælper Antal elever til start/frafald i praktikperiode 1 Antal elever til start/frafald i skoleperiode 2 Antal elever til start/frafald i praktikperiode 2 Antal elever til start/frafald i skoleperiode 3 September /32 180/50 129/4 125/12 113/1 % i forhold til antal startende elever på 15,8 % 27,8 % 3,1 % 9,6 % 0,9 % periode % i forhold til antal startende 15,8 % 24,8 % 2,0 % 5,9 % 0,5 % Januar /28 169/28 136/11 131/5 129/2 % i forhold til antal startende elever på 14,2 % 16,6 % 8,1 % 3,8 % 1,6 % periode % i forhold til antal startende 14,2 % 14,2 % 5,6 % 2,5 % 1,0 % Maj /14 119/27 115/4 114/1 Ingen registrering % i forhold til antal startende elever på periode 10,5 % 22,7 % 3,5 % 0,9 % % i forhold til antal startende 10,5 % 20,3 % 3,0 % 0,8 % Ingen registrering Hovedoptag i skoleperiode 2 September /18 193/31 Ingen registrering Ingen registrering Ingen registrering % i forhold til antal startende elever på periode 8,5 % 16,1 % % i forhold til antal startende 8,5 % 14,6 % Ingen registrering Ingen registrering Ingen registrering Antal elever i alt 744/92 651/ /19 480/18 462/3 % i forhold til antal startende elever på perioder over 4 hold 12,4 % 20,9 % 3,7 % 3,8 % 0,6 % % i forhold til antal startende 12,4 % 18,3 % 2,6 % 2,4 % 0,4 % Tabel 2 - Oversigt over elevfrafald i forhold til elevoptag på de enkelte optag Bemærkning: September 13 optaget er på opgørelsestidspunktet stadig i 1. praktikperiode, med et foreløbigt registreret frafald på 31 elever. I forhold til et af målene med undersøgelsen: Hvornår falder eleverne fra på social og sundhedshjælperuddannelsen? 15,4 % af eleverne falder fra i løbet af skoleperioderne, heraf tegner 1. skoleperiode sig alene for 12,4 % 12

13 21,5 % af eleverne falder fra i løbet af en praktikperiode, heraf tegner 1. praktikperiode sig alene for 20,7 % For at kortlægge, om der er store forskelle på frafald - og for at kunne specificere en eventuel afvigelse i frafaldsmønstre på henholdsvis det ordinære og det forkortede forløb i de første 3 måneder af uddannelsesforløbet på skolen og især perioden mellem 3. og 6. måned præsenteres antal elever registreret til start på henholdsvis ordinært og forkortet forløb i den efterfølgende tabel 3. Startet i alt Startet på ordinært uddannelsesforløb Startet på forkortet* uddannelsesforløb Sept % % Jan % % Maj % % Sept % % Gennemsnit % % Tabel 3 - Oversigt over fordeling på ordinært- og forkortet uddannelsesforløb *Det forkortede forløb varer lidt over et år, mod det ordinære forløbs længde på 1 år og 2 måneder. Eleverne får merit for grundfagene dansk, matematik og engelsk. Ud af de i alt 744 startende elever på de 4 optag startede 519 elever på ordinært hold 225 elever på forkortet hold Tabel 4 præsenterer frafaldstal på henholdsvis det ordinære uddannelsesforløb og det forkortede forløb. Tallene er derudover fordelt på de enkelte måneder fra 1. til og med 6. uddannelsesmåned. Opgørelsen dækker således både skoleperiode 1 og praktik 1. 13

14 Skoleperiode 1 Praktikperiode 1 1. måned 2. måned 3. måned 3. måned 4. måned 5. måned 6. måned Sept. 12 Ordinært Forkortet Jan. 13 Ordinært forkortet Maj 13 Ordinært Forkortet Sept. 13 Ordinært Forkortet I alt Frafald Ordinært Frafald Forkortet Tabel 4 - Finder frafaldet sted i en skole- eller praktikperiode? Frafald på ordinært forløb i forhold til antal elever ved periode start. Frafald forkortet forløb i forhold til antal elever ved periodestart Tabel 5 - Samlet opgørelse Skoleperiode 1 Praktik 1 62 ud af 519 = 12,0 % 86 ud af 447 = 19,2 % 30 ud af 225 = 13,3 % 50 ud af 195 = 25,6 % Tabel 5 viser en samlet procentvis opgørelse over frafald på henholdsvis de forkortede- og de ordinære hold. Frafaldsfrekvensen er stort set identisk for elever på et ordinært og et forkortet hold, hvad angår frafald i skoleperiode 1. Frafald i praktikperiode 1 er derimod ca. 30 % større blandt elever, der starter på et forkortet forløb i forhold til de elever, der er startet på et ordinært forløb. 14

15 Hvorfor falder eleverne fra? Identifikation af væsentlige årsager til elevernes frafald. Flg. oplysninger er hentet i skolens administrative registrering af elevernes frafald. Sammenhæng mellem frafald og køn Tabellen viser fordelingen mellem antal mænd og kvinder, der er registreret til start på de 4 hold og de, der fuldførte deres uddannelse. Optag Mænd Kvinder Optaget/fuldførte/ fortsat i uddannelse Fuldførte i % Optaget/fuldførte/ fortsat i uddannelse Fuldførte i % Sept /15 34,9 159/86 54,1 Jan /17 44,7 159/100 62,9 Maj 13 30/24 80,0 103/83 80,6 Sept /23 88,5 186/166 89,2 Tabel 6 - Sammenhæng mellem frafald og elevens køn Tallene for det afsluttede sep. 12 optag og det næsten afsluttede jan. 13 optag viser, at mænd er mere udsatte for frafald end kvinder. Gennemførelsesprocenten for mænd er på de to hold henholdsvis 35 % og 44,7 % hvor den for kvinder er 54 % og 62 %. Dette indikerer, at gennemførelsesprocenten er større for kvinder end for mænd. På disse 2 optag er kvinders gennemførelse 50 % større end for mænd. Tallene for sep. 12 og maj 13 viser, at frafaldet på dette tidspunkt, hvor eleverne er henholdsvis 5 og 9 måneder undervejs i uddannelsen, er næsten identiske for mænd og kvinder. Elevens køn har tilsyneladende en betydning for gennemførelse af uddannelsen til social- og sundhedshjælper, og det kan ses, at forskellen udmøntes i den sidste del af uddannelsesforløbet. 15

16 Sammenhæng mellem frafald og elevens alder Alder Antal startende Frafald % frafald % frafald fordelt på alderskategorier ,2 17 til 20 år , ,8 24% ,5 20 til 25 år , , , ,3 41,2% ,1 25 til 30 år , , , ,2 30% ,8 30 til 40 år , , , , , , , ,5 39,1% ,7 40 til 50 år , , , , , , , ,3 30,3%d ,6 Over 50 år , , , , , , , , , ,0 20,1% Tabel 7 - Sammenhæng mellem alder og frafald Mørk blå = Frafald mellem 0 30 % Lys blå = Frafald over 30 % Man kan have en antagelse om, at højere alder medfører højere gennemførelse på grund af større modenhed mv det vil sige en korrelation mellem stigende alder og faldende frafaldsprocent. Tabel 7 viser, at det IKKE er tilfældet. Heller ikke når eleverne grupperes i aldersintervaller. Det kan bemærkes at frafaldsprocenten er lavest hos de yngste og de ældste elever at de 20 til 25 årige og de 30 til 40 årige har det højeste frafald. 16

17 Identifikation af væsentlige årsager til elevernes frafald I skolens administrative registrering fordeler de angivne 13 årsager, 1. Afbrudt uden tilkendegivelse 2. Personlige forhold 3. Orlov/Barsel 4. Skoleskifte 5. Ikke fremmødt 6. Fortrudt uddannelse 7. Fravær som gennemgås i de følgende 4 tabeller, tabel 8, 9, 10 og 11 Afbrudt uden tilkendegivelse Elever i alt 3-6 mdr. praktik Elever i alt Personlige forhold 3-6 mdr. praktik 8. Misligholdelse 9. Orlov grundet graviditetskomplikationer 10. Anden orlov 11. Sygdom 12. Sygeorlov 13. For højt fagligt niveau Orlov/Barsel Elever i alt 3-6 mdr. praktik Skiftet skole Elever i alt 3-6 mdr. praktik Sept Jan Maj Sept % af alle ,8 % 28,4 % 7,6 % 1,8 % 4,4 % 2,6 % 3,6 % 0,7 % frafald Tabel 8 Nr af 13 årsager til frafald Hos 45,8 % af eleverne kender vi ikke årsagen til, at de stopper. 7,6 % af alle frafald er noteret med personlige forhold som angiven årsag Barsel og ophør ved overgang til anden skole udgør tilsammen 8,0 % af alt uddannelsesophør på skolen. Ikke fremmødt Elever i alt 3-6 mdr. praktik Fortrudt uddannelse Elever i alt 3-6 mdr. praktik Elever i alt Fravær 3-6 mdr. praktik Misligholdelse Elever i alt 3-6 mdr. praktik Sept Jan Maj Sept % af alle 275 2,6 % 0,4 % 4,0 % 2,9 % 3,6 % 1,1 % 0,4 % 0,4 % frafald Tabel 9 Nr. 5 8 af 13 årsager til frafald Umiddelbart er frafaldsprocenten ikke så høj for hver af de 4 angivne, registrerede årsager i tabel 9. Tilsammen tegner de sig dog for 10,6 % af det samlede frafald på uddannelsen. 17

18 Det bør dog bemærkes at, af de i alt 275 registrerede uddannelsesophør i skolens administration, er fravær kun angivet som årsag 10 gange. Orlov grav.kompl.* Elever i alt 3-6 mdr. praktik Anden orlov Sygdom Sygeorlov Elever i alt 3-6 mdr. praktik Elever i alt 3-6 mdr. praktik Elever i alt 3-6 mdr. praktik Sept Jan Maj Sept % af alle 275 2,2 % 0,0 % 2,5 % 0,4 % 0,7 % 0,4 % 6,2 % 0,4 % frafald Tabel 10 Nr af 13 årsager til frafald *Orlov grundet graviditetskomplikationer Tabel 10 viser at disse hver især små årsager i alt står for 11,6 % af skolens frafald på disse 4 optag. Sidste og trettende kategori for registrerede årsag til frafald er: For højt fagligt niveau. På de 4 optag er det kun angivet som årsag for 1 elevs ophør. 15,6 % af uddannelsesstop sker i umiddelbar forlængelse af, at elever har været til helhedsevaluering. Helhedsevaluering og sammenhæng med frafald Helhedsevalueringer bliver indkaldt og gennemført af to medarbejdere. De registrerer den direkte årsag til at indkalde og efterfølgende det, de via samtale med eleven identificerer som bagvedliggende identificerede årsager. Overordnet opereres der med 6 kategorier af årsager til indkaldelse 8 kategorier af resultat af helhedsevaluering 2 Hovedkategorier af bagvedliggende identificerede årsager til studieproblemer o Uddannelsesmæssige udfordringer med 7 underkategorier o Sociale/økonomiske udfordringer med 7 underkategorier 18

19 Antal elever indkaldt til helhedsevaluering Antal registrerede frafald på hold Antal afholdte helhedsevalueringer % antal af elever, som har været indkaldt til helheldsevaluering i % af det totale frafald Sept (3 gengangere) 45,0 % Jan (5 gengangere) 27,9 % Maj (3 gengangere) 54,3 % Sept ,0 % elever 103 helhedsevalueringer 33,5 % Tabel 11 - Antal elever indkaldt til helhedsevaluering Der er stor forskel på antallet af elever, der indkaldes til helhedsevaluering, hvis det måles op imod det senere registrerede frafald. På maj 13 indkaldes dobbelt så mange elever til helhedsevaluering sammenlignet med jan. 13. Antal elever indkaldt til helhedsevaluering, som efterfølgende har afbrudt uddannelsen Antal elever til helhedsevaluering Antal elever registreret med efterflg. frafald Antal, der afsluttede uddannelse efter at have deltaget i helhedsevaluering Antal % September 12 45(3 gengangere) 32 71,1 % 14 Januar 13 22(5 gengangere) 15 68,2 % 0 Maj 13 25(3 gengangere) 14 56,0 % 0 September ,0 % 0 Total ,3 % 14 Tabel 12 - Indkaldte elever med efterfølgende frafald For nuværende kan det konstateres, på baggrund af Sept. 12 og Jan 13, at 7 ud af 10 elever, som deltager i en helhedsevaluering, ikke efterfølgende færdiggør sin uddannelse. Der er kun afholdt 6 af i alt 102 helhedsevalueringer, på disse 4 hjælperoptag, i en praktikperiode. 19

20 Begrundelser for indkaldelse til helhedsevaluering Antal elever % af samtlige indkaldelser Fravær 69 75,0 % Faglige kompetencer 23 25,0 % Personlige kompetencer 41 44,6 % Længerevarende sygdom 6 6,5 % Ikke godkendt praktik 2 2,2 % Ikke bestået eksamen 3 3,3 % Andet 22 23,9 % Tabel 13 - Begrundelser for indkaldelse til helhedsevaluering Omfang af fravær ved indkaldelse til helhedsevaluering De følgende 2 tabeller viser omfanget af fravær angivet i procent, på det tidspunkt, hvor eleven indkaldes til helhedsevaluering. Forud for en indkaldelse til helhedsevaluering, vil elever med markant høje fraværstal have været indkaldt til fraværssamtale med sin kontaktlærer. Det er vigtigt at bemærke, at fraværsprocenten ikke nødvendigvis i alle situationer er årsagen til, at eleven indkaldes til helhedsevaluering. Tallet opgøres og indskrives i referat af helhedsevaluering uanset, at årsagen til indkaldelse er en anden. I tabel 14 og 15 repræsenterer hver procentsats 1 elev og viser elevens fraværsprocent samt de skemalagte antal lektioner/tidspunkt i praktikperioden, på tidspunkt for indkaldelse til helhedsevalueringen. Tabel 14 præsenterer tallene for Sept. 12 optaget Skoleperiode 1 Praktikperiode 1 Uge Skemalagte lektioner Fraværs % 81% 75% 56% 42% 26% 23% 21% 28% 21% (9 elever) Fraværs % 90% 39% 58% 28% 26% 26% 27% 18% 19% (9 elever) Fraværs% 76% 36% 34% 22% (4 elever) Fraværs % 34% 29% (2 elever) Fraværs % 22% 21% (2 elever) Fraværs % 23% (1elev) Tabel 14 Fravær ved indkaldelse til helhedsevaluering Sept

21 Tabel 15 præsenterer tallene for maj 13 optaget Skoleperiode 1 Praktikperiode 1 Uge Skemalagte lektioner Fraværs % 44% 38% 35% 22% 15% 18% (6 elever) Fraværs % 41% 25% 31% 34% 17% (5 elever) Fraværs % 25% 12% 22% 31% (4 elever) Fraværs % 26% 28% (2 elever) Fraværs % 21% 23% (2 elever) Tabel 15 - Fravær ved indkaldelsen til helhedsevaluering Maj 13 Tabel 14 viser, at der i forhold til sept. 12 optaget, er elever, der først indkaldes til helhedsevalueringer, når de har et fravær på % på et tidspunkt, hvor 1/3 af skoleperioden er gennemført. Tabel 15 viser, at der ikke sker indkaldelser de første 5 uger først i 6. uge indkaldes den 1. elev med et fravær, på dette tidspunkt, på næsten halvdelen af de skemalagte lektioner. De få tal, der er tilgængelig for fravær i praktikperioderne, kunne indikere, at der reageres hurtigere med indkaldelse til helhedsevalueringer. På begge optag er der indkaldelse i løbet af de første 3 uger. På sept. 12 optaget allerede i første uge. De væsentligste begrundelser for indkaldelse til 92 af de 102 afholdte helhedsevalueringer er: Fravær 69/92 Personlige kompetencer 41/92 Faglige kompetencer 28/92 Andet 22/92 Når der i opgørelsen optræder flere begrundelser end antal helhedsevalueringer, skyldes det, at der ofte angives flere end én begrundelse til indkaldelsen. Medarbejdere, der indkalder til og gennemfører helhedsevalueringerne oplyser, at årsagen langt oftest (75 %) er fravær men at lærerne ofte efterfølgende tilføjer, hvad de opfatter som årsag(er) til elevens fravær. 21

22 Resultatet af helhedsevalueringerne Tabel 16 viser, hvad resultatet/beslutningen i forlængelse af afholdt helhedsevaluering blev. Antal elever Evalueringer i % 1 Stopper uddannelse 22 18,2 2 Selvvalgt 6 5,0 3 Opsiges 18 14,9 4 I prøveperiode 3 2,5 5 Fortsætte i henhold til plan 58 47,9 6 Forlængelse 2 1,7 7 Længerevarende sygdom 4 3,3 8 Genstarter senere 8 6,6 I alt 121 Tabel 16 - Resultat af helhedsevaluering At der fremgår totalt 121 i denne figur og kun 92 af ovenstående skyldes, at samme elev kan være noteret under flere resultater af helhedsevalueringen Når man sammentæller tallene fra linjerne 4, 5 og 6, er der 63 af de indkaldte elever, der forsætter uddannelsen. Tidligere har vi dokumenteret, at 7 ud af 10 senere falder fra, hvilket betyder, at kun 15 af de 58, der vurderes at kunne fortsætte, senere noteres som færdiguddannede. Konklusion på elevernes udfordringer på baggrund af gennemførte helhedsevalueringer Uddannelsesmæssige udfordringer Faglige kompetencer 22 30,5 % Personlige kompetencer 39 54,2 % Læse/skrivevanskeligheder 3 4,2 % Sprogforudsætninger 3 4,2 % Studiekompetencer 3 4,2 % Trivsel skoleperiode 2 2,7 % Trivsel praktikperiode 0 0,0 % Tabel 17 - Uddannelsesmæssige udfordringer angivet som grundlag for indkaldelse Det er markant, at helhedsevalueringerne konstaterer, at 30,5 % af eleverne har problemer med de faglige kompetencer i forhold til en uddannelse, de formelt er kvalificeret til Lige så markant er det, at der ved over halvdelen af de indkaldte elever 54,2 % - konkluderes, at den største uddannelsesmæssige udfordring relaterer sig til elevernes personlige kompetencer 22

23 Det er bemærkelsesværdigt, at læse- og skrivevanskeligheder kun konkluderes som den væsentligste uddannelsesudfordring hos 4,2 % af eleverne, hvis man sammenligner det med det omfang, problemet er erkendt til at have i befolkningen generelt Sociale og helbredsmæssige udfordringer Sygemeldt 9 13,0 Fysisk sygdom 7 10,1 Psykisk årsag 9 13,0 Specifikke vanskeligheder 0 0,0 Social- og personlige forhold 22 31,9 Økonomi 1 1,4 Netværk 19 27,5 Barsel 2 2,9 69 Tabel 18 - Sociale og helbredsmæssige udfordringer angivet som grundlag for indkaldelse Sociale og personlige forhold samt udfordringer i forhold til eget netværk udgør tilsammen 59,4 % af de konkluderede udfordringer, der har ført til, at eleven er indkaldt til helhedsevaluering. Hvis dertil lægges psykiske årsager med 13 % - står disse 3 kategorier, som kan være sammenflettede, for knap 75 % af de konkluderede udfordringer eleverne har, for at være stabil i uddannelse. Interviewaktiviteter og resultater for social- og sundhedshjælperelever, med frafald mellem 3. til 6. måned Interview med elever med uddannelsesstop efter 3. og før 6. måned, er det mest centrale element i den samlede undersøgelse og er gennemført for at søge en yderligere kvalificering af de kendte og kategoriserede årsager til uddannelsesophør, i forhold til såvel skolens administrative registreringssystem som til kategorier registreret af medarbejdere, der forestår helhedsevalueringerne. Der er redegjort for, at den største registrerede årsagsangivelse til frafald er gruppen af ukendt årsag med i alt 45,8 %. Vi er opmærksomme på, at der kan være en stor sammenhæng mellem de elever, der forlod uddannelse uden angivet årsag og de elever, der ikke ønskede at medvirke til interview, når de er blevet kontaktet eller slet ikke kunne kontaktes med de foreliggende kontaktoplysninger. På side 8 fremgår de 4 hovedspørgsmål, der ligger til grund for interviewet. I bearbejdningen af det indkomne materiale, søger rapporten at kategorisere, hvad eleverne svarede. 23

24 Antal elever med frafald efter 3. og før 6. mdr. Optag periode Social- og sundhedshjælper Antal elever Antal kontaktet Positivt svar faldet fra telefonisk mellem 3-6 måned Negativt svar Sept Jan Maj Sept Total Tabel 19 - Antal opkald og deres fordeling I forhold til hjælperuddannelsen er der foretaget 84 opkald 10 elever er ikke kontaktet pga. åbenlys årsag som barsel/fraflytning 17 elever ønskede ikke at deltage i interview 18 telefonnumre er nedlagt eller tilkendegiver fejl 5 ønskede ikke at der blev brugt båndoptager Der foreligger 44 lydfiler Centrale udmeldinger i forhold til interviewspørgsmålene Afhængig af, hvor detaljeret vi rubricerer de interviewede elevers svar, kan frafald/uddannelsesstop opdeles i følgende 4 hovedårsagsgrupperinger og en diverse gruppe: 1. Personlige og familiemæssige problemer/udfordringer 2. Forkert valg af uddannelse 3. Gode og dårlige årsager knyttet til fysisk og mental habitus 4. Skole- eller praktikoplevelser, som primær begrundelse for ophør 5. Diverse Det er vanskeligt at angive en bestemt procentsats på de enkelte svar, eleverne oplyser som årsagen til deres uddannelsesstop i løbet af interviewet. Nogle af eleverne er meget præcise på hvad årsagen var, mens andre elever i løbet af samtalen føjer flere årsager til, som i sammenspil fik dem til at stoppe eller førte til, at de blev stoppet. Det efterfølgende skal ses som signaler om, hvad der spiller en rolle og betyder noget for eleverne, når de vælger at stoppe deres uddannelse. 24

25 Personlige/familiemæssige problemer/udfordringer Hos over halvdelen af de elever, der indvilliger i et interview, kan det identificeres, at de enten direkte eller som bibemærkning nævner personlige/familiemæssige problemer/udfordringer som en væsentlig årsag til, at de stoppede deres uddannelse. Det er fuldstændig identisk med: At den afsluttende konklusion på gennemført helhedsevaluering er, at personlige udfordringer og netværksudfordringer er de centrale og væsentlige udfordringer for ca. 60 % af elevernes tilstedeværelse i uddannelse. Til gengæld er det ikke i samklang med den officielle administrative registrering af personlige/netværksmæssige udfordringer som årsag til ophør på uddannelse. Her angives det kun at være årsag til ophør hos 6,3 %. De 2 centrale medarbejdere på skolen, der forestår helhedsevalueringer/kontakt med frafaldstruede elever og kontakt til praktik, tilkendegiver igennem samtale, at det også er deres opfattelse, at personlige/netværksmæssige udfordringer er den mest centrale årsag til fravær og senere ophør med uddannelse. Mange elever ønskede ikke at uddybe årsagen yderligere i interviewet, men de mest gængse forklaringer fra de elever, der var villige til at uddybe, hvad det drejede sig om, kan eksemplificeres ved følgende udtalelser: Faldt ud på grund af stress - skolen en del af det, men bestemt ikke årsagen. For dårlig til at tage mod hjælp. Det hele ramlede sammen Problemer i baglandet Mor fik en depression Opsagt pga. af fravær. Mistede min stedmor og 2 venner blev slået ihjel Problemer derhjemme. Farmor syg og det tog rigtig hårdt på mig Opsagt fravær. Familiemæssige årsager. Kom hjem og konen havde taget børnene Vi havde i forbindelse med undervisningen noget mindfulness, der gjorde at jeg fik nogle angstanfald - Det åbnede i alle tilfælde op for en masse personlige problemer for mig Jeg stoppede på uddannelse fordi jeg fik nogle personlige problemer med min kone Jeg stoppede min uddannelse, fordi jeg havde nogle problemer i familien, der gjorde at jeg ikke helt følte mig i stand til at tage mig af andres problemer Der var flere grunde til at jeg stoppede Både min kone og jeg var elever og vi fik hver kun kr. og det var for lidt til, at vi kunne få økonomien til at hænge sammen. Med problemer med både økonomien og med konen, kunne jeg ikke helt samle mig om undervisningen Jeg stoppede på grund af personlige problemer Jeg blev nødt til at stoppe min uddannelse, fordi jeg da jeg skulle i praktik ikke kunne fremskaffe en straffeattest uden anmærkning. Det havde jeg ikke lige tænkt på, da jeg startede 25

26 Fik økonomiske problemer mistede blandt andet min lejlighed. Det kunne jeg ikke lige overskue, samtidig med at jeg skulle forsøge at læse et pensum jeg ikke havde fået undervisning i Jeg stoppede min uddannelse fordi mine børn var ret syge i den periode. Jeg kom langt bag ud og kunne ikke nå at indhente det igen Personlige problemer. Boede hos min mor - havde brug for at flytte for mig selv Det var svært at få økonomien til at hænge sammen - både jeg og konen var elever på skolen Konen ville skilles, hvilket var svært at overskue Der er bemærkelsesværdig mange elever, som er sårbare overfor at kunne håndtere tilstødende hændelser i forhold til det at gå i skole eller også rekrutterer vi især elever fra familiestrukturer/miljøer, hvor der sker markant flere hændelser. Mange nævner/omtaler at noget indtraf i forhold til en nær bekendt/familiemedlem, som besværliggjorde deres skolegang og senere medførte en egentlig uddannelsesstop. Økonomien nævnes af nogle men angives kun af få som den egentlige årsag. Forkert valg af uddannelse. 4 elever (ca. 10 %) svarer direkte og yderligere 4-6 elever nævner det i løbet af samtalen, at en medvirkende årsag til deres ophør var en erkendelse af, at det simpelthen ikke var det, de skulle at det var forkert valg af uddannelse eller at det var det forkerte tidspunkt, de var startet på. Men det var ofte i forlængelse af andre årsager. Følgende citater er de mest og gængse og eksemplificerende: a) Det var bare det forkerte tidspunkt. b) Jeg var for ung. c) Jeg stoppede fordi jeg fik et andet arbejde. Jeg synes ikke jeg havde truffet et forkert valg d) Jeg stoppede min uddannelse, fordi det helt klart var det forkerte valg jeg havde truffet. e) Det gik op for mig, at jeg ikke kunne se mig selv i det arbejde om 5 år f) Det var forkert valg af uddannelse g) Det var ikke særlig interessant. Fik at vide, at jeg ikke duede h) Det har jeg nok primært, fordi det ikke er den uddannelse, jeg går og drømmer om. Jeg startede lidt, fordi jeg ellers ikke vidste, hvad jeg skulle. Og jeg vil gerne noget andet end det. Så det er egentlig grunden til, at jeg ikke er fortsat. i) Fordi jeg kom hurtigt frem til, at det der slet var ikke noget for mig. Jeg er slet ikke, altså man skal være virkelig stærk psykisk for at udføre den uddannelse, så det var slet ikke mig. Jeg er mere til at sidde et sted og arbejde kreativt med noget, så jeg har valgt en uddannelse jeg elsker j) Er pt på HF vil være pædagog k) Jeg tror bare jeg fandt ud af, at det ikke rigtig var noget for mig. Og jeg var lidt træt af, at der ikke var styr på hele uddannelsen. Altså, jeg startede med at møde i lokalcentret og så får jeg at vide, at jeg ikke skulle være mødt kl. 7 om 26

27 morgenen. Jeg skulle være der på et andet tidspunkt. Og der fandt jeg allerede ud af, at de ikke havde styr på noget. Og der er heller ikke nogen, der havde styr på, hvornår jeg skulle på kurser. Og så tænkte jeg, at jamen, jeg gider ikke engang det her bøvl. Og til at starte med havde jeg kun taget uddannelsen for at få hjælperen, fordi jeg har allerede HF og så kunne jeg få hjælperen sådan lidt hurtigt. Og så valgte jeg bare at hoppe fra Umiddelbart virker det som en stor procentsats, at interviewene afdækker, at op mod 20 % af de interviewede elever nævner og omtaler forkert valg af uddannelse som årsag eller medvirkende årsag til deres uddannelsesophør, når det stort set ikke er en angivet årsag til hverken frafald i skolens registrering af frafald eller konklusion på gennemførte helhedsevalueringer. Det skal dog anføres, at nogle af eleverne tilkendegav, at det først var i løbet af deres opstart i praktik, eller lige før de skulle i praktik, at de erkendte at ældre ikke er/var deres interesseområde. Gode og dårlige årsager, knyttet til fysiske habitus. I den kategori er alt samlet som knytter sig til elevernes fysiske, psykologiske eller mentale habitus således også barsel. a) Jeg gik på barsel b) Stoppet på grund af sygdom c) Stoppede i praktik pga. sygdom d) Jeg blev ramt af noget langvarigt sygdom som gjorde at jeg kom langt bagud. e) Fik voldsom eksem af vand f) Er pt. Indlagt på psyk. g) Jeg stoppede min uddannelse på grund af sygdom men jeg har en plan om at vende tilbage. h) Stoppede min uddannelse fordi jeg fik en depression. i) Jeg valgte at stoppe, fordi jeg synes undervisningen var kaotisk og larmende. Efterfølgende er jeg blevet diagnosticeret ADHD og det er jo helt sikkert derfor jeg opfattede mit skoleforløb som jeg gjorde. j) Personlige problemer - blev diagnosticeret ADHD k) Blev afskediget i praktikken - mistede hørelsen l) Problemer i baglandet - mor. Fik en depression. I kunne ikke have ændret på det. m) Men så havde jeg selv købt sådan en speciel pose til at tage på benet, så de glider lettere. Og sådan en havde jeg taget med. Jeg havde selv købt den og var villig til at betale for den, bare for at slippe for de her ømme knuder, men så sagde hun bare, jamen, det var ikke et mærke hun kendte og der stod ikke på, hvorfra det kunne bestilles, så derfor syntes hun at vi skulle fortsætte med de gamle, de nu havde derude, som var meget mere bøvlede. Så nej, det syntes jeg ikke rigtig. Jeg syntes de burde have købt de der andre strømper med det samme, som jeg syntes var lettere at bruge. Men jeg tror det er nok noget, jeg går ud fra, at det er nok noget med sparehensyn. Men jeg havde jo håbet på, at de havde sagt, at det kan du ikke arbejde med, med dine dårlige 27

28 fingre, så vi køber selvfølgelig de andre strømper. Men det var ikke lige den respons jeg fik. Desværre. I interviewene svarer en del elever, at: Jeg stoppede på grund af sygdom og lægger ikke umiddelbart op til at ville uddybe det og svarer nej på det efterfølgende spørgsmål om hvorvidt det var noget skolen kunne have understøttet og afhjulpet? Anslået er det næsten hver 5. (20 %) af de kontaktede elever, der nævner sygdom som den primære eller en væsentlig årsag til deres uddannelsesstop. Det tal matcher tilnærmelsesvis de 16 %, der er registreret med barsel/sygeorlov m.m. i den administrative registrering af frafald/uddannelsesstop. Ingen mænd har været indkaldt til helhedsevalueringer på grund af sygdom på hjælperuddannesen. Oplevelser af skole eller praktik, som primær årsag til uddannelsesstop Det er kun et fåtal elever ud af de ca. 44 interviewede som af sig selv, udtrykker sig negativt om deres praktiktid og den opstart de nåede at få i praktikken. Langt de fleste at de interviewede som startede i praktik før de stoppede på uddannelsen, bruger sætninger som jeg blev taget godt imod, lærte meget og de var søde. En oplevelse af praktikken, der understøttes af skolens praktikkoordinator, der udtrykker at der ikke længere eksisterer en generel problematik med elevers indtræden og opstart i praktikken. Er der problemer, er de situations- eller personbestemte. 1. Jeg valgte ikke! Jeg blev opsagt i praktikken 2. Utilfredshed med praktikken 3. Skoleforløbet var rigtig fint. Der var en god fordeling af teori og praktiske opgaver. Vi fik rigtig meget læring. 4. Utilfreds med skoleforløbet. 5. Jeg stoppede min uddannelse fordi jeg fandt arbejde. Det var ikke den rigtige uddannelse for mig og så ville jeg hellere tjene nogle penge. 6. I forhold til skoleforløb manglede jeg helt klart nogle faglige udfordringer. Nu har jeg tidligere arbejdet indenfor området, så jeg havde selvfølgelig nogle erfaringer, så jeg synes ikke jeg lærte så meget. 7. Jeg synes skoleforløbet var rigtig fint. Jeg følte mig udfordret på en god måde. Det er nogle gode lærere. 8. Jeg kunne slet ikke følge med i skolen. Mest fordi jeg fra starten vidste at det var den forkerte uddannelse og fordi jeg slet ikke havde interesse for undervisningsindholdet. 9. Jeg er nu i gang med at læse til kort og landmålingstekniker. 10. Brød sig ikke om praktikken. 11. Jeg startede sent i klassen, så der var allerede dannet kliker, hvilket gjorde at jeg ikke faldt til. 28

29 12. Jeg oplevede et fint skoleforløb som et fint forløb. Det var ikke særlig svært og jeg synes, at vi godt kunne være blevet udfordret mere. 13. Jeg oplevede mit skoleforløb okay. Det er bare for let at komme ind på skolen. Det er tydeligt, at der er mange, der kommer der for pengenes skyld og for at undgå aktivering og sådan. Det giver jo også udslag i undervisningen, hver der er mangler engagement fra mange af dem. 14. Mit praktikforløb var ikke det bedste. Jeg synes at jeg alt for hurtigt fik for meget ansvar for nogle mennesker, jeg ikke brød mig om. Omvendt forsøgte jeg heller ikke selv at lave om på det. Så en del af ansvaret er jo mit eget. 15. Der bliver brugt alt for lang tid til at gennemgå de samme ting. Det samme materiale bliver gennemgået igen og igen. 16. Holdt pause i 2 mdr. 17. Skoleforløbet var rigtig fint Det var svært og udfordrende, men ikke for meget. 18. Jeg følte mig ikke klædt godt på til praktik. Jeg synes, jeg manglede en plan for, hvor hurtigt tingene skulle gå frem. Det gik alt for hurtigt. De kiggede slet ikke på, om eleven havde erfaringer fra tidligere eller ej. Fx blev jeg sat til at hjælpe med et toiletbesøg efter 3 timer den første dag. 19. Jeg var rigtig glad for mit skoleforløb, med den undtagelse, at de lektier vi havde for hjemme blev gennemgået ret grundigt så der var ingen grund til at læse hjemme og så fik jeg for meget fravær. 20. Havde et fint forløb på skolen. 21. Jeg havde et fint skoleforløb, selvom jeg synes det minder lidt om folkeskole i gymnasierammer. Der er et for lavt niveau i undervisningen. 22. Opsagt i praktikken, ønsker ikke at uddybe. 23. Praktikken var i starten rigtig god men det var her jeg begyndte at få for meget fravær. 24. Jeg følte mig rigtig godt klædt på til praktikforløb og havde et rigtig godt samarbejde med praktikvejlederen. (Alt synes at forløbe perfekt- indtil hun stopper og starter på teknisk skole). 25. Jeg havde et fantastisk praktikforløb, med nogle dejlige kollegaer, der gerne ville dele ud af deres erfaringer. 26. Smidt ud på grund af for meget fravær. 27. Blev stoppet i praktikken pga. manglende sproglige kompetencer. Det er ligeledes kun få elever, der spontant udtrykker noget negativt om deres ophold på skolen. De fleste udtrykker sig i termer som gode rammer, god klasse og gode lærere. De få, der udtrykker, at de har haft negative oplevelser med deres skolegang, nævner de samme 2 forhold, at niveauet var for lavt og at der var for meget larm, uro i klassen. Til illustration af, hvad de elever, der har haft negative oplevelser med skole og praktik, udtrykker, vælger vi at referere 2 længere citater: Eksempler på elevoplevelser knyttet til skoletilstedeværelsen Den største grund, det har været på grund af, at der har været meget uro i klassen, og hvor læreren har været meget passiv og har bare ladet det være i klassen, hvor man ligesom, eleverne skal nok klare det imellem sig. Lærerne har ligesom været tilskuere til mange ting. 29

30 Der gik ikke ret mange dage før jeg blev rimelig meget skræmt væk derfra på grund af at undervisningen var meget, man kunne ikke rigtig, jeg ved ikke, hvordan man lige skal forklare det, jeg synes ikke, at der skete så meget i undervisningen og lærerne gjorde ikke så meget ved de små grupper, der sad i klassen. Altså, jeg tænker at, jeg er ikke racist, men jeg tænker, at man i en klasse med 25, så skal halvdelen nok ikke være udlændinge, fordi de forstyrrer, så meget som de gør. Blandt andet, det var meningen at jeg skulle være startet på et hold, der hedder 20+. Det vil sige, at man skal være over 20 år for at gå på det hold der, men halvdelen af dem jeg gik i klasse med, de var år. Og så var der jo nogen på de der år, og de syntes også at det var rigtig træls at gå i klasse med de der udlændinge på år, som ikke laver andet end at rende rundt og larme. De ville jo faktisk ikke lave noget, for skulle man arbejde i gruppe med dem, så ville de bare ingenting. Og hvis man så sagde det til læreren, jamen så, de kunne ikke rigtig gøre noget ved det Jeg oplevede mit skoleforløb som ret uorganiseret. Der burde være langt mere differentieret undervisning. Der var i min klasse rigtig mange med praktisk erfaring og ganske få uden arbejdserfaring. Det betyder, at der undervises efter laveste fællesnævner og den største del af klassen lidt føler, at de spiller deres tid. Men det er ikke engang det værste! Der er bare nogen, der ikke er modne nok til at tage en uddannelse. De bruger deres tid både i timerne og under gruppearbejdet på at være på Facebook eller hvad de nu laver. Når vi så når frem til fremlæggelserne, siger de bare, Nå ja, men det forstod jeg heller ikke rigtig, og så tænker jeg: Nej, det kan jeg sgu godt forstå, du ikke fatter en brik af. Men det står man jo ikke der i klassen og siger. Jeg havde ikke et særlig godt skoleforløb. Det er for let at komme ind på skolen og der er rigtig mange elever, der ikke er villige til at tage ansvar for egen læring. Jeg forventer, at når man starter på en uddannelse, så har man også visse kompetencer. Fx skulle vi have undervisning i, hvordan man gemmer et Word-dokument. Det er altså for dårligt. Der burde være nogle minimumskrav for at komme ind på skolen. Jeg gik fx i en klasse med en, der havde en behandlingsdom og en, der var skizofren og så er det jeg tænker: Hvis de ikke engang kan tage vare på sig selv, hvordan skal de så kunne tage sig af andre? Det kan ikke passe!. Eksempler på elevoplevelser knyttet til praktikken altså, det var noget jeg blev tvunget til på praktikpladsen. Det gik egentlig rigtig godt lige til at starte med, men så kom der ligesom noget kritik. Og så var der en trykket stemning på det sted jeg var. Og så på et tidspunkt blev der tilknyttet en uddannelsesvejleder, hun skulle så prøve at se hvordan det gik og sådan noget, hun skulle følge mig en formiddag. Så det gik åbenbart rigtig fint, det blev der sagt efter den der formiddag. Men der havde jo været den der kritik og på en eller anden måde, så fik den lov til stadig at ligge og ulme et eller andet sted. Så, vedkommende, som formentlig var kommet med den, fik så lov til at gå videre med den der kritik, jamen så blev jeg smidt ud. Mit praktikforløb var ikke det bedste. Jeg synes, at jeg alt for hurtigt fik for meget ansvar for nogle mennesker jeg ikke brød mig så meget om. Omvendt forsøgte jeg ikke selv at lave om på det, så en del af ansvaret er jo mit eget. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse, den måde det blev gjort på. Og jeg har heller ikke valgt, man kan blive tilbudt sådan en samtale oppe på skolen efterfølgende, hvis man er blevet opsagt i sin praktikperiode. Det var en dårlig oplevelse og det var ikke efter procedurerne. Jeg fik at vide, at jeg skulle til en evaluerende samtale dagen efter. Da jeg så kommer til samtalen dagen efter, så er det 30

31 første hun starter ud med, at det ikke går det her. Og det får jeg så smækket ind i hovedet på en fredag og så jeg kan så tænke over det igennem weekenden. Mit praktikforløb var ikke helt så godt som jeg havde håbet. Der var alt for hurtigt, alt for mange ting at skulle forholde sig til. Fx ville jeg gerne have haft det sådan, at der var bestemte områder, der blev fokuseret på og skulle arbejdes med. Ikke så meget som et almindeligt arbejde Jeg følte mig ikke klædt godt nok på til at komme i praktik. Jeg synes, der manglede en plan for, hvor hurtigt tingene skulle gå frem. Det gik ALT for hurtigt. De kiggede slet ikke på om eleven havde erfaringer fra tidligere eller ej. Fx blev jeg sat til at hjælpe med et toiletbesøg efter 3 timer på den første dag. Der burde være et tættere samarbejde mellem skole og praktiksted. Det er markant, at så mange udtaler sig generelt positivt om såvel skole som praktik, taget i betragtning, at de alle er stoppet på en uddannelse de har valgt og er påbegyndt for ganske nylig. Diverse De fleste kommentarer, der knytter sig til denne gruppe, kan tilskrives flere årsager. Det ligger i forlængelse af, at eleven under interviewet ikke har haft lyst eller interesse for at uddybe sine kommentarer yderligere. Et godt eksempel herpå: Jeg synes ikke, at jeg havde truffet et forkert valg. Skoleforløbet var rigtig fint. Der var en god fordeling af teori og praktiske opgaver. Vi fik rigtig meget læring. Jeg følte mig rigtig godt klædt på til mit praktikforløb og havde et rigtig godt samarbejde med praktikvejlederen. (Tidligere præsenteret under anden gruppe) Alt i alt en beskrivelse af et næsten perfekt uddannelsesforløb. Som forsøg på yderligere uddybning bliver eleven spurgt om, hvorvidt det er økonomiske problemer, der ligger til grund for skiftet fra uddannelse til job, hvilket eleven svarer afkræftende på. Som tillægsoplysning til denne elevudtalelse, kan det nævnes, at eleven på interviewtidspunktet er startet på Teknisk Skole. Eksemplet er med for at illustrere, at det kan være svært at gennemskue årsager at man sidder med den fornemmelse under interviewet, at nogle elever faktisk har svært ved at angive en årsag eller ikke ønskede at præciserer årsagen. Yderligere årsager til elevophør, som bliver tilskrevet begivenheder, skolen ikke har større indflydelse på: Fraflytning Jeg stoppede fordi jeg havde for meget fravær Fuldført anden EUD uddannelse gik tilbage til faget. Skiftet skole 31

32 Frafald på uddannelsen til social- og sundhedsassistent Som udgangspunkt for denne præsentation af data for uddannelsen til social- og sundhedsassistent skal det nævnes, at skolen ikke råder over samme registreringssystem for frafald på social- og sundhedsassistentuddannelsen, som skolen har på uddannelsen til social og sundhedshjælper. Den følgende datapræsentation af frafald, årsager og sammenhæng blandt socialog sundhedsassistenter knytter sig til 4 optag. August 2012 (3 hold) November 2012 (3 hold) Marts 2013 (3 hold) August 2013 (3hold) Undersøgelsen omfatter i alt 348 elever, med et registreret frafald på opgørelsestidspunktet på 94 elever, svarende til 27,0 % eller i snit 7,8 elev pr. startet hold. Tallene er foreløbige, idet dataindsamling sluttede pr. 31. januar På det tidspunkt er marts 13 og aug. 13 stadig under uddannelse. På dette tidspunkt mangler marts 13 ca. 8 måneder og aug. 13 ca. 13 måneder af de 18 måneder, uddannelsen varer. Det kan og må forventes at frafaldet vil stige yderligere. Et frafald på 27,0 % af elever, der formodes at være mere studietrænet via deres uddannelsestid på social- og sundhedshjælperuddannelsen, må betragtes som værende markant. At 1 ud af 3 elever, der formelt er kvalificeret til dette uddannelsestrin og om hvem man må formode, at de har et godt kendskab til det område og det job, de vil uddanne sig til, bør føre til generelle overvejelser om forhold, der kan gøre sig gældende for, at så mange ikke lykkes med uddannelsesniveauet og -formen. Det skal bemærkes, at mange af de elever, der blev kontaktet via telefon, enten var tilbage i uddannelse igen eller havde fået tilsagn om at kunne starte igen. De detaljerede oplysninger vedrørende de 4 optag ser ud som følger: Social- og sundhedsassistent Optag periode Antal elever optaget Frafald total Frafald i % Antal helhedsevalueringer Aug (+1) 32,6 18 (3 gengangere) Nov ,9 8 Marts (+2) 23,7 15 Aug ,1 0 I alt ,0 41 (3 gengangere) Tabel 20 - Detaljerede oplysninger om de 4 assistentoptag 32

33 Hvornår falder eleverne fra? Tabellen viser frafald i den uddannelsesperiode, hvor frafaldet er registreret i skolens registreringssystem. Social- og sundhedsassistent OPTAG Skole 1 Praktik 1 Skole 2 Praktik 2 Skole 3 Praktik 3 Skole 4 Aug Nov Marts Aug Frafald i alt pr. uddannelsesperiode Frafald i % pr uddannelsesperiode I forhold til totalt frafald 39,4 37,2 5,3 12,8 4,3 1,0 0,0 Frafald i % i forhold til antal startende elever pr. uddannelsesperiode 10,6 11,3 1,8 4,4 1,5 0,4 0,0 Tabel 21 - Oversigt over, hvornår i uddannelse eleverne falder fra Af tabellen fremgår det, at det største frafald sker i de første to uddannelsesperioder. Langt det største frafald sker i skoleperiode 1 (39,4 %) og praktikperiode 1 (37,2 %). I alt 76,6 % af det totale frafald på disse 4 optag sker i løbet af disse 2 perioder. Frafaldsforholdet mellem de to uddannelsesperioder ændres kun marginalt, hvis frafaldet måles i forhold til det antal elever, der starter på pågældende uddannelsesperiode. Tendensen i frafaldsmønstret er ret tydeligt. Efter de første to uddannelsesperioder reduceres frafaldet til et niveau på 1-2 % (1-5 elever) pr. uddannelsesperiode. Undtagelsen fra dette er 2. praktikperiode (psykiatripraktik), som har et frafald på 3,4 % (12 elever) i forhold til det totale frafald og et frafald på 4,4 % af de elever, der startede i praktikken. Skolens praktikkoordinator, som er i tæt samarbejde og kontakt med praktikstederne oplyser, at det efter hans opfattelse i forhold til praktik 1 i høj grad handler om at eleverne bliver overraskede og lige skal vende sig til primært to ting: 1. At de skal udvise mere initiativ og lære at håndtere forventning/krav om at tage et større ansvar 2. At de er blandt meget syge mennesker og skal udføre en rolle, der baserer sig på pkt

34 I forhold til frafald på uddannelsen, er det opfattelsen, at det kommer bag på en del elever, hvad det faglige niveau kræver af dem. De skal yde mere i forhold til at få læst og læse betydeligt mere end de forestillede sig. Sammenhæng mellem frafald og elevers alder Social- og sundhedsassistent Alder Antal % af % andel % ved start elever samtlige Startende af totale frafald frafald i alders gruppe ,9 0,0 0, ,3 0,0 0, ,0 1,4 7, ,2 5,5 22, ,9 4,1 30, ,6 1,4 4, ,3 4,1 20, ,3 5,5 26, ,9 4,1 17, ,5 8,2 50, ,9 6,8 29, ,9 4,1 30, ,1 6,8 23, ,4 2,7 40, ,2 2,7 50, ,7 2,7 33, ,5 2,7 16, ,0 0,0 0, ,6 4,1 33, ,2 2,7 50, ,4 0,0 0, ,2 1,4 25, ,4 1,4 20, ,4 1,4 20, ,7 1,4 16, ,3 2,7 25, ,6 1,4 11, ,6 4,1 33, ,6 2,7 100, ,2 0,0 0, ,9 0,0 0, ,2 1,4 9, ,4 1,4 20, ,7 1,4 16, ,9 2,7 66, ,6 0,0 0, ,9 0,0 0, ,2 4,1 75, ,6 1,4 50, ,2 1,4 25, ,3 0,0 0, ,0 0,0 0, ,0 0,0 0, ,0 0,0 0, ,3 0,0 0,0 Tabel 22 - Sammenhæng mellem elevers alder og frafald I kolonnen som viser aldersgruppens % vise andel af det samlede frafald, markerer Lyseblå = frafald mellem 0 og 2 % Mellemblå = frafald mellem 2 og 5 % Mørke = frafald fra 2-4 % I kolonnen som viser frafald i den enkelte aldersgruppen er farven: Lyseblå = frafald mellem 0 og 10 % Mellemblå = frafald mellem 10 og 20% Mørke blå = frafald over 20% Det er markant at aldersgruppe fra 21 år til 33 år, stort set ligger med en frafalds procent på over 20% i aldersgruppen og samtidigt står for den største procentvise frafald total set. Undtaget er de 23 årige og de 26 årige. Det kan bemærkes at de unge elever i alder 18 og 19 har en gennemførelses procenten årige på 100 %, på baggrund af hele 18 elever der starter Fra alderen 35 og op er frafald stort set for alle aldersgrupper under 2% På samme sæt er det selvfølgelig markant at elever i 47/48 års alderen har en gennemførelsesprocent på 100 % på baggrund af 14 elevstart. 34

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Udarbejdet for SOSU C under rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium af

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund Ansøgning til Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) 1: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2006

Undervisningsmiljøvurdering 2006 Undervisningsmiljøvurdering 2006 Social- og Sundhedsskolen, Århus Udarbejdet af Sikkerhedsudvalget og Elevrådet Indhold Forord side 3 Anvendt metode side 4 Deltagere i undersøgelsen side 5 Hvad viser undersøgelsen

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2013 En kvalitativ undersøgelse

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 15. juni 2012 /cbc Til stede: Afbud: Karin Ejlersen, Anders Halling, Rie Sørensen, Vibeke Engell-Sørensen, Britta Knudsen, Tine Thordén,

Læs mere

Ressourceregnskab 2011 i tal

Ressourceregnskab 2011 i tal 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0 Ressourceregnskab 2011 i tal Udgivet af SOSU Nord april 2012. SOSU Nord Viren 15 9310 Vodskov tlf. 72 21 81 00 Kontaktperson: Sara M. Jensen, e-mail saje@sosunord.dk

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen

Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen Håndbog til elever Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos:Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØB 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens

Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens 24-03-2014 Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens Elever fra afdelingen i Fredericia Aftalen indgået august 2009

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Drejebog. EUD-Elever. i Fredericia Kommune

Drejebog. EUD-Elever. i Fredericia Kommune Drejebog EUD-Elever i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse... 3 www.praktikpladsen.dk... 3 Elevfordelingen i kommunen... 3 Ansættelsesprocedure... 4 Ansættelsesudvalg... 4 Uddannelsesaftale... 4 Ændringer

Læs mere

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedshjælper (hovedforløb trin 1) Social- og sundhedsassistent (hovedforløb trin 2) Pædagogisk assistentuddannelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Skoleoptag Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Evalueres med udgangen af 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Hvilke optag omhandler det... side 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Onsdag d.02.10.2013. Referent: Merete Frank Christensen 1. Opgørelse over frafald på SSH- og SSA-uddannelsen. SOSU Sjælland har fået lavet en opgørelse over

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Referat af møde i Lokalt uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne

Referat af møde i Lokalt uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne Referat af møde i Lokalt uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne Mandag den 2. februar 2009 kl. 13.00 15.00 på social og sundhedsskolen syd. Medlemmer: Alice Andersen FOA formand Tom Svendsen,

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Tilbagemelding fra Erhvervsskoler (skrevet til vejledningscentre) 21.07.10/version 1/jbv

Tilbagemelding fra Erhvervsskoler (skrevet til vejledningscentre) 21.07.10/version 1/jbv Tilbagemelding fra Erhvervsskoler (skrevet til vejledningscentre) 21.07.10/version 1/jbv Vejledningen beskriver lidt om, hvordan der dannes data til Tilbagemelding.dk (og dermed UVvej) fra erhvervsskolerne,

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA)

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Værd at vide som praktiksted Juli 2015 Indhold Uddannelsen 3 Prøvetid 3 Praktik og evaluering 3 Arbejdstidsplanlægning

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Hvorfor falder frisøreleverne fra i praktiktiden?

Hvorfor falder frisøreleverne fra i praktiktiden? Hvorfor falder frisøreleverne fra i praktiktiden? - en undersøgelse af årsager til frafald blandt elever på frisøruddannelsen 1.0 Indledning og formål 1 2.0 Metode 1 3.0 Sammenfatning og konklusion 2 3.1

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse PAU 2010 PAU Pædagogisk Assistentuddannelse Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommune Indledning Velkommen som elev på uddannelsen som pædagogisk assistent i Vejle Kommune, hvor vi ønsker at sikre den

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Samsø Kommune. Undersøgelse af samske unges trivsel og frafaldsårsager på ungdomsuddannelserne

Samsø Kommune. Undersøgelse af samske unges trivsel og frafaldsårsager på ungdomsuddannelserne Samsø Kommune Undersøgelse af samske unges trivsel og frafaldsårsager på ungdomsuddannelserne Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund for undersøgelsen... side 3 2. Resumé...side 4 2 3. Formål og

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Studienr.: Forbeholdt skolen 1: Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE 2: Personlige data Navn: Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds-

Læs mere

Administrativ praktikpjece for

Administrativ praktikpjece for Administrativ praktikpjece for Ledere, praktikvejledere og pædagogstuderende i praktik i Albertslund Kommunes Daginstitutioner, SFO-er, fritidshjem og klubber 2. reviderede udgave, nov. 2006 Den gode praktik

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere