Kvalitetsrapport 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning... 9 Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Skolens beskrivelse og vurdering indenfor chancelighed Ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Sydhavnen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 217 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 0 Tosprogsprocent på skolen 15 % Antal klassetrin på skolen 5 Antal almenklasser 10 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 21,7 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) - 0,2 % 4

6 Skolens beskrivelse Skolen i Sydhavnen flyttede ind i helt nye bygninger august 2015 med 310 elever fordelt på 14 klasser og 65 medarbejdere. Vi er flyttet ind i nye rammer med mange spændende muligheder og nye rum der skal indtages. Skolen indeholder mange muligheder, der nu over år skal afsøges og udvikles. Det første halve år går med at få de sidste byggetekniske detaljer på plads. Vi deler hverdag med en del håndværkere, der kommer og går. De er i gang med at rette fejl og mangler så skolen kan blive helt perfekt. Ind i den hverdag har vi valgt at der skal sættes fokus på følgende tiltag i dette skoleår. Profilen Vores profil er naturvidenskabelig og maritim. I disse to begreber møder vi mange muligheder og spændende projekter. I år og mange år frem arbejder vi undersøgende og på laboratorieplan med at udforske, hvor profilen kan bringe os hen. Igen i år har vi kontakt til Kattinge Værk Natur og Aktivitetscenteret. Her har flere klasser allerede været på overnatning. Med Kattinge Værks medarbejdere kommer vi i år til at kigge på, hvordan vi skruer uddannelse sammen til personalet og hvordan vi sikre den allerbedste sikkerhed i aktiviteterne på vandet. Ved havnekanten skal alle pædagogiske medarbejdere uddannes til at kunne redde fra havnekanten. De første kurser starter i August 2016 og det er intentionen, at alle medarbejdere skal igennem kursus og prøve i første omgang. Svømningen vil være et stort omdrejningspunkt for en skole, der kommer til at ligge så tæt på vandet, som vi gør. I år har vi 3 årgange af sted til svømmeundervisning eller vandtilvænning. På sigt vil alle elever komme igennem vandtilvænning i 0. klasse og ordinær svømning på mellemtrinnet. Vi har etableret samarbejde med Maritime Nyttehaver. Her er vi blevet en del af en forening, der på sigt bruger havnen til at dyrke madvarer som østers, muslinger og tang. Processen frem mod at udnytte havnen giver mange naturvidenskabelige og maritime temaer at arbejde med. Profilgruppen vil i løbet af året lave aktiviteter, der lægger op til at skabe maritime og naturfaglige ideer, som kan anvendes i undervisningen. Det synliggøres i to projektperioder i henholdsvis efterår og forår. På denne måde er vi ved at lægge et fundament for profilarbejdet. Denne udvikling vil i fremtiden skulle pege ud af Skolen i Sydhavnen, så vi også kan tilbyde aktiviteter for andre. I den forbindelse er vores samarbejdspartnere vigtige. Skolehjemsamarbejde I forrige skoleår har vores bestyrelse lavet principper for skolehjemsamarbejdet. Disse principper er nu taget i brug i personalegruppen og det afprøves, hvor vide rammerne er for at lave det allerbedste 5

7 skolehjemsamarbejde. Året kommer til at have en blanding af traditionelle skolehjemaktiviteter og nye spændende tiltag inden for rammen af principperne. Målbaseret undervisning En stor del af reformen handler om læringsmål. Vi arbejder bevidst med at lave læringsmål, som eleverne forstår og føler, de kan nå. Vi laver ikke langsigtede årsplaner men arbejder med planer, hvor udgangspunktet er løbende at beskrive årets gang ud fra læringsmål. Didaktikken vægtes højt i det daglige arbejde, bl.a. med synliggørelse af læringsmålene for eleverne og på længere sigt også for forældre. Dette arbejde lægges ind i det samlede arbejde med at sætte struktur, rutiner og rammer for den nye skole. I arbejdet med at bygge skolen op, kommer fagligheden i form af didaktik til at være styrende. Læring er vores kerne både for elever og personale det er det, vi er her for. It og didaktik På en ny skole har vi muligheden for at sætte rammen på ny for, hvordan vi bruger hele den digitale verden. I forbindelse med den nye arbejdstidsaftale og implementeringen af reformen har alle medarbejdere fået tilbudt en pc løsning. På Skolen i Sydhavnen har vi valgt også at give alle pædagoger muligheden for at være med på IT. Denne løsning betyder, at vi kan fortsætte med at arbejde på de digitale platforme. En væsentlig platform er Office 365 som vi er ved at lære at kende. Efterhånden som sikkerhed og teknik på skolen bliver færdig vil vi sætte gang i IT-udstyr der understøtter brugen af O365 og andre spændende IT-værktøjer. Her vil vores Læringslaboratorie være udgangspunktet for elevernes afprøvning af de digitale tilbud. Det er igen didaktikken, der kommer til at være omdrejningspunktet. I sidste ende er det målet, at de digitale muligheder kommer til at hjælpe både elever og lærere med at nå de mål, der sættes i undervisningen. Åben skole Sammen med lokaleforeninger og virksomheder har vi allerede gang i forsøg med åben skole. Vi søger samarbejdspartnere i vidt omfang i lokalområdet og har med MAN Diesel allerede nogle gode aftaler. En børnefritidsforening er etableret og et samarbejde med kommende søspejdere er i gang. Derudover gør vi stor brug af Kommunens tilbud af kulturmæssig art. Vi har herunder fokus på at bruge institutioner og tilbud der har med vores profil at gøre. Her vil vi både tage ud og møde dem i deres omgivelser og åbne vores skole op så de kan komme her og deltage eller have aktiviteter med der kan laves her. Trivsel i midlertidige løsninger Vores forventninger til at flytte ind i den nye skole var tårnhøje. Flere år i midlertidige løsninger har ikke slækket på forventningerne til hvad den nye bygning kan. Det er nu vores opgave at fylde i skabe, på hylder og depoter med materialer og ideer til hvordan de kan bruges i vores unikke ramme. Det har 6

8 vi ikke ekstra tid til og det koster endnu en ekstra indsats fra alle medarbejdere at få rammerne fyldt ud og på plads. Samtidig med at byggefolkene laver de sidst mangler og fejl, forsøger vi derfor at få en hverdag til at fungere, hvor materialer og lokaler ikke er på plads. Det kræver stor opfindsomhed og tålmodighed. For vores ambitiøse medarbejdere kræver det også at man til tider må lægge låg på sine ambitioner fordi rammerne ikke er klar. De frustrationer det medfører, har vi en del fokus på og taler om. Vi ved det bliver bedre, men det er ikke altid nok. Børn med udfordringer Som ny skole under opbygning er der mange ressourcepersoner og fagligheder, der endnu ikke er ansat eller ikke er kommet helt på plads. De nye fysiske rammer gør det svært for eksterne samarbejdspartnere at finde rum og plads til at være på skolen og at få et godt samarbejde op at køre. Der er funktioner der først er ved at blive defineret. I skolens ressourcecenter har vi fået etableret nogle rutiner, der gør, at vi nu har en platform til at fortsætte indsatsen med at arbejde med forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Dette begynder at kunne ses i klasserne. Men der er lang vej endnu. I en hverdag hvor alt er nyt kræver det ekstra meget når et barn ikke kan håndtere hverdagen og har behov for anderledes rammer, forventninger eller materialer. Børn med særlige behov fylder derfor stadig en hel del på Skolen i Sydhavnen. 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes udvikling på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 2 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 3 og Tabel 4 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 2: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Ingen data Ingen data Nej Gode til matematik 3. klasse Ingen data Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? 8

10 Tabel 3: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ingen data Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? Tabel 4: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Ingen data Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 5: Kompetencedækning Kompetencedækning 1 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 33,3 % 87,1 % 87,2 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % Tabel 6: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 86,0 % 2. klasse 86,7 % 3. klasse 88,6 % 4. klasse 89,2 % 1 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 9

11 Det viser tallene om faglighed Skolen i Sydhavnen har klasser på klassetrin og har således ikke 9. klasse i skoleåret 2014/2015. Derfor bruges resultaterne fra de nationale test på som en indikator på skolens faglige niveau. Der foreligger resultater fra tre ud af seks nationale test (2., 3. og 4. klasse) Ser vi på de nationale test, har skolen i læsning på 2. klassetrin nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det. Samtidig er den negative udvikling fra 2013 til 2014 i antallet af elever, der er gode til at læse vendt til en positiv udvikling i 2014 til Det er et lovende resultat. Til gengæld er der sket en negativ udvikling fra 2014 til 2015 i antallet af elever, der er gode til matematik i 3. klasse, og det nationale mål er ikke nået. Ser vi på andelen af elever med henholdsvis gode og dårlige resultater i 2015, er resultaterne blandede. Det er ikke lykkes for skolen at reducere andelen af elever med dårlige resultater Andelen af dygtige elever i matematik i 3. klasse er faldet, men til gengæld er andelen af dygtige elever i læsning i 2. klasse steget. Resultaterne inden for faglighed giver anledning til, at skolen undersøger, hvilke initiativer der har skabt en positiv udvikling inden for læsning med henblik på at fastholde udviklingen. Samtidig er det et udviklingsområde for skolen at sikre en lignende positiv udvikling i matematik i de nationale test. Skolen har en kompetencedækning på 87,2 %, hvilket er over byniveauet på 80,2 %. Det er et nationalt mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Derfor er der for skolen såvel som i byen generelt fortsat et fokusområde her. Skolens vurdering og indsatser Ind til videre i Skolen i Sydhavnens korte liv har vi haft meget få målinger på faglighed i forbindelse med nationale test. Disse tests giver ikke et fuldbyrdigt billede af elevernes faglige niveau, hvorfor vi supplerer målingerne med andre tests der giver mening ift. planlægning af elevernes undervisning og mål. Sammen med skolens nyansatte vejledere i matematik og dansk har vi udarbejdet er solidt testgrundlag, der kan sikre at vi kan se ind i og støtte elevernes faglige progression. Testapparatet er udarbejdet så det både indeholder mulighed for at se progressionen ift. de nationale frivillige tests og de obligatoriske, samtidig med at der er lavet en procedure for anvendelse af andre tests, der kan give vejledere og lærere et godt billede på hvad eleverne opnår af læring i fagene og hvor der kan være evt. huller. Efter jul starter vi med læringskonferencer på udvalgte årgange, hvor test og faglige resultater er udgangspunktet for en pædagogisk og didaktisk vejledning. 10

12 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Skolen i Sydhavnen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne vil der typisk blive anvendt data fra folkeskolens afgangsprøver men dog i en chancelighedskontekst, hvor der ses på henholdsvis resultaterne for de fagligt svageste og for de tosprogede elever sammenlignet med gennemsnittet. Da Skolen i Sydhavnen endnu ikke har data fra afgangsprøverne, fokuserer beskrivelsen og vurderingen af indsatsen på chancelighedsområdet i det følgende på det, der i denne sammenhæng giver mening på Skolen på Sydhavnen. Skolens beskrivelse og vurdering indenfor chancelighed På nuværende tidspunkt og med baggrund i skolens udvikling har vi ikke sat særlig fokus på chancelighed. Det ses som en del af det at bygge en skole og skabe en kultur fra bunden. Her taler vi om ligeværd, involvering og færdigheder i en i en sammenhæng hvor ligeværd og involvering fører til at alle med medansvarlige for at alle får mange og finde færdigheder. 11

13 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. De fleste af skolerne vil have resultater på, hvordan det er gået deres elever efter udgangen af 9. klasse. Det gør sig naturligvis ikke gældende for Skolen i Sydhavnen, da skolen indtil videre alene har elever til og med 5. klasse. Det er dog også væsentligt for Skolen i Sydhavnen at forholde sig til, hvad det er, eleverne skal forberedes til og hvordan skolen bedst arbejder hen imod dette. I det følgende beskrives det, hvordan skolen arbejder med de aspekter af skolegangen, som ikke blot er faglige, men også handler om at bevare og udvikle lysten til at lære samt ruste eleverne til at træffe valg. Skolens vurdering og indsatser På nuværende tidspunkt og med baggrund i skolens udvikling har vi ikke sat særlig fokus på ungdomsuddannelser. Det ses som en del af det at bygge en skole og skabe en kultur fra bunden. Sammen med vores naboer fra erhvervslivet er vi dog i gang med at kigge på muligheder for at komme på virksomhedsbesøg tidligt i skolelivet, så vores elever får en fornemmelse for hvad et arbejdsliv er og hvad der skal til for at få et ønskejob. 12

14 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 7: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 1 % 19 % 81 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 13

15 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 8: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 3,6 % 25,0 % 71,4 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 9: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 7,1 % 60,7 % 32,1 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 10: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 3,6 % 10,7 % 67,9 % 17,9 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 11: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0 % 14,3 % 60,7 % 25,0 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 12 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 14

16 Tabel 12: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 9,6 11,1 12,8 Det viser tallene for trivsel Elevernes trivsel på Skolen i Sydhavnen ligger over trivslen for eleverne på byens skoler generelt. Én meget stor gruppe af de mindste elever (0.-3. klasse) svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole, og der er kun 1 % af eleverne, der svarer decideret nej til dette spørgsmål. De ældre elever (4.-9. klasse) er generelt lidt mere positive end eleverne i byen generelt, når det gælder den sociale trivsel og den faglige trivsel. Når det gælder støtte og inspiration i undervisningen er eleverne på Skolen i Sydhavnen væsentligt mere positive end eleverne i byen generelt, mens de også er mere positive, når det gælder ro og orden. Samlet set synes Skolen i Sydhavnen altså at have elever, der både trives bedre og generelt er mere tilfredse end eleverne i byen generelt. Det er naturligvis i den forbindelse vigtigt, at være opmærksom på, at eleverne stadig er ret små, og derfor er det naturligvis også en vigtig opgave for skolen at fastholde grundlaget for den gode trivsel, når eleverne når op i de ældre klasser. Ser vi på elevfraværet, har det været stigende over de sidste tre år. Det ligger med 12,8 dage i gennemsnit pr. elev stadig under byens gennemsnit på 13,1 pr. elev. Byens gennemsnit må imidlertid betragtes som højt. Skolens vurdering og indsatser Trivsel har hele tiden haft fokus på Skolen i Sydhavnen. De mange skiftende rammer og en voksende skole med mange nye ansigter hele tiden, kræver noget af arbejdet med trivsel. Herunder taler vi derfor også om ligeværd, involvering og færdigheder i en i en sammenhæng hvor ligeværd og involvering fører til at alle med medansvarlige for at alle får mange og finde færdigheder. Filosofien er at det at være en god ven, god kammerat eller mentor er færdigheder man kan arbejde med. I efteråret 2015 har vi ansat en ny inklusionspædagog, som arbejder målrettet og lokalt i klasserne med at styrke elevernes trivsel. I ressourcecenteret har vi fået planlagt årlig opfølgning på den nationale trivselsmåling. Espiren, skolens elevråd, inddrages også i dette arbejde. I foråret har vi planlagt at udarbejde skolens undervisningsmiljøvurdering som en del af det at styrke trivselsarbejdet på skolen. Opfølgning på elevfraværet kører som en intern og fast procedure på skolen, hvor teamene følger fraværet tæt hos eleverne og følger op hvor der er behov. 15

17 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 13 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 13 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 14, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 16

18 Tabel 13: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 2 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 75,3 % 66,3 % 66,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 16,0 % 25,6 % 26,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 8,6 % 8,1 % 6,7 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 14: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 3 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 4 Tilgang 10,0 % 4,2 % 3,3 % Afgang 3,1 % 2,2 % 2,4 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 15 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 16 og Tabel 17 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 2 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 3 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 4 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 17

19 Tabel 15: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 5 Opgjort i dagsværk (BUF) (22 årsværk) Kort sygefravær 0,3 7,4 7,8 Langt sygefravær 0 0 6,2 Sygefravær i alt 0,3 7,4 14,0 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 16: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 6 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 4,9 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,4 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,4 Tabel 17: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,7 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,7 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Søgningen til Skolen i Sydhavnen har generelt været høj i de sidste tre år. Andelen af forældre fra skolens grunddistrikt, der valgte skolen til deres skolestartende barn i skoleåret 2015/16 var på 66,7 %. Det er over gennemsnittet på byniveau, og det tyder på, at skolen generelt er attraktiv for skoledistriktets forældre. Andelen af forældre, der har valgt en anden kommunal folkeskole til deres barn er ret høj med 26,7 % i 2015/16. Andelen af elever, hvis forældre har valgt at flytte deres børn til en anden skole uden samtidig at flytte adresse er faldet over de sidste år. Med en samlet afgangsprocent på 2,4 % i 2014/15 ligger skolen stadig væsentligt under byniveauet. Hvad angår tilgang af nye elever i løbet af skoleforløbet er den på 3,3 % i 2014/15. 5 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 6 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 18

20 Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen, så lå det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i 2014 på 14 dage. Det er relativt højt men dog ikke væsentligt højere end gennemsnittet for alle byens skoler på 13,4 dage. Det er især, det lange sygefravær, der er steget. På de udvalgte parametre fra medarbejdertrivselsundersøgelsen, er der ikke noget, der tyder på, at sygefraværet skyldes dårlig trivsel. Der er ikke sammenligningstal fra 2013, men medarbejderne på Skolen i Sydhavnen placerer sig stadig lidt mere positivt end medarbejderne på byens skoler generelt. Der har på resten af byens skoler været et fald i trivslen fra 2013 til 2015, hvilket formodentlig skyldes den omstillingsproces medarbejderne har været i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale og folkeskolereformen. Denne omstillingsproces kan også påvirke medarbejderne på Skolen i Sydhavnen. De mest negative svar ses på spørgsmålene om arbejdspres og feedback på kvaliteten af arbejdet, men generelt er billedet relativt positivt. Skolens vurdering og indsatser Vi er meget sikre på at vi er en attraktiv skole på alle parametre. Vi har mange henvendelser fra både nye familier og fra nye medarbejdere. Desværre har de sidste års midlertidige løsninger tæret på medarbejdernes trivsel og det kan mærkes på trivslen. Samtidig får vi til stadighed mange nye elever. Ind imellem er der blandt de nye elever, nogen der er en større mundfuld at inkludere. Dette tænker vi har baggrund i troen på at den nye skole kan løse næsten alle udfordringer en elev måtte have. Dette er en udfordring vi har opmærksomhed på da det hurtigt kan blive et parameter for om vi kan blive bed med at være attraktive. Vi arbejder derfor med hvordan vi kan tage mod nye elever og nye medarbejdere på Skolen i Sydhavnen. 19

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sundbyøster Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Elevernes præstationer i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nyboder Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tingbjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Randersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Dyvekeskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Elevernes præstationer i de nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Elevernes resultater i de nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vanløse Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Kildevældsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Skolens vurdering og indsatser...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Katrinedals Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vigerslev Alles Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Elevernes præstationer i de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Lykkebo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Ellebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bellahøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kildevældsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Bilag 6.1.1 Kvalitetsrapport 2015 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Christianshavns Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for Højdevangens Skole

Kvalitetsrapport for Højdevangens Skole Kvalitetsrapport 2017 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Bellahøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirkebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Amager Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Lykkebo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Brønshøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Brønshøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Bilag 9.1.1 Kvalitetsrapport 2017 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Indledning 2 Nøgletal 4 Skolens beskrivelse 5 Faglighed 6 Karakterer ved

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Oehlenschlægersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Hyltebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Valby Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Øster Farimagsgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Dyvekeskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Nørre Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Hyltebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Grøndalsvængets Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Guldberg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Skolens beskrivelse og vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nørre Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Grupperne - en folkeskole med særlig profil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Oehlenschlægersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 9 Karakterer ved

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere