Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Transkript

1 Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Dansborgskolen Hvidovre Kommune

2 Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN Præsentation af skolen Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/ Fusion af skole og SFO Samarbejde mellem pædagoger og lærere... 6 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Nationale og kommunale krav til fagligheden Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De socioøkonomiske referencer Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Nationale test Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik Overgange Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse DEL 4 ELEVTRIVSEL Trivselsmåling for elever Elevfravær godt du kom projektet Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Mål 1: Mål der knytter sig til Elever af Ellehammer Mål 2: Mål der knytter sig til Studiecafé og Faglig fordybelse Mål 3: Mål der knytter sig til Den røde tråd i den digitale dannelse DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Side 2 af 28

3 INDLEDNING Med den nye bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne, der trådte i kraft sidste år, er der primært sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette belyses via en række parametre som f.eks. resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Desuden følges årgangenes faglige progression i løbet af skoletiden via de nationale test. Disse resultater fremgår af den lukkede del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er en af skolens to lokale kvalitetsrapporter, som omfatter status og resultater for Dansborgskolen. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken er, at skolebestyrelserne som udgangspunkt kan finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Fortrolig Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Fortrolig Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 3 af 28

4 DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2014/2015: Skoleleder: Anne Marie Andersen Viceskoleleder: Christian Østergaard Afdelingsleder: Torben Persson (fra 1/ ) SFO-leder: Birgitte Jepsen I skoleåret 2014/2015 havde skolen 3 spor med enkelte årgange på 4. Skolen er inddelt i 3 afdelinger. Skolens SFO består af 1 afdeling med lokalefællesskab på skolen. Pr 5. september 2014 var der indskrevet 774 elever på skolen og 310 i SFO (0. 3. klasse) Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015 I løbet af vinteren og foråret 2014 havde skolen gennem ledelsesmøder, MED-udvalg, personalemøder og pædagogiske dage arbejdet med at forberede indførelsen af skolereformen. Nye rammer og vilkår for at give eleverne en længere, mere varieret skoledag - løftet af ledelsens fremadrettede fokus på reformens visioner, hensigts- og resultatmål og et intensiveret tværprofessionelt samarbejde blandt medarbejderne. Skoleåret 2014/2015 var kendetegnet ved mange omstillinger i forhold til indførelsen af skolereformens strukturelle og pædagogiske nyskabelser, nye arbejdstidsregler for lærere og børnehaveklasseledere - herunder tilstedeværelsesforpligtelsen - og afledte behov for nyindretning, for systematiske dialogmøder, ændret lektionslængde, samtidig med at et selvstændigt fritidshjem blev til SFO som en afdeling under skolen. Et gennemgående ledelsesmæssigt fokus var og er fortsat kommunikationen af reformens hensigts- og resultatmål - bl.a. for at sikre medarbejdernes handlekraft til at fremme disse og for at kunne inddrage forældrene i arbejdet med at fremme og nå målene for børnene. Det har fordret en systematisk ledelsesmæssig indsats at reducere kompleksiteten i alt det nye. Strukturelle udfordringer i forhold til lektionslængden på de 50 minutter, de frivillige studiecaféer samt den understøttende undervisning udført i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Lektionslængden på 50 min. var umiddelbart en hensigtsmæssig ramme for den daglige undervisning, men da undervisningstiden på den måde kun rækker til 30 uger, betød det, at rigtig meget ledertid og teamtid gik med at holde styr på timetal og på nødvendige skemaændringer. Uhensigtsmæssigt tidskrævende i forhold til én af Dansborgskolens fineste faciliteter: Det fleksible skema med mulighed for hele tiden at indrette skoleskemaet efter indhold og aktiviteter. Desværre blev det tidskrævende i forhold til at bruge tiden på opbygning af strukturer og kapacitet. I løbet af det tidlige forår 2015 indsamlede ledelsen erfaringer og anbefalinger mht. undervisningens forberedelse og gennemførelse, evalueringer for at opnå mere hensigtsmæssige strukturer i det følgende skoleår. Det var bl.a. tydeligt, at vi skulle ændre lektionslængde til en mere hensigtsmæssig størrelse. Side 4 af 28

5 Årgangsteamene skulle igen kunne arbejde med en fleksibel tilrettelæggelse af børnenes undervisning, på Dansborgskolen en afgørende forudsætning for at kunne sammensætte en varieret skoledag for børnene. I samme periode blev skolebestyrelsens principper for understøttende undervisning, studiecafeer og faglig fordybelse og åben skole til, hvilket har betydet et tydeligere solidt arbejdsgrundlag Fusion af skole og SFO Skolereformen betød, at der skulle trædes nye stier som pædagog i skolen. På Dansborgskolen har vi arbejdet med at få pædagogernes faglighed i spil for at styrke børnenes læreprocesser bl.a. gennem understøttende undervisningsforløb. Der er etableret Skolefaglige møder, personalemøder for pædagoger, der har opgaver i skolen. På disse møder har der været åbne drøftelser, idé- og erfaringsudvekslinger pædagogerne imellem for at få inspiration til opgaverne med børnene, og der er på disse møder drøftet og afklaret helt lavpraktiske forhold omkring brugen af intra, materialeindkøb, forberedelsesfaciliteter mv. Samtidig har der været jævnlige ledelsesmøder mellem daglig leder af indskolingen og SFO-leder - med fokus på at styrke pædagogernes professionsfaglighed, samtidig med at disse skulle træde de nye stier i samarbejdet i skolen. Fokus har været på: at skoleledelsen udtrykte forventninger til og anerkendelse af pædagogkompetencernes betydning for børnenes læreprocesser. at kerneopgaven blev drøftet og det blev tydeligt, hvad fagligheden kunne bidrage med, så medarbejderne følte det nødvendige ejerskab til udvikling af børnenes læring. at et udvalg nedsat under MED har arbejdet med nye traditioner, udvidelse og planlægning af sociale arrangementer for den større organisation. at et udvalg nedsat under MED har arbejdet med strukturelle forbedringer for møde- og forberedelsesmuligheder for indskolingsteamene. Skolebestyrelsens årlige strategidag i november 2015 vil have SFO som tema - nemlig i arbejdet med visioner for Det velintegrerede fritidstilbud for indskolingsbørnene på Dansborgskolen og et deraf følgende princip for samspillet mellem SFO, skolens undervisning og skolehjemsamarbejdet (i henhold til bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger af juni 2014(retsinfo.dk)) Side 5 af 28

6 1.4. Samarbejde mellem pædagoger og lærere Der er arbejdet med at skabe mulighed for samarbejdsflader ved: at fastholde de tidligere års god erfaringer med det tværfaglige fællesskab i leg- og læring gennem samspillet i klasserummet at styrke kendskabet til og udnyttelsen af de respektive kompetencer til gavn for børnenes samlede udbytte. at afdelingsmøder for indskolingen har fast deltagelse af 2 pædagoger. at fastholde en praksis, vi populært har kaldt passemødedage, hvor en årgang tager sig af undervisningen af en årgangs elever, hvis team derved får mulighed for at holde teammøde. at et udvalg nedsat under MED arbejdede med at optimere løbende samarbejdsmuligheder (et ugentligt teammøde), Google drev og intra for senere at kunne indføre disse forbedringer. Fællesarrangementer i løbet af skoleåret: Internat, hvor lærere og pædagoger var sammen til oplæg og øvelsesinstruktion fra Sæt skolen i bevægelse en lørdag i sep Fællesoplæg og øvelser om læringsmålstyret undervisning en pædagogisk aften i april i team. Fastholdelse af vores mangeårige tradition med fælles planlægningsdag i maj. En fælles personalefest - en MED-fest - i starten af skoleåret. Renoveringen af lærerværelset til et lidt større personalerum for og til alle medarbejdere - blev politisk besluttet til budgetår 2015, og det er færdigt nu. Det er en stor forbedring for komforten og samtidig særdeleshed fremmende for samarbejdsrelationerne, da der nu i højere grad løbende kan foregå dialog omkring såvel evaluering og klargøring af undervisningen til børnene - og det kollegiale sociale samvær styrkes. Fælles teatertur for hele organisationen i januar. Alle vil det godt for børnene og har de bedste intentioner, men der har været stort behov for gensidig forventningsafstemning og konkretisering af den understøttende undervisning som en resurse. Nødvendigt for at opnå det tillidsforhold, der er en gennemgribende forudsætning for et ligeværdigt samarbejde om opgaven med eleverne. Pædagogernes deltagelse er i sit omfang ofte på linje med primærlærerne i teamet. Lærere og pædagoger har arbejdet engageret i at udnytte hinandens kompetencer, i at optimere de foreliggende rammer og ressourcer. Side 6 af 28

7 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række politiske mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet ved en overordnet intention uddybet med mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 Side 7 af 28

8 De nationale mål Med den national politiske aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. Side 8 af 28

9 Karakter 2.2. Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse Af de efterfølgende grafer fremgår skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleåret 14/15 og fire år tilbage. Ved at medtage karakterer for en 5 årig periode bliver det muligt at se tendenserne i udviklingen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligningsgrundlag fremgår også kommunens gennemsnitlige resultat og landsgennemsnittet. Alle karaktererne er for normalklasser fuldt årgangsopdelt. For fagene dansk og matematik er karakteren sammensat af henholdsvis 4 og 2 obligatoriske prøver. I faget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarakteren i den nedenstående graf udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I faget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Graf 1: Samlet karakter for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Dansborg 6,5 6,3 5,7 7,0 6,9 Kommunegns. 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 9 af 28

10 Karakter Karakter Graf 2: Samlet karakterer i dansk ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i dansk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Dansborg 6,4 6,3 5,7 6,5 7,4 Kommunegns. 6,2 6,4 6,3 6,3 6,8 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 3: Samlet karakterer i matematik ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i matematik 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Dansborg 7,0 6,2 5,8 7,3 6,4 Kommunegns. 5,8 6,0 6,0 5,8 6,3 Landsgns. 6,3 6,6 6,6 6,5 7,1 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 10 af 28

11 Karakter Karakter Graf 4: Karakterer i mundtlig engelsk ved 9. klasses afgangsprøver Mundtlig engelsk 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Dansborg 7,1 7,4 7,2 8,9 7,6 Kommunegns. 7,0 7,1 7,1 7,6 7,5 Landsgns. 7,2 7,3 7,5 7,6 7,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 5: Karakterer i fysik/kemi ved 9. klasses afgangsprøver Fysik/kemi 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Dansborg 5,7 5,8 4,3 6,2 5,3 Kommunegns. 5,9 6,0 5,4 6,3 6,0 Landsgns. 6,0 6,1 6,3 6,5 6,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 11 af 28

12 2.3. De socioøkonomiske referencer Skolens socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Der fremgår både socioøkonomiske referencer for skoleåret 14/15 og en samlet reference for en 3 årig periode (2012/ /15). Den treårige periode giver et mere retvisende billede af tendensen på skolen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis skolen et år har haft en årgang, der har præsteret enten meget godt eller meget dårligt, så vil dette give sig udslag i den 3 årige reference. Tallene i den nedenstående tabel angiver karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund i forhold til økonomi, forældres uddannelsesniveau mv. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Dansk Matematik Engelsk Læsning Retskrivning Skriftlig Mundtlig Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Mundtlig Socioøkonomisk reference (Skoleår 14/15) Dansborgskolen Socioøkonomisk reference 3 årig periode (Skoleår 12/13-14/15) Fysik/kemi Mundtlig - 1,2-1,2 Side 12 af 28

13 2.4. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Skolen er overordnet tilfreds med de opnåede resultater i fire af de angivne 5 år - og ser med glæde at særligt det seneste hold afgangselever har været godt præsterende. Der ses stadig et tydeligt dyk i præstationerne i skoleåret 2012/13, et dyk som blev omhyggeligt kommenteret i sidste års kvalitetsrapport. Afgangsprøverne for årgang viser høj motivation hos eleverne og en stor lyst til at præstere gode resultater. Således er det næsten 100% lykkedes at løfte de unge mennesker op på gode og i hvert fald adgangsgivende karakterer. Vores analyse og vurdering af årets afgangsprøveresultater bekræfter os i beslutningen fra og med år 2012 om at foretage ny klassedannelse i overgangen fra 6. til 7. klassetrin - med sigtet at skabe ny inspiration, nye sammenhænge og nye muligheder, for at skabe nye og friske sociale fællesskaber og for at skabe et optimalt læringsmiljø for den enkelte elev. Tilfredshedsmålingen blandt forældrene har efterfølgende vist stor tilfredshed - og til 85 % - ligesom eleverne efter kort tid har udtrykt overvældende tilfredshed, og vi har oplevet stigende præstationslyst og -evne. Udviklingen i dansk Karaktergennemsnittet i dansk er i nået til et absolut tilfredsstillende niveau. Pigernes resultat på gns. 8,0 er yderst flot. På trods af forskellen i gns. på 1,3 point til drengenes 6,7 fortsat synes stort, så er det mindre end tidligere og en del af en god udvikling. Hovedæren for det fine resultat skal nok gives til skolens nyeste læseindsats, Klart på vej, med to ugentlige, intense lektioner med læsetræning med Udskolingens læsevejleder - med læsetekster rettet specifikt mod afgangsprøverne og mod de kommende ungdomsuddannelser. Det er vores vurdering, at den fokuserede og intense indsats har givet et stort udbytte, samtidig med at det har løftet motivationen for at præstere bedst muligt. Udviklingen i matematik Afgangsprøveresultaterne i matematik er med 6,4 knapt på landsgennemsnittet og knapt oppe på det overordnede mål for Hvidovre på 6,5. Men dog gennemsnitligt. Vi må fokusere på det positive i, at tidligere års relativt mange lave præstationer næsten er fjernet, men kan også se, at hovedparten af eleverne præsterer i middelområdet. Udviklingen i engelsk Afgangsprøveresultaterne i engelsk over 5 år viser gennemsnitskarakteren 7,6 - klart over det kommunale mål på 7,2 og meget tilfredsstillende. Årets resultat på 7,56 ligger fint på linjen med den gode udvikling. Udviklingen i fysik/kemi Afgangsprøveresultaterne i fysik/kemi har i en årrække været i fokus på Dansborgskolen. Gennem en årrække har de nationale testresultater vist, at elevernes færdighedsindlæring gennemgående er på et tilfredsstillende niveau. Dette skærper vores opmærksomhed på, at elevernes forberedelse og Side 13 af 28

14 gennemførelse af den praktiske/mundtlige prøve præstationer i performance og formidling skal styrkes, og netop dette er vi i god dialog med medarbejdergruppen om Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test På Dansborgskolen er vi overordentlig tilfredse med de opnåede resultater i de nationale test. I forhold til baselines har vi resultater pænt over gennemsnittet, både i forhold til de opnåede resultater i Hvidovre og i forhold til landsgennemsnittene. Og endda med en klart stigende tendens for de sidst opnåede resultater i , hvor forskellene er endnu større. Side 14 af 28

15 Til størst glæde er det dog, at testene i høj grad er blevet et pædagogisk værktøj for lærerne, et værktøj som bidrager til den løbende evaluering og anvendes som baggrund for planlægning af undervisningen. På de fleste klassetrin tages ikke blot de obligatoriske test, men også de frivillige test F1 og F2, som giver gode muligheder for at følge elevernes udvikling i fagene og for at arbejde med progressionen i deres læring. DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne - både i forhold til, hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klarer sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der blevet indført adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser, dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af skolens unge, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Af efterfølgende graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 eller derover i både dansk og matematik. Der er tale om et samlet tal. Side 15 af 28

16 Andel Graf 6: Andel af elever med nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 9. klasses afgangsprøver. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2010/ / / / /2015 Dansborg 88,1% 86,4% 91,4% 97,6% 96,8% Kommunegns. 85,7% 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% Landsgns. 87,5% 90,4% 90,8% 90,4% 93,1% Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1:Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 3.2. Overgange Af efterfølgende grafer fremgår det, hvordan eleverne fra skolen klarer sig i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. Graferne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange, der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Begge grafer indeholder en 5 årig oversigt. Grafen, der viser overgangen 3 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 09/10 13/14. Grafen, der viser overgangen 15 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 08/09 12/13. Side 16 af 28

17 Andel Andel Graf 7: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 13/14 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2009/ / / / /2014 Dansborg 52,5% 59,5% 48,5% 37,3% 58,5% Kommunegns. 49,1% 50,8% 45,6% 48,0% 38,6% Landsgns. 43,3% 42,2% 42,0% 42,7% 43,0% Afgrænsninger i figuren Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graf 8: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 12/13 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2008/ / / / /2013 Dansborg 87,8% 91,8% 88,1% 86,4% 88,1% Kommunegns. 82,6% 83,1% 85,7% 88,1% 86,0% Landsgns. 86,0% 88,1% 88,3% 88,6% 88,2% Afgrænsning i figuren Note 1:Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personen, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har en overgang til en ungdomsuddannelse også selv om de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 17 af 28

18 3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 2013/14 viser en markant positiv udvikling i forhold til tidligere, og i særdeleshed i forhold til året før. Hele 58,5 % (mod 37,3 året før!) er i uddannelse, væsentligt højere end både Hvidovre Kommune og landsgennemsnittet. Det fine tal må tilskrives at vi udskrev dygtige og motiverede elever, som samtidig havde modtaget god rådgivning af UU-vejlederen. Vi oplevede i høj grad elever som var læringsparate og præstationsorienterede, relativt få fandt det nødvendigt med et 10. skoleår, og det er absolut positivt at læse at hovedparten valgte rigtigt og fortsat er i uddannelse. Det er ligeledes absolut positivt at aflæse, at andelen af elever i uddannelse 15 måneder efter afsluttet skolegang i 2012/13 nu er på højde med landsgennemsnittet - og faktisk højere end gennemsnittet for Hvidovre Kommune. Formodningerne om at en relativ stor andel af eleverne havde behov for et modningsår og et fagligt og karaktermæssigt løft, har måske vist sig at holde stik. Skolens arbejde med elevernes uddannelsesparathed Det målrettede arbejde med at gøre de unge menneskers uddannelsesparate drejer sig i høj grad om at opbygge motivation og i at bevare de unge menneskers læringsparathed. Afgangsprøvekarakteren er ikke afgørende for det videre forløb, men det er naturligvis vigtigt, at eleven som et minimum opnår det adgangsgivende 2-tal. De fleste elever opnår højere karakterer end 2, og det er yderst positivt at registrere, at hele 58,6 % af Dansborgskolens tidligere elever er i gang med ungdomsuddannelse efter 3 måneder! 58,6 % mod forrige års 38,6 og mod Hvidovre Kommunes 38 %. Som nævnt er det afgørende for videreuddannelsen, at der er motivation og læringsparathed. På Dansborgskolen lykkedes det at få fokus på dette via arbejdet med undervisningsparathedsvurderingen i december, de opfølgende samtaler og de opfølgende handleplaner, og det lykkedes at løfte læsefærdighederne for en stor gruppe elever i forhold til afgangsprøvetekster (og i forhold til tekster fra ungdomsuddannelser m.m.) via læseholdet Klart på vej. Det er vores vurdering, at successen fra holdet spillede positivt ind på motivationen og lysten til at mestre og lysten til at præstere. Ovenstående, suppleret med godt vejledningsarbejde fra UU-vejlederen, og naturligvis med brobygninger og praktikker i passende omfang, gør, at vi vurderer, at arbejdet er lykkedes på udmærket vis. Side 18 af 28

19 DEL 4 ELEVTRIVSEL Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en ny spørgeramme til henholdsvis klasse (20 spørgsmål) og til klasse (40 spørgsmål). Spørgerammen omfatter 4 differentierede indikatorer, foruden en række øvrige spørgsmål. De fire indikatorer er: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Den nye trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret 2015 og vil fremover skulle gennemføres hvert år. Da der er tale om den første måling, er der ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til resultaterne. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel, ved at sammenstille de forskellige resultater fra år til år Trivselsmåling for elever Det af de overordnede mål i folkeskolereformen at forbedre børnenes trivsel i skolen, at sikre trivsel for alle børn og stoppe mobning, så alle elever kan have en tryg hverdag på skolen. For at sikre det har vi på Dansborgskolen fokus på god klasseledelse, et godt skolemiljø, gode kammeratskaber, som forudsætninger for elevernes lyst til at lære. At sikre trivsel for alle elever og øge trivslen år for år er et af målene i folkeskolereformen, hvilket vi arbejder med forebyggende, foregribende og indgribende, så alle elever oplever at være inkluderet i fællesskabet. Social trivsel i Indskolingen Vi ser en overvægt af børn, der er glade for skolen, glade for klassen, glade for pauserne og at de i klassen er god til at hjælpe hinanden. Vi ser dog også, at der er 5 % af børnene der tror, at andre børn ikke kan lide dem, 9 % der svarer, at de føler sig alene samt at 52 % svarer bekræftende på at der er nogen, der driller, så man bliver ked af det. Forhold, der hæmmer indlæring. De sidstnævnte negative svar er overraskende for os og det skal der ændres på gennem indsatser fra lærere, pædagoger, forældre og klassekammerater. Det vil være en indsats i skolehjemsamarbejdet, på klassemøder og elevsamtaler at få lukket disse udsagn op og analysere nærmere, hvad der ligger til grund for de pågældende svar for at foretage de rette indsatser. Side 19 af 28

20 Mellemtrin og udskoling Vi ser her en overvægt af børn der er glad for deres skole og klasse, som føler at de hører til på deres skole, har venlige og hjælpsomme klassekammerater, at de oplever sig accepteret, de kan lide pauserne. Vi ser også at 5 % oplever sig mobbet og 9 % oplever sig ensomme. Forhold, der hæmmer indlæring og som kalder på indsatser, der styrker selvværd og stopper oplevelser af mobning. Faglig trivsel Indskolingen Vi ser her, at hovedvægten af børnene er gode til at koncentrere sig i timerne, men at 13 % ikke oplever sig god til løse sine problemer (hvad det så er?). Mellemtrinnet og udskoling Børnene udtrykker, at de klarer sig godt fagligt i skolen - på nær 4 %. Børnene gør gode fremskridt i skolen, hvilket er en vigtig pointe i forhold til reformens fokus på progression - på nær 4 %.Undersøgelsen viser, at lærerne præstere under middel for 5 % s vedkommende i forhold til at give feedback på relevante forhold. Dette faktum vil vi som ledelse fremlægge på personalemøder med henblik på videndeling om, hvordan de enkelte lærere og pædagoger giver feedback, da det bl.a. er det, børns læring næres af. Støtte og inspiration i undervisningen Indskolingen Hovedparten af eleverne er glade for lærerne, synes de er gode til at hjælpe og at de lærer noget spændende. Det springer i øjnene, at 60 % af eleverne udtrykker at timerne er kedelige. Det er et udsagn, der nogle gange er forbundet med, at noget er svært, andre gange er det forventninger til et vist underholdningsaspekt, andre gange meget relevant til organisering og inddragelse, så det kræver en uddybning ved først kommende lejlighed. Mellemtrin og udskolingen Her er scoren omkring undervisningen, at 16 % synes at undervisningen er kedelig, at 27 % synes at lærerne ikke sørger for at elevernes idéer bliver brugt, og at 17 % angiver at undervisningen ikke giver lyst til at lære mere. Ganske overraskende, når vi ser på afgangsprøveresultaterne over de sidste 5 år, hvor børnene præsterer bedre og bedre og mere stabilt. Ligeledes er seneste (2014) undervisningseffektopgørelse også blevet bedre siden Ro og orden Grundlæggende er det en undren, at man spørger de yngste elever, om det er svært at høre, hvad læreren siger og de øvrige elever spørges, om det er let at høre hvad læreren siger (??). Vi tænker, at det præger svarene. Under alle omstændigheder så svarer 90 % i indskolingen, at det er rimelig let at høre, hvad læreren siger. Dette kunne tyde på, at der på skolen er en god klasseledelse, med en struktur og en veltilrettelagt plan for undervisningen. Side 20 af 28

21 På skolen arbejder vi med takt og tone hvert år ved skolestarten og klasserne udfærdiger gode klasseregler for, hvordan man omgås hinanden på skolen på den bedste måde. I år er alle klasseregler hængt op på skolens store trivselstavle, som er placeret centralt på skolen. At der kan være 10 % i bh.kl kl., der skal vænne sig til at gå i skole og måske har opmærksomheden rettet andre steder, må tilskrives naturlig udviklingspotentiale. Mellemtrin og udskoling Her sker der en kæmpe udvikling fra at være 10 år til 15 år. Og der er op til 77 % af eleverne der finder det let at høre læreren, samtidig finder kun 59 % at det er let at høre hvad eleverne siger. Hvis der er uro skabes der hurtigt ro mener 1/3 mens den sidste 2/3 mener, at det kan være et problem. Til sidst mener knap 60 % at lærerne kommer til tiden til undervisningen, 27 % mener en gang imellem, og der er 3%, der siger aldrig. Lærerne møder mange udfordringer på vej efter en gårdvagt eller fra personalerummet. De tager sig af konflikter, børn der har brug for hjælp etc., alt sammen for at være anerkendende og forstående i kontakten med eleverne de møder på deres vej. Øvrige spørgsmål Godt at børnene synes, at klasselokalerne og udearealerne er rare at være i på trods af den begrænsede plads. Toiletforholdene er fortsat utilstrækkelig og udsat for kritik trods rengøring flere gange om dagen. Vi håber, at en kommende renovering og modernisering af skolen også vil kunne optimere toiletforholdene for børnene. I undersøgelsens sidste spørgsmål er vi særligt optaget af, at forfølge de 3 % af eleverne, der siger, at de mobber en gang imellem, og vi vil intensivere antimobningsstrategien - her i blandt at alle elever på Dansborgskolen skal være mobbestopper Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne ( klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Elevfraværet er opgjort i 2 grafer. Den første graf viser udviklingen i det samlede elevfravær over en 3 årig periode sammenlignet med henholdsvis det kommune- og landsgennemsnitlige samlede fravær. Den anden graf viser skolens udvikling i de 3 typer af fravær over en 3 årig periode. Side 21 af 28

22 Fravær Fravær Graf 9: Oversigt over samlet elevfravær over 3 år Samlet elevfravær over 3 år 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2012/ / /2015 Dansborg 5,3% 4,6% 4,1% Kommunegns. 6,8% 6,0% 5,5% Landsgns. 5,7% 5,3% 5,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 10: Udvikling i typen af fravær over 3 år Udvikling i typen af fravær over 3 år - Dansborg 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Lovlig fravær Sygdom Ulovlig fravær 2012/2013 1,6% 2,8% 0,9% 2013/2014 1,6% 2,0% 1,0% 2014/2015 1,3% 1,7% 1,1% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 22 af 28

23 4.3. Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet Når vi kigger på fraværet gennem de sidste 3 år så er det faldet med 1,2 % og der er et lavere fravær sammenlignet med de øvrige skoler i Hvidovre på landsplan. Når vi kigger på typerne af fravær, så er både det lovlige fravær og sygdomsfraværet faldet, mens det ulovlige fravær er steget med 0,2 %. Skolen har gjort en god indsats gennem projektet Godt du kom og i klasseledelsen. På baggrund af elevfraværet som er faldet mens trivselsmålingen på nogle områder ikke scorer så højt, så må man konkludere at eleverne kan lide at møde op på skolen. Side 23 af 28

24 DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen. Skoleåret 2014/15 har stået i folkeskolereformens tegn, hvorfor kontraktmålene har været knyttet an til de tre overordnede mål i folkeskolereformen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 14/ Mål 1: Projektopgave i udskolingen med koncept Elever af Ellehammer Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi vil udbrede vores gode erfaringer fra projektopgaveforløb i udskolingen med konceptet Elever af Ellehammer. Vi vil styrke elevernes faglige færdigheder og deres kompetenceudvikling indenfor innovation og entreprenørskab. Elever af Ellehammer er i dag funderet i det naturvidenskabelige fagområde dette kontraktmåls sigte er at udbrede det til andre fagområder. Målet er opfyldt ved at stadigt flere lærere, klasser og årgange inddrager innovative processer i deres læringsarbejde. Dansborgskolen har et valghold kaldet Innovation, som arbejder med innovation og entreprenørskab for klasse. Skolen har en uddannet innovationsvejleder tilknyttet Læringscenteret, altså en læringsvejleder som vejleder lærere, klasser og trin om, hvordan man inddrager innovativ tænkning i de planlagte processer. På mellemtrinnet arbejdes med Virkeligheden ind i skolen, med matchmaking med flere virksomheder og gentagne besøg i nærområdet. Flere trin har arbejdet innovativt i omlagte uger m.m., fx arbejdede 8. klassetrin innovativt i hele den første uge af skoleåret, introugen. Og i flere forløb har vi set, at ikke blot det naturfaglige, men også det menneskelige, humanistiske er inddraget i processerne. Elever af Ellehammer, hvor skolens projektopgaver i klasser bygger på innovative læreprocesser sammen med virksomheder som Hvidovre Hospital, Gaia Solar, Spildevandscenter Avedøre m.fl., har dog fortsat været Dansborgskolens væsentligste indsats på det innovative område. Side 24 af 28

25 5.2. Mål 2: Udfordre elever fagligt: Studiecafé og Faglig fordybelse Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi vil oprette studiecaféer som skal styrke elevernes faglige niveau ved at tilbyde eleverne faglig træning/faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Vi vil tilbyde eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i de pågældende fag Vi vil undersøge i hvilken grad tid til fordybelse i studiecaféen kan ses på elevernes præstationer. Arbejdet med udvikling af studiecaféer har i skoleåret været sidestillet med arbejdet med at udvikle andre af folkeskolereformens elementer. Skolen har haft et samlet fokus på hvordan Studiecaféerne Understøttende undervisning Den åbne skole Motion og bevægelse i det nye og udvidede samarbejde mellem pædagoger og lærere kan skabe en varieret og læringsfokuseret skoledag. Dette har krævet meget strukturarbejde og indeholdt mange tiltag for at gøre samarbejds- og udviklingsmuligheder for personalet så gode som muligt. Dette er lykkedes i forskellig grad, men en så stor omlægning af skolehverdagen, struktur og kultur, som skolereformen fordrer, kræver naturligvis mere tid og arbejde. Skolebestyrelsen har fokus på studiecaféarbejdet i principarbejdet: Princip for studiecafé - faglig fordybelse og lektiehjælp Studiecaféerne på Dansborgskolen har til formål at styrke elevernes læsning faglig udvikling læringslyst arbejdsvaner evne til at fordybe sig. Studiecaféerne tilrettelægges, så alle elever udfordres på ét af de fem ovenstående formål. På Dansborgskolen vil vi sikre at der er rum, ro og mulighed for den enkelte elev til at lære sig at arbejde hensigtsmæssigt og effektivt at der er mulighed for at få støtte til opgaver, som eleven har oplevet vanskelige i løbet af ugen at elevernes hjemmearbejde reduceres at elevernes motivation for fordybelse stimuleres - DET ER SEJT AT VÆRE NØRD. Side 25 af 28

26 I studiecaféerne kan der fx arbejdes med: faglig træning og udfordringer, der ligger ud over den fagopdelte undervisning holddelinger hjemmearbejde, som eleverne kan få støtte til elevernes forforståelse i forhold til temaer og mål for den fagopdelte undervisning. Tegn på indfrielse: Forældretilfredshedsundersøgelsen 2016 skal vise øget tilfredshed med studiecaféernes tilrettelæggelse. Principperne er vedtaget i skolebestyrelsen i maj 2015 I denne rapport må vi holde fast i det overordnede syn som udtrykkes herover, hvilket er de samlede bestræbelser via arbejdet med studiecafé og UUV og åben skole og motion og bevægelse - vi kan således ikke sætte særskilt fokus på Studiecafé og faglig fordybelse i arbejdet med at gøre eleverne så dygtige som muligt. Vi kan dog slå fast, at studiecaféarbejdet er i udvikling, at det af lærere, pædagoger og elever opleves som en stadig større understøttelse af arbejdet med elevernes læring. Side 26 af 28

27 5.3. Mål 3: Den røde tråd i den digitale dannelse Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi vil skabe en rød tråd i elevernes digitale dannelse gennem skoleforløbet I skoleåret er der arbejdet med at digitalisere læringsarbejdet - i så høj grad som muligt at anvende abonnementer, digitale tekster m.m. i undervisningen. I den forbindelse er skolen gået fuldt og helt ind i bestræbelserne med Google Apps for Education (GAfE), dvs at vi på skolen i januar udpegede en fælles platform for videndeling og deling af undervisningsforløb og materialer etc. - Google Drev - og at vi stillede krav om, at man internt i Team/årgangstrin og mellem trinene arbejdede med (viden-)deling. Dette er i høj grad sket. Personalet har altså skullet arbejde med tre D er At Digitalisere forløb m.m. - eller blot overføre til Google Drev At Dele internt og eksternt - som videndeling og inspiration og for at kunne lette forberedelsesbyrden At Didaktisere forløb via digitale medier (foregår netop nu i efteråret 2015 via læringsportalen Meebook og GAfE) - og i stadigt højere grad at indarbejde læringsmål i arbejdet. Arbejdet med at didaktisere, her forstået som at arbejde og kommunikere en læringsproces digitalt sammen med eleverne, er foregået i forskellige tempi, bl.a. afhængigt af om man har været en ipad-årgang eller en Chromebook-årgang - eller om man ikke har haft fast udleverede devices på årgangen og således har måttet booke og låne via skolens Læringscenter. Processerne er i høj grad fortsat i gang. Parallelt har der i team og på årgangene været fokus på koordinering af læringsarbejdet via abonnementer at lære netetik at lære ansvarlighed - at passe på udstyret. Side 27 af 28

28 DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Skoleåret indeholdt fantastiske udfordringer og mange omstillinger i forhold til indførelsen af skolereformens nyskabelser. Strukturelle og pædagogiske nyskabelser, nye arbejdstidsregler for lærere og børnehaveklasseledere herunder tilstedeværelsesforpligtelse og den afledte behov for nyindretning, for systematiske dialogmøder, ændret lektionslængde m.m. Samtidig er et selvstændigt fritidshjem blevet til SFO som en afdeling under skolen. En fusion med et intensiveret tværfagligt samarbejde om opgaven med børnene. Trods de mange udfordringer, ser vi skoleåret som ganske succesfuldt på flere områder. Vi har navigeret på stier, vi samtidig har trådt, og det har krævet meget energi og godt samarbejde med forældre i hele organisationen. En særlig opgave har det været at holde et tilstrækkeligt informations- og kommunikationsniveau i forhold til vores forældre, så deres engagement og samarbejde fortsat kunne være stærkt. Vores medarbejdere har bevaret gejsten i udførelsen af opgaverne og har i fin dialog med ledelsen sat lys på oplevede udfordringer, vi har løbende fundet løsninger på mange af disse forhold for at bringe dem med ind i det efterfølgende skoleår. Side 28 af 28