Klinisk biokemi frem mod 2020

Transkript

1 Klinisk bikemi frem md 2020 iemens Healthcare Diagnstics :: Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes, Klinisk Bikemisk Labratrium, Center fr Psykiatrisk Frskning, Århus Universitetshspital, Risskv Resumé De næste 10 år bliver en spændende g udfrdrende tid fr labratriespecialerne i det danske sundhedsvæsen. Jeg har valgt at se på fem frskellige emnekredse, vel vidende at det hele hænger sammen, g at udviklingen i høj grad vil blive præget af et samspil mellem mange ting. De fem emnekredse er: amfundet g sundhedsvæsenets rganisatin Måden at bruge labratrieydelser på Nye bikemiske g mlekylærbilgiske undersøgelser Nye analyseteknlgier g apparatur Infrmatik g bedre brug af it Mit fredrag varer cirka 45 minutter g er ikke en systematisk gennemgang af mine frskellige spekulatiner indenfr hver af de fem emnekredse, men vil være en række tværgående betragtninger (tråde), sm tager udgangspunkt i knkrete prblemstillinger sm vi kender i dag. Jeg taler mest m det klinisk bikemiske miljø, g krydrer mine synspunkter g visiner med en del prvkerende bemærkninger. Fremtiden er begyndt: Mulighederne g udfrdringerne er allerede begyndt at tage frm De næste 10 år bliver en spændende g udfrdrende tid fr klinisk bikemi g de øvrige specialer i det danske sundhedsvæsen, hvr udførelsen af labratrieundersøgelser er en central del af virksmheden. Jeg har valgt at se på fem frskellige emnekredse eller mråder, men tingene hænger sammen på kryds g tværs, dvs. at udviklingen inden fr labratriespecialerne vil blive præget af et sammenspil mellem mange frskelle mstændigheder, frhld g faktrer: Plitiske g øknmiske hensyn, den lægefaglige udvikling, teknlgiske innvatiner m.m. Jeg interesserer mig fr infrmatik, herunder især håndtering af kmplekse prblemstillinger g brugen af it til løsning af pgaverne. Det vil præge mit fredrag. amfundet g sundhedsvæsenets rganisatin Der er pres på sundhedsvæsenet g presset vil stige i de kmmende 10 år, dels frdi beflkningssammensætningen ændrer sig, men især frdi frventningerne til udviklingen af sundhedsvæsenets ydelser er knstant vksende, både hvad angår udbuddet, tilgængeligheden g kvaliteten. Det skyldes et generelt skift i beflkningens hldninger: Vi vil have alt hvad systemet kan trække! iemens Healthcare Diagnstics ::

2 Men det skyldes j gså, at der afsættes mange resurser til sundhedsvidenskabelig frskning g udvikling, sm j netp har til frmål at frbedre ydelserne både med henblik på at kunne frebygge g behandle alle mulige sygdmstilstande, alvrlige såvel sm mindre alvrlige. Hspitalsvæsenet bliver mrganiseret, bl.a. med dannelsen af en håndfuld supersygehuse, eller snarere hspitalsbyer. I primærsektren vil udviklingen blive præget af dannelsen af flere kmpagniskaber, sm fysisk placeres i sundhedscentre sammen med andre udbydere af sundhedsydelser. Og kmmunernes sundhedsrelaterede aktiviteter vil gså ændre sig, både i mfang g karakter. Der har været spekuleret på m labratriespecialerne kan hlde sig flydende g kan pfylde deres funktiner på en frnuftig g effektiv måde i fremtiden, hvis de frtsat skal være rganiserede sm de strt altid har været, dvs. helt vervejende sm selvstændige, hspitalsbaserede afdelinger, sm kun i begrænset mfang pererer i strukturerede g frpligtende samarbejder med andre afdelinger på de relevante administrative niveauer. Denne rganisatinsfrm er prblematisk i frhld til fremtidens muligheder g udfrdringer. Udver hvad der nævnes i det følgende, mfatter prblemerne gså vanskeligheder ved at rekruttere især læger til specialerne, g dermed en risik fr en svækkelse af vigtigt samarbejde med de kliniske specialer, samt en svækkelse af den klinisk rienterede frskning på labratrierne. Måden at bruge labratrieydelser på Det er mange år siden at læger rekvirerede få udvalgte analyser, baseret på en mhyggelig vurdering af den kliniske prblemstilling, g efterfølgende granskede resultaterne i den relevante sammenhæng. Langt størstedelen af labratrieydelserne i hspitalsvæsenet i dag rekvireres sm standardpakker eller prfiler, sm enten ikke er knyttet til en velkarakteriseret klinisk prblemstilling (men fx blt en indlæggelse), eller sm er beskrevet i en klinisk retningslinje fr håndtering af bestemte prblemstillinger, fx udredning af anæmi eller kntrl af patienter i intensiv væsketerapi. Det er en effektiv måde at bruge labratrieydelser på, set fra en lgistisk g i mange tilfælde gså lægefaglig synsvinkel, men den er ikke uprblematisk. Den samme udvikling ses i primærsektren, hvilket er ikke verraskende, da alle yngre praktiserende læger har deres erfaringsgrundlag fra hspitalsvæsenet, g frdi der løbende udkmmer kliniske retningslinjer fr primærsektren, sm fte gså definerer pakker af relevante labratrieydelser. Ngle retningslinjer vedrører screeninger af raske eller bredt afgrænsede risikgrupper i beflkningen (fx vervægtige) g kan derfr genere et meget strt frbrug af labratrieydelser. Ændringen i måden at bruge labratrieydelser på er den dminerende årsag til at frbruget hvert år vkser med mkring 10% Og det vil frtsætte g sandsynligvis endda accelerere, sideløbende med at der udvikles nye analyser g nye retningslinjer, herunder fx gså vedrørende genmiske undersøgelser. amtidig er der i beflkningen ved at udvikle sig en frbrugerkultur: Vi ønsker at få krtlagt vres genmiske prfiler, g at få et»bikemisk tjek«med jævne mellemrum. Udviklingen hverken kan eller skal frsøges bremset, men den skal styres så der fx ikke fra tid til anden ses meningsløse verfrbrug af bestemte analyser. iemens Healthcare Diagnstics ::

3 Udviklingen skal understøttes med en effektiv infrmatik, så udbyttet af aktiviteten bliver maksimeret. Nye bikemiske g mlekylærbilgiske undersøgelser Frskningen resulterer jævnligt i frslag til nye undersøgelser (analyser), sm måske med frdel kan indføres til rutinemæssig brug i klinisk praksis, enten sm et tillæg til allerede eksisterende undersøgelser eller sm erstatning fr andre, ældre undersøgelser. Hvis man ser tilbage på de frløbne 10 år, er det ikke mange sm er indført til almindeligt brug i klinisk bikemi (fx pr-bnp, hscrp, prcalcitnin, PTH-rP, anti-ccp, anti-transglutaminase g F-Calprtectin). Der er dg indført betydeligt flere sm anvendes af speciallæger i udredningen g behandlingen af sjældnere sygdmme, herunder en lang række mlekylærbilgiske undersøgelser til udredning af sygdmme med en genetisk baggrund. Der er ikke tvivl m at udbuddet af nye undersøgelser vil vkse støt i de kmmende 10 år, g at væksten vil være eksplsiv indenfr det mlekylærbilgiske mråde. Og at frbruget af især de sidstnævnte vil ekspldere, hvis anvendelsen kmmer til at indgå i brede individuelle risikvurderinger eller i screeningsprgrammer. Nye analyser er fte dyre g det er derfr vigtigt at de anvendes rigtigt, dvs. at de kun rekvireres i klinisk relevante sammenhænge g at resultaterne frtlkes krrekt. Det kan frsøges sikret på frskellige måder, men infrmatik spiller selvsagt en helt central rlle. Det bliver gså tiltagende vigtigt at få revideret g udviklet de øknmiske spilleregler i frbindelse med brugen af nye labratrieundersøgelser g/eller at ændre labratriernes rganisatriske indplacering i sundhedsvæsenet. Det er meget uheldigt, mildest talt, hvis en frnuftig brug af nye undersøgelser både set fra en lægefaglig synsvinkel, patienternes synsvinkel g i et øknmisk fugleperspektiv fr sundhedsvæsenet bliver hæmmet af labratriernes, hspitalernes, sektrernes eller reginernes lkale budgetpleje g snævre kassetænkning. Jeg vil bl.a. håbe at der bliver sat en stpper fr den ppulære sprt der hedder»hjemtagning af analyser fra eksterne labratrier«, sm fte medfører, at sundhedsvæsenets samlede udgifter stiger g at kvaliteten af de leverede ydelser falder. Nye analyseteknlgier g apparatur De klassiske kemiske g bikemiske analyseteknlgiers snarlige død har været frudsagt mange gange i de frløbne 25 år, men jeg frventer, at vi m 10 år stadig udfører en str del af de gængse analyser med samme teknlgier sm i dag. Der vil naturligvis ske frbedringer (raffineringer) af teknikkerne g af det apparatur der anvendes, bl.a. med brug af nanteknlgi g stadig mere avanceret it, men landskabet sm helhed vil næppe ændre sig meget på et typisk labratrium. Men jeg kan tage fejl: Der investeres svimlende resurser i udviklingen af bl.a. nanteknlgi, g det kan ikke udelukkes, at der indenfr de næste 5-10 år kmmer et eller flere gennembrud sm vil kunne revlutinere hele mrådet fr bimedicinsk måleteknik. Det er let at frudse t udviklingstendenser i fremtiden, frdi de allerede er synlige: Omfanget af autmatiseringer vil vkse, især på de større labratrier. Det vil reducere det samlede behv fr arbejdskraft, men øge behvet fr teknisk uddannet persnale. iemens Healthcare Diagnstics ::

4 Brugen af analyseudstyr til pint-f-care testing (POCT) vil blive kraftigt udvidet på hspitalerne, især på kliniske afsnit med et højt frbrug af analyser g behv fr hurtige resultater, fx intensivafdelinger g akutmdtagelser. Der kan blive tale m brugen af nye typer af analyseudstyr, herunder udstyr sm fretager kntinuerlige målinger af en række kritiske bikemiske variable, g/eller etablering af mindre satellitlabratrier med mere traditinel teknlgi. Man kan frvente, at der til mange større enheder i primærsektren (sundhedshuse) vil blive anskaffet analyseapparatur g eventuelt ansat bianalytikere, så man lkalt g med krt ventetid kan få udført alle de hyppigst anvendte analyser. predningen af analyseaktiviteten har stre lgistiske frdele fr både læger g patienter, men er en udfrdring i t andre vigtige sammenhænge: Kvalitetsstyring g -sikring. Det kan umuligt baseres på de traditinelle metder vi bruger i dag, men vil kræve nytænkning, herunder avanceret bruge af it. Deling af de labratriedata. Det vil være i strid med alle igangværende bestræbelser fr at sikre helheder g verblik, hvis labratriedata ikke er tilgængelige fr alle relevante aktører, uanset hvr i sundhedsvæsenet de er prduceret. Infrmatik g bedre brug af it Dette er et ekstremt vigtigt mråde fr labratriespecialerne. Og det er et mråde sm trænger til at blive markant frbedret g udviklet i miljøet, så kvaliteten hurtigst bliver løftet p på et niveau der matcher fremtidens muligheder g udfrdringer. Jeg vil pege på frskellige delmråder: Infrmatin m brugen af diverse labratrieydelser, herunder gså integratin af infrmatinerne i kliniske retningslinjer g i elektrniske patientjurnaler. Klinikerne skal have adgang til infrmatinerne i de situatiner hvr de har brug fr dem, g uden at skulle skifte fra et it-system til et andet (eller fx at skulle finde en håndbg frem). Infrmatinerne skal have høj kvalitet, både i lægefaglig henseende g hvad angår den kgnitive tilgængelighed (præsentatinen). Infrmatinerne bør udvikles i et natinalt samarbejde, g skal håndteres i it-systemer sm giver mulighed fr at fretage lkale g persnlige tilpasninger af indhldet. Der skal udvikles dynamiske g intelligente rekvisitins- g analysesystemer sm autmatisk kan bre i en klinisk prblemstilling ved at selv at fretage supplerende analyser baseret på resultaterne af andre analyser; g sm mvendt fx kan blkere fr rekvisitiner af analyser sm der allerede findes brugbare svar på. Der skal arbejdes med udvikling af nye, mere intuitive g verskuelige måder at præsentere labratrieresultater på, især til håndtering af mange g kmplekse data, g der skal sideløbende arbejdes med udvikling af cmputerassisterede frtlkninger af data. Vi arbejder i 2010 frtsat med præsentatiner sm i stre træk svarer til det man gjrde da labratriesvar blev leveret på håndskrevne papirsedler. Behvet fr cmputerassisterede frtlkninger er stærkt vksende, g gde it-systemer kan bidrage til en langt mere effektiv udnyttelse af data i mange kliniske sammenhænge. iemens Healthcare Diagnstics ::

5 Der skal etableres en natinal it-platfrm til vidensdeling g samarbejde i labratriemiljøerne, herunder faciliteter til ratinel udnyttelse af den enrme infrmatinsmængde der akkumuleres i databaserne i vres labratrieinfrmatinssystemer. Infrmatin m dkumentet Titel: Klinisk bikemi frem md 2020 Frfatter: Ulrik Gerdes Publiceret: Antal tegn: iemens Healthcare Diagnstics ::