FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen"

Transkript

1 FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen

2 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige? SFI s undersøgelse af Fattigdom og afsavn -Metode -Indikatorer -Afsavn blandt voksne Refleksioner over samspillet mellem social udsathed og fattigdom

3 Multidimensionel forståelse af fattigdom og social eksklusion Fattigdom Psykisk sygdom Dårligt helbred Stof/ alkohol Arbejdsløshed Svagt netværk Ingen uddannelse Kriminalitet Hjemløshed Ensomhed

4 EKSPERTUDVALGETS DEFINITION AF ØKONOMISK FATTIGDOM Disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i tre sammenhængende år Ikke over kr. (2010-priser) i formue pr. voksen i husstanden Ikke studerende (18 år og derover) i husstanden Ækvivalering hvor der tages højde for husstandens størrelse (både voksne og børn)

5 HVEM ER DE ØKONOMISK FATTIGE? 2013: 0,7 % af befolkningen er økonomisk fattige (Ekspertudvalgets definition) personer i alt heraf voksne og børn Af de økonomisk fattige voksne: Ca beskæftigede (selvstændige og lønmodtagere) Ca på overførselsindkomst (kontanthjælp mv.) heraf på kontanthjælp Ca ældre på 65+ Ca med ukendt indkomstgrundlag Kilde: Familiernes økonomi (2015)

6 AFSAVNSUNDERSØGELSENS METODE Survey blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Telefoninterview med besøgsopfølgning Interview med økonomisk fattige og ikke-fattige voksne Svarprocent: 52 % blandt økonomisk ikke-fattige og 32 % blandt økonomisk fattige -Høj andel indvandrere blandt de økonomisk fattige (ca. 40%) -Betydelig andel socialt udsatte 25 % med psykisk lidelse -Knap en femtedel af de økonomisk fattige har ukendt indkomstgrundlag

7 INDIKATORERNE 49 indikatorer om voksnes afsavn i 9 dimensioner: Mad og dagligvarer Beklædning og fodtøj Bolig Indbo Kommunikation Transport Sociale aktiviteter Rekreative aktiviteter Helbred og personlig pleje Spørgsmål om andre risikofaktorer (helbred, gæld osv.) en multidimensionel forståelse af fattigdom og social eksklusion

8 Afsavnsindikatorer er relateret til økonomiske begrænsninger Der måles afsavn knyttet til økonomiske begrænsninger, dvs. at fraværet af fornødenheder og aktiviteter skyldes økonomiske grunde: Har du inden for det seneste år været nødt til at gå i genbrugstøj eller andres aflagte tøj, fordi du ikke havde råd til at købe nyt tøj? Har du inden for de seneste tre måneder haft familie eller venner til middag? Ja Nej, har ikke råd Nej, af andre grunde

9 Procent Flere afsavn blandt økonomisk fattige end ikke-fattige Antal afsavn Økonomisk fattige (n = 1.036) Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)

10 En del økonomisk fattige har afsavn vedr. mad og dagligvarer Indikatorer Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi 6,2 1,1 * Spiser ikke tre måltider om dagen, pga. økonomi 15,7 2,6 * Køber ikke nødvendige fødevarer, pga. økonomi 20,9 3,5 * Køber ikke andre nødvendige dagligvarer, pga. økonomi 23,8 4,0 * Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi 18,4 3,3 * Køber ikke sunde og varierede fødevarer, pga. økonomi 22,7 4,2 * Mindst ét afsavn inden for dimensionen 34,9 7,0 * Mindst tre afsavn inden for dimensionen 19,2 3,3 *

11 En betydelig del af de økonomisk fattige har afsavn vedr. sociale aktiviteter Indikatorer Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi Ikke været ude at spise på restaurant, pga. økonomi Ikke besøgt venner eller familie mere end 20 km væk, pga. økonomi Ikke taget i byen eller lign. med venner eller familie, pga. økonomi 9,6 1,5 * 20,4 4,5 * 26,5 5,3 * 33,8 9,0 * Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi 27,6 4,5 * Mindst ét afsavn inden for dimensionen 55,6 16,6 * Mindst tre afsavn inden for dimensionen 31,9 5,6 *

12 Kontanthjælpsmodtagere har flest afsavn Økonomisk fattige Løn, Løn, Selvstændig kun hjælp økon Kontant- Basale og indkomstgrundlag heltid deltid fat Basale afsavn Andet Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi 0,4 0,0 1,5 14,1 * 5,3 * Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi 5,1 4,7 3,0 34,1 * 11,8 * Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi 1,3 0,9 0,9 10,7 * 3,2 Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi 1,2 0,9 0,0 8,4 * 4,8 Intet toilet i boligen 0,8 0,0 0,9 3,6 * 0,9 Intet bad i boligen 2,9 0,0 * 2,3 5,1 7,9 * Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi 4,3 7,3 4,1 13,0 * 10,5 * Intet køleskab, pga. økonomi 0,0 2,2 0,0 1,6 0,3 Ingen seng, pga. økonomi 0,0 0,9 0,0 1,5 * 1,5 Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi 9,3 18,2 6,0 36,0 * 14,7 Ingen telefon, pga. økonomi 0,0 0,0 0,0 2,6 0,6 Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi 2,9 6,4 0,3 19,2 * 8,5 * Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi 8,7 8,0 1,6 * 26,0 * 14,2 Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap 6,0 8,0 2,3 22,4 * 13,4 * Mindst ét basalt afsavn 30,0 34,0 13,1 * 70,0 * 40,8 * Mindst tre basale afsavn 2,7 7,4 1, ,0 * 12 14,3 *

13 Mange med psykiske lidelser har basale afsavn Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige afsavn og psykisk Psykisk Ingen sygdom Psykisk økon Ingen Basale afsavn lidelse psyk. lid. lidelse fat og ikke -fat psyk. lid. Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi 15,7 3,1 * 9,0 0,4 Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi 36,1 9,0 * 22,4 1,0 * Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi 10,3 2,9 * 6,3 0,8 Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi 10,1 2,5 * 2,1 0,2 Intet toilet i boligen 3,6 1,0 0,0 0,4 Intet bad i boligen 5,6 4,7 4,4 1,6 Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økon. 21,4 5,4 * 18,2 1,9 * Intet køleskab, pga. økonomi 0,5 0,9 2,0 0,0 Ingen seng, pga. økonomi 2,5 0,6 3,8 0,0 Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi 35,8 14,2 * 25,9 2,1 * Ingen telefon, pga. økonomi 2,3 0,5 0,8 0,0 Ikke haft familie/venner til middag, pga. økon. 16,6 7,3 * 11,4 0,7 * Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi 36,0 7,9 * 24,8 1,6 * Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap 23,7 9,7 * 22,4 2,4 * Mindst ét basalt afsavn 70,0 35,4 * 56,6 8,8 * Mindst tre basale afsavn 36,1 9,0 * 19,2 0,8 *

14 Både økonomisk fattige, og personer i den nederste indkomstkvintil har en del afsavn Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Antal afsavn (49 indikatorer) 1. kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil 5. kvintil Mindst 1 afsavn 78,8 64,4 * 42,0 * 40,4 * 30,0 * 19,1 * Mindst 3 afsavn 61,0 38,4 * 23,3 * 16,4 * 11,3 * 4,0 * Mindst 5 afsavn 50,9 28,4 * 15,5 * 10,4 * 6,0 * 1,5 * Mindst 10 afsavn 32,3 18,4 * 4,8 * 3,2 * 0,9 * 0,0 * Mindst 15 afsavn 22,4 11,0 * 3,3 * 1,3 * 0,3 * 0,0 * Mindst 20 afsavn 11,5 5,5 * 1,4 * 0,0 * 0,3 * 0,0 *

15 De økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn har flest afsavn ØKONOMISK FATTIGE Par u. hjb. børn Par m. hjb. børn Enlig u. hjb. børn Enlig m. hjb. børn Mindst 1 afsavn 76,1 71,0 83,3 70,7 Mindst 3 afsavn 51,0 48,4 69,2 * 49,8 Mindst 5 afsavn 43,7 38,0 59,1 * 36,6 Mindst 10 afsavn 31,5 20,1 37,8 24,4 Mindst 15 afsavn 22,0 14,2 26,1 16,8 Mindst 20 afsavn 7,9 7,9 14,0 8,7 ØKONOMISK IKKE-FATTIGE Mindst 1 afsavn 25,1 42,1 * 44,4 * 57,9 * Mindst 3 afsavn 10,8 18,9 * 21,3 * 34,3 * Mindst 5 afsavn 6,4 11,7 * 14,1 * 27,6 * Mindst 10 afsavn 1,8 3,5 7,8 * 13,8 * Mindst 15 afsavn 1,5 1,7 3,6 11,6 * Mindst 20 afsavn 0,0 0,7 1,7 * 8,4 *

16 Mange økonomisk fattige er økonomisk stressede Økonomisk stress blandt økon. fattige Par u. hjb. børn Par m. hjb. børn Enlig u. hjb. børn Enlig m. hjb. børn Boligudgift er en stor byrde 13,4 22,2 25,6 * 28,5 * Renter og afdrag på gæld er en stor byrde 33,7 37,7 37,4 24,9 Haft svært ved at betale regninger 33,4 35,6 41,7 27,5 Lånt penge af familie eller venner 30,8 21,7 32,2 23,4 Fået penge forærende af familie eller venner 25,8 20,6 30,1 19,4 Kan ikke betale en uforudset udgift på kr. 50,2 38,4 66,1 * 49,0 Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver måned 43,4 34,1 44,2 37,7 Undladt at spare op, pga. økonomi 48,8 44,2 58,6 37,0 Finder det svært eller meget svært på nuværende indtægt 30,7 29,2 38,9 24,8 Mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige dagligvarer sidst på måneden 15,9 15,0 29,3 * 16,

17 Statistisk model for antal afsavn - voksne Baggrundsfaktor Model 1 Model 2 Model 3 Økon fattig 4,64*** 3,59*** 1,90** Kvinde 0,98*** 0,71** 0,59** Indvandrer 2,63*** 1,86** 1,58** Psykisk lidelse 6,08*** 4,15*** Gæld 1,07*** 0,93*** Løn, heltid Løn, deltid 0,10 Selvstændig 0,19 Kontanthjælp 8,52*** ref

18 Samspil mellem udsathed og afsavn 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Antal afsavn 0,0 Hverken handicap, psykisk lidelse eller gæld Handicap Psykisk lidelse Gæld Øk. fattig 1. kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil 5. kvintil

19 Opsummering Gruppen af økonomisk fattige er sammensat også mht. afsavn nogle har mange mens andre har få afsavn Enlige uden hjemmeboende børn, kontanthjælpsmodtagere, og socialt udsatte blandt de økonomisk fattige har flest afsavn. Psykisk sygdom er en stor risikofaktor for både langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet, fattigdom og afsavn Der er også blandt økonomisk fattige en betydelig gruppe af (små) selvstændige og lønmodtagere (ofte med deltidsbeskæftigelse). De har kun i begrænset grad tegn på social udsathed og har et relativt lavt omfang af afsavn

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse

Læs mere

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Regeringen fordobler antallet af fattige børn Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Kontanthjælpsloft. Integrationsydelse. Danmark på fattigdomskurs

Kontanthjælpsloft. Integrationsydelse. Danmark på fattigdomskurs Kontanthjælpsloft Integrationsydelse Danmark på fattigdomskurs Tema: Fordeling & Levevilkår 216 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016 Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

AFSAVN Undersøgelse: Danskerne er barske i deres syn på fattigdom Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 21. december 2016

AFSAVN Undersøgelse: Danskerne er barske i deres syn på fattigdom Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 21. december 2016 AFSAVN Undersøgelse: Danskerne er barske i deres syn på fattigdom Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 21. december 2016 Del: Man skal have råd til de allermest basale ting for ikke at føle sig fattig, mener

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2007

Levevilkårsundersøgelse 2007 Nr. Levevilkårsundersøgelse 2007 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå til

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2005

Levevilkårsundersøgelse 2005 Nr. Levevilkårsundersøgelse 2005 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet De fleste spørgsmål besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ved nogle spørgsmål er der skrevet

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Det Socioøkonomiske Københavnerkort ... 3... 5!... 7 " $ % " $... 9 &'... 11 " & "... 13 &... 14 " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17 Kortlægning af byens behov +, -. " / -0-0 - $ +$,- 12 3 4"$ 1+ - - 45 - - ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17

Læs mere

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter

Læs mere

Hermed sender Rådet for Socialt Udsatte i Odense et høringssvar til fattigdomsundersøgelsen

Hermed sender Rådet for Socialt Udsatte i Odense et høringssvar til fattigdomsundersøgelsen Susanne Kvolsgaard Socialcentret Tolderlundsvej 3, 1 sal 5000 Odense C Rådet for Socialt Udsatte Sekretariatet Tolderlundsvej 3 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66146089 E-mail hbk@odense.dk

Læs mere

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( ) Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2012. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person

Levevilkårsundersøgelse 2012. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Levevilkårsundersøgelse 22 Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Sådan udfylder du skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet - Nøgletal Indhold Alderssammensætningen... 1 Indvandrere og efterkommere... 3 Børnefamilier... 6 Kontanthjælpsmodtagere... 8 SU-modtagere... 9 Fraflytning...11 Udsættelser...11 Alderssammensætningen Beboerantal

Læs mere

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd 1 Ældre tyrkiske indvandrere hvorfor nu? - Arbejdskraftsindvandring,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere