Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
|
|
- Christine Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende grundlag for en konsekvenspædagogisk praksis. Af Jens Bay Konsekvenspædagogikkens stærke vægtlægning af social læring har fået mange til at anlægge det synspunkt, at der er tale om en pædagogik hvis sigte er social adfærdsregulering. Men en sådan udlægning er ikke korrekt, da pædagogik ikke er et instrumentelt og teknisk orienteret værktøj, der kan benyttes til at tildanne eller forme det enkelte menneske ind i en bestemt social skabelon, da den sociale verden alene består af normer, som enten kan efterleves eller ikke efterleves. Derfor er normer ikke udtryk for en naturlov, som ikke kan brydes. Heraf følger også, at en social norm heller ikke er udtryk for en sandhed i samme forstand som to gange to er fire, eller at jorden er rund, men derimod for, hvordan det er korrekt at være-og-handle i en social sammenhæng. Det gør, at sociale normer har en lige så stor gyldighed i det menneskelige univers som naturlovene. Normer er i en konsekvenspædagogisk sammenhæng udtryk for en holdning til hvordan det er korrekt at handle i en verden, hvor mennesket er bundet til mennesket, og ikke til en naturgiven sandhed, eller en sluttet mening med tilværelsen i form af fastlagt skæbne. Men selv om sociale normer ikke er sande, udelukker det ikke muligheden for at finde frem til et normativt grundlag, der er så universelt at det gælder for alle. Det er også blevet hævdet, at når der sættes fokus på sociale normer har det udgangspunkt i, at det er en pædagogisk teori som bygger på en sociologisk forståelsesramme. Men hertil er kun at sige, at pædagogikken beskæftiger sig med de moralske vilkår for samvær med andre set i en social kontekst, og ikke en samfundsmæssig, og derfor kan man ikke drage en sådan slutning, da konsekvenserne af samvær med andre aldrig har været i fokus i sociologien. Den tager i langt højere grad udgangspunkt i at se mennesket i en samfundsmæssig sammenhæng, og det gør, at den betragter det sociale som udtryk for adfærdsregler, som individet skal socialiseres til. Hertil siger vi i konsekvenspædagogikken, at der må findes en mulighed for at beskrive mennesket i en social kontekst, som ikke handler om en samfundsmæssig socialisering, men i højere grad om de sociale normer og sameksistens. Det sociale skal læres for at kunne forstås og en sådan læring er et socialpædagogisk anliggende Vi kan derfor også fastholde, at når der i konsekvenspædagogikken lægges afgørende vægt på, at en pædagogisk praksis skal bygge på synlige sociale normer er det ikke udtryk for en pædagogisk socialiseringsstrategi. Det er derimod en naturlig følge af den filosofiske og antropologiske opfattelse, at 1
2 mennesket er et socialt væsen, hvis tilværelse er betinget af samspillet med andre mennesker. Dette samspil med andre kommer til udtryk gennem de individuelle handlinger, som den enkelte udfører ud fra egne forudsætninger og i relation til andre, og derfor er handling en social aktivitet, hvor den enkelte viser for andre hvem han er og hvad han vil. I denne sammenhæng er en normorienteret handling en social handling. Derfor handler pædagogik, som bygger på en socialpædagogisk tilgang, om i sin praksis og sine metoder at fastholde, at der uden for individets individuelle og subjektive verden findes en social verden, der kommer til udtryk ved normer, som gælder for alle. Det er dem, der er med til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert. Forståelsen for det er ikke medfødt, og derfor skal det læres for at kunne forstås, og denne læring er et pædagogisk anliggende i lighed med alle andre former for læring, som det enkelte menneske tilegner sig ud fra sine individuelle forudsætninger og dermed på vidt forskellige måder. Vi siger videre, at sociale handlinger lader sig skelne fra hinanden i forhold til, hvor vidt den handlende udelukkende støtter sig til at tilfredsstille sine subjektive mål, uden hensyn til om det forhindrer andre i at indfri deres mål, eller om de bygger på en normativ indforståelse. Normer skal ud fra en pædagogisk tilgang opfattes som moralske holdninger til, hvordan det er korrekt at handle i forhold til andre mennesker når det sociale opfattes som et grundlæggende menneskeligt vilkår. Den vanskelige kunst er at adskille privatsfæren fra socialsfæren Det konsekvenspædagogiske synspunkt er, at når der er et tydeligt behov for at der i pædagogik skal lægges vægt på sociale normer, er det fordi de er blevet stærkt tilsidesat i den nye form for individualisme til fordel for privatsfæren. Det betyder, at det pædagogiske rum er blevet en videreførelse af det private rum, hvor alt er til forhandling og diskussion i lighed med de moderne forældre, hvis tilværelse er præget af konstante forhandlinger med deres børn ind til de flytter hjemme fra. Men man glemmer, at i den lille verden, som privatsfæren er udtryk for, kan man fremvise være-måde, holdninger og fremsætte synspunkter og komme med udtalelser om andre, der ikke er acceptable i den store verden, som socialsfæren er udtryk for. Vi har alle siddet i samtaler med vores børn eller professionelt med en elev, hvor vi har sagt, at hvis du fremviser en så selvoptaget og egoistisk være-måde i relation til andre, skal du være klar over, at du bliver opfattet som selvoptaget og asocial. Den intimitet som privatsfæren er og skal være udtryk for i form af personlig nærhed og fortrolighed, står i stærk modsætning til socialsfæren. Den bygger ikke på intimitet i form af, at følelserne alene kan bestemme den individuelle handlen, men i højere grad på normativ indforståelse og en høj grad af rationel handlen. Derfor kan man heller ikke pædagogisk erstatte den opdragelse, som bygger på en emotionel tilgang. Pædagogik er læring, og social læring skal have udgangspunkt i socialsfæren, hvor der som følge af andres tilstedeværelse er grænser for hvad man kan, og ikke kan. I socialsfæren kan en handling kun benævnes som social i det omfang den anerkender andre menneskers tilstedeværelse, og bygger på en normativ indforståelse, og ikke kun på egennyttighed i form af en stræben efter at få indfriet egne interesser på bekostning af andre. For uanset hvem vi er, og hvad vi er findes der en social verden, og den personlige forståelse for de vilkår, som den er udtryk for, vil have afgørende betydning for, hvordan det går den enkelte. 2
3 En mulig og endda ønskelig konklusion på det er, at hvis den pædagogiske institution, uanset om den henvender sig til børn i børneinstitutioner eller unge i uddannelsesinstitutioner, skal give det enkelte individ noget andet end det, som privatsfæren i form af familiens lille verden er udtryk for, er det vigtigt at pædagogik bygger på tydelige og almene normer, der har samvær med andre som sit udgangspunkt. Normer, hvor det fastholdes, at i den sociale verden er der noget, der er rigtigt og derfor også noget der er forkert. Den nødvendige skelnen mellem holdninger, normer og regler For at undgå at normer bliver omdannet til regler, der har en lovagtig karakter, er det vigtigt at fastholde, at normer har udspring i en holdning til, hvordan det er korrekt at handle, og som bygger på den enkeltes frihed til at vælge for og imod normerne. Det er med andre ord ikke udtryk for en regel i lighed med, at du må ikke slå ihjel, der jo i moderne tid er blevet til en retsregel. Når vi bruger andre sætninger som du må ikke stjæle så videregiver vi en retsregel, og vi fortæller ikke noget om hvad vedkommende bør gøre i en konkret situation. Regler fastlægger hvad man ikke må, mens sociale normer er udtryk for hvordan man bør være og handle i sit samspil med andre mennesker. Når pædagogik handler om, hvad man bør, er det udtryk for en anerkendelse af, at det enkelte menneske har retten til at vælge sin egen være-måde og konsekvenserne af den, uanset andres råd og vejledning. Når vi dermed har fastsat, at det sociale er et uundværlig træk ved enhver handling må og skal måder at-være-på i relation til andre mennesker være et centralt pædagogisk anliggende. Derfor er det også en udfordring for den pædagogiske verden at finde frem til sociale normer der er så universelle, at de gælder for alle. Ud fra det menneskesyn og den grundholdning, som udgør det bærende grundlag i konsekvenspædagogikken opfattes følgende sociale normer som grundlæggende i en læringsmæssig sammenhæng med det formål at opnå en individuel tilpasning til omverdenen: 1. enhver bør handle ud fra, at man som individ ikke er alene i verden, men er bundet til et fællesskab med andre mennesker som har indflydelse på, hvordan det går den enkelte, 2. enhver i sine handlinger bør vise forståelse for, at der findes regler for være-måder som fortæller én, hvad der opfattes som rigtigt eller forkert, og derfor kan man i en social sammenhæng ikke alene lade sig styre af det, man har lyst til, 3. enhver bør være klar over, at i en social sammenhæng i form af samspil med andre er man det man giver udtryk for i tale og handling, 4. enhver i tale og handling bør udvise respekt for andre ud fra en forståelse for, at der ikke er nogen som er mere menneske end andre, 5. enhver bør kunne fremvise så meget empati, at man kan sætte sig i andres sted, og ikke udsætte andre for holdninger og handlinger, som man ikke selv ville acceptere, 6. enhver bør tage ansvar for sine egne handlinger og ikke have mulighed for at pålægge andre skylden for det, der ikke lykkedes, 7. enhver bør have viden om, at der findes handlinger der er forbundet med konsekvenser for én selv og for andre i et sådant omfang, at de bør undlades, 3
4 8. enhver bør acceptere og efterleve, at det i en social sammenhæng i form af samkvem med andre er uacceptabelt at foretage handlinger som indskrænker andres handlefrihed, 9. enhver bør forstå, at der skal være en sammenhæng mellem det man siger, og det man udfører i sine handlinger, da tale og handling udgør et hele. Disse billeder er udtryk for den holdning, at mennesket grundlæggende er et individ og et socialt væsen, der er underlagt de sociale vilkår, hvis grundlag er samvær med andre. Holdninger er dermed et spørgsmål om hvilke holdninger en pædagogisk virksomhed har til mennesket og dets grundvilkår. Mens holdninger dermed er et spørgsmål om holdninger til, er normer et spørgsmål om at forstå de elementære vilkår for samvær med andre. Regler handler derimod om, hvad man ikke må. Derfor hedder det i en konsekvenspædagogisk terminologi; holdninger til, normer for og regler om. Såfremt man omdanner normer til sociale regler, som individet skal underlægge sig er det enten udtryk for, at man som pædagog er gået i socialiseringens tjeneste eller er forfaldet til at tro på adfærdsreguleringens lyksaligheder. I forhold til den sociale virkelighed skal der lægges vægt på bør frem for skal Når vi understreger, at normer er et spørgsmål om, hvad vi bør, understreger vi samtidig, at i en pædagogisk sammenhæng kan ingen fratage det enkelte menneskes ansvar for selv at skulle forholde sig til normerne i form af at vælge fra-eller-til over for dem. Derfor er der i princippet ingen pædagoger, som kan fortælle en person, hvordan vedkommende skal handle set i relation til sociale normer, men alene hvordan vedkommende bør handle. Det gælder også i vejledning af voksne, hvor sætninger som du burde gøre det, og det, eller du kunne gøre sådan eller sådan har en afgørende betydning, da de er udtryk for den anerkendelse, der ligger i, at få placeret ansvaret hos den handlende selv. Heri ligger så forudsætningen for konsekvenstænkningen, da ansvaret betyder ansvar for konsekvenserne af det personlige valg for eller imod normerne. I det omfang, at man siger til en person, at vedkommende bør gøre sådan eller sådan, siger man også at der er tale om et personligt valg med de konsekvenser, som er forbundet hermed. Ansvaret og konsekvensen er overladt til den enkelte. Hvis man modsat siger, at du skal gøre sådan, så er ansvaret for sanktionen, hvis det ikke gøres, lagt hos den, der påbyder. Essensen i det er, at sociale normer ikke kan dikteres overholdt, da man ikke kan sige til en person, at du skal overholde en aftale, men alene at du bør gøre det. Den, der altovervejende benytter sætningen skal optræder som en moralistisk person, som ønsker at diktere hvad andre skal, og ikke hvad andre burde gøre, hvis vedkommende vil handle socialt. Den pædagogiske verden skal i det omfang, at den bygger på en socialpædagogisk tænkning, bistå den enkelte med at lære at forholde sig til sin egen livsverden. Der hvor systemverdenen gør sig gældende er vedrørende de regler, som er styrende og bestemmende for den enkeltes samspil med andre på andres betingelser. Det gælder de regler, som f.eks. findes om faste mødetider, pauser, resultatvurderinger, administrative og strukturelle forhold, som bygger på, hvad den enkelte skal, og ikke hvad der bør gøres. Hvis det alene er regler, der styrer relationer til den enkelte, og den enkeltes relationer til andre, er der tale om at regelstyring har taget over, og der ikke levnes plads til selv- 4
5 stændige valg af handlinger og valgte konsekvenser. Der hvor man bruger bør appellerer man til den enkeltes forståelse for sin egen livsverden, og man skaber samtidig muligheden for, at den enkelte kan opretholde sin individuelle identitet i samspillet med andre. Spørgsmålet om værdier er et subjektivt anliggende og ikke et pædagogisk Der er naturligvis et meget nært forhold mellem sociale normer, værdier og moral. Men endelig skal det understreges, at værdier i form af, hvad man sætter pris på, og hvad man skal tro på, og hvilken politisk, og ideologisk holdning man vil anlægge til forskellige spørgsmål, tilhører ikke det pædagogiske område. Det er i langt højere grad et individuelt anliggende, og i sidste ende et opdragelsesspørgsmål. I en konsekvenspædagogisk sammenhæng kan man ikke blande tro og pædagogik, eller pædagogik og politik, da man ikke her kan opstille de samme universelle betingelser, som man kan når det handler om sociale normer. Den skeptiske holdning i konsekvenspædagogikken til at blande værdibegreber ind i den pædagogiske virkelighed har sammenhæng med den opfattelse, at det enkelte individ har ejerskabet til sin egen opfattelse af, hvad der er værdifuldt. Om en person vil tro på Gud, Jesus eller Muhammed er pædagogikken uvedkommende, da pædagogik ikke handler om at tilføre individet en bestemt tro eller en bestemt politisk opfattelse. Pædagogik handler her om eksistens og om den faktualitet, at det enkelte individ er født ind i en social verden, der består af normer og regler, som fortæller det, at det ikke er alene i verden. Normer og regler som også bør herske i den pædagogiske verden som led i det vi kalder den sociale læring. 5
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereKonsekvenser og straf
Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.
Læs mereVejledning og social læring. Haugesund d. 18/
Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018. Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereNotat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:
Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.
KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereHVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender
HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereReferat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007
Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007 1. Konsekvenspædagogikkens aktuelle status v/jens Bay Der er aktuelt stor interesse rundt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Læs mereResultataftale Mobning
Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs meredebatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag
debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.
Læs merePå Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil.
Samarbejde skolens afsæt for det gode samarbejde På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. God stil som værdi og metode Vi
Læs mereOplæg til forældremødet den 29. september 2005.
1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere
Læs mereKØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!
KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereAnsvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin
INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereKompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper
Kompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper Noter om de metodiske holdninger og nogle didaktiske synspunkter om praksisorienterede uddannelsers tilrettelæggelse Af Jens Bay Det handlingsteoretiske
Læs merePÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen
PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereInklusion og eksklusion
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereGod Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013
God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereHvad er en organisation? Og hvorfor er det vigtigt at vide noget om opbygningen af en organisation for at kunne forebygge og håndtere mobning?
1 Af Lisbeth Alnor Offentlige organisationer skal tjene borgeren, som kan være barnet, eleven eller forælderen. Dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser er offentlige organisationer, som løser en bestemt
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereFÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN
FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN Indhold Forord... 7 Sådan anvender vi begreberne... 9 Klassemødet som værktøj... 11 Formålet med klassemøder...
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereIndivid Institution og Samfund
Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFælles rusmiddelberedskabsplan
Fælles rusmiddelberedskabsplan - for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Side 1 af 6 Fælles rusmiddelberedskabsplan for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Tønder Gymnasium, Tønder Handelsskole, EUC
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mere