Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde"

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde Kvalitet og Evaluering Tværgående Uddannelsesudvikling

2 Indhold Introduktion... 4 Opbygning af vejledningen... 5 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag... 7 Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet... 7 Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere... 8 Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed... 8 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetskriterium 2.1 uddannelsens rammer og støttefunktioner Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse Kvalitetskriterium 2.4 klageprocedurer Kvalitetskriterium 2. 5 censorrapporter Kvalitetskriterium 2.6 dialogmøde om uddannelseskvalitet Kvalitetsområde III: Studiemiljø Kvalitetskriterium 3.1 trivsel Kvalitetskriterium 3.2 undervisningsmiljøvurdering Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag Kvalitetskriterium 4.1 sikring af vidensaktiviteter Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d.-studerende Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel Kvalitetskriterium 5.4 karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Kvalitetskriterium 5.5 undervisernes pædagogiske kompetencer Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse Kvalitetskriterium 6.1 aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Kvalitetskriterium 6.2 dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Kvalitetskriterium 6.3 ledighed... 29

3 Bilag 1: Kvalitetskriterium 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Bilag 2: Kvalitetskriterium 2.2 Ud- og indgående mobilitet Bilag 3: Kvalitetskriterium 2.3 Frafald og gennemførelse Bilag 4: Målepunkt Gennemførelse på normeret tid Bilag 5: Kvalitetskriterium 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende... 34

4 Introduktion 4 Introduktion Denne vejledning er udformet som redskab til det obligatoriske kvalitetsarbejde på UCL s uddannelser. Størstedelen af de aktiviteter, der tilsammen udgør UCL s kvalitetssikring og -udvikling, udmøntes lokalt på hver uddannelse. Det betyder, at de fleste uddannelsesfaglige medarbejdere især skal forholde sig til uddannelsens egne kvalitetsprocedurer i det daglige. Herværende vejledning præciserer de krav, der gælder på tværs af uddannelser i UCL. Vejledningen henvender sig dermed især til medarbejdere og ledere med ansvar for den uddannelseslokale udmøntning. Nedenstående oversigt viser de seks kvalitetsområder, der udgør strukturen for UCL s kvalitetssikring og -udvikling. Inden for hvert kvalitetsområde specificerer ét eller flere kvalitetskriterier UCL s fortolkning af området. Nogle kvalitetskriterier er alene relevante for grunduddannelserne. Andre gælder for både grund- og efteruddannelser. De enkelte kriteriers relevans er angivet i oversigtens sidste kolonne. Kvalitetsområde Kvalitetskriterium UCL-relevans 1.1 Uddannelsernes attraktivitet Grund- og efteruddannelser I. Rekruttering og optag 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Grunduddannelser 1.3 Gennemsigtighed og åbenhed Grund- og efteruddannelser 2.1. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Grund- og efteruddannelser 2.2. Ud- og indgående mobilitet Grunduddannelser II. Planlægning og gennemførelse af uddannelse 2.3 Frafald og gennemførelse Grunduddannelser 2.4 Klageprocedurer Grund- og efteruddannelser 2.5 Censorrapporter Grund- og efteruddannelser 2.6 Dialogmøde om uddannelseskvalitet Grund- og efteruddannelser III. Studiemiljø 3.1 Trivsel Grund- og efteruddannelser 3.2 Undervisningsmiljøvurdering Grunduddannelser 4.1 Sikring af vidensaktiviteter Grund- og efteruddannelser IV. Vidensgrundlag 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende Grund- og efteruddannelser 4.3 Antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Grund- og efteruddannelser 4.4 Rekruttering af medarbejdere Grund- og efteruddannelser

5 Introduktion 5 Kvalitetsområde Kvalitetskriterium 5.1 De studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter UCL-relevans Grund- og efteruddannelser V. Kvalitet i studieaktiviteter 5.2 De studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Grunduddannelser 5.3 Høj studieintensitet målt i timer og trivsel Grunduddannelser 5.4 Karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Grund- og efteruddannelser 5.5 Undervisernes pædagogiske kompetencer Grund- og efteruddannelser VI. Professionskompetence og professionsudøvelse 6.1 Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Grund- og efteruddannelser 6.2 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Grund- og efteruddannelser 6.3 Ledighed Grunduddannelser Opbygning af vejledningen I det følgende er hvert enkelt kvalitetsområde beskrevet. Hvert af de tilhørende kvalitetskriterier er dels beskrevet med en kort tekst, dels med angivelse af det eventuelle målepunkt, som UCL anvender til opgørelse af uddannelsernes målopfyldelse. For de elementer i kvalitetsarbejdet, som understøttes af en fælles UCL-procedure og/eller af en af UCL s stabsfunktioner, er dette angivet. Kravene til uddannelsernes kvalitetsarbejde er beskrevet i opsummeret form med links til de aktuelle vejledninger og skabeloner, der uddyber ansvar, krav og procedurer. Den ledelsesmæssige opfølgning og den interne sikring (fx intern audit), der knytter sig til arbejdet med de enkelte kvalitetskriterier, er også beskrevet. For de kvalitetskriterier, hvor uddannelsernes målopfyldelse opgøres i den fælles beretningsproces, følger processen den samme grundmodel: Periode/deadline Primo februar (10.2) Primo feb. medio marts Aktivitet Uddannelserne modtager opgørelse af målopfyldelse (datagrundlag) fra Ledelsessekretariatet. Kvalitetskonference på uddannelserne, hvor uddannelseschef og kvalitetskoordinator præsenterer målopgørelsen til drøftelse m. uddannelsens medarbejdere.

6 Introduktion 6 Medio marts Medio marts medio maj Primo juni (1.6) Ultimo juni Primo juli Primo sept. (1.9) Primo oktober Uddannelseschef sender uddannelsesberetning til vicedirektør. Efter vicedirektørens godkendelse præsenteres uddannelsesberetning for A) uddannelsesudvalg og B) på dialogmøde med uddannelsens studerende. Vicedirektør modtager endelig version af uddannelsesberetning fra uddannelseschef. Vicedirektør sender områdeberetning til prorektor. Prorektor godkender områdeberetninger. Institutionsberetning drøftes og godkendes i Strategisk Ledelse. Institutionsberetning drøftes og godkendes af UCL s bestyrelse. De præcise datoer i beretningsprocessen varierer fra år til år. Deadlines meldes altid skriftligt ud til uddannelserne af enhed for Kvalitet og Evaluering inden kalenderårets udgang.

7 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 7 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag Kvalitetsområdet Rekruttering og optag omfatter UCL s monitorering af søgning til uddannelserne og af de studerendes karakterniveau fra den adgangsgivende uddannelse. Kvalitetsarbejdet omfatter desuden UCL s procedurer til sikring af, at potentielt kommende studerende har adgang til aktuelle informationer om uddannelseskvaliteten. Kvalitetsområdet Rekruttering og optag omfatter i alt tre kvalitetskriterier. I. Rekruttering og optag Kvalitetskriterium UCL-relevans 1.1 Uddannelsernes attraktivitet Grund- og efteruddannelser 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Grunduddannelser 1.3 Gennemsigtighed og åbenhed Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet Søgningen til UCL s uddannelser udgør et målbart udtryk for uddannelsernes attraktivitet. UCL opgør kriteriet som uddannelsens andel af 1. prioritetsansøgninger på landsplan, og målopgørelsen afspejler dermed den enkelte uddannelses markedsandel. Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Uddannelsens attraktivitet. Der er for hvert udbud følgende vækst i markedsandelen i procentpoint pr. år i forhold til 2014: 2015 = 0,1; 2016 = 0,2; 2017 = 0,3. Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Uddannelsens attraktivitet. For efteruddannelserne opgøres attraktiviteten på baggrund af vækst i STÅ. Målsætningen er, at UCL s andel af sektorens samlede STÅ-produktion er højere end året før. Ledelsessekretariatet præsenterer løbende opdaterede data om og analyser af uddannelsernes optag og udvikling i STÅ på For kvalitetskriterium 1.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s.5-6).

8 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 8 Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere De studerendes karakterer fra adgangsgivende uddannelse er et målbart udtryk for deres teoretiske forudsætninger ved studieoptag. UCL regner et passende højt indgangsniveau som en del af forudsætningen for at fastholde et højt niveau i studieaktiviteterne og for de studerendes mulighed for at gennemføre en påbegyndt uddannelse. Målepunkt Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere. Den ønskværdige grænsekvotient for uddannelserne er opstillet i bilag 1. Højst 10 % af de optagne i kvote 1 har en grænsekvotient lavere end den ønskværdige. For kvalitetskriterium 1.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Uddannelseschefen sætter i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør et ønskværdigt minimumsniveau for kvote 1-ansøgeres grænsekvotient. Denne kvotient skal godkendes af direktionen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Ved negativ afvigelse fra den fastsatte adgangskvotient for mere end 10 % af de optagne studerende igangsættes monitorering af gruppens gennemførelse af moduler og frafald. Kvalitet og Evaluering leverer data til uddannelsescheferne. Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed UCL s uddannelser formidler centrale kvalitetsdokumenter på for at sikre kommende studerende og borgere adgang til information om uddannelseskvaliteten. Formidlingen sker i henhold til bekendtgørelse af lov nr. 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 1, der opstiller krav om, at følgende præsenteres: Uddannelsernes mål, fagudbud og læseplaner mv. Pædagogisk praksis. Aktuel karaktergivning afgivet med ekstern censur. Fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse (gælder kun grunduddannelser). Beskæftigelse (gælder kun grunduddannelser). Aktuelle evalueringer. Andet som findes væsentligt for belysning af uddannelseskvaliteten. HR og Kommunikation præsenterer i samarbejde med Kvalitet og Evaluering de obligatoriske informationer om uddannelseskvaliteten på 1. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24912ogexp=1

9 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 9 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelserne leverer det obligatoriske materiale til HR og Kommunikation, herunder dokumenter om uddannelsens mål, fagudbud og pædagogiske praksis. Det er uddannelseschefens ansvar løbende (min. 2 gange årligt) at vurdere, om alle relevante informationer om uddannelsens mål, fagudbud og læseplaner mv. er formidlet. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

10 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 10 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetsområdet Planlægning og gennemførelse af uddannelse omfatter UCL s initiativer til sikring af velfungerende rammer for uddannelsesaktiviteterne. Det gælder sikring af, at de eksisterende faciliteter understøtter de studerendes læreprocesser, monitorering og håndtering af frafald samt procedurer for uddannelsernes opfølgning på censorrapporter. Kvalitetsarbejdet omfatter desuden sikring af de studerendes mulighed for at gennemføre studieophold i udlandet, for at klage over prøver og studieaktiviteter og for at deltage i systematisk dialog om kvaliteten af egen uddannelse. Der er syv kvalitetskriterier knyttet til UCL s kvalitetsarbejde på området for Planlægning og gennemførelse af uddannelse. II. Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetskriterium UCL-relevans 2.1. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Grund- og efteruddannelser 2.2. Ud- og indgående mobilitet Grunduddannelser 2.3 Frafald og gennemførelse Grunduddannelser 2.4 Klageprocedurer Grund- og efteruddannelser 2.5 Censorrapporter Grund- og efteruddannelser 2.6 Dialogmøde om uddannelseskvalitet Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 2.1 uddannelsens rammer og støttefunktioner Det er centralt for de studerendes læring og for kvaliteten af studieaktiviteterne, at der er velfungerende rammer og støttefunktioner på uddannelsesinstitutionen. Det gælder blandt andet studieadministration, skema, bibliotek og IKT. UCL s grunduddannelser bruger undersøgelsesredskabet Stud_PULS til at skaffe sig viden om de studerendes oplevelse af uddannelsens rammer og støttefunktioner. UCL s efteruddannelser får viden om dette gennem modulevalueringer.

11 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 11 Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Uddannelsens rammer og støttefunktioner. Årets Stud_PULS-resultater viser, at mindst nedenstående % andel af de studerende for hvert af uddannelsens udbudssteder har et belastningsniveau under 40 % på hovedområdet Uddannelsesinstitutionen : 2015: 74 % (jf. udviklingskontrakt) 2016: 77 % 2017: 80 % Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Uddannelsens rammer og støttefunktioner. For efteruddannelserne gælder, at mindst 75 % af svarene i modulevalueringerne skal udtrykke tilfredshed med læringsudbytte og praktiske forhold (spørgsmål 2 og spørgsmål 8) Det er lokale Stud_PULS-koordinatorer for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver grunduddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser. Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 2 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. For kvalitetskriterium 2.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Grunduddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i manual for afvikling af Stud_PULS og omfatter introduktion af de studerende til Stud_PULS (herunder kobling af undersøgelsen til uddannelsens øvrige studieaktiviteter). Efteruddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i evalueringsprocedure for efteruddannelser. For både grund- og efteruddannelser omfatter kvalitetsarbejdet i relation til kvalitetskriterium 2.1: Sikring af de studerendes deltagelse i spørgeskemaundersøgelse og de tilbagemeldingssessioner, hvor spørgeskemaresultater uddybes i dialog med de studerende. Sikring af opfølgning på resultater og tilbagemeldingssessioner, herunder orientering af de studerende om handleplaner og gennemførte opfølgningstiltag. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet Studieophold i udlandet styrker de studerendes samlede læringsudbytte, giver flere perspektiver på professionsudøvelsen og øget forståelse af fagets vidensgrundlag. UCL giver de studerende gode 2 Af Metze Erhvervspsykologerne.

12 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 12 muligheder for at gennemføre en del af deres uddannelse i udlandet og sikrer løbende, at ud- og indgående studerende opnår det aftalte og tilsigtede udbytte af studie- og praktikophold. Det er en målsætning for UCL, at der skal være vækst i den udgående mobilitet. Målepunkt Vækst i procentpoint pr. uddannelse jf. udviklingskontrakt for Målet er, at uddannelserne har vækst i udgående mobilitet jf. bilag 2. Internationalt Kontor koordinerer uddannelsernes arbejde med at sikre den ud- og indgående mobilitet, vejleder uddannelserne og står for udviklingen af fælles procedurer og vejledninger. For kvalitetskriterium 2.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Samlet beskrivelse af de studerendes mulighed for studie- og praktikophold i udlandet (ud- og indgående mobilitet) med relevante perioder og omfang opgjort i ECTS. Anvendelse af fælles UCL-procedurer til registrering af mobilitetsdata (herunder MoveOn-systemet). Overholdelse af UCL s procedurer for partnerskaber, herunder anvendelse af fælles spørgeskema til evaluering af udgående ophold og fælles spørgeskema til evaluering af indgående ophold og procedurer for modtagelse, gennemførelse og evaluering af indgående studerendes ophold i UCL. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har formidlet muligheder for studie- og praktikophold (ud- og indgående mobilitet) til de studerende. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse Studiefrafald kan være forbundet med negative omkostninger for såvel den enkelte studerende som for uddannelsesinstitutionen. Et højt frafald kan være udtryk for problematikker, der skal håndteres på uddannelsen. UCL sikrer, at der genereres systematisk viden om frafald, og at der arbejdes kontinuerligt på at skabe de bedste betingelser for de studerendes gennemførsel af påbegyndt uddannelse.

13 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 13 Målepunkt Frafald efter 2. semester, jf. bilag 3 for uddannelsernes mål. Målepunkt Gennemførelse på normeret tid på senest dimitteret årgang er mindst: 2015 = 60 %, 2016 = 65 % og 2017 = 70 %. (se bilag 4) Ledelsessekretariatet præsenterer løbende opdaterede data om og analyser af frafald på For kvalitetskriterium 2.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. I beretningsprocessen leverer ledelsessekretariatet supplerende data om frafaldsårsager til uddannelser, der ikke opfylder målet. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter kontinuerligt og systematisk arbejde til fremme af høj gennemførsel og forebyggelse af frafald. Der skal til hver en tid foreligge en opdateret oversigt med beskrivelse af og argumentation for uddannelsens 3-5 vigtigste indsatser til forebyggelse af frafald. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at de aktuelle indsatser til forebyggelse af frafald på uddannelsen er beskrevet. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.4 klageprocedurer Det er vigtigt, at UCL s studerende er informerede om deres mulighed for at klage over en prøve- eller studieaktivitet, hvis der er noget, de er utilfredse med. Klagesager kan skyldes forhold, som det er vigtigt for den enkelte at opnå en formel afgørelse på. Gentagne klager over den samme type forhold, kan være udtryk for generelt utilstrækkelig forventningsafstemning eller andre kvalitetsproblematikker på uddannelsen. Den Fælles Studieadministration registrerer løbende klager, klageårsager og klagesagsafgørelser på alle UCL s uddannelser og gør klagesagsstatistik tilgængelig på Efter hvert semesters prøver udsender studieadministrationen oversigt (inkl. mulighed for benchmark) til de enkelte uddannelser.

14 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 14 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Anvendelse af UCL s fælles instruks for klager over prøver og øvrige klager. Anvendelse af UCL s fælles procedure for anke ved prøver Formidling af klagevejledningen til de studerende samt til eksaminator og censor. Ovenstående instrukser og vejledninger er p.t. under revision i studieadministrationen pga. ny prøvebekendtgørelse. Aktive links til de reviderede dokumenter kommer i oktober Det er uddannelseschefens ansvar at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om særlige klagesager, herunder fx. dispensationssager, ankesager og sager, der går videre til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Uddannelseschefen skal desuden løbende tage stilling til behov for justeringer af studieaktiviteter og uddannelsens prøvesystem på baggrund af eventuelle klager og resultater af klagesager. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at vicedirektøren er blevet orienteret i tilfælde af, at der på uddannelsen har været særlige klagesager. Kvalitetskriterium 2. 5 censorrapporter Censorrapporter udgør en vigtig ekstern vurdering af, hvorvidt vurderingen af de studerendes kompetencer gennemføres efter hensigten. UCL sikrer systematisk brug af censorrapporter, herunder overvejelser om justering af kritiserede forhold og opfølgning på disse. Den Fælles Studieadministration (eksamensteamet) modtager grunduddannelsernes censorrapporter og har ansvar for at levere kritiske rapporter videre til uddannelserne. Efter- og videreuddannelserne modtager eventuelle kritiske rapporter fra censorformandskabet. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter udarbejdelse af en skriftlig procedure for behandling af kritiske censorrapporter. Det er uddannelseschefens ansvar løbende at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om særligt kritiserede eksamensforløb. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har en skriftlig procedure for behandling af kritiske censorrapporter. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.6 dialogmøde om uddannelseskvalitet Inddragelse af de studerendes perspektiver på spørgsmål om uddannelseskvaliteten er et centralt element i kvalitetsarbejdet på UCL s uddannelser. Orientering af de studerende og inddragelse af deres

15 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 15 perspektiver på overordnede kvalitetsspørgsmål sikres gennem afholdelse af årlige dialogmøder i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesberetninger. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Som led i processen med udarbejdelse af uddannelsesberetningen (se beskrivelse af proces s. 5-6) præsenterer uddannelseschefen årets målopgørelse samt analysen af eventuelle problemområder og eventuelt planlagte handletiltag for de studerende (fx på møde med det lokale studenterpolitiske organ eller ifb. m. et årgangsmøde). Dialogmødet skal give de studerende mulighed for at orientere sig om og kommentere på de dele af den årlige status, der vedrører den studenteroplevede kvalitet. Dette omfatter som minimum følgende målepunkter: Uddannelsens rammer og støttefunktioner frafald og gennemførelse (gælder kun grunduddannelser) trivsel. 5.1 de studerendes vurdering af teoretiske studieaktiviteter de studerede vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter (gælder kun grunduddannelser) høj studieintensitet (gælder kun grunduddannelser). Det er uddannelseschefens ansvar at følge op på drøftelserne fra dialogmødet samt at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om mødets drøftelser og konklusioner. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at drøftelsen med de studerende er gennemført.

16 Kvalitetsområde III: Studiemiljø 16 Kvalitetsområde III: Studiemiljø Kvalitetsområdet Studiemiljø omfatter UCL s initiativer til sikring og udvikling af et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø. Kvalitetsarbejdet omfatter systematiske undersøgelser blandt alle UCL s studerende, som sikrer viden og dialog om, hvorvidt de studerende oplever, at deres trivsel, læring, sundhed og sikkerhed understøttes af deres relationer og de fysiske rammer på studiet. Der er to kvalitetskriterier knyttet til UCL s kvalitetsarbejde på området Studiemiljø. III. Studiemiljø Kvalitetskriterium UCL-relevans 3.1 Trivsel Grund- og efteruddannelser 3.2 Undervisningsmiljøvurdering Grunduddannelser Kvalitetskriterium 3.1 trivsel Trivsel gennem studietiden er en af forudsætningerne for et godt læringsudbytte. Trivselsproblematikker kan være forbundet med individuelle forhold, forhold på uddannelsen og/eller på gruppeniveau. UCL s grunduddannelser bruger undersøgelsesredskabet Stud_PULS til at sikre viden om og opfølgning på trivselsproblematikker. UCL s efteruddannelser indhenter viden om de studerendes trivsel i modulevalueringer. UCL har valgt to tematiske områder til at indgå i den fælles opgørelse af trivsel: Mine medstuderende. Mine undervisere. Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Trivsel. Årets Stud_PULS-resultater inden for temaerne Mine medstuderende og Mine undervisere viser, at mindst 60 % af de studerende har en belastningsgrad under 40 %. Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Trivsel. Mindst 75 % af svarene i modulevalueringerne skal udtrykke tilfredshed med relationen til medstuderende og relationen til underviserne. Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 3 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. Det er den lokale Stud_PULS-koordinator for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver uddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser. 3 Af Metze Erhvervspsykologerne.

17 Kvalitetsområde III: Studiemiljø 17 For kvalitetskriterium 3.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Grunduddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i manual for afvikling af Stud_PULS og omfatter introduktion af de studerende til Stud_PULS (herunder kobling af undersøgelsen til uddannelsens øvrige studieaktiviteter). Efteruddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i evalueringsprocedure for efteruddannelser. For både grund- og efteruddannelser omfatter kvalitetsarbejdet i relation til kvalitetskriterium 3.1: Sikring af de studerendes deltagelse i spørgeskemaundersøgelse og de tilbagemeldingssessioner, hvor spørgeskemaresultater uddybes i dialog med de studerende. Sikring af opfølgning på resultater og tilbagemeldingssessioner, herunder orientering af de studerende om handleplaner og gennemførte opfølgningstiltag. Det er uddannelseschefens ansvar at holde sig orienteret om resultater af Stud_PULS-undersøgelser/ trivselsundersøgelser i modulevalueringer, herunder om drøftelser ifb. m. tilbagemeldingssessioner. Det er også uddannelseschefens ansvar at sikre opfølgning på drøftelserne ved behov. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har udarbejdet handleplaner pr. hold/enhed af studerende (jf. ovennævnte manualer) for det forgangne år. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 3.2 undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljø er defineret som: det fysiske, psykiske og æstetiske miljø på uddannelsen. Disse faktorer har indflydelse på de studerendes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed. Hvert 3. år gennemfører alle UCL s uddannelser undervisningsmiljøvurderinger, UVMV, baseret på de studerendes oplevelse af undervisningsmiljøet i henhold til Undervisningsmiljøloven 4. UVMV i UCL gennemføres på baggrund af data genereret i trivselsundersøgelsen (Stud_PULS). Alle relevante Stud_PULS-data samles fra centralt hold 5 og sendes til uddannelserne i en UVMV-rapport, der et tilpasset hver enkelt uddannelsesudbud. Det er UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration, der koordinerer den samlede proces og står for vejledninger og skabeloner til uddannelsernes udarbejdelse af UVMV-rapporter. 4 LOV nr. 166 af 14/03/2001 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Af Metze Erhvervspsykologerne.

18 Kvalitetsområde III: Studiemiljø 18 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter gennemførelse af UVMV på baggrund af data fra Stud_PULS-undersøgelse (se kriterium 3.1.) hvert 3. år. Krav og proces ifb. m. UVMV er beskrevet udtømmende i koncept for kobling mellem Stud_PULS data og undervisningsmiljøvurdering (UVMV) i UCL. Det er uddannelseschefens ansvar at videregive evalueringsresultater om fysisk miljø og evt. andre tværgående aspekter til campuschef/matrikelbestyrer. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at undervisningsmiljøvurdering er gennemført på alle udbud. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

19 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 19 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag Kvalitetsområdet Vidensgrundlag omfatter UCL s initiativer til sikring af, at den viden, der lægges til grund for uddannelsesaktiviteterne, er relevant og opdateret. Kvalitetsarbejdet omfatter sikring af spredning og strategisk prioritering af medarbejdernes vidensaktiviteter inden for de enkelte uddannelses vidensområder, sikring af UCL s løbende bidrag til professionshøjskolernes samlede vidensproduktion (UC-Viden) og sikring af, at medarbejdernes formelle kompetenceniveau løbende fremmes og som minimum svarer til det lovgivningsmæssigt fastsatte. Kvalitetsområdet Vidensgrundlag omfatter i alt fire kriterier. IV. Vidensgrundlag Kvalitetskriterium UCL-relevans 4.1 Sikring af vidensaktiviteter Grund- og efteruddannelser 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende Grund- og efteruddannelser 4.3 Antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Grund- og efteruddannelser 4.4 Rekruttering af medarbejdere Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 4.1 sikring af vidensaktiviteter Det er afgørende for kvaliteten af uddannelsesaktiviteterne, at underviserne løbende opdaterer deres praksis- og forskningsbaserede viden samt anvender ny viden som baggrund for valg af undervisningens indhold. UCL sikrer, at underviserne løbende deltager i relevante vidensaktiviteter, og at de er i kontakt med relevante forsknings-/udviklingsmiljøer samt de beskæftigelsesområder, som de studerende uddannes til. Kvalitet og Evaluering står for udarbejdelse af skabeloner og for vejledning af uddannelserne ift. håndtering af kvalitetskriterium 4.1. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter følgende: Redegørelse for, hvordan undervisernes vidensaktiviteter er relevante og dækkende for uddannelsens vidensområder, herunder fuld oversigt over de vidensaktiviteter, som underviserne deltager i aktuelt og har deltaget i de seneste to år. Beskrivelse af og argumentation for uddannelsens fremadrettede prioritering af vidensaktiviteter for medarbejderne. Redegørelse for vidensaktiviteter og fremadrettet prioritering gennemføres i skabelonen til sikring af uddannelsens vidensgrundlag. Dokumentet opdateres løbende (min. hvert 2. år) og skal være tilgængeligt i TeamShare i en form, der er godkendt af uddannelsesområdets vicedirektør.

20 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 20 Det er uddannelseschefens ansvar at dagsordensætte drøftelse af redegørelsen for vidensaktiviteterne og prioritering af vidensaktiviteter i uddannelsens uddannelsesudvalg. Drøftelsen sker efter vicedirektørens godkendelse af de obligatoriske dokumenter. Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d.-studerende Medarbejdernes kompetenceniveau er centralt for studieaktiviteternes niveau og kvalitet. For at fremme og sikre kompetenceniveauet, har UCL som målsætning, at antallet af medarbejdere med en ph.d.-grad løbende øges. Den langsigtede målsætning, at 33 % af UCL s AC-medarbejdere skal være forskeruddannede i Målepunkt Antal ph.d.er og ph.d.-studerende. Se mål i bilag 5 For kvalitetskriterium 4.2 gælder, at målopfyldelsen opgøres årligt på områdeniveau. Eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af vicedirektøren i områdeberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter udarbejdelse af opdateret liste over kandidater til ph.d. uddannelse. Listen skal godkendes af uddannelsesområdets vicedirektør. Det er uddannelseschefens ansvar at bidrage til dialog i uddannelsesområdets chefgruppe om implementering af ph.d.-uddannelse i området. Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Det er vigtigt for en professionshøjskole at bidrage til samspil mellem forskning og uddannelse samt at medvirke til, at ny viden til håndtering af velfærdssamfundets udfordringer bringes i spil. UCL har en målsætning om, at de uddannelsesfaglige medarbejdere bidrager aktivt til udarbejdelse af vidensprodukter, og at omfanget af medarbejdernes vidensproduktion løbende øges. Målepunkt Antal producerede vidensprodukter. Hvert udbudssted og uddannelsesområde har i forhold til procent i vækst pr. år i vidensproduktionen. For kvalitetskriterium 4.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter løbende udarbejdelse og publicering af relevante vidensprodukter i UC-Viden.

21 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 21 Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere UCL ansætter uddannelsesfaglige medarbejdere med mindst ét formelt uddannelsesniveau over bachelorniveauet. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- eller professionsmæssig kompetence. 6 Forud for intern audit udsender Kvalitet og Evaluering en liste til opgørelse af de uddannelsesfaglige medarbejderes formelle kompetencer. Krav til uddannelsens kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter en vurdering af det formelle kompetenceniveau hos de uddannelsesfaglige medarbejdere. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at kravet til de uddannelsesfaglige medarbejderes kompetenceniveau er opfyldt. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. 6 BEK nr 1521 af 16/12/2013 (LEP-bekendtgørelsen) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160878

22 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 22 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter Kvalitetsområdet Kvalitet i studieaktiviteter omfatter UCL s sikring af, at studieaktiviteterne understøtter den tilsigtede læring. Kvalitetsarbejdet omfatter systematiske studenterrettede evalueringer af kvalitet i alle teoretiske og praksisbaserede studieaktiviteter samt løbende justeringer af studieaktiviteterne på baggrund heraf. UCL monitorerer status og udvikling i studieintensitet og karaktergivning samt sikrer udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer. Kvalitetsområdet Kvalitet i studieaktiviteter omfatter i alt fem kvalitetskriterier. V. Kvalitet i Studieaktiviteter Kvalitetskriterium UCL-relevans 5.1 De studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Grund- og efteruddannelser 5.2 De studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Grunduddannelser 5.3 Høj studieintensitet målt i timer og trivsel Grunduddannelser 5.4 Karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Grund- og efteruddannelser 5.5 Undervisernes pædagogiske kompetencer Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Det er centralt for enhver uddannelsesinstitution, at undervisningens indhold og tilrettelæggelse understøtter de studerendes læring, og at de studerende selv oplever, at de opnår et tilfredsstillende læringsudbytte. UCL s uddannelser evaluerer de studerendes oplevelse af læringsaktiviteternes indhold og tilrettelæggelse i forhold til alle undervisningsmoduler med fokus på: Læringsudbytte. Fagligt niveau. Arbejdsformer. Målepunkt De studerendes oplevelse af kvalitet i teoretisk undervisning. Mindst 75 % af de studerendes svar angiver en positiv vurdering af studieaktiviteterne på spørgsmålene om: a) læringsudbytte, b) fagligt niveau og c) arbejdsformer. Kvalitet og Evaluering udvikler de fælles evalueringer af undervisningsforløb og koordinerer den administrative stabsunderstøttelse af uddannelsernes evalueringsarbejde. For kvalitetskriterium 5.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen.

23 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 23 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter gennemførelse af studenterevalueringer af alle uddannelsesmoduler. UCL s procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb benyttes. Grunduddannelserne udarbejder en samlet plan for modulevalueringer, som viser, at alle moduler evalueres efter den fælles procedure over en 3-årig periode (evalueringsform ift. øvrige moduler fastlægges af uddannelsen selv). Både grund- og efteruddannelser udarbejder en beskrivelse af evalueringspraksis for alle uddannelsesmoduler omfattende: årshjul, evalueringsplan, procedure, ansvar og opfølgning på evalueringsresultater. Se hhv. evalueringspraksis for grunddannelser og evalueringsprocedure for efteruddannelser. Beskrivelsen af uddannelsens evalueringspraksis skal være tilgængelig i TeamShare i en form, der er godkendt af uddannelsesområdets vicedirektør. Det er uddannelseschefen ansvar, at indgå i løbende dialog med relevante uddannelsesfaglige medarbejdere for at vurdere om konkrete evalueringsresultater giver anledning til justering af moduler/ studieaktiviteter. Dette gælder både ift. resultater af evalueringer efter den fælles UCL-procedure og ift. de evalueringer, hvor uddannelsen selv har fastlagt evalueringsformen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering uddannelsernes formidling af evalueringsresultater og opfølgningstiltag til de studerende. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Det er centralt for en professionsuddannelse, at de studerende oplever de praktiske uddannelseselementer som elementer, der bidrager til et højt læringsudbytte og understøtter de samlede læringsmål. UCL evaluerer og justerer løbende de praksisbaserede studieaktiviteter i dialog med kliniske uddannelsessteder/praktiksteder og med fokus på de studerendes oplevelse af, om læringsudbyttet er opnået og af, om muligheden for at læring har været til stede. Målepunkt de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter. Mindst 75 % af de studerende vurderer, at de har opnået det forventede læringsudbytte. UCL har fælles koncepter for evaluering af praksisbaserede studieaktiviteter på henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser.

24 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 24 De fælles koncepter er p.t. under udarbejdelse. Aktive links til de endelige dokumenter kommer i november For kvalitetskriterium 5.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter løbende evaluering af, at de kliniske uddannelsessteder/praktikstederne har den rette kvalitet som uddannelsessteder. Uddannelsen skal desuden udarbejde: Redegørelse for procedurer for samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder, herunder mødeafholdelse, fordeling af studerende på praktiksteder og for drøftelse af og opfølgning på evalueringsresultater. Det er uddannelseschefens ansvar løbende og i dialog med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder at vurdere, om konkrete evalueringsresultater bør give anledning til justeringer. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering uddannelsernes redegørelser for procedurer for samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel UCL s uddannelser er tilrettelagt som fuldtidsstudier, hvor de studerendes læringsudbytte blandt andet sikres gennem høj studieintensitet. UCL monitorerer studieintensiteten ved brug af undersøgelsesredskabet Stud_PULS, der omfatter spørgsmål om de studerendes arbejdsindsats opgjort i timer og deres oplevelse af at blive fagligt og personligt udfordret gennem deres studium. Målepunkt studieintensitet opgjort i arbejdstid: 2015: 65 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. 2016: 70 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. 2017: 75 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. Målepunkt intensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen Stud_PULS: 2015: Minimum for hvert af uddannelsens udbudssteder: 80 % af de studerende oplever høj studieintensitet. 2016: Minimum for hvert af uddannelsens udbudssteder: 85 % af de studerende oplever høj studieintensitet. Det er de lokale Stud_PULS-koordinatorer for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver uddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser.

25 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 25 Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 7 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. For kvalitetskriterium 5.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Det er uddannelseschefens ansvar at holde sig orienteret om resultater af Stud_PULS-undersøgelser, herunder drøftelser ifb. m. tilbagemeldingssessioner. Det er også uddannelseschefens ansvar at sikre opfølgning på drøftelserne ved behov. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 5.4 karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Bacheloropgaver (grunduddannelserne) og afgangsopgaver (efteruddannelserne) er et centralt element i den studerendes dokumentation for læringsudbytte af et gennemført uddannelsesforløb. Samtidig er gennemsnittet af de karakterer, der bliver opnået ved den afsluttende eksamen, et målbart udtryk for kvalitet i studieaktiviteterne, som det er vigtigt for uddannelsesinstitutionen at monitorere. UCL har en målsætning om, at karakterniveauet ved den afsluttende eksamen har et fast og passende højt niveau. Målepunkt Gennemsnit for afgivne karakterer ved afsluttende eksamen. Uddannelsen og dens udbudssteder har et gennemsnit på mindst 7,0. For kvalitetskriterium 5.4 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 5.5 undervisernes pædagogiske kompetencer Undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer har stor betydning for de studerendes læringsudbytte. Lektorkvalificering via UCL s adjunktuddannelse er et kerneelement i UCL s sikring af, at alle undervisere har et solidt pædagogisk fundament og indsigt i aktuelle professionsdidaktiske problemstillinger. UCL s adjunktuddannelse bygger på regelsættet vedrørende lektorkvalificering for adjunkter med arbejdsopgaver inden for: 7 Af Metze Erhvervspsykologerne.

26 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 26 Grunduddannelse på mellemlange videregående uddannelser. Efter- og videreuddannelse. Opgaver med forskningstilknytning og udviklingsprojekter. Tværgående Uddannelsesudvikling er ansvarlig for administration, afvikling og kvalitetsudvikling af UCL s adjunktuddannelsesprogram. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Sikring af at alle adjunkter er tilknyttet UCL s adjunktuddannelsesprogram, og at de har en individuel adjunktplan. Beskrivelse og implementering af uddannelsens samlede kompetenceudviklingsindsats. Godkendes af uddannelsesområdets vicedirektør min. hvert 3. år. Det er uddannelseschefens ansvar at sikre, at de individuelle planer for uddannelsens adjunkter følges, og at planen for den samlede kompetenceudviklingsindsats drøftes og revurderes min. 2 gange årligt. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at alle uddannelsens adjunkter har en adjunktplan, og at uddannelsen har en plan for implementering af den samlede kompetenceudviklingsindsats. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

27 Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse 27 Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse Området for Professionskompetence og professionsudøvelse omfatter UCL s sikring af, at (grund) uddannelserne er samfundsrelevante og løbende udvikler sig i dialog med arbejdsmarkedet gennem systematisk aftager- og dimittenddialog. Kvalitetssikringen omfatter fælles undersøgelser blandt aftagere og dimittender efterfulgt af dialog med aftagerpaneler samt løbende nøgletalsbaseret monitorering af dimittendernes ledighedsgrad. Der er tre kriterier knyttet til UCL s kvalitetssikring på området for Professionskompetence og professionsudøvelse. VI. Professionskompetence og professionsudøvelse Kvalitetskriterium UCL-relevans 6.1 Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Grund- og efteruddannelser 6.2 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Grund- og efteruddannelser 6.3 Ledighed Grunduddannelser Kvalitetskriterium 6.1 aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Det er centralt for vurderingen af uddannelseskvaliteten, at de professionelle aftagere oplever, at UCL s dimittender bidrager med faglige kompetencer, der svarer til professionens behov. UCL undersøger aftagernes vurderinger af dimittendernes kompetencer hvert 2. år og følger undersøgelserne op med systematisk aftagerdialog om resultater. Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer. Andel positive svar: 2015: Borgerrettet opgaveløsning: 60 % Tværprofessionelt samarbejde: 60 % Forståelse for virksomhedens rammer (policy-forståelse): 50 % Innovative kompetencer: 50 % Behersker teknologier: 50 % 2017: Borgerrettet opgaveløsning: 70 % Tværprofessionelt samarbejde: 70 % Forståelse for virksomhedens rammer (policy-forståelse): 60 % Innovative kompetencer: 60 % Behersker teknologier: 60 % Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Mindst 75 % svarer tilfredsstillende grad eller derover på spørgsmålet om efteruddannedes kompetencer er relevante for den professionelle funktion, de udfører.

Kvalitetshåndbogen 2015

Kvalitetshåndbogen 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kvalitetshåndbogen 2015 UCL s kvalitetssystem for uddannelse Godkendt august 2015 1. PRÆSENTATION... 4 LOVGRUNDLAG... 5 2. ORGANISERING OG FORANKRING AF KVALITETSARBEJDET...

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb

Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb De studerende evaluerer jf. kvalitetshåndbogens kriterium 5.1 alle de teoretiske undervisningsforløb. Den fælles UCL-metode benyttes, så

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Uddannelsesberetning 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Indhold 1. Manglende målopfyldese... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Frafald efter 2. semester (2.3.1)... 3 2. Prioritering

Læs mere

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, der understøtter de studerendes trivsel,

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Institutionsberetning 2015

Institutionsberetning 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Institutionsberetning 2015 Uddannelsesfaglig kvalitet Godkendt af bestyrelsen 4. oktober 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling Kvalitet og evaluering Indhold Introduktion til

Læs mere

Uddannelsesberetning Radiografuddannelsen

Uddannelsesberetning Radiografuddannelsen Uddannelsesberetning 2015 Radiografuddannelsen Indhold 1. Manglende målopfyldelse... 3 1.1 Grænsekvotient for kvote 1 optaget (1.2.1)... 3 1.2 Udgående mobilitet (2.2.1)... 3 1.3 Frafald efter 2. semester

Læs mere

Adjunktprogrammet i UCL

Adjunktprogrammet i UCL Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017 Indholdsfortegnelse Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017... 1 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktionsdag... 4 3.2 Kursusdage... 4

Læs mere

Evaluering af teoretiske moduler

Evaluering af teoretiske moduler Evalueringspraksis for Pædagoguddannelsen i UCL alle tre udbudssteder Evalueringspraksis for vores udbud af pædagoguddannelsen beskriver, hvordan vi evaluerer uddannelsens moduler. Evalueringspraksis beskriver

Læs mere

Koncept for fælles aftagerundersøgelse

Koncept for fælles aftagerundersøgelse Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere

Læs mere

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen UCL Kvalitetsgruppe Mødedato 12. september 2017 Starttidspunkt 09:00 Sluttidspunkt 10:30 Afdeling/enhed Tværgående Uddannelsesudvikling Dokumentnavn Dokumentnummer Arbejdsområde Referent ULRM Dagsorden

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Plan for gennemførelse Informationsmateriale

Plan for gennemførelse Informationsmateriale 1 UCL, Læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Kvalitetspraksis for Stud Puls. Oktober 2013 Kvalitetspraksis for Stud Puls på læreruddannelsen i UCL, oktober 2013 Generelt om gennemførelse af Stud Puls Beskrivelse

Læs mere

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link). Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktions dag... 4 3.2 Kursusdage... 4 3.3... 5 3.4 Årshjul for kursusdage og workshops... 6 3.4.1 Kursusdage...

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag

Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag For at sikre at studieaktiviteternes indhold er baseret på ny og relevant viden er uddannelserne tilknyttet faglige miljøer, jævnfør kriterium 4.1

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling Afdeling/enhed UCL Pædagoguddannelsen i Jelling Oprettelsesdato 09. september 2014 Udarbejdet af ELWA Dokumentnavn 141104 Evalueringsplan for studieaktiviteter K 5-6-7 Redigeret 10-04- 2015 Evaluering

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2014 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Koncept for stud_puls 2016

Koncept for stud_puls 2016 Notat Afdeling/enhed Tværgående uddannelsesudvikling Oprettelsesdato 19-jul-2015 Udarbejdet af ULRM Journalnummer Dokumentnavn Koncept stud puls 2016 Dokumentnummer Koncept for stud_puls 2016 (udkast vers2.)

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

UCSJ Kvalitet. Januar 2015 Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder. Tillæg til studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder. Tillæg til studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Udarbejdet

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser Kvalitet 8. december 2016 Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser 3. udgave Godkendt af UCC s direktion d. 13.1. 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Kvalitetsområder og elementer i kvalitetssystemet...3

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen

Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen Tandplejeruddannelsen arbejder med udgangspunkt i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen: Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder. Tillæg til studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder. Tillæg til studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen i Randers VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Center for Sygepleje og Bioanalyse. Efterår 2016

Center for Sygepleje og Bioanalyse. Efterår 2016 Center for Sygepleje og Bioanalyse Beskrivelse af samarbejdsfora med aftagerfeltet om udvikling af grunduddannelserne For UCSJ er det er afgørende vigtigt, at vore studerende er klædt på til arbejdsmarkedet,

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere