Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde"

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde Kvalitet og Evaluering Tværgående Uddannelsesudvikling

2 Indhold Introduktion... 4 Opbygning af vejledningen... 5 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag... 7 Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet... 7 Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere... 8 Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed... 8 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetskriterium 2.1 uddannelsens rammer og støttefunktioner Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse Kvalitetskriterium 2.4 klageprocedurer Kvalitetskriterium 2. 5 censorrapporter Kvalitetskriterium 2.6 dialogmøde om uddannelseskvalitet Kvalitetsområde III: Studiemiljø Kvalitetskriterium 3.1 trivsel Kvalitetskriterium 3.2 undervisningsmiljøvurdering Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag Kvalitetskriterium 4.1 sikring af vidensaktiviteter Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d.-studerende Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel Kvalitetskriterium 5.4 karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Kvalitetskriterium 5.5 undervisernes pædagogiske kompetencer Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse Kvalitetskriterium 6.1 aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Kvalitetskriterium 6.2 dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Kvalitetskriterium 6.3 ledighed... 29

3 Bilag 1: Kvalitetskriterium 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Bilag 2: Kvalitetskriterium 2.2 Ud- og indgående mobilitet Bilag 3: Kvalitetskriterium 2.3 Frafald og gennemførelse Bilag 4: Målepunkt Gennemførelse på normeret tid Bilag 5: Kvalitetskriterium 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende... 34

4 Introduktion 4 Introduktion Denne vejledning er udformet som redskab til det obligatoriske kvalitetsarbejde på UCL s uddannelser. Størstedelen af de aktiviteter, der tilsammen udgør UCL s kvalitetssikring og -udvikling, udmøntes lokalt på hver uddannelse. Det betyder, at de fleste uddannelsesfaglige medarbejdere især skal forholde sig til uddannelsens egne kvalitetsprocedurer i det daglige. Herværende vejledning præciserer de krav, der gælder på tværs af uddannelser i UCL. Vejledningen henvender sig dermed især til medarbejdere og ledere med ansvar for den uddannelseslokale udmøntning. Nedenstående oversigt viser de seks kvalitetsområder, der udgør strukturen for UCL s kvalitetssikring og -udvikling. Inden for hvert kvalitetsområde specificerer ét eller flere kvalitetskriterier UCL s fortolkning af området. Nogle kvalitetskriterier er alene relevante for grunduddannelserne. Andre gælder for både grund- og efteruddannelser. De enkelte kriteriers relevans er angivet i oversigtens sidste kolonne. Kvalitetsområde Kvalitetskriterium UCL-relevans 1.1 Uddannelsernes attraktivitet Grund- og efteruddannelser I. Rekruttering og optag 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Grunduddannelser 1.3 Gennemsigtighed og åbenhed Grund- og efteruddannelser 2.1. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Grund- og efteruddannelser 2.2. Ud- og indgående mobilitet Grunduddannelser II. Planlægning og gennemførelse af uddannelse 2.3 Frafald og gennemførelse Grunduddannelser 2.4 Klageprocedurer Grund- og efteruddannelser 2.5 Censorrapporter Grund- og efteruddannelser 2.6 Dialogmøde om uddannelseskvalitet Grund- og efteruddannelser III. Studiemiljø 3.1 Trivsel Grund- og efteruddannelser 3.2 Undervisningsmiljøvurdering Grunduddannelser 4.1 Sikring af vidensaktiviteter Grund- og efteruddannelser IV. Vidensgrundlag 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende Grund- og efteruddannelser 4.3 Antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Grund- og efteruddannelser 4.4 Rekruttering af medarbejdere Grund- og efteruddannelser

5 Introduktion 5 Kvalitetsområde Kvalitetskriterium 5.1 De studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter UCL-relevans Grund- og efteruddannelser V. Kvalitet i studieaktiviteter 5.2 De studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Grunduddannelser 5.3 Høj studieintensitet målt i timer og trivsel Grunduddannelser 5.4 Karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Grund- og efteruddannelser 5.5 Undervisernes pædagogiske kompetencer Grund- og efteruddannelser VI. Professionskompetence og professionsudøvelse 6.1 Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Grund- og efteruddannelser 6.2 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Grund- og efteruddannelser 6.3 Ledighed Grunduddannelser Opbygning af vejledningen I det følgende er hvert enkelt kvalitetsområde beskrevet. Hvert af de tilhørende kvalitetskriterier er dels beskrevet med en kort tekst, dels med angivelse af det eventuelle målepunkt, som UCL anvender til opgørelse af uddannelsernes målopfyldelse. For de elementer i kvalitetsarbejdet, som understøttes af en fælles UCL-procedure og/eller af en af UCL s stabsfunktioner, er dette angivet. Kravene til uddannelsernes kvalitetsarbejde er beskrevet i opsummeret form med links til de aktuelle vejledninger og skabeloner, der uddyber ansvar, krav og procedurer. Den ledelsesmæssige opfølgning og den interne sikring (fx intern audit), der knytter sig til arbejdet med de enkelte kvalitetskriterier, er også beskrevet. For de kvalitetskriterier, hvor uddannelsernes målopfyldelse opgøres i den fælles beretningsproces, følger processen den samme grundmodel: Periode/deadline Primo februar (10.2) Primo feb. medio marts Aktivitet Uddannelserne modtager opgørelse af målopfyldelse (datagrundlag) fra Ledelsessekretariatet. Kvalitetskonference på uddannelserne, hvor uddannelseschef og kvalitetskoordinator præsenterer målopgørelsen til drøftelse m. uddannelsens medarbejdere.

6 Introduktion 6 Medio marts Medio marts medio maj Primo juni (1.6) Ultimo juni Primo juli Primo sept. (1.9) Primo oktober Uddannelseschef sender uddannelsesberetning til vicedirektør. Efter vicedirektørens godkendelse præsenteres uddannelsesberetning for A) uddannelsesudvalg og B) på dialogmøde med uddannelsens studerende. Vicedirektør modtager endelig version af uddannelsesberetning fra uddannelseschef. Vicedirektør sender områdeberetning til prorektor. Prorektor godkender områdeberetninger. Institutionsberetning drøftes og godkendes i Strategisk Ledelse. Institutionsberetning drøftes og godkendes af UCL s bestyrelse. De præcise datoer i beretningsprocessen varierer fra år til år. Deadlines meldes altid skriftligt ud til uddannelserne af enhed for Kvalitet og Evaluering inden kalenderårets udgang.

7 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 7 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag Kvalitetsområdet Rekruttering og optag omfatter UCL s monitorering af søgning til uddannelserne og af de studerendes karakterniveau fra den adgangsgivende uddannelse. Kvalitetsarbejdet omfatter desuden UCL s procedurer til sikring af, at potentielt kommende studerende har adgang til aktuelle informationer om uddannelseskvaliteten. Kvalitetsområdet Rekruttering og optag omfatter i alt tre kvalitetskriterier. I. Rekruttering og optag Kvalitetskriterium UCL-relevans 1.1 Uddannelsernes attraktivitet Grund- og efteruddannelser 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Grunduddannelser 1.3 Gennemsigtighed og åbenhed Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet Søgningen til UCL s uddannelser udgør et målbart udtryk for uddannelsernes attraktivitet. UCL opgør kriteriet som uddannelsens andel af 1. prioritetsansøgninger på landsplan, og målopgørelsen afspejler dermed den enkelte uddannelses markedsandel. Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Uddannelsens attraktivitet. Der er for hvert udbud følgende vækst i markedsandelen i procentpoint pr. år i forhold til 2014: 2015 = 0,1; 2016 = 0,2; 2017 = 0,3. Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Uddannelsens attraktivitet. For efteruddannelserne opgøres attraktiviteten på baggrund af vækst i STÅ. Målsætningen er, at UCL s andel af sektorens samlede STÅ-produktion er højere end året før. Ledelsessekretariatet præsenterer løbende opdaterede data om og analyser af uddannelsernes optag og udvikling i STÅ på For kvalitetskriterium 1.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s.5-6).

8 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 8 Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere De studerendes karakterer fra adgangsgivende uddannelse er et målbart udtryk for deres teoretiske forudsætninger ved studieoptag. UCL regner et passende højt indgangsniveau som en del af forudsætningen for at fastholde et højt niveau i studieaktiviteterne og for de studerendes mulighed for at gennemføre en påbegyndt uddannelse. Målepunkt Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere. Den ønskværdige grænsekvotient for uddannelserne er opstillet i bilag 1. Højst 10 % af de optagne i kvote 1 har en grænsekvotient lavere end den ønskværdige. For kvalitetskriterium 1.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Uddannelseschefen sætter i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør et ønskværdigt minimumsniveau for kvote 1-ansøgeres grænsekvotient. Denne kvotient skal godkendes af direktionen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Ved negativ afvigelse fra den fastsatte adgangskvotient for mere end 10 % af de optagne studerende igangsættes monitorering af gruppens gennemførelse af moduler og frafald. Kvalitet og Evaluering leverer data til uddannelsescheferne. Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed UCL s uddannelser formidler centrale kvalitetsdokumenter på for at sikre kommende studerende og borgere adgang til information om uddannelseskvaliteten. Formidlingen sker i henhold til bekendtgørelse af lov nr. 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 1, der opstiller krav om, at følgende præsenteres: Uddannelsernes mål, fagudbud og læseplaner mv. Pædagogisk praksis. Aktuel karaktergivning afgivet med ekstern censur. Fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse (gælder kun grunduddannelser). Beskæftigelse (gælder kun grunduddannelser). Aktuelle evalueringer. Andet som findes væsentligt for belysning af uddannelseskvaliteten. HR og Kommunikation præsenterer i samarbejde med Kvalitet og Evaluering de obligatoriske informationer om uddannelseskvaliteten på

9 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 9 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelserne leverer det obligatoriske materiale til HR og Kommunikation, herunder dokumenter om uddannelsens mål, fagudbud og pædagogiske praksis. Det er uddannelseschefens ansvar løbende (min. 2 gange årligt) at vurdere, om alle relevante informationer om uddannelsens mål, fagudbud og læseplaner mv. er formidlet. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

10 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 10 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetsområdet Planlægning og gennemførelse af uddannelse omfatter UCL s initiativer til sikring af velfungerende rammer for uddannelsesaktiviteterne. Det gælder sikring af, at de eksisterende faciliteter understøtter de studerendes læreprocesser, monitorering og håndtering af frafald samt procedurer for uddannelsernes opfølgning på censorrapporter. Kvalitetsarbejdet omfatter desuden sikring af de studerendes mulighed for at gennemføre studieophold i udlandet, for at klage over prøver og studieaktiviteter og for at deltage i systematisk dialog om kvaliteten af egen uddannelse. Der er syv kvalitetskriterier knyttet til UCL s kvalitetsarbejde på området for Planlægning og gennemførelse af uddannelse. II. Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetskriterium UCL-relevans 2.1. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Grund- og efteruddannelser 2.2. Ud- og indgående mobilitet Grunduddannelser 2.3 Frafald og gennemførelse Grunduddannelser 2.4 Klageprocedurer Grund- og efteruddannelser 2.5 Censorrapporter Grund- og efteruddannelser 2.6 Dialogmøde om uddannelseskvalitet Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 2.1 uddannelsens rammer og støttefunktioner Det er centralt for de studerendes læring og for kvaliteten af studieaktiviteterne, at der er velfungerende rammer og støttefunktioner på uddannelsesinstitutionen. Det gælder blandt andet studieadministration, skema, bibliotek og IKT. UCL s grunduddannelser bruger undersøgelsesredskabet Stud_PULS til at skaffe sig viden om de studerendes oplevelse af uddannelsens rammer og støttefunktioner. UCL s efteruddannelser får viden om dette gennem modulevalueringer.

11 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 11 Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Uddannelsens rammer og støttefunktioner. Årets Stud_PULS-resultater viser, at mindst nedenstående % andel af de studerende for hvert af uddannelsens udbudssteder har et belastningsniveau under 40 % på hovedområdet Uddannelsesinstitutionen : 2015: 74 % (jf. udviklingskontrakt) 2016: 77 % 2017: 80 % Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Uddannelsens rammer og støttefunktioner. For efteruddannelserne gælder, at mindst 75 % af svarene i modulevalueringerne skal udtrykke tilfredshed med læringsudbytte og praktiske forhold (spørgsmål 2 og spørgsmål 8) Det er lokale Stud_PULS-koordinatorer for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver grunduddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser. Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 2 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. For kvalitetskriterium 2.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Grunduddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i manual for afvikling af Stud_PULS og omfatter introduktion af de studerende til Stud_PULS (herunder kobling af undersøgelsen til uddannelsens øvrige studieaktiviteter). Efteruddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i evalueringsprocedure for efteruddannelser. For både grund- og efteruddannelser omfatter kvalitetsarbejdet i relation til kvalitetskriterium 2.1: Sikring af de studerendes deltagelse i spørgeskemaundersøgelse og de tilbagemeldingssessioner, hvor spørgeskemaresultater uddybes i dialog med de studerende. Sikring af opfølgning på resultater og tilbagemeldingssessioner, herunder orientering af de studerende om handleplaner og gennemførte opfølgningstiltag. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet Studieophold i udlandet styrker de studerendes samlede læringsudbytte, giver flere perspektiver på professionsudøvelsen og øget forståelse af fagets vidensgrundlag. UCL giver de studerende gode 2 Af Metze Erhvervspsykologerne.

12 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 12 muligheder for at gennemføre en del af deres uddannelse i udlandet og sikrer løbende, at ud- og indgående studerende opnår det aftalte og tilsigtede udbytte af studie- og praktikophold. Det er en målsætning for UCL, at der skal være vækst i den udgående mobilitet. Målepunkt Vækst i procentpoint pr. uddannelse jf. udviklingskontrakt for Målet er, at uddannelserne har vækst i udgående mobilitet jf. bilag 2. Internationalt Kontor koordinerer uddannelsernes arbejde med at sikre den ud- og indgående mobilitet, vejleder uddannelserne og står for udviklingen af fælles procedurer og vejledninger. For kvalitetskriterium 2.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Samlet beskrivelse af de studerendes mulighed for studie- og praktikophold i udlandet (ud- og indgående mobilitet) med relevante perioder og omfang opgjort i ECTS. Anvendelse af fælles UCL-procedurer til registrering af mobilitetsdata (herunder MoveOn-systemet). Overholdelse af UCL s procedurer for partnerskaber, herunder anvendelse af fælles spørgeskema til evaluering af udgående ophold og fælles spørgeskema til evaluering af indgående ophold og procedurer for modtagelse, gennemførelse og evaluering af indgående studerendes ophold i UCL. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har formidlet muligheder for studie- og praktikophold (ud- og indgående mobilitet) til de studerende. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse Studiefrafald kan være forbundet med negative omkostninger for såvel den enkelte studerende som for uddannelsesinstitutionen. Et højt frafald kan være udtryk for problematikker, der skal håndteres på uddannelsen. UCL sikrer, at der genereres systematisk viden om frafald, og at der arbejdes kontinuerligt på at skabe de bedste betingelser for de studerendes gennemførsel af påbegyndt uddannelse.

13 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 13 Målepunkt Frafald efter 2. semester, jf. bilag 3 for uddannelsernes mål. Målepunkt Gennemførelse på normeret tid på senest dimitteret årgang er mindst: 2015 = 60 %, 2016 = 65 % og 2017 = 70 %. (se bilag 4) Ledelsessekretariatet præsenterer løbende opdaterede data om og analyser af frafald på For kvalitetskriterium 2.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. I beretningsprocessen leverer ledelsessekretariatet supplerende data om frafaldsårsager til uddannelser, der ikke opfylder målet. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter kontinuerligt og systematisk arbejde til fremme af høj gennemførsel og forebyggelse af frafald. Der skal til hver en tid foreligge en opdateret oversigt med beskrivelse af og argumentation for uddannelsens 3-5 vigtigste indsatser til forebyggelse af frafald. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at de aktuelle indsatser til forebyggelse af frafald på uddannelsen er beskrevet. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.4 klageprocedurer Det er vigtigt, at UCL s studerende er informerede om deres mulighed for at klage over en prøve- eller studieaktivitet, hvis der er noget, de er utilfredse med. Klagesager kan skyldes forhold, som det er vigtigt for den enkelte at opnå en formel afgørelse på. Gentagne klager over den samme type forhold, kan være udtryk for generelt utilstrækkelig forventningsafstemning eller andre kvalitetsproblematikker på uddannelsen. Den Fælles Studieadministration registrerer løbende klager, klageårsager og klagesagsafgørelser på alle UCL s uddannelser og gør klagesagsstatistik tilgængelig på Efter hvert semesters prøver udsender studieadministrationen oversigt (inkl. mulighed for benchmark) til de enkelte uddannelser.

14 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 14 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Anvendelse af UCL s fælles instruks for klager over prøver og øvrige klager. Anvendelse af UCL s fælles procedure for anke ved prøver Formidling af klagevejledningen til de studerende samt til eksaminator og censor. Ovenstående instrukser og vejledninger er p.t. under revision i studieadministrationen pga. ny prøvebekendtgørelse. Aktive links til de reviderede dokumenter kommer i oktober Det er uddannelseschefens ansvar at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om særlige klagesager, herunder fx. dispensationssager, ankesager og sager, der går videre til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Uddannelseschefen skal desuden løbende tage stilling til behov for justeringer af studieaktiviteter og uddannelsens prøvesystem på baggrund af eventuelle klager og resultater af klagesager. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at vicedirektøren er blevet orienteret i tilfælde af, at der på uddannelsen har været særlige klagesager. Kvalitetskriterium 2. 5 censorrapporter Censorrapporter udgør en vigtig ekstern vurdering af, hvorvidt vurderingen af de studerendes kompetencer gennemføres efter hensigten. UCL sikrer systematisk brug af censorrapporter, herunder overvejelser om justering af kritiserede forhold og opfølgning på disse. Den Fælles Studieadministration (eksamensteamet) modtager grunduddannelsernes censorrapporter og har ansvar for at levere kritiske rapporter videre til uddannelserne. Efter- og videreuddannelserne modtager eventuelle kritiske rapporter fra censorformandskabet. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter udarbejdelse af en skriftlig procedure for behandling af kritiske censorrapporter. Det er uddannelseschefens ansvar løbende at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om særligt kritiserede eksamensforløb. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har en skriftlig procedure for behandling af kritiske censorrapporter. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.6 dialogmøde om uddannelseskvalitet Inddragelse af de studerendes perspektiver på spørgsmål om uddannelseskvaliteten er et centralt element i kvalitetsarbejdet på UCL s uddannelser. Orientering af de studerende og inddragelse af deres

15 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 15 perspektiver på overordnede kvalitetsspørgsmål sikres gennem afholdelse af årlige dialogmøder i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesberetninger. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Som led i processen med udarbejdelse af uddannelsesberetningen (se beskrivelse af proces s. 5-6) præsenterer uddannelseschefen årets målopgørelse samt analysen af eventuelle problemområder og eventuelt planlagte handletiltag for de studerende (fx på møde med det lokale studenterpolitiske organ eller ifb. m. et årgangsmøde). Dialogmødet skal give de studerende mulighed for at orientere sig om og kommentere på de dele af den årlige status, der vedrører den studenteroplevede kvalitet. Dette omfatter som minimum følgende målepunkter: Uddannelsens rammer og støttefunktioner frafald og gennemførelse (gælder kun grunduddannelser) trivsel. 5.1 de studerendes vurdering af teoretiske studieaktiviteter de studerede vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter (gælder kun grunduddannelser) høj studieintensitet (gælder kun grunduddannelser). Det er uddannelseschefens ansvar at følge op på drøftelserne fra dialogmødet samt at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om mødets drøftelser og konklusioner. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at drøftelsen med de studerende er gennemført.

16 Kvalitetsområde III: Studiemiljø 16 Kvalitetsområde III: Studiemiljø Kvalitetsområdet Studiemiljø omfatter UCL s initiativer til sikring og udvikling af et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø. Kvalitetsarbejdet omfatter systematiske undersøgelser blandt alle UCL s studerende, som sikrer viden og dialog om, hvorvidt de studerende oplever, at deres trivsel, læring, sundhed og sikkerhed understøttes af deres relationer og de fysiske rammer på studiet. Der er to kvalitetskriterier knyttet til UCL s kvalitetsarbejde på området Studiemiljø. III. Studiemiljø Kvalitetskriterium UCL-relevans 3.1 Trivsel Grund- og efteruddannelser 3.2 Undervisningsmiljøvurdering Grunduddannelser Kvalitetskriterium 3.1 trivsel Trivsel gennem studietiden er en af forudsætningerne for et godt læringsudbytte. Trivselsproblematikker kan være forbundet med individuelle forhold, forhold på uddannelsen og/eller på gruppeniveau. UCL s grunduddannelser bruger undersøgelsesredskabet Stud_PULS til at sikre viden om og opfølgning på trivselsproblematikker. UCL s efteruddannelser indhenter viden om de studerendes trivsel i modulevalueringer. UCL har valgt to tematiske områder til at indgå i den fælles opgørelse af trivsel: Mine medstuderende. Mine undervisere. Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Trivsel. Årets Stud_PULS-resultater inden for temaerne Mine medstuderende og Mine undervisere viser, at mindst 60 % af de studerende har en belastningsgrad under 40 %. Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Trivsel. Mindst 75 % af svarene i modulevalueringerne skal udtrykke tilfredshed med relationen til medstuderende og relationen til underviserne. Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 3 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. Det er den lokale Stud_PULS-koordinator for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver uddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser. 3 Af Metze Erhvervspsykologerne.

17 Kvalitetsområde III: Studiemiljø 17 For kvalitetskriterium 3.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Grunduddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i manual for afvikling af Stud_PULS og omfatter introduktion af de studerende til Stud_PULS (herunder kobling af undersøgelsen til uddannelsens øvrige studieaktiviteter). Efteruddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i evalueringsprocedure for efteruddannelser. For både grund- og efteruddannelser omfatter kvalitetsarbejdet i relation til kvalitetskriterium 3.1: Sikring af de studerendes deltagelse i spørgeskemaundersøgelse og de tilbagemeldingssessioner, hvor spørgeskemaresultater uddybes i dialog med de studerende. Sikring af opfølgning på resultater og tilbagemeldingssessioner, herunder orientering af de studerende om handleplaner og gennemførte opfølgningstiltag. Det er uddannelseschefens ansvar at holde sig orienteret om resultater af Stud_PULS-undersøgelser/ trivselsundersøgelser i modulevalueringer, herunder om drøftelser ifb. m. tilbagemeldingssessioner. Det er også uddannelseschefens ansvar at sikre opfølgning på drøftelserne ved behov. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har udarbejdet handleplaner pr. hold/enhed af studerende (jf. ovennævnte manualer) for det forgangne år. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 3.2 undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljø er defineret som: det fysiske, psykiske og æstetiske miljø på uddannelsen. Disse faktorer har indflydelse på de studerendes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed. Hvert 3. år gennemfører alle UCL s uddannelser undervisningsmiljøvurderinger, UVMV, baseret på de studerendes oplevelse af undervisningsmiljøet i henhold til Undervisningsmiljøloven 4. UVMV i UCL gennemføres på baggrund af data genereret i trivselsundersøgelsen (Stud_PULS). Alle relevante Stud_PULS-data samles fra centralt hold 5 og sendes til uddannelserne i en UVMV-rapport, der et tilpasset hver enkelt uddannelsesudbud. Det er UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration, der koordinerer den samlede proces og står for vejledninger og skabeloner til uddannelsernes udarbejdelse af UVMV-rapporter. 4 LOV nr. 166 af 14/03/ Af Metze Erhvervspsykologerne.

18 Kvalitetsområde III: Studiemiljø 18 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter gennemførelse af UVMV på baggrund af data fra Stud_PULS-undersøgelse (se kriterium 3.1.) hvert 3. år. Krav og proces ifb. m. UVMV er beskrevet udtømmende i koncept for kobling mellem Stud_PULS data og undervisningsmiljøvurdering (UVMV) i UCL. Det er uddannelseschefens ansvar at videregive evalueringsresultater om fysisk miljø og evt. andre tværgående aspekter til campuschef/matrikelbestyrer. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at undervisningsmiljøvurdering er gennemført på alle udbud. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

19 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 19 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag Kvalitetsområdet Vidensgrundlag omfatter UCL s initiativer til sikring af, at den viden, der lægges til grund for uddannelsesaktiviteterne, er relevant og opdateret. Kvalitetsarbejdet omfatter sikring af spredning og strategisk prioritering af medarbejdernes vidensaktiviteter inden for de enkelte uddannelses vidensområder, sikring af UCL s løbende bidrag til professionshøjskolernes samlede vidensproduktion (UC-Viden) og sikring af, at medarbejdernes formelle kompetenceniveau løbende fremmes og som minimum svarer til det lovgivningsmæssigt fastsatte. Kvalitetsområdet Vidensgrundlag omfatter i alt fire kriterier. IV. Vidensgrundlag Kvalitetskriterium UCL-relevans 4.1 Sikring af vidensaktiviteter Grund- og efteruddannelser 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende Grund- og efteruddannelser 4.3 Antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Grund- og efteruddannelser 4.4 Rekruttering af medarbejdere Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 4.1 sikring af vidensaktiviteter Det er afgørende for kvaliteten af uddannelsesaktiviteterne, at underviserne løbende opdaterer deres praksis- og forskningsbaserede viden samt anvender ny viden som baggrund for valg af undervisningens indhold. UCL sikrer, at underviserne løbende deltager i relevante vidensaktiviteter, og at de er i kontakt med relevante forsknings-/udviklingsmiljøer samt de beskæftigelsesområder, som de studerende uddannes til. Kvalitet og Evaluering står for udarbejdelse af skabeloner og for vejledning af uddannelserne ift. håndtering af kvalitetskriterium 4.1. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter følgende: Redegørelse for, hvordan undervisernes vidensaktiviteter er relevante og dækkende for uddannelsens vidensområder, herunder fuld oversigt over de vidensaktiviteter, som underviserne deltager i aktuelt og har deltaget i de seneste to år. Beskrivelse af og argumentation for uddannelsens fremadrettede prioritering af vidensaktiviteter for medarbejderne. Redegørelse for vidensaktiviteter og fremadrettet prioritering gennemføres i skabelonen til sikring af uddannelsens vidensgrundlag. Dokumentet opdateres løbende (min. hvert 2. år) og skal være tilgængeligt i TeamShare i en form, der er godkendt af uddannelsesområdets vicedirektør.

20 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 20 Det er uddannelseschefens ansvar at dagsordensætte drøftelse af redegørelsen for vidensaktiviteterne og prioritering af vidensaktiviteter i uddannelsens uddannelsesudvalg. Drøftelsen sker efter vicedirektørens godkendelse af de obligatoriske dokumenter. Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d.-studerende Medarbejdernes kompetenceniveau er centralt for studieaktiviteternes niveau og kvalitet. For at fremme og sikre kompetenceniveauet, har UCL som målsætning, at antallet af medarbejdere med en ph.d.-grad løbende øges. Den langsigtede målsætning, at 33 % af UCL s AC-medarbejdere skal være forskeruddannede i Målepunkt Antal ph.d.er og ph.d.-studerende. Se mål i bilag 5 For kvalitetskriterium 4.2 gælder, at målopfyldelsen opgøres årligt på områdeniveau. Eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af vicedirektøren i områdeberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter udarbejdelse af opdateret liste over kandidater til ph.d. uddannelse. Listen skal godkendes af uddannelsesområdets vicedirektør. Det er uddannelseschefens ansvar at bidrage til dialog i uddannelsesområdets chefgruppe om implementering af ph.d.-uddannelse i området. Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Det er vigtigt for en professionshøjskole at bidrage til samspil mellem forskning og uddannelse samt at medvirke til, at ny viden til håndtering af velfærdssamfundets udfordringer bringes i spil. UCL har en målsætning om, at de uddannelsesfaglige medarbejdere bidrager aktivt til udarbejdelse af vidensprodukter, og at omfanget af medarbejdernes vidensproduktion løbende øges. Målepunkt Antal producerede vidensprodukter. Hvert udbudssted og uddannelsesområde har i forhold til procent i vækst pr. år i vidensproduktionen. For kvalitetskriterium 4.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter løbende udarbejdelse og publicering af relevante vidensprodukter i UC-Viden.

21 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 21 Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere UCL ansætter uddannelsesfaglige medarbejdere med mindst ét formelt uddannelsesniveau over bachelorniveauet. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- eller professionsmæssig kompetence. 6 Forud for intern audit udsender Kvalitet og Evaluering en liste til opgørelse af de uddannelsesfaglige medarbejderes formelle kompetencer. Krav til uddannelsens kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter en vurdering af det formelle kompetenceniveau hos de uddannelsesfaglige medarbejdere. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at kravet til de uddannelsesfaglige medarbejderes kompetenceniveau er opfyldt. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. 6 BEK nr 1521 af 16/12/2013 (LEP-bekendtgørelsen)

22 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 22 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter Kvalitetsområdet Kvalitet i studieaktiviteter omfatter UCL s sikring af, at studieaktiviteterne understøtter den tilsigtede læring. Kvalitetsarbejdet omfatter systematiske studenterrettede evalueringer af kvalitet i alle teoretiske og praksisbaserede studieaktiviteter samt løbende justeringer af studieaktiviteterne på baggrund heraf. UCL monitorerer status og udvikling i studieintensitet og karaktergivning samt sikrer udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer. Kvalitetsområdet Kvalitet i studieaktiviteter omfatter i alt fem kvalitetskriterier. V. Kvalitet i Studieaktiviteter Kvalitetskriterium UCL-relevans 5.1 De studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Grund- og efteruddannelser 5.2 De studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Grunduddannelser 5.3 Høj studieintensitet målt i timer og trivsel Grunduddannelser 5.4 Karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Grund- og efteruddannelser 5.5 Undervisernes pædagogiske kompetencer Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Det er centralt for enhver uddannelsesinstitution, at undervisningens indhold og tilrettelæggelse understøtter de studerendes læring, og at de studerende selv oplever, at de opnår et tilfredsstillende læringsudbytte. UCL s uddannelser evaluerer de studerendes oplevelse af læringsaktiviteternes indhold og tilrettelæggelse i forhold til alle undervisningsmoduler med fokus på: Læringsudbytte. Fagligt niveau. Arbejdsformer. Målepunkt De studerendes oplevelse af kvalitet i teoretisk undervisning. Mindst 75 % af de studerendes svar angiver en positiv vurdering af studieaktiviteterne på spørgsmålene om: a) læringsudbytte, b) fagligt niveau og c) arbejdsformer. Kvalitet og Evaluering udvikler de fælles evalueringer af undervisningsforløb og koordinerer den administrative stabsunderstøttelse af uddannelsernes evalueringsarbejde. For kvalitetskriterium 5.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen.

23 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 23 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter gennemførelse af studenterevalueringer af alle uddannelsesmoduler. UCL s procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb benyttes. Grunduddannelserne udarbejder en samlet plan for modulevalueringer, som viser, at alle moduler evalueres efter den fælles procedure over en 3-årig periode (evalueringsform ift. øvrige moduler fastlægges af uddannelsen selv). Både grund- og efteruddannelser udarbejder en beskrivelse af evalueringspraksis for alle uddannelsesmoduler omfattende: årshjul, evalueringsplan, procedure, ansvar og opfølgning på evalueringsresultater. Se hhv. evalueringspraksis for grunddannelser og evalueringsprocedure for efteruddannelser. Beskrivelsen af uddannelsens evalueringspraksis skal være tilgængelig i TeamShare i en form, der er godkendt af uddannelsesområdets vicedirektør. Det er uddannelseschefen ansvar, at indgå i løbende dialog med relevante uddannelsesfaglige medarbejdere for at vurdere om konkrete evalueringsresultater giver anledning til justering af moduler/ studieaktiviteter. Dette gælder både ift. resultater af evalueringer efter den fælles UCL-procedure og ift. de evalueringer, hvor uddannelsen selv har fastlagt evalueringsformen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering uddannelsernes formidling af evalueringsresultater og opfølgningstiltag til de studerende. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Det er centralt for en professionsuddannelse, at de studerende oplever de praktiske uddannelseselementer som elementer, der bidrager til et højt læringsudbytte og understøtter de samlede læringsmål. UCL evaluerer og justerer løbende de praksisbaserede studieaktiviteter i dialog med kliniske uddannelsessteder/praktiksteder og med fokus på de studerendes oplevelse af, om læringsudbyttet er opnået og af, om muligheden for at læring har været til stede. Målepunkt de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter. Mindst 75 % af de studerende vurderer, at de har opnået det forventede læringsudbytte. UCL har fælles koncepter for evaluering af praksisbaserede studieaktiviteter på henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser.

24 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 24 De fælles koncepter er p.t. under udarbejdelse. Aktive links til de endelige dokumenter kommer i november For kvalitetskriterium 5.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter løbende evaluering af, at de kliniske uddannelsessteder/praktikstederne har den rette kvalitet som uddannelsessteder. Uddannelsen skal desuden udarbejde: Redegørelse for procedurer for samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder, herunder mødeafholdelse, fordeling af studerende på praktiksteder og for drøftelse af og opfølgning på evalueringsresultater. Det er uddannelseschefens ansvar løbende og i dialog med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder at vurdere, om konkrete evalueringsresultater bør give anledning til justeringer. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering uddannelsernes redegørelser for procedurer for samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel UCL s uddannelser er tilrettelagt som fuldtidsstudier, hvor de studerendes læringsudbytte blandt andet sikres gennem høj studieintensitet. UCL monitorerer studieintensiteten ved brug af undersøgelsesredskabet Stud_PULS, der omfatter spørgsmål om de studerendes arbejdsindsats opgjort i timer og deres oplevelse af at blive fagligt og personligt udfordret gennem deres studium. Målepunkt studieintensitet opgjort i arbejdstid: 2015: 65 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. 2016: 70 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. 2017: 75 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. Målepunkt intensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen Stud_PULS: 2015: Minimum for hvert af uddannelsens udbudssteder: 80 % af de studerende oplever høj studieintensitet. 2016: Minimum for hvert af uddannelsens udbudssteder: 85 % af de studerende oplever høj studieintensitet. Det er de lokale Stud_PULS-koordinatorer for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver uddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser.

25 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 25 Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 7 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. For kvalitetskriterium 5.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Det er uddannelseschefens ansvar at holde sig orienteret om resultater af Stud_PULS-undersøgelser, herunder drøftelser ifb. m. tilbagemeldingssessioner. Det er også uddannelseschefens ansvar at sikre opfølgning på drøftelserne ved behov. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 5.4 karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Bacheloropgaver (grunduddannelserne) og afgangsopgaver (efteruddannelserne) er et centralt element i den studerendes dokumentation for læringsudbytte af et gennemført uddannelsesforløb. Samtidig er gennemsnittet af de karakterer, der bliver opnået ved den afsluttende eksamen, et målbart udtryk for kvalitet i studieaktiviteterne, som det er vigtigt for uddannelsesinstitutionen at monitorere. UCL har en målsætning om, at karakterniveauet ved den afsluttende eksamen har et fast og passende højt niveau. Målepunkt Gennemsnit for afgivne karakterer ved afsluttende eksamen. Uddannelsen og dens udbudssteder har et gennemsnit på mindst 7,0. For kvalitetskriterium 5.4 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 5.5 undervisernes pædagogiske kompetencer Undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer har stor betydning for de studerendes læringsudbytte. Lektorkvalificering via UCL s adjunktuddannelse er et kerneelement i UCL s sikring af, at alle undervisere har et solidt pædagogisk fundament og indsigt i aktuelle professionsdidaktiske problemstillinger. UCL s adjunktuddannelse bygger på regelsættet vedrørende lektorkvalificering for adjunkter med arbejdsopgaver inden for: 7 Af Metze Erhvervspsykologerne.

26 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 26 Grunduddannelse på mellemlange videregående uddannelser. Efter- og videreuddannelse. Opgaver med forskningstilknytning og udviklingsprojekter. Tværgående Uddannelsesudvikling er ansvarlig for administration, afvikling og kvalitetsudvikling af UCL s adjunktuddannelsesprogram. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Sikring af at alle adjunkter er tilknyttet UCL s adjunktuddannelsesprogram, og at de har en individuel adjunktplan. Beskrivelse og implementering af uddannelsens samlede kompetenceudviklingsindsats. Godkendes af uddannelsesområdets vicedirektør min. hvert 3. år. Det er uddannelseschefens ansvar at sikre, at de individuelle planer for uddannelsens adjunkter følges, og at planen for den samlede kompetenceudviklingsindsats drøftes og revurderes min. 2 gange årligt. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at alle uddannelsens adjunkter har en adjunktplan, og at uddannelsen har en plan for implementering af den samlede kompetenceudviklingsindsats. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

27 Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse 27 Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse Området for Professionskompetence og professionsudøvelse omfatter UCL s sikring af, at (grund) uddannelserne er samfundsrelevante og løbende udvikler sig i dialog med arbejdsmarkedet gennem systematisk aftager- og dimittenddialog. Kvalitetssikringen omfatter fælles undersøgelser blandt aftagere og dimittender efterfulgt af dialog med aftagerpaneler samt løbende nøgletalsbaseret monitorering af dimittendernes ledighedsgrad. Der er tre kriterier knyttet til UCL s kvalitetssikring på området for Professionskompetence og professionsudøvelse. VI. Professionskompetence og professionsudøvelse Kvalitetskriterium UCL-relevans 6.1 Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Grund- og efteruddannelser 6.2 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Grund- og efteruddannelser 6.3 Ledighed Grunduddannelser Kvalitetskriterium 6.1 aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Det er centralt for vurderingen af uddannelseskvaliteten, at de professionelle aftagere oplever, at UCL s dimittender bidrager med faglige kompetencer, der svarer til professionens behov. UCL undersøger aftagernes vurderinger af dimittendernes kompetencer hvert 2. år og følger undersøgelserne op med systematisk aftagerdialog om resultater. Målepunkt for UCL s grunduddannelser: Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer. Andel positive svar: 2015: Borgerrettet opgaveløsning: 60 % Tværprofessionelt samarbejde: 60 % Forståelse for virksomhedens rammer (policy-forståelse): 50 % Innovative kompetencer: 50 % Behersker teknologier: 50 % 2017: Borgerrettet opgaveløsning: 70 % Tværprofessionelt samarbejde: 70 % Forståelse for virksomhedens rammer (policy-forståelse): 60 % Innovative kompetencer: 60 % Behersker teknologier: 60 % Målepunkt for UCL s efteruddannelser: Mindst 75 % svarer tilfredsstillende grad eller derover på spørgsmålet om efteruddannedes kompetencer er relevante for den professionelle funktion, de udfører.

Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2017 2. september 2017 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 3 Skema til dokumentation af uddannelsernes

Læs mere

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde SIDST RETTET 28. 11 2016 Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2016 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 4 Skema til dokumentation af

Læs mere

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde SIDST RETTET 31.5 2018 Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

1. Måltal i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles kvalitetssystem

1. Måltal i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles kvalitetssystem Notat Afdeling/enhed Kvalitetsafdelingen Oprettelsesdato 07-sept-2018 Udarbejdet af ULSA Journalnummer Dokumentnavn Måltal i Kvalitetssystem 2019-2020 Dokumentnummer 1. Måltal i UCL Erhvervsakademi og

Læs mere

Kvalitetshåndbogen 2015

Kvalitetshåndbogen 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kvalitetshåndbogen 2015 UCL s kvalitetssystem for uddannelse Godkendt august 2015 1. PRÆSENTATION... 4 LOVGRUNDLAG... 5 2. ORGANISERING OG FORANKRING AF KVALITETSARBEJDET...

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Helhedsvurdering. Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

Helhedsvurdering. Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser 2.5.2017 Helhedsvurdering Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...

Læs mere

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse 26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.

Læs mere

Retningslinje for fælles evaluering

Retningslinje for fælles evaluering 8.2.2017 Retningslinje for fælles evaluering Teoretiske studieaktiviteter Indhold 1. Formål... 2 1.1 Definition af Teoretiske studieaktiviteter... 2 2. Procedure for fælles evaluering... 2 2.1 Ansvar og

Læs mere

02. JUNI Censorrapporter. Retningslinjer for behandling af censorrapporter

02. JUNI Censorrapporter. Retningslinjer for behandling af censorrapporter 02. JUNI 2017 Censorrapporter Retningslinjer for behandling af censorrapporter Indhold 1. Formål... 3 1.1 Rapporter... 3 2. Regelgrundlag... 3 3. Mål... 3 4. Fælles procedure for løbende rapporter... 4

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Uddannelsesberetning Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning

Uddannelsesberetning Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning Uddannelsesberetning 2016 Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)...

Læs mere

Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser 20.03.2018 Helhedsvurdering Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...

Læs mere

Skriftlig evalueringspraksis

Skriftlig evalueringspraksis Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold 1. Manglende målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner

Læs mere

Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb

Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb De studerende evaluerer jf. kvalitetshåndbogens kriterium 5.1 alle de teoretiske undervisningsforløb. Den fælles UCL-metode benyttes, så

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Uddannelsesberetning 2017 Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner

Læs mere

Uddannelsesberetning Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration

Uddannelsesberetning Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration Uddannelsesberetning 2016 Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold 1. Manglende målopfyldelse... 4 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 4 1.2 Uddannelsens rammer og

Læs mere

Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle

Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle UDARBEJDET I 2017 Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 Ansvarlig uddannelseschef: Lenna Vogn Petersen Version: 09-08-2017 11:45:00 1. Helhedsvurdering

Læs mere

SIDST RETTET 18. SEPTEMBER Retningslinje for evaluering af teoretiske studieaktiviteter

SIDST RETTET 18. SEPTEMBER Retningslinje for evaluering af teoretiske studieaktiviteter SIDST RETTET 18. SEPTEMBER 2018 Retningslinje for evaluering af teoretiske studieaktiviteter Godkendt i Professionshøjskoleledelsen d. xx.xx.2017 Indhold 1. Formål... 3 2. Procedure for evaluering... 3

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Beskæftigelse

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Beskæftigelse Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Beskæftigelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)...

Læs mere

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 TS:

Læs mere

Læreruddannelsen på Fyn

Læreruddannelsen på Fyn UDARBEJDET I 2017 Læreruddannelsen på Fyn Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 Ansvarlig uddannelseschef: Anders Nørgaard Version: 11-08-2017 13:00:00 1. Helhedsvurdering Helhedsvurderingen

Læs mere

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, der understøtter de studerendes trivsel,

Læs mere

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed Februar 2019 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Læs mere

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Uddannelsesberetning 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Indhold 1. Manglende målopfyldese... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Frafald efter 2. semester (2.3.1)... 3 2. Prioritering

Læs mere

2.3 Kvalitetspraksis frafald og gennemførelse

2.3 Kvalitetspraksis frafald og gennemførelse Samlet procedurebeskrivelse for frafald og gennemførelse ved Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling. Forklaring af kvalitetskriterium Uddannelserne arbejder kontinuerligt på at forebygge studerendes

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling: Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium

Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling: Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling: Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø,

Læs mere

Uddannelsesberetning Socialfaglig Diplomuddannelse

Uddannelsesberetning Socialfaglig Diplomuddannelse Uddannelsesberetning 2017 Socialfaglig Diplomuddannelse Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3

Læs mere

Evaluering af hele uddannelser

Evaluering af hele uddannelser 4. UDGAVE 26.5.2017 Evaluering af hele uddannelser Retningslinje for redegørelse og proces Indhold 1. Baggrund... 3 2. Evaluering af hele uddannelser... 3 2.1 Evalueringens genstandsfelt... 3 2.2 Eksternt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed September 2018 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Læs mere

Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering

Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering SIDST RETTET MARTS 2015 Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering Studieadministrationen Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering - Kobling til data fra trivselsundersøgelsen stud_puls Indhold

Læs mere

Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering

Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering SIDST RETTET MARTS 2015 Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering Studieadministrationen Retningslinje for undervisningsmiljøvurdering - Kobling til data fra trivselsundersøgelsen stud_puls Indhold

Læs mere

Uddannelsesberetning Undervisningsfag

Uddannelsesberetning Undervisningsfag Uddannelsesberetning 2016 Undervisningsfag Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)... 4 1.4

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

GODKENDT AF VICEDIREKTØR. Helhedsvurdering. Professionsuddannelse i offentlig administration

GODKENDT AF VICEDIREKTØR. Helhedsvurdering. Professionsuddannelse i offentlig administration GODKENDT AF VICEDIREKTØR Helhedsvurdering Professionsuddannelse i offentlig administration Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Forår og efterår... 3 1.3 Opfølgning... 4 2. Ansvar og opgaver...

Læs mere

Evaluering af teoretiske moduler

Evaluering af teoretiske moduler Evalueringspraksis for Pædagoguddannelsen i UCL alle tre udbudssteder Evalueringspraksis for vores udbud af pædagoguddannelsen beskriver, hvordan vi evaluerer uddannelsens moduler. Evalueringspraksis beskriver

Læs mere

Uddannelseskvalitet i 2017

Uddannelseskvalitet i 2017 DATAGRUNDLAG FOR AFRAPPORTERING 2017 Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet, Strategi og Analyse Oprettelsesdato 05. februar 2018 Udarbejdet af atlu Journalnummer 0200-171-2018 Dokumentnavn Datagrundlag

Læs mere

Institutionsberetning 2015

Institutionsberetning 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Institutionsberetning 2015 Uddannelsesfaglig kvalitet Godkendt af bestyrelsen 4. oktober 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling Kvalitet og evaluering Indhold Introduktion til

Læs mere

Skriftlig evalueringspraksis

Skriftlig evalueringspraksis Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler/semestre evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres,

Læs mere

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen UCL Kvalitetsgruppe Mødedato 12. september 2017 Starttidspunkt 09:00 Sluttidspunkt 10:30 Afdeling/enhed Tværgående Uddannelsesudvikling Dokumentnavn Dokumentnummer Arbejdsområde Referent ULRM Dagsorden

Læs mere

Koncept for fælles aftagerundersøgelse

Koncept for fælles aftagerundersøgelse Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere

Læs mere

Adjunktprogrammet i UCL

Adjunktprogrammet i UCL Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017 Indholdsfortegnelse Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017... 1 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktionsdag... 4 3.2 Kursusdage... 4

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg UDARBEJDET I 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 Ansvarlig uddannelseschef: Britta Bang Larsen Version: 29-06-2017 09:16:51 1. Helhedsvurdering

Læs mere

Uddannelsesberetning Radiografuddannelsen

Uddannelsesberetning Radiografuddannelsen Uddannelsesberetning 2015 Radiografuddannelsen Indhold 1. Manglende målopfyldelse... 3 1.1 Grænsekvotient for kvote 1 optaget (1.2.1)... 3 1.2 Udgående mobilitet (2.2.1)... 3 1.3 Frafald efter 2. semester

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Modul- og semesterbeskrivelser

Modul- og semesterbeskrivelser Modul- og semesterbeskrivelser Retningslinje til uddannelserne Afdeling for Kvalitet 15.11.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold

Læs mere

UCL s kvalitetssystem

UCL s kvalitetssystem UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 6.6. 2018 UCL s kvalitetssystem Kvalitetsarbejdets formål, processer og organisering Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Kvalitetsarbejdets formål og omfang... 3 1.2 Lovgrundlag,

Læs mere

Uddannelsesberetning Den pædagogiske Diplomuddannelse

Uddannelsesberetning Den pædagogiske Diplomuddannelse Uddannelsesberetning 2016 Den pædagogiske Diplomuddannelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Retningslinje for sikring af uddannelsens vidensgrundlag

Retningslinje for sikring af uddannelsens vidensgrundlag SIDST RETTET 23.11.16 Retningslinje for sikring af uddannelsens vidensgrundlag Kvalitet & Evaluering Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Viden og vidensaktiviteter... 3 Metode 3 Ansvar og opgaver... 4 Tidsplan

Læs mere

Plan for gennemførelse Informationsmateriale

Plan for gennemførelse Informationsmateriale 1 UCL, Læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Kvalitetspraksis for Stud Puls. Oktober 2013 Kvalitetspraksis for Stud Puls på læreruddannelsen i UCL, oktober 2013 Generelt om gennemførelse af Stud Puls Beskrivelse

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

14. JUNI Områdeberetning Området for Pædagogik & Samfund. Vicedirektør Charlotte Høy Worm

14. JUNI Områdeberetning Området for Pædagogik & Samfund. Vicedirektør Charlotte Høy Worm 14. JUNI 2017 Områdeberetning 2016 Området for Pædagogik & Samfund Vicedirektør Charlotte Høy Worm Indhold 1. Helhedsvurdering... 3 1.1 Rekruttering og optag... 3 1.2 Planlægning og gennemførelse af uddannelse...

Læs mere

Pædagoguddannelsen på Fyn

Pædagoguddannelsen på Fyn UDARBEJDET I 2017 Pædagoguddannelsen på Fyn Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 Ansvarlig uddannelseschef: Anders Nørgaard Version: 08-08-2017 16:39:52 1. Helhedsvurdering Helhedsvurderingen

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle UDARBEJDET I 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 [Dobbeltklik > vælg billede] Ansvarlig uddannelseschef: Britta Bang Larsen Version: 20-03-2017

Læs mere

Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag

Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag For at sikre at studieaktiviteternes indhold er baseret på ny og relevant viden er uddannelserne tilknyttet faglige miljøer, jævnfør kriterium 4.1

Læs mere

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link). Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktions dag... 4 3.2 Kursusdage... 4 3.3... 5 3.4 Årshjul for kursusdage og workshops... 6 3.4.1 Kursusdage...

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling Afdeling/enhed UCL Pædagoguddannelsen i Jelling Oprettelsesdato 09. september 2014 Udarbejdet af ELWA Dokumentnavn 141104 Evalueringsplan for studieaktiviteter K 5-6-7 Redigeret 10-04- 2015 Evaluering

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg Ultimo 2014 er der gennemført

Læs mere

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016 Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Uddannelsesberetning 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Indhold 1. Manglende målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 En velfungerende uddannelsesinstitution (2.1.1)...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i afdeling for Forskning og Innovation

Kvalitetsarbejdet i afdeling for Forskning og Innovation Kvalitetsarbejdet i afdeling for Forskning og Innovation Det overordnede mål for afdeling for Forskning og Innovations (i det følgende forkortet som F&I) kvalitetsarbejde er at sikre professionel kvalitet

Læs mere

Afrapportering Kvalitetsområdet

Afrapportering Kvalitetsområdet KVALITET Afrapportering Kvalitetsområdet 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Britta Bang og Birgitte Hansen Marts 2016 Indhold 1. Sidste års indsatsområder... 3 1.1 Bedre gennemførelse på modulerne 5-14:

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering

Læs mere

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering

Læs mere

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af

Læs mere

Manual for afvikling af stud_puls gældende fra E16

Manual for afvikling af stud_puls gældende fra E16 1 Manual for afvikling af stud_puls gældende fra E16 (rev. 10.05.16 af Lenda Ballum og Alice Petersen alpe@ucl.dk) Indhold 1. Kort opsummering af et stud_puls forløb... 2 2. Oversigt over forløbet... 2

Læs mere

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2014 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Integration af den nationale studenterundersøgelse, LEARN, i UCL s kvalitetssystem

Integration af den nationale studenterundersøgelse, LEARN, i UCL s kvalitetssystem Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Tværgående Uddannelsesudvikling 15-aug-2018 Udarbejdet af USA Journalnummer Dokumentnavn Integration af LEARN Dokumentnummer Integration af den nationale studenterundersøgelse,

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Fælles dimittendundersøgelse

Fælles dimittendundersøgelse Fælles dimittendundersøgelse Grunduddannelserne undersøger dimittendernes vurdering af deres uddannelses relevans, jf. kvalitetskriterium 6.2. Enheden for Kvalitet & Evaluering koordinerer undersøgelsen

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.

Læs mere

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

UCSJ Kvalitet. Januar 2015 Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...

Læs mere