Bilag [SEKUNDÆRT BILAG] Aftagerundersøgelse på Metropols grunduddannelser 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag [SEKUNDÆRT BILAG] Aftagerundersøgelse på Metropols grunduddannelser 2015"

Transkript

1 Aftagerundersøgelse på Metropols grunduddannelser 2015

2 Kolofon Dato 22. marts 2016 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup, studentermedhjælp Professionshøjskolen Metropol Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Tagensvej København N 2

3 Indhold Indledning 4 Læsevejledning 5 Kapitel 1. Opsummering af undersøgelsens hovedresultater 6 Kapitel 2. Gennemførsel af undersøgelsen 10 Kapitel 3. Aftagernes arbejdsplads 11 Kapitel 4. Afgørende faktorer i ansættelsessituationen 13 Kapitel 5. Bidrag med nytænkning og udvikling på arbejdspladsen Bidrag inden for det faglige felt Bidrag inden for organisering af arbejdet 19 Kapitel 6. Den overordnede relevans af dimittendernes kompetencer 22 Kapitel 7. Kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau Prioritering af de vigtigste kompetencer 28 Kapitel 8. Andre vigtige kompetencer for nyuddannede 30 Kapitel 9. Dét bør have højere prioritet i uddannelserne på Metropol 33 Kapitel 10. Dét er der brug for på arbejdspladserne om fem år 37 Kapitel 11. Appendiks 41 3

4 Indledning Aftagerundersøgelsen er en del af Metropols arbejde med at sikre høj kvalitet og relevans på de enkelte professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser - og på Professionshøjskolen Metropol som helhed. Metropol har som strategimål at uddanne stærke studerende, som træner og øver sig, så de efter dimission er arbejdsparate og klar til at medskabe og forny deres profession 1. At uddanne stærke professionsudøvere forudsætter en løbende indsamling af viden om tendenser i de beskæftigelsesområder, som Metropol uddanner til. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber i denne videnindsamling og kontakt til beskæftigelsesområderne. Aftagerundersøgelsen bliver gennemført hvert tredje år, og Metropol har gennemført undersøgelsen siden Undersøgelsen suppleres af Metropols dimittendundersøgelse, som giver viden om uddannelsernes relevans fra dimittendernes perspektiv. Dimittendundersøgelsen har Metropol gennemført siden Kort om aftagerundersøgelsen i 2015 Aftagerundersøgelsen er besvaret af 319 aftagere fordelt på 16 af Metropols grunduddannelser 2. Målgruppen for undersøgelsen var aftagere, som havde ansat nyuddannede som var dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år. Aftagerne i undersøgelsen har tilsammen ansat dimittender, der er dimitteret i perioden forår/sommer 2013 forår/sommer Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 28 % af den samlede dimittendpopulation (se appendiks for en uddybende beskrivelse). Denne rapport indeholder en tværgående analyse af hovedtendenserne på tværs af Metropols grunduddannelser. Resultater fra aftagerundersøgelsen i 2015 bliver løbende sammenlignet med resultater fra aftagerundersøgelsen i 2010 og 2012 med det formål at tydeliggøre, hvor der har været en udvikling i aftagernes vurdering af dimittenderne. Udover denne rapport er der udarbejdet uddannelsesspecifikke rapporter for de enkelte uddannelser. Resultaterne bliver inddraget i uddannelsernes handleplansarbejde, hvor de indgår i uddannelsernes analyser på lige fod med resultater fra undervisningsevaluering, strategiopfølgning, input fra uddannelsesudvalg mv. De uddannelsesspecifikke rapporter kan findes på Metropols hjemmeside under de enkelte uddannelser. 1 Læs mere om Metropols strategi 2020 på 2 Professionsbacheloruddannelsen i Natur- og Kulturformidling var ikke med i aftagerundersøgelsen i 2015, da uddannelsen havde opstart i 2014 og derfor ikke har uddannet dimittender endnu. 3 Med undtagelse af Professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health, hvis målgruppe var aftagere med ansatte, som var dimitteret inden for de seneste tre år. 4

5 Læsevejledning Rapporten er inddelt i 11 kapitler. Kapitel 4 til 10 (med undtagelse af kapitel 8) præsenterer aftagernes vurdering af dimittenderne inden for seks fokusområder, som aftagerundersøgelsen er bygget op omkring. Fokusområderne fremgår af konceptet for undersøgelsen, som kan findes på Metropols hjemmeside 4. Der er også en beskrivelse af hvert fokusområde i indledningen af kapitlerne. Kapitel 1: Opsummering af undersøgelsens hovedresultater Kapitel 2: Gennemførsel af undersøgelsen Kapitel 3: Aftagernes arbejdsplads Kapitel 4: Afgørende faktorer i ansættelsessituationen Kapitel 5: Bidrag med nytænkning og udvikling på arbejdspladsen Kapitel 6: Den overordnede relevans af dimittendernes kompetencer Kapitel 7: Kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau Kapitel 8: Andre vigtige kompetencer for nyuddannede Kapitel 9: Dét bør have højere prioritet i uddannelserne på Metropol Kapitel 10: Dét er der brug for på arbejdspladserne om fem år Kapitel 11: Appendiks Godt at vide inden læsning af rapporten: Ved ikke -besvarelser er sorteret fra, hvorfor antal besvarelser (n=) varierer mellem figurer i rapporten PB anvendes som forkortelse for professionsbacheloruddannelse 4 5

6 Kapitel 1. Opsummering af undersøgelsens hovedresultater Dette afsnit rummer en kort opsummering af hovedresultater fra 2015-undersøgelsen. Der bliver løbende sammenlignet med resultater fra tidligere aftagerundersøgelser. De nyuddannedes personlige egenskaber har afgørende betydning i ansættelsessituationen 95 % af aftagerne svarer, at de nyuddannedes personlige egenskaber (fx modenhed, ansvarsbevidsthed, selvstændighed og evne til refleksion mv.) var afgørende ved ansættelse af Metropols dimittender. 50 % angav faglighed inden for professionen, mens ca. 40 % angav både praktisk erfaring inden for arbejdsfeltet og kendskab til dimittenden gennem praktik/klinik som afgørende. I 2012 var det overvejende personlige og faglige kompetencer, som var udslagsgivende, mens det i 2010 var personlige kompetencer og kendskab til dimittenden. De nyuddannede bidrager med nytænkning og udvikling inden for deres faglige felt og inden for organisering af arbejdet - om end kun i nogen grad 18 % vurderer, at de nyuddannede "i høj grad" bidrager med nytænkning og udvikling inden for det faglige område, mens 44 % vurderer, at de i nogen grad gør. Billedet er stort set det samme i % af aftagerne vurderer, at dimittenderne i høj grad bidrager til nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet, mens 35 % svarer i nogen grad. Mønstret er stort set det samme i Der er fremgang siden 2010, hvor 6 % svarede i høj grad og 25 % i nogen grad. Andelen af aftagere, som finder de nyuddannedes kompetencer relevante, er øget 38 % af aftagerne vurderer, at dimittendernes kompetencer "i høj grad" er relevante. Andelen er øget i forhold til 2012-undersøgelsen, men stadig et niveau under resultaterne fra 2010, hvor andelen var oppe på 46 %. Relevansen af de nyuddannedes kompetencer blev endvidere undersøgt ved at få aftagerne til at vurdere henholdsvis vigtigheden af de nyuddannedes kompetencer og deres niveau inden for kompetencerne. Den overordnede tendens på tværs af uddannelserne er, at aftagerne vurderer kompetencerne vigtige og dimittendernes niveau som over middel. Som regel bliver niveauet vurderet højest inden for en eller flere af de vigtigste kompetencer men ikke inden for alle de vigtigste kompetencer. Nogle gange er 5 I 2012 vurderede 18 % af aftagerne, at de nyuddannede "i høj grad" bidrog med nytænkning og udvikling inden for det faglige felt, mens 46 % svarede, at de i nogen grad bidrog. 6

7 der altså sammenhæng mellem de vigtigste kompetencer og det højeste niveau, men ikke altid 6. Praktiske færdigheder og praktisk erfaring bør have højere prioritet i Metropols grunduddannelser I både 2015 og 2012 bliver praktiske færdigheder og praktisk/klinisk erfaring inden for professionsområdet hyppigst nævnt som det, der bør have højere prioritet i uddannelserne. I 2010 var der også fokus på praktiske færdigheder. I fremtiden vil der være brug for dimittender med praktiske færdigheder og personlige egenskaber på arbejdspladsen I 2015 nævner aftagerne 282 gange, at der bliver brug for dimittender, som mestrer praktiske færdigheder (der nævnes både varianter af fagspecifikke og mere generelle færdigheder). Aftagerne vurderer også, at der bliver brug for dimittender med personlige egenskaber som fx gode samarbejdsevner (både inden for egen profession og tværfagligt), evnen til at indgå socialt på en arbejdsplads og fleksibilitet m. fl. Sammenlignet med forrige undersøgelser, er der i 2015 større fokus på praktiske færdigheder og samarbejdsevner. En opsamling af hovedresultater fra undersøgelserne i 2010, 2012 og 2015 fremgår af tabel 1a og 1b. Væsentlige ændringer mellem 2015 og de forrige år er også beskrevet i tabellerne. 6 Til konklusionen om sammenhæng mellem vigtighed og niveau var der to variable at vælge for vigtighed. Her er variablen Hvor vigtige vurderer du nedenstående kompetencer er for, at de nyuddannede kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde? anvendt i stedet for hvilke 3 af de nævnte kompetencer er de vigtigste (i prioriteret rækkefølge)?. 7

8 Tabel 1a: Væsentlige mønstre og ændringer inden for fokusområderne i aftagerundersøgelsen , 2012 og 2015 Fokusområde 1: Begrundelse for ansættelse af dimittenden Kendskab til dimittenden og dennes kompetencer Personlige kompetencer Væsentlige ændringer Personlige kompetencer Faglige Kompetencer Personlige egenskaber Faglighed inden for professionen Ingen bemærkelsesværdig ændring Fokusområde 2: Dimittendernes bidrag til nytænkning og udvikling på arbejdspladserne Væsentlige ændringer Inden for det faglige felt: 18 % vurderer, at de nyuddannede "i høj grad" bidrager med faglig nytænkning og udvikling. 54 % svarer i nogen grad. Inden for organisering af arbejdet: 6 % vurderer, at de nyuddannede "i høj grad" bidrager til organisatorisk nytænkning og udvikling. 25 % svarer i nogen grad. Inden for det faglige felt: 18 % vurderer, at de nyuddannede "i høj grad" bidrager med faglig nytænkning og udvikling. 46 % svarer i nogen grad Inden for organisering af arbejdet: 8 % vurderer, at de nyuddannede "i høj grad" bidrager til organisatorisk nytænkning og udvikling. 37 % svarer i nogen grad Inden for det faglige felt: 18 % vurderer, at de nyuddannede "i høj grad" bidrager med faglig nytænkning og udvikling. 44 % vurderer i nogen grad Inden for organisering af arbejdet: 11 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannede i høj grad bidrager til organisatorisk nytænkning og udvikling. 35 % svarer i nogen grad Inden for det faglige felt: Andelen, der svarer i nogen grad, er faldet siden Fra 2012 til 2015 er der ingen bemærkelsesværdige ændringer. Inden for organisering af arbejdet: Andelen, der svarer i høj grad, er øget en smule over tid. Der er ingen bemærkelsesværdige ændringer siden Den største fremgang skete mellem 2010 og Fokusområde 3: Den overordnede relevans af dimittendernes kompetencer Væsentlige ændringer 46 % vurderer, at kompetencerne "i høj grad er relevante. 44 % svarer i nogen grad. 31 % vurderer, at kompetencerne "i høj grad" er relevante. 60 % svarer i nogen grad. 38 % vurderer, at kompetencerne "i høj grad" er relevante. 49 % svarer i nogen grad. Andelen, der svarer i høj grad relevante, er øget siden Andelen er dog mindre i 2015 end i

9 Tabel 1b: Væsentlige mønstre og ændringer inden for fokusområderne i aftagerundersøgelsen , 2012 og 2015 Fokusområde 4: Vigtighed og niveau i forhold til kompetencerne Den gennemsnitlige vurdering af vigtighed lå et sted mellem vigtig og meget vigtig for de fleste uddannelser 7 Den gennemsnitlige vurdering af niveau lå et sted mellem middel og højt for de fleste uddannelser Aftagerne vurderer generelt de nyuddannedes kompetencer som vigtige. Gennemsnitsvurderingen lå et sted mellem vigtig og meget vigtig for alle 10 uddannelser 8 Aftagerne vurderer generelt de nyuddannedes niveau som over middel. Gennemsnitsvurderingen lå et sted mellem middel og højt for 9 ud af 10 uddannelser Aftagerne vurderer generelt de nyuddannedes kompetencer som vigtige. Gennemsnitsvurderingen ligger et sted mellem vigtig og meget vigtig for 13 ud af 14 uddannelser 9 Aftagerne vurderer generelt de nyuddannedes niveau som over middel. Gennemsnitsvurderingen af ligger et sted mellem middel og højt for alle 14 uddannelser. Væsentlige ændringer Ingen bemærkelsesværdig ændring Fokusområde 5: Emner der evt. skal have højere prioritet i uddannelserne Væsentlige ændringer Praktiske færdigheder Praktiske færdigheder/praktisk erfaring Praktiske færdigheder og praktisk erfaring Ingen bemærkelsesværdig ændring Fokusområde 6: Fremtidige behov for kompetencer på arbejdspladserne Væsentlige ændringer Omstillingsparathed, fleksibilitet Høj faglig viden Høj faglighed/faglig viden Kommunikation Praktiske færdigheder Personlige egenskaber (samarbejdsevner, sociale kompetencer, fleksibilitet m. fl.) Viden Sammenlignet med forrige år, er der større fokus på praktiske færdigheder og samarbejdsevner i Denne konklusion baserer sig på en analyse af syv uddannelser med kvantitative undersøgelser. Bioanalytikeruddannelsen og ergoterapeutuddannelsen er ikke inkluderet i analysen, da de havde en anden svarskala. Professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health er ikke inkluderet, fordi undersøgelsen var kvalitativ uddannelser gennemførte kvantitative aftagerundersøgelser i Resten (fire uddannelser) gennemførte kvalitative undersøgelser og er ikke med i opgørelsen. 9 Professionsbachelor i Global Nutrition and Health og PB i laboratorie- eller procesteknologi er ikke talt med, fordi undersøgelserne havde under fem besvarelser. 9

10 Kapitel 2. Gennemførsel af undersøgelsen Metropol gennemførte i 2015 aftagerundersøgelser for 16 af Metropols grunduddannelser og en undersøgelse for sygeplejerskeuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen. Dataindsamlingen på tværs af uddannelser er gennemført i perioden 29. februar juni Der er ikke foretaget en aftagerundersøgelse for professionsbacheloruddannelsen i Natur- og Kulturformidling, da uddannelsen er forholdsvis ny, og derfor ingen dimittender har endnu. Metropol vil i foråret 2016 gennemføre en aftagerundersøgelse for professionsbacheloruddannelsen i kristendom, kultur og kommunikation, som hører under UC Diakonissestiftelsen. Denne uddannelse har kun dimission en gang om året, hvorfor Metropol afventer et tilstrækkeligt dimittendgrundlag at basere aftagerundersøgelsen på. Antal besvarelser og dataindsamlingsmetoder 556 arbejdspladser blev kontaktet i dataindsamlingsperioden, hvoraf 319 besvarede undersøgelsen. Der er indsamlet data via elektroniske spørgeskemaer for alle uddannelser på nær professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health og sygeplejerskeuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen. Disse to undersøgelser var baseret på kvalitative interviews. Uddannelser, som har under fem aftagerbesvarelser i deres undersøgelse, vil ikke blive sammenlignet med andre uddannelser i denne rapport, da datagrundlaget vurderes for spinkelt til kvantitativ sammenligning. Det gælder professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health og professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- eller procesteknologi 10. For at læse resultaterne af disse uddannelsers undersøgelser henvises der til Metropols hjemmeside En beskrivelse af antal besvarelser i de enkelte uddannelsers undersøgelser og deres dataindsamlingsmetoder fremgår af kapitel 11 (appendiks). Antal dimittender ansat af aftagerne De 319 aftagere som deltog i 2015 har tilsammen ansat nyuddannede fra Metropol, som er dimitteret i perioden forår/sommer 2013 forår/sommer Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 28 % af den samlede dimittendpopulation fra Metropol. En beskrivelse af estimeringsmetoden fremgår af kapitel 11 (appendiks). 10 Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- eller procesteknologi er medregnet i de tværgående opgørelser, da uddannelsen havde en kvantitativ undersøgelse. 11 Med undtagelse af professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health, hvis målgruppe var aftagere med ansatte, som var dimitteret inden for de seneste tre år. 10

11 Kapitel 3. Aftagernes arbejdsplads Hovedparten af aftagerne kommer fra den offentlige sektor. De er primært fra regionale og kommunale arbejdspladser, jf. figur 1. Figur 1: Aftagernes arbejdsplads (n=316) Privat arbejdsplads (n=51) 16% Statslig arbejdsplads (n=16) 5% Kommunal arbejdsplads (n=117) 37% Regional arbejdsplads (n=123) 39% Frivillig organisation/ngo (n=3) 1% Andet, uddyb venligst (n=6) 2% 11

12 Aftagernes arbejdsplads, fordelt på uddannelse Som beskrevet ovenfor, befinder undersøgelsens aftagere sig primært i den offentlige sektor. For enkelte uddannelser er hovedvægten af aftagerne fra den private sektor, jf. figur 2. Det gælder administrationsøkonomiuddannelsen, ernæring og sundhedsuddannelsen, laborantuddannelsen og procesteknologuddannelsen. Figur 2: Aftagernes arbejdsplads Administrationsøkonomi (n=5) 80% 20% Bioanalytiker (n=17) 100% Ergoterapeut (n=24) 4% 92% 4% Ernæring og sundhed (n=23) 57% 39% 4% Fysioterapeut (n=32) 9% 84% 6% Jordemoder (n=6) 100% Katastrofe- og risikomanagement (n=8) 25% 63% 13% Laborant (n=17) 82% 18% Lærer (n=19) 5% 89% 5% PB i offentlig administration (n=5) 20% 60% 20% Procesteknologi (n=6) 83% 17% Radiograf (n=13) 100% Socialrådgiver (n=66) 9% 89% 2% Sygeplejerske (n=72) 1% 98% 1% Privat arbejdsplads Offentlig arbejdsplads Frivillig organisation/ngo Andet Note: Offentlig arbejdsplads dækker over regionale, statslige og kommunale arbejdspladser. 12

13 Kapitel 4. Afgørende faktorer i ansættelsessituationen Et af undersøgelsens fokusområder er aftagernes begrundelse for ansættelse af dimittenden. Dette fokusområde belyses i dette afsnit. Metropol arbejder målrettet for at uddanne dimittender med relevante kompetencer for arbejdsmarkedet. For at undersøge nærmere, hvad aftagerne efterspørger af konkrete egenskaber/kompetencer, er de blevet bedt om at vælge mellem 1-3 faktorer, som var afgørende ved ansættelse af nyuddannede fra Metropol. Personlige egenskaber er den mest afgørende faktor 95 % af aftagerne angav personlige egenskaber som afgørende ved ansættelse af dimittender fra Metropol. Personlige egenskaber blev også fremhævet som en af de mest afgørende faktorer i aftagerundersøgelserne i 2012 og Personlige egenskaber defineres bredt som fx modenhed, passer ind i afdelingen/på arbejdspladsen, har lyst til at lære nyt, har gå på mod mv. 50 % af aftagere angav i øvrigt faglighed inden for professionen som afgørende, mens 40 % og 38 % henholdsvis angav praktisk erfaring inden for arbejdsfeltet, og at dimittenden havde været i praktik på arbejdspladsen. Undersøgelsen tegner således et billede af, at Metropols aftagere lægger vægt på dimittendernes personlige egenskaber - forstået bredt som fx modenhed, at passe ind på arbejdspladsen og initiativrighed. Aftagerne udvælger samtidig dimittender ud fra deres faglighed, praktiske erfaring og evt. ud fra kendskab til dimittenderne gennem praktik- /klinikophold. En mindre gruppe af aftagere fremhæver desuden kommunikative og sociale kompetencer, et relevant bachelorprojekt eller linjefag, viden inden for et specifikt arbejdsområde eller en særlig interesse for arbejdspladsens fagområde som afgørende i ansættelsessituationen. 13

14 Figur 3: Afgørende kompetencer/egenskaber ved ansættelse (n=316) Personlige egenskaber (fx modenhed, passer ind i afdelingen/på arbejdspladsen, har lyst til at lære nyt, har gå på mod mv.) 95% Praktisk erfaring indenfor arbejdsfeltet 40% Faglighed indenfor professionen 50% Tværfaglighed 13% Har været i praktik på arbejdspladsen 38% Andet, uddyb venligst 11% Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive mellem 1-3 svar. Der er 779 angivelser, fordelt på 316 aftagere. 14

15 Kapitel 5. Bidrag med nytænkning og udvikling på arbejdspladsen Et andet fokusområde i undersøgelsen er dimittendernes bidrag til nytænkning og udvikling på arbejdspladserne. Metropol har nemlig en ambition om at uddanne innovative dimittender, der kan være med til at medskabe og forny de professionsområder, som Metropol uddanner til. Aftagerne har både vurderet dimittendernes bidrag til arbejdets faglige felt og i forhold til organisering af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange, mv.). Ifølge aftagerne bidrager de nyuddannede mest inden for det faglige felt 18 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannede i høj grad bidrager med nytænkning inden for det faglige felt. Til sammenligning er det kun 11 %, der vurderer dette i forhold til organisering af arbejdet. En mulig forklaring af denne forskel er, at nyuddannede besidder nyeste faglige viden fra deres uddannelse, hvorimod organisatorisk forståelse og kendskab til arbejdspladsen tager længere tid for en nyansat dimittend at etablere. At kunne bidrage med nytænkning på det faglige plan ligger derfor mere til højrebenet for en nyuddannet end at nytænke og udvikle organisering af arbejdet. 100% Figur 4: Vurdering af nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling inden for hhv. det faglige felt og organisering af arbejdet 80% 60% 40% 44% 35% 34% 43% 20% 0% 18% 11% 12% 4% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det faglige felt (n=316) Organisering af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen) (n=312) Note: Katastrofe- og risikomanagementuddannelsen bad aftagerne om at vurdere to faglige felter henholdsvis risikoanalyse og beredskabsfaglige opgaver. Besvarelser af hvert felt er talt med i det samlede antal besvarelser på

16 5.1 Bidrag inden for det faglige felt I løbet af perioden er andelen, der vurderer, at dimittenderne i mindre grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for det faglige område vokset. Denne udvikling er primært fundet sted mellem 2010 og 2012, jf. figur % Figur 5: Aftagernes vurdering af de nyuddannedes bidrag med nytænkning til det faglige felt 2010, 2012 og % 60% 40% 54% 46% 44% 32% 34% 20% 0% 18% 18% 18% 20% 5% 4% 4% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Aftager 2010 (n=147) Aftager 2012 (n=268) Aftager 2015 (n=316) Note: Katastrofe- og risikomanagementuddannelsen bad aftagerne om at vurdere to faglige felter henholdsvis risikoanalyse og beredskabsfaglige opgaver. Besvarelser af hvert felt er talt med i det samlede antal besvarelser på

17 De nyuddannedes bidrag til faglig nytænkning i 2015, fordelt på uddannelse Aftagernes vurdering af, i hvor høj grad de nyuddannede bidrager med faglig nytænkning varierer på tværs af uddannelserne. På læreruddannelsen, ernæring- og sundhedsuddannelsen og jordemoderuddannelsen er det ca. en tredjedel aftagerne, der vurderer, at dimittenderne i høj grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for det faglige område. Blandt de uddannelser hvor 50 % eller flere af aftagerne har svaret, at dimittenderne i mindre grad eller slet ikke bidrager til faglig nytænkning er bioanalytikeruddannelsen, katastrofe-og risikomanageruddannelsen (risikoanalyse) og laborantuddannelsen. 17

18 Figur 6: De nyuddannedes bidrag til nytænkning og udvikling inden for det faglige felt Administrationsøkonom (n=5) 20% 40% 40% Bioanalytiker (n=17) 35% 59% 6% Ergoterapeut (n=23) 26% 48% 22% 4% Ernæring og sundhed (n= 22) 36% 32% 23% 9% Fysioterapeut (n=31) 16% 52% 29% 3% Jordemoder (n=6) 33% 67% KATRISK - Risikoanalyse (n=6) 50% 33% 17% KATRISK - Beredskabsfaglige opgaver(n=7) 29% 57% 14% Laborant (n=17) 6% 41% 53% Lærer (n=19) 42% 37% 21% Procesteknolog (n=6) 17% 50% 33% Radiograf (n=13) 23% 46% 23% 8% Socialrådgiver (n=65) 14% 43% 35% 8% Sygeplejerske (n=72) 15% 44% 38% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: KATRISK er en forkortelse af Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. PB i laboratorie- eller procesteknologi og PB i Offentlig Administration fremgår ikke af figuren, da begge uddannelser havde under fem besvarelser af spørgsmålet. 18

19 5.2 Bidrag inden for organisering af arbejdet I perioden er andelen af aftagere, der svarer i høj grad til at dimittenderne bidrager med nytænkning inden for organisering af arbejdet, øget en smule. Den største fremgang skete i perioden , hvor både andelen, der svarer i høj grad og i nogen grad voksede. Samlet set indikerer det, at Metropols dimittender siden 2010 er blevet bedre og bedre til at komme med forslag til ændringer af procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen. Figur 7: Aftagernes vurdering af de nyuddannedes bidrag med nytænkning til organisering af arbejdet 2010, 2012 og % 80% 60% 40% 20% 0% 49% 43% 37% 35% 40% 25% 20% 15% 6% 8% 11% 12% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Aftager 2010 (n=142) Aftager 2012 (n=270) Aftager 2015 (n=312) Note: I 2012 blev der spurgt til organisatorisk udvikling (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen) og i 2010 til organisationen. 19

20 Dimittendernes bidrag til organisatorisk nytænkning i 2015, fordelt på uddannelse Det varierer mellem uddannelser, i hvor høj grad aftagerne vurderer, at dimittenderne bidrager til nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet. Det fremgår af figur 8. Fire uddannelser markerer sig ved, at en stor gruppe af deres aftagere svarer, at dimittenderne i høj grad bidrager til organisatorisk udvikling. Uddannelserne er: Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Administrationsøkonomiuddannelsen Procesteknologuddannelsen Læreruddannelsen Og så er der den anden ende af spektret. Her markerer fire uddannelser sig ved, at størstedelen af deres aftagere (over 60 %) svarer, at dimittenderne i mindre grad eller slet ikke bidrager til organisatorisk nytænkning. De fire uddannelser er: Bioanalytikeruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen At der er stor variation i, hvordan aftagerne vurderer dimittender fra forskellige uddannelser kan hænge sammen med, at uddannelserne 1) uddanner dimittender med vidt forskellige kompetenceprofiler, 2) at de afsætter dimittender til meget forskellige professionsområder. Det kan ikke afvises, at nogle professioner (fx katastrofe- og risikomanagere) i højere grad uddannes til at optimere organisatoriske processer end fx en sygeplejerske, som finder ansættelse i sundhedsvæsnet, hvor faste rutiner og hierarkisk organisering begrænser nytænkning af procedurer og arbejdsgange. 20

21 Figur 8: De nyuddannedes bidrag til nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen) Administrationsøkonom (n=5) 40% 60% Bioanalytiker (n=17) 35% 47% 18% Ergoterapeut (n=23) 9% 35% 48% 9% Ernæring og sundhed (n= 24) 29% 29% 33% 8% Fysioterapeut (n=31) 16% 23% 48% 13% Jordemoder (n=6) 50% 50% Katestrofe- og risikomanagement (n=7) 43% 43% 14% Laborant (n=17) 6% 41% 53% Lærer (n=19) 32% 21% 32% 16% PB i offentlig administration (n=5) 80% 20% Procesteknolog (n=6) 33% 33% 33% Radiograf (n=12) 50% 33% 17% Socialrådgiver (n=65) 5% 32% 45% 18% Sygeplejerske (n=72) 3% 35% 50% 13% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Undersøgelsen for ernærings- og sundhedsuddannelsen var inddelt efter studieretninger. Antal besvarelser står som 24, selvom kun 23 aftagere deltog i undersøgelsen. Såfremt en aftager havde ansat dimittender fra flere studieretninger vurderede de det organisatoriske bidrag separat for hver studieretning, hvorfor antallet af besvarelser er mere end

22 Kapitel 6. Den overordnede relevans af dimittendernes kompetencer Et tredje fokusområde i undersøgelsen er belysningen af, om dimittendernes kompetencer overordnet set er relevante for de funktioner, de udfører. Andelen af aftagere, som finder de nyuddannedes kompetencer relevante, er øget 38 % af aftagerne vurderer, at dimittendernes kompetencer "i høj grad" er relevante for de funktioner, de udfører. Andelen er øget i forhold til 2012-undersøgelsen, men stadig et niveau under resultaterne fra 2010, hvor andelen var oppe på 46 %. 100% Figur 9: Vurdering af kompetencernes overordnede relevans 2010, 2012 og % 60% 40% 60% 49% 46% 44% 38% 31% 20% 0% 12% 8% 9% 1% 0% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2010 (n=141) 2012 (n=277) 2015 (n=315) 22

23 Aftagernes vurdering af kompetencernes relevans, fordelt på uddannelse Figur 10 viser aftagernes vurdering af kompetencernes relevans, fordelt på de enkelte uddannelser. Tre uddannelser skiller sig ud ved, at en stor gruppe af aftagere (over 60 %) vurderer, at dimittendernes kompetencer i høj grad er relevante. Det drejer sig om: Jordemoderuddannelsen Læreruddannelsen Procesteknologuddannelsen For en række uddannelser er det kun en mindre gruppe aftagere (under 30 %), der angiver, at kompetencerne i høj grad er relevante. Det drejer sig om: Administrationsøkonomiuddannelsen PB i offentlig administration Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Socialrådgiveruddannelsen 23

24 Figur 10: Aftagernes vurdering af kompetencernes overordnede relevans, fordelt på uddannelser Administrationsøkonomi (n=5) 20% 60% 20% Bioanalytiker (n=17) 47% 29% 24% Ergoterapeut (n=24) 33% 58% 8% Ernæring og sundhed (n=23) 48% 35% 13% 4% Fysioterapeut (n=32) 28% 66% 6% Jordemoder (n=5) 80% 20% Katastrofe- og risikomanagement (n=8) 25% 63% 13% Laborant (n=17) 35% 59% 6% Lærer (n=19) 79% 16% 5% PB i offentlig administration (n=5) 20% 60% 20% Procesteknolog (n=6) 67% 33% Radiograf (n=13) 38% 62% Socialrådgiver (n=66) 29% 62% 9% Sygeplejerske (n=72) 35% 40% 25% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 24

25 Kapitel 7. Kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau Et fjerde fokusområde i undersøgelsen er vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau inden for kompetencerne. For at belyse dette fokusområde, har Metropols uddannelser beskrevet mellem 4-12 uddannelsesspecifikke kompetencer, som aftagerne har vurderet henholdsvis vigtigheden af og dimittendernes niveau inden for. Metropols uddannelser har forskellige uddannelsesspecifikke kompetencer, hvorfor en sammenligning af vurderinger pr. kompetence ikke er mulig. I et forsøg på at sammenligne på tværs af uddannelserne, er der beregnet en gennemsnitlig aftagervurdering af henholdsvis kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau for hver uddannelse 12. De gennemsnitlige vurderinger fremgår af tabel 2, som i øvrigt viser den overordnede sammenhæng mellem vigtighed og niveau for hver enkelt uddannelse. 12 Der er først udregnet en gennemsnitsvurdering af hhv. vigtighed og niveau for hver enkelt uddannelsesspecifik kompetence. Herefter er der udregnet en gennemsnitsvurdering af hhv. vigtighed og niveau på tværs af de uddannelsesspecifikke kompetencer, som giver en samlet gennemsnitsvurdering af en given uddannelses kernekompetencer. 25

26 Aftagerne vurderer de uddannelsesspecifikke kompetencer som vigtige, og de nyuddannedes niveau til et sted mellem middel og højt Som det fremgår af tabel 2, vurderer aftagerne generelt de uddannelsesspecifikke kompetencer til et sted mellem meget vigtige" og "vigtige". Det er kun procesteknologuddannelsen, der skiller sig ud ved, at gennemsnitsvurderingen af vigtighed ligger et sted mellem vigtig og mindre vigtig. Den gennemsnitlige vurdering af dimittendernes niveau ligger et sted mellem middel og højt for alle uddannelser. Tabel 2 giver desuden en overordnet indikation af, om der er sammenhæng mellem vigtigheden af det samlede sæt af uddannelsesspecifikke kompetencer og dimittendernes niveau. En detaljeret analyse af sammenhængen mellem de vigtigste kompetencer og dimittendernes niveau for de enkelte uddannelser viste, at niveauet som regel vurderes højest inden for en eller flere af de vigtigste kompetencer men ikke inden for alle de vigtigste kompetencer. Nogle gange er der altså sammenhæng mellem de vigtigste kompetencer og det højeste niveau, men ikke altid Til konklusionen om sammenhæng mellem vigtighed og niveau var der to variable at vælge for vigtighed. Her er variablen Hvor vigtige vurderer du nedenstående kompetencer er for, at de nyuddannede kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde? anvendt i stedet for hvilke 3 af de nævnte kompetencer er de vigtigste (i prioriteret rækkefølge)?. 26

27 Tabel 2: Sammenhæng mellem kompetencernes vigtighed og de nyuddannedes niveau Niveau Vigtighed Ikke vigtig (værdi=1) Mindre vigtig (værdi=2) Vigtig (værdi=3) Meget vigtig (værdi=4) Meget lavt (værdi=1) Lavt (værdi=2) Middel (værdi=3) Procesteknolog (n=6) vigtighed (2,8) niveau (3,2) Socialrådgiver (n=66) vigtighed (3,4) niveau (3,2) Bioanalytiker (n=17) vigtighed (3,4) niveau (3,3) Radiograf (n=13) vigtighed (3,3) niveau (3,4) PB i offentlig administration (n=5) vigtighed (3,4) niveau (3,4) Fysioterapeut (n=32) vigtighed (3,4) niveau (3,4) Katastrofe-og risikomanagement (n=8) vigtighed (3,1) niveau (3,5) Ernæring og Sundhed KD (n=5) vigtighed (3,7) niveau (3,3) Sygeplejerske (n=72) vigtighed (3,5) niveau (3,3) Ergoterapeut (n=24) vigtighed (3,5) niveau (3,4) Ernæring og sundhed SFF (n=13) vigtighed (3,6) niveau (3,4) Jordemoder (n=6) vigtighed (3,8) niveau (3,5) Højt (værdi= 4) Meget højt (værdi=5) Administrationsøkonomi (n=5) vigtighed (3,2) niveau (3,5) Laborant (n=17) vigtighed (3,4) niveau (3,8) Lærer (n=19) vigtighed (3,6) niveau (3,6) 27

28 Note: Da gennemsnit for vigtighed og niveau udtrykker en gennemsnitsvurdering på tværs af en uddannelses uddannelsesspecifikke kompetencer, dækker antal besvarelser (n=) over det samlede antal aftagerbesvarelser i undersøgelsen. Antal besvarelser varierer nemlig pr. kompetencer, da ved ikke -besvarelser er sorteret fra. Ernæring og sundhedsuddannelsen er repræsenteret ved de to studieretninger SFF (Sundhed, forebyggelse og formidling) og KD (klinisk diætetik), som har hvert sit sæt af uddannelsesspecifikke kompetencer. Disse studieretninger var de eneste med over fem eller flere besvarelser, hvorfor de er medtaget i tabel 2. Gennemsnittene for jordemoderuddannelsen går på tværs af overordnede kompetencer og delkompetencer. 7.1 Prioritering af de vigtigste kompetencer Metropol ønsker at stille skarpt på, hvad det er for nogle kompetencer, der vurderes vigtigst af aftagerne. Dette fokus skal være med til at sikre, at Metropols uddannelser kontinuerligt har mulighed for at tilrettelægge og målrette undervisningen mod de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Aftagerne har i den henseende prioriteret de tre kompetencer, som de vurderer vigtigst for, at dimittenderne kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. Tabel 3 viser de kompetencer, der prioriteres højest af aftagerne på de enkeltvise uddannelser. Da kompetencerne selv sagt er uddannelsesspecifikke, vil der ikke blive kommenteret på tværgående tendenser. 28

29 Tabel 3: Højest prioriterede kompetence, fordelt på uddannelse Uddannelse Administrationsøkonomi (n=5) Bioanalytiker (n=17) Ergoterapeut (n=24) Ernæring og sundhed Fysioterapeut (n=32) Jordemoder (n=6) Katestrofe- og risikomanager (n=8) Laborant (n=17) Lærer (n=19) PB i offentlig administration (n=5) Procesteknolog (n=6) Radiograf (n=13) Socialrådgiver (n=66) Højst prioriterede kompetence Professionelt servicere borgere/kunder Forståelse af de bioanalytiske kernekompetencer i forbindelse med dokumentation, kvalitetssikring og -kontrol af biomedicinske analyser/undersøgelser/procedurer Selvstændigt prioritere ergoterapeutisk indsats i forhold til borgeres behov, de givne rammer og ressourcer Studieretning: Sundhed, forebyggelse og formidling (n=13) Kommunikere om ernæring og sundhed på individ-, gruppe- og/eller samfundsniveau Studieretning: Ledelse, fødevarer og service (n=4) Håndtere ledelsesmæssige problemstillinger indenfor måltids, fødevare og servicekoncepter Studieretning: Klinisk diætetik (n=5) Omsætte sin teoretiske diætfaglige viden i en praksissituation Evnen til selvstændigt at kunne anvende klinisk ræsonnering i fysioterapi Selvstændigt at varetage den spontant forløbende fødsel Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og -styring Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet Relationskompetencen evnen til at se og imødekomme det enkelte barn Beskrive, analysere og vurdere faglige problemstillinger mhp. at opstille og formidle løsningsmodeller til samarbejdspartnere og brugere Medvirke ved kvalificering af produktionsudstyr (kontrollere om udstyret kan det, som det skal) Udføre undersøgelser, behandlinger eller stråleterapi på baggrund af vurdering af patientens situation og nødvendig teknologi Indsigt i socialrådgiverens roller herunder myndighedsrollen Sygeplejerske Observerer patienten og handler relevant og tilstrækkeligt på observationerne (n=72) Note: Aftagerne prioriterede kompetencerne efter hhv. første-, anden-, og tredjeprioritet. De listede kompetencer er dem, som sammenlagt fik flest første-, anden-, og tredjeprioriteter. For ernæring og sundhedsuddannelsen var der to aftagere, som ikke vidste, hvad studieretning dimittenderne kom fra. Begges førsteprioritet var, at dimittenderne kan omsætte teoretisk faglig viden i en praksissituation. 29

30 Kapitel 8. Andre vigtige kompetencer for nyuddannede Efter at aftagerne havde vurderet henholdsvis vigtighed af - og dimittendernes niveau inden for - en række uddannelsesspecifikke kompetencer (beskrevet af uddannelserne), fik aftagerne mulighed for at skrive andre vigtige kompetencer ned i et fritekstfelt. Som boks 1 viser, er der relativt få besvarelser. En årsag kan være, at aftagerne ser kompetencerne listet af uddannelserne som tilstrækkelige, og derfor ikke har yderligere at tilføje. En anden årsag kan være, at aftagerne i stedet har anvendt spørgsmålene om, hvad der bør have højere prioritet i uddannelserne og fremtidige behov på arbejdspladsen til at nævne andre vigtige kompetencer. Boks 1: Andre vigtige kompetencer Personlige egenskaber Forståelse af overgang fra studie til arbejdsplads Selvrefleksion/selvindsigt Sociale evner Prioritere/overblik Håndtere travlhed Modenhed Samarbejde, også tværfagligt Med videre (fx at være konstruktiv, balance ml. privat- og arbejdsliv) 46 i alt Færdigheder Fagspecifikke kompetencer IT og digitalisering Sprog og formidling Viden Fagspecifik viden, fx teori Organisatorisk forståelse 27 i alt 20 i alt Note: Til højre for hvert emne fremgår antallet af udsagn relateret til emnet. Emnet er endvidere udfoldet i underemner, som er listet efter hyppighed i besvarelserne. 30

31 I forbindelse med spørgsmålet om andre vigtige kompetencer handler de få besvarelser primært om: Personlige egenskaber Emnet personlige egenskaber er nævnt af 46 aftagere og omhandler bl.a. dimittendernes evne til selvrefleksion, deres sociale evner, modenhed, selvstændighed, evnen til at håndtere travlhed, at samarbejde samt kunne prioritere og bevare overblik. Aftagerne nævner også, at dimittenderne bør forstå arbejdspladsens omgivelser, opgaver og mål, og at de bør forstå og kunne håndtere overgangen fra livet som studerende til livet som ansat. Endvidere dækker det over dimittendernes evne til at tilgå opgaveløsning og problemer på en konstruktiv måde. Som et eksempel herpå, er det for en aftager til nyuddannede socialrådgivere vigtigt, at de nyuddannede kan reflektere over egen praksis og sætte sin faglighed i spil i arbejdspladsens fælles læringsproces." For en af bioanalytikeruddannelsens aftagere er det vigtigt, at de studerende har "evnen til at gå fra springet som studerende (uden selvstændigt ansvar) til fuldgyldig medarbejder med eget ansvar og arbejde under evigt tidspres. Personlige egenskaber skal dermed forstås en bred term, som rummer forskellige evner og karakteristika, som aftagerne definerer som personlige. Det vurderes dog, at en uddannelse godt kan fremme disse kompetencer hos de studerende, bl.a. gennem tiltag relateret til Metropols strategimål 3: De studerende træner og øver sig mere og læser ikke kun til professionen. Tiltag relateret til strategimål 3 omhandler især træning og simulationsøvelser, hvor studerende skal håndtere virkelighedsnære situationer med det formål at gøre dem arbejdsparate. Færdigheder Færdigheder er nævnt af 27 aftagere og dækker over dimittendernes kompetencer i udøvelsen af praktiske færdigheder. De fagspecifikke færdigheder varierer mellem professionerne. Aftagere til nyuddannede katastrofe- og risikomanagere fremhæver fx operative færdigheder og projektstyring som vigtige kompetencer. Aftagere til nyuddannede fysioterapeuter fremhæver bl.a. sundhedspædagogiske kompetencer, mens aftagere til nyuddannede sygeplejersker nævner almindelig sygepleje og plejeprocedurer. Aftagere på tværs af dimittendernes uddannelse nævner også it- og formidlingskompetencer. 31

32 Viden Den faglige viden er nævnt af 20 aftagere og dækker både over fagspecifik viden og organisatorisk viden. Den fagspecifikke viden varierer ligeledes mellem professionerne. Aftagere til nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen fremhæver sygdomslære, mens aftagere til nyuddannede socialrådgivere nævner kendskab til lovgivning. Aftagerne til nyuddannede laboranter fremhæver viden om og forståelse for såkaldt GMP (Good manifacturing practice), som refererer til god praksis under bl.a. laboratorieforsøg. Nogle aftagere nævner på tværs af professioner at de nyuddannede bør have en forståelse af arbejdspladsen som organisation og dens kontekst. 32

33 Kapitel 9. Dét bør have højere prioritet i uddannelserne på Metropol Et femte fokusområde i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvad der bør have højere prioritet i uddannelserne. Aftagerne har haft fri lejlighed til at nævne præcis det, de vurderer, bør have højere prioritet. Boks 2 viser, at det overvejende er praktiske færdigheder og praktisk erfaring, viden og personlige egenskaber, som aftagerne ønsker en højere prioritet af. Til højre for hvert emne fremgår antallet af udsagn relateret til emnet. Emnet er endvidere udfoldet i underemner listet efter hyppighed i besvarelserne. Læsere, som ønsker et indblik i besvarelser for den enkelte uddannelse, henvises til de uddannelsesspecifikke aftagerundersøgelser. Undersøgelserne kan findes på Metropols hjemmeside under de enkelte uddannelser. 33

34 Boks 2: Dette bør evt. have højere prioritet i uddannelserne Praktiske færdigheder og praktisk erfaring Fagspecifikke færdigheder Erfaring fra fx træning el. klinik Praktikforløb Kontakt til borger/patient/klient Kommunikation og sprog Skriftlighed og dokumentation IT, fx Office-pakken Sammenhæng/samarbejde ml. uddannelsen og praktikstederne/praksis 189 i alt Viden Fagspecifik viden, fx teori Tværfaglighed Anvendelse af teori i praksis Specialisering 89 i alt Personlige egenskaber Forståelse af arbejdsplads og ens rolle på arbejdspladsen Overblik/prioritering/koordinering Selvrefleksion Ansvar Med videre (fx håndtering af travlhed, ydmyghed, nysgerrighed, robusthed, samarbejdsevner, robusthed) 78 i alt Note: Til højre for hvert emne fremgår antallet af udsagn relateret til emnet. Emnet er endvidere udfoldet i underemner, som er listet efter hyppighed i besvarelserne. Praktiske færdigheder og praktisk erfaring 189 aftagere nævner, at praktiske færdigheder og praktisk erfaring bør have højere prioritet i uddannelsen. Praktiske færdigheder/kliniske færdigheder henviser til selve udførelsen af arbejdet. Fx kan det være den patientnære sygepleje, der ifølge aftagerne, bør have højere prioritet i sygeplejerskeuddannelsen, evnen til at lave en afgørelse og beskrive et sagsforløb der bør have højere prioritet på socialrådgiveruddannelsen, og klasseledelse der bør have højere prioritet i læreruddannelsen. Det skal bemærkes, at aftagernes vurderinger af, hvilke praktiske færdigheder der bør prioriteres højere afhænger af aftagergruppens sammensætning, herunder hvor homogen eller divers aftagergruppen er. På uddannelser som fx PB i ernæring og sundhed ansættes dimittenderne på meget forskellige typer arbejdspladser, hvorfor aftagerne efterspørger forskellige fagligheder. Den samme diversitet gør sig ikke 34

35 gældende blandt aftagerne på fx jordemoderuddannelsen, hvor aftagerne i højere grad er enige om, hvad der bør have højere prioritet i uddannelsen. Praktisk erfaring er tæt koblet til de praktiske færdigheder, men dækker i højere grad over selve den erfaringsbaserede læring, som dimittenderne har med sig fra praktikforløb, klinikophold, ophold i Metropols Sundhedsklinik, studierelevant arbejde og lignende. 35 aftagere nævner, at de nyuddannede bør have større praktisk erfaring ved fx klinikophold eller træning af deres arbejdsopgaver i løbet af uddannelsen. Det kommer også til udtryk ved, at nogle aftagere ønsker flere/længere praktikophold, inden de studerende bliver færdiguddannede. Aftagerne udtrykker også et ønske om bedre kompetencer inden for nogle praktiske færdigheder på tværs af professionerne. Det drejer sig bl.a. om relationen til de borgere, de nyuddannede har med at gøre fx forældre til skolebørnene for de nyuddannede folkeskolelærere, patienterne for de nyuddannede radiografer eller klienter for de nyuddannede socialrådgivere. Derudover nævner aftagerne diverse formidlingskompetencer i forhold til kommunikation, sprog, skriftlighed og dokumentation. Nogle aftagere nævner også it-kompetencer (fx Office-pakken) og ledelseskompetencer. Endelig nævner nogle få aftagere, at der bør være en bedre sammenhæng og samarbejde mellem uddannelsen og praktikstederne samt praksisfelterne generelt. Men henvisning til kapitel 4, hvor de afgørende faktorer i ansættelsessituationen blev beskrevet, angav 50 % af aftagerne faglighed inden for professionen som afgørende, mens 40 % og 38 % henholdsvis angav praktisk erfaring inden for arbejdsfeltet, og at dimittenden havde været i praktik på arbejdspladsen. En gennemgående tendens i undersøgelsen er således, at aftagerne efterspørger praktiske færdigheder og erfaring. Som beskrevet i Metropols Strategi 2020, er det Metropols ambition at sikre "bedre integration af praksis i undervisningen", samt at de studerende skal "træne og øve sig mere og ikke kun læse til professionen". Metropols uddannelser arbejder derfor løbende med at styrke de studerendes praktiske færdigheder gennem øvelses-/simulationstimer, og er desuden opbygget omkring praktikforløb. Derudover har en række professioner mulighed for at øve sig under trygge rammer i Metropols Sundhedsklinik, hvor borgere fra nærområdet kommer for at blive vejledt af studerende. Viden En stor del af aftagerne fremhæver faglig viden som noget, der bør prioriteres højere i uddannelsen. Det varierer på tværs af professionerne, hvad aftagerne ønsker, at de nyuddannede skal vide mere om. 67 aftagere nævner fagspecifik viden. Aftagerne, der har ansat nyuddannede laboranter, nævner viden om fx kemi, kemisk regning og mikrobiologi. For aftagere af nyuddannede socialrådgivere er det især viden om relevant lovgivning, der er i fokus. 35

36 Ud over den fagspecifikke viden nævner en del af aftagerne også tværfaglighed. Eksempelvis siger en aftager af en nyuddannet fysioterapeut, at de nyuddannede skal vide, hvordan man er en del af et tværfagligt personale, og have blik for koordinering og komplekse forløb. Personlige egenskaber Ifølge 78 aftagere, fordelt på 14 uddannelser, bør de studerendes personlige egenskaber prioriteres højere i uddannelsesforløbet. Halvdelen af disse aftagere fremhæver, at de nyuddannede i højere grad bør forstå deres arbejdsplads og deres rolle på arbejdspladsen, hvilket derfor bør prioriteres højere på uddannelsen også. Derudover nævner aftagerne, at uddannelserne i højere grad bør styrke de studerendes egenskaber ift. at have overblik, prioritere og koordinere deres opgaver. Det bør ifølge aftagerne også prioriteres højere i uddannelsen, at de studerende kan reflektere over arbejdet og egen praksis samt arbejder selvstændigt. Nogle aftagere nævner også andre personlige egenskaber herunder ansvarlighed, ydmyghed, samarbejdsevner, at kunne håndtere travlhed mv. 36

37 Kapitel 10. Dét er der brug for på arbejdspladserne om fem år Det sjette fokusområde omhandler de fremtidige behov for kompetencer på arbejdspladserne. En belysning af dette fokusområde er et led i at sikre, at Metropols uddannelser får input til, hvordan indhold og opbygning kan følge beskæftigelsesområdernes udvikling. For at gøre spørgsmålet konkret, er aftagerne blevet spurgt om, hvad der er behov for på deres arbejdspladser om fem år. Aftagerne har forskellige bud på, hvad der bliver brug for, jf. boks 3. Der tegner sig dog et billede af, at aftagerne til Metropols uddannelser fremadrettet efterspørger dimittender med praktiske færdigheder, personlige egenskaber og solid viden til at kunne begå sig på arbejdspladser, hvor opgaverne bliver mere komplekse og arbejdsgangene mere intense. De samme emner figurerede i aftagernes svar omkring, hvad der burde have højere prioritet i uddannelserne (jf. kapitel 9). 37

38 Boks 3: Dette bliver der behov for om fem år ifølge aftagerne Praktiske færdigheder Fagspecifikke praktiske færdigheder Dokumentation, skriftlighed, kommunikation, formidling, sprog Innovation og udvikling Digitalisering og IT-kompetencer Kontakt til borger/patient/klient/pårørende Håndtering af komplekse forløb Ledelse/projektledelse Praktisk erfaring, fx fra praktikophold Administration 282 i alt Personlige egenskaber Samarbejde, også tværfagligt Sociale kompetencer Fleksibilitet/omstillingsparathed Overblik, prioritering og strukturering Selvstændighed, modenhed, robusthed og ansvarlighed Effektivitet og håndtering af travlhed Konstruktiv, refleksiv og ressourcebevidst tilgang Koordinering og organisering Viden Fagspecifik viden Efteruddannelse Specialisering inden for faget At anvende evidens og teori i praksis 221 i alt 122 i alt Note: Til højre for hvert emne fremgår antallet af udsagn relateret til emnet. Emnet er endvidere udfoldet i underemner, som er listet efter hyppighed i besvarelserne. Aftagernes besvarelser er inddelt i følgende emner; Praktiske færdigheder At der bliver brug for praktiske færdigheder om fem år, nævnes 282 gange af aftagerne. Praktiske færdigheder henviser til selve udførelsen af professionens opgaver, hvilket både kan være meget fagspecifikke kompetencer og mere generelle, professionsuafhængige kompetencer. De fagspecifikke færdigheder, aftagerne efterspørger, varierer selvsagt mellem professionerne. Samtidig sidder aftagerne til nogle af uddannelserne på nogle meget forskellige arbejdspladser, hvor det kan være vidt forskelligt, hvad de efterspørger. Dette gælder fx ernæring og sundhed, hvor aftagerne både efterspørger praktiske færdigheder 38

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid

Læs mere

Aftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen

Aftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Aftagerundersøgelse 05 Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 6. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen

Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen Aftagerundersøgelse 2015 Laborantuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 30. juli 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup,

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Kolofon Dato 6. februar 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, Studentermedhjælper University College

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Evaluering af Sundhedsklinikken 2014

Evaluering af Sundhedsklinikken 2014 Evaluering af Sundhedsklinikken 2014 Kolofon Dato 20. juni 2014 Evaluering af Sundhedsklinikken Selma Maksumic, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælper Therese Sachs, Specialkonsulent Professionshøjskolen

Læs mere

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have

Læs mere

Evaluering af det 10-ugers tværprofessionelle moduls undervisning, studerende, forår 2016

Evaluering af det 10-ugers tværprofessionelle moduls undervisning, studerende, forår 2016 Evaluering af det 10-ugers tværprofessionelle moduls undervisning, studerende, forår 2016 Publiceret af Pil Esbech Gennemsnitligt timeforbrug pr. uge på tværs af temaer Undervisning og studieaktiviteter

Læs mere

Karakterer. Metropol. MetropoLIS Studieservice. Datagrundlag: udtræk fra SIS pr. 1. oktober af 35

Karakterer. Metropol. MetropoLIS Studieservice. Datagrundlag: udtræk fra SIS pr. 1. oktober af 35 Karakterer Metropol Datagrundlag: udtræk fra SIS pr. 1. oktober 2016 MetropoLIS Studieservice 26 af 35 Administrationsøkonom Afsluttende eksamensprojekt 63 7,1 8% Tværfaglig skriftlig eksamen omhandlende

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Karakteropgørelse. Metropol. MetropoLIS Studieservice. Datagrundlag: udtræk fra SIS pr. 1. marts 2016

Karakteropgørelse. Metropol. MetropoLIS Studieservice. Datagrundlag: udtræk fra SIS pr. 1. marts 2016 Karakteropgørelse Metropol Datagrundlag: udtræk fra SIS pr. 1. marts 2016 MetropoLIS Studieservice Indledning Rapporten om karakterstatistik viser antallet af givne karakterer samt gennemsnittet af disse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen DFM uddannelsesdag 22.september 2010 v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen Ernæring og sundhed Ernæring og sundhed Ingeborg Suhr startede SUHR S i starten af 1900 tallet som husholdningsskole og i 1905 blev det

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015

Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015 Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015 Indledende oplæg ved rektor Ulla Koch og efterfølgende oplæg ved uddannelsesdirektør Hanne Fischer Ulla Koch indledte det fælles møde for de sundhedsfaglige

Læs mere

Tværprofessionel undervisning

Tværprofessionel undervisning Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 I 2012 var der atter stigning i antallet af tilbudte studiepladser inden for UC-sektoren, dvs. de syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og

Læs mere

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse

Læs mere

Ergonomitjek i sundhedsklinikken

Ergonomitjek i sundhedsklinikken :\Users\pema\Dropbox\PH Metropol\Sundhedsklinikken\F2016\Aktivitetsbeskrivelse i sundhedsklinikken - Ergonomitjek F2016.docx Ergonomitjek i sundhedsklinikken Forår 2016 Revideret d. 24. februar 2016 1)

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 16 December 16 Svarprocent: 43% (113/2562) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Optaget på de videregående uddannelser 2011

Optaget på de videregående uddannelser 2011 11-0731 Jørgen Pater - 10.08.2011 Kontakt: jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Optaget på de videregående uddannelser 2011 Optaget på de videregående uddannelser i 2011 viser en rekordstor stigning. Gennemsnitlig

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat v/sekretariatsleder Peter Thode Loft Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 7266 5160 pc@ucsyd.dk Indledning I det forløbne år har opgaverne

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 38% (98/2) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 24% (352/1495) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 216 December 216 Svarprocent: 31% (448/1435) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Koncept for fælles aftagerundersøgelse

Koncept for fælles aftagerundersøgelse Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 Metropol - December 14 Metropol Svarprocent: 31% (2915/9452) Skolerapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje

Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Omfang af praktikværtevalueringer De tandplejestuderende er i den sidste del af deres uddannelse hvert

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED Sygeplejerske Holstebro 1. semester 95 83 87% 95 6,25 2. semester 37 35 95% 37 7,65 Modul 10: Akut og kritisk

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 28. august 2014 har udvalget efter ønske

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Maj 213 Svarprocent: 82% (113/137) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - Maj 13 Svarprocent: 67% (64/96) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Statusrapport 2014-15 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Statusrapport 2014-15 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat Statusrapport 2014-15 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat v/sekretariatsleder Peter Thode Loft Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 7266 5160 pc@ucsyd.dk Indledning I det forløbne år har opgaverne

Læs mere

Resultatrapport. Aftagerundersøgelse for VIA Ergoterapeutuddannelsen. Holstebro og Aarhus. Dato: 12.09.14 Ref.: TRHJ

Resultatrapport. Aftagerundersøgelse for VIA Ergoterapeutuddannelsen. Holstebro og Aarhus. Dato: 12.09.14 Ref.: TRHJ Resultatrapport Aftagerundersøgelse for VIA Ergoterapeutuddannelsen Holstebro og Aarhus 2014 Dato: 12.09.14 Ref.: TRHJ 1 1. Indledning En aftagerundersøgelse foretages minimum hvert 3. år. I 2014 har VIA

Læs mere

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 1 Erhvervsakademier og Professionshøjskoler December 1 Metropol Svarprocent: 49% (1.16 besvarelser ud af 2.278 mulige) Institutionsrapport Introduktion Indhold Indledning 1. Introduktion

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Forskningsdagen 23. september 2015

Forskningsdagen 23. september 2015 Forskningsdagen 23. september 2015 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Prodekan Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Velkommen - til den tredje forskningsdag i Sund-Tek Præsentationer

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere