Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr.

Transkript

1 Budgetmæssige konsekvenser for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse, Ydelsescentret samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for Det skønnes, at lov- og cirkulæreprogrammet vil have følgende budgetmæssige konsekvenser. 28. august 2013 Økonomi Budget og regnskab Tlf kkj@rudersdal.dk Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr. Beskæftigelse Lov nr. 650 af 12. juni 2013 om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.) Med loven forpligtes kommunen til at tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan. Desuden skal der indføres et obligatorisk tilbud om sundhedsmæssig screening af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer. Og endelig skal der gennemføres en opkvalificering af den kommunale opgavevaretagelse på integrationsområdet ved iværksættelse af efteruddannelsesinitiativer over for kommunale medarbejdere og en styrket vidensformidling og erfaringsudveksling om modtagelse og integration. I Rudersdal Kommune forventes følgende administrative merudgifter som følge af lovforslaget: I 2013 er flygtningekvoten på 28 personer. Nogle af flygtningene har familie med, så kommunen modtager reelt flere end de 28 personer. Det skønnes at der i alt modtages tre gange så mange personer som kvoten, dvs. 84 personer. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, hvor

2 kommunen endnu mangler at modtage 11 flygtninge fra kvoten, svarende til 33 personer. Den sundhedsmæssige screening forventes at koste kr. pr. person, hvilket svarer til i 2013 og kr. hvis kvoten og antallet er uændret i Hertil kommer anslået 4 timers sagsbehandlingstid pr. borger, der skal have udarbejdet en integrationsplan efter de nye regler, og med en timepris på 270 kr. svarer til kr. i 2013 og til kr. i Budgetmæssige konsekvenser Udgifter - ydelser Udgifter - administration Indtægter Lov nr af 23. december 2012 om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats mv. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud mv.) Førtidspensionsreformen betyder, at kommunerne fra 1. januar 2013 skal etablere tværfaglige rehabiliteringsteams, der behandler alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Loven indebærer etablering af rehabiliteringsteams i alle kommuner, hvor der for målgruppen iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål i forhold til arbejdsmarkedet. Der indføres ressourceforløb, der tilbydes personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Reglerne for tilkendelse af førtidspension og fleksjob ændres, og der indføres et flekslønstilskud. Desuden ændres reglerne om ledighedsydelse. 2

3 Som det fremgår af KLs budgetvejledning, medfører reformen færre udgifter til fleksjob og sygedagpenge på beskæftigelsesområdet, men flere udgifter til medarbejderressourcer fra blandt andet socialpsykiatrien til tværfaglige rehabiliteringsteam. Reformen vedrører Psykiatri og Handicap og Beskæftigelse. I Rudersdal Kommune forventes det, at rehabiliteringsteamet vil behandle 132 sager årligt, fordelt på følgende måde: Ressourceforløb 55 Fleksjob 41 Tilskud til egen virksomhed 3 Førtidspension 33 I alt 132 Der forventes at være 55 borgere, der hvert år får tilkendt et ressourceforløb. Et ressourceforløb er af minimum et års varighed. Af de 55 borgere forventes 50 borgere at få et tilbud om vejledning og opkvalificering kombineret med virksomhedspraktik af 26 ugers varighed. Det svarer til 25 helårspersoner. Der er en forventet driftsudgift på kr. om ugen, hvilket giver en samlet udgift for 25 helårspersoner på kr., hvoraf kommunen modtager 50 pct. i refusion. Da borgeren samtidig er i virksomhedspraktik vil kommunen modtage høj refusion på ydelsen. Ydelsen forventes at udgøre kr. (2013 PL) i gennemsnit, svarende til brutto kr. Med en forventet høj refusion for 25 borgere vil nettoudgiften udgøre kr. De 25 helårspersoner vil have ret til befordringsgodtgørelse, der udgør kr. om måneden det svarer til kr. om året, hvoraf kommunen modtager 50 pct. i refusion. Der forventes ikke udgifter til mentor, personlig assistent og hjælpemidler af betydning. Finansiering af ressourceforløbsydelsen og befordringsgodtgørelse sker ved en omlægning fra førtidspension, samt kontanthjælp eller sygedagpenge. Der budgetteres normalt med en tilgang på 65 førtids- 3

4 pensioner om året og da der fremover kun vil være 33 nye pensioner om året, vil udgiften til de 32 førtidspensioner skulle omlægges til ressourceforløbsydelse. Når en borger overgår til ressourceforløbsydelse sker det på den ydelse som borgeren havde inden tilkendelse af ressourceforløb, dvs. typisk kontanthjælp eller sygedagpenge. Der skal derfor ske en reduktion af kontanthjælp og sygedagpenge, der svarer til omlægningen til ressourceforløbsydelsen. Det forventes at ca. halvdelen af borgerne kommer fra et sygedagpengeforløb og halvdelen kommer fra et kontanthjælpsforløb. Med reformen målrettes fleksjobordningen, så den i højere grad bliver målrettet personer med mindst arbejdsevne. Der ændres på betingelserne for bevilling af fleksjob og der ændres endvidere på løn og tilskud i fleksjobbet. Ændringerne forventes alle at medføre mindreudgifter til fleksjob, både som følge af et færre antal på ordningen samt et lavere gennemsnitligt fleksløntilskud end i dag. Der skal derfor indregnes mindreudgifter på kontoen til det eksisterende fleksløntilskud og en del heraf skal overføres til den nye konto til flekslønsydelse. Da ydelsen forventes at være mindre vil der kun skulle overføres en del af reduktionen til den nye konto. Ændringen af tilskuddet til fleksjob betyder at tilskuddet ikke længere gives til virksomheden, men direkte til borgeren. Det er jobcenteret der i dag udbetaler tilskuddet til virksomheden for de 225 sager på den gamle ordning. Denne ordning vil over tid blive udfaset, så arbejdsopgaven vil blive mindre i jobcenteret. Jobcenteret vurderer at udfasningen vil strække sig over mange år, og der vil derfor ikke være besparelser i jobcenteret på kort sigt. Ydelsescenteret i Borgerservice skal løbende udbetale det nye fleksløntilskud til borgeren og vil dermed få stigende administrative merudgifter i forbindelse med udbetalingen. Da det er en lovgivningsmæssig tung opgave med et kompliceret regelsæt skal der afsættes en del ressourcer i forbindelse med udbetalingen. Det anslås at timeforbruget pr. sag udgør 15 minutter pr. måned. Der forventes en tilgang på 40 nye sager om året sager, i 2013 dog kun 30 sager. Med en gennemsnitlig timepris på 270 kr. bliver udgiften kr. i 2013, kr. i 2014, kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i

5 Budgetmæssige konsekvenser for Ydelse under dut-beregningen Udgifter Administration Flexjob Sygedagpenge Merudgiftsydelse Udgifter i alt Dertil kommer udgifter under budgetgarantien, som ikke er en del af dut-beregningen. Direktionen foreslår, at de eventuelle budgetmæssige tilpasninger under budgetgarantien gennemføres som led i budgetopfølgningen for 2013/2014 og budgetlægningen for Budgetmæssige konsekvenser under budgetgarantien Udgifter Ressourceforløbsydelse Aktiv indsats i ressourceforløb Kontanthjælp Aktivering Førtidspension Ledighedsydelse Udgifter i alt Som led i udmøntning af reformen er foretaget organisatorisk ændring i forvaltningen, hvor Psykiatri og Handicap fra Ydelsescentret har fået tilført sekretariatsfunktion for førtidspensionsnævnet og dertil opgaver med bevilling af førtidspension. Psykiatri og Handicap deltager fast med én medarbejder i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Der er møder ca. en gang ugentligt, og hertil kommer forberedelsestid og tid til efterbehandling af sagerne i forlængelse af møderne. Derudover varetager Psykiatri og Handicap opgaven 5

6 som koordinerende sagsbehandler i sager, hvor borgerens støttebehov overvejende er af social karakter. Da der i loven lægges op til, at borgere med psykosociale vanskeligheder ikke skal have førtidspension, forventes opgaven som koordinerende sagsbehandler at lægge beslag på en del ressourcer i Psykiatri og Handicap. Derudover er områdets ledelse involveret i sagsvurdering m.v. I alt forventer Psykiatri og Handicap at skulle anvende ½ årsværk til opgaven. Der er ikke tale om sager, som ellers typisk ville ligge inden for områdets målgruppe, så der opnås ikke besparelser på områdets udgifter i øvrigt. Budgetmæssige konsekvenser for Psykiatri under dutberegningen Udgifter Indtægter Samlede budgetmæssige konsekvenser under dut-beregningen Udgifter Administration Flexjob Sygedagpenge Merudgiftsydelse Udgifter i alt Lov nr af 21. december 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og lov om aktiv social politik. (Midlertidig ændring af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.) Loven udmønter en 2-årig suspension af reglerne om 100 pct. kommunal medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kon- 6

7 tanthjælp, hvis tilbud om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt (strafrefusion). Ved indførelsen af reglerne om strafrefusion blev kommunerne ikke kompenseret for de øgede udgifter forbundet med eventuel strafrefusion, idet det blev forudsat at kommunerne overholder kravene med hensyn til rettidighed, varighed og mindste ugentlige timetal. Når strafrefusionen nu fjernes vil der derfor heller ikke ske en reduktion i udgifterne til a-dagpenge og kontanthjælp. I lovforslaget anslås det, at der vil være administrative mindreudgifter forbundet med lovændringen, idet kommunerne har brugt administrative ressourcer på ordningen. Frigørelsen af midlerne for så vidt angår a- dagpenge indgår i regeringens opfyldelse af moderniseringsaftalen og dermed ikke i DUT. Kommunerne blev kompenseret for merudgifterne til administration i forbindelse med indførelsen på kontanthjælpsområdet i 2008 og skal derfor reduceres med tilsvarende beløb i forbindelse med afskaffelsen af bestemmelsen. Besparelsen forventes at stamme fra lavere udgifter til revision og administration. Da udgifterne til revision af dette område er omfattet af den almindelige revisionskontrakt, og denne ikke skal genudbydes i perioden for suspensionen, er der ingen besparelser på dette område. Med hensyn til de administrative besparelser fordeler de sig på baggrund af erfaringer fra 2012 med 10 timer årligt til Jobcentret og 70 sager årligt à 15 minutter til Ydelsescentret. I Rudersdal Kommune er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget allerede indregnet i forbindelse med de tekniske korrektioner af budgetforslaget for 2014 og frem. Budgetmæssige konsekvenser Udgifter Indtægter Direktionens bemærkninger: Beregningen viser et resultat, som er væsentligt anderledes end det af KL forudsatte. 7

8 Lov nr. 357 af 9. april 2013 om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om digitalt indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven, lov om sygedagpenge og barselloven. (Digital kommunikation om tilskudsordninger m.v.) Loven er et led i udmøntningen af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Formålet er at sikre, at kommunikationen mellem kommuner, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskudsordninger m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil kunne ske digitalt. Dermed vil de nuværende papirbaserede anmodninger om tilskud til kommunen kunne afløses af en digital proces, hvor den digitale løsning Nemrefusion vil blive anvendt. Nemrefusion betyder at virksomheden kan indberette i en blanket på nettet og at kommunen modtager en mail med blanketten i stedet for en papirudgave. Det er vurderingen i Beskæftigelse at besparelsen med omlægning fra papirpost til er meget marginal, da den eneste forskel er om brevet skal indscannes at betjentstuen. Der vurderes således ikke at være administrative mindreudgifter forbundet med Nemrefusion for Beskæftigelse. Budgetmæssige konsekvenser Udgifter Indtægter Direktionens bemærkninger: Resultatet af beregningen ligger noget fra det forudsatte. 8

9 Lov nr af 23. december 2012 om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til og med 31. december 1957) Loven indfører en overgangsordning for de målgrupper, der umiddelbart får udskudt retten til seniorjob på grund af den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen. Tilbagetrækningsreformens forhøjelse af efterlønsalderen pr. 1. januar 2012 har medført at en række personer ikke længere kan få et seniorjob i kommunen som forventet, fordi deres dagpengeret er udløbet mere end 5 år før efterlønsalderen. Overgangsordningen indebærer at retten til seniorjob bevares for personer der fyldte 55 år eller mere i 2012, uanset forhøjelsen af efterlønsalderen. I Rudersdal Kommune er der 7 personer der er i ovenstående målgruppe i Den gennemsnitlige udgift til en person i seniorjob udgør kr. hvortil kommunen får et tilskud på kr. pr. person. Da alle 7 personer ikke er i seniorjob i hele 2013 anslås det at der er tale om 4 helårspersoner i 2013, svarende til 1,4 mio.kr i bruttoudgift og kr. i indtægt. Udgifterne til personerne i målgruppen i 2013 indarbejdes i budgettet ifm. budgetopfølgningen pr. 30. september Med hensyn til udgifterne i 2014 er udgifterne rettet til ifm. de tekniske korrektioner af budgettet. Budgetmæssige konsekvenser Udgifter Indtægter

10 Lov 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Ledige, hvis dagpengeperiode udløber i 2013, får ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. Retten til uddannelse eller opkvalificering gælder i 26 uger efter udløbet af dagpengeperioden. I Rudersdal Kommune forventes det, at i alt 60 ledige fuldtidspersoner er på særlig uddannelsesydelse i et halvt år i Satsen for særlig uddannelsesydelse udgør i gennemsnit kr. månedligt og de samlede udgifter for et halvt år forventes dermed at udgøre kr. brutto. Heraf forventes omkring 20 pct. at være på ordinær uddannelse, svarende til at 20 pct. af udgiften giver høj refusion på 50 pct. og 80 pct. giver lav refusion på 30 pct. Kommunens samlede nettoudgifter vil dermed udgøre Hertil kommer driftsudgifter til selve uddannelsen. Pr. 30. juni 2013 er der anvendt til køb af uddannelse, og hvis dette fremskrives giver det en forventet udgift på kr. i Heraf får kommunen 50 pct. i refusion. For så vidt angår udgifterne til både ydelse og drift i 2013 og 2014 indarbejdes disse udgifter i budgettet ifm. budgetopfølgningen pr. 30. september De ledige får ret til en kompetenceafklarende samtale i jobcenteret i forbindelse med påbegyndelses af forløbet og jobcenteret skal vejlede alle, der ønsker at deltage i et uddannelsesforløb med den særlige uddannelsesydelse. Herudover er jobcentrene forpligtet til at sikre, at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidlet job. Det skønnes i jobcenteret at der anvendes omkring 1 time på den første afklarende samtale med den ledige og sammenlagt 1 time på de opfølgende samtaler, svarende til 2 timer for de 60 sager. Med en timepris på 270 kr. medfører de i alt 120 timer udgifter for i alt kr. Kommunerne får ansvar for at administrere ordningen og udbetale den særlige uddannelsesydelse til ledige. Der er en del manuelt arbejde med bl.a. udbetaling af godtgørelser og eventuelle boligudgifter efter Aktivlovens 34. I 1. halvår 2013 var der 77 borgere, der fik særlig uddannelsesydelse og det vurderes, at i alt 120 borgere i 2013 vil få sær- 10

11 lig uddannelsesydelse og det forventes, at der skal bruges 1 arbejdstime på hver sag. Det medfører administrative udgifter på 120 x 1 time x 270 kr., i alt kr. Budgetmæssige konsekvenser under dut-beregning Administration Dertil kommer konsekvenser, der henhører under budgetgarantien og derfor ikke indgår i dut-beregningen. Konsekvenserne vedr er indregnet i budgettet, mens konsekvenserne vedr behandles i forbindelse med budgetopfølgningen. Budgetmæssige konsekvenser under budgetgarantien Udgifter Ydelse Driftsudgifter Indtægter Ydelse Driftsudgifter