Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i På Klemmenstrupgaard

Transkript

1 Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. i På Klemmenstrupgaard Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Pernille Sylvest (A) udvalgsmedlem Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem René Jespersen (Løsgænger) næstformand Torben Haack (F) udvalgsmedlem Afbud: Trine Hastrup (V) udvalgsmedlem Punkter på åben dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Fællesmøde med bestyrelsen på Produktionshøjskolen på Klemmenstrupgaard 3. Udgiftsneutral tillægsbevilling til projekt Muligheder for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere 4. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - januar Udvikling i ledigheden - november Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingplan - opfølgning på 2014 og pejlemærker for Kortlægning af Mikro-fleksjob 8. Besluttet besparelse på eksterne konsulenter 9. Projekt "Ekstra indsats for ægtefælleforsørgede" 10. Status på København Syd samarbejdet på arbejdsmarkedsområdet 11. Eventuelt Punkter på lukket dagsorden 12. Eventuelt Lukket Dagsorden

2 1. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Planlagt Udvalg mødedato Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Beh. mødedato Adgan g Åben Indstillingstyp e Beslutning Godkendt. Fraværende: Trine Hastrup (afbud) Side 1

3 2. Fællesmøde med bestyrelsen på Produktionshøjskolen på Klemmenstrupgaard Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Ervervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i fællesmødet med bestyrelsen for Klemmenstrupgaard. 1. Drøfter den aktuelle status for Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard 2. Tager orienteringen om økonomi i relation til kommunens anvendelse af produktionsskoler til efterretning. Baggrund og vurdering Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde i august 2014, at der skulle afholdes et fællesmøde med bestyrelsen for Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard, dels for at drøfte status, dels for at drøfte et oplæg om økonomi og kommunal anvendelse af produktionsskoler. Dette er vedlagt som bilag. Dette møde falder endvidere i forlængelse af tidligere fællesmøder i den forrige valgperiode. Det er aftalt med forstander Elisabeth Dolmer, at mødet indledes med en status for situationen på Klemmenstrupgaard og at der derefter holdes et kort oplæg om det vedlagte bilag. Efterfølgende gives der mulighed for fælles debat. Klemmenstrupgaard har en hjemmeside med linket: klemmenstrupgaard.dk/, hvor alle de grundlæggende forhold om skolen er beskrevet. Økonomi Ingen bemærkninger. Bilag Notat om økonomi og Køge Kommunes anvendelse af produktionsskoler Forventet beslutningsproces Planlagt Udvalg mødedato Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Beh. mødedato Adgan g Åben Indstillingstyp e Beslutning Ad. 1 drøftet Ad. 2 taget til efterretning Fraværende: Trine Hastrup (afbud) Side 2

4 2 NOTAT OM ØKONOMI OG KØGE KOMMUNES ANVENDELSE AF PRODUKTIONSSKOLER

5 Notat om økonomi og Køge Kommunes anvendelse af produktionsskoler. Baggrund og vurdering Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har på et tidligere møde forespurgt om en oversigt over økonomien ved brug af produktionsskoler. Herunder sammenlignet med tilsvarende udgifter som led i den kommunale tilbudsvifte primært til unge uden kompetencegivende uddannelse. På mødet i august 2014 blev det aftalt, at der planlægges et fællesmøde med bestyrelsen på Produktionsskolen Klemmenstrupgaard. Til brug for dette er der udarbejdet dette nye fælles notat på baggrund af fælles drøftelser med skolen og en repræsentant for Produktionsskoleforeningen. Reglerne for produktionsskolerne er baseret på følgende regler: Lov nr. 456 af 23. maj 2012 om produktionsskoler (loven). Bekendtgørelse nr. 835 af 25. juni 2010 om statstilskud m.v. til produktionsskoler (tilskudsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 22. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskoler samt finansloven. I lovgrundlaget er formålet overordnet beskrevet, således at Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen. Den kommunale andel af økonomien til produktionsskolerne i Danmark er opdelt således, at kommunerne betaler et grundtilskud og et bidrag pr. helårselev.(åe) Grundtilskud til produktionsskolerne: Grundtilskuddet gives til alle produktionsskoler i kommunen ( kr. pr. skole i 2014) Da der i Køge Kommune er en produktionsskole Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård er udgifterne til grundtilskud i 2014 kr I Køge Kommune afregnes for nuværende for 106,8 årselever dvs. at grundtilskuddet svarer til kr. pr. årselev på nuværende tidspunkt. I den videre gennemgang vil grundtilskuddet blive indregnet i årsprisen. Kommunale bidrag pr. helårselev Kommunen betaler for brug af produktionsskoler gennem et bidrag til staten pr. årselev henholdsvis under eller over 18 år. Kommunen betaler for deltagere, som pr. 5. september året før var bopælsregistreret i kommunen uanset hvilken produktionsskole i Danmark de vælger at gå på. Bidraget er afhængigt af varigheden og den samlede varighed omregnes til årselever. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 1 / 5 Side 3

6 Dato Dokumentnummer 7. januar Bidraget udgør i 2014 kr for personer under 18 år og kr for personer over 18 år. Eleverne på produktionsskoler både over og under 18 år modtager en produktionsskoleydelse. Den offentlige økonomi i de danske produktionsskoler består af dels et taxametertilskud dels et kommunalt bidrag som bidrag som medfinansiering til statens. I 2013 var der i Køge Kommune 49,1 årselev under 18 år og 57,7 årselev over 18 år som gjorde brug af produktionsskoler. Disse elever er fordelt på 18 forskellige skoler hvoraf over 50 % har gået på Klemmestrupgård. Tilsvarende har Klemmestrupgård over halvdelen af deres elever fra andre kommuner. Nedenfor er opgjort kommunale nettoudgifter. Der er i oversigten medtaget ikke- personrelaterede tilskud. Det er tilskud som kommer i spil uanset, hvor mange elever, der går på produktionsskole i den enkelte kommune. Det drejer sig om det kommunale grundtilskud som kommunen betaler og et anslået bloktilskud, som kommunen modtager via det årlige samlede bloktilskud. Kommunale nettoudgifter 2013 inklusive grundtilskud og fratrukket bloktilskud. Tal i hele kroner Kommunalt bidrag pr. årselev (40 uger) Kommunalt grundtilskud Anslået statsligt bloktilskud pr. årselev (40 uger) I alt netto Under 18 år Over 18 år hjemmeboende Over 18 år udeboende Kommunale udgifter til unge ledige på uddannelseshjælp For en ung på uddannelseshjælp ville omkostningen for Køge kommune være kr. i 40 uger for en udeboende og kr. for en hjemmeboende. Da vi antager at den unge er i aktivering nedbringes omkostningen med 30 % som er statens refusion til kommunen. Aktiveringsudgiften udgør kr. for 40 uger, men der fratrækkes 50% i statsrefusion, hvilket bringer den reelle omkostning ned på kr. for 40 ugers aktivering. Dvs. at nettoudgiften ved en helårsperson kan opgøres på følgende vis: Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/5 Side 4

7 Dato Dokumentnummer 7. januar Tal i hele kroner Aktivering i 40 uger efter refusion Kontanthjælp i 40 uger efter refusion I alt netto Under 18 år 0 Over 18 år hjemmeboende Over 18 år Udeboende Som det ser ud for 2013 når man indregner de personuafhængige tilskud, så er der en kommunal merudgift for de unge under 20 år mens det er omvendt for gruppen over 18 år. Konkret er den gennemsnitlige aktiveringstid i 2013, 10 uger for en ung på kontanthjælp. Den gennemsnitlige tid for en ung på Produktionsskole er 20 uger. Køge Kommunes andel af produktionsskoleelever og kompensation via bloktilskud På landsplan var der årselever i 2013 under 18 år og årselever over 18 år på produktionsskolerne i Danmark. Køge Kommune udgør ca. 1 % af det nationale niveau. Med det forholdstal ville det svare til ca. 33 årselever under 18 år og 38 årselever over 18 år i Det konkrete niveau er for 2013, at Køge Kommune havde 49,1 årselev under 18 år og 57,7 årselev over 18 år. Så hvis man anvende denne målestok for anvendelsen af produktionsskolerne så er der for Køge Kommunes vedkommende 48 % flere unge under 18 år og 54 % unge over 18 år der går på produktionsskole end gennemsnittet på landsplan. Kommunernes finansiering til produktionsskolerne har gennemgået en række forandringer senest i 2004, hvor der som følge heraf blev lavet en regulering af bloktilskuddet. Produktionsskoleforeningen har i et notat oplyst, at bloktilskudstildelingen som følge af reguleringen blev baseret på et samlet antal årselever på i 2006 i hele landet. Som det fremgår ovenfor er det steget til årselever i 2013 eller en stigning på ca. 33 % over 7 år. I samme periode er den økonomiske kompensation via bloktilskuddet ikke reguleret efter antallet af elever, men udelukkende reguleret med pris- og lønfremskrivning. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/5 Side 5

8 Dato Dokumentnummer 7. januar I samme notat angiver Produktionsskoleforeningen, at det samlede bloktilskud til kommunerne omregnet til 2014-priser er på 157,3 millioner kroner til kommunerne under et. Det vil svare til et niveau for Køge Kommune på ca. 1,58 millioner kroner som modtages via bloktilskuddet. Køge Kommunes samlede udgifter til produktionsskoler i 2014 er på ca. 5,5 millioner kroner. Uden at der hermed skeles til alternative omkostninger som beregnet ovenfor. Køge Kommune og tilgangen til produktionsskoler. Som angivet ovenfor anvender Køge Kommune i stort omfang produktionsskolerne generelt, som en del af indsatsen for at få løftet målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Med samme tilgang har Køge Kommune i de senere år bakket op om, at den lokale produktionsskole Klemmenstrupgaard skal spille en vigtig rolle i denne målsætning. Etablering af STU tilbud, håndteringen af EGU sammen med Stevns Kommune og den kommende KUU er alle tiltag, som Køge kommune har bakket op. Ved at have et så differentieret uddannelsestilbud som muligt kan så mange som muligt få en ungdomsuddannelse. Med en generel udslusningsprocent på 60 procent og ca. 70 % for Klemmenstrupgaard medvirker denne type af skoler til at de unge starter på en uddannelse. Det er fine udslusningsprocenter, som falder godt i tråd med Køge Kommunes generelle niveau for ungeindsatsen. I 2013 var resultatet, at mellem 55 % og 88 % af alle unge under 25 år på kontanthjælp stadig var fri af kontanthjælp 26 uger efter udslusningen. Endvidere er det væsentligt at understrege, at produktionsskoler generelt og ikke mindst Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet både som virksomhed da en stor del af skolens omsætning bliver til skatteindtægter og forbrug i Køge Kommune og som element i en uddannelsespolitisk aktør. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/5 Side 6

9 Dato Dokumentnummer 7. januar Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 5/5 Side 7

10 3. Udgiftsneutral tillægsbevilling til projekt Muligheder for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalg og Byråd, at 1. Der gives en tillægsbevilling på indtægt kr. 2. Der gives en tillægsbevilling på udgift kr. til et projekt, som har opnået støtte fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Baggrund og vurdering Køge Kommune har sammen med 7 andre kommuner søgt og fået støtte til et 2-årigt forsøgsprojekt fra en pulje i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der har overskriften Muligheder for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Projektet skal helt overordnet afprøve metoder til, at aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp skal have en mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Køge Kommunes Jobcenter skal i projektet arbejde med at skaffe mindre jobs på fleksible vilkår til denne gruppe. Der er i ansøgningen og tilsagnet anført, at de gode erfaringer med at skaffe mikrofleksjobs skal afprøves for denne målgruppe. Dertil kommer, at Køge Kommune kommer til at indgå sammen med 7 andre kommuner i metode- og modeludvikling af forskellige tilgange til målgruppen. Det er derfor forventningen, at der efter forsøgsperioden er en række erfaringer, som kan komme målgruppen til gavn. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget vil på et senere møde blive præsenteret for en mere fyldestgørende projektbeskrivelse. Økonomi Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges en udgiftstillægsbevilling på kr. og en tilsvarende indtægtstillægsbevilling. Bevillingerne er udgiftsneutrale og påvirker ikke kassebeholdningen. Forventet beslutningsproces Planlagt Udvalg mødedato Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Beh. mødedato Adgan g Åben Indstillingstyp e Til behandling Beslutning Tiltrådt. Der udarbejdes en løbende opfølgning og evaluering som præsenteres for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Fraværende: Trine Hastrup (afbud) Side 8

11 4. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - januar 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at opfølgningen på måltallene på arbejdmarkedsområdet drøftes. Baggrund og vurdering For at følge udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere udarbejdes hver måned en oversigt, der viser det faktiske antal ydelsesmodtagere sammenholdt med det forventede antal i budgettet. Seneste oversigt fra 5. januar 2015 sammenligner de faktiske tal med forventningerne ved 4. økonomisk redegørelse, derudover viser oversigten også forventningerne til budget Det fremgår af oversigten, at der i gennemsnit for 2014 er færre a-dagpengemodtagere end forventet i budgettet ved 4. økonomisk redegørelse, det skal dog sammenholdes med, at der i gennemsnit er flere på arbejdsmarkedsydelse end forventet. Sammenlignet med budgettet for 2015 er der i 2014 i gennemsnit flere a- dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere svarer i gennemsnit stort set til hvad, der er forventet i budgettet ved 4. økonomisk redegørelse, mens der i budgettet for 2015 forventes flere på uddannelseshjælp. Der er i gennemsnit lidt flere sygedagpengemodtagere end forventet i budgettet ved 4. økonomisk redegørelse, det skal dog imidlertid ses i sammenhæng med, at der ikke har været den forventede afgang til jobafklaringsforløb. I budgettet for 2015 forventes betydeligt færre på sygedagpenge og flere jobafklaringsforløb. Der forventes i 2015 også væsentligt flere ressourceforløb. Selvom antallet af ledighedsydelsesmodtagere der har modtaget ledighedsydelse i mere end 78 uger har været faldende siden sommer, er der i gennemsnit fortsat flere end forventet i budgettet ved 4. økonomisk redegørelse og væsentligt flere end der forventes i budget Forventningerne til 2015 hænger sammen med oprettelsen af den kommunale fleksjobpulje. Økonomi De økonomiske konsekvenser af udviklingen på arbejdsmarkedsområdet vil indgå i de økonomiske redegørelser, der udarbejdes fire gange om året. Bilag Oversigt over kommunale forsørgelsesydelse -5. januar 2015.docx Forventet beslutningsproces Planlagt Udvalg mødedato Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Beh. mødedato Adgan g Åben Indstillingstyp e Beslutning Drøftet. Fraværende: Trine Hastrup (afbud) Side 9

12 4 OVERSIGT OVER KOMMUNALE FORSØRGELSESYDELSE -5. JANUAR 2015.DOCX

13 Oversigt over kommunale forsørgelsesydelser 5. januar 2015 Kilde: Jobindsats.dk og KMD Opr. budget 2015 (håp) Budget 4. ØR 2014 (håp) Helårspersoner Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. GNS A-dagpenge Aktive Passive Særlig udd. Ydelse* Arbejdsmarkedsydelse* Kontanthjælp* Aktive Passive Kontanthjælp omfattet af Integrationsloven Uddannelseshjælp Aktive Passive Revalidering Sygedagpenge uger uger uger Over 52 uger Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse uden refusion Fleksjob ny ordning gl. ordning Seniorjob Førtidspension Side 10

14 5. Udvikling i ledigheden - november 2014 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice anbefaler, at udvalget for Arbejdsmarked og Borgerservice drøfter ledighedsudviklingen for november Baggrund og vurdering De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik og Bekæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS), der blev offentliggjort den 6. januar 2015, viser, at der i november 2014 i alt var ledige i Køge Kommune, heraf 901 a-dagpengemodtagere (adagpengemodtagere og modtagere af arbejdsmarkedsydelse) og 463 kontanthjælpsmodtagere (jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt de, der fortsat er på den særlige uddannelsesydelse). Dermed er antallet af bruttoledige (ledige og ledige i aktivering) i Køge Kommune det seneste år faldet med 12,1 pct., svarende til, at 5,0 pct. af arbejdsstyrken i november 2014 var ledige. Således var ledigheden i november fortsat lidt højere end ledigheden for hele landet, hvor 4,7 pct. af arbejdsstyrken var ledige. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede ledighed for det seneste år, målt som ledige i procent af arbejdsstyrken. Nov. 13 Dec. 13 Jan. 14 Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj 14 Jun. 14 Jul. 14 Aug. 14 Sep. 14 Okt. 14 Køge 5,7 5,7 5,6 5,7 5,5 5,2 5,0 5,0 4,7 4,6 4,7 4,8 5,0 DK 5,4 5,4 5,7 5,7 5,5 5,0 4,8 4,5 4,5 4,4 4,6 4,6 4,7 Det seneste år er ledigheden for de forsikrede ledige faldet med 6 pct. i Køge og 8 pct. for hele landet. Til sammenligning er ledigheden for kontanthjælpsmodtagere faldet med 22 pct. i både Køge og hele landet. Nov. 14 Bilag Ledighedsudvikling_klyngen - november 2014.docx Forventet beslutningsproces Planlagt Udvalg mødedato Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Beh. mødedato Adgan g Åben Indstillingstyp e Beslutning Drøftet. Fraværende: Trine Hastrup (afbud) Side 11

15 5 LEDIGHEDSUDVIKLING_KLYNGEN - NOVEMBER 2014.DOCX

16 Ledighedsudvikling januar 2012 til november 2014 Køge klyngen hele landet Udvikling i bruttoledighedsprocent 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Køge Fakse Næstved Hvidovre Hele landet Kilde: Danmarksstatistik AUP Udvikling i a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (jobparate og åbenlyst uddannelsesparate) - Køge A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (jobparate og åbenlyst uddannelsesparate) Kilde: Danmarksstatistik AUF01 Side 12

17 6. Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingplan - opfølgning på 2014 og pejlemærker for 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice anbefaler, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Udsat. Baggrund og vurdering Den arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan er udmøntningen af Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitik, som Køge Byråd godkendte i september Sammen med den årlige beskæftigelsesplan beskriver handlingsplanen de konkrete aktiviteter, der bliver sat i gang på arbejdsmarkedsområdet. Dermed er den arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan det samlende styringsdokument for området. Handlingsplanen følger dermed op på pejlemærker fra arbejdsmarkedspolitikken og mål og indsatser fra beskæftigelsesplanen. Af vedhæftede bilag fremgår opfølgningen på den konkrete indsats på arbejdsmarkedsområdet for Opfølgningen på 2014 viser, at jobcenteret og ungecenteret generelt arbejder målrettet med de pejlemærker og indsatser, som arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsesplanen har opstillet. I 2014 skulle kommunerne tillige implementere en ny kontanthjælpsreform, og det har betydet et fokusskifte især i indsatsen for de unge under 30 år. Hvad angår pejlemærker for 2015, er det forvaltningens vurdering, at der er brug for forsat at fastholde fokus på pejlemærkerne for I stedet for at udvælge nye pejlemærker for 2015, er det forvaltningens vurdering, at der er brug for at komme i bund med de indsatser, der adresserer de væsentlige udfordringer på området. Forvaltningen foreslår derfor, at nedenstående pejlemærker fra 2014 fortsættes i 2015: bekæmpelse af langtidsledighed, prioriteringen af den virksomhedsrettede indsats, flere unge skal have en uddannelse, bedre og mere helhedsorienteret indsats for de mest udsatte på arbejdsmarkedet. Samlet set er det forvaltningens vurdering, at den arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan 2015 er balanceret i forhold til både et borger- og virksomhedshensyn og udfra et vækst- og indsatsrettet perspektiv. I 2015 vil forvaltningen kvartalsvis orientere Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget om de konkrete aktiviteter, der sættes i gang på arbejdsmarkedsområdet. Økonomi Ingen økonomisk betydning for Køge Kommune. Kommunikation Punktet er udsat fra sidste møde, og forvaltningen har i bilaget imellemtiden opdateret status på indsatser. Bilag Side 13

18 Arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan Opfølgning Forventet beslutningsproces Planlagt Udvalg mødedato Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Beh. mødedato Adgan g Åben Åben Indstillingstyp e Beslutning Drøftet. De 4 foreslåede pejlemærker fortsættes i Fraværende: Trine Hastrup (afbud) Side 14

19 6 ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE HANDLINGSPLAN OPFØLGNING

20 Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan 2014 Opfølgning januar Side 15

21 Politik og handlingsplan Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan udmønter kommunens fireårige arbejdsmarkedspolitik, som Køge Byråd godkendte i september Samtidig er handlingsplanen nu opsamlingen på årlige beskæftigelsesplan, og samler dermed både mål og pejlemærker fra arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsesplanen. Det stiller helt særlige krav til områdets omstillingsparathed og fleksibilitet. Udfordringen er at kunne fastholde fokus på borgerens behov og de gode effekter når rammerne for kerneopgaven bliver ændret så ofte. Derfor skal både ressourcer og indsatser prioriteres indenfor det økonomiske, lovgivningsmæssige og faglige råderum. Køge Kommune skal bidrage til, at 95 % af de unge tager en ungdomsuddannelse Køge Kommune skal bidrage til et tæt og forpligtende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Uddannelse og opkvalificering er på mange måder både en løftestang for virksomhedernes vækstmuligheder, og den enkelte borges mulighed for at bevare en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitik Pejlemærke Handlingsplanen udarbejdes hvert år på baggrund af de pejlemærker som Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg udpeger for året - og de mål og indsatsområder som Beskæftigelsesministeren melder ud. Handlingsplanen er dermed det samlende styringsdokument for indsatsen på området, og vil løbende blive opdateret i forhold til status på pejlemærker, indsatser og mål. Pejlemærker 2014 I 2014 har Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget prioriteret følgende pejlemærker. Ledigheden skal som minimum følge landsgennemsnittet Ny lovgivning og nye reformer er hverdag på arbejdsmarkedsområdet. Den virksomhedsrettede indsats skal prioriteres Køge Kommune skal bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for En af de store dagsordener, ikke kun for Køge Kommune men også for regionen er vækst og jobskabelse. Dette vækstfokus sætter nogle særlige rammer for kommunens virksomhedsvendte arbejde. Her er opgaven todelt: Kommunen skal på den ene side understøtte virksomhedernes vækstdagsorden. Og på den anden side også understøtte, at borgere længst væk fra arbejdsmarkedet kommer tættere på at blive en del af arbejdslivet. Opgaven er også at medvirke til at eks. sygemeldte medarbejdere fastholder en aktiv tilknytning til arbejdspladsen. For at nå i mål er det afgørende, at virksomhederne, arbejdsmarkedsområdet og skole- og uddannelsesområderne samarbejder om opgaven. Køge Kommune skal optimere en helhedsorienteret indsats for de mest udsatte på arbejdsmarkedet Der er mange grunde til borgere er truede af marginalisering, og har lang vej til arbejdsmarkedet. Og for mange skal der sættes ekstra initiativer og tiltag i gang for at nå i mål. For borgere der er længst væk fra arbejdsmarkedsområdet er der brug for en håndholdt og helhedsorienteret indsats. Indsatsen er afhængig af, at vi på tværs i kommunen også inddrager virksomhederne til at løse denne særlige opgave. Beskæftigelsesplan Ministermål Beskæftigelsesplan Indsatser og aktiviteter Opfølgning 2 Side 16

22 Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Ledigheden skal som minimum følge landsgennemsnittet. Ministermål - Beskæftigelsesplanen [#3] Langtidsledigheden skal bekæmpes. Køge Kommune skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Resultatmål Antallet af langtidsledige skal begrænses til 449 personer i december 2014, svarende til et fald på 25,7 pct. fra december 2012 til december Indsatser og aktiviteter - Beskæftigelsesplanen Iværksætte intensivt jobsøgningsforløb tidligt i ledighedsforløbet. Sikre målrettet afklaring af ledige i risiko for langtidsledighed ved 1. jobsamtale. Herunder fastlægge en plan for det videre forløb, der skal indeholde en individuel kompetencevurdering. Målrettet anvendelse af ordinær uddannelse til ufaglærte, kortuddannede og personer med forældede kompetencer. Have fokus på anvendelse af jobrotation. Opfølgning på indsatser og aktiviteter Job- og Ungecentret har igangsat aktiviteter, der understøtter alle de beskrevne indsatser og aktiviteter. Undtagelsen er jobrotationsredskabet, der ikke anvendes målrettet og konsekvent i indsatsen. Den særlige fokus der var forventet i løbet af efteråret er ikke gennemført pga. lovændringer heunder takstnedsættelse. Der er i efteråret 2014 gjort en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere med mere end 2 års ledighed gennem praktikcentre og for arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gennem særlige jobrettede forløb. Der er ikke jobsøgningsforløb for de unge, men en indsats med hurtig afklaring i samarbejde med ydelse, derved sikres mere målrettet indsats. Opfølgning på resultatmål I oktober 2014 var der 476 langtidsledige, det svarer til et fald på 21,5 pct. dermed er JC/UC godt på vej til at nå målet for december Side 17

23 Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Ministermål - Beskæftigelsesplanen Indsatser og aktiviteter - Beskæftigelsesplanen Opfølgning på indsatser og aktiviteter Den virksomhedsrettede indsats skal prioriteres. Køge Kommune skal bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for. [#4] Køge Kommune skal have en tættere kontakt og en styrket dialog med de lokale virksomheder. Køge Kommune skal styrke, samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Resultatmål Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være 41,4 pct. svarende til niveauet for december Køge Kommune skal: Udvikle og implementere en besøgsstrategi for virksomhedsindsatsen. Konsolidere en tværgående tilgang for virksomhedsindsatsen i Job- og Ungecenteret, PC Køge Bugt, Ungdommens UddannelsesVejledning og Køge Erhvervsservice. Sikre at lokale jobåbninger bliver gjort tilgængelige for jobkonsulenterne; i jobbutikken og/eller jobnet til gavn for de ledige og jobcenterets indsats. Fokus på undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcenterets virksomhedskonsulenter Jobcentret lancerede over efteråret 2014 en besøgsstrategi for virksomhedsindsatsen generelt, og særligt til virksomheder, der har fleksjobansatte. Derudover opjusterer jobcenteret sit serviceberedskab, så virksomheder med rekrutteringsbehov får én indgang til at rekruttere arbejdskraft på tværs af kommunegrænserne. I løbet af efteråret 2014 er der igangsat en brugertilfredshedsundersøgelse på det virksomhedsvendte arbejde fortsættes i Ungecentret benytter virksomhedspraktikker til afklaring af de unges kompetencer forud for uddannelsesvalg og som åbning til elev-praktikker Opfølgning på resultatmål Seneste tal viser, at i december 2013 (år til dato) var samarbejdsgraden 39,5 pct. det er 2,3 procentpoint lavere end december 2012 og dermed lavere end hvad der forventes for december (Nye data forventes i februar 2015) 4 Side 18

24 Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Ministermål - Beskæftigelsesplanen Indsatser og aktiviteter - Beskæftigelsesplanen Opfølgning på indsatser og aktiviteter Køge Kommune skal bidrage til, at 95 % af de unge tager en ungdomsuddannelse. Køge Kommune skal bidrage til et tæt og forpligtende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. [#1] Flere unge skal have en uddannelse. Køge Kommune skal sikre, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Resultatmål Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret og Ungecentret skal være på XX pct. i december 2014 svarende til en stigning på XX procentpoint fra december 2012 til december Køge Kommune skal: Tilrettelægge individuelle forløb målrettet ordinær uddannelse, med vægt på brobygningsforløb, uddannelsespraktik og virksomhedspraktik. Målrettet anvende FVUscreening og FVU forløb i dansk og matematik. Prioritere udviklingen af Campus og Køge Uddannelsesnetværk. Jobcenteret og Ungecenteret skal: Etablere et tættere samarbejde med UUV i udarbejdelsen af uddannelsesplaner/mål for den enkelte unge. Køge Kommune har sammen med de øvrige kommuner i KBH syd regi sat et tæt samarbejde i gang med kommunens uddannelsesinstitutioner for at sikre, at uddannelsestilbuddene matcher de unges forudsætninger og mål. Konkret er der etableret både brobygnings- og snuseforløb målrettet unge uddannelsesparate på uddannelsesinstitutionerne. Generelt set mangler der dog praktikpladser både på virksomhederne og i skoleregi. I forhold til de unge der ikke helt er uddannelsesparate er der gennemført et særligt mestringsforløb. Erhvervsskolereformen vil i 2015 få betydning for ungeindsatsen. Opfølgning på resultatmål Det har ikke været muligt at fastsætte konkrete måltal og efterfølgende følge op på det, da målingen er fjernet fra Jobindsats.dk 5 Side 19

25 Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Ministermål - Beskæftigelsesplanen Indsatser og aktiviteter - Beskæftigelsesplanen Opfølgning på indsatser og aktiviteter Køge Kommune skal optimere en helhedsorienteret indsats for de mest udsatte på arbejds-markedet. [#2] Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Resultatmål Tilgangen af personer til førtidspension begrænses til 78 personer i december 2014, svarende til et fald på 53 pct. fra december 2012 til december Køge Kommune skal: Gennem rehabiliteringsteamet målrettet anvende ressourceforløb, hvor den lediges arbejdsevne kan udvikles. Understøtte nyvisiterede til fleksjob i egen jobsøgning gennem en tidlig, aktiv indsats. Målrettet afklare personer med langvarigt forløb på ledighedsydelse i forhold til det langsigtede arbejdsmarkedsperspektiv. Målrettet anvendelse af revalidering. Indsatsen for at mindske antallet af borgere, der har modtaget ledighedsydelse i over 4 år er en særlig opgave for rehabiliteringsteamet. Denne forstærkede indsats vil desuden også berøre revalideringsområdet. Derudover er indsatsen med at understøtte nyvisiterede fleksjobberes jobsøgning udvidet til at omfatte alle der er visiteret til fleksjob. I efteråret 2014 er der igangsat særlig kampagne for fleksjobvisiterede gennem bl.a. præsentationsark og opsøgende jobsøgnng. Opfølgning på resultatmål I november 2014 var der en tilgang på 49 personer til førtidspension, det svarer til et fald på 70 pct. 6 Side 20

26 7. Kortlægning af Mikro-fleksjob Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget tager kortlægningen om anvendelse af mikro-fleksjob i Køge Kommune til efterretning. Baggrund og vurdering Den 25. august 2014 besluttede det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) at gennemføre et projekt, der skulle udmunde i en kortlægning af anvendelsen af mikro-fleksjob i Køge Kommune. Denne kortlægning forelægges nu Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Med mikro-fleksjob forstås fleksjob, hvor den ansatte fleksjobber arbejder 10 timer eller mindre ugentligt. Forskellen fra øvrige fleksjob er, at det for arbejdspladsen er muligt at søge en fleksjobbonus på ,- kr., hvis den ansatte mikro-fleksjobber har været ansat i en sammenhængende periode på mindst 9 måneder. Det Lokale Beskæftigelses Råd s bekymring var, at der blev spekuleret i højere statsrefusion gennem fleksjobbonuspuljen ved at ansætte fleksjobbere i fleksjob på 10 arbejdstimer eller mindre ugentligt, selvom fleksjobberens arbejdsevne er vurderet til at være højere end 10 arbejdstimer ugentligt. Intentionen med lovgivningen er netop, at fleksjobbernes arbejdsevne løbende skal vurderes, således, at den enkelte fleksjobber udnytter sin arbejdsevne bedst muligt, mens der samtidigt tages hensyn til den enkeltes skånebehov. En intention som det Lokale Beskæftigelses Råd støtter op omkring. Af kortlægningen fremgår fordelingen af mikro-fleksjobbere relativt til fleksjobbere med over 10 arbejdstimer ugentligt for så vidt angår køn, alder, lidelse, uddannelsesniveau, branche og udnyttet arbejdsevne. Kortlægningen konkluderer samlet, at der på nuværende tidspunkt ikke synes at være problemer med håndteringen af mikro-fleksjob i Køge Kommune. Bilag LBR, Mikro-fleksjob, analyse Forventet beslutningsproces Planlagt Udvalg mødedato Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg et Beh. mødedato Adgan g Åben Indstillingstyp e Til orientering Beslutning Taget til efterretning. Fraværende: Trine Hastrup (afbud) Side 21

27 7 LBR, MIKRO-FLEKSJOB, ANALYSE

28 MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse Resume Køge Rådhus Torvet Køge Denne kortlægning af anvendelsen af mikro-fleksjob i Køge er udarbejdet efter ønske fra LBR Køge. Kortlægningen indeholder en kort baggrundsbeskrivelse samt en beskrivelse af den data, der ligger til grund for kortlægningen. Herefter analyseres data ud fra køn, alder, lidelse, uddannelsesniveau, branche og udnyttet arbejdsevne. Slutteligt diskuteres de nyeste tiltag i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2015, og kortlægningen afsluttes med en samlet konklusion. Kortlægningen tager udgangspunkt i, hvorvidt intentionerne ved lovgivningen overholdes, da det har været en generel bekymring, at de offentlige myndigheder spekulerer i mikro-fleksjob med henblik på at opnå en større statsrefusion. Der synes dog ikke at kunne findes belæg for, at dette skulle være tilfældet i Køge Kommune. Tlf Fax Kontakt: Steffen Mølgaard Hansen Direkte tlf: steffen.moelgaard.hansen@koege.dk Baggrund Med fleksjob- og førtidspensionsreformen blev de muligt at oprette såkaldte mikro-fleksjob. Formålet med mikro-fleksjobbene er at give borgere med nedsat arbejdsevne, der ikke ville kunne varetage mere end 10 timers arbejde ugentligt, en tilknytning til arbejdsmarkedet. Intentionen med lovgivningen er, at borgere med nedsat arbejdsevne også skal have mulighed for at besidde et meningsfuldt arbejde. Et vigtigt element er i den forbindelse, at der skabes et fornuftigt match mellem den enkelte fleksjobber og den enkelte virksomhed. Desuden lægges der med lovgivningen vægt på, at fleksjobbernes arbejdsevne løbende skal vurderes, således at den enkelte fleksjobber udnytter sin arbejdsevne bedst muligt, mens der samtidigt tages hensyn til den enkeltes skånebehov 1. Derfor er det også et grundlæggende princip, at man justerer antallet af arbejdstimer, hvis den enkelte fleksjobbers arbejdsevne måtte udvikle sig 2. 1 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, 70d og 70e 2 Lovbemærkning til lovforslag L53 Side 1/9 Side 22

29 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Køge støtter intentionen i lovgivningen, og har på den baggrund anmodet om en kortlægning af anvendelsen af mikro-fleksjob i Køge Kommune. I forbindelse med LBR s beslutning på det ordinære møde d. 25. august 2014 blev det desuden efterspurgt, at kortlægningen også afdækker, hvorvidt der spekuleres i højere statsrefusion. En konkret bekymring der i øvrigt rejses i et brev af d. 12. november 2013 til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fra FOA s næstformand Mona Striib 3. For at tilskynde at de såkaldte mikro-fleksjob oprettes, er det muligt at søge om en fleksjobbonus på ,- kr., hvis den ansatte fleksjobber altså har en arbejdstid på 10 timer eller mindre, og i øvrigt har været ansat i en sammenhængende periode på mindst 9 måneder 4. FOA s bekymring er, at der spekuleres i højere statsrefusion ved at ansætte fleksjobbere i fleksjob på 10 arbejdstimer eller mindre, selvom fleksjobberens arbejdsevne er vurderet til at være højere end 10 arbejdstimer. Denne kortlægning indeholder derfor både data over oprettede mikrofleksjob i Køge i forhold til køn, alder, lidelse, uddannelsesniveau og branche sammenholdt med fleksjob i almindelighed, men også data over hvorvidt fleksjobberne skønnes at udnytte sin arbejdsevne fuldt ud. På den måde kan det afdækkes, hvorvidt intentionerne i lovgivningen overholdes i Køge Kommune, jf. ovenstående. Til sidst i kortlægningen vil de nyeste tiltag i forbindelse med budgettet for 2015 blive diskuteret. Data I kortlægningen er der anvendt en række oplysninger, som regelmæssigt indberettes til STAR. Oplysninger er fra d. 28. august Ekstraordinært er der i opgørelsen indsamlet data både for fleksjob i almindelighed og for fleksjob på 10 arbejdstimer eller under, de såkaldte mikro-fleksjob. I analysen sammenlignes kommunens fleksjobbere, fratrukket mikrofleksjobberne, med mikro-fleksjobberne særskilt. På den måde er det muligt at undersøge, hvorvidt der forekommer at være afvigelser mellem fleksjob på henholdsvis over og under 10 arbejdstimer. Som udgangspunkt udgør andelen af fleksjobbere samlet 176 (n=176). Heraf er 98 mikro-fleksjobbere og 78 fleksjobbere med en arbejdstid på over 10 timer ugentligt 5. I analysen vil data blive fremvist deskriptivt, og relevante afvigelser vil blive analyseret. 3 Link: 4 Link: 5 Varierer dog i forhold til branche (n=183) og udnyttelsesgrad (n=77) Side 2/9 Side 23

30 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Analyse Køn: Som det fremgår af figur 1, er andelen af kvinder i alle typer fleksjob større end andelen af mænd i alle typer fleksjob. Ser vi alene på fleksjob i almindelighed, er forskellen dog mindre, end for mikro-fleksjob. 61 % af Mænd Kvinder Mikro-fleksjob Fleksjob de fleksjobbere, der Figur 1 har en arbejdstid på 10 timer eller under er således kvinder, mens mændene i denne gruppe udgør 39 %. Kvinderne i mikro-fleksjob har derfor, alt andet lige, et større skånebehov, og varetager færre timers arbejde. På landsplan viser en opgørelse fra 2. kvartal 2014, at den kvindelige andel af fleksjobbere er 60,9 % 6, hvilket er højere end i Køge, men tendensen er den samme. Forskere peger på, at en øget nedslidning af kvinder grundet arbejde i hjemmet, samt forskelle i den generelle opfattelse af sygdom mellem mænd og kvinder kan forklare forskellen. Alder: <= >=61 Figur 2 Mikro-fleksjob Fleksjob Af figur 2 fremgår aldersfordelingen over mikro-fleksjob og fleksjob i almindelighed. Der er en tendens til, at unge, der er 30 eller under, og ældre, der er over 60, udgør en relativt større andel af mikrofleksjobbere i forhold til almindelige fleksjob. 6 Jobindsats.dk; hentet d. 24. september 2014 Side 3/9 Side 24

31 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Dette kan skyldes, at man formår at aktivere ledige fleksjobbere, der ikke tidligere har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge, som har haft et stort skånebehov, og som har haft svært med at få tilknytning til arbejdsmarkedet, har med ordningen fået mulighed for at komme i beskæftigelse. Det samme gælder den gruppe af ældre, der muligvis grundet et langt og opslidende arbejdsliv har et større skånebehov, nu også har mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. De relative forskelle i forhold til aldersfordelingen for så vidt angår mikrofleksjob og fleksjob i almindelighed bør derfor ikke ses som en negativ tendens. Tværtimod bør det anskues som et udtryk for, at man formår at hjælpe borgere, der inden implementeringen af ordningen havde en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, i fleksjob og beskæftigelse. Lidelse: Ser man på lidelsens karakter opdelt som enten fysisk eller psykisk lidelse da fremgår det af figur 3, at forskellene mellem de forskellige fleksjobtyper er minimal. Der synes således ikke at være en tendens til, at mikro-fleksjobbere har andre typer af lidelse, udover at skånebehovet selvfølgelig er større Figur 3 Fysisk lidelse Psykisk lidelse Mikro-fleksjob Fleksjob Uddannelsesniveau: Figur 4 er en opdeling af henholdsvis mikro-fleksjobbere og fleksjobbere i almindelige fleksjob ud fra hvilken uddannelse, den enkelte fleksjobber har færdiggjort. Overordnet set fremgår det af figuren, at fleksjobbere i mikrofleksjob er lavere uddannet end fleksjobbere i almindelige fleksjob. Fleksjobbere i mikro-fleksjob udmærker sig relativt ved enten ikke at have en afgangseksamen fra folkeskolen eller at have afgangseksamen fra folkeskolen som eneste færdiggjorte uddannelse. Fleksjobbere i almindelige fleksjob udmærker sig til sammenligning relativt ved at have færdiggjort en gymnasial uddannelse, have taget en erhvervsfaglig uddannelse eller have taget en kort eller lang videregående uddannelse. Side 4/9 Side 25

32 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Mikro-fleksjob Fleksjob Figur 4 Denne tendens er formentligt udtryk for det relativt større skånebehov, fleksjobbere, som kun kan varetage at arbejde 10 timer eller mindre ugentligt, har, i forhold til de fleksjobbere som kan varetage at arbejde i mere end ti timer ugentligt. Des større skånebehovet er, dets sværere bliver det at gennemføre en uddannelse. Dette siger dog ikke umiddelbart noget om den uddannelsesindsats, som Køge yder overfor borgere med relativt større skånebehov. Af figur 4 fremgår det, at mikro-fleksjobbere er repræsenteret i alle typer af uddannelser med undtagelse af de lange videregående uddannelser. I den forbindelse bør det dog også nævnes, at den enkeltes skånebehov kan have udviklet sig. Skånebehovet kan være blevet større efter et langt og nedslidende liv på arbejdsmarkedet, hvilket også hænger sammen med, at der er en relativt større andel af mikro-fleksjobbere, der er over 60. Andelen af unge mikro-fleksjobbere under 30 er dog også relativt større end Side 5/9 Side 26

33 Dato Sagsnummer Dokumentnummer fleksjobbere i almindelige fleksjob, hvilket kan være udtryk for, at mennesker med størres skånebehov tilbydes uddannelser. Yderligere undersøgelser kunne have gjort det muligt at undersøge mikrofleksjobbernes uddannelsesniveau fordelt på alder, hvilket kunne have givet svar på, hvorvidt mennesker med relativt større skånebehov tilbydes uddannelse, eller om fordelingen i figur 4 er udtryk for, at højere uddannede mikro-fleksjobbere, er fleksjobbere, der gennem et langt arbejdsliv er blevet nedslidt, og som derfor ikke kan varetage mere end 10 timers ugentligt arbejde. Branche: Branchefordelingen af henholdsvis almindelige fleksjobbere og mikrofleksjobbere fremgår af figur 5. Mens andelene er ens når det kommer til private virksomheder, er andelen af mikro-fleksjob i offentlige virksomheder relativt mindre i forhold til almindelige fleksjob. Det vil på den baggrund umiddelbart kunne afvises, at de offentlige og private virksomheder tænker i statsrefusion når de ansætter fleksjobbere. Dog forekommer det, at foreninger og organisationer udelukkende opretter mikro-fleksjob. Om end denne gruppe er relativt beskeden i forhold til antallet af mikro-fleksjobbere generelt. Det virker umiddelbart sandsynligt, at det for foreninger betyder relativt mere at kunne modtage en statsrefusion end for en privat eller offentligt virksomhed. Derfor ville det ikke kunne afvises, at de foreninger, der har mikro-fleksjobbere ansat, tænker i statsrefusion, når de ansætter en fleksjobber. Det kan betyde, at foreningen eller organisationen ikke vil have interesse i at lade antallet af ugentlige arbejdstimer stige, såfremt fleksjobberens skånebehov mindskes. I den forbindelse vurderes det dog også, at være relativt få arbejdsopgaver som foreningerne og organisationerne ønsker at betale for, hvorfor stillingen muligvis aldrig var oprettet, hvis refusionsordningen ikke eksisterede I en privat virksomhed I en offentlig virksomhed I en forening, organisation e.l. Mikro-fleksjob Fleksjob Figur 5 Side 6/9 Side 27

34 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Figur 6 er en uddybning af figur 5. Her fremgår det nærmere inden for hvilke brancher fleksjobberne arbejder. Mikro-fleksjob oprettes indenfor handel, hotel og restauration, mens almindelige fleksjob oprettes indenfor bygge og anlæg. Dette kan have flere forklaringer. For det første viste kønsfordelingen, at der var flere mænd i almindelige fleksjob, og da bygge og anlæg er en typisk mandebranche, kan dette være en af årsagerne. For det andet vurderes det, at job inden for bygge og anlæg alt andet lige ikke kan varetages af fleksjobbere med et relativt stort skånebehov, hvorfor branchen dominerer i forhold til almindelige fleksjob Mikro-fleksjob Fleksjob Figur 6 Udnyttet arbejdsevne: Den sidste figur, figur 7, viser, hvorvidt fleksjobberne udnytter deres fulde arbejdsavne. Grundlæggende bør man notere sig, at disse data er en del af indberetningen til STAR, hvorfor der konstant er fokus på fleksjobberes udnyttede arbejdsevne. Langt størstedelen af fleksjobberne i Mikro-fleksjob udnytter deres arbejdsevne fuldt ud. Dog er det færre end på almindelige fleksjob, og det lader derfor til, at man ikke for denne målgruppe er ligeså gode til at sikre, at den ledige anvender sit fulde arbejdspotentiale. Dette ville kunne problematiseres i forhold til intentionen med lovgivningen, hvis det er udtryk Side 7/9 Side 28

35 Dato Sagsnummer Dokumentnummer for, at man fastholder fleksjobberne i job på under 10 timer ugentligt for at kunne modtage statsrefusion Figur 7 Ja Nej, borgeren udnytter ca. 75 pct. af sin arbejdsevne i jobbet Nej, borgeren udnytter ca.50 pct. af sin arbejdsevne i jobbet Nej, borgeren udnytter ca. 25 pct. af sin arbejdsevne i jobbet Mikro-fleksjob Fleksjob Det bør dog påpeges, at skånebehovet for mikro-fleksjobbere er stort, i og med de kun kan varetage 10 timers ugentligt arbejde eller mindre, hvorfor der også kan ligge et hensyn til den enkelte ved ikke at opjustere timetallet drastisk. Derudover er data indsamlet på baggrund af en mindre population, og der er reelt kun tale om ni mikro-fleksjobbere, der ikke udnytter deres fulde arbejdspotentiale. Det har desværre ikke været muligt at gå mere i dybden med, hvad der karakteriserer dem, der ikke udnytter deres arbejdsevne fuldt ud. Budget 2015 I forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2015 blev det besluttet at oprette en kommunal fleksjobpulje. Formålet med puljen er at yde tilskud til de kommunale enheder, der ansætter en ledighedsydelsesmodtager, der har været på ledighedsydelse i 1,5 år eller mere, i et fleksjob. Ydelsens størrelse vil herefter falde gradvist over en 3-årig periode. Med den kommunale fleksjobpulje ønsker man, at tage et større ansvar i forhold til at sikre at ledige på ledighedsydelse og som derfor er berettiget til f.eks. fleksjob, kommer ud på arbejdsmarkedet. Man forventer at kunne ansætte 30 fleksjobbere og derigennem samlet opnå en besparelse. Side 8/9 Side 29