KREJL. Kommentar side 18 M/S "Livø. Af Ole 8an9... side 19 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR. 2 - NOVEMBER 2OO3 INDHOLD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. Kommentar side 18 M/S "Livø. Af Ole 8an9... side 19 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR. 2 - NOVEMBER 2OO3 INDHOLD:"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 23. ÅRGANG - NR. 2 - NOVEMBER 2OO3 INDHOLD: Kommentar side 18 M/S "Livø. Af Ole 8an side 19 Slagteriarbejderne. Af Johs. Sørensen side 21 Post til tiden. Af N.H. Lindhard side 24 Skjoldborgs julemand. Af N.H. Lindhard... side 30

2 KRIJL udkommer med 4 nurffe om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nufirmer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition: Balles Boghandel, Østerbrogade, 967 O løgstør Telefon Postgiro l5o 4746 Årsabonnement:80 kr. ISSN Tryk: Løgstør Bogtryk & OffsetAps. K/trRE L/ESER ber. Denne gang skal det handle om den gamle livøbåd, som vi allerede kunne lykønske i sidste nummer. Så kommer en beretning om den store slagteriarbejder-forbund, som blev Velkommen til vores november-num- Skjoldborg skrev en julesang i mer, selv om det først kommer i decem- Den blev optaget i et hefte med julesange, udgivet af margarinefabrikken "Alfi'. Musikken stod Margrethe Kjældgaard for. Den sidste side er optaget af en klageoverflyttet til Fjerritslev ved slagteriets sang mht tidsskriftets usikre fremtid. nedlæggelse, og hvad der skete med ånen. KREJL skrev allerede om poswæsenet IIES DEN! iløgsrør, da det fyldte 150 i Nu 20 år senere, hvor det er gået meget til- -men lad den ikke ødelægge julen. bage, kommer så en opfølgning, inden det helt forsvinder. FORSIDEBILLEDET: brugt til havn for muslingefiskere, som Viser Aggersundfærgen pi vq fra Løg- havde anbragt et muslingekogeri på stør til Aggersund. Det skete fire gange kajen. dagligt indtil Under 2. Verdenskrig blev færgehavnen Havnen blev fyldt op midt i 1960-erne. 18

3 M/S "L:NTØ" Af Ole Bang I sidste nummer af KREJL stiftede læserne bekendskab med m/s "LIVØ", som var afbilledet ved kaj i Løgstør Havn. En datering af fotografiet er kommet et skridt nærmere, idet Lilly og Poul Drejer oplyser, at huset længst til højre i billedet, som de ejer, er bygget i Det er ikke muligt at åstslå et nybygningsnummer fra P.Thorsens bådeværft på m/s "LIVØ", idet alle værftets papirer, ud fra det oplyste, er gået tabt ved en brand. Det afbillede udklip fra Løgstør Avis dateret 17. juni , som vi bragte sidst, fortæller os, at "LM" er løbet af stabelen kort tid forinden. I "Anmeldelse om Optagelse paa Fartøjs-Fortegnelsen' fremgår bl.a. følgende' skibets ejer er ejendomsbesidder, åbrikant m.m. Jens LudvigJensen. (Han havde købt øenlivø og ået skøde på den for kroner 19. juni Han købte øen til sin s6n, premierløjtnant Jensen, som KREJLS læsere stødte på, i en tidligere artikel om Teglværksdrift på Livø, da havde han antaget navnet'w'eilschou. Mls"LlYØ" omtales i ovennævnte anmeldelse som værende en galease med hjælpeskrue. Motoren til at drive hjælpeskruen med var en Callesen glødehovedmotor på 6 hk. leveret af åbrikant Houmøller i Frederikshavn. Det hedder videre at skibet skal være hjemmehørende på Livø og at fartøjet anvendes til passager- og fragtårt. Der anmodes om optagelse i årtøjsfortegnelsen for Løgstør Tolddistrikt. Om Jens Ludvig Jensen oplyses det, at han "er født i Odder Sogn, Aarhus Amt er ejer af Øen Livø, men bosiddende for Tiden i København, og ikke er bleven Statsborger i nogen fremmed Stat." Det fremgår af dokumentet, som er 19

4 underslrevet af Jens Ludvig Jensen i København den 27. juni , at skibets fører erjens Lund aflivø. M/s "Livø" var ikke mange måneder gammel inden der var dramatik i luften, (eller på Limfiordens oprørte vande om man vil). Herom beretter Løgstør Avis i - Gr ber ffet cn Utglfe?.Rontrol,Oarnpcren,,$ooøtnen',,Scpt. frebfteb, trof mellem 9ioø og $rrt $tototføtgen frc 8loø, fom breu omlctng uberi Stoft og $etroleurn og rneb?.1) []ccr om l8otb. Scptcinen tog _pcc. og p1g{ ede - tæ6 Den ti[ Ilgløbing. Løgstør Avis, mandag den 26.oktober ndlototfctgen fra 8ior. Itogen uibere lllglle er l!!e!æn, bet!)tototfærgen fra.8ioø, ber, forn i 6car mebbelt, fanbte6 bri, oenbe nrellertr 8iuø og $ut. 6n Slanb fro $lgtøbing loube Ieiet $ærgen for ot feite nogle $noc fta 8iuø til Ilgløbing; mea bc ber ille fcnbte $ettoleum pca 8ioø, \4fteø ejlene. Sloftcn lunbe imidlertid itle $ofbe i ben fterle EIæft, men lncltcbe, bc Sergen ocr lommen et 6l9lfe ub. Det lcflebes \nleq og ba.rontrol, $ibet,,$avøxnefl", frc bui6.sap' toin, Sr. SteDfteD, ui t 6cor loube oor Eiben, Iorn i ltærleben, gior, be6 bette Pca ben u!el, bige Gtilling, og n6sbør'ttert't bug, ferebe bc $ærgen tit lllløbing luortit boabe lllænb og OPr ue[' belolben lom i 8orrb. Løgstør Avis, tirsdag den 2T.oktober 1903 følgende 2 udklip fra henholdvis 26. k 27. oktober Efter Jens Ludvig Jensens død solgte hans enke Livø til Hans Carl OIuf Lensbaron Rosenkrantz til Rosenholm, som 11. juni 1906 fik skøde på øen for lr. Med i handelen var m/s Livø og i Rosenkrantz' "Anmeldelse om Optagelse paa Fartøjs-Fortegnelsen' oplyser han om sig selv, at han har hjemsted på Rosenholm pr. Hornslet og er født i Paris som søn af den daværende kongelige legationssekretær. Det oplyses endvidere at skibets fører er Gunner Gunnersen af Livø. Gunner Gunnersens navn støder vi på igen i Limfordsmuseets magasiner. Originalen til fotografiet af mls"lnø" Iiggende i havnen på,livø, som illustrerer denne artikel, tilhører i dag museet. Billedet blev foræret til Lim$ordsmuseet af Kirstine Gundersen (kendt af løgstørianere med lidt år på bagen som Stinne Gundersen), Fjordgade 7, I-øgstør. Hendes år Gunner Chr. Gundersen (her er efternavnet stavet med nd ikke med nn) var skipper på m/s Livø indtil han flyttede fralivø i Fotografiet er ud fra Limlordsmuseets oplysninger taget i enten 1907 eller 1909 og er dermed det ældste billede af m/s "LIVØ" vi har kendskab til. Båden vil så- Iedes være enten 4 eller 6 år gainmel på fotografiet og det er sikkert således den har set ud fra da den i 1903 blev afleveret fra P.Thorsens skibsværft. Flere senere ombygninger har ændret meget på skibets udseende. Prøv f.els. at sammenligne dette nummers fotografi af mls "LIYØ" med fotografiet af samme skib i sidste nummer af KREJL. Ole Bang. 20

5 SIAGTERIARBEJDERNE I LØGSTØR AfJohannes Sørensen Løgstør Andelssvineslagteri blev oprettet i December måned Det var dengang kun uorganiserede arbejdere, der blev ansat på Slagteriet. Dette fortsatte til ir 1906, da var der tre arbejdere der tog initiativ til at få oprettet en afdeling af Dansk Slagteriarbejderforbunds Afdeling i Løgstør, Det mislykkedes dog fordi der mellem slagteriarbejderne var for mange der ikke turde være med til dette, idet de mente at de så vilde blive afskediget. Ledelsen på Slagteriet var ikke interesseret i ågforeningen, og dengang kunde man jo bare afskedige en mand, hvis han var uønsket på stedet, og dette blev praktiseret mange steder. Det kunde man også risikere her i Løgstør, så i første omgang blev sagen henlagt, men i 1908 var der blevet så meget enighed mellem arbejderne, at samtlige gik ind for sagen, og så blev der oprettet en afdeling i Løgstør. Det var Slagtermestersvend Knud Petersen, Pølsemager Carl Schumacher og slagteriarbejder Niels Grønning der tog initiativet hertil. (Niels Grønning var i øvrigt broder til Løgstørs mangeårige borgmester Carl Grønning). (Carl Schumacher havde i mange år privat et røgeå i Bredgade). (Knud Petersen var broder til den mangeårige slagtermester p å, Lø gstør Andelssvineslagteri). Ovennævnte tre mænd var dem, der dannede den første besryrelse for afdelingen, blandt de første medlemmer i afdelingen var også slagtersvend Carl Christiansen, han afløste senere Slagtermester Petersen, og var i øvrigt ansat på slagteriet helt frem til Carl Schumacher og Knud Petersen var stadigvæk ansat på Slagteriet i 1938, da jeg kom i lære der, de var der i øvrigt ogsii 1942, da jeg rejste derfra som nyudlært svend. Når man læser de gamle forhandlingsprotokoller igennem, har der ikke i de 63 år som afdelingen har eksisteret været de store konflikter mellem Slagteriets ledelse og arbejderne, og de små konflikter, der har været, er i det store og hele blevet ordnet ved forhandling. Slagteriarbejder Carl Madsen er det medlem, der har haft det længste medlemskab i afdelingen, idet han er den eneste, der har haft 40 års jubilæum i afdelingen. Afdeling af Dansk Slagteriarbejderforbund i Løgstør er startet den 3. dec. 1908, de tre første bestyrelsesmedlemmer var Knud Petersen, Carl Schumacher og Niels Grønning. De samme tre står i spidsen for afdelingen i året

6 Onsdag den 8. dec. afholdes møde på Slagteriet for at drøfte spørgsmålet, stiftelsesfest eller ej. På forslag af flere medlemmer vedtoges det at stryge stiftelsesfesten, og anvende midlerne til fordel for en fane, og i den forbindelse vedtoges det, at anskaffe Kuponbøger, og forsyne disse med foreningens stempel, og derefter sælge disse til fordel for fanen. Endvidere vedtoges det at formanden skulde tilskrive Fabrikant C. Monrad, København om at tilsende foreningen prøver af forskellige stoffer, med opgivelse af pris og størrelse, samt vedlægge tegninger o.s.v. Hvorefter mødet sluttede. Fredag den 23 dec afholdtes møde igen, hvor der forelå skrivelse, tegninger og prøvestoffer, med pris på de forskellige stoffer. Det vedtoges enstemmigt at købe et silkebanner til pris Kr. 178,00 efter tegninger fra Hobro, med lidt forandringer af de forskellige værktøjers anbringelse på banneret, samt at lade indskrive følgende motto: "Gør din pligt, og lræv din ret!" Det vedtoges at betale Kr. 125,00 ved modtagelsen, og resten efter overenskomst. IG.125,00lyder ikke af så meget i dag, men hvis man tager i betragtning at en ugeløn på denne tid var på Kr , og ugen var på ca. 60 timer, så må man beundre disse ca. 20 slagteriarbejdere. Det har virkeligt været et offer på så kort tid at have samlet så mange penge til dette formåi. Fanen der blev Husvild, ob hvad så? Det var en opgave som jeg helt uventet blev involveret i, det var en lang række af tilfældigheder der var indtruffet, en åne er jo ikke noget man sådan bare lige kasserer, når der ikke længere er belæg for dens eksistens, den kan ikke bare brændes eller smides på lossepladsen. En åne skal behandles med respekt, og hvordan gør man så det. Det var den Ovennævnte er udskrift fra Dansk Slagteriarbejderforbunds Forhandlingsprotokol, for Løgstør afd. Den jubllerend,e oldelingt berayr lse. Foreste rckke tro tcnstrc: Næsttomord Ib lbso, tomand Cht. O. Å'iekcn, kosscrer Bprgc St'cndscn. I cndm rekke tro tcrstrc: Klorsgaard Jprot,nsen og IIenrU ^'iclsot. 22

7 opgave, som jeg fik stukket ud, og her skal jeg så berette hvorledes jeg efter bedste evne har prøvet at klare opgaven. Der går jo en lang historie foran, inden problemet opstår, den åne der her er tale om er det banner som gennem mange år har været Dansk Slagteriarbejder Forbunds Løgstør afdelings samlingsmærke, det er den der har været med ved alle festligheder i foreningen gennem de 63 år, som foreningen havde sin afdeling her i Løgstør. Det er også den der har fulgt mange udslidte slagteriarbejdere på den sidste rejse til kirkegården, derfor skal også denne åne vises respekt og opbevares på behørig vis. Historien startede ved, at en dame fra Fjerritslev ringede til Lokalhistorisk Arkiv her i Løgstør, og spurgte om Arkivet vilde have fanen, og fortalte selvfølgelig hvad det var for en fane. Arkivet måtte meddele, at det kunde de desværre ikke klare, men de vilde prøve at finde en udvej for at sagen blev klaret, og da jeg i forvejen har en vis tilknytning til Arkivet, og tilmed har været medlem af omhandlede forening, og i øvrigt betjent flere tillidsposter i samme, så mente man at det var mig der skulde klare denne opgave. Det der var sket med Fanen var følgende: Den blev opbevaret hos den mand der var formand for afclelingen da den blev overflyttet til Fjerritslev, og det var Jens Daniel Jensen, han er for længst død, og nu var det kommet dertil hvor hans kone skulde på plejehjem, og hjemmet skulde gøres op. Det blev en datter der havde bedst plads til at opbevare de ting, der hermed blev til overs, og hermed også fanen. Jeg fik hendes telefonnummer, og kontaktede hende, og aftalte at jeg skulde komme over for at afhente ånen, men samddig fik jeg at vide, at der også var en del papirer der tilhørte fagforeningen, så jeg tog over og afhentede det hele. Det var med glæde at jeg mellem alle de papirer også åndt de gamle forhandlingsprotokoller, hvor jeg så kunde læse mine egne referater fra l95l-52 da jeg var sekretær, og derefter blevvalgt til kasseret men senere da jeg fik selvstændig forretning udtrådte af foreningen. Da Slagteriet i Løgstør i 1975 blev nedlagt, fik en del af slagteriarbejderne her fra Løgstør, beskæftigelse i Fjerritslev, og afdelingen blev overfly'ttet til Fjerritslev, så jeg søgte kontakt med afdelingen der, for at spørge om de havde plads til Fanen, der var imidlertid sket det at den afdeling var flyttet til Thisted, det der før hed Dansk Slagteriarbejder Forbund hedder i dag N.N.F. (Nærings og Nydelsesmiddel Arbejder Forbundet) og de har samlet deres afdelinger i så store regioner, at der er beskæftigelse til et fast kontorpersonale, og netop i Thisted havde man lige bygget ny't kontor, med et mødelokale så stort at man der havde plads til Fanen, og det viste sig, at der allerede var flere Faner fra andre afdelinger, der også var lagt ind under det der nu hedder N.N.F. Nordvest, så her blev ånen afleveret, og er således opbevaret under anstændige og værdige forhold. Johs. Sørensen 23

8 POST TILTIDEN _ ELLER FORTIDEN ELLER UNDERTIDEN AfN.H. Lindhard Dø postuasenet i Løg*ør fiildte 150 år i 1983 shrea KREIL en artikel i 2. årg. nr. 4 Nu huor der er gået I 70 år er Postuæsenet tilsyneladende under afiihling. Til naste år forsainder postbutihhen i Løgstør, så nu er det tid til atfølge op på den gømle artikel. Der er duhket nye oplysninger op orn den lokøle uduikling. Postvæsenet blev oprettet af Christian 4. i 1624 mest til ære for købmændene. Den første hovedrute gik fra København til Hamborg, så det varede noget, inden Nordjylland kom med. Her var man stadig henvist til privat initiativ, og vi har kendskab til, at lensmanden på Sejlstrup Slot netop i 1624, (han har sikkert gjort det hvert år), sendte sin slriver af sted til København med den kongelige skat og lenets regnskaber. Skriveren skulle aflægge regnskab for turen, når han kom tilbage, og derfor kan vi følge hans rute og udgifter i detaljer hele vejen. De første par dage har lenets folk fulgt ham, for den første udgift, han havde, var 7 skilling i færgepenge ved Aggersund. Det var den 18. November. Han overnattede i Løgsted, og så gik turen sydover. Ruten snor sig noget, for skriveren overnattede helst, hvor lensmanden eller hans familie havde ejendom. På hjemturen kom han igen af med 7 skilling ved Aggersund, og han var hjemme igen på Sejlstrup Slot efter præcis en måneds rejse. Da regnskabet blev gjort op, viste det sig, at turen havde kostet 48 rdl. 1 mk. og 4 sk. Det svarede omtrent til værdien af en bondegård på I td. Hartkorn. Udsnit af Videnshøbernes Selshabs hort Borreholmen ses tydeligt, og Fargeholrnen nordfor Løgstør er mørheret. Aggersund havde nærmest monopol på overårten mellem landsdelene, hvad vi kan se afen talsttabel fral74l, hvor der 24

9 bl.a. står: "Thxten for dern, som forlange at transporteres over det i Øster- og Vester- Hanherred beliggende Aggersund Færgested, hvorover Landeveien fra Aalborg til Hanherrederne, Tisted og Thyland for de Rejsende ålder.." Thlsten for "en beslagen Poswogn' var 1 mark. Det var ikke altid lige morsomt at skulle over med færgen, og utallige klager over forholdene indløb. F. eks. sendte en stærkt ophidset præst i 1808 en klage over færgeårten, hvor en "fortrædelig, ondskabsfuld" færgemand slog om sig med "Skokke af djævle", mens færgen selv var at ligne ved et synkefærdigt, udueligt vrag, hvortil ingen uden livsåre kunde betro sig. "Og på samme vis henlå kysterne ved Aggersund i rå naturtilstand uden det mindste kunstanlæg". Passagererne skulle bæres om bord og i land igen, og meget ofte forhindrede vejret, at færgen overhovedet kom afsted. Selv om man endnu ikke havde lanceret udtrykket "post til tiden", blev uregelmæssighederne for meget for Generalpostdirektoratet, der i 1833 anmodede amtet om en udtalelse om flere færgeriers tilstand. Svaret kan ses i KREJLs første nummer, det var så negativt, at man gik i gang med at bygge en ny færgeforbindelse ved Løgstør. Forskellige storme ødelagde opbygningen, så Aggersund reddede livet. De gamle rofærger fortsatte helt til 1903, da dampfærgen gik i gang. På landjorden foregik postudbringningen på privat initiativ. Ganske vist havde staten i 1733 bevilget en postrute fra Aalborg til Løgstør over Nibe med posthuse i Nibe og Løgstør, men dem hørte man ikke mere til, så der har nok ikke været bevilget penge. Billedet er fra Fergeholmen, haor færgemønden står og aenter på Pøssagerer. 25

10 I I 8l 5 bevilgede staten dlskud til en privat post mellem Nibe og Løgstør. Det var gående bud, men i 1833 fikløgstør postekspedition, som i 1845 blev regningsførende med postmester. Samtidigt gik man over til ridende bud. Der var også post med rutebådene to gange om ugen. Brevportoen var meget forskellig efter afstanden. Et brev fra Løgstør til Nibe kostede 2 sk. Til Aalborg og Thisted 5 sk., til Viborg og Aarhus 10, og sådan videre. De dyreste breve var til Sønderjylland og Slesvig på 32 skilling. Den ridende post blev indtil 1847 besørget af købmand Klitgaard, Nibe, og fra 1. jan murermester Møller, Løgstør. Fra 13. juni s.å. red gæstgiver Sønderholm med post til Aggersund. De blev kaldt postkontrahenter. For at forbedre postbesørgelsen fik hver kontrahent bevilget 400 rdl. til anskaffelse af to fiedervogne, som lån, der skulle afdrages på fire år. Postkontrahenterne skiftede hurtigt. En overgang efter 1850 var vognfabrikant Peder Lykke ansat, og vi må formode, at han har fremstillet vognene selv. Foruden de nævnte ruter kom der rute til Hobro, og rundt i landdistrikterne. Fra 1852 skulle de medføre op dl 5 passagerer i lukkede vogne, og antalld afkøredage blev forøger til at foregå dagligt. Den "Løgstør Avis", vi i dag kender fra 1882 trl 1999, var det f erde forsøg på en Løgstør Avis. De to første kom en kort tid i 1860-erne, og det tredje fra 1870 til 1874.Fra dem er kun et enkelt nummer bevaret, fra 24. januar Heri finder vi en "Erindringsliste: Lørdag24. Januar 1874". Den handler om poswæsenet, og vi får her et øjeblilsbillede af tilstanden. Den lyder: "Klokken omtrent 6 Formiddag Diligence fra Aalborg. Klokken 8 Frm. gaaende Landposter fra Løgstør over Næsborg og over Bjørnsholm og fra Hemdrup Brevsamlingssted over Stavn. Klokken halv 6 Eftm. Diligence fra Hobro. Klokken omtr. 6 Do til Fjerritslev. Klokken halv 11 Eftm. Do til Aalborg. Postkontoret er aabent Søgnedage fra Kl. 8 til 12 Frm, frak. 2-4 og fra Kl. 6-9 Eftm. - Søn- og Helligdage fra Kl. 8-9 Frm. og fra Kl. 4-9 Eftm." Det kunne se ud til, at en stor del af diligence-kørslen om vinteren er foregået i mørke, da landevejene ikke var oplyste, og de første fire gadelygter iløgstør først kom i Den ene lygte kunne oplyse byens eneste postkasse fra På et billede afaalborg-diligencen fra 1902 ses en lygte på siden af vognen. Der har formodentlig været en også på den anden side, men har vist ikke oplyst meget på vejen. I "Post- og Reisehaandbog for Kongeriget DanmarH' 1874 står der, at befordringstiden om vinteren er 1 mil i timen, altså for de syv mil fra Aalborg ca. syv timer. Af rejselisten kan vi se, at diligencen er startet kl. I I em. fra Aalborg, og er i Løgstør ca. kl. 6. Om sommeren kunne det gå lidt hurtigere. Postkontoret lå i Vægtergade efter at det måtte flytte fra bygningen på torvet, som skolen havde købt. Samtidigt blev posthuset nedklassificeret til postekspedition, så postmester Spøhr, der var udnævnt i 1867, blev postkontrollør fra 1. Sept. 26

11 Diligencen /ia Aalborg til Løgstør udfor det gamle jernbaneposthus i Aalborg. Vognen uar en fire-personers Berline-uogn. Billedet er frø I Det betød også en nedgang i årslønnen fra 600 til400 rdl. Det var en bedrøvelig udvikling, både for byen og for postmesteren, og der blev ansøgt om en tilbagevending til postmesterembedet. Svaret fra direktoratet, som desværre ikke har kunnet verificeres, kom på vers, og lød: "Postkontrollør Carl Georg Spøhr bli'r i Løgstør indtil han dør!" og det kom til at passe. Da Spøhr døde i 1889, blev embedet igen et postmesterembede. Den nye postmester Dahlgren flyttede kontoret til sin ejendom Søndergade 2. (se tidligere artikel). Her blev det til det nuværende posthus kom i Diligencekørslen fortsatte. Da jernbanen fra Hobro kom 1893, afløste den Hobro-ruten, men de andre fortsatte indtil bilerne begyndte. På ruten Ranum-Vilsted kørte postkontrahent Morten Larsen. Han by'ttede 15. mq l9l5 diligencen ud med den første post- og rutebil. Det var en 1'/t tons "Gideon", bygget i Horsens. Den havde byggenr

12 Den 1. november 1919 fik F.ierritslevruten også en "Gideon" pi2tl. tons. Den havde for øvrigt byggenummer 423. Ruten blev drevet af tidl. vinhandler Edv. Petersen. Det store fremstød skete på Aalborgruten med ikke mindre end fire ruter ad forskellige veje. Nogle af dem kørte med en kasse sat oven på et lastbil-chassis. De havde faste gummihjul, og var ikke nogen nydelse at køre med. Til gengæld oversteg årten ikke 25 km. i timen. En gennemsnitstur til Aalborg varede mindst 2t l. rime. Det ømme punkt var stadig Aggersundoverfarten, som blev betjent med de gamle rofærger. Igennem flere hundrede år havde Aggersborggård haft færgeprivilegierne, men nu var de på private hænder. For at forbedre forholdene var det nødvendigt at afkøbe færgeretten. I 1893 blev der forhandlet med et færgeselskab, repræsenteret af købmand Aistrup og herredsfuldmægtig Ewald. Salget til færgeselskabet skete i december termin 1893 og Aistrup var driftsleder, indtil det lykkedes at sælge til Staten. Der var tænkt på en bro, men Staten ville højst gå med til en dampfærge. Det kunne Løgstør gå med til, hvis der foruden Aggersund S og N også kom en færgehavn i Løgsrør. Forhandlingerne trak ud, men en ulykke med arkivet fra Skerpinggaard, hvor papirerne røgi florden, (men blev reddet!), henledte Rigsdagens opmærksomhed på sagen. Staten købte færgeprivilegiet for kr. med havne og færger. Dampfærgen blev bygget på Københavns Skibsværft, og var den første færge med skrue i begge ender. Den blev færdig i slutningen af 1902, og da færgelejerne var færdige, kunne sejladsen begynde J. marts Selv om det var staten, der havde overtaget driften, skulle de lokale kommuner garantere for en vis del af et eventuelt underskud. Da Løgsrør havde ønsket direkte forbindelse til byen 4 gange dagligt, måtte byen garantere for afdet eventuelle underskud, altså ca. halvdelen. Og underskud blev der! Det var ikke på noget tidspunkt en god forretning, og det lille underskud i 1904 voksede støt, og under første verdenskrig blev det betænkeligt, da det ikke var muligt at å tilladelse til at ændre taksterne, så færgeselskabet ville have staten til at overtage driften. Man mente, at det måtte være en statsopgave. Aggersund og Fønø-ouerfarten uar de eneste m ed egn e p o s fargem er k er. Den t. april 1918 overtog staten (poswæsenet), driften. Det skaffede ikke den ønskede forbedring. Thksterne blev sat op, antallet af færgeture blev ind 28

13 skrænket og forbindelsen til Løgstør ophørte helt i Ælerede fra 1929 var et udvalg i gang med at planlægge en bro. Den kom i 1942, og var et stort fremskridt, men ligesom med dampfærgen havde man ikke taget højde for den store udvikling i trafikken. Da broen fyldte 50, blev den moderniseret og udvidet så meget, som konstruktionen kunne klare, men stadig mente trafikanterne, at broen både var for lav og for smal. Det havde i sin tid ået broens konstruktør, Chr. Ostenfeld til at udtale, at man skulle være tilfreds med, at den i hvert åld var lang nok! Postmæssigt var det naturligvis et fremskridt, men i mellemtiden havde man bygget jernbanen fra Aalborg til Thisted, og udbygget landevejen, så der kunne også gå post den vej. Da Løgstør postkontor fejrede 1 50 år i 1983, og samtidigt fejrede 65 ålr for posthuset, blev hele personalet fotograferet med nogle i gamle uniformer. Postudbringningen var efterhånden skåret ned til 6n gang dagligt, og udenbys breve skulle i postkassen senest kl. 17 for at komme ud næste dag. Fra næste år bliver "postbutikken" antageligt et hjørne i et supermarked uden faglig betjening. Måske sammen med Arla-mælk og Schulstad-brød, som også er lovet til dagen efter afsendelsen! Til gengæld skal postkassen tømmes lidt tidligere. N.H. Lindhard 29

14 IGejls julefortælling SKJ OLD B O RGS JULEI\4AND 1926 havde margarinefabrikken "Alfa' Sangen lyder: i Vejen fået den ide, at de ville udgive et julehefte med sange. "Vor Mor hun bager Klejner De skrev i forordet: Gennem adskillige det dufter i vort Hus Aar har vi i mange af de Hjem, vi kom- af Enebær og Granens friske Grene, mer i berøring med, ofte hørt, at det føltes som et stort Savn i Juletiden, at vore vi fejer alle Vegne, i Gaarden strøer vi Grus, smukke gamle julesalmer, og vore kønne, imens vi alle tænker paa det ene. mere muntre Julesange ikke findes samlet i noget Hefte med den tilhørende Vi samles smaa og store, Musik for Piano og Orgel. Saa nær som vi kan bedst, Dette Savn har vi søgt at afhjælpe ved I Dag er alle, rig og åttig, lige. vort lille Julehæfte, og det er vort Haab, Og Midnatsstjærnen tændes - at baade de gamle og de nye Melodier og Vi venter paa en Gæst, Gkster maa glæde alle vore Venner i den Mens Solen gaar mod Lysets store Rige. kommende juletid og i mangen god fremtidig Jul." Saa kommer Julemanden, Heftet udkom i Det indeholdt Vi kan ham ikke se, 23 salmer og sange med flotte årvelagte Han slrider frem igennem lukte Døre, illustrationer afj. Nørretranders og Chr. Han spreder Smil og Glæde Meyer. Musikken var arrangeret af Saa blidt som Julesne Margrethe Kjældgaard. Og gaar saa tyst at ingen kan det høre. Hun var datter af Løgstørs musikdirek- tør Sørensen Kjældgaard og var violinist i Radio-orkestret. Heftet havde alle de Pudsigt nok har han med blyant foreslå- et at næstsidste linie erstattes med: "Det er hans Julesne", men han har åbenbart kendte sange og nogle nye. Om det var hende, der havde peget på Johan Skjoldborg, ved vi ikke, men han forladt det igen. havde i hvert fald digtet en julesang, og Johan Shjoldborg. Julesangen kom altså i heftet med illu- Margrethe Kjældgaard blev opfordret til stration og noder. Skjoldborg skrev et at sætte melodi på. brev til den ene af illustratorerne, som Skjoldborg sendte et postkort dl hende nok også var udgiver, Chr. Meyer: "Kære med et af versene, så hun havde et Hr. Chr. Meyer. Thk for Deres elskværdi- "Maskevers" at komponere efter. Det var ge Brev ang. Julemanden! Ja, vi har åaet sidste vers i sangen. et fint lille Digt ud af det. jo

15 æ'- \rey Vor Mor, hun ba er Klejner, der dufter i vott Hus af Enebær og Græens friske Grene; vi feier alle Vegoe, i Gaarden sfrør vi Grus, ime$ vi alle fænker paa det ene. Vi samles, smaa oli sfore, saa nær som vi kan bedst, i Da er aue, rig oe fattie, liee. Og MidnatsstjæmeD tændes * vi venter paa en Gæst, mens Solen aar mod Lysets store Rige. Saa kommer Julemoden, vi kan ham ikke se, han skrider frem ilennem lukte Døre, han spreder Smil og GIæde saa blidt som Julesne og gaar saa tyst, at ingen kan ham høre. Joh.o 3rlakb6rs, Og j.g synes ogsaa, at Margrethes Melodi passer svært godt til Texten. "Kære Hr. Litograf Chr. Meyer. Naa, saa De er Litograf, saa forstaar jeg flere Ting bedre. Jeg sa e til min Kone, den Mand (altsaa Dem) taler om Tingene som han var en Kunstner selv. Jeg interesserer mig særdeles meget for Litografi. J.g synes, at de gamle Litografer (Portræt t E?) Kittendorf - er langt skønnere end Fotografi er. Kommer den Kunst ikke frem igen? Her i Landet? - Det forekommer mig, at Tydsken har været længe fremme, og at det hos os er som uddød. Er det ikke en Skam? På Gensyn, venlig hilsen. Johan Shjoldborg". Da Skjoldborg kom med i juleheftet, fik han åbenbart blod på tanden, og foreslog et nyt samarbejde. Vi har et svarbrev, som han skrev til Chr. Meyer 14. januar 1927 Det jeg har tænkt mig er ikke eet Digt, men en Cyklus Digte, hvor hvert Digt (et helt Digt) beskriver og udtrykker een Maaned. - det bliver altsaa 12 Digte. Enkelte er skrevne, og om Resten bliver skrevne haaber jeg, men det skal ske ved Lejlighed og vil derfor maaske tage Aar. Saa De kan indse alene deraf at det ikke - paa det nuværende Tidspunkt - er noget for Dem. Jeg medsender Deres Brev i sin Helhed, saa kan De bedst selv klippe ud, hvad De vil benytte. Med venlig Hilsen Johan Shjoldborg". 31

16 SIøL "KREJIL" OGSÅ LIDE BI}IDDØDEN? Det er nogle barske og realistiske tanker, som foråtteren og redaktøren af ovennævnte tidsskrift gennem de sidste år, N.H. Lindhard, diskuterer sammen med boghandler Jørgen Balle, der har stået for økonomien og udsendelsen af tidsskriftet KREJL gennem alle 22 ålr. Vi må tage til efterretning, at medlemstallet falder fra nummer til nummer. Sagen er den, at abonnenternes aldersgennemsnit altid har været højt, så der har været naturlig afgang hele tiden. Det har dog indtil for nylig kunne opvejes af en tilgang, men det går ikke længere. Da der var flest, var tidsskriftet oppe over 700 abonnente! men det er nu faldet til ca Smertegrænsen for økonomien ligger omkring 650 abonnentet så vi har arbejdet med underskud i de sidste par år. Vi vil meget gerne vende tilbage til forholdene, som er nævnt i sangen: For de gamle som faldt er der ny overalt. Formålet med forlaget KREJL og ligeledes tidsslaiftet har været at højne kendskabet til Løgstør-området fra fortid til nutid, og det er blevet til ca. 10 bøger og ikke mindre end næsten 90 forskellige hefter til vore abonnenter. Igennem alle disse år har begge de 2 indehavere afforlaget drevet det på et filantropisk og idealistisk grundlag, og de vil så nødig komme til at høre til "de gamle som faldt"l Derfor bestemmer alle indbyggere i området om vi skal fortsætte med det lokalhistoriske tidsskrift. Vi skal nemlig have ca. 100 nye abonnenter. Tidsslriftet koster kun for 4 hefter, leveret overalt i hele verden Over halvdelen af abonnenterne bor uden for Løgstør kommune, så vi mener begge, at det er op til kommunens indbyggere at hæve tallet. Nærmere oplysninger kan frs på tlf Sådan skrev vi i avisen! OBS TILABONNENTERNE! Nu vil vi ikke være ligesom præsten, der skælder ud fra prædikestolen på de tre gamle koner, der er mødt op til gudstjenesten, fordi der ikke kommer flere. Vi vil derimod spørge, om I kender nogen, der kunne tænke sig at abonnere på KREJL, som ikke gør det allerede. Thk. j2

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

DANMARKS POSTSTEMPLER

DANMARKS POSTSTEMPLER POSTMESTRENE 1711 Hans Adolph Thomassen Carl 1717 17.1.1718 Jens Hansen 1718 24.10.1718 Johan Beverlin 8.1750 11.9.1750 Poul Frausing 4.1759 18.5.1759 Hans Andersen Langhoff 10.5.1776 5.6.1776 Peter Andreas

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Bentzon Teglværk, Gjerrild

Bentzon Teglværk, Gjerrild Gjerrild Brevsamlingsstedet (BRS) i Gjerrild blev oprettet den 1/8 1880 og blev fra starte underlagt Grenaa. Efter Ryomgård Gjerrild banens åbning den 5/12 1911 blev det den 1/1 1912 ændret til JBS og

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Tivoliklubben ------------------ Side 2

Tivoliklubben ------------------ Side 2 Tivoliklubben Kystartilleriforeningens TIVOLIKLUB blev stiftet ved et møde i Tivoli den 12. juni 1925 og kan således i år fejre sit 85 års jubilæum. I den anledning udsendes dette lille festskrift til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

GLORIA Januar 2013, 2. årgang Nyhedsbrevet GLORIA Januar 2013, 2. årgang 1 Leder Kære læser! Det er jul, det er cool lyder det i en gammel julesang, men for nogle er det mere koldt end cool når vintermånederne når de nordiske breddegrader.

Læs mere

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 36. årgang nr. 3 December 2012 Vinterudgave Referat fra generalforsamlingen er at finde på foreningens hjemmeside www.beringsminde.dk. Det bli r måske hurtigt en kold

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Indholdsfortegnelse 001. Udbud af skorstensfejning 3 002. Nedlæggelse af Redningshundetjenesten. 5 003. Stormflod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kirsten Kjeldgaard og den gamle jul i Fjerritslev

Kirsten Kjeldgaard og den gamle jul i Fjerritslev Kirsten Kjeldgaard og den gamle jul i Fjerritslev Den gamle bryggergård midt i byens hjerte har i mere end 50 år været omdrejningspunktet for alle de gode juletraditioner i Jammerbugtens hyggeligste handelsby.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag FALKEPOSTEN Juli 2015 F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi turer ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra den ordinære Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamling SAS Fotoklub DANMARK Torsdag den 10 Februar 2011. kl: 1900 Dagsorden. iht. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Privatisering af vores veje

Privatisering af vores veje ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Nr. 3 oktober 2011 14. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Poul Pava Børnenes kunstner

Poul Pava Børnenes kunstner Poul Pava Børnenes kunstner Jamen jeg har sgu da ikke brug for anerkendelse fra en eller anden akademiker, som aldrig drev det til noget selv, og så er han professor og kan sidde og nedgøre andre folks

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

- Det skal du bare ikke blande dig i! Vi skal ha et møde med postmesteren!

- Det skal du bare ikke blande dig i! Vi skal ha et møde med postmesteren! 12. kapitel Mødet med Nis Juul Dagen efter frokostmødet på plejecenteret Ældrero mødte postbudene Lars Lang og Robert Juul på posthuset kl. 8.30, en halv time før de skulle møde på dagtur. Det var under

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyhedsbrev for den 11.02.13. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyheder Ny hjemmeside og nyt nyhedsbrev Vi har langt om længe fået vores nye hjemmeside op at køre. På hjemmesiden er det muligt at læse

Læs mere

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth Mandag d. 6. oktober Klokken 9.00 var de to busser og

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Der er afholdt generalforsamling i DBB Midtjylland. Bestyrelsen og Anders Bang mødte kl. 16.00 for at gøre alt klar til spisning

Læs mere