Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Transkript

1 Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er foretaget ved at sammenholde forskellige parametre. Ud fra dette vurderes et eventuelt behov for udvidelse af den fodterapeutiske kapacitet i Region Midtjylland. Der er i vurderingen set på følgende parametre: Region Midtjyllands kapacitet sammenlignet med de andre regioner Udvikling i kapacitet Sammenligning af kapaciteten i de enkelte kommuner Forekomst af diabetes Ventetider Udgifter til fodterapi herunder sammenligning med de andre regioner Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Diabetes Nedgroede tånegle Arvæv efter strålebehandling af fodvorter Svær leddegigt Kapacitetsvurderingen vil have et overvejende fokus på diabetes. Dette er med baggrund i, at 87 % af regionens udgifter til fodterapi går til behandling af patienter med diabetes. Derudover er det muligt at trække forholdsvis valide tal om diabetespopulationen i regionen, hvilket gør det muligt at følge udvikling i forekomsten af diabetes. Sammenligning I nedenstående sammenlignes Region Midtjyllands samlede kapacitet af fodterapeuter med de andre regioner. Tabel 1. : Oversigt over indbyggere og kapaciteter Ydernumre Behandlende medhjælp Indbyggere 2015K4 Borgere pr. kapacitet 16 stk 1 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt Af tabel 1 fremgår det, at Region Midtjylland er den region, hvor der er færrest fodterapeuter pr. borger. I Region Midtjylland var der i 4. kvartal borgere pr. kapacitet. Landsgennemsnittet er 5882 borgere pr. kapacitet. Det betyder, at Region Midtjylland ville skulle antage 59 kapaciteter for at komme på samme niveau. Borgere pr. kapacitet er ikke nødvendigvis et udtømmende mål for dækningsbehovet. Der kan fx være demografiske forskelle regionerne imellem i forhold til sygelighed, der kan opveje et større eller mindre behov for fodterapi. Størstedelen af udgifterne til fodterapi er indenfor speciale 54 diabetes (87 %). Det er derfor relevant at sammenligne forekomsten af diabetes regionerne imellem. Ser man på tal fra den Nationale Sundhedsprofil 2013 har Region Midtjylland en gennemsnitlig forekomst af selvrapporteret diabetes. I regionen angiver 5,2 % af borgerne, at de har diabetes, mens landsgennemsnittet er 5,3 %. Forekomsten af diabetes kan således ikke være med til at forklare den lavere kapacitet i regionen. 1

2 Der kan være andre årsager til den lavere kapacitet i Region Midtjylland. En årsag kan være regionale forskelle i, hvor stor en andel af fodterapueterne der arbejder udenfor overenskomsten. En anden kan handle om, at indsatsen i forhold til diabetes er organiseret anderledes, hvorfor nogle ydelser leveres i andet regi. Udvikling i kapacitet I januar 2011 var der i Region Midtjylland en samlet kapacitet på 150 fodterapeuter. Denne blev i forbindelse med seneste praksisplan i 2012 udvidet til 155. Ved kapacitetsvurderingen i 2015 var kapaciteten på 157, mens den på nuværende tidspunkt er på 159 fodterapeuter. Tabel 2. : Udvikling i kapacitet År Indbyggere Borgere med diabetes 2015 K K1 Borgere med diabetes % Antal borgere med diabetes pr. fodterapeut Fodterapeuter Antal borgere pr. fodterapeut ,4 % ,5 % Som det fremgår af tabel 2, er det gennemsnitlige antal borgere pr. fodterapeut stort set uændret fra 2015 til 2016 på trods af en befolkningstilvækst på borgere. Det samme gør sig gældende for diabetes, hvor der er en minimal stigning i antal borgere med diabetes pr. fodterapeut. Udvidelsen af kapaciteten med 2 fodterapeuter fra 2015 til 2016 har således medført, at kapaciteten pr. borger i regionen stort set er uændret. 2

3 Sammenligning af kapacitet på tværs af kommuner Kapacitetsvurderingen i 2015 (bilag 1) viste, at der er variation i kapaciteten i de enkelte kommuner. Med henblik på at vurdere behovet for en eventuel udvidelse af kapaciteten er det relevant at se på, om der er kommuner, hvor den er særlig lav. Tabel 3. : Kapacitet fordelt på kommuner Kommune Indbyggere 2016 K1 Borgere med diabetes Borgere med diabetes % Fodterapeuter Antal borgere med diabetes pr. fodterapeut Antal borgere pr. fodterapeut Favrskov ,3% Hedensted ,6% Herning ,8% Holstebro ,7% Horsens ,5% Ikast-Brande ,0% Lemvig ,0% Norddjurs ,3% Odder ,7% Randers ,9% Ringkøbing- 5,3% Skjern Samsø ,3% Silkeborg ,1% Skanderborg ,8% Skive ,0% Struer ,5% Syddjurs ,9% Viborg ,6% Aarhus ,7% Region Midtjylland ,5% Af tabel 3 fremgår det, at den laveste kapacitet er i Lemvig Kommune, hvor der er borgere pr. fodterapeut. Dette er langt over regionsgennemsnittet på 8134 borgere pr. fodterapeut. Lemvig Kommune efterfølges af Holstebro, Odder og Ikast-Brande Kommune i nævnte rækkefølge, hvor der er mellem borgere pr. fodterapeut. Det samme mønster gør sig gældende for diabetes, hvor Lemvig Kommune har flest borgere med diabetes efterfulgt af Holstebro, Odder og Ikast-Brande Kommune. Et andet væsentligt parameter for at vurdere behovet for udvidelse af kapacitet er, om den lavere kapacitet også afspejles i de aktuelle ventetider. I Lemvig Kommune er der en fodterapeut med tilskud fra regionen. Ventetiden hos denne er 40 uger (bilag 2). I Holstebro Kommune varierer ventetiden fra 3 til 25 uger. I Odder Kommune er ventetiden mellem 0-1 uge. I Ikast-Brande Kommune varierer ventetiden fra 1 uge til 14 uger. I de resterende kommuner i regionen synes der ikke at være udfordringer i forhold til ventetid. 3

4 Udgifter til fodterapi I takt med at kapaciteten er blevet udvidet regionens samlede udgifter til fodterapi også steget. Figur 1. Udgifter i Region Midtjylland til fodterapi fordelt på specialer, 2012 til Løbende priser. Af figur 1 fremgår det, at regionens samlede udgifter til fodterapi i 2015 var 22,2 mio kr. Heraf 19,4 (87 %) diabetes, 1,4 (6,6 %) nedgroede tånegle, 1,3 (5,9 %) leddegigt, 0,1 (0,5 %) arvæv. I perioden har udgifterne indenfor alle specialer været stigende, men denne stigning gør sig især gældende indenfor specialerne diabetes og leddegigt. Det må forventes, at en eventuel udvidelse af kapaciteten vil øge regionens udgifter til fodterapi. 4

5 Som der blev redegjort for tidligere, så er Region Midtjylland den region, hvor der er færrest fodterapueter pr. borger. Det er derfor relevant at se på, om dette også afspejles i udgifterne, når man sammenligner med de andre regioner. Tabel 4. Udgifter pr. borger til fodterapi, alle specialer, fordelt på regioner, Løbende priser Vækst Landsgennemsnit % Region Hovedstaden % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Region Sjælland % Region Syddanmark % Ser man på Region Midtjyllands udgifter pr. borger til fodterapi, så fremgår det af tabel 4, at disse med 17 kr. er tæt på landsgennemsnittet på 18 kr pr. borger. Det samme gør sig gældende for udgifter til fodterapi indenfor speciale 54 diabetes. Her er landsgennemsnittet 16 kr. pr. borger, mens det i regionen er 15 kr. pr. borger (Bilag 3). Tabel 5. Andel af borgere (pr borgere), som modtager fodterapi inden for speciale 54 diabetes Vækst Landsgennemsnit 16,15 17,20 18,10 18,67 3 % Region Hovedstaden 13,91 14,83 15,45 15,81 2 % Region Midtjylland 15,21 16,41 17,30 17,96 4 % Region Nordjylland 18,42 19,09 19,80 20,42 3 % Region Sjælland 20,12 21,27 22,69 23,34 3 % Region Syddanmark 16,65 17,90 19,02 19,73 4 % Hvad angår andelsen af borgere, som modtager fodterapi inden for speciale 54 diabetes, viser tabel 5, at Region Midtjylland med 17,96 ligger lidt under landsgennemsnittet på 18,67. Med baggrund i ovenstående kan man opsummere, at Region Midtjylland sammenlignet med de andre regioner har tæt på gennemsnitlige udgifter til fodterapi på trods af en lavere kapacitet. Det indikerer således, at fodterapeuterne i Region Midtjylland i gennemsnit leverer flere ydelser indenfor overenskomsten end i de andre regioner Det bør dog påpeges, at Region Hovedstaden sandsynligvis trækker gennemsnittet ned i og med, at de har den laveste forekomst af diabetes, og samtidig er den region, der har flest 5

6 indbyggere. Sammenligner man Region Midtjylland med de resterende regioner, er forskellen på udgifterne lidt større. Anbefaling Kapcitetsvurderingen viser, at den fodterapeutiske dækning i regionen generelt set er tilstrækkelig. På trods af, at man i Region Midtjylland har færre fodterapeuter pr. borger set i forhold til landsgennemsnittet, så tyder de korte ventetider på, at der ikke mangler kapacitet. Dertil kommer, at sammenligning af de regionale udgifter til fodterapi viser, at et større antal fodterapeuter pr. borger ikke nødvendigvis medfører, at flere borgere modtager behandling. Dog er der få områder i regionen, hvor man med fordel kan udvide kapaciteten, hvis det er muligt at rekruttere fodterapeuter til områderne. Det største behov vurderes at være i Lemvig Kommune, der har den laveste kapacitet i hele regionen, hvilket også afspejles i lang ventetid. Dertil kommer, at man i Lemvig har den næsthøjeste forekomst af diabetes (6 %) i regionen. Det kan overvejes at udvide kapaciteten i Holstebro Kommune. I Odder og Ikast-Brande Kommune anbefales det at monitorere, hvordan ventetiderne udvikler sig inden en eventuel udvidelse af kapacitet. En udvidelse af kapaciteten kan ske enten i form af, at en ny fodterapeut får tildelt et ydernummer i et af de udvalgte områder, eller at en fodterapeut med eksisterende ydernummer får tilladelse til at ansætte en fodterapeut under sit ydernummer. Det bør bemærkes, at man tidligere har slået ydernumre op i Holstebro og Lemvig Kommune, uden at de er blevet besat. Der vil således være tale om et genopslag. 6