BOOK SKIM. Collective Genius INNOVATION. The Art and Practice of Leading Innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOOK SKIM. Collective Genius INNOVATION. The Art and Practice of Leading Innovation"

Transkript

1 INNOVATION BOOK SKIM Collective Genius The Art and Practice of Leading Innovation Introduktion til bogen I Collective Genius er forfatter Linda Hills fokus på, hvordan innovation bliver skabt via en helt særlig type ledelse. Linda Hill og hendes medforfattere, har via erfaring og research fundet ud af, at der hersker en bred misforståelse af, at en god leder også må være god til at lede innovation. De mener i stedet, at det at lede innovation kræver en helt bestemt ledelsesstil, som kan fremprovokere the collective genius i alle medarbejdere i en organisation. At skabe innovation i en virksomhed er ikke at udforme en vision, som organisationen skal stræbe at efterkomme, men at skabe en virksomhedskultur, hvor innovation er kærkomment og tilladt, og hvor medarbejderne bliver inspireret til at løse udfordringer ved at tænke kreativt. Bogen vil ikke kun inspirere dig, men den vil også give dig værktøjer og guidelines til, hvordan du kan implementere og skabe en innovativ virksomhedskultur. Introduktion til bogen Side 1 Om forfatterne Side 2 Vigtige læringspunkter Side 2 Summary Side 2 Anvendelse af bogens pointer Side 20

2 Om forfatteren: Linda A. Hill er professor på Harvard Business School og har været kursusleder på udviklingen af Leadership and Organizational Behaviour, som er et påkrævet modul på MBA uddannelsen på Harvard Business School. Derudover har hun medforfattet Being the Boss og Breakthrough Leadership. Sidstnævnte blev blandt andet udvalgt til at være en af fem bøger, som Wall Street Journal kalder Five Business Books to Read for Your Career in Derudover er Collective Genius blevet tildelt en guldmedalje til Axiom Business Book Awards 2015, og blevet udvalgt til en af The Best Business Books i 2014 af Business Insider. Vigtige læringspunkter Sektion 1. kap. 1-3 I denne sektion etableres en forståelse for, hvilken ledertype, der er gunstig i forhold til at skabe en organisation, hvor viljen og evnen til innovation er til stede. Dernæst beskrives den kompleksitet, der naturligt ligger aflejret i arbejdet med innovation. En kompleksitet som præsenteres og diskuteres via seks paradokser. Sektion 2. kap I denne sektion beskrives fundamentet for innovation, et fundament forfatteren beskriver som viljen til innovation. Sektion 3 kap Her beskrives bogens andet hovedtema, som forfatteren kalder for evnen til innovation. I disse tre kapitler beskrives tre organisatoriske kapabiliteter, som lederen bør arbejde med at facilitere. Cases: Bogen er rig på cases, og de fleste kapitler indeholder en case med international kendte virksomheder, såsom: ebay, Google, Pixar Animation Studios og Volkswagen. Disse cases bliver præsenteret først i de enkelte kapitler, hvorefter teorien præsenteres. Summary Fællesnævneren for ledelse af innovation (Kap. 1) I bogen redegør forfatteren for de fællesnævnere, der kendetegner den ledertype, som har stærke evner i forhold til at lede innovation. Collective Genius bygger på empiriske undersøgelser af forskellige typer af ledere fra forskellige virksomheder og brancher: Selvom lederne kommer fra forskellig brancher, er der imidlertid en række fællesnævnerev i deres ledelsesstil som er gunstige for innovation. Disse er: Samarbejde Engagement i discovery driven learning At træffe sammenhængende beslutninger 2

3 Ifølge forfatteren er der ikke noget nyt i disse tre elementer, hvis man ser på dem separat. Det nye ligger i at betragte disse elementer på en mere sammenhængende måde. Baseret på de undersøgelser, der ligger til grund for bogen, har forfatteren skabt et værktøj, der kan benyttes til at forstå og beskrive, hvordan ledere er i stand til at opbygge organisationer, der evner at skabe konsistent innovation ved at fokusere på de tre ovenstående elementer. Ledere skaber samarbejdende organisationer Ifølge forfatteren er der stadig en tendens til at hylde individualisme, og dermed opfatte innovation, som noget, der i høj grad udspringer fra individet. Bogen beskriver en anden tilgang til innovationsbegrebet. I denne tilgang er innovation ikke på samme måde afhængig af et enkelt individs genialitet, men skabes derimod gennem samarbejde, hvor en gruppe af mennesker skaber innovation. Ifølge forfatteren ses innovation som et produkt, der opstår gennem samarbejde. På den måde opstår innovation i samspillet af idéer igennem interaktion, ekspertise, erfaring og udveksling af forskellige synspunkter. I bogens første kapitel benytter Linda A. Hill, Pixar Studios, som casevirksomhed til at vise, hvordan succesfuld innovation kan se ud. Casen giver et indblik i de innovationsprocesser, som er forudsætning for skabelsen af en filmsucces. Casen viser tydeligt, hvordan innovationsprocesser foregår i en sådan type virksomhed. Processerne er i høj grad iterative processer, og askiller sig dermed markant fra de mere simple og lineære processer. Ledere frembringer discovery-driven learning Forfatteren beskriver her, at innovation ofte skabes i en proces, hvor medarbejderne er blevet opfordret til at eksperimentere og teste deres idéer af. Et perspektiv, der kaldes for trial and error princippet. Selvom denne tilgang til innovation er meningsfuld, er den også modstridende i forhold til flere gængse myter om innovation, hvor innovation forstås som skabelsen af enestående idéer, der primært udspringer fra det enkelte individs hjerne. Ifølge forfatteren er dette en overforsimpling, der sjældent finder sted i den virkelige verden. Forfatteren nuancerer yderligere trial and error begrebet ved at referere til den store mængde litteratur, der skelner mellem idégenerering og idéimplementering. Ifølge forfatteren er det intuitivt meningsfuldt at separere disse to begrebet. Men hvis der graves et skridt dybere er det mindre meningsfuldt at skille dem ad. Dette skyldes, at idéer avler eksperimenter og eksperimenter avler flere idéer, hvilket får de to begreber til at smelte sammen. Ledere understøtter og tilskynder integrative decision making 3

4 Ifølge forfatteren er der grundlæggende tre måder, hvorpå ledere og ledergrupper kan håndtere og løse problemstillinger på. Den første er simpel, idet problemet løses ved, at lederen eller en anden dominerende aktør gennemtvinger et løsningsforslag. I næste løsning indgås et kompromis i gruppen med de forskellige muligheder og synspunkter, der eksisterer i gruppen. Den tredje løsningsmåde at håndtere problemstillinger på, er ved at benytte en metode, der integrerer idéer. Tanken er her, at det er muligt at kombinere A og B på en måde som skaber noget nyt C, og at man dermed har skabt en løsning, der er bedre end både A og B. Den sidstnævnte metode handler om at skabe sammenhængende valg, en metode som ofte kombinerer idéer, som tidligere stod i opposition. Ved at benytte denne metode, er det blevet muligt at forankre modstridende idéer, konflikter og læring i den endelige løsning. Et essentielt budskab omkring integrativ tænkning og innovation er ifølge forfatteren at ledere ikke blot skal tillade dette de skal gå skridtet videre og tilskynde sammenhængende tænkning i organisationerne. Bogen beskriver, hvorledes den ledertype, der har forståelse for innovation formår at holde forskellige og modstridende synspunkter i kog i organisationen - i så lang tid som muligt. Dette gøres, fordi denne ledertype ved at frugtbar integration af idéer kun opstår efter medarbejderne har tilbragt en betydelig mængde tid på at debattere og teste forskellige idéer og forslag. Bill Couran, Senior Vice President Engineering & infrastructure, Google, definerer betydningen af lederens opgave omkring at understøtte innovation i organisationerne på følgende måde: At lede modstridende røster i en organisation er en vedvarende udfordring. Det er ikke ønskeligt at have en organisation, der udelukkende hylder dig og gør det, du beder den om. Det er derimod ønskeligt at have en organisation, som bidrager med modspil. Og derfor er det ønskeligt to nurture the bottoms up, men når dette er sagt, skal du samtidig være opmærksom på, at organisationen ikke forvandles til et kaos. Kollektiv genialitet kræver ledelse: Innovationens 6 paradokser (kap. 2) I bogens første kapitel, blev det fastslået, at det ikke er nok at have talentfulde medarbejdere i organisationer, der har en målsætning om at bedrive innovation. For at skabe en innovativ organisation skal der mere til, der er brug for ledere, som kan skabe og facilitere et miljø, der understøtter innovation. Hvis det lykkes, er der skabt et solidt grundlag for innovation eller som Linda A. Hill beskriver det er der dermed skabt et collective genius. 4

5 I bogens andet kapitel stiller Linda A. Hill spørgsmålet: Hvorfor er der ikke flere organisationer, der er i stand til at udføre innovation igen og igen - ligesom det er tilfældet i Pixar. Som en del af svaret herpå argumenterer forfatteren for, at det ikke altid er en let og bekvemmelig ledelsesopgave at understøtte innovation i organisationer. Hun beskriver det i stedet som en vanskelig opgave, der kræver hårdt arbejde. Til at nuancere udfordringen yderligere, i forhold til facilitering af innovation i organisationer, beskriver forfatteren 6 paradokser, som er med til at forklare og uddybe denne problemstilling. Disse paradokser er: Unleash and Harness the fundemental paradoks Ifølge forfatteren findes der en række paradokser, som er med til at nuancere vanskeligheden ved at udføre innovation. Et centralt paradoks handler - på den ene side - om at arbejde på at frigøre det talent, som ligger gemt i det enkelte individ. På den anden side, skal der samtidig arbejdes med at udnytte og kontrollere det individuelle talent således der kan skabes kollektiv innovation i organisationen. Begrebet unleash handler om, hvordan idéer og muligheder identificeres i en organisation. Og harness handler om, hvordan disse idéer kan samles til en endelig kollektiv løsning. Støt både individ og gruppen 1. paradoks I forhold til at facilitere innovation beskriver bogen vigtigheden af at støtte og respektere individuelle idéer, samtidig med, at der skal tages højde for, at innovationsprocessen også skal skabe et kollektivt output. I Pixar Studios forstod lederne at håndtere dette paradoks, idet de opbyggede en organisation, hvor der var fokus på det kollektive output omkring filmproduktion, samtidig med, at medarbejdernes individuelle bidrag, og idéer blev taget seriøst. I praksis var der følgende rutiner hos Pixar, som synliggjorde dette: I Pixar Studios er de daglige møder blandt medarbejderne en integreret og vigtig del af processen omkring skabelsen af en film. I denne proces bliver alle individuelle bidrag og idéer taget seriøst og anerkendt, også selvom idéerne senere skulle blive afvist af gruppen. I Pixar er der stærke normer omkring åben kommunikation, hvor målet er, at alle har mulighed for at ytre deres mening omkring filmproduktionen. I praksis er det muligt for alle uanset rolle og funktion i organisationen - at komme med konstruktive kommentarer, som også blev hørt af produktionschefen. Kontorerne og de fysiske rum i virksomheden er designet til at understøtte spontan interaktion mellem virksomhedens medarbejdere. I Pixar er der mulighed for at medarbejderne i slutningen af en filmperiode - kan blive belønnet for deres indsats. Det er i den sammenhæng muligt at 5

6 modtage belønning for en individuel indsats, men det er også muligt at blive belønnet for en indsats, der har styrket kollektivet og muliggjort innovation, som ingen kunne have skabt på egen hånd. Støtte og konfrontation 2. paradoks Forfatteren forklarer, at der er fælles træk ved de ledere, som blev observeret og interviewet i forbindelse med bogens tilblivelse. Den røde tråd er, at alle lederne tillod og tilskyndede konfrontation, idet det blev opfattet som en måde at fremme innovation på. I forlængelse heraf stiller forfatteren et spørgsmål, som indrammer kernen ved det tredje paradoks, samt hvorfor, det er en vanskelig ledelsesopgave at fremme innovation, ved at spørge: Hvorfor skulle nogen gide bidrage med at fortælle andre om deres idéer, hvis konsekvensen heraf er, at de efterfølgende vil blive haglet ned i en storm af spørgsmål og kritik? Svaret på dette spørgsmål er, at dette sagtens kan lykkes i en virksomhed, hvor det er forankret i kulturen, at nogle idéer afvises samtidig med, at andre idéer accepteres af gruppen. Hos Pixar var medarbejderne ikke utrygge ved at få afvist deres individuelle idéer af og til, da det var en naturlig del af virksomhedens spilleregler og kultur. Paradokserne ved Discovery-driven learning og performance 3. paradoks Det tredje paradoks består i, at lederne og organisationer altid kræver, at der bliver leveret resultater. Uden resultater, ingen succes. Mange ledere er fast besluttet på, at arbejde så målrettet som muligt i forhold til opnåelse af resultater, og dermed succes. I deres bestræbelser på at få succes og skabe innovation benytter de sig af det traditionelle approach, som også virker i mange andre sammenhænge. De fastsætter mål og laver detaljerede planer hen imod at nå disse mål. Forfatteren argumenter for, at denne tilgang langt fra altid vil medføre innovation. Trial and error metoden er bedre i forhold til at øge sandsynligheden for innovation. Selvom målet er at opnå resultater, hurtigt og effektivt, vil det stadig kunne betale sig at facilitere en innovationsproces, hvor der er tid og råd til eksperimenter og læring. Tilskynd improvisation og strukturer - 4. Paradoks Forfatteren argumenterer for, at der er en klar tendens til, at innovation opstår via en improvisatorisk proces, hvor der arbejdes ud fra princippet om trial and error. Til at illustrere det fjerde paradoks, benytter forfatteren sig af billedet med to forskellige orkestertyper, og argumenterer for, at innovation bedre understøttes af et jazzorkester frem for af et struktureret march band. Forfatteren påpeger endvidere, at mange ledere foretrækker et march band, da denne orkestertype (organisationstype) er karakteriseret ved klare linjer, fælles retning og foruddefinerede roller, hvor alle spiller efter planlagte noder. Paradokset ligger i den forbindelse i, at virksomheden både har behov for en smule af march bandets struktur, samtidig med, at det ikke må komme til at fungere som en afgørende begrænsende faktor i forhold til innovation. 6

7 Ifølge forfatteren kan nogen grad af struktur, være både gavnlig og nødvendig. Men der ligger også altid en indbygget fare i denne struktur i forhold til innovation, da stukturen let kan komme til at begrænse mængden af kreativitet og idéer. Ifølge forfatteren er den effektive leder af innovation bevidst om, at struktur er nødvendig, samtidig med, at lederen også er klar over faren ved at konstruere for megen struktur. Den effektive leder er således klar over, at det ikke er muligt at planlægge innovation. De forsøger i stedet at tilskynde til innovation ved at sikre, at planlægning og kontrol blev vævet ind i de nødvendige trial and error processer. Patience and urgency 5. Paradox De ledere der blev interviewet i forbindelse med bogen er enige om, at innovation ikke kan planlægges, og at innovationsprocessen taget tid, og at det kan være vanskeligt at forcere denne proces. Det er en tidskrævende proces at kombinere eksisterende idéer på nye måder, og derfor er det vigtigt at ledere i den kontekst formår at udvise tålmodighed og tillid over for innovationsprocessen. På den anden side, er der også grænser for, hvor tålmodige lederne kan være. I en verden præget af omskiftlighed og forandringer, er det nødvendigt at lederen formår at kommunikere, hvornår noget er presserende og formulere deadlines. Pixar er et godt eksempel på en virksomhed, hvor tålmodighed og urgency eksisterer side om side i et kreativt miljø, hvor der bliver produceret blockbusters. Tilskynd bottom-up initiativer og top down initiativer 6. Paradox Det sjette og sidste paradoks, viser behovet for at balancere mellem bottom up initiativer og top down indgriben. De interviewede ledere var bevidste om, at de havde en kritisk rolle i forhold til at tilskynde og understøtte innovation. De var bevidste om, at mængden af nye idéer ville falde, hvis de ikke brugte tid og kræfter på at skabe et miljø, hvor kreativiteten kunne udfolde sig. Ifølge forfatteren, formår den effektive leder af innovation at balancere mellem bottom up initiativer og behovet for top down indgriben. Disse ledere formår at skabe rum og plads til innovation, samtidig med de formår at definere de nødvendige rammer og strukturer, hvor inden for innovationen kan udfolde sig. Disse ledere fortalte ikke medarbejdere præcis, hvad de skulle gøre, men var i stedet optagede af, at skabe en fælles forståelse for det grundlæggende formål i virksomheden. Derudover var lederne optagede af at stille de kritiske spørgsmål til medarbejderne, sikre adgang til viden og informationer, samtidig med, at lederne kontinuerligt opfordrede til at teste deres ideer. 7

8 Ovenstående figur opsummerer de seks paradokser, der er indlejret i innovation. I figuren relateres de seks paradokser til det grundlæggende paradoks omkring unleash and harness. Ifølge forfatteren vil de ledertyper, som konstant befinder sig i højre side af figuren aldrig lykkes med at udfolde det fulde potentiale i deres organisationer. På den anden side, vil de ledere der befinder sig i figurens venstre side, befinde sig i en tilstand af vedvarende kaos, hvor de problemer der bliver løst, ikke tilgodeser fællesskabet. Part I - Ledere skaber viljen til at udføre innovation (kap 4-5) Ifølge Linda A. Hill, er de bedste ledere af innovation ikke nødvendigvis de ledere, der formår at skabe en stærk vision for virksomheden. Dermed ikke sagt, at den gode leder af innovation ikke er visionær, for det er en egenskab som denne leder ofte besidder. Denne egenskab er bare ikke nok i sig selv, og er ikke den afgørende ingrediens i forhold til at lykkedes med innovation. Afgørende for innovation er i stedet, at processen faciliteres af en leder, der formår at skabe en kontekst, hvori andre kollektivt kan skabe innovation. Forfatteren kalder denne ledertype for en social arkitekt. I bogens fjerde kapitel, beskriver forfatteren, hvorledes Luca de Meo formåede at skabe en følelse af fællesskab og formål for marketingfunktionen i Volkswagen koncernen. Casen beskriver, hvordan Luca de Meo formåede at agere som social arkitekt i arbejdet med at facilitere og skabe innovation, da han i 2009 overtog en fragmenteret marketingfunktion, hvor innovation kun foregik sporadisk. De Meo fik skabt en innovativ marketingorganisation, idet han lykkedes med at skabe et fælleskab, og en følelse af et fælles formål. Luca de Meo beskriver essensen af hans arbejde på følgende måde: Marketing is not just a corporate function, but primarily an attitude. We have worked hard to create a global community within marketing that has the right attitude, works 8

9 colloboratively, and delivers innovative marketing solutions that delight and surprise people. Fællesskab og viljen til at udføre innovation (kap. 4) Hvad skal der til for at få nogen til at bedrive innovation i en virksomhed, og hvad skal der til, for at vække deres lyst og interesse for at få innovation til at ske. Linda A. Hill, har et af svarene på dette, idet hun siger, at konceptet grundlæggende er enkelt, men dog svært at få til at ske i praksis. Ifølge Linda A. Hill er medarbejderne i en organisation villige til at udføre innovation - med alt hvad det indebærer af hårdt arbejde og udfordringer - i de tilfælde, hvor medarbejderne føler sig som en del af et fælleskab. At være en del af et fælleskab er således afgørende for skabelsen af identitet, og tilhørsforholdet til fælleskabet er dermed en vigtig del af individets forståelse for, hvem man er. I et fælleskab vil deltagerne have et stærkt bånd til hinanden, og deltagerne vil være optaget af at varetage fælleskabets kollektive interesser samt kæmpe for fælleskabets udvikling, succes og overlevelse. Den leder, der formår at skabe et stærkt fælleskab i en organisation, er en leder, som lykkes med at skabe et fælleskab, der er bundet sammen af et stærkt formål. Et sådant formål er sjældent et formål, som lederen opfinder, det er i stedet et formål, som allerede findes i organisationen. I den kontekst, er det så den gode leders opgave at bygge videre på det allerede eksisterende formål, og italesætte dette. Purpose Bogen beskriver, at der ofte er en del misforståelser omkring betydningen af begrebet purpose. Ifølge forfatteren, skal formål ikke forstås som HVAD en gruppe gør. Det skal i stedet forstås som, HVORFOR en gruppe gør, som den gør. Purpose er altså ikke et mål, men skal i stedet forstås som grunden til, hvorfor man gør som man gør. For at blive klogere på hvad en organisation, gruppe eller afdelings formål er, bør gruppen, ifølge forfatteren, stille følgende spørgsmål til sig selv: If we disappered today, how would the world be different tomorrow. Følgende citat af Kit Hindriche (Pentagram partner) beskriver en organisation, hvori der er indlejret en stærk fællesskabsfølelse, som bygger på en forståelse af et fælles formål: In our business we constantly have to create new things. You need confidence. You need to know that your partners believe in you and if you are stuck, that ll help you work out a new or better solution. We are a group of people who always bare a piece of our souls in our work, and we know how important it is to continually nourish each other. 9

10 Beyond purpose: Values and rules of engagement (Kap. 5) Beyond purpose beskrives i bogen som den anden nødvendige ingrediens i forhold til at skabe innovation. Denne ingrediens består af shared values og rules of engagement. Vigtigheden af fælles værdier Medlemmer af et stærkt fælleskab deler værdier, som gør, at der er konsensus omkring, hvad der er rigtigt og forkert. Disse værdier kan være udtrykt skriftligt og være alment kendte, eller modsat være mere implicit integreret i virksomheden. Volkswagen er et eksempel på en virksomhed, hvor værdier er udtrykt eksplicit. De tre kerneværdier, som skaber viljen til innovation i Volkswagen er: Innovative Responsible Valuable Ifølge forfatteren, er værdiernes hovedformål at medvirke til at definere what matters most to us, og dermed fungere som den lim, der skaber sammenhængkraft i organisationen. Et værdisæt i et fællesskab er med til at forme og sætte retning for medlemmernes valg og prioriteter, og påvirker dermed adfærden i organisationen både kollektivt og individuelt. Shared Value: Bold ambition Hos Pentagram (international designvirksomhed), har de en fed ambition, forankret i det fælles værdisæt. Hos Pentagram, er partnerne naturligvis fokuseret på at skabe værdi for deres klienter, og de bestræber sig altid på at løse klienternes største udfordringer. I tillæg hertil, skal den fede ambition forstås, som virksomhedens ønske om samtidig at løse de problemer, som bidrager til, at verden bliver et bedre sted at være, ved at løse problemer på samfundsniveau. Shared Value: Collaboration I bogen beskrives det, hvorledes innovative virksomheder værdsætter samarbejde, og tager bevidste proaktive skridt henimod at skabe en kultur, hvor værdien af samarbejde tydeliggøres. Innovative virksomheder har forståelse for, at innovation opstår, når forskellige medarbejdere interagerer med hinanden, inspirerer hinanden og deler viden og idéer. Innovative virksomheder er endvidere bevidste om, at enkeltpersoner sagtens kan få gode idéer på egen hånd, men samtidig er de også bevidste om, at disse idéer kun bæres et stykke af vejen af enkeltpersoner. Hvis man skal helt i mål med et innovativt projekt, er der således brug for interaktion og samarbejde. 10

11 Shared value: Learning Ifølge Linda A. Hill er viljen til at lære altid en central del af en innovationsproces. Ønsket og viljen til at lære, er dermed en afgørende forudsætning for, at medarbejderne kommer igennem de mange iterative læringsloops, som er en del af enhver innovationsproces. Shared Value: Responsibility: Alle partnere hos Pentagram føler et stort ansvar i forhold til fælleskabet, og de innovative projekter af international karakter, som muligøres via fælleskabet. Ansvarlighed er den sidste af de fire grundværdier, som blev identificeret i studiet af de virksomheder, som bogen bygger på. Ansvarlighed var en afgørende værdi hos Pentagram, idet de enkelte partners arbejde og særligt kvaliteten af den enkelte partners arbejde - havde afgørende betydning for de andres arbejde. Så opretholdensen af det høje individuelle niveau var en afgørende forudsætning for opretholdelsen af den kollektive identitet hos Pentagram. Rules of engagement in creative communities Ifølge Linda A Hill, har det været muligt at identificere et underliggende mønster af regler og normer, hos de grupper og teams, som bogen bygger på. Disse regler har en uformel karakter, og skal ses som guidelines, hvis formål er, at binde en organisation sammen og understøtte arbejdet med innovation. Hvordan mennesker interagerer En pointe i bogen er, at samarbejde er altafgørende i forhold til innovation. Interaktion er dermed et centralt begreb, der kan benyttes til at få en yderligere forståelse for begrebet samarbejde. De følgende tre aspekter uddyber og beskriver tre typer af interaktion, der er fremmende for innovation, og beskriver dermed, hvordan interaktion kan opfattes som hjertet af samarbejde: Mutual trust: Ifølge Linda A. Hill, er der tale om gensidig tillid, når medlemmerne er drevet af intentioner, der bygger på en gruppes fælles formål og værdisæt. Der er således tale om gensidig tillid i en organisation, når gruppen arbejder hen imod fælles mål, og ikke lader deres personlige agenda stå i vejen for opnåelsen af de fælles ambitioner. Begrebet tillid er ifølge forfatteren en kritisk størrelse, som det kan være vanskeligt at etablere i praksis. Årsagen til dette er, at det er nødvendigt at skabe tillid, hvis man skal tilskynde, at medlemmerne af en gruppe på eget initiativ - er villige til at tage kalkulerede risici, og dermed dele deres ideer med fælleskabet. Når medlemmer skal blotte deres ideer og initiativer, er tillid således essentielt, idet det kræver tillid at blotte ens personlige ideer, da der altid vil være en risiko for, at gruppen ikke accepterer disse ideer. 11

12 Gensidig respekt: Gensidig respekt i en organisatorisk kontekst betyder, at alle medlemmer betragter hinanden som kompetente, uagtet deres forskellighed, styrker og svagheder. Gensidig respekt udspringer af en grundlæggende tro på, at hvert enkelt medlem af en gruppe har noget unikt og værdifuldt at tilbyde fælleskabet. Gensidig indflydelse: Begrebet gensidig indflydelse refererer til en grundlæggende forventning om, at alle i et fælleskab er stand til at tage beslutninger, der kan påvirke udfaldet af det fælles arbejde i gruppen. Ifølge forfatteren, har bogens interviews bidraget med viden omkring, hvad der kendetegner den effektive leder af innovation. De interviewede ledere fortæller, at de ser det som deres fornemste opgave at sikre, at minoriteterne også bliver hørt i en gruppe. Foruden dette, anså de det også som en væsentlig ledelsesopgave at sikre, at friske perspektiver fra knap så erfarne medarbejdere - også blev inddraget i debatten. På den måde var lederne med til at sikre, at nye idéer ikke udelukkende blev udtænkt af gruppens eksperter. Hvis denne ledelsesopgave negligeres, bliver det vanskeligt for en organisation at drage fordel af den diversitet, der findes blandt medlemmerne, som følge af medlemmernes forskellige viden, indsigt og erfaringsgrundlag. Ifølge Linda A. Hill har bergebet gensidig indflydelse tre forskellige og vigtige måder at påvirke innovationsprocesser på. For det første sikres det, at problemorienterede arbejdsprocesser, er inddragende processer, hvor det tilstræbes at inddrage en så bred vifte af muligheder og idéer som muligt. For det andet, tages der afstand fra opfattelsen af, at konflikter og uenighed udelukkende går ud på at vinde over den part, der erklærer sig uenig. I stedet skal uenighed opfattes som en naturlig del af en læringsproces, hvor man sammen definerer, hvilken vej der er den rigtige Og for det tredje, sikres det, at beslutningsprocesser ikke altid domineres af de medarbejdere, der råber højest. Part II Lederne skaber evnen til at bedrive innovation (kap 6-8) Creative abrasion (kap. 6) Creativ abrasion (kreativt slid) er den første, af de tre kernekapabiliteter, som beskrives i bogens anden del. Disse tre kernekapabiliteter skaber tilsammen et fundament eller rettere sagt - en evne i organisationen til at skabe innovation. Forfatteren beskriver essensen af kreativt slid på følgende måde: it is the ability to develop a marketplace where rich diverse ideas compete through discourse and debate. Possible solutions emerge from a series of sparks, not from a single flash of 12

13 insight, as group members play off one another, each members s contribution inspiring the next. Kreativt slid refererer dermed til en grundlæggende proces, hvor to eller flere stoffer gnides mod hinanden. Denne gnidning skaber en dynamik på markedspladsen af idéer, hvor forskelligartede idéer konkurrerer imod hinanden. I denne proces, hvor idéer konkurrerer indbyrdes, vil idéerne ændres, forbedres, skabe nye idéer og slutteligt resulterer i, at helt nye idéer opstår. Kreativt slid vil altid indebære en form en for konflikt, uoverensstemmelse og argumentation. Derfor fungerer denne type af proces mest effektivt i et fælleskab, hvor medlemmerne har et fælles formål, fælles værdisæt, og hvor der er etableret et sæt fælles spilleregler for, hvordan innovation kan udføres (som beskrevet i bogens første del the wilingness to innovate ). Kapitlets case virksomhed Den internationale virksomhed, Pixar, er casevirksomhed i kapitel 6. I kapitlet beskrives, hvordan en innovativ løsning opstår på bagrund af en massiv teknologisk udfordring hos Pixar. Denne udfordring opstod, da virksomheden pludselig stod overfor en kæmpe udfordring, som handlede om, at to filmproduktioner på samme tid havde behov for at trække på virksomhedens vigtigste ressource. Virksomhedens vigtigste ressource var virksomhedens datacenter en ressource der danner grundlag for enhver filmproduktion hos Pixar (se nærmere bogen s ). Kreativt slid- uddybet Kreativt slid er en proces, hvor potentielle løsninger skabes, udforskes og modificeres gennem diskussion, argumentation og debat. Ordet abrasion (slid) bruges i denne forbindelse af forfatteren, da ordet i sin enkelthed betyder, at forskellige idéer og muligheder konkurrerer indbyrdes, og dermed skaber forudsætningen for, at de bedste idéer kan opstå. En anden vigtig pointe og forudsætning for innovation via et kreativt slid er, at deltagerne i processen evner at generere en stor mængde af kvalificerede idéer, hvilket Thomas A. Edison beskriver på følgende måde: To have a great idea, have a lot of them. Ifølge forfatteren skal denne proces, hvor en stor mængde idéer udforskes, ikke forveksles med en brainstormingsproces. Forskellen mellem kreativt slid og en brainstormingsproces ligger i, at processen om det kreative slid, er en langt mere kritisk proces, idet målet i sig selv ikke går ud på at generere så mange idéer som muligt, eftersom idéerne skal kvalificeres gennem diskussion, evaluering og sammenligning. 13

14 Til at forklare begrebet kreativt slid yderligere, benytter forfatteren sig af to begreber: Diversitet og konflikt. Begge begreber er nødvendige hovedingredienser i forhold til at skabe innovation via kreativt slid. Diversitet: Ifølge Linda A. Hill kræver det kreative slid en bestemt forståelse af begrebet diversitet, nærmere bestemt, den intellektuelle diversitet. I processer centreret omkring innovativ problemløsning, er det ønskeligt at bringe folk sammen, der tænker forskelligt, har forskellige skills, viden, arbejdsstil samt tilgang til databehandling. Konflikt: Linda A. Hill, argumenterer for, at uoverensstemmelser og konflikt er uundgåelige elementer i en proces, hvor folk arbejder henimod at løse et problem. Dette er imidlertid kun godt, idet en sund indbyrdes konkurrence omkring idéer og forslag, i sidste ende vil medføre et bedre slutprodukt. Konfliktelementet er dermed så kritisk en del af en innovationsproces, at en udeblivelse af konfliktelementet sandsynligvis vil have en afgørende negativ konsekvens for en innovationsproces, hvilket Jim Morris, General Manager of Pixar beskriver således: if you have no conflict, you are going to have something that is pretty average. Konflikt er således en nødvendig ingrediens i en innovationsproces, og i tillæg hertil, argumenterer forfatteren for vigtigheden af at balancere konfliktelementet, således der opstår en kreativ konflikt. Dette er dog en balancegang, hvori der ligger en indbygget fare for, at konflikten udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Hvis dette sker, vil debatten bevæge sig væk fra det intellektuelle og henimod det mere personligt plan. Kap 7. Kreativ adræthed Ifølge forfatteren, opfatter mange innovation som en størrelse, der lige pludselig kan dukke op, nærmest ud af ingenting. I virkelighedens verden, har Linda A. Hill påvist, at innovation langt fra altid dukker op ud af den blå luft. Ud fra de observationer, Linda A. Hill har gjort sig, fremkommer innovation som oftest ved, at en gruppe mennesker udvikler og tester forskellige muligheder og løsningsforslag, for herefter at lære fra resultaterne. Denne proces gentages mange gange indtil gruppen lærer, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Den proces som gør det muligt for en organisation at udføre tests igen og igen, indtil der er skabt læring, udvikling og innovative resultater, kaldes for creative agility (kreativ adræthed). Følgende citat, viser, hvordan der er skabt innovation i ebays produktlanceringsstrategi, hvor man udfører tests af nye produkter, førend de lanceres i hele virksomheden: 14

15 We used to launch products in an all or nothing mode to all of our users. Now we had the capability to test multiple different live versions of new products on 1. Percent samples of our users. This yielded huge data sets and brought with it a change in mind-set for approaching innovation. We began to avoid projects that only allowed for zero or one decisions, instead choosing projects that could be rolled out and evaluated in small slices. ebay casevirksomhed i kapitel 7 I foråret 2005 blev der udtænkt og eksekveret et stort antal forretningseksperimenter i ebay Germany. Disse forretningseksperimenter eller miniprojekter - blev udtænkt af de tyske medarbejdere. De tyske medarbejdere var begejstrede for arbejdet med de innovative miniprojekter som ikke blev udført andre steder i ebay koncernen. Fra blev der eksekveret mere end 80 miniprojekter, som havde til formål at forbedre kundernes købsoplevelse på ebay Gemany s site. Disse projekter var så stor en succes for ebay koncernen som helhed, at konceptet efter nogle år også blev indført i USA og andre europæiske lande. Effekten af miniprojekterne var så overbevisende, at ebay s hovedkvarter i USA formulerede en global koncernstrategi for disse miniprojekter. Selvom miniprojekterne i ebay generelt set var en stor succes, var der også nogle sten på vejen, og man oplevede således nogle udfordringer undervejs. En af udfordringer opstod i takt med, at antallet af mimiprojekter pludseligt blev meget højt, hvilket resulterede i, at der ikke var tid til at reflektere over og følge op på resultaterne af de enkelte miniprojekter. Det manglende fokus i nogle af projekterne resulterede i, at der blev sat mere struktur på projekterne, for på den måde at undgå, at projekterne kunne omhandle alting. For at sikre, at der blev luget ud i de mange projekter, således det kun var de bedste af projekterne, der blev investeret i, begyndte ledelsen at stille højere krav til det enkelte projekt. Dette gjorde de ved at sørge for at stille kritiske spørgsmål, så som: Er projektet konsistent med virksomhedens formål og værdier? Hvordan ved vi om projektet er en succes? Hvis projektet bliver en succes, vil det da være muligt at scalere projektet? Som modsvar til disse kritiske spørgsmål, udviklede de tyske medarbejdere et system, som havde til formål at prioritere og måle projekterne, med henblik på at sortere i projekterne. Ifølge forfatteren er ebay casen et godt eksempel på et af de paradokser, som uundgåeligt ligger forankret i innovationsbegrebet. På den ene side var der brug for kreativitet og improvisation i ebay og på den anden side, var der brug for struktur. Det var derfor en stor udfordring for medarbejderne at udvikle et sådant system, da et succesfuldt system, krævede en raffineret balancegang mellem struktur og kreativitet, og hvor faren for, for meget struktur kunne have afgørende negativ betydning for miniprojekterne (for uddybning af ebay casen, se s ). Lederens rolle i forhold til innovation 15

16 ebay Germany casen er med til at synliggøre den power, der ligger i kontinuerligt at udføre hurtige og effektive forretningseksperimenter, da disse eksperimenter eller miniprojekter fungerer som brændstof for innovation. Erfaringerne fra ebay Tyskland illustrerer, at innovation i mange tilfælde opstår ved learning by discovery snarere end fra en liniær planlægningsøvelse. Linda A Hill argumenterer for, at effektive ledere af innovation aktivt arbejder med at understøtte tre kritiske faser ved kreativ adræthed. Disse er: At forfølge nye idéer hurtigt og proaktivt ved at gennemføre kritiske forretningseksperimenter Ved at reflektere over og analysere de resultater, der fremkommer ved eksperimenterne Efterfølgende at tilpasse og justere handlinger og valg, i forhold til de læringspunkter, eksperimenterne bidrager med. Forfølg nye idéer hurtigt og proaktivt Linda A. Hill argumenterer for, at en proaktiv og energisk forfølgelse af nye idéer, langt fra altid er en naturlig del af hverdagen i mange virksomheder. Dette skyldes til dels, at planlægningsprocesser vægtes højere end processer med eksperimenter, tests og handling, hvilket kan have negativ indflydelse på innovationen i organisationen. Det er i stedet mere ønskeligt at have en tilgang til innovation, hvor disse to elementer kombineres. I kombinationen af disse to elementer, argumenterer forfatteren for, at hovedfokus skal ligge på de perioder, hvor der eksperimenteres, handles og læres, hvis der skal skabes innovation. Hun foreslår en fordeling, hvor en kort og effektiv planlægningsproces, efterfølges af en noget længere proces med test, eksperimenter, refleksion og handling. Ifølge forfatteren er der en klar logik, som beskriver formålet med at forfølge sine idéer proaktivt. Logikken er, at desto hurtigere en gruppe kan tage action og efterprøve nye idéer, jo flere ideer vil gruppe kunne nå at teste. Jo flere idéer gruppen tester, desto hurtigere vil gruppen kunne lære. Jo hurtigere gruppen lærer, desto hurtigere vil man finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Reflekter over eksperimenternes resultater Refleksion, analyse og gennemgang af resultater er det trin i processen, hvor den vigtige viden bliver høstet. Ledere af innovation har ikke kun en opgave, der går ud på at tilskynde til idégenerering, de har i lige så høj grad en opgave i at sikre, at medarbejderne også reflekterer over de resultater, som idéer og eksperimenter bidrager med. Refleksion er således en kritisk handling, og udelades denne, vil det ikke være muligt at afsløre de parametre, hvor der kan gribes ind og foretages tilpasninger, i forhold til at få skabt en endelig løsning, der fungerer. 16

17 Tilpas løbende handlinger og valg Målet i denne fase vil være at identificere, hvilke steps og handlinger, der bør igangsættes i forhold til at komme nærmere en endelig løsning, som gruppen eller teamet kan være tilfredse med. De steps og handlinger - som identificeres - udspringer fra refleksionsfasen. I forhold til at foretage justeringer i fase tre, vil behovet for justeringer variere meget. Nogle gange vil konklusionen være, at en gruppe godkender en løsning, på bagrund af ganske få og mindre justeringer. Andre gange vil konklusionen være, at projektet eller løsningen kun kan godkendes i tilfælde af, at der foretages markante ændringer. En tredje mulighed vil være at gennemføre projektet uden ændringer, eller alternativt at beslutte, at opgive projektet. Creative resolution (kap. 8) Google kapitlets casevirksomhed Denne case illustrerer, hvordan den tredje fase af en innovationsproces fandt sted i midten af 00 erne i virksomheden Google. Det er historien om, hvordan er leder - gennem to år - arbejdede med fænomenet creativ resolution. Ledelsesopgaven omkring creativ resolution er funderet i logikken omkring integrativ tænkning, dvs. evnen til at sammensætte og kombinere enkelte dele på en måde, der danner en ny helhed. Kapitlet og Google casen viser, hvordan Senior Vice President, Bill Coughran, arbejdede på at løse en massiv udfordring hos Google. Udfordringen bundede i Google s øgede behov for dataopbevaring. Denne udfordring var kritisk for Google, i forhold til at holde konkurrenterne bag sig og bevare førerpositionen i branchen. Casen viser, hvordan Bill Coughran lykkedes med at organisere og lede dette arbejde på en måde, hvor to projektteams arbejdede på at skabe hver sin løsning på fremtidens behov for dataopbevaring i Google. Casen er således et eksempel på en leders evne til at guide en organisation til at evne at holde mange muligheder (projekter) i gang på samme tid. Casen viser slutteligt, hvorledes Google s massive udfordring både på kort og på langt sigt blev løst ved at bevare og kombinere de to projekter til en samlet løsning på virksomhedens udfordring omkring dataopbevaring. (Se Google case s for uddybning) Ledere guider organisationen til at holde forskellige muligheder åbne samtidigt Forfatteren argumenterer for, at de bedste løsninger opstår, når en gruppe praktiserer både-og-tænkning fremfor enten-eller-tænkning, i en kompleks proces, hvor mange løsningsforslag figurerer samtidigt. I den forbindelse er det vigtigt at kunne favne kompleksiteten, og sørge for, at der ikke er for mange løsningsforslag, der 17

18 bliver dømt ude for tidligt i processen. I forhold til at få integrative decision making til at ske i praksis, er det lederens opgave, at sørge for, at der eksisterer strukturer, værdier og rules of engagement i organisationen. Integrativ tænkning handler således om evnen til at holde forskellige muligheder åbne, en evne som kaldes opposable mind. Ved at træne denne evne og måde at tænke på, vil man blive i stand til at overskue to idéer, som står i modsætning til hinanden, for herefter at kunne kombinere de to modsætningsfyldte idéer til en tredje idé, som vil være bedre end de to tidligere idéer. Hvis lederen ikke besidder integrativ tænkning, vil der opstå en fare for, at lederen ved at oversimplificere verden - hurtigt vælger at fokusere på én idé. Opsummering af afslutning I ovenstående afsnit blev tankesættet omkring kreativ resolution afsluttet en kapabilitet - som sammen med creativ abrasion og creative agility udgør organisationens evne til at være innovativ. Før diskussionen af disse tre kapabiliteter, blev grundlaget for disse kernekapabiliteter præsenteret. I kapitel 4-5 blev det synliggjort, hvorledes det er afgørende at etablere viljen til at bedrive innovation i en organisation. Viljen til innovation, kan skabes ved at arbejde med at etablere et fælles tiltalende formål, et fælles værdisæt samt et sæt fælles spilleregler de såkaldte rules of engagement. De to nedenstående figurer viser de elementer, som har afgørende betydning for, at både viljen og evnen til innovation er til stede i de organisationer, der ønsker at blive mere innovative. De effektive ledere af innovation de såkaldte sociale arkitekter forstår disse sammenhænge og formår hermed at skabe et collective genius. 18

19 Viljen til at gøre det hårde arbejde som innovation kræver Evnen til at gøre det hårde arbejde som innovation kræver 19

20 Anvendelse af bogens pointer For ikke at gentage bogens indhold her, kan du tage udgangspunkt i ovennævnte anvisninger, som på konkret og praktisk vis henviser til, hvordan man kan geare sin organisation til innovative processer. Uddybende læsning Følgende bøger uddyber og supplerer temaerne fra Collective Genious : The Opposable Mind Winning through Integrative Thinking by Roger Martin 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Strategi Kolding Gymnasium

Strategi Kolding Gymnasium Strategi 2020 Kolding Gymnasium INDHOLD Mission 3 Vision 2020 4 Identitet 5 Image 6 Strategiske temaer og mål 7 BAGGRUND Denne strategiplan er igangsat af bestyrelsen og er resultatet af et strategiforløb

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Introduktion 3. Totale ledelsescore 5

Introduktion 3. Totale ledelsescore 5 Her ser du et uddrag af Ennovas 30 -rapport. Den fulde rapport er på sider og kommer hele vejen rundt om lederens kompetencer. NB: alle navne og resultater er fiktive. 30 ⁰ - ledermåling Rapport for Hans

Læs mere

LEDELSE I RELATIONER CO-CREATION IMELLEM VIRKSOMHEDER OG KUNDER HVAD ER IMPLIKATIONER FOR LEDELSE? Professor Majken Schultz Copenhagen Business School

LEDELSE I RELATIONER CO-CREATION IMELLEM VIRKSOMHEDER OG KUNDER HVAD ER IMPLIKATIONER FOR LEDELSE? Professor Majken Schultz Copenhagen Business School www.majkenschultz.com LEDELSE I RELATIONER CO-CREATION IMELLEM VIRKSOMHEDER OG KUNDER HVAD ER IMPLIKATIONER FOR LEDELSE? Professor Majken Schultz Copenhagen Business School ORGANISATIONERS ÆNDREDE RELATIONER

Læs mere

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think.

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. Kursus i Kreativt Lederskab Hvad er kreativt lederskab? Kreative ledere får mennesker til at overraske sig selv og sammen skabe innovative

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard! PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder

Læs mere

Ledelse for små virksomheder

Ledelse for små virksomheder Ledelse for små virksomheder 27-4-2017 09.00-12.00 Program 09.00 Velkommen Din rolle som ejerleder i en lille virksomhed De typiske udfordringer for en ny leder Involvering af medarbejdere Opsætning af

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Forretningsdrevet HR Roadmap

Forretningsdrevet HR Roadmap Forretningsdrevet HR Roadmap Hvorfor? Hvad? Hvordan? Virksomhedens mål & strategiske fokusområder xxx Strategi for organisationen Strategiske HR initiativer HR Roadmap Hvad skal organisationen være i stand

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

ledelse der inviterer og insisterer

ledelse der inviterer og insisterer Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere