Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen"

Transkript

1 Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen

2 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

3 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

4 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton m.fl. Kræftens Bekæmpelse Problemstilling: - Hvad betyder social position for kræftforekomsten? - I hvilken grad påvirker social position overlevelse efter kræftsygdom? Registerstudie af 21 kræftformer i perioden blandt 3,2 mio danskere med kræfttilfælde

5 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var øget forekomst af alle kræftformer under et hos personer med almindelig skolegang eller ungdomsuddannelse sammenholdt med videregående uddannelse Der var øget forekomst af følgende 9 kræfttyper: mund og svælg, strube, spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lunge, livmoderhals, nyre, urinblære

6 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var mindsket forekomst af følgende 3 kræfttyper: bryst, prostata, hudkræft (malignt melanom) Der var uændret forekomst af følgende 9 kræfttyper: tyktarm, endetarm, livmoder, æggestok, testikel, hjerne/centralnervesystem, non-hodgkin-lymfom, Hodgkin-lymfom, leukæmi

7 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var øget dødelighed ved samtlige 21 kræftformer hos personer med almindelig skolegang eller ungdomsuddannelse sammenholdt med videregående uddannelse

8 Flere og flere overlever kræft - men En dansk undersøgelse viser, at kort uddannelse øger risikoen for førtidspension hos brystkræftpatienter (Lars Henrik Damkjær m.fl. Acta Oncologica 2011) Relativ risiko for førtidspension ved brystkræft: - Ufaglært 1,78 - Faglært 1,43 - Videregående 1,00 (reference)

9 Social ulighed i kræft - Der er sociale forskelle i forekomsten af kræft - Der er sociale forskelle i udbyttet af behandlingen - Der er sociale forskelle i konsekvenserne af kræft Hvorfor? Kan vi gøre noget ved det?

10 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

11 Kræft er en hyppig dødsårsag kredsløbssygdomme og kræft er tilsammen årsagen til ca. halvdelen af alle dødsfald i Danmark. Men hvilke sygdomme er det, der især belaster befolkningens helbred i dagligdagen? Begreb: År levet med nedsat funktionsevne på engelsk years lived with disability (YLD)

12 År levet med nedsat funktionsevne i UK 2010 de enkelte sygdommes bidrag Murray et al. Lancet online marts 2013

13 Hvis vi interesserer os for social ulighed i sundhed ud fra et YLD-perspektiv er de to vigtigste sygdomsgrupper: - Lidelser i bevægeapparatet - Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser

14 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

15

16 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

17 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

18 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

19 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

20 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

21 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

22 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

23 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

24 Definition af social ulighed i sundhed - Social ulighed i sundhed = systematisk sammenhæng mellem social position og sundhed (jo højere social position, jo bedre sundhed) - Hvordan beskriver vi social ulighed i sundhed? Hvad forstår vi ved social position? Hvad forstår vi ved sundhed?

25 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

26 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

27 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

28 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel

29 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i materielle levevilkår: Lav social position flere fysiske belastninger dårligere helbred

30 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i livsstil og sundhedsadfærd: Lav social position usund livsstil dårligere helbred

31 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i psykosociale belastninger: Lav social position flere psykiske belastninger dårligere helbred

32 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om helbred og social mobilitet: Dårligt helbred ringere chancer for uddannelse og job lav social position

33 Forklaringer på social ulighed i sundhed

34 Forklaringer på social ulighed i sundhed

35 Forklaringer på social ulighed i sundhed

36 Forklaringer på social ulighed i sundhed

37 Forklaringer på social ulighed i sundhed

38 Forklaringer på social ulighed i sundhed

39 Forklaringer på social ulighed i sundhed

40 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

41 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

42 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

43 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

44 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

45 Hvornår er social ulighed i sundhed blevet et politisk problem?

46 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

47 > Problemet Før i tiden havde ikke en gang overklassen midlerne til at gøre noget for deres egen sundhed Ulrike-Eleonora ( ) datter af Frederik III, svensk dronning, 7 børn hvoraf kun 3 overlevede hende, grundlagde jordemoderuddannelsen

48 Mumtaz Mahal (-1631) og Mughal Shah Jahan ( )

49

50 > Problemet

51 > Problemet

52 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

53 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

54 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

55 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

56 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

57 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

58 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

59 > Problemet

60 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem

61 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem Den nordiske velfærdsmodels paradoks god til økonomisk udligning og fordeling af velfærdsgoder ikke helt så god til at fremme social lighed i sundhed Den nordiske velfærdsmodel bygger på at ydelserne er for alle (universalisme)

62

63 Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder år ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel Mackenbach: NEJM 2008; 359:

64 Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder år ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - mænd år Mackenbach: NEJM 2008; 359: Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Sverige Italien(Torino) Danmark England og Wales Belgien Norge Schweiz Frankrig Finland Slovenien Tjekkiet Polen Estland Litauen Ungarn ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel

65 Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år', udgivet af Statens Institut for Folkesundhed I perioden kunne en højtuddannet mand forvente at leve 3,6 år længere end en lavtuddannet Den forskel var i perioden steget til 6,0 år I perioden kunne en højtuddannet kvinde forvente at leve 2,7 år længere end en lavtuddannet Den forskel var i perioden steget til 4,5 år

66 Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år', udgivet af Statens Institut for Folkesundhed For mænd skyldes 3,3 af de ekstra 6,0 leveår for højtuddannede et lavere forbrug af tobak og alkohol For kvinder er andelen endnu større. Her er det 3,0 år ud af 4,5 ekstra leveår til de højtuddannede, som skyldes lavere forbrug af tobak og alkohol

67 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv?

68 > Definition

69 > Definition

70 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv? Lad os se på nogle tal fra Aarhus Kommune

71 Pct 25 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år 25 Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

72 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

73 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Føler at arbejdsevnen er en del/meget nedsat Aarhus år Justeret for forskelle i køn og alder Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

74 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Føler at arbejdsevnen er en del/meget nedsat Aarhus år Har brug for hjælp til dagligdagens gøremål Aarhus 65+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

75 Pct Dagligrygere Aarhus 16+ år Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

76 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

77 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Svært overvægtige (BMI 30+) Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

78 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Svært overvægtige (BMI 30+) Aarhus 16+ år Drikker hver uge over 14/ 21 genstande Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

79 Pct Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

80 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

81 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Vil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtige Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

82 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Vil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtige Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Vil gerne nedsætte alkoholforbrug - drikker>14/21 Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

83 Pct 50 Dagligrygere i Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

84 Dagligrygere i Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn og alder

85 Pct 20 Svært overvægtige i Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

86 Svært overvægtige i Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn og alder

87 Pct 25 Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

88 Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

89 Pct 25 Føler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

90 Pct Føler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus år dansk Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

91 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv? Lad os se på nogle tal fra Aarhus Kommune Det ser ud som om, de kortuddannede gerne vil leve et sundt liv, men at de skal have støtte, hvis det skal lykkes hvad skal der til?

92 Det er vigtigt at have en programteori hvis man skal tilrettelægge effektive indsatser for større social lighed i sundhed

93 Det er vigtigt at have en programteori hvis man skal tilrettelægge effektive indsatser for større social lighed i sundhed - Styrkelse af individer Indsatser i forhold til svage grupper - Styrkelse af lokalsamfund Indsatser i forhold til lokalsamfund med ophobning af problemer - Forbedring af leve- og arbejdsvilkår Indsatser for at fjerne risikofaktorer i omgivelserne - Sund makropolitik Velfærds- og fordelingspolitik indenfor forskellige områder

94

95

96

97

98

99

100 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Ulighed i sundhed. Marts 2013. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ulighed i sundhed. Marts 2013. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed Marts 213 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed Marts 213 Udarbejdet af: Ministeriet for forebyggelse og sundhed, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen Copyright:

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Folkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune

Folkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Udarbejdet af: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet for: Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen,

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere