Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen"

Transkript

1 Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen

2 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

3 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

4 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton m.fl. Kræftens Bekæmpelse Problemstilling: - Hvad betyder social position for kræftforekomsten? - I hvilken grad påvirker social position overlevelse efter kræftsygdom? Registerstudie af 21 kræftformer i perioden blandt 3,2 mio danskere med kræfttilfælde

5 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var øget forekomst af alle kræftformer under et hos personer med almindelig skolegang eller ungdomsuddannelse sammenholdt med videregående uddannelse Der var øget forekomst af følgende 9 kræfttyper: mund og svælg, strube, spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lunge, livmoderhals, nyre, urinblære

6 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var mindsket forekomst af følgende 3 kræfttyper: bryst, prostata, hudkræft (malignt melanom) Der var uændret forekomst af følgende 9 kræfttyper: tyktarm, endetarm, livmoder, æggestok, testikel, hjerne/centralnervesystem, non-hodgkin-lymfom, Hodgkin-lymfom, leukæmi

7 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var øget dødelighed ved samtlige 21 kræftformer hos personer med almindelig skolegang eller ungdomsuddannelse sammenholdt med videregående uddannelse

8 Flere og flere overlever kræft - men En dansk undersøgelse viser, at kort uddannelse øger risikoen for førtidspension hos brystkræftpatienter (Lars Henrik Damkjær m.fl. Acta Oncologica 2011) Relativ risiko for førtidspension ved brystkræft: - Ufaglært 1,78 - Faglært 1,43 - Videregående 1,00 (reference)

9 Social ulighed i kræft - Der er sociale forskelle i forekomsten af kræft - Der er sociale forskelle i udbyttet af behandlingen - Der er sociale forskelle i konsekvenserne af kræft Hvorfor? Kan vi gøre noget ved det?

10 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

11 Kræft er en hyppig dødsårsag kredsløbssygdomme og kræft er tilsammen årsagen til ca. halvdelen af alle dødsfald i Danmark. Men hvilke sygdomme er det, der især belaster befolkningens helbred i dagligdagen? Begreb: År levet med nedsat funktionsevne på engelsk years lived with disability (YLD)

12 År levet med nedsat funktionsevne i UK 2010 de enkelte sygdommes bidrag Murray et al. Lancet online marts 2013

13 Hvis vi interesserer os for social ulighed i sundhed ud fra et YLD-perspektiv er de to vigtigste sygdomsgrupper: - Lidelser i bevægeapparatet - Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser

14 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

15

16 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

17 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

18 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

19 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

20 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

21 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

22 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år

23 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

24 Definition af social ulighed i sundhed - Social ulighed i sundhed = systematisk sammenhæng mellem social position og sundhed (jo højere social position, jo bedre sundhed) - Hvordan beskriver vi social ulighed i sundhed? Hvad forstår vi ved social position? Hvad forstår vi ved sundhed?

25 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

26 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

27 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

28 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel

29 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i materielle levevilkår: Lav social position flere fysiske belastninger dårligere helbred

30 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i livsstil og sundhedsadfærd: Lav social position usund livsstil dårligere helbred

31 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i psykosociale belastninger: Lav social position flere psykiske belastninger dårligere helbred

32 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om helbred og social mobilitet: Dårligt helbred ringere chancer for uddannelse og job lav social position

33 Forklaringer på social ulighed i sundhed

34 Forklaringer på social ulighed i sundhed

35 Forklaringer på social ulighed i sundhed

36 Forklaringer på social ulighed i sundhed

37 Forklaringer på social ulighed i sundhed

38 Forklaringer på social ulighed i sundhed

39 Forklaringer på social ulighed i sundhed

40 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

41 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

42 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

43 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

44 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

45 Hvornår er social ulighed i sundhed blevet et politisk problem?

46 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

47 > Problemet Før i tiden havde ikke en gang overklassen midlerne til at gøre noget for deres egen sundhed Ulrike-Eleonora ( ) datter af Frederik III, svensk dronning, 7 børn hvoraf kun 3 overlevede hende, grundlagde jordemoderuddannelsen

48 Mumtaz Mahal (-1631) og Mughal Shah Jahan ( )

49

50 > Problemet

51 > Problemet

52 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

53 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

54 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

55 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

56 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

57 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

58 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009

59 > Problemet

60 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem

61 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem Den nordiske velfærdsmodels paradoks god til økonomisk udligning og fordeling af velfærdsgoder ikke helt så god til at fremme social lighed i sundhed Den nordiske velfærdsmodel bygger på at ydelserne er for alle (universalisme)

62

63 Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder år ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel Mackenbach: NEJM 2008; 359:

64 Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder år ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - mænd år Mackenbach: NEJM 2008; 359: Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Sverige Italien(Torino) Danmark England og Wales Belgien Norge Schweiz Frankrig Finland Slovenien Tjekkiet Polen Estland Litauen Ungarn ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel

65 Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år', udgivet af Statens Institut for Folkesundhed I perioden kunne en højtuddannet mand forvente at leve 3,6 år længere end en lavtuddannet Den forskel var i perioden steget til 6,0 år I perioden kunne en højtuddannet kvinde forvente at leve 2,7 år længere end en lavtuddannet Den forskel var i perioden steget til 4,5 år

66 Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år', udgivet af Statens Institut for Folkesundhed For mænd skyldes 3,3 af de ekstra 6,0 leveår for højtuddannede et lavere forbrug af tobak og alkohol For kvinder er andelen endnu større. Her er det 3,0 år ud af 4,5 ekstra leveår til de højtuddannede, som skyldes lavere forbrug af tobak og alkohol

67 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv?

68 > Definition

69 > Definition

70 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv? Lad os se på nogle tal fra Aarhus Kommune

71 Pct 25 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år 25 Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

72 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

73 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Føler at arbejdsevnen er en del/meget nedsat Aarhus år Justeret for forskelle i køn og alder Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

74 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Føler at arbejdsevnen er en del/meget nedsat Aarhus år Har brug for hjælp til dagligdagens gøremål Aarhus 65+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

75 Pct Dagligrygere Aarhus 16+ år Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

76 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

77 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Svært overvægtige (BMI 30+) Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

78 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Svært overvægtige (BMI 30+) Aarhus 16+ år Drikker hver uge over 14/ 21 genstande Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

79 Pct Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

80 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

81 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Vil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtige Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

82 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Vil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtige Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Vil gerne nedsætte alkoholforbrug - drikker>14/21 Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland

83 Pct 50 Dagligrygere i Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

84 Dagligrygere i Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn og alder

85 Pct 20 Svært overvægtige i Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

86 Svært overvægtige i Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn og alder

87 Pct 25 Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

88 Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

89 Pct 25 Føler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

90 Pct Føler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus år dansk Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau

91 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv? Lad os se på nogle tal fra Aarhus Kommune Det ser ud som om, de kortuddannede gerne vil leve et sundt liv, men at de skal have støtte, hvis det skal lykkes hvad skal der til?

92 Det er vigtigt at have en programteori hvis man skal tilrettelægge effektive indsatser for større social lighed i sundhed

93 Det er vigtigt at have en programteori hvis man skal tilrettelægge effektive indsatser for større social lighed i sundhed - Styrkelse af individer Indsatser i forhold til svage grupper - Styrkelse af lokalsamfund Indsatser i forhold til lokalsamfund med ophobning af problemer - Forbedring af leve- og arbejdsvilkår Indsatser for at fjerne risikofaktorer i omgivelserne - Sund makropolitik Velfærds- og fordelingspolitik indenfor forskellige områder

94

95

96

97

98

99

100 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

12. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

12. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 12. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette kapitel fokuserer på social ulighed i sundhed. Formålet med kapitlet er dels at give en kort introduktion til begreber og

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a

Læs mere

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere