En vejledning for bygningsejere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vejledning for bygningsejere"

Transkript

1 GI forsøg & udvikling bedre vinduer En vejledning for bygningsejere

2 Bedre vinduer en vejledning for bygningsejere 2. udgave Udarbejdet af: Lading arkitekter + konsulenter A/S Foto: La+k, Jens V. Nielsen, Leif Johannessen Grafisk design: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Udgivet og udarbejdet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Projektledelse: sbs, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Grundejernes Investeringsfond 2006 Gennemførelsen af et konkret projekt kræver teknisk rådgivning og håndværksmæssig bistand. GI og/eller forfatteren af denne vejledning er ikke ansvarlig for tab, der måtte følge af, at beskrevne løsninger/muligheder ikke kan anvendes eller viser sig byggeteknisk fejlbehæftede.

3 bedre Vinduer En vejledning for bygningsejere 2. udgave December 2006 Grundejernes Investeringsfond

4 Indhold Bedre vinduer 3 Vinduestyper Sprosse- og dannebrogsvinduer indtil ca Moderne vinduer Moderne termovinduer 1960 til nu 8 Konstruktion Hvad er hvad på et vindue 10 Detaljer kitfalsvinduer 12 Detaljer termovinduer 13 Glas 14 Ruder 15 Funktion og kvalitet Energi og lys 16 Forsatsløsninger 18 Lyd og ventilation 20 Dårlige vinduer og indeliggende radiatorer 22 Gamle plastvinduer hvad med dem? 23 Valg af løsning Istandsættelse eller udskiftning? 24 Istandsættelse Istandsættelse af trævinduer 26 Istandsættelsesprocessen 27 Maling af trævinduer 29 Opbygning af en malerbehandling 31 Byggesagen 32 Mærkningsordninger og garanti 34 Læs mere Litteratur og hjemmesider 35 2

5 indhold forord Bedre vinduer I flere hundrede år fra omkring 1700 til ca var stort set alle vinduer konstrueret på samme måde og af de samme materialer: et enkelt lag glas monteret med kit i en ramme af træ. Sådan er det ikke længere. Siden opfindelsen af termoruden er der sket en voldsom udvikling, og der findes i dag mange forskellige konstruktioner, forskellige materialer, forskellige rudetyper osv. Denne pjece tager udgangspunkt i vinduer til eksisterende bygninger dvs. vinduer der er blevet så gamle eller skadede, at husejeren eller bygherren skal tage stilling til, hvad der skal ske med dem. Bedre Vinduer er et af resultaterne af den indsats for bevaring af de ældre vinduer, som Grundejernes Investeringsfond (GI) satte i gang i Indsatsen indgår i den del af fondens udviklingsinitiativer, der har til formål at bevare og forbedre den danske bygningskultur. tilstand, forskellige vindueskonstruktioner og forhold omkring varmeisolering, lysindfald og lydisolering m.v. Vejledningen omfatter en byggesags forløb, samt hvordan man som bygherre på en større ejendom vælger en rådgiver. Grundejernes Investeringsfonds vinduesindsats har ligeledes støttet udgivelsen af et digitalt værktøj for rådgivere i form af CD-rommen Viden om Vinduer, som er udarbejdet af Lading arkitekter + konsulenter A/S (www.lading-arkitekter.dk). Desuden er projektet Raadvad Vinduet blevet støttet. I dette projekt er det traditionelle vindues egenskaber vedrørende lyd, lys og varmeisolering blevet nøje undersøgt som grundlag for udvikling af et nyt erstatningsvindue, der arkitektonisk er tilpasset det traditionelle, men som forbedrer dette især vedrørende lyd- og varmeisolering (www.bygningsbevaring.dk). Med vejledningen Bedre Vinduer har vi ønsket at medvirke til, at ejerne de bygningsansvarlige og beboerne i den ældre boligmasse får en mulighed for at træffe fornuftige valg, vedrørende vedligehold og renovering af vinduer. Denne vejledning er anden udgave, der i modsætning til første udgave behandler et større spektrum af vinduestyper og de udfordringer, der er forbundet hermed. Vejledningen guider beslutningstageren frem til nogle centrale valg, som bygger på hensyn til bygningens arkitektur, de eksisterende vinduers Endelig har GI støttet analysen Juridiske/økonomiske problemstillinger ved vinduesrenovering, der er udarbejdet af sbs og DLA Nordic Advokater. Denne analyse kan, sammen med en del andre projektresultater, findes på Gennem støtten til disse initiativer er det vores intention at bidrage til at samle, dokumentere og formidle seriøse erfaringer og viden om de traditionelle vinduestyper og deres bevaring, der har stor betydning for sikringen af den danske bygningskultur. Lars Axelsen, adm. direktør Grundejernes Investeringsfond December

6 Sprosse- og dannebrogsvinduer - indtil ca Kitfalsvinduet Kitfalsvinduet har været vinduet i 250 år fra omkring 1700 til ca Detaljerne har ændret sig: rudestørrelser, antallet af sprosser, udformningen af beslagene osv.; men den grundlæggende konstruktion er den samme. Dannebrogsvinduet blev født i løbet af 1700-tallet ældre vinduer har ofte lige store rammer øverst og nederst. De tidlige kitfalsvinduer var småsprossede, fordi man ikke kunne fremstille glas i større stykker. Desuden var det et kostbart materiale, og gik det itu, behøvede man kun at udskifte en lille rude. Men efterhånden som teknologien udvikler sig, forsvinder sprosserne også gradvist. I slutningen af 1800-tallet forsvinder de helt, for så igen at få en opblomstring igen i første halvdel af 1900-tallet som dekoration. Typiske skader kit løsner sig, efterhånden som det tørrer ud; det giver mulighed for ophobning af fugt, der kan skade træværket primært i de opadvendte false hvis nitter og skruer ruster, virker hullerne som fugtkorridorer; ældre vinduer har derfor typisk rådskader omkring fastgørelsen af beslag endetræ kan suge fugt, og er derfor mere udsat det nederste stykke af midterposten, sidekarme og siderammer kan være udsatte de fleste skader opstår i bunden af rammer og karm Næsten alle originale kitfalsvinduer kan istandsættes og det er ikke altid de vinduer der ser værst ud, der kræver mest arbejde. Et ældre kitfalsvindue med en forsatsløsning med lavemissionsglas (energiglas) er energimæssigt fuldt på højde med moderne vinduer. Hvis vinduet har sprosser vil det som regel være bedre. 4

7 vinduestyper Originalt vindue Originalt vindue fra omkring 1800, med én tværsprosse i de nederste rammer. Nyistandsat. Godt kopivindue Det gode kopivindue lægger man i virkeligheden ikke så meget mærke til. Bortset fra, at det mangler eventuelle ældningstegn, er vinduet meget lig de originale kitfalsvinduer. Eventuelt afvigende detaljer (fx beslag) er anonyme i udformningen og virker ikke påfaldende. Termovindue af træ Termovinduer har kraftigere rammer og karme end de spinkle kitfalsvinduer. Det skyldes, at glaslisterne skal dække termorudernes forsegling. Det betyder et mindre glasareal og dermed mindre lys. Særligt ved små ruder kan det være et problem. Sprosserne i termovinduer er også væsentligt kraftigere end i kitfalsvinduer. Termovindue af plast Vinduet har muligvis samme opdeling som det oprindlige vindue, men det er et plastikvindue med meget bredere profiler, og sprosserne sidder imellem glaslagene. Det er meget tydeligt, fordi spejlingerne i ruden går henover sprosserne, og der er sorte kanter, der hvor sprosserne støder sammen med rammen. 5

8 Moderne vinduer Det moderne vindue De første moderne vinduer var enkeltlagsruder uden forsatsløsning, men efterhånden blev det almindeligt at forsyne vinduerne med enten forsatsvinduer eller koblede rammer. Denne vinduestype er almindelig i bygninger fra ca til omkring 1960, hvor termoruderne holdt deres indtog. De tidlige vinduer var monteret med kitfals, men det blev efterhånden afløst af en montering med glaslister (og kit). I forhold til dannebrogsvinduerne og det til tider lidt romantiske præg i begyndelsen af århundredet, er de moderne vinduer mere nøgterne. Det er funktionalismens tidsalder, hvor formen skal være så ren som muligt. Store glaspartier Vinduer fra denne tid har ofte relativt store ruder; de almindelige vinduer er i reglen torammede, og faste (ikke-oplukkelige) partier begynder at vinde indpas, ofte som dagligstuevinduer. Ventilationsruder (som på billedet nedenfor) var almindelige, og ligeså var tofarvede vinduer. Brun/hvid og grøn/hvid var især populært. Ofte bevaringsværdige Generelt er også disse vinduer bevaringsværdige og af god kvalitet. Nogle af de karaktistiske vinduer fra perioden byder imidlertid på særlige problemer i forbindelse med energiforbedring, og det kan tale for en udskiftning. Store oplukkelige vinduer vil være næsten uhåndterlige med en forsatsløsning. Her vil en termorude i reglen være at foretrække. Det vil i nogle tilfælde være muligt at montere den i falsen på det oprindelige vindue. Faste vinduespartier med en enkeltlagsrude er heller ikke bare lige til at energiforbedre med en forsatsrude. Det vil være næsten umuligt at få ventileret hulrummet mellem de to lag glas tilstrækkeligt, fordi det udvendige vindue er for tæt. Det betyder kondens, som er generende for udsynet, men som også på sigt skader konstruktionen. Her vil en ny termorude være den bedste løsning på problemet. Og selv om vinduerne generelt er bevaringsværdige, er det rent arkitektonisk mindre problematisk at udskifte de moderne vinduer end det er at udskifte dannebrogsvinduer. Netop fordi vinduerne fra starten har haft et mere nøgternt udseende, er forskellen til nye vinduer ikke så markant i hvert fald ikke hvis man vælger et ordentligt nyt vindue. Typiske skader Da konstruktionen principielt er den samme som ved kitfals- og dannebrogsvinduer, er de typiske skader også de samme. 6

9 vinduestyper Termovinduer i plast Ejendom fra Oprindelige vinduer torammede med enkeltlagsruder udskiftet til indadgående termovinduer i plast. Termovinduer i træ Samme ejendom som neden for. Vindue udskiftet i 1990 erne til nyt torammet termovindue i træ. Termovinduer i alu/træ Ejendom fra 1930 erne. Oprindelige vinduer torammede, tofarvede vinduer med enkeltlagsruder udskiftet til termovinduer i alu/træ. Originalt vindue med ventilationsrude Ejendom fra 1930 erne. Originalt torammet vindue med ventilationsrude; enkeltlagsrude med kitfals.

10 Moderne vinduer fra 1960 til nu Termorudernes indtog I 1960 erne blev termoruderne almindelige. Vinduerne på nybyggeriet blev generelt større, indtil Bygningsreglementet i 1970 erne satte grænser for vinduesarealet. Husmodervinduet blev almindeligt. Det var ikke hængslet, men kunne dreje omkring en vandret midterakse, så det var nemmere at pudse. Samtidig blev muligheden for at spare den (halv)årlige vinduespudsning mellem to lag glas i de gammeldags vinduer et vægtigt argument. Udlejere kunne sætte huslejen op ved vinduesudskiftning, og i 1970 erne blev der givet tilskud til energiforbedring af vinduer. Vinduer fra denne periode har ikke alle den bedste kvalitet. Nye materialer, konstruktioner og produktionsformer kom frem og blev brugt, men uden altid at være ordentligt gennemprøvede. Man troede man kunne imprægnere sig fra dårlig trækvalitet, og havde ikke fuldt ud lært svaghederne at kende ved de nye konstruktioner og beslag. 1. generations udskiftning I 1960 erne og 70 erne blev mange dannebrogsvinduer skiftet til termovinduer uden nogen opdeling. Trækvaliteten var ofte ringe og udseendet passer ikke til bygningerne. For de fleste af disse vinduer gælder, at ruderne er nået den alder hvor de punkterer. I stedet for blot at montere nye ruder kan det være en anledning til en generel vinduesudskiftning, så ejendommen også får et arkitektonisk løft. Typiske skader Punkterede termoruder. En termorude holder gennemsnitligt i ca. 20 år. Ruder i syd- og vestvendte facader er mest udsatte. Glaslisterne Især bundglaslisterne er udsatte, og derfor udskiftes de ofte med lister i aluminium. Det er dog ikke særlig pænt og kan skjule begyndende råd. Søm i glaslisterne kan virke som fugtkorridorer. Det kan modvirkes ved at dykke og kitte efter. Lunker i glasmonteringsbåndene Glasmonteringsbånd holder i gennemsnit år. Med alderen krymper de, og der kan opstå lunker (fordybninger) mellem rude og glasliste, hvor der kan stå vand. Beslag Særligt beslag på de første vinduer fra perioden kan bære præg af, at man ikke havde tilstrækkelig erfaring med de nye beslagtyper Samlinger med affasede kanter Af produktionstekniske hensyn affases kanterne på moderne vinduer. Ved samlinger kan de virke som en fugtlomme. Udtørret træ Mange vinduer fra 60 erne og 70 erne er malet med transparent træbeskyttelse. Da trækvaliteten ikke altid er den bedste, vil det med tiden blive udtørret og der opstår mange revner, hvor fugt kan trænge ind. De fleste skader opstår i bundramme, bundkarm og bundglaslister 8

11 vinduestyper Tophængslet vindue fra 1980 erne Ejendom fra 1960 erne med tophængslede vinduer i et let facadeparti. Vinduer og lette partier udskiftet i midten af 1990 erne. Kombinationen af vinduer og lette facadepartier bliver almindelig i 1960 erne og 1970 erne. Ved vurderingen af istandsættelse kontra udskiftning skal man således også tage hensyn til tilstanden af de lette partier. Moderne sprossevindue fra 1980 erne I løbet af 1980 erne kommer der en reaktion mod de meget forenklede termovinduer. Vinduer med flere rammer og sprosser bliver igen almindelige, ikke kun til udskiftning men også til nybyggeri. Vinduerne bliver mere varierede, men nogle af dem får et klodset udtryk p.g.a. de kraftige konstruktioner til små ruder. Energimæssigt er denne konstruktion ikke god, fordi varmetabet langs rudens kanter er stort. Derfor vil smårudede vinduer fra 1980 have behov for at blive energiforbedret inden for ca. 10 år for at blive tidssvarende. Moderne alu/træ vindue Vinduer med en udvendig beklædning af aluminium er blevet almindelige. Nogle forsøger at efterligne trævinduerne og ikke altid med lige stort held. Andre har fået deres egen udformning, der bedre udnytter materialets muligheder. Dette vindue har en flange på rammerne, hvilket giver en markant skyggeeffekt. I fremtiden vil kompositmaterialer sandsynligvis give mange nye designmuligheder. 9

12 Kitfalsvindue Hvad er hvad Termovindue Afstandsprofil Glasisætningsbånd Opklodsning Mørtelfuge Geisfuss Stopning Karm Dryprille Kitfals Gennemgående sprosse Snydesprosse Rammeanslag Karmfals Vandnæse Tværpost Bundglasliste Koblet ramme Rude Forsatsramme Vandnæse Tætningsliste Vinduesplade 10

13 konstruktion Vinduers konstruktion har stor betydning for udseendet. De gamle kitfals-vinduer med et lag glas kan udføres med væsentligt spinklere konstruktioner end termoruder, der nemt virker klodsede i sammenligning. Termorudens forsegling skal nemlig være helt dækket af glaslisterne, fordi den ellers nedbrydes af sollyset. Termoruden skal også klodses op, og det kræver også plads. Karm og ramme vil derfor fremstå bredere på et vindue med termorude end på et kitfalsvindue. Den bredere konstruktion er meget markant på sprosserne, der er væsentlig bredere på gennemgående sprosser på termoruder. Der findes såkaldte snydesprosser, der blot er klæbet udenpå ruden, men de har tendens til at falde af. Når konstruktionen er bredere, bliver der mindre plads til glas. Det er især markant hvis vinduerne er små eller har mange sprosser. Glasarealet kan blive reduceret med op til 30-50% i forhold til et kitfalsvindue. På findes et lille program til beregning af glasarealet. I vore dage er det naturligvis uholdbart med kun ét lag glas i et vindue. Derfor forsynes ktifalsvinduer med en forsatsløsning. Selvom forsatsrammen er forsynet med en termorude betegner man vinduet som et kitfalsvindue, for det er det, der ses udvendigt. Kitfalsvindue Termovindue, træ Termovindue, alu/træ Termovindue, plast 11

14 Detaljer kitfalsvinduer Ældre kitfalsvindue med hånd- Samme vindue som vinduet tv. Godt kopivindue. Det gode kopi- Sjældne hængsler. Når et vindue smedede beslag. Vinduet er mu- De nederste beslag er skiftet ud vindue lægger man i virkelighe- har virkelig specielle og tidsty- ret i facaden. Afstanden mellem med neutrale standardbeslag. De den ikke så meget mærke til. piske hængsler, som dette i na- ramme og karm er lille og træet ser selvfølgelig anderledes ud, Bortset fra at det mangler even- tional romantisk stil, skal man er skarpkantet, så samlingerne men da de er meget neutrale tuelle ældningstegn, er vinduet gøre meget for at bevare vinduet. bliver næsten usynlige. generer det ikke. Der er en pud- meget lig de originale kitfalsvin- Bygningskultur som dette er dyrt set skråfals i stedet for en egent- duer. Evt. afvigende detaljer (fx at genskabe. lig sålbænk. beslag) er anonyme i udformningen og virker ikke påfaldende. Vindue med såkaldte hamborg- Uheldigt kopivindue, som tydeligt Uheldigt kopi vindue. Der er ret Skruer. Nogle af skruerne er ikke hængsler monteret i vinduesfal- er fabriksmalet inden montering stor afstand mellem ramme og rustfri. Det ser ikke bare grimt ud, sen (i modsætning til hjørnebånds- af glas og beslag, så kit og hjørne- karm, kanterne er affasede, det men kan også være starten på hængsler og rumpestabler som bånd fremstår umalede. Det ser giver upræcise samlinger og får skader, fordi de rustne skruer til højre). Vinduesrammen er ikke uheldigt ud, men øger også risiko- afstanden mellem ramme og danner fugtkorridorer dybt ind i forsynet med hjørnebånd, og har en for skader. Overgangen mel- karm til at syne endnu større. Be- træet. derfor en svagere konstruktion. lem træ, kit og glas samt mellem slagene er en efterligning af hånd- Vinduet mangler dermed også en træ, beslag og skruehuller skal smedede beslag, men virker kun- af de detaljer, der hører sig til på forsegles med maling. Ellers er det stige og passer ikke til husets stil. et gammel hus. typisk her, at rådskader får fat. 12

15 konstruktion Detaljer termovinduer Pæn glaslisteløsning, hvor glas- Almindeligt termovindue i træ. Aluminiumsglaslister kan ikke 1. generations plastvindue med listen er i samme plan som ram- Bundglaslisten i træ er relativt stor rådne som trælister. Til gengæld meget fremmede detaljer og bre- men og forsynet med en skygge- (med vandnæse) og især hjør- sladrer de heller ikke om mulige de rammer og karme. De nyere not. Hjørner i gehring er desværre neløsningen kan være lidt klod- fugtskader i vinduets mere vitale plastvinduer er væsentligt bedre en konstruktivt mindre god løs- set. dele. Der kan godt udvikle sig en og spinklere, men materialet vir- ning i bunden af vinduet, fordi rådskade under en alu-liste, som ker fremmed i ældre bygninger samlingen ikke afleder vandet. man ikke opdager før den er stor. og ældes ikke med ynde. Ældre Trælister på et trævindue er også plastvinduer er iøvrigt energi- pænere end alulister. mæssigt dårlige, fordi konstruktionen udgør en kuldebro. På næsten alle termovinduer i Gennemgående sprosser i termo- Snydesprosser kan udføres meget Termovinduer til udskiftning er træ affases træprofilerne inden vinduer bliver nødvendigvis kraf- smalle og spinkle, og har kun generelt ret pauvre i den indven- vinduet samles. Det giver synlige tige, fordi forseglingen skal dæk- marginal betydning for isolerings- dige detaljering! Mærkeligt, at det grater i alle samlinger. Nedbryd- kes. Energimæssigt er sådan et evnen. Men det ser mærkeligt ud, med nutidens planlægning og ningen starter ofte her, som det vindue dårligt, og så sluger de og hvis sprossen er limet på glas- avancerede værktøj ikke er muligt ses på billedet.. Samlinger mel- brede sprosser meget lys regn set, er det ikke en holdbar løs- at opnå et resultat, der bare til- lem skarpkantede træstykker er på glasareal i forhold til vindues- ning. nærmelsesvis har samme design- næsten usynlige og samler ikke areal. mæssige kvaliteter som de gamle fugt i samme grad. kitfalsvinduer. 13

16 Glas Størstedelen af et vindue er glas. Glassets betydning for bygningens udseende undervurderes ofte, fordi det betrages som næsten usynligt. Det er det imidlertid ikke. Glas spejler omgivelserne, og måden det spejler på er en væsentlig del af bygningens arkitektur. Gammelt glas med fine spejlinger er bevaringværdigt. Cylinderglas, fremstillet frem til 1950 grove ujævnheder der blev blæst en cylinder, som blev klippet op og rullet ud, mens den var varm Trukket glas fremstillet fine ujævnheder glasmassen presses gennem en spalte og trækkes derefter lodret op, mens den køles produceres stadig enkelte steder og kan leveres på bestilling Floatglas fremstillet fra 1960 helt glat, intet spil glasmassen flyder ud på et tinbad er dén glastype, der anvendes nu leveres med mange forskellige egenskaber Termorude fremstillet fra 1960 to glaslag samlet omkring et lufttæt eller gasfyldt mellemrum kan i princippet udføres i alle glastyper, også gammelt glas eller floatglas En termorude udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Hvis det yderste lag er tyndere end det inderste, kan bevægelserne blive synlige som voldsomme spejlinger. 14

17 konstruktion Ruder To lag glas Der er to hovedprincipper for at konstruere vinduer med flere lag glas: termoruder og forsatsløsninger. Termoruder Termoruder er en fælles betegnelse for ruder, der består af mindst to lag glas, samlet om en afstandsprofil og lufttæt forseglet. Mellemrummet mellem glaslagene kan være fyldt med atmosfærisk luft eller en anden gasart. Termoruders egenskaber kan næsten varieres i det uendelige, ved at vælge glas med forskellige egenskaber. Et af hovedproblemerne ved termoruder er, at de før eller siden punkterer og dermed bliver uklare. Hvis forseglingen udsættes for sollys eller fugt, fremskyndes punkteringen. Afstandsprofilet i termoruden udgør en kuldebro. Der findes såkaldte varme kanter, hvor problemet ikke er ligeså udtalt, men ruden isolerer stadig dårligere i kanten. Det betyder at termoruder egner sig bedst til ruder i store formater. Forsatsløsninger Forsatsløsninger er en fællesbetegnelse for løsninger, hvor de to lag glas ikke sidder lufttæt sammen. De to ruder kan være monteret i hver sin karm som på traditionelle forsatvinduer, der åbner indad uafhængigt af den udvendige ramme eller de kan udføres som koblede rammer. Se side 18. Forsatsløsninger har den ulempe, at der skal pudses fire glasflader i stedet for to, selv om de mellemliggende glasflader ikke behøver at blive pudset så ofte. Forsatsløsninger er ikke særlig velegnede til meget store ruder, fordi de bliver svære at håndtere. Det energimæssige break-even mellem forsatsløsninger og termovinduer ligger ca. omkring et traditionelt termovindue uden sprosser. Her vil de to løsninger isolere nogenlunde lige godt. Større ruder termoruder er bedst. Mindre ruder forsatsløsninger er bedst. Lavemissionsglas Lavemissionsglas reducerer varmestrålingen. Det sker ved at en tynd usynlig metalbelægning reflekterer varmestrålingen tilbage i rummet. Glas til forsatsløsninger har en særlig hård belægning, da den skal kunne tåle at blive vasket. Det er ikke nødvendigt ved termoruder, for belægningen er placeret ind mod det lufttætte mellemrum. Der er lidt forskel på egenskaberne for den hårde og den bløde belægning, men det har ikke den store betydning. Lavemissionsruder med enkeltlags glas kan ikke benyttes udvendigt, fordi ruden mister sine varmeisolerende egenskaber når den er våd. Skal man skifte ruder eller vinduer bør man altid vælge lavemissionsglas. Termoruder med lavemissionsbelægning, varme kanter og en isolerende luftart i mellemrummet kaldes også energiruder. Til tider bruges betegnelsen energiglas i stedet for lavemissionsglas. Termorude med lavemissionsbelægning. Forsatsløsning (koblede rammer) Enkeltlagsrude med hård lavemissionsbelægning bruges i forsatsløsninger. 15

18 Energi og lys Det giver ikke meget mening at bruge termoglas i et småsprosset vindue isoleringsevnen er yderste begrænset. Med et godt forsatsvindue vil det gamle kitfalsvindue være den bedste løsning i forhold til både energi, lys og udseende. I de grå felter isolerer ruden ringere på grund af kanten jo mere kant, jo dårligere isolering. Termoruder eller forsatsløsninger Der findes to sejlivede myter: at termoruder altid er bedre end forsatsløsninger. at forsatsløsninger altid er bedre end termoruder. Ingen af dem er rigtige. Hvad der er den bedste løsning afhænger af vinduets udformning og især af rudestørrelsen. På termoruder er varmetabet størst i en zone langs termorudens kanter. Små termoruder har derfor en dårlig isoleringsevne. Forsatsruder isolerer mindst lige så godt som termoruder, og ved små rudestørrelser er de altid bedre. Til gengæld kan de være vanskelige at håndtere og betjene ved meget store rudestørrelser. Tommelfingerregler Break even ligger omkring et dannebrogsvindue uden sprosser: her er varmetabet nogenlunde lige stort på et vindue med termoruder og et vindue med forsatsvinduer. Hvis ruderne er mindre fx hvis vinduerne har sprosser er forsatsløsninger energimæssigt bedst. Termovinduer er bedst til de vinduer, der er født med dem, dvs. store ruder i moderne vinduer. Der findes vinduer i bygninger fra 1930 erne og 1940 erne, som har været udført med store enkeltlags ruder, evt. med en lidt uhåndterlig forsatsløsning. Her kan det være en fordel at benytte termoruder i forbindelse med en udskiftning. Lys Lysmæssigt er forsatsløsningerne også at foretrække, især hvis man vælger et system, hvor forsatsrammen er smallere end den udvendige ramme. Der kan være op til 50% forskel på lysindfaldet gennem et småsprosset kitfalsvindue og et termovindue med kraftige sprosser. Lavemissions ruder (Energiruder) Lavemissionsruder fremstilles både som flerlagsruder (termoruder) og som enkeltlags ruder til forsatsløsninger. (Enkeltlags lavemissionsiruder kan ikke bruges udvendigt, fordi de mister deres isoleringsevne når de bliver fugtige.) Det kan med de nuværende varmepriser ikke betale sig at udskifte intakte ruder i almindeligt glas. Men hvis man rører ved glasset hvis ruden eller vinduet skal skiftes bør man altid vælge energiglas. Det har klart den bedste økonomi og komfort, det er bedst for miljøet, og belægningen på moderne energiruder er stort set usynlig. 16

19 funktion og kvalitet Rammer og karme Smalle karme og rammer er bedst. På moderne vinduer er rammer og karm det svage punkt m.h.t. varmetab energiruder isolerer bedre end træ, metal og plast. Derfor: jo smallere rammer og karme, jo bedre. Det vil også i reglen være pænere, og der kommer mere lys ind ad vinduerne. Tætning Vinduer skal være tætte ind mod rummet. Tætningslister holder ikke evigt, men skal skiftes efter år, afhængig af typen. OBS! Nogle tætningslister klæber til visse typer maling, og det kan være så slemt, at vinduet ikke kan åbnes. Vær opmærksom på det, når der vælges tætningslister.på gamle ejendomme kan utætheder også stamme fra kalfatringsfugerne, dvs. fugerne omkring vinduet. Det er vigtigt at sikre sig, at også disse er intakte. Man vil ofte kunne opnå betydelige energimæssige og komfortmæssige forbedringer alene ved at sørge for, at vinduerne er tætte. Varmegevinst Vinduer giver ikke kun varmetab, men også en varmegevinst, fordi sollyset bliver til varme. Derfor taler man om vinduets energibalance. Det er ikke altid, at de vinduer, der isolerer bedst, også har den bedste energibalance. Det er værd at være opmærksom på ved syd- og vestvendte vinduer, hvor det kan være problem med for meget varme. U-værdi Vinduers isoleringsevne udtrykkes som U-værdien. Vinduesproducenter oplyser som regel U-værdien for ruden (center U-værdien), for det er den eneste værdi, man kan oplyse uden at kende vinduets nøjagtige mål. Især ved mindre ruder vil center U-værdien ligge langt fra vinduets reelle isoleringsevne, fordi varmetabet er størst langs kanterne. Derfor bør U- værdien beregnes for hele den samlede vindueskonstruktion. Bygningsreglement Det nye tillæg til bygningsreglementet (2006) stiller krav til U-værdierne ved større vinduesudskiftninger eller -istandsættelser. Det betyder, at der kan blive stillet krav om energiforbedringer, også til eksisterende vinduer. Hovedreglen er at U-værdien ikke må overstige 1,50 W/m 2 K, men der kan beregnes tillæg for flere rammer og sprosser. Reglerne er beskrevet i bygningsreglementet kap

20 Forsatsløsninger På traditionelle kitfalsvinduer vil forsatsløsninger i mange tilfælde være det bedste m.h.t. energi, lys og lyd og så er det pænere. Der er faktisk kun to ulemper ved forsatsløsninger: de egner sig ikke til store formater og det er jo et problem for de færreste kitfalsvinduer der er to ekstra sider at pudse og det er måske også et begrænset problem Koblede rammer eller forsatsvinduer Koblede rammer Forsatsrammen er hængslet direkte på forkanten af den udvendige ramme og åbner sammen med den. Koblede vinduer er lettere at håndtere, fordi de ikke rydder hele vindueskarmen, når der skal luftes ud, og i det daglige fungerer de lige så godt som et termovindue. Den ekstra vinduespudsning begrænser sig til 1-2 gange om året. Forsatsvinduer Forsatsvinduer monteres på en selvstændig forramme og åbner indad, hvor selve vinduet åbner udad. Det betyder, at forsatsvinduet enten skal monteres med en stor afstand til vinduet, så potteplanter m.m. kan placeres i mellemrummet, eller at man skal fjerne alt, inden vinduet kan åbnes. Forsatsvinduer vil derfor af de fleste blive oplevet som mere besværlige. Forsatsvinduer skal pudses lidt oftere end koblede rammer, men de er også lidt nemmere at pudse. Forsatsvinduer bør foretrækkes, hvis trafikstøj er et problem. Den store afstand mellem ruderne er med til at dæmpe især lavfrekvent trafikstøj. Forsatsvinduer giver også mulighed for indbygning af trækfri ventilation, hvis de udvendige og indvendige ruder åbnes asynkront. Billederne på siden viser fire gode løsninger men der findes mange andre. Ovenfor øverst koblet vindue med smalt træprofil (Horn). Ovenfor nederst koblet vindue med et spinkelt aluprofil (Alukob). Til venstre øverst traditionelt forsatsvindue i træ (snedkerfremstillet). Til venstre nederst forsatsvindue med et spinkelt aluprofil (Alusign). Se mere om forsatsløsninger på 18

21 funktion og kvalitet Ved at åbne den lille rude øverst og den indvendige forsatsramme nederst opnår man en god ventilation uden træk og risiko for indbrud. Koblet vindue uden ramme (Optoglas). Fotos: Energiforsatsgruppen 19

22 Lyd og ventilation Lyd I en del boliger er trafikstøj et problem, og det har derfor stor betydning at lydisolere vinduerne. Det vigtigste for at opnå god lydreduktion er: vinduet skal være tæt. der skal være mindst to lag glas med forskellig tykkelse Ventilationsvinduer Ventilationsvinduer kan have forskellige hovedformål, men typisk er de i stand til at forvarme ventilationsluften på kolde dage, samtidig med at de giver mulighed for at ventilere og samtidig dæmpe støjen udefra. Nogle udformninger kan også bidrage til køling om sommeren. Lydreduktionen kan forbedres yderligere ved: stor afstand mellem glaslagene forsatsvinduer i egen karm samt tætning af både den inderste og den yderste ramme (den yderste mindre tæt end den inderste vinduer i flugt med facaden De sidste tre forhold har især betydning ved lavfrekvent støj som trafikstøj. Den mest effektive løsning vil ofte kunne opnås med et traditionelt forsatsvindue, dvs. forsatsrammer monteret på en selvstændig forramme. Ventilation Når vinduer bliver sat i stand eller udskiftet, bliver de tætte. Derved forsvinder ikke kun træk, men også et naturligt luftskifte, som er helt nødvendigt for et godt indeklima. Derfor skal vinduerne forsynes med en eller anden form for ventilationsløsning. Det kan være ventiler i væg eller vindue, men det kan også være mere avancerede løsninger. Et nyt designet vindue kan tage ventilationsprincippet op på andre måder se f.eks illustrationerne til venstre. Fælles for ventilationsvinduer er, at der er to lag glas med ret stor afstand. Luften i glasmellemrummet vil blive varmere end udeluften og stige opad, og på den måde suge ny luft ind i mellemrummet. Hvis luften ledes ind i rummet får man forvarmet ventilationsluft, og derved et mindre varmetab. Hvis luften derimod ledes ud igen, vil der være en kølende effekt. Lyddæmpningen skyldes at der er en labyrintvirkning. Lyden skal reflekteres mange gange inden den kan nå ind. Afhængig af udformningen vil vægten kunne lægges på energibesparelse og temperatur komfort eller lyddæmpning mens man ventilerer, men man vil altid opnå fordele på begge områder. Fordele ved ventilationsvinduer Denne type vinduer vil være noget dyrere end traditionelle vinduer, men på lidt længere sigt vil de ofte være økonomiske: der opnås besparelser på energiforbruget færre problemer med skimmelsvamp, da brugerne vil være mere tilbøjelige til at lufte ud, når det ikke medfører så store gener Bygningsreglementet stiller iøvrigt visse krav til omfanget af ventilation. Det skal man især være opmærksom på ved vinduesudskiftninger. Ventilationsvinduer har ikke noget bestemt udseende, og kan derfor både passe til ældre og moderne huse. 20

23 funktion og kvalitet Ud mod en befærdet gade er der opsat en ventileret glaskarnap, der forsynes med frisk luft fra ejendommens gårdside. På den måde er det muligt at åbne vinduerne uden voldsomme gener fra støj og trafikos. Arkitekt: Anna Højlund Rasmussens Tegnestue Ventilationsvindue med et udseende der passer til ældre bygninger. (PC Vinduer og Døre) Ventilationsvindue med et udseende der passer til moderne bygninger her Jægersborg Vandtårn. Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter ApS. Foto: Torben Eskerod. Model af moderne koblet vindue, der giver mulighed for trækfri ventilation. Arkitekt: Lars Hermansson, DesignGroup ApS. 21

24 Dårlige vinduer og indeliggende radiatorer Der er væsentligt koldere ved ydervæggen end inde i rummet, når radiatorne er indeliggende og facaden er dårligt isoleret. Dårlige vinduer, indeliggende radiatorer og indeklimaproblemer Mange ejendomme fra 1940 erne har uisolerede facademure og indeliggende radiatorer. Det betyder stor forskel på stuetemperaturen ved ydervæggen og ved radiatoren. Samtidig er der ofte kuldenedfald ved vinduerne, og de store temperaturforskelle giver træk, også selvom der ikke er utætheder. Der opstår ofte skimmelsvamp bag møbler, der står op ad ydervæggene, og skimmelsvamp giver dårligt indeklima. For at afhjælpe problemerne vælger mange husejere og bygherrer at flytte radiatorerne hen under vinduerne. Det hjælper også, men det er dyrt og besværligt. Ofte er løsningen hverken køn eller praktisk p.g.a de nye rørføringer. Desuden sker forbedringen af indeklimaet og komforten på bekostning af et højere energiforbrug. Den gode løsning Den gode løsning består i at energiforbedre klimaskærmen facaden og vinduerne og lade radiatorerne blive stående. Med et moderne energivindue giver det god komfort, også med indeliggende radiatorer. Samtidig bliver energiforbruget væsentligt lavere. Prismæssigt er løsningen fornuftig. Afhængig af forholdene kan det være lidt dyrere at efterisolere og udskifte et vindue, men omvendt vil der være en energibesparelse i størrelsesordenen 20-30% hvilket giver en pæn besparelse på varmeregningen. Samtidig bliver vedligeholdelsesudgifterne til vinduerne også mindre. Mange ejendomme fra omkring 1940 erne har problemer med dårlig varmekomfort og skimmelsvamp og selv om den direkte årsag ikke er vinduerne, så er de alligevel en del af den gode løsning. Når facaden er isoleret bliver forskellen mindre og det gør energiforbruget også. 22

25 funktion og kvalitet Gamle plastvinduer hvad med dem? Et påfaldende stort antal af ejendommene med indeliggende radiatorer har fået skiftet vinduer i begyndelsen af 1980 erne og af dem har rigtigt mange fået plastvinduer. De er nu ved at nå en alder, hvor termoruderne begynder at punktere. Derfor bliver husejere og bygherrer tvunget til at tage stilling til, hvad der skal ske med dem. Der er en del problemer forbundet med ældre plastvinduer: ramme og karm isolerer dårligt bred ramme og karm giver mindre lys og dårligere energibalance overfladen er ofte nedbrudt og har skader, der ikke umiddelbart lader sig reparere de elastiske kalfatringsfuger er nedbrudte Man kan ikke gøre et gammelt plastvindue tidssvarende ved at udskifte termoruden heller ikke hvis det er til en energirude. Ramme og karm udgør en kuldebro, så man reelt ikke udnytter energibesparelsen ved en energirude. Samtidig får man et vindue, hvor den nye rude har en længere levetid end resten af vinduet, og det er uhensigtsmæssigt i alle henseender. Det anbefales derfor at udskifte hele vinduet. Derved opnår man en længere levetid, lavere energiforbrug, bedre komfort samtidig m ed at man kan forbedre ejendommens udseende og værdi generelt er de gamle plastvinduer ikke særligt kønne. Se i øvrigt s. 6 om vinduer fra perioden

26 Istandsættelse eller udskiftning? For en husejer står valget ofte mellem at istandsætte de gamle vinduer eller at skifte ud til nye, og der er flere forhold, der skal overvejes, før beslutningen tages. De første spørgsmål man skal få afklaret er, om man vil få et ordentligt vindue efter en istandsættelse. Mange originale vinduer er i tidens løb blevet udskiftet med vinduer, der både teknisk og æstetisk lader meget tilbage at ønske. Dem er der ingen grund til at at ofre penge på at bevare, for de bliver aldrig gode. Inden man tager beslutningen, er det en god idé at få foretaget en tilstandsvurdering af vinduerne. Det er langt fra altid de vinduer, der ser værst ud, som det kræver mest arbejde at sætte i stand. Det er væsentligt at få slået fast, om vinduerne primært har ukritiske skader, eller der er tale om mere alvorlige kritiske skader (se skemaet). Omfanget af kritiske skader vil i reglen være afgørende for beslutningen. Man skal ikke vælge at udskifte alene af hensyn til holdbarhed, energiforbrug eller lydisolering. Her vil gamle vinduer med en god forsatsløsning i de fleste tilfælde være overlegne i forhold til nye termovinduer. På Øksnehallen i København hang vinduerne i laser, fordi de ikke havde været vedligeholdt i mere end 90 år. Men under den afskallede maling var træ i god kvalitet, og 90% af vinduerne blev bevaret, da bygningen blev restaureret. Hvis vinduerne derimod passer godt til huset, og vinduerne kun har få kritiske skader, skal man overveje at bevare og istandsætte. En tilstandsvurdering foretages af en teknisk rådgiver med forstand på vinduer. Et skema til tilstandsvurdering kan hentes på 24

27 valg af løsning ukritiske skader Kritiske skader Obs Træværk Små råd- og udtørringsskader Omfattende råd- og udtørringsskader Specielle (glasset skal ikke demonteres (glasset skal demonteres for reparation) udformninger for reparation) Maling Afskalning Litopone-holdig maling Blyholdig maling Meget tykke malinglag, delvis afskallende og delvist fastsiddende Beslag mv. Små rustskader, Omfattende rust, Beslag, der ikke beslag er fastsiddende beslag er løse er standard Glasmontering Løstsiddende kit Løstsiddende kit Skader på karm Krympede og nedbrudte glasmonteringsbånd under alu-lister Skader på glaslister Sålbænke Sålbænke uden skader Revnede eller fejlmonterede sålbænke Fuger Mørtelfuger og svage stik Få skader Pletreparation Repareres snarest tages i opløbet Mange Almindelig istandsættelse Omfattende istandsættelse skader (eventuel udskiftning) De forhold, der er nævnt i rubrikken Obs kan flytte grænsen mellem istandsættelse og udskiftning. Det kan betale sig at reparere flere kritiske skader på et vindue med specielle udformninger og beslag end på et helt almindeligt dannebrogsvindue. 25

28 Istandsættelse af trævinduer Langt de flest vinduer i Danmark er trævinduer, og langt de fleste spørgsmål vedrørende vedligeholdelse og malebehandling drejer sig om trævinduer. Derfor er det trævinduerne, som dette afsnit koncentrerer sig om. Tag problemerne i opløbet Alle store skader på trævinduer starter som små. Tager man dem i opløbet, holder vinduerne meget længe med et minimum af arbejde. Ca. 90% af alle skader på vinduer opstår i den nederste del af bundkarm og bundrammer (de grå områder). Skader andre steder på vinduet ikke er særligt hyppige. Størstedelen af skaderne opstår enten som følge af utætheder i glasmonteringen (nedbrudt kit eller monteringsbånd) eller ved beslagene, hvor især skruehuller og rust fører til skader på træværket. Vinduer mod syd og vest er mere udsatte for udtørring p.g.a. solen, og vinduer malet med mørke farver brænder af hurtigere end lyse. Badeværelses- og køkkenvinduer er mere udsatte for rådskader, fordi de fugtbelastes fra to sider. Vinduer, der ofte står åbne, får også hyppigere skader dels fordi de udsættes for regn på alle sider af rammen, dels fordi de udsættes for vrid og ryk i kraftigt blæsevejr. Samme istandsættelsesproces Uanset om der er tale om et mindre vedligeholdelsesarbejde eller den helt store istandsættelse, er det den samme proces man skal igennem men omfang og metoder varierer efter opgavens karakter. I oversigten er angivet tre niveauer for istandsættelse, hvor niveau 1 står for det simple vedligehold, mens niveau 5 er det omfattende istandsættelsesarbejde. Alle trin i processen skal ikke nødvendigvis udføres på samme niveau. Læs mere om istandsættelsesprocessen på CDrommen Viden om Vinduer. De grå felter markerer de områder, hvor næsten alle skader findes, og som man derfor skal holde øje med. Det gælder uanset, om der er tale om kitfals- eller termovinduer. 26

29 istandsættelse Istandsættelsesprocessen Niveau 1 Niveau 3 Niveau 5 Afvaskning Løstsiddende maling afrenses helt Totalafrensning af al gammel Enkelte pletter med løst- på den nederste del af vinduerne malebehandling siddende maling afskra- Pletvis løstsiddende maling andre Glas og beslag demonteres bes og slibes let steder afrenses også (og nummereres hvis de Klargøring Enkelte steder med løst- Generelt løstsiddende kit på op- skal genbruges) og afrensning siddende kit, der fjernes advendte vandrette false samt pletvis også andre steder fjernes Ingen nævneværdig træ- Nogle udlusninger og afprop- Omfattende træreparationer reparation ninger, kan generelt udføres på rammer og karme Begrænset kitning af uden demontering af glas Omfattende udlusninger småskader Kitning af småskader, vindridser Nogle bundramstykker ud- Træreparation m.m. skiftes Enkelte hele rammer udskiftes Ingen rep. af beslag Nogle beslag udskiftes eller de- Beslag totalrenoveres - de- monteres, afrenses, rustbehandles montering, fuldstændig af- og genmonteres rensning, ny rustbehandling Evt. smedereparation eller Beslag udførelse af enkelte nye kopibeslag Pletvis eftergang af kit- Generelt kitning af alle vandrette, Montering af glas overalt; false opadvendte false + pletvist andre nyt glas i nogle felter steder Montering af tætningslister (Delvis) montering af tætningslister på både udvendige og ind- Glasmontering Krympede og nedbrudte glasmonte- vendige rammer ringsbånd udskiftes Udskiftning af glaslister Bare pletter grundes Grunding af alt bart træ Alt træ grundes 1-3 gange Pletning / mellemstrygning på Mellemstrygning og fær- Bare pletter plettes bart træ digstrygning af alt træ, ind- 1-2 gange + 1 x færdig- Generelt 1 gang mellemstrygning vendigt og udvendigt Malebehandling strygning + 1 gang færdigstrygning, eventuelt kun udvendigt 27

30 Den gode vedligeholdelse Hold øje med vinduerne. Gør det til en vane at gennemgå dem hver eller hvert andet år for at registrere, hvilke skader der skal repareres umiddelbart, og hvilke der kan vente lidt endnu. Tag skaderne i opløbet, inden de bliver større og dyrere at reparere Billede taget 5 år efter en gennemgribende istandsættelse. Der er begået så mange fejl i forbindelse med istandsættelsesarbejdet at vinduerne skal gennemgribende istandsættes en gang til. Billede taget 8-9 år efter istandsættelsen. Vinduerne vil sagtens kunne holde 10 år til uden vedligeholdelse. Træværket skal være intakt udtørret træ skal mættes med grundingsolie nedbrudt og (råd)skadet træ udluses/afproppes (dvs. fjernes og erstattes med sundt træ) Malingfilmen skal være intakt afskallet og løstsiddende maling skal fjernes, og de bare pletter grundes og (plet)males Glasmonteringen skal være intakt løstsiddende kit afrenses og pletrepareres; husk at kitreparationer bør males inden for ca. et år for at forsegle overgangen mellem kit, glas og træ krympede og nedbrudte glasmonteringsbånd udskiftes; evt. kan lunker (nød)repareres med silikone Glasset skal være intakt flækruder udskiftes punkterede termoruder udskiftes Beslag skal være velfungerende og uden rust beslag der ikke fungerer ordentligt skal justeres, renses, smøres eller udskiftes rustangrebne beslag udskiftes eller demonteres/afrenses/rustbehandles/genmonteres rustne skruer udskiftes til rustfrie 28

31 istandsættelse Maling af trævinduer Grunding og maling Det er grundingen, der skal beskytte træet mod fugt og råd ikke malingen. Hvis træets porer er mættet med olie, er der ikke plads til fugt. Malingens funktion er at beskytte træværket mod lysets nedbrydning og så skal den selvfølgelig give en pæn overflade. Bart træ skal altid grundes til mætningspunktet, inden det males. Hvis grundingen er ordentligt udført, betyder det mindre for holdbarheden hvilken type maling, der benyttes forudsat at der er tale om en maling beregnet til udvendigt træværk. Bart træ skal slibes inden maling Overfladen på udendørs træ nedbrydes efter blot få dage uden beskyttelse. Derfor er det vigtigt for holdbarheden, at træet slibes umiddelbart inden malebehandling. træet er tørt og sundt, og arbejdet er ordentligt udført (se s. 30). Københavns Malerlaug har som forsøg brugt forskellige malebehandlinger, da de for nogle år siden istandsatte vinduerne på laugets ejendom i Amaliegade. Det er meningen, at vinduerne skal tilstandsvurderes hvert år i 10 år efter udførelsen. Resultaterne indtil nu viser ikke den store forskel på de forskellige malingtyper. Læs mere på www. kbh.malerlaug.dk. Linoliemaling Linoliemaling kan være udmærket til træbeskyttelse, men det er ikke noget mirakelmiddel se billederne på s. 30. Der er heller intet der tyder på at det er bedre end moderne malinger. Linolie kan være vanskeligt at bruge rigtigt, især hvis Undgå kosmetisk malebehandling For meget maling er mindst lige så problematisk som for lidt. Maling kan i sig selv ikke stoppe fugtens indtrængen, men den kan hindre fugten i at komme ud igen! Derfor skal man undgå kosmetisk malebehandling. Skal vinduerne vedligeholdes, skal man enten gøre det ordentligt eller lade være. Og hellere jævnlige småreparationer af mindre skader, der kunne udvikle sig, hvis de fik lov, end en skemalagt malebehandling hvert 5. år, der gennemføres for en sikkerheds skyld. Hvilken type maling er bedst? Alle typer maling, der er beregnet til udvendigt træværk, kan anvendes med godt resultat hvis 29

32 arbejdet skal udføres under et vist tidspres og samtidig med andre arbejder. Linoliemaling kan være lang tid om at tørre, og må ikke udsættes for fugt før den er tør. Malingen er mere udsat for gulning og tilsmudsning end de moderne malinger. Linoliemaling fik en rennæsance som følge af de første generationer af vandige malinger, der bestemt ikke var særligt gode til at beskytte træværk. Der er imidlertid sket en produktudvikling af de moderne malinger, som i dag generelt er gode. Alkydmaling Alkydmalinger fås både i en vandig og en terpentinbaseret udgave. Begge typer er gode til vinduer, og det er lidt en smags- og arbejdsmiljøsag, hvilken type man foretrækker. Akrylmaling Akrylmaling er vandbaseret, og fås både til indvendigt og udvendigt træværk. Træbeskyttelsesmidler Træbeskyttelsesmidler er kun til udvendigt brug. De fås både vandige og med terpentin som opløsningsmiddel, og i transparente eller dækkende udgaver. Normalt frarådes transparente behandlinger til vinduer, fordi kun dækkende behandlinger beskytter mod lysets nedbrydning. Hvilken maling skal bruges indvendigt? Man skal ikke bruge den samme maling udvendigt og indvendigt. Indvendigt benyttes en almindelig maling til træværk den samme, som benyttes til døre, paneler m.m. Det kan ikke anbefales at lade vinduer stå umalede indvendigt, hvis de er malede udvendigt. Det kan give en uheldig fugtophobning i træværket, og vil ofte give skjolder indvendigt. Fungicid eller ej? Svampesporer lever glimrende af (lin)olie uden fungicid (svampehindrende middel), indtil den er ordentligt gennemhærdet. Det kan lade sig gøre at udføre en malebehandling uden fungicid og få den til at holde, men det kræver stor omhyggelighed og viden at gøre det med godt resultat eller en god portion held! Både nyt og gammelt træ kan indeholde svampesporer. Det kan give anledning til opblomstring af fx skimmelsvamp, hvis træværket overfladebehandles uden fungicid. Skimmel og begroninger ( alger ) ødelægger ganske vist ikke træet, men det ser grimt ud, og det medvirker til at holde på fugt og dét kan ødelægge træet. Derfor anbefales det, at såvel grundingsolie som maling til færdigstrygning er tilsat fungicid. Brug færdige produkter der er tilsat fungicid fra fabrikken. Undlad at eksperimentere med produkter, som man selv skal tilsætte, hvadenten det drejer sig om naturlige fungicider, Atamon eller lignende. Det har ingen dokumenteret effekt og det kan i værste fald skade. Svampemidler baseret på bor egner sig ikke til anvendelse på træ, der skal malebehandles. Læs mere Læs mere om produkter og behandlingsanvisninger på 30

33 istandsættelse Opbygning af en malerbehandling Grunding Mellemstrygning Slibning Færdigstrygning Grundingen skal fylde porer- Mellemstrygningen (som sven- Ved efterfølgende slibning Færdigstrygningen eller dæk- ne, så der ikke er plads til skerne kalder slibelag), kan en- kommer mellemstrygningen laget dækker hele overfladen, fugt. Ved tørringen udvider ten være en egentlig mellem- til at virke som en tynd spart- der fremstår tæt, lukket og olien sig ved optagelse af ilt, strygningsmaling med stort ling af træværket. Ved udven- glat. Dækmalingen kan ikke og danner (efterhånden) et tørstofindhold, eller en fortyn- digt brug vil man ofte plette, i sig selv beskytte træet. Hvis fast stof. Selv om olien eks- det dækmaling. Det sidste især hvis vinduerne ikke har ikke træets porer er mættet panderer, er det en myte at foretrækkes til udvendigt brug. været renset i bund. Ved plet- med grundingsolie (eller har- den kan udfylde smårevner Mellemstrygningen skal ud- ning får områder med bart træ piks), kan en selv nok så god det er kun mikroskopiske fylde de mindre ujævnheder en ekstra gang (fortyndet) maling ikke yde tilstrækkelig revner, den kan tætne. Egent- i overfladen. En jævn overflade dækmaling. beskyttelse uanset om den lige revner skal udfyldes med er mere fugtbestandig end en er diffusionstæt eller diffusions- kit eller spartelmasse efter ujævn. åben. grundingen. Det er vigtigt at træet er tørt inden grundingen, og at grundingsolien påføres i tynde lag ellers kan den ikke tørre ordentligt. 31

Bedre Vinduer. En vejledning for bygningsejere. 3. udgave. Marts 2012 Grundejernes Investeringsfond

Bedre Vinduer. En vejledning for bygningsejere. 3. udgave. Marts 2012 Grundejernes Investeringsfond Bedre vinduer Bedre Vinduer En vejledning for bygningsejere 3. udgave Marts 2012 Grundejernes Investeringsfond 2 Indhold Vinduestyper Sprosse- og dannebrogsvinduer indtil ca. 1925 4 Moderne vinduer 1930-60

Læs mere

GI FORSØG & UDVIKLING BEDRE VINDUER. En vejledning for bygningsejere

GI FORSØG & UDVIKLING BEDRE VINDUER. En vejledning for bygningsejere GI FORSØG & UDVIKLING BEDRE VINDUER En vejledning for bygningsejere 1 BEDRE VINDUER - en vejledning for bygningsejere Tilrettelæggelse og tekst: Lading arkitekter + konsulenter A/S. Foto: La+k, Jens V.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG.

HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG. HØJSKOLEVEJ 11, 2960 RUNGSTED KYST VINDUERNES TILSTAND OG RENOVERINGSFORSLAG. Denne rapport er lavet på foranledning af Hørsholm Kommune på grund af skolens ønsker om begrænsning af varmetabet og mindskelse

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere

Historie og nutid mødes

Historie og nutid mødes Ny lancering Endnu et A-vindue Historie og nutid mødes - i moderne og energivenlige rammer! En gennemprøvet energikonstruktion Med Nation Energy tilbyder Idealcombi nu et smukt vindue i en velkendt og

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

100 år mere til dine vinduer

100 år mere til dine vinduer 100 år mere til dine vinduer Tværfaglig synergi ml. glarmester-, snedker-, maler- og smedesvende, der hvert år giver 8.000 vinduer 100 år mere at leve i Byggeriets Vinduesrenovering ApS er de eneste i

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd.

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Jotun Tips Ude Nr. 1 Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Tjek derfor specielt disse områder: Lod- og vandrette træbeklædninger, endetræ,

Læs mere

Vinduesprojekt. København januar 2012 Sag 11294. Vedr. Ejendommen Ved Amagerport 2 10 m.fl. Matr. nr. 293 Amagerbro kvt. Ejer:

Vinduesprojekt. København januar 2012 Sag 11294. Vedr. Ejendommen Ved Amagerport 2 10 m.fl. Matr. nr. 293 Amagerbro kvt. Ejer: København januar 2012 Sag 11294 TM Vinduesprojekt Vedr. Ejendommen Ved Amagerport 2 10 m.fl. Matr. nr. 293 Amagerbro kvt. Ejer: E/F Ved Amagerport 2 10 m.fl. Rapport ved arkitekt Troels Maaløe CVR-nr.

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring

ANVISNINGER til Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 Standardiseret tilstandsundersøgelse For at hjælpe husejere med at bedømme gamle

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

VELFAC vinduer og døre Vejledende salgspriser pr. 1. marts 2006. SfB (31)X

VELFAC vinduer og døre Vejledende salgspriser pr. 1. marts 2006. SfB (31)X VELFAC vinduer og døre Vejledende salgspriser pr. 1. marts 2006 SfB (31)X Indholdsfortegnelse Idéen bag et VELFAC vindue 3 Systemoversigt 4 Priser på vinduer - VELFAC 100 5 Priser på vinduer - 6 Priser

Læs mere

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk Gør-Det-Selv MONTERINGSVEJLEDNING Vinduer og Døre Inden du starter: 1. Hvad skal man bruge af værktøj og redskaber: Herunder er afbilledet de redskaber vi anbefaler, at man som forbruger benytter til selve

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

vinduet til din personlighed en revolution

vinduet til din personlighed en revolution vinduet til din personlighed en revolution svarre er vinduet til et hjem, hvor kun det ultimative er godt nok. Det er vinduet, der giver huset lys og liv men også arkitektonisk helhed udefra. Den særlige

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Everluxx Plus energirigtige vinduer med suveræn isoleringsevne

Everluxx Plus energirigtige vinduer med suveræn isoleringsevne Everluxx Plus energirigtige vinduer med suveræn isoleringsevne Vedligeholdelsesfrie vinduer og døre Everluxx Plus kan leveres med skrå og buede overkarme. De kan tilpasses næs ten alle be hov og produceres

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Omfang: Arbejdet omfatter levering af nye vinduer, som koblede elementer med kitfalse, til hele ejendommen.

Omfang: Arbejdet omfatter levering af nye vinduer, som koblede elementer med kitfalse, til hele ejendommen. Udbudsbeskrivelse koblede vinduer. Omfang: Arbejdet omfatter levering af nye vinduer, som koblede elementer med kitfalse, til hele ejendommen. Der benyttes følgende trævinduestype: Vipo Vinduer Tlf.: 9794

Læs mere

1. 2. MONTAGEVEJLEDNING Winvent til energirenovering af eksisterende vinduer. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme

1. 2. MONTAGEVEJLEDNING Winvent til energirenovering af eksisterende vinduer. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme 1. 2. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme Friskluftindtag øverst i den indvendigt gående ramme I overramme-stykket udfræses et friskluftindtag dim.: (l) (216+79) mm x (b) 12 mm iht. den

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring. Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.dk Nye forsøg har vist hvordan man billigt og enkelt opnår den bedste

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ, LET FACADE...

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Elegant, innovativt og indadgående

Elegant, innovativt og indadgående FUTURA+i Elegant, innovativt og indadgående Fremstillet i aluminium og PUR 53 mm slanke rammer for et let udtryk og stort lysindfald Højisolerende og energibesparende Futura+i er indadgående med alle fordelene

Læs mere

HORN. Renoveringsrammer. - efterisolering af gamle vinduer. www.renoveringsrammer.dk

HORN. Renoveringsrammer. - efterisolering af gamle vinduer. www.renoveringsrammer.dk HORN Renoveringsrammer efterisolering af gamle vinduer www.renoveringsrammer.dk Forord Horn aps er oprindeligt et datterselskab af firmaet PC Vinduer og Døre A/S, etableret i 1978 ved Poul Christensen.

Læs mere

MONTERING. Træ & Træ/Alu

MONTERING. Træ & Træ/Alu Træ & Træ/Alu MONTERINGSVEJLEDNING TIL VINDUER AFMONTERING AF DE GAMLE VINDUER Du skal huske at kontrollere, om det nye vindue passer i murhullet, inden du afmonterer det gamle vindue. A B Udtag først

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel)

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel) 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 KØBEHAVS MALERLAUGS VIDUESPROJEKT II I SAMARBEJDE MED DATEA SMEDEHOLM 10 2008 Konklusion Tilstanden af vinduerne år tre efter malerbehandlingen, kan læses i koderne på

Læs mere

Elegant, innovativt og indadgående

Elegant, innovativt og indadgående FUTURA+i Elegant, innovativt og indadgående Fremstillet i aluminium og PUR 53 mm slanke rammer for et let udtryk og stort lysindfald Højisolerende og energibesparende Futura+i er indadgående med alle fordelene

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere

Dørbladet udføres som en rammedør til glasisætning. Under falsene udføres en række indskæringer således at falsen udluftes.

Dørbladet udføres som en rammedør til glasisætning. Under falsene udføres en række indskæringer således at falsen udluftes. NY TERRASSEDØR 1 - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen

Læs mere

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Det usynlige forsatsvindue. Enkelt og let at montere på eksisterende vinduesrammer Isolerer bedre end termoglas

Det usynlige forsatsvindue. Enkelt og let at montere på eksisterende vinduesrammer Isolerer bedre end termoglas Det usynlige forsatsvindue Enkelt og let at montere på eksisterende vinduesrammer Isolerer bedre end termoglas En lys idé Optoglas er et system for nem og nænsom varme- og lydisolering af eksisterende

Læs mere

Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads

Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads Indhold: Vedligeholdsopgaver og interval 2013 2017... 2 Vejledning 1 - Rens og smør beslag... 3 Vejledning 2 - Kontrol af vindues træ rammer... 4 Vejledning

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

Vinduers varmetab. Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950

Vinduers varmetab. Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950 Vinduers varmetab Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950 udgivet af raadvad-centret november 2001 ved civilingenør, arkitekt maa thomas kampmann Vinduers varmetab Energi-

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Vedligeholdelsesvejledning Ordre nr:

Vedligeholdelsesvejledning Ordre nr: 1 Vedligeholdelsesvejledning Ordre nr: 2 Tillykke med Deres nye vinduer og døre. Deres valg på netop vores produkter har sikret Dem en langtidsholdbar løsning. Dog kræver det en vedligeholdelse fra Deres

Læs mere

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad. 1 RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.dk www.raadvad.dk Vinduers varmetab Energi-, kondens- og

Læs mere

Outrup glas vejledning

Outrup glas vejledning Outrup glas vejledning Valg af glas og ruder Valg af glas og ruder Indhold. Lavenergi glas Lydruder Ornamentglas Sikkerhedsglas Sikringsglas Solafskærmende glas Rudens opbygning Varm kant Side 3 Side 4

Læs mere

Bedre Billigere klimabolig - Sådan!

Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Amtrupvej 14, 1963, Hanne Risager Voldsgårdvej 3, 1912, Anne Marie og Hans Ole Brink Problematisk hus at efterisolere Fortrinsvis fokus på klimaskærm og tag Begge har

Læs mere

DANSKE VINDUER OG DØRE

DANSKE VINDUER OG DØRE DANSKE VINDUER OG DØRE www.danske-vinduer.dk Dansk kvalitet efter dine mål og ønsker EN MODERNE VIRKSOMHED Danske Vinduer og Døre er en selvstændig producent af vinduer og døre til de danske forbrugere.

Læs mere

Uafsluttede sager for Andelshaverne.

Uafsluttede sager for Andelshaverne. Roskilde d.: 17/2/2013 Uafsluttede sager for Andelshaverne. Hus nr 2 Vinyl i vådrum. Behandling: Svejsninger og rørgennemføring efterses for skader. Vinylen kontrolleres for buler. Få buler i gulvet Hus

Læs mere

Produktinformation. Koblede vinduer, termovinduer, forsatsvinduer og facadedøre. Stilfulde elementer til renoveringsopgaver og nybyg

Produktinformation. Koblede vinduer, termovinduer, forsatsvinduer og facadedøre. Stilfulde elementer til renoveringsopgaver og nybyg Produktinformation Koblede vinduer, termovinduer, forsatsvinduer og facadedøre. Stilfulde elementer til renoveringsopgaver og nybyg Koblede Vinduer Triowood & Duowood Vi har gennem mange år opnået stor

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... EKSEMPEL

Læs mere

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt herfor. Vi gør opmærksom

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Vinduer og yderdøre med glas

Vinduer og yderdøre med glas Vinduer og yderdøre med glas Det største varmetab fra et hus sker gennem vinduerne. Derfor er der gode besparelser at hente ved at renovere eller skifte vinduer ud også selv om du har vinduer med termoruder!

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre...

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre... Det store udvalg åbner alle vinduer og døre... Alle mål uden for standardmål uden ekstra tillæg 1 Vi skaber de smukke rammer... Nye vinduer og døre danner rammen om dit liv i mange år, det er derfor vigtigt

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Liltvedvej 45 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-112708-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Everluxx Classic e Klassiske vinduer designet til fremtiden

Everluxx Classic e Klassiske vinduer designet til fremtiden Everluxx Classic e Klassiske vinduer designet til fremtiden Vedligeholdelsesfrie vinduer og døre Ønsker man sprosser i rammen, kan der vælges mellem gennemgående sprosser, ilagte sprosser, der som navnet

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Beslutning 14 ruder Rudeværdier under vinduer udgår = vindue 8, 9, 10, 11, 12, følgende 6 rudeværdier tilføjes

Beslutning 14 ruder Rudeværdier under vinduer udgår = vindue 8, 9, 10, 11, 12, følgende 6 rudeværdier tilføjes Beslutning 14 ruder Rudeværdier under vinduer udgår = vindue 8, 9, 10, 11, 12, følgende 6 rudeværdier tilføjes ID: Rude 1 Beregning af ID: Rude 2 Rudeudskiftning - Udskiftning af alm. rude til rude af

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE linolie maling - træet længe leve 1 Royal Termo Træ NORDISK TRÆ I SÆRKLASSE Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Når kvalitet bliver til stil

Når kvalitet bliver til stil Når kvalitet bliver til stil 21 Når vores kvalitet bliver din stil Svendborg Vinduer [Erfaring, kvalitet og individuel rådgivning] Svendborg Vinduers mange års erfaring sikrer dig høj kvalitet. Vi er kompromisløse,

Læs mere

Montagevejledning. Der placeres blivende opklodsning bag slutblik, primært som indbrudshæmmende funktion.

Montagevejledning. Der placeres blivende opklodsning bag slutblik, primært som indbrudshæmmende funktion. 16.1.2014 1 Montagevejledning MODTAGELSE, KONTROL OG AFDÆKNING Du bedes tage imod varerne Bemærk, at varerne leveres ved vognsiden. Køberen hjælper med aflæsning husk løftegrej til store elementer. Ansvaret

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

Når kvalitet bliver til stil

Når kvalitet bliver til stil Vores komposit vinduer og døre Gulner og krakelere ikke Er UV bestandige Har en længere levetid Er 100% fri for svamp og råd Når kvalitet bliver til stil www.svendborgvinduer.dk 1 SyV gode grunde til at

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

ALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS +45 96 47 77 47 www.altaner.

ALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS +45 96 47 77 47 www.altaner. RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING altaner.dk 1 Tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens mange oplevelses rige timer. Vi har i denne vedligeholdelses

Læs mere

GENEREL VEJLEDNING. Plastik

GENEREL VEJLEDNING. Plastik GENEREL VEJLEDNING Plastik OPMÅLING Guide til opmåling af vinduer og døre Det er ikke så vanskeligt, som du måske tror, at tage mål til døre og vinduer. Hvis du følger denne vejledning, vil du opnå et

Læs mere

Facade-foldedøre - en åbning til noget stort!

Facade-foldedøre - en åbning til noget stort! ...når kvalitet, muligheder og bæredygtighed går op i en større enhed. Facade-foldedøre - en åbning til noget stort! Facade-foldedøre Foldedøre til udestuer & vinterhaver Foldedøre til café, restaurant,

Læs mere

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1 Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 2 Fast vindue 26 VELFAC 2 Topstyret vindue 2 VELFAC 220 Hjørnevindue VELFAC 229 Vendevindue 32 VELFAC 231

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk.

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk. 1 NOTAT Sag nr.: 43.905 Bygherre: Brabrand Boligforening Byggesag: Afd. VI - Holmstrup-bebyggelsen Emne: Undersøgelse af eksisterende vinduespartier Dato: Den 2013.03.20. / Revideret den 2013.03.26. Nærværende

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere