14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Transkript

1 Masterspecialet 1 Masterspecialet. Indledning Masterspecialet som genre er ikke nogen veldefineret størrelse, idet masteruddannelsen selv er en ny uddannelsestype. I IDA-rapporten fra 1998 om de ny master-og diplomuddannelser analyseres de på daværende tidspunkt eksisterende 9 masteruddannelser, i maj 2002 var der godkendt 52 selvstændige masteruddannelser, dertil kommer specialiseringsmuligheder under de enkelte uddannelser (Aarup Jensen & Jæger 2003). Tidligere var masteruddannelse i Danmark en betegnelse for privat udbudte uddannelser (f.eks. MBA), undertiden tilrettelagt ud fra rent aftagerdefinerede behov for uddannelse af bestemte medarbejdergrupper, f.eks. ledelsesmedarbejdere. Det er også hensigten med masteruddannelsen i dag, at det skal være en erhvervsrettet uddannelse, men der er ingen tvivl om, at masteruddannelsernes videnskabelige, alment dannende sigte er kommet stærkere ind i billedet efter at det nu er de højere læreanstalter, der dominerer masteruddannelsesmarkedet. Fra at være en overvejende erhvervs- og praksisrettet uddannelse til opkvalificering af bestemte grupper med henblik på varetagelse af bestemte opgaver/funktioner har masteruddannelses bevæget sig ind i et spændingsfelt mellem praksisrettethed og videnskabelighed, og det er en større udfordring for den enkelte studerende at få skabt overensstemmelse mellem de krav, som hhv. universitetsverdenen og praksisverdenen stiller (Aarup Jensen & Jæger 2003). Det at masteruddannelsen som uddannelsestype stadig skal finde sit ståsted mellem praksisorientering og videnskabelighed, får indflydelse på tekstgenren masterspeciale. At masterspecialet således ikke er nogen veldefineret størrelse, kan være problematisk i forhold til især to problemstillinger: - niveauet i et masterspeciale set i forhold til et kandidatspeciale - graden af praksisrettethed over for graden af videnskabelighed. Niveau i master- og kandidatspecialer Det helt grundlæggende dilemma i niveaufastsættelse for masterspecialet består i, at lovgrundlaget for masteruddannelsen tilsiger, at masteruddannelsen, herunder specialer gennemføres på et niveau, der svarer til kandidatuddannelsesniveau 14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. samtidig med, at den studerende på den enkelte masteruddannelse ikke får samme mulighed for at opnå dette niveau, som den kandidatstuderende har. Der kan være mindre forskelle på, hvor megen studenter-arbejdstid masterspecialet er normeret til i de enkelte master-studieordninger, lovgrundlaget fastsætter, at det mindst skal fylde 15 ECTS-point hvilket er langt fra de 30 ECTSpoint, som kandidatspecialet typisk fylder. Derudover har den masterstuderende også et kortere uddannelsesforløb bag sig, når specialet påbegyndes. Det antages således i lovgrundlaget, at den typiske masterstuderende i forvejen råder over bedre forudsætninger for specialeskrivning end den typiske kandidatstuderende. Denne antagelse er ikke uproblematisk, idet man formelt kan optages på en masteruddannelse med en bachelorgrad kombineret med erhvervserfaring og relevant

2 Masterspecialet 2 videreuddannelse. Men dette giver ikke nødvendigvis den teoretiske og metodiske ballast, som er påkrævet i specialeskrivningen. I og med at masteruddannelsen i dag er rykket ind på de videregående uddannelsesinstitutioners område, må den masterstuderende være forberedt på, at de krav, der rejses til specialers teoretiske og metodiske fundering, svarer til de krav, som rejses til kandidatspecialer. Som lovteksten er udformet, er dette også legitimt, og vejledere og censorer har da formelt heller ikke andre retningslinier at holde sig til i bedømmelsen af masterspecialet. Samtidig kan der for den enkelte masterstuderende være mere eller mindre eksplicit formulerede forventninger fra arbejdsgivers eller kollegers side om at præstere noget brugbart eller direkte anvendeligt for arbejdspladsen, hvilket typisk vil trække specialet i den praksisorienterede retning. Som det også påpeges i IDA-rapporten,er der et stort behov for en mere principiel diskussion af, hvad en masteruddannelse er for en størrelse. og hvordan den skal niveaufastsættes. Der burde eksistere et selvstændigt sæt af kriterier for bedømmelse, som både tager hensyn til praksisrettethed/ anvendelighed og videnskabelighed og ikke ensidigt fokuserer på de i universitetsverdenen kendte størrelse som teorifundering- og diskussion, metodisk konsistens, problemformuleringens stringens etc. Men så længe der kun er spæde ansatser til en sådan diskussion, må det generelt anbefales den enkelte studerende at gå med livrem og seler i forhold til masterspecialet, altså i videst muligt omfang være opmærksom på at sikre sig, at specialet lever op til videnskabelighedskravene (teorifundering, metodekonsistens osv.). Praksisrettethed over for videnskabelighed Som det fremgår af ovenstående, kan den studerende befinde sig i et mere eller mindre udtalt dilemma mellem forventninger fra praksis og kravene til videnskabelighed fra uddannelsens side. Ofte vil den studerende også selv være stærkt motiveret for at lave noget, der kan bruges i praksis, idet motivationen til overhovedet at gå på masteruddannelsen kan stamme fra konkrete problemstillinger, som den studerende ønsker at arbejde med inden for uddannelsens rammer. På en IT-masteruddannelse kan disse ønsker være udmøntet i forestillinger om et helt konkret produkt, som skal indgå i specialearbejdet. Det er her væsentligt, at den studerende gennemtænker sammenhængen mellem teori, metode og konkret produkt. På hvilken måde indgår produktet i specialearbejdet? Skal det demonstrere, illustrere en bestemt tilgang til (sprog)læring? skal produktet testes af brugere inden for rammerne af specialearbejdet? er specialets væsentligste bestanddel en empirisk undersøgelse omkring brugen af produktet, f.eks. af brugerens læringsmæssige udbytte af at anvende produktet? Den studerende kan gennem sit design af konceptet for specialet, udmøntet i problemformuleringen, medvirke til at specialearbejdet opnår en høj grad af anvendelighed i forhold til praksis. Der kan eksempelvis udformes en problemformulering, hvor en problemstilling fra den studerendes arbejdskontekst anvendes som case. Der er her vigtigt at fundere specialet i case-metodiske overvejelser, herunder overvejelser om hvad det betyder for empiriske undersøgelsers repræsentativitet, at de er gennemført i relation til én afgrænset og konkret kontekst.

3 Masterspecialet 3 Specialet kan efter den studerendes valg lægge hovedvægten på teoriudredning, brugerundersøgelser eller designmæssige forhold eller eventuelt andre aspekter, men specialearbejdet skal som videnskabelig tekst fremstå som et sammenhængende hele, og de enkelte dele af specialearbejdet være gennemført i overensstemmelse med principper for videnskabeligt arbejde, som ikke adskiller sig fra de principper, som gælder for et kandidatspeciale, hvilket ses i studieordningsbeskrivelsen af bedømmelseskriterierne, se nedenforved bedømmelsen lægges vægt på den studerendes evne til at præsentere og diskutere teori samt give et overblik over et teoretisk område. Lige så stor vægt lægges på den studerendes evne til at omsætte teori til praksis, hvilket kan betyde at udforme et konkret produkt i overensstemmelse med teoretisk funderede principper og forklare/argumentere hvorfor produktet er udtryk for disse principper. Det kan også betyde at være i stand til at forstå og forklare empirisk iagttagne fænomener ved hjælp af relevant teori. Dette er udmøntet på følgende måde i studieordningen: Tager behandlingen sigte på forhold, som er væsentlige for emnet? Er materialet velvalgt? Er metoden hensigtsmæssig og anvendt med forståelse? Er de fremlagte oplysninger korrekte og dokumenterede? Er der vist kritisk sans ved anvendelsen af materiale og sekundærlitteratur? Er der dokumenteret kendskab til den videnskabelige litteratur, der er relevant for behandlingen af emnet? Er terminologien præcis og konsekvent anvendt? Er der et rimeligt forhold mellem refererende fremstilling, kommenterende stillingtagen og egne iagttagelser? Er der vist selvstændighed i iagttagelse, analyse, argumentation og påvisning af sammenhænge? Er kompositionen logisk og præget af overblik? Er fremstillingen klar, fri for indre modsigelser og tilfredsstillende i sin udformning? Den studerende som forsker En af kandidatspecialets funktioner er at vurdere kandidatens egnethed som forsker, idet kandidatuddannelsen som helhed har det dobbelte sigte at give erhvervskompetence og at forberede til forskeruddannelse. Derfor vurderes ethvert kandidatspeciale bl.a. ud fra forskningsmæssige kriterier altså ud fra sit forskningsmæssige potentiale også selv om kandidaten udtrykker en praksisorienteret erkendelsesinteresse. Dette gælder også for masteruddannelser eller rettere sagt : pga. uklarheden om, hvad et masterspeciale egentlig er og skal være, er den masterstuderende tvunget til også at forholde sig til de forskningsmæssige kriterier. Helt konkret: ved bedømmelsen af specialet kan der både være involveret censorer, som ser på specialet med forsknings briller og censorer, som ser på det med praksis briller. Den studerendes eneste mulighed for at sikre sig en fair bedømmelse er at være bevidst om spændingsfeltet mellem videnskabelighed og praksisorientering/anvendelighed og i selve specialeteksten eksplicitere de overvejelser, den studerende har gjort sig om indplacering af specialearbejdet i dette spændingsfelt. Den masterstuderende vil i specialesammenhæng også blive bedømt som forsker, selvom den studerende ingen intentioner har om en forskerkarriere. Den studerende må derfor kunne forholde sig på lige så distanceret til sin forskningsgenstand, som en udenforstående forsker ville gøre også når det gælder undersøgelser af den studerendes egen arbejdskontekst.

4 Masterspecialet 4 Specialets opbygning Der findes en del også dansksproget litteratur om udarbejdelsen af større opgaver, afgangsprojekter og universitetsspecialer (se litteraturliste nedenfor). Denne litteratur er specifikt rettet mod studerende, som skriver disse opgaver og er derfor mere afgrænset og konkret end den teoretiske metodelitteratur. Litteratur vedrørende specialeskrivning er som oftest praktisk anbefalende og kan ikke erstatte læsning og inddragelse af egentlig teoretisk funderet metodelitteratur (f.eks. vedr. kvalitativ metode). I litteraturen om opgaver og specialer gives som regel ret konkrete anbefalinger til specialearbejders opbygning. Det må altid anbefales at drøfte disse anbefalinger med en vejleder for at afklare, hvordan disse stemmer overens med uddannelsens praksis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et speciale kan opbygges på mange forskellige måder, og det væsentlige er, at sammenhængen mellem de enkelte dele fremstår logisk og er klart beskrevet, ikke at opbygningen er i overensstemmelse med en bestemt model. Det er desuden vigtigt, at læseren af specialet allerede i indledningen kan opnå en forståelse af det enkelte speciales opbygning og indre logik (dvs. hvorfor specialet er opbygget, som det er). Specialets opbygning vil afhænge af, hvad specialets erkendelsesinteresse er altså hvad det er, man vil bruge sit specialearbejde til at finde ud af. Tager specialearbejdet udgangspunkt i den studerendes egen organisation, som skal indgå i specialet som en case, vil det logiske ofte være, at specialet indledes med en casebeskrivelse og ikke med en udredning af det teoretiske grundlag. Er specialets erkendelsesinteresse derimod rent teoretisk, opbygges specialet sandsynligvis på den måde, at man lægger ud med at skabe overblik over et teoretisk område, hvorefter man dykker ned i en mere specifik teoretisk problemstilling. Der kan derfor ikke gives generelle retningslinier for, hvordan specialer i al almindelighed skal opbygges. I det følgende vil vi dog forsøge at generalisere en smule ved at tale om forskellige specialetyper, som kan anvendes som overordnede kategorier til indplacering af éns eget speciale. Vi vil tale om følgende specialetyper: 1. teorispecialet 2. empiri-specialet 3. case-specialet 4. produkt-specialet De to første specialetyper svarer til de specialer, som typisk skrives af kandidatstudererende, altså specialer som enten tager udgangspunkt i en teoretisk erkendelsesinteresse (f.eks. sammenligning af teorier; udredning af teoriers konsistens/inkonsistens; undersøgelse af teoriers forklaringskraft) eller en empirisk erkendelsesinteresse, dvs. undersøgelse af et givent empirisk sagsforhold ved hjælp af gængse videnskabelige dataindsamlings- og bearbejdningsmetoder. De to sidste typer er derimod typiske masterspeciale-typer, idet de i højere grad retter sig mod praksis end de to førstnævnte. Dette betyder ikke, at den masterstuderende på MILS ikke må skrive specialer af type 1 eller 2 alle fire specialetyper er mulige i masterspeciale-sammenhæng. Men alt efter hvilken specialetype, der er tale om, vil der være forskellige tilgange til specialearbejdets grundelementer: problemformulering, teoribehandling og metode (i det følgende omtalt som fremherskende metode til videnproduktion ). Dette illustreres i følgende model:

5 Masterspecialet 5 Problemformulering Teoribehandling Fremherskende metode til videnproduktion Teori-speciale Empiri-speciale Case-speciale Produkt-speciale Udspringer af teoretisk undren Dybdegående præsentation af teoretisk felt Diskussion af specifik teoretisk problemstilling Udspringer af empirisk begrundet undren iagttagelse af den empiriske virkelighed Redegørelse for teoretisk fundament / forståelsesramme Teoridiskussion Dataindsamling og - bearbejdning Udspringer af egen oplevelse erfaring af den empiriske virkelighed Teori inddrages for at forstå og forklare casen samt til at generalisere de resultater, som fremanalyseres i den konkrete case Nærstudier af en bestemt afgrænset kontekst Udspringer af ønske om forandring af den empiriske virkelighed - handling Teori præsenteres og omsættes i praksis Eksperiment - afprøvning Teori-speciale Tager udgangspunkt i interesse for at reflektere over et givent fænomen ud fra udvalgte teoretiske tilgange. For at kunne producere viden ved hjælp af teorirefleksion og diskussion kræves udførlig og dybt gående redegørelse for det teoretiske felt samt en præcis beskrivelse af de positioner, som diskuteres med hinanden. Typiske faremomenter: - at arbejde med en uklar problemformulering/erkendelsesinteresse - at anvende for megen tid på læsning uden at opnå overblik. - at det teoretiske område ikke bliver tilstrækkeligt afgrænset (manglende mulighed for at opnå overblik) - at den studerende i sin fremstilling og forståelse ikke er tilstrækkelig distanceret i forhold til de teorier, som behandles (afsløret ved formuleringer a la Som Piaget også skriver, forholder det sig således at.. ) Empiri-speciale Tager udgangspunkt i interesse for at undersøge et empirisk forekommende fænomen mere dybtgående. Specialets teoretiske forståelsesramme beskrives, men der lægges ikke op til diskussion mellem forskellige teoretiske tilgange, idet hovedvægten ligger på den empiriske undersøgelse, som gennemføres ud fra gængse videnskabelige krav til undersøgelsens fremgangsmåde. Typiske faremomenter: - at indsamle for få data (når datamaterialet er for tyndt, skyldes det ofte, at den studerende har været uklar på, hvad der skulle indsamles data om. - at indsamle for mange data ( drukne i data ). - utilstrækkelige beskrivelse af det teoretiske udgangspunkt - utilstrækkelig redegørelse for metode (hvordan er data indsamlet, hvem er udvalgt som informanter, hvorfor osv.) - usystematisk og associerende databearbejdning ( a la Informant N siger, hvilket minder om det begreb hos Illeris, der hedder..

6 Masterspecialet 6 - at man ikke får fulgt op på problemformulering og teoretisk grundlag, når resultaterne af empiri-analysen foreligger Case-speciale Tager udgangspunkt i en interesse for at undersøge en bestemt kontekst eller et bestemt tilfælde mere dybt gående. For den masterstuderendes vedkommende vil dette typisk være ens egen arbejdsplads eller udvalgte fænomener her, som gøres til genstand for undersøgelsen. Undersøgelsesmetoden vil typisk være deltagerobservation og kvalitative interviews med nøglepersoner. Den studerende må forsøge at tænke på sig selv som en etnograf på feltarbejde i hvert fald i perioder. Det kan være nødvendigt at kunne skifte hurtigt mellem forskerrolle og praktikerrolle, dvs. at beherske det dobbelte blik, som er et begreb inden for etnografien for det at kunne betragte sine omgivelser både med forskerøjne og med deltagerøjne. Typiske faremomenter - at man som deltager er for involveret og derfor ikke kan bevare det distancerede forskerblik, når man skal anvende de observerede forhold i specialesammenhæng - at man føler trang til at skjule noget af hensyn til andre og/eller sig selv, herunder at forsvare noget, fremstille noget i et gunstigt lys etc. - etiske hensyn til kolleger, som i forskningsøjemed er forsknings objekter uden at de nødvendigvis selv har ønsket det. - at man pga. involvering i praksis ikke kan opnå en teoretisk forståelse og få bragt de erkendelser, som er gjort i relation til casen op på et højere generaliseringsniveau. Produkt-speciale Tager udgangspunkt i en interesse for at omsætte teoribaserede principper til praksis. Et produkt kan være: - et it-baseret produkteller - et koncept for et it-baseret eller it-støttet undervisningsforløb. Produktet inddrages ikke direkte i bedømmelsen af specialet, men op til en tredjedel af specialet kan udgøres af en beskrivelse af den systemudviklingsproces, som ligger til grund for produktet. Beskrivelsen kan omfatte systemudviklingsprocessen som helhed eller fokusere på udvalgte faser i denne, f.eks. forundersøgelse, inddragelse af brugere, designprocessen, implementering eller ibrugtagning Det er vigtigt, at den studerende klart redegør for det teoretiske grundlag for produktets udformning inden for en systemudviklingsteoretisk ramme, samt at data fra eventuelle brugerundersøgelser indsamles, analyseres og beskrives systematisk. Typiske faremomenter: - at produktet sluger den studerendes arbejdstid, således at der ikke bliver tid til selve specialeteksten - at specialets teoretiske udgangspunkt ikke bliver beskrevet tilstrækkeligt - at sammenhængen mellem teori og produkt ikke beskrives udførligt nok - praktiske problemer med at gennemføre brugerundersøgelser

7 Masterspecialet 7 Specialets indhold Som det fremgår af følgende uddrag af studieordningen, kan den studerende vælge sit specialeemne inden for samtlige områder af uddannelsen. Specialeemnet kan vælges frit inden for ét af uddannelsens områder (jf. kap. 2 2) eller inden for en kombination af disse. Specialeemnet godkendes af studielederen Områderne er: * IT-teori * IT og (sprog)læring * Teknologiske ressourcer * Produktion af undervisningsmateriale For en ordens skyld skal det tilføjes, at studieordningens bestemmelse betyder at IT-dimensionen skal indgå i et eller andet omfang i specialearbejdet, IT og (sprog)læring skal således ikke forstås som to selvstændige områder, men et sammenhængende område. Hvor meget de enkelte dimensioner skal vægtes ( Hvor meget it? Hvor meget læring?), kan vanskeligt beskrives eksakt og må i nogen grad bero på et fagligt skøn. Derfor skal studielederen godkende specialeemnet. Bedømmelse af specialet På denne uddannelse munder specialebedømmelsen ud i en kort skriftlig udtalelse med karakterangivelse, udarbejdet af vejleder og censor. Den studerende modtager karakter og udtalelse senest 8 uger efter indlevering af masterspecialet. Hvis bedømmelsesperioden strækker sig hen over sommerferieperioden (juli måned), modtager den studerende karakter og udtalelse senest 3 måneder efter indlevering. Litteratur om at skrive speciale (her er ikke medtaget teoretisk metodelitteratur) Rienecker, Lotte: Tekster til tiden. Dansk Psykologisk Forlag 1991 Stray Jørgensen, Peter & Lotte Rienecker: Den gode opgave: opgaveskrivning på videregående uddannelse. Samfundslitteratur 2000.