14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse."

Transkript

1 Masterspecialet 1 Masterspecialet. Indledning Masterspecialet som genre er ikke nogen veldefineret størrelse, idet masteruddannelsen selv er en ny uddannelsestype. I IDA-rapporten fra 1998 om de ny master-og diplomuddannelser analyseres de på daværende tidspunkt eksisterende 9 masteruddannelser, i maj 2002 var der godkendt 52 selvstændige masteruddannelser, dertil kommer specialiseringsmuligheder under de enkelte uddannelser (Aarup Jensen & Jæger 2003). Tidligere var masteruddannelse i Danmark en betegnelse for privat udbudte uddannelser (f.eks. MBA), undertiden tilrettelagt ud fra rent aftagerdefinerede behov for uddannelse af bestemte medarbejdergrupper, f.eks. ledelsesmedarbejdere. Det er også hensigten med masteruddannelsen i dag, at det skal være en erhvervsrettet uddannelse, men der er ingen tvivl om, at masteruddannelsernes videnskabelige, alment dannende sigte er kommet stærkere ind i billedet efter at det nu er de højere læreanstalter, der dominerer masteruddannelsesmarkedet. Fra at være en overvejende erhvervs- og praksisrettet uddannelse til opkvalificering af bestemte grupper med henblik på varetagelse af bestemte opgaver/funktioner har masteruddannelses bevæget sig ind i et spændingsfelt mellem praksisrettethed og videnskabelighed, og det er en større udfordring for den enkelte studerende at få skabt overensstemmelse mellem de krav, som hhv. universitetsverdenen og praksisverdenen stiller (Aarup Jensen & Jæger 2003). Det at masteruddannelsen som uddannelsestype stadig skal finde sit ståsted mellem praksisorientering og videnskabelighed, får indflydelse på tekstgenren masterspeciale. At masterspecialet således ikke er nogen veldefineret størrelse, kan være problematisk i forhold til især to problemstillinger: - niveauet i et masterspeciale set i forhold til et kandidatspeciale - graden af praksisrettethed over for graden af videnskabelighed. Niveau i master- og kandidatspecialer Det helt grundlæggende dilemma i niveaufastsættelse for masterspecialet består i, at lovgrundlaget for masteruddannelsen tilsiger, at masteruddannelsen, herunder specialer gennemføres på et niveau, der svarer til kandidatuddannelsesniveau 14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. samtidig med, at den studerende på den enkelte masteruddannelse ikke får samme mulighed for at opnå dette niveau, som den kandidatstuderende har. Der kan være mindre forskelle på, hvor megen studenter-arbejdstid masterspecialet er normeret til i de enkelte master-studieordninger, lovgrundlaget fastsætter, at det mindst skal fylde 15 ECTS-point hvilket er langt fra de 30 ECTSpoint, som kandidatspecialet typisk fylder. Derudover har den masterstuderende også et kortere uddannelsesforløb bag sig, når specialet påbegyndes. Det antages således i lovgrundlaget, at den typiske masterstuderende i forvejen råder over bedre forudsætninger for specialeskrivning end den typiske kandidatstuderende. Denne antagelse er ikke uproblematisk, idet man formelt kan optages på en masteruddannelse med en bachelorgrad kombineret med erhvervserfaring og relevant

2 Masterspecialet 2 videreuddannelse. Men dette giver ikke nødvendigvis den teoretiske og metodiske ballast, som er påkrævet i specialeskrivningen. I og med at masteruddannelsen i dag er rykket ind på de videregående uddannelsesinstitutioners område, må den masterstuderende være forberedt på, at de krav, der rejses til specialers teoretiske og metodiske fundering, svarer til de krav, som rejses til kandidatspecialer. Som lovteksten er udformet, er dette også legitimt, og vejledere og censorer har da formelt heller ikke andre retningslinier at holde sig til i bedømmelsen af masterspecialet. Samtidig kan der for den enkelte masterstuderende være mere eller mindre eksplicit formulerede forventninger fra arbejdsgivers eller kollegers side om at præstere noget brugbart eller direkte anvendeligt for arbejdspladsen, hvilket typisk vil trække specialet i den praksisorienterede retning. Som det også påpeges i IDA-rapporten,er der et stort behov for en mere principiel diskussion af, hvad en masteruddannelse er for en størrelse. og hvordan den skal niveaufastsættes. Der burde eksistere et selvstændigt sæt af kriterier for bedømmelse, som både tager hensyn til praksisrettethed/ anvendelighed og videnskabelighed og ikke ensidigt fokuserer på de i universitetsverdenen kendte størrelse som teorifundering- og diskussion, metodisk konsistens, problemformuleringens stringens etc. Men så længe der kun er spæde ansatser til en sådan diskussion, må det generelt anbefales den enkelte studerende at gå med livrem og seler i forhold til masterspecialet, altså i videst muligt omfang være opmærksom på at sikre sig, at specialet lever op til videnskabelighedskravene (teorifundering, metodekonsistens osv.). Praksisrettethed over for videnskabelighed Som det fremgår af ovenstående, kan den studerende befinde sig i et mere eller mindre udtalt dilemma mellem forventninger fra praksis og kravene til videnskabelighed fra uddannelsens side. Ofte vil den studerende også selv være stærkt motiveret for at lave noget, der kan bruges i praksis, idet motivationen til overhovedet at gå på masteruddannelsen kan stamme fra konkrete problemstillinger, som den studerende ønsker at arbejde med inden for uddannelsens rammer. På en IT-masteruddannelse kan disse ønsker være udmøntet i forestillinger om et helt konkret produkt, som skal indgå i specialearbejdet. Det er her væsentligt, at den studerende gennemtænker sammenhængen mellem teori, metode og konkret produkt. På hvilken måde indgår produktet i specialearbejdet? Skal det demonstrere, illustrere en bestemt tilgang til (sprog)læring? skal produktet testes af brugere inden for rammerne af specialearbejdet? er specialets væsentligste bestanddel en empirisk undersøgelse omkring brugen af produktet, f.eks. af brugerens læringsmæssige udbytte af at anvende produktet? Den studerende kan gennem sit design af konceptet for specialet, udmøntet i problemformuleringen, medvirke til at specialearbejdet opnår en høj grad af anvendelighed i forhold til praksis. Der kan eksempelvis udformes en problemformulering, hvor en problemstilling fra den studerendes arbejdskontekst anvendes som case. Der er her vigtigt at fundere specialet i case-metodiske overvejelser, herunder overvejelser om hvad det betyder for empiriske undersøgelsers repræsentativitet, at de er gennemført i relation til én afgrænset og konkret kontekst.

3 Masterspecialet 3 Specialet kan efter den studerendes valg lægge hovedvægten på teoriudredning, brugerundersøgelser eller designmæssige forhold eller eventuelt andre aspekter, men specialearbejdet skal som videnskabelig tekst fremstå som et sammenhængende hele, og de enkelte dele af specialearbejdet være gennemført i overensstemmelse med principper for videnskabeligt arbejde, som ikke adskiller sig fra de principper, som gælder for et kandidatspeciale, hvilket ses i studieordningsbeskrivelsen af bedømmelseskriterierne, se nedenforved bedømmelsen lægges vægt på den studerendes evne til at præsentere og diskutere teori samt give et overblik over et teoretisk område. Lige så stor vægt lægges på den studerendes evne til at omsætte teori til praksis, hvilket kan betyde at udforme et konkret produkt i overensstemmelse med teoretisk funderede principper og forklare/argumentere hvorfor produktet er udtryk for disse principper. Det kan også betyde at være i stand til at forstå og forklare empirisk iagttagne fænomener ved hjælp af relevant teori. Dette er udmøntet på følgende måde i studieordningen: Tager behandlingen sigte på forhold, som er væsentlige for emnet? Er materialet velvalgt? Er metoden hensigtsmæssig og anvendt med forståelse? Er de fremlagte oplysninger korrekte og dokumenterede? Er der vist kritisk sans ved anvendelsen af materiale og sekundærlitteratur? Er der dokumenteret kendskab til den videnskabelige litteratur, der er relevant for behandlingen af emnet? Er terminologien præcis og konsekvent anvendt? Er der et rimeligt forhold mellem refererende fremstilling, kommenterende stillingtagen og egne iagttagelser? Er der vist selvstændighed i iagttagelse, analyse, argumentation og påvisning af sammenhænge? Er kompositionen logisk og præget af overblik? Er fremstillingen klar, fri for indre modsigelser og tilfredsstillende i sin udformning? Den studerende som forsker En af kandidatspecialets funktioner er at vurdere kandidatens egnethed som forsker, idet kandidatuddannelsen som helhed har det dobbelte sigte at give erhvervskompetence og at forberede til forskeruddannelse. Derfor vurderes ethvert kandidatspeciale bl.a. ud fra forskningsmæssige kriterier altså ud fra sit forskningsmæssige potentiale også selv om kandidaten udtrykker en praksisorienteret erkendelsesinteresse. Dette gælder også for masteruddannelser eller rettere sagt : pga. uklarheden om, hvad et masterspeciale egentlig er og skal være, er den masterstuderende tvunget til også at forholde sig til de forskningsmæssige kriterier. Helt konkret: ved bedømmelsen af specialet kan der både være involveret censorer, som ser på specialet med forsknings briller og censorer, som ser på det med praksis briller. Den studerendes eneste mulighed for at sikre sig en fair bedømmelse er at være bevidst om spændingsfeltet mellem videnskabelighed og praksisorientering/anvendelighed og i selve specialeteksten eksplicitere de overvejelser, den studerende har gjort sig om indplacering af specialearbejdet i dette spændingsfelt. Den masterstuderende vil i specialesammenhæng også blive bedømt som forsker, selvom den studerende ingen intentioner har om en forskerkarriere. Den studerende må derfor kunne forholde sig på lige så distanceret til sin forskningsgenstand, som en udenforstående forsker ville gøre også når det gælder undersøgelser af den studerendes egen arbejdskontekst.

4 Masterspecialet 4 Specialets opbygning Der findes en del også dansksproget litteratur om udarbejdelsen af større opgaver, afgangsprojekter og universitetsspecialer (se litteraturliste nedenfor). Denne litteratur er specifikt rettet mod studerende, som skriver disse opgaver og er derfor mere afgrænset og konkret end den teoretiske metodelitteratur. Litteratur vedrørende specialeskrivning er som oftest praktisk anbefalende og kan ikke erstatte læsning og inddragelse af egentlig teoretisk funderet metodelitteratur (f.eks. vedr. kvalitativ metode). I litteraturen om opgaver og specialer gives som regel ret konkrete anbefalinger til specialearbejders opbygning. Det må altid anbefales at drøfte disse anbefalinger med en vejleder for at afklare, hvordan disse stemmer overens med uddannelsens praksis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et speciale kan opbygges på mange forskellige måder, og det væsentlige er, at sammenhængen mellem de enkelte dele fremstår logisk og er klart beskrevet, ikke at opbygningen er i overensstemmelse med en bestemt model. Det er desuden vigtigt, at læseren af specialet allerede i indledningen kan opnå en forståelse af det enkelte speciales opbygning og indre logik (dvs. hvorfor specialet er opbygget, som det er). Specialets opbygning vil afhænge af, hvad specialets erkendelsesinteresse er altså hvad det er, man vil bruge sit specialearbejde til at finde ud af. Tager specialearbejdet udgangspunkt i den studerendes egen organisation, som skal indgå i specialet som en case, vil det logiske ofte være, at specialet indledes med en casebeskrivelse og ikke med en udredning af det teoretiske grundlag. Er specialets erkendelsesinteresse derimod rent teoretisk, opbygges specialet sandsynligvis på den måde, at man lægger ud med at skabe overblik over et teoretisk område, hvorefter man dykker ned i en mere specifik teoretisk problemstilling. Der kan derfor ikke gives generelle retningslinier for, hvordan specialer i al almindelighed skal opbygges. I det følgende vil vi dog forsøge at generalisere en smule ved at tale om forskellige specialetyper, som kan anvendes som overordnede kategorier til indplacering af éns eget speciale. Vi vil tale om følgende specialetyper: 1. teorispecialet 2. empiri-specialet 3. case-specialet 4. produkt-specialet De to første specialetyper svarer til de specialer, som typisk skrives af kandidatstudererende, altså specialer som enten tager udgangspunkt i en teoretisk erkendelsesinteresse (f.eks. sammenligning af teorier; udredning af teoriers konsistens/inkonsistens; undersøgelse af teoriers forklaringskraft) eller en empirisk erkendelsesinteresse, dvs. undersøgelse af et givent empirisk sagsforhold ved hjælp af gængse videnskabelige dataindsamlings- og bearbejdningsmetoder. De to sidste typer er derimod typiske masterspeciale-typer, idet de i højere grad retter sig mod praksis end de to førstnævnte. Dette betyder ikke, at den masterstuderende på MILS ikke må skrive specialer af type 1 eller 2 alle fire specialetyper er mulige i masterspeciale-sammenhæng. Men alt efter hvilken specialetype, der er tale om, vil der være forskellige tilgange til specialearbejdets grundelementer: problemformulering, teoribehandling og metode (i det følgende omtalt som fremherskende metode til videnproduktion ). Dette illustreres i følgende model:

5 Masterspecialet 5 Problemformulering Teoribehandling Fremherskende metode til videnproduktion Teori-speciale Empiri-speciale Case-speciale Produkt-speciale Udspringer af teoretisk undren Dybdegående præsentation af teoretisk felt Diskussion af specifik teoretisk problemstilling Udspringer af empirisk begrundet undren iagttagelse af den empiriske virkelighed Redegørelse for teoretisk fundament / forståelsesramme Teoridiskussion Dataindsamling og - bearbejdning Udspringer af egen oplevelse erfaring af den empiriske virkelighed Teori inddrages for at forstå og forklare casen samt til at generalisere de resultater, som fremanalyseres i den konkrete case Nærstudier af en bestemt afgrænset kontekst Udspringer af ønske om forandring af den empiriske virkelighed - handling Teori præsenteres og omsættes i praksis Eksperiment - afprøvning Teori-speciale Tager udgangspunkt i interesse for at reflektere over et givent fænomen ud fra udvalgte teoretiske tilgange. For at kunne producere viden ved hjælp af teorirefleksion og diskussion kræves udførlig og dybt gående redegørelse for det teoretiske felt samt en præcis beskrivelse af de positioner, som diskuteres med hinanden. Typiske faremomenter: - at arbejde med en uklar problemformulering/erkendelsesinteresse - at anvende for megen tid på læsning uden at opnå overblik. - at det teoretiske område ikke bliver tilstrækkeligt afgrænset (manglende mulighed for at opnå overblik) - at den studerende i sin fremstilling og forståelse ikke er tilstrækkelig distanceret i forhold til de teorier, som behandles (afsløret ved formuleringer a la Som Piaget også skriver, forholder det sig således at.. ) Empiri-speciale Tager udgangspunkt i interesse for at undersøge et empirisk forekommende fænomen mere dybtgående. Specialets teoretiske forståelsesramme beskrives, men der lægges ikke op til diskussion mellem forskellige teoretiske tilgange, idet hovedvægten ligger på den empiriske undersøgelse, som gennemføres ud fra gængse videnskabelige krav til undersøgelsens fremgangsmåde. Typiske faremomenter: - at indsamle for få data (når datamaterialet er for tyndt, skyldes det ofte, at den studerende har været uklar på, hvad der skulle indsamles data om. - at indsamle for mange data ( drukne i data ). - utilstrækkelige beskrivelse af det teoretiske udgangspunkt - utilstrækkelig redegørelse for metode (hvordan er data indsamlet, hvem er udvalgt som informanter, hvorfor osv.) - usystematisk og associerende databearbejdning ( a la Informant N siger, hvilket minder om det begreb hos Illeris, der hedder..

6 Masterspecialet 6 - at man ikke får fulgt op på problemformulering og teoretisk grundlag, når resultaterne af empiri-analysen foreligger Case-speciale Tager udgangspunkt i en interesse for at undersøge en bestemt kontekst eller et bestemt tilfælde mere dybt gående. For den masterstuderendes vedkommende vil dette typisk være ens egen arbejdsplads eller udvalgte fænomener her, som gøres til genstand for undersøgelsen. Undersøgelsesmetoden vil typisk være deltagerobservation og kvalitative interviews med nøglepersoner. Den studerende må forsøge at tænke på sig selv som en etnograf på feltarbejde i hvert fald i perioder. Det kan være nødvendigt at kunne skifte hurtigt mellem forskerrolle og praktikerrolle, dvs. at beherske det dobbelte blik, som er et begreb inden for etnografien for det at kunne betragte sine omgivelser både med forskerøjne og med deltagerøjne. Typiske faremomenter - at man som deltager er for involveret og derfor ikke kan bevare det distancerede forskerblik, når man skal anvende de observerede forhold i specialesammenhæng - at man føler trang til at skjule noget af hensyn til andre og/eller sig selv, herunder at forsvare noget, fremstille noget i et gunstigt lys etc. - etiske hensyn til kolleger, som i forskningsøjemed er forsknings objekter uden at de nødvendigvis selv har ønsket det. - at man pga. involvering i praksis ikke kan opnå en teoretisk forståelse og få bragt de erkendelser, som er gjort i relation til casen op på et højere generaliseringsniveau. Produkt-speciale Tager udgangspunkt i en interesse for at omsætte teoribaserede principper til praksis. Et produkt kan være: - et it-baseret produkteller - et koncept for et it-baseret eller it-støttet undervisningsforløb. Produktet inddrages ikke direkte i bedømmelsen af specialet, men op til en tredjedel af specialet kan udgøres af en beskrivelse af den systemudviklingsproces, som ligger til grund for produktet. Beskrivelsen kan omfatte systemudviklingsprocessen som helhed eller fokusere på udvalgte faser i denne, f.eks. forundersøgelse, inddragelse af brugere, designprocessen, implementering eller ibrugtagning Det er vigtigt, at den studerende klart redegør for det teoretiske grundlag for produktets udformning inden for en systemudviklingsteoretisk ramme, samt at data fra eventuelle brugerundersøgelser indsamles, analyseres og beskrives systematisk. Typiske faremomenter: - at produktet sluger den studerendes arbejdstid, således at der ikke bliver tid til selve specialeteksten - at specialets teoretiske udgangspunkt ikke bliver beskrevet tilstrækkeligt - at sammenhængen mellem teori og produkt ikke beskrives udførligt nok - praktiske problemer med at gennemføre brugerundersøgelser

7 Masterspecialet 7 Specialets indhold Som det fremgår af følgende uddrag af studieordningen, kan den studerende vælge sit specialeemne inden for samtlige områder af uddannelsen. Specialeemnet kan vælges frit inden for ét af uddannelsens områder (jf. kap. 2 2) eller inden for en kombination af disse. Specialeemnet godkendes af studielederen Områderne er: * IT-teori * IT og (sprog)læring * Teknologiske ressourcer * Produktion af undervisningsmateriale For en ordens skyld skal det tilføjes, at studieordningens bestemmelse betyder at IT-dimensionen skal indgå i et eller andet omfang i specialearbejdet, IT og (sprog)læring skal således ikke forstås som to selvstændige områder, men et sammenhængende område. Hvor meget de enkelte dimensioner skal vægtes ( Hvor meget it? Hvor meget læring?), kan vanskeligt beskrives eksakt og må i nogen grad bero på et fagligt skøn. Derfor skal studielederen godkende specialeemnet. Bedømmelse af specialet På denne uddannelse munder specialebedømmelsen ud i en kort skriftlig udtalelse med karakterangivelse, udarbejdet af vejleder og censor. Den studerende modtager karakter og udtalelse senest 8 uger efter indlevering af masterspecialet. Hvis bedømmelsesperioden strækker sig hen over sommerferieperioden (juli måned), modtager den studerende karakter og udtalelse senest 3 måneder efter indlevering. Litteratur om at skrive speciale (her er ikke medtaget teoretisk metodelitteratur) Rienecker, Lotte: Tekster til tiden. Dansk Psykologisk Forlag 1991 Stray Jørgensen, Peter & Lotte Rienecker: Den gode opgave: opgaveskrivning på videregående uddannelse. Samfundslitteratur 2000.

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.)

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie,

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Produktionsprojekt 3. semester Kirsten Jæger, august 2003 Prøvetitel: Prøve 4 FRI MUNDTLIG PRØVE PÅ BASIS AF PROJEKTRAPPORT INDEN FOR OMRÅDET PRODUKTION ECTS: 10

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Studieguide for Sommeruniversitet 2014 MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Frederik VI s Hotel Rugårdsvej 590 5210 Odense NV Tlf.: 6594 1313 1. De studerendes

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bacheloropgaven årgang 2007

Bacheloropgaven årgang 2007 Bacheloropgaven årgang 2007 Kære bachelorstuderende Denne folder er et bidrag til dit arbejde med bacheloropgaven. Folderen tager udgangspunkt i Uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningens beskrivelse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret det teologiske fakultet københavns universitet Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 retningslinjer Foto: Buste af S. Kierkegaard, Axel Andersen Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere