Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors

Transkript

1 Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Indledning Som bekendt produceres biblioteksstatistikken fra i år af Danmarks Statistik. Det betyder, at den overskuelige og samlede publikation er erstattet af en mere interaktiv tilgang til statistikken. Alt andet lige er det nok lidt sværere at få et hurtigt overblik over tendenserne i udviklingen. På den anden side giver den interaktive tilgang nogle muligheder for at få mere differentierede opgørelser end dem, man kunne få i den trykte udgave af statistikken. Denne tekst giver i lighed med de foregående år en opsummering af udviklingstræk og tendenser i forhold til folkebibliotekerne. Den følger nogenlunde samme skabelon som hidtil er anvendt, men enkelte steder foretages der lidt mere differentierede analyser. Endvidere er nogle af de lidt mindre interessante informationer udeladt. Der er ikke lavet så mange beregninger af procentviseændringer, som tilfældet har været de tidligere år. Endvidere er tidsserierne både i figurform og tabelform justeret, således at de fleste starter i år Fremstillingen følger i store træk den form, som gennemgangen af de statistiske nøgletal har fået de seneste år.der er lagt vægt på, at læseren både i tekst, tabeller og grafisk fremstilling kan følge udviklingslinjerne. Udlån og fornyelser Figur 1 viser det samlede udlån og fornyelser af de forskellige materialekategorier siden Samlet set er perioden vedrørende udlån præget af stabilitet, dog således at der især i periodens seneste år kan konstateres en lille vækst. Det samlede udlån inklusive fornyelser er i 2010 på mere end 76 millioner, hvilket er næsten 5 millioner mere end tilfældet var i Figur 1: Udlån og fornyelser

2 Det forholdsvis stabile udlån inklusive fornyelser dækker dog over en række forskydninger mellem materialekategorierne. Udlånet af seriepublikationer viser med nogle svingninger en svagt stigende tendens i perioden siden Kategorien andre materialer har været næsten konstant. Det har udlånet af multimediematerialer ikke. Her ses der en ganske kraftig stigning i den første del af perioden, men stigningen stoppede i 2007, hvorefter udlånet har ligget konstant på godt 2 millioner. Film er meget populære og er den materialekategori, der udviser den største procentvise stigning i perioden siden Udlånet har i 2010 rundet 7 millioner, hvilket er mere end en fordobling siden Anderledes ser det ud for musikmaterialer, hvor vi så en forholdsvis kraftig stigning i en række år fra 2001 og fremefter. De senere år er udlånet af musik faldet og er nu under det niveau, der eksisterede i Faldet i udlånet af musik hænger utvivlsomt sammen med den kraftige vækst, der kan konstateres i antallet af download gennem BibZoom af den digitale musik Seriepublikationer Andre materialer Multimediematerialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger I alt Tabel 1: Udlån og fornyelser Udlånet af lydbøger har i hele perioden ligget på cirka 2 millioner. Der kan dog anes en svagt stigende tendens fra 2007 og fremefter. Udlånet og fornyelser af bøger har ligget forholdsvis stabilt siden 2001, men der synes dog at være en svag stigning de senere år. Det understreges igen, at fornyelser indgår i tallene. I 2001 udgjorde udlån og fornyelser af bøger næsten 75 % af det samlede antal. Denne andel faldt lidt hvert år indtil 2005, hvorefter bøgernes andel af udlån og fornyelser er steget lidt hvert år og andelen udgør i 2010 næsten 69 % Figur 2 viser fordelingen af udlån og fornyelser siden For præcisionens skyld kan man tale om førstegangslån og udlån. Her ser vi et interessant mønster. Førstegangslånene af fysiske materialer er faldet hvert år siden 2001, bortset fra en meget lille stigning i I 2001 udgjorde førstegangslånene næsten 60 millioner. Fornyelserne udgjorde næsten 12 millioner. Figur 2: Fordeling af udlån og fornyelser Fornyelserne er steget hvert år og udgør i 2010 over 30 millioner. Fornyelserne udgør i 2010 næsten 40 % af alle folkebibliotekernes udlån. I 2001 var det næsten 17 %. Der er tale om et markant ændret udlånsmønster, 2

3 der viser, at folkebiblioteksbrugernes adfærd har ændret sig radikalt. Der er altså tale om, at antallet af førstegangslån af alle materialer er faldet næsten hvert år i perioden siden I tabel 2vises hvorledes udlån inklusive fornyelser har udviklet sig for børnematerialer og voksenmaterialer siden Materialer Børn Voksen I alt Tabel 2: Udlån og fornyelser fordelt på materialer for voksne og børn Udviklingen i de to serier er stort set identisk og det er faktisk interessant, at der ikke er sket nogen ændringer i forholdet mellem udlån af børnematerialer og voksenmaterialer i en så forholdsvis lang periode. Voksenmaterialernes andel af det samlede udlån har svinget mellem godt 64 og 66 %. I de tidligere år har vi set en stor stigning hvert år i download af materialer fra bibliotekernes interne og eksterne servere. Det følgende lille afsnit skal tages med forbehold, idet der stadig savnes en validering af tallene. Det synes dog sikkert, at der også i 2010 er sket en stor stigning i antallet af elektroniske seriepublikationer, hvor antallet af titler er vokset fra godt til over , hvilket er en meget stor stigning. Antallet af digitale monografier er fra 2009 til 2010 vokset fra til over Brugen af de elektroniske ressourcer vokser stadig om end vækstraten måske har aftaget lidt. De foreløbige tal tyder på, at antallet af download er faldet fra lidt over en million til knap , når vi ser på de elektroniske seriepublikationer. Download af digitale AV-monografier er steget meget. Stigningen er fra knap 6 millioner til godt 9 millioner. Digitale tekstmonografier udviser også en stigning, når antallet af download betragtes. Her er der i forhold til 2009 tale om en stigning fra til Også antallet af download fra fuldtekstdatabaser udviser en markant stigning. Stigningen er fra knap til næsten download. Der er alt i alt tale om en klar stigning i både bestand og anvendelse af digitale ressourcer. De udgør stadig blot en mindre del af virksomheden, men vinder dog større og større betydning hvert år. Interurbanudlån og indlån Tabel 3 viser udviklingen i folkebibliotekernes interurbane udlån og fornyelser af disse fra 2005 og fremefter. Der kunne registreres et naturligt og forventeligt fald i 2007, som var året med de mange bibliotekssammenlægninger. Efter dette er det samlede antal interurbane udlån og fornyelser gået frem og er i 2010 på mere end 2,2 millioner Tabel 3: Udviklingen i interurbanudlån Der er tale om en forholdsvis markant stigning fra 2007 og fremefter og denne er alt andet lige bemærkelsesværdig på grund af de større biblioteksenheder og den kan formentlig kun forklares ved, at bibliotek.dk bliver mere og mere anvendt. I Danmarks Statistiks statistikbank er der oplysninger om folkebibliotekernes interurbane indlån. Tallene er her uden fornyelser og er altså blot indlånet. Det samlede indlån udgjorde i enheder. Det voksede med godt 4000 til i Det er interessant, at der er en stigning i indlånene fra folkebibliotekerne, idet antallet er steget fra godt 1,26 millioner til godt 1,28 millioner fra 2009 til Det følges af et fald i indlånet fra forskningsbibliotekerne fra i 2009 til blot i Der er samtidig sket et mindre fald i indlånet fra udenlandske biblioteker. Folkebibliotekernes selvforsyningsgrad er altså steget fra 75,1 % til 76,1 % fra 2009 til 2010 efter at have været svagt faldende gennem en længere periode. 3

4 Det er muligt at se hvilke materialetyper, der især indlånes. Bøger udgør den største del af indlånet. I 2009 var antallet af indlånte bøger og det voksede i 2010 til Indlånet af lydbøger, både analoge og digitale, er vokset en smule, idet man dog samtidig kan konstatere at analoge lydbøger falder. I 2009 blev der indlånt analoge lydbøger og dette faldt i 2010 til De tilsvarende tal for digitale lydbøger er og Samlet er der altså tale om en lille stigning. Indlånet af musik er faldet, hvilket ikke er mærkeligt i betragtning af den succes som BibZoom har fået. Indlånet af analoge musikoptagelser er faldet fra til i Det tilsvarende billede for digitale musikoptagelser er et fald fra i 2009 til i De gammeldags vinylplader rejser mindre rundt i landet end tidligere. Levende billeder eller film på DVD indlånes i stigende omfang. I 2009 blev der indlånt , hvilket steg til i 2010 Det følges meget naturligt med en vækst i antallet af bibliotek.dk bestillinger, der i 2010 var på næsten 1,4 millioner. Den mest markante udvikling findes i den kategori, der handler om, at bibliotek.dk bestillingerne refererer til materiale på afhentningsbiblioteket. Det udgjorde i bestillinger og det voksede til i Det er formodentlig en klar indikation af, at flere og flere brugere anvender bibliotek.dk som en første indgang til deres søgninger. Tilvækst Tabel 4 viser tilvæksten af materialer fra 2001 og fremefter, fordelt på henholdsvis materialer for børn og for voksne. Der har samlet set været tale om et fald i omfanget af anskaffelser af fysiske materialer hvert år. Det procentvise fald for børnematerialer og voksenmaterialer er nogenlunde det samme. Det er meget tydeligt fra tabel 4, at der har været et ganske stort fald i antallet af anskaffede materialer fra 2009 til Faldet i anskaffelser er det største i perioden. Tilvækst Børn Voksne I alt Tabel 4: Udviklingen i tilvækst fordelt på materialer for børn og voksne Det ses af fordelingen mellem tilvæksten i de to materialekategorier. Tilvæksten i voksenmaterialernes andel af den samlede tilvækst ligger stabilt og udgør i tidsrækken mellem 64 og 67 %. Dette er næsten den samme fordeling som vi så i fordelingen af udlån inklusive fornyelser på de to typer materialer. Figur 3: Tilvækst fordelt på materialetyper 4

5 Figur 3 viser udviklingen siden 2001 i tilvæksten fordelt på materialekategorier. Vi så ovenfor, at tilvæksten i materialer for børn og voksne fulgte samme mønster og at den procentvise relation mellem de to typer materialer har været stabil. Det samme er ikke tilfældet, når vi ser den samme udvikling fordelt på materialetyper Andre materialer Multimedie Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Ialt Tabel 5: Tilvækst fordelt på materialetyper Det mest markante er nok, at tilvæksten af bøger gennem perioden udgør en stadig mindre andel af den samlede tilvækst. I 2001 udgjorde tilvæksten af bøger 78 % af den samlede tilvækst. Denne andel er faldet lidt gennem perioden og i 2010 udgjorde tilvæksten af bøger knap 75 % af den samlede tilvækst. Det skal bemærkes, at der i 2010 er tale om en lille stigning i forhold til 2009, hvor bøgernes andel af tilvæksten var knap 74%. Der er altså ikke tale om en ændret prioritering af tilvæksten mellem bøger og andre materialer i perioden. Tilvæksten i 2010 er over 22 % mindre end den var i Det er måske endnu mere markant, at den samlede tilvækst i 2010 er over 11 % mindre end tilvæksten i Tilvæksten af bøger faldt fra 2009 til 2010 med knap 9 %. Musiktilvæksten er faldet med næsten 18 % fra 2009 til Afgang Folkebibliotekerne har også i 2010 kasseret mange materialer. Hvis vi ser på børnematerialerne som helhed blev der i 2009 kasseret materialeenheder of det voksede i 2010 til For voksenmaterialernes vedkommende var afgangen af materialer henholdsvis i 2009 og dette voksede til i I 2010 er der altså kasseret næsten 2,6 millioner materialeenheder. Det er bøgerne, der udgør langt den største del af kassationen. I 2009 blev der kasseret bøger for børn og for voksne. De tilsvarende tal for 2010 er og Den samlede kassation for bøger udgør altså i 2009, hvilket stiger til i Der kasseres også en del musikoptagelser. Antallet af kasserede Cd er er vokset fra i 2009 til i Analoge musikoptagelser, altså vinylplader kasseres også. I 2009 blev der kasseret godt , hvilket faldt til knap 9000 i Antallet af levende billeder, altså film på Dvd, der blev kasseret, lå på i 2009 og steg en smule til i For især bøgernes vedkommende er der tale om, at afgangen er markant større end tilvæksten, hvilket naturligvis betyder, at trenden med faldende fysiske samlinger af bøger fortsætter. Bestanden Folkebibliotekernes fysiske bestand er det, der møder brugerne, når de enten træder ind i biblioteket eller søger i kataloger og databaser. Bestanden er resultatet af en række forudgående beslutninger og handlinger vedrørende anskaffelser, kassation og andre typer af prioriteringer og er derfor i sagens natur et fænomen, der ændrer sig forholdsvis langsomt. Udviklingen i bestanden fordelt på materialetyper fremgår af figur 4 og det ses tydeligt, at bestanden af fysiske materialer er faldet hvert eneste år. Folkebibliotekerne har altså haft en større afgang af materialer end tilgang i en meget lang periode. Det største fald i bestand i perioden er naturligvis i 2007, hvor mange biblio- 5

6 teker blev slået sammen, hvilket også medførte ændringer af bibliotekssystemer og tilsvarende som gav anledning til at justere i bestandene. Figur 4: Udviklingen i folkebibliotekernes bestand I 2001 var folkebibliotekernes samlede bestand af fysiske materialer over 30 millioner. Dette er i 2010 faldet til godt 23 millioner, hvilket må siges at være et ganske stort fald i bestand. Fra 2001 til 2010 er omfanget af folkebibliotekernes fysiske samlinger faldet med lidt over 24 %. Det er samlet set et meget stort fald. For bøgernes vedkommende er faldet på over 30 % Andre materialer Multimediematerialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Ialt Tabel 6: Udviklingen i folkebibliotekernes bestand Udviklingen i bestandsstørrelse varierer fra materialetype til materialetype. Kategorien multimedier er generelt vokset i den første del af perioden og synes at have stabiliseret sig nogenlunde side Nogenlunde det samme mønster gør sig gældende for levende billeder eller film, hvor bestanden er vokset gennem hele perioden. Bestanden af film er mere end fordoblet de seneste 10 år. Antallet af musik, primært på CD, er vokset gennem perioden indtil 2008, hvorefter vi ser et lille fald i de følgende år. Dette lille fald kan dog ikke ses uafhængigt af net-musikken, der er meget omfattende. Den mest interessante udvikling i bestand ser vi i forhold til bøger. Her er der tale om forholdsvis stort fald hvert år fra 2001 og fremefter. I 2001 havde folkebibliotekerne lidt mere end 27 millioner eksemplarer af bøger på hylderne. Dette er i 2010 faldet til mindre end 19 millioner eksemplarer. I modsætning til musik er der endnu ikke for alvor tale om digitale substitutter selvom det utvivlsomt kommer. I 2001 udgjorde andelen af bøgerne næsten 90 % af bibliotekernes bestand af fysiske materialer. I 2010 er andelen af bestanden faldet til knap 82 %. Den faldende andel skal også ses i forhold til den generelt faldende bestand. Antal lånere, besøgende, betjeningssteder og åbningstider Figur 5 viser udviklingen i antallet af lånere siden Det er svagt faldende gennem perioden. Det er antallet af lånere, der kommer fra en anden kommune også. Det har siden kommunalreformen ligget på % 6

7 af det samlede antal lånere. Det skal understreges, at opgørelsen over antallet af lånere er behæftet med forskellige typer af problemer. For det første er der hvert år et mindre antal biblioteker, der ikke har indberettet antallet. Det betyder, at man kun må læse tallene som en tendens. For det andet siger tallene ikke noget om, hvor mange der benytter sig af bibliotekernes tilbud. Det er faktisk ikke lånere, der opgøres, men lånerkort eller sygesikringsbeviser. Der kan sagtens være flere medlemmer af en husstand, der benytter samme lånerkort på samme måde, som mange låner til andre i husstanden. Det er derfor tale om de absolutte minimums tal. Antallet af personer, der låner eller i øvrigt anvender det lånte materiale, er utvivlsomt noget større end de tal, der angives i tabellen. Besøgstallene fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over bibliotekerne. Her er de samlede tal for 2009 og Her er besøgstallene opgjort til henholdsvis 35,2 millioner og 36,1 millioner i afrundede tal. Det ser ud som en forholdsvis stor stigning, men når der tages højde for, at en del biblioteker ikke har indberettet for begge år bliver billedet lidt anderledes. Hvis der kun medtages de biblioteker, der har indberettet for begge år, er besøgstallet i 2009 knap 35 millioner, mens det i 2010 er godt 35,1 millioner. Der er altså tale om en lille stigning, men ikke så stor som den, der fremgår af landstallene fra Danmarks Statistik. I forhold til opgørelserne fra de tidligere år kan det konstateres, at antallet af fysiske besøg med mindre svingninger har ligget meget konstant de senere år. Figur 5: Antallet af lånere Der kan ligeledes konstateres en lille stigning i antallet af besøg på bibliotekernes websider. antallet af besøg udgjorde i 2009 næsten 22 millioner og dette er i 2010 vokset til næsten 22,8 millioner, hvilket er en ganske pæn stigning. 13 biblioteker har ikke indberettet disse tal, hvilket betyder, at det faktiske antal besøg på bibliotekernes hjemmesider er større end de her angivne tal. Det er naturligt, at den øgede benyttelse af websiderne følges af et øget antal sidehenvisninger. antallet af sidehenvisninger er fra 2009 til 2010 vokset fra godt 174 millioner til næsten 176 millioner. Antallet af betjeningssteder er faldet meget gennem årene og det er især i perioden efter kommunalreformen, at der er lukket mange filialer. I 2010 er der nu 450 betjeningssteder bestående af hovedbiblioteker og filialer. Hertil kommer 32 bogbusser. Der er tale om at der i forhold til 2009 er blevet 16 filialer færre på landsplan. Udviklingen fremgår af figur 5. Det skal dog bemærkes, at der foruden betjeningsstederne er oprettet et mindre antal servicepunkter. Servicepunkterne er typisk afhentningssteder for biblioteksmaterialer og afhentningssteder kan være placeret hos den lokale købmand eller lignende. Der er omkring 40 afhentningssteder. 7

8 Figur 6: Udviklingen i antallet af betjeningssteder Bogbusser Filialer Hovedbiblioteker Tabel 7: Antallet af betjeningssteder Åbningstiderne skal ses i sammenhæng med antallet af betjeningssteder. Det er nyt i statistikken, at man fra 2010 også opgør antallet af de åbningstider, hvor folkebibliotekerne er åbne men uden personalebetjening. Det differentierer billedet af en nedadgående tendens, idet antallet af åbningstimer med ubetjente biblioteker, altså de såkaldt åbne biblioteker, udgør over 3200 timer, hvilket skal sættes i relation til antallet af personalebetjente åbningstimer der i 2010 udgør godt timer. De åbne biblioteker tegner sig således for en pæn del af åbningstimerne på landsplan og der er næppe tvivl om, at det er en tendens, der vil fortsætte. Konklusionen er altså, at de åbne biblioteker medvirker til en samlet forhøjelse af åbningstiderne. Figur 7: Folkebibliotekernes åbningstimer

9 Udviklingen med åbne biblioteker vil formentlig blive styrket de kommende år, og det kan derfor blive spændende at se, hvorledes et øget antal åbningstimer med og uden personale påvirker udlån, besøgstal og andre vigtige indikatorer på brug af folebibliotekerne. Folkebibliotekernes økonomi Figur 8 viser udviklingen i folkebibliotekernes økonomi målt som nettodriftsudgifter. Figuren viser udviklingen i både løbende og faste priser. Figuren viser udviklingen siden 2000 og i en tidsmæssig sammenlægning er det naturligvis udgifterne i faste priser, der er den mest interessante. Det vil være forkert at fremføre, at folkebibliotekerne er meget hårdt ramt økonomisk, når man ser udviklingen på landsplan. Fra 2000 og frem til 2005 var nettodriftsudgifterne næsten stabile, dog med en svag opadgående tendens. Herefter vendte billedet og nettodriftsudgifterne målt i faste priser er faldet. Faldet fra 2005 til 2010 udgør næsten 10 %, hvilket altså betyder, at der nu investeres noget mindre i bibliotekerne end tilfældet var i Figur 8: Folkebibliotekernes driftsudgifter i løbende og faste priser Det er tydeligt fra både figur 8 og tabel 8, at folkebibliotekerne har haft et årti, der har været vanskeligt. Driftsudgifterne er på landsplan reduceret med cirka 10 % i løbet af den 10-årige periode, der afrapporteres her. Reduktionen i nettodriftsudgifterne er især sket efter kommunalreformen. Reduktionen kan naturligvis ikke ses uafhængigt af den opgaveportefølje, bibliotekerne har Nettodrift i løbende priser Nettodrift i faste 2000-priser Tabel 8: Udviklingen i driftsudgifter i faste 2000-priser Folkebibliotekernes indtægter kan aflæses i figur 9 og i tabel 9. Opgørelserne er i både faste og løbende priser. Indtægterne består blandt andet af bøder, projektbevillinger samt andre typer af indtægter såsom kurser, indtægtsdækket virksomhed og lignende. Indtægterne har udvist en stigning fra 2001 til 2006, hvorefter de faldt de følgende år. 9

10 Figur 9: Folkebibliotekernes indtægter i faste og løbende priser (2000-priser) i 1000 kroner Tabel 9 giver mulighed for mere detaljeret at se på den talmæssige udvikling i indtægter i perioden Indtægter i løbende priser Indtægter i faste 2000 priser Tabel 9: Folkebibliotekernes indtægter i faste og løbende priser (2000-priser) i 1000 kroner Faldet i indtægter er dog afløst af en mindre stigning i 2010, hvor folkebibliotekerne i faste priser har hentet mere end 5 millioner kroner ind i forhold til Der er altså tale om en minimal stigning i indtægterne og faldet fra 2001 er betydeligt. Dele af faldet i indtægter kan formentlig forklares med den omfattende brug af varslinger ved låneperiodens ophør, som betyder, at bødeindtægter for sent afleverede dokumenter falder. Materialeudgifter Vi så tidligere, at tilvæksten af materialer faldt. Figur 10 og tabel 10 viser flere forhold vedrørende den økonomiske side af bibliotekernes tilvækst. Figuren og tabellen viser, hvorledes ressourcerne er anvendt på henholdsvis bøger og andre materialer samt udviklingen i materialeudgifter målt i faste priser. Figur 10: Folkebibliotekernes materialeudgifter i faste priser i 1000 kroner 10

11 Der er tale om en meget klar udvikling, hvor udgifterne til bøger falder og udgifterne til andre materialer stiger. Hvis udviklingslinjerne fortsætter vil udgifterne til bøger i løbet af nogle år udgøre mindre end halvdelen af materialeudgifterne Bøger Andre materialer Ialt Tabel 10: Folkebibliotekernes materialeudgifter i faste priser i 1000 kroner I 2009 udgjorde indkøbet af bøger 71 % af materialeudgifterne. I 2010 er den tilsvarende andel 59 %. Der er altså tale om en glidende forskydning. Personale Figur 11 viser udviklingen af folkebibliotekernes personaleforbrug siden Der er tale om en lang periode og der er da også sket markante ændringer i sammensætningen af folkebibliotekernes personale. Antallet af ansatte var ret stabilt i perioden indtil Her var personaleforbruget på lidt over Fra 2004 og fremefter er det faldet hvert år og faldet har været meget stort fra 2009 til 2010 og det samlede personaleforbrug er nu kun lidt over Faldet i personaleforbrug falder sammen med en ganske stor ændring i sammensætningen af personalekategorier. Det mest markante i denne forbindelse er at antallet af biblioteksassistenter fra 2001 til 2010 er reduceret med over 27 %. Vi skal blot tilbage til tiden umiddelbart før år 2000, hvor biblioteksassistenterne udgjorde den største personalegruppe i folkebibliotekerne. Udviklingen i antallet af biblioteksassistenter ses tydeligst i tabel 11. Der er i perioden tale om et uafbrudt fald i antallet af ansatte. Figur 11: Folkebibliotekernes personaleforbrug Antallet af bibliotekarer har derimod været stabilt til 2009, men det faldt med næsten 6 % i Det skal dog bemærkes at der samtidigt er sket en stigning i antallet af anden akademisk arbejdskraft. Denne kategori er opgjort særskilt siden 2007 og den er steget hvert år siden, hvilket formentlig hænger sammen med behovet for specielt højt uddannet arbejdskraft i de større bibliotekssystemer, der er en følge af kommunalreformen fra Der er ingen tvivl om, at en del af denne anden akademiske arbejdskraft består af kandidater fra det Informationsvidenskabelige Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole. 11

12 Øvrigt personale 500,7 553,0 520,0 491,1 483,8 473,1 424,0 387,8 393,5 352,0 Andet akademisk personale 97,0 105,3 132,8 160,0 Assistenter 2.286, , , , , , , , , ,0 Bibliotekarer 2.291, , , , , , , , , ,0 Ialt 5.078, , , , , , , , , ,0 Tabel 11: Folkebibliotekernes personaleforbrug Udviklingen i personaleforbruget peger på to forhold. Det ene er, at en del af biblioteksassistenternes arbejdsopgaver er overtaget eller erstattet af selvbetjeningsløsninger og af digitalisering af andre opgaver såsom automatiserede bestillinger i forbindelse med fjernlån. Det andet er, at der tilsyneladende er ført en generel politik, der vedrører en generel kvalifikationshøjnelse blandt personalet. Afslutning Der er i forhold til de foregående år ikke de store overraskelser i statistikken for I store træk er de hidtidige udviklingslinjer fortsat, men der er dog tale om, at det bliver stadig tydeligere, at den stramme økonomiske situation spiller en større og større rolle for folkebibliotekernes virksomhed. Bibliotekerne er i stigende grad ramt på deres indkøb af fysiske materialer, betjente åbningstimer, personaleforbrug og tilsvarende. Det er også værd at bemærke, at den økonomiske afmatning som faktisk er pågået nogle år tilsyneladende ikke afholder borgerne fra at anvende bibliotekerne og deres ydelser. Mange af de traditionelle ydelser har ændret karakter, for eksempel det forhold at flere og flere foretager fornyelser, men antallet af lånere og antallet af besøgende udviser en høj grad af stabilitet samtidig med at omfanget af brug af både lokale og nationale digitale tjenester udviser stigning og det er tydeligt, at brugerne i stigende grad anvender de nationale digitale muligheder. Det kan også tydeligt læses i statistikken, at folkebibliotekernes brugere har ændret deres adfærd meget gennem den sidste 10-årige periode. De anvender de nye digitale muligheder. Bibliotek.dk er i stigende grad blevet indgangen til bibliotekerne og de såkaldt nye medier inklusive mulighederne for download af mange materialetyper har man taget til sig. Der er også interessante og meget stabile mønstre. Et af de stabile mønstre er for eksempel, hvor tæt bestand, tilvækst og brug af børnematerialer og voksenmaterialer følges ad. Den gode nyhed er nok, at også denne biblioteksstatistik rejser flere interessante spørgsmål og indirekte peger på en række områder, hvor vi har en sparsom viden om årsager og effekter. 12