Vor Frues Himmelfart i gammeldansk oversættelse 1. Huore vorfrue 2 vor optagen 3.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vor Frues Himmelfart i gammeldansk oversættelse 1. Huore vorfrue 2 vor optagen 3."

Transkript

1 Vor Frues Himmelfart i gammeldansk oversættelse 1. Die Himmelfahrt Unserer Lieben Frau in einer altdänischen Fassung. L'Assomption de la Vierge en prose danoise ancienne. The Assumption of Our Lady in an Old Danish version. Digitalisering og kommentar ved lektor Poul E. Jørgensen. 33(snabela)gvdnet.dk Huore vorfrue 2 vor optagen 3. Sanctus Augustinus gør oss viis 4 met sin scrifft, hvilke lund vor frughe skildis veth thætte sinduge verden, oc siger soa 5 : I. 6 Ther Vorherre Jhesus Cristus stodh a corsseth 7 og toldhe nøth oc døth forræ alt mankiøn 8, ther han frelsset oss sinduge menniske fran deffuelssens vold 9, tha soa han sin kiære moder ther han ælstæ 10 hiartelige kær 11, forti at hun bar hannum til mannum 12, oc sanctus Johannes ewangelistæ, ther han haffde kiær foræ alle andre apostlæ 13, forti at han var hans modersister søn 14, oc skær møø 15 foræ al værælssens smittæ oc kiøtsens list 16. Ther han soa thom standæ vith sith corss, scothænd 17 oc seend the pynæ ther vrætte 18 men hannum a lagdhæ, tha salde 19 han sanctæ Johannes sin moder 20 at voctæ oc gøme 21, ee mæden hun var i thættæ værild. Ther alle apostle varæ farne huær til thæt land, ther Vorsherræ 22 villie var thoom til at sendæ 23, tha var vorfrvæ sancte Marie i henne forælderss hus 24. II. Annen aor 25 effter at Vorherræ stoth af døth oc foor til himmel til hans hellug faders riki, tha hafde vorfruge sancte Marie megel astund 26 at skillies vit thettæ synduge værældh. Ther hun var ene i hennis herbergh 27 grætende oc bedende synæ bønæ til sin dyræ søn, tha kom en hellugh engel af himmerige, sosom Vorsherris bodh var, oc mæltæ so till hennæ: hell se thu, Maria, segnd met Vorherræ! 28 Thennæ same palme 29 sende thin kiære søn tek af paradis, henne skalt thu lade føræ foræ thin baræ a trithi dag, ther thin andh skildis vith tith legom 30. Thin kiære søøn bedher 31 tek met alt himmerigis hærskap. Tha meltæ vorfrve soa til then hellugh engel: iech bedær tegh gerne, ath allæ the iungeræ 32 och allæ apostlæ ther myn kiære søn i værilden tiæntæ, at the samnees oc komme til meck, før æn iech myn andh vpgiffuer. Jech bedher tegh oc gerne, ath thu giff 33 thinæ segnels yuer mek, at enge deffuels vold i heluidæ kommer mek amoth, thæn timæ myn siæll skillies vith mit legome 34, oc iech skall værilden skifftæ 35. Then hellugh engell swarede henne soa: engen rætzell ther i heluide ær skal tek komme amodh. Then hærræ, ther thu til mannum barsth, han hauer synæ signels yuer tegh giort, at tegh skal engen dieffuels uoldh skadæ eller rædhæ. Och soa skildis then hellig ængel vith henne. Tha tog vorfruæ thæn palme, thær then hellug ængell hennæ førdæ 36, oc gik til montem Olyueti 37, och bath syne bønø till sin kære søn oc sagde soa: kiæræ søn, ey var iech verdugh tegh til mannum at bæræ, vten 38 thin miskundh varæ met mek! Jech bedæs af tek, at heluides pyne skal mek ey wordæ veldigh 39, fore tek rædis 40 himmel oc allæ englæ oc allæ mæn

2 ther skapedæ æræ af iord, theræ engen hielpe 41 hauer vten aff thyn nodæ, thu est ee vtæn ænde! Tha vende hun sigh oc gik til siit hærberge. III. I then samme stundh predickede sanctus Johannes 42 i Ephesum 43 a een søndagh i then tridie time dags 44. Sosom han predicket, soa vorth han tagen vp i skyen thom alle a seende 45 ther hans predicken hørdæ oc vordh sath foræ vorfrvges hærbergsdør 46, oc soa gik han in till hennæ. The vorfruge 47 hannum soa, tha glædis hun af hans kome oc sagdæ soa til hannum: iech bedher tek at thu mynnes thæt ordh, ther myn kære søn 48 sagde til tegh, ther han saldæ mech i thine gøme 49. Jæch skal a tridie dagh skillies vith værilden. Vy vidhe thet 50 Juthær haue thet sagt a then dagh ther hun dør, ther swiger fødde 51, tha brænnæ vi henne bien 52. Tha saldæ hun sancte Johannes thet clædæ i hænder, ther hun sculde i iordes, oc then palme, ther then hellugh engel 53 hennæ førdæ, oc badh hannum, ath han skuldæ thæn palme føræ foræ henne baræ 54, ther hun skulde bæris til monumentum 55. IV. Tha swaret sanctus Johannes henne: huore moa 56 iech ene boo 57 thin iordeferd? I then samme stund vort alle apostlæ i thet landskap 58 ther the predickit tagnæ vp vti sky oc sath foræ vorfrugis hærbergsdør 59. Ther the samnet varæ, tha helsset thee huær andær oc spordæ huer annen, for hwi Vorherræ thom samneth. Sancte Pouel, ther snymen 60 var vend til cristendom, ther the trætte 61 innen byrdzs huoa thet skulde bidæ 62, at Worherræ skulde thom thet thee 63 hwi the samneth vare 64. Sancte Pædær bat sancte Pouel, at han skulde bithiæ. Sancte Pouell swarede: tegh hører ath bidiee, forti thu esth foræ oss alle 65 och iech ær myntzt af ether 66. V. Tha bade alle apostle met ydmughet 67, at han sculde bidhe. Tha kom sanctus Johannes 68 oc sagde thom, hwy the samnet vare. Tha ginge the in met hannum til vorfruæ oc quæthiæth 69 henne soa: sægnd vare thu met Vorherræ 70, ther himmel oc iord skob 71! Hun swaret thom: signeth væræ oc i, myne kiæræ brøddræ, met Vorherræ! 72 huore 73 komme i hæræ? Tha taldæ huær særligh, huorææ the vare komnæ vp i skyæn oc sættæ thære. Tha sagde hun: nu kienner iech, at myn herræ hauer mech ey forglømd. Jech bedær ether alle ath i met mek vaghæ 74, til myn herræ kommer, forti at iech skal nw skillies veth thættæ sinduge værældh 75. VI. Ther the sadhe mæt hennæ a tridie dagh och aa tridie timee aa daghen, tha kom een syffn yuer alle ther thæræ innæ var, at engen gat vogæt 76 vten tolff apostlæ och thre møør 77. Och Vorherræ kom met all himmerigis skaræ oc meltæ soa: kom myn kiære brudh 78 till ewerdelic rigæ! 79 VII. Tha nigthæ 80 sancta Maria hannum oc sagdæ soa: signet wæræ thit nafn, ther mek losth 81 være verdugh at væræ thin tærnee 82! tackh mek til tegh, oc fræls mec aff heluidis pyne, at engen deffuel skal mech møtæ 83! Tha suarede Vorherræ henne: engen dieffuel scall tek skade, forti at iech ær met tegh, com skøt 84! alt myt hærskap bitær tegh 85. Tha lagde sancta Maria segh a syn knæ 86, och gaff vp sin andh, oc alle apostle sogæ hennis siæl soa hwid væræ, et engen twnge gadæ thet tald. 87 VIII. Tha melthæ Vorhærræ til sancte Pæder: tagh hennis legome i stath 88 och før østær aa høgræ vegh i vallis Josaphat 89, ther hytte 90 i en ny graff, ther engen lagiss førræ uti 91, læggær henne ther i,

3 och bidær meck til iech kommer. Och salde hennis siæll sancte Michil ath gøme oc foor sialff met henne siæll til himmerigis 92 met alle englæ skaræ, och apostlæ laghde hennis legome a baræ 93. IX. 94 X. Och huar sporde annen huo then palme skulde føræ fore henne. Tha bath sanctus Johannes Pæthær: thu esth foræ oss alle, thu scalt thenne palmæ føræ. Pædær swaredæ: thu esth en skær møø foræ oss allæ 95, och hun vort tegh saldh at gøme, thu skalth føræ thænnæ palme, oc vy bæræ hennis legome. Tha liftæ sancte Pædær hennæ at henne houit hennis legome vp, oc sangh: In exitu Israel 96. Och englæ siunge hennæ loff i himmell, oc iord glædis vith henne søtmæ, oc apostlæ baræ hennæ til then stat och lagdæ henne i then ny graff. [Slutafsnit]. 97 Tha kom Vorherræ met alt himmerigis herskap oc meltæ soa: stat vp, myn kiære ween, oc kom til glæde, ther tek æræ bonæ 98 ee oc vten ændæ! Tha kom hennis helluge siæll til legomet, oc hun stod vp oc sagdæ soa: thu holzt 99 thin hand yuer mek, segnd væræ thit naffn! Oc for hun soa til himmel bode met siell oc legome met alt himmerigis choor. Oc alle apostlæ vordæ tagne vp oc sath hwar i sint 100 stath. 1 Den gammeldanske tekst er fra en såkaldt legendesamling, udgivet af C. J. Brandt, med titlen De hellige Kvinder. En Legende-Samling (Kjöbenhavn 1859). Trods den af Brandt valgte titel er medtaget Visio Sancti Pauli, en i middelalderen særdeles udbredt legende om apostlen Paulus besøg i helvede, her i dansk oversættelse, hos Brandt kaldet St. Povels Nedfart til Helvede. Endvidere, helt ulegendarisk, en let bearbejdet oversættelse af Matthæus- Evangeliet kap Brandt mener i efterordet (s. 97) at samlingen nok er bestemt til kvindelig Læsning, og da sagtens til Klosterjomfruers Tjeneste. Endvidere påpeger han at kvaliteten i teksternes stil er så ujævn, at oversættelserne ikke kan være foretaget af den samme person. Således fremhæver han rosende oversættelsen af Matthæus kap , kaldet Aff Vorherræ pyne = Om Vorherres (døds-)kvaler, mens Margarete-legendens stil betegnes som stiv. Håndskriftet til Hellige Kvinder, der findes på det kongelige bibliotek i Stockholm (Cod.Holm.K4), anser Brandt for at være opstået omkring Den gammeldanske tekst er derimod noget ældre, hvilket ses af en del konservative træk. Om disse, se Brandts udgave s samt hans ordliste s Om apokryfe tekster om Mariæ himmelfart, se Tue Gad: Legenden i dansk middelalder (København 1961), kap. 6 ( Visioner ), s Den gammeldanske tekst behandles dog nærmere i kap. 13 ( Hellige Kvinder ), s If. Gad er den gammeldanske tekst dårligt redigeret i forhold til den latinske, blandt andet vilkårligt forkortet. Gad skriver s. 194: [ ] den danske tekst er i omfang kun ca. en trediedel af den latinske, og da forkortelsesprincippet mindre er genfortælling end oversættelse af udvalgte ord og sætninger, er resultatet at den danske legende har fået abrupt og undertiden fragmentarisk præg. En vigtig kildetekst er den såkaldte Transitus Mariæ B fra det 6. århundrede, se Constantinus Tischendorf (på tysk Konstantin v. Tischendorf): Apocalypses apocryphae (Leipzig 1866), s If. Tue Gad s. 193 står den gammeldanske tekst - blandt de kendte - denne version nærmest. - Transitus Mariæ = Marias død, Marias bortgang. Desværre har Tue Gad ikke interesseret sig for en anden version af Transitus, som Tischendorf s. 124 anfører fra Maxima Biblioth. vet. patr. II, 2. pag. 212 = Margarinus de la Bigne: Maxima Bibliotheca veterum patrum, bd. II, 2. del, s. 212 ff (Lyon 1677). Tischendorf, der citerer flittigt fra denne udgave, bruger i sine fodnoter forkortelsen MB. Jeg bruger derfor også forkortelsen MB samt sidehenvisning til Tischendorf. Dette bringer os til kritik af det forhold, at Tue Gad er så optaget af spørgsmålet om forholdet til Tischendorfs tryk af Transitus B, at han ikke vurderer det steder, hvor den danske tekst afviger ved mere tekst end Tischendorfs udgave, se f. eks. blot første afsnit af oversættelsen. En del tyder på at oversætteren ikke har haft et forlæg der er identisk med Tischdorfs udgave af Transitus B.

4 Måske helt uafhængig af et forlæg er oversætterens tilsyneladende hang til at indsætte småsentimentale, fromme vendinger, f. eks. hvor Transitus B har Ecce enim expectat te filius tuus = dér venter din søn på dig, gengives dette ved Thin kiære søøn bedher tek, eller hvor Transitus B har Tunc Maria dixit ad angelum = så sagde Maria til englen, gengives dette ved Tha meltæ vorfrve soa til then hellugh engel. Håndskriftet til Hellige Kvinder, der findes på det kongelige bibliotek i Stockholm - if. GldO med betegnelsen Cod.Holm.K4 - anser Brandt for at være opstået omkring 1450 (GldO mener ). Den gammeldanske tekst er nok noget ældre, hvilket ses af en del konservative træk (f. eks. former som attan = atten, iørtriki = jorderige). Om disse, se Brandts udgave s samt hans ordliste s Den hyppige skrivning oa svarer nærmest til nudansk å: f. eks. soa = så, moa = må, foa = få. u kan skrives u, w eller v: hun = hun, twsinde = tusinde, vnder = under. v kan skrives v, u eller w: ven = ven, huat = hvad, hwæm = hvem. i skrives ofte y: pyne = line, mynnes = minnes, myn = min. Men der er ikke stor konsekvens i skrivemåder. Forkortelser: Transitus B = Constantinus Tischendorf (på tysk Konstantin v. Tischendorf): Apocalypses apocryphae (Leipzig 1866), s Legenda Aurea = Jacobus a Voragine: Legenda Aurea, ed. Th. Graesse, Editio Secunda (Dresden und Leipzig 1850). Vulgata Clementina = en ældre Vulgata-version. Her henvises til udgaven Biblia Sacra, Juxta Vulgatam Clementinam (Romæ, Tornaci, Parisiis (= Rom, Tournais, Paris) 1956). Denne udgave ligger nær middelalderlige bibelcitater. På nettet: Nova Vulgata = Nova Vulgata (Libreria Editrice Vaticana, Roma, 1979). På nettet: - Nova Vulgata svarer på en række punkter til den danske 1992-oversættelse, idet begge oversættelser bygger på den nyeste tekstforskning. 1901/ 1931 = bibeludgaven fra 1931 med autoriserede oversættelse af GT fra 1931 og den autoriserede oversættelse af NT fra = den autoriserede danske bibeloversættelse fra GT = Gamle Testamente. NT = Ny Testamente. GldO = Gammeldansk Ordbogs seddelsamling på nettet, under adressen gammeldanskordbog.dk/ - Ordbogen kræver et rimeligt kendskab til gammeldansk, idet man ikke uden videre kan slå et givet ord op i den form man finder i en tekst. I vejledningen skriver redaktørerne: Det er ordbogens gammeldanske normaliserede form, der skal anvendes. Begrebet normalisering forklares i denne ordbog således: Gammeldansk Ordbogs lemmatisering følger den norm, der blev udformet af ordbogens første leder, Kaj Bom. Denne norm tager udgangspunkt i sprogtilstanden i de ældste gammeldanske kilder fra omkring Blandt de væsentligste punkter i lemmatiseringen er, at oprindeligt p, t, k adskilles fra oprindeligt b, d, g, at der ikke skelnes mellem lange og korte vokaler, og at vokalen i tryksvage stavelser gengives som e. - I mine henvisninger angives seddelnummeret, i reglen efter søgebegrænsninger som Hellkv (= Brandts udgave) eller Religion. Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog ( ), Bd København Forkortelsen 2 vorfrve: sammenskrivningen, der er stort set gennemgående i nærværende tekst, minder om den tilsvarende i ordet vorherre. GldO har da også opslagsordet varfrue som en art personnavn (proprium). Sml. opslagsordet varhærre. 3 optagen: underforstået i himmelen. GldO, opslagsordet uptake, søgebegrænsning Religion, viser eksempler ang. Jomfru Maria som seddel 2: optaghen til hymmerighes, med latinsk forlæg assumpta in celum = optaget i himlen; seddel 27: vptaghen ofuer hymblene, med latinsk forlæg assumptam super cælos = optaget i himlene; seddel 37: vptaghen j hymmelen, med latinsk forlæg assumpta est = er optaget etc. - Til verbet assumere svarer på latin substantivet assumptio = optagelse. I GldO, opslagsordet uptakelse, har seddel 13 Marie vptaghelse, hvor vptaghelse er oversættelse af assumptio. 4 gør oss viis: underretter os, meddeler os. 5 Sanctus Augustinus gør oss viis met sin scrifft, hvilke lund vor frughe skildis veth thætte sinduge verden, oc siger soa: en tilsvarende indledning står ikke i Transitus B. Med Sanctus Augustinus henvises der sikkert til (Pseudo-)Augustinus: De Assumptione Beatae Mariae Virginis, se Migne, Patrologia Latina bd. 40 (Paris 1841), sp Værket er ikke legendarisk, men teologisk argumenterende. - Andre versioner af Transitus nævner som forfatter Melito af Sardes, i denne forbindelse ofte kaldet Pseudo-Melito, da hans forfatterskab er ligeså usikkert som Augustins, sml. f. eks. Simon Claude Mimouni: Dormition et Assomption de Marie (Paris 1995), s Mimouni har en fin oversigt over angivelige forfattere, fra evangelisten Johannes (Pseudo-Johannes), men anfører ikke Augustinus som legende-forfatter.

5 6 Tue Gad betoner, jf. note 1, at den gammeldanske oversættelse rummer talrige forkortelser. Det gælder dog ikke dette første afsnit. Afsnittet er gentaget her, idet de dele, der ikke står i Transitus B, er sat med kursiv: Ther Vorherre Jhesus Cristus stodh a corsseth og toldhe nøth oc døth forræ alt mankiøn, ther han frelsset oss sinduge menniske fran deffuelssens vold, tha soa han sin kiære moder ther han ælstæ hiartelige kær, forti at hun bar hannum til mannum, oc sanctus Johannes ewangelistæ, ther han haffde kiær foræ alle andre apostlæ, forti at han var hans modersister søn, oc skær møø foræ al værælssens smittæ oc kiøtsens list. Ther han soa thom standæ vith sith corss, scothænd oc seend the pynæ ther vrætte men hannum a lagdhæ, tha salde han sanctæ Johannes sin moder at voctæ oc gøme, ee mæden hun var i thættæ værild. Ther alle apostle varæ farne huær til thæt land, ther Vorsherræ villie var thoom til at sendæ, tha var vor frvæ sancte Marie i henne forælderss hus. - Til gengæld er mindre dele af Transitus B-afsnittet udeladt, især overraskende ordene dicens ad eum: Ecce mater tua, et ad ipsam inquiens : Ecce filius tuus, som svarer til Johannes- Evangeliet, kap. 19. v : v. 26 [da Jesus havde set Maria og Johannes] dicit matri suæ: Mulier, ecce filius tuus. v. 27 Deinde dicit discipulo: Ecce mater tua = (1992) v. 26 [ ] sagde han til sin mor:»kvinde, dér er din søn.«v. 27 Derpå sagde han til disciplen:»dér er din mor.«- hvor den gammeldanske tekst har en svag parafrasering. 7 stodh a corsseth: udtrykket er overtaget fra latin stetit in cruce. At der her bruges stodh / stetit skyldes vel at den korsfæstede opfattedes som stående på en art bræt, som datiden på latin kaldte suppedaneum = fodstøtte (af sub = under + et substantiv dannet af pedes = fødder). Vi finder det beskrevet på latin på denne måde: Christus in cruce in suppedaneo stans = Christus på korset, stående på fodstøtten. Denne fremstilling af den korsfæstede Kristus ses især ved ældre krucifikser op til omkring 1300, hvor Kristi fødder er anbragt ved siden af hinanden. Ud over udtrykket stå på korset fandtes i gammeldansk også hænge på korset, jf. latin pependit in cruce = hang på korset; sml. GldO, opslagsordet kors, søgebegrænsning Religion, seddel 10, 21, 36, 38, 39 etc. Udtrykket hænge på korset er i GldO s materiale væsentlig hyppigere end stå på korset. Om en tidsforskel gør sig gældende, kræver en nøjere analyse af materialet. 8 alt mankiøn: hele menneskeheden 9 vold: magt 10 ælstæ: elskede. Se GldO, infinitiven ælske. If. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik (bd. 2), 369, (København 1932) bortfalder konsonanten k i trekonsonantgruppe lk, nk, rk, sk med følgende konsonant, altså ælsktæ ælstæ. 11 ther han ælstæ hiartelige kær: synes en sammenblanding af ther han haffde kær og ther han ælstæ. 12 bar hannum til mannum: fødte ham; mannum er egl. en gammel dativ pluralis, se Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. III (København 1935), s samt. s sanctus Johannes ewangelistæ, ther han haffde kiær foræ alle andre apostlæ: refererer til Johannes-Evangeliet kap. 19, v. 26: (1992) den discipel, han elskede. Hentydning til denne discipel som han elskede - på latin quem diligebat - står kun i Johannes-Evangeliet og aldrig med navn på denne discipel. En senere eftertid har udnævnt ham til at være Johannes, i billedlige fremstillinger en ung skægløs mand. En endnu senere, respektløs, eftertid har antydet et homofilt forhold. Andre respektløse har antydet at det var en kvinde og ment det var Maria Magdalene, hvilket dog ikke passer med kønnet på disciplen, der både på græsk og latin er hankøn (NT kender både på græsk og latin hunkønsformen af discipel). 14 hans modersister søn: det var ganske almindeligt i middelalderen at man sammenblandede evangelisten Johannes med Johannes Døberen. Men det er Johannes Døberen, der var Jesu fætter, sml. Lukas-Evangeliet, kap møø: mand uden seksuel erfaring. Kalkar, bd. III, s. 174, opslagsordet Mø, pkt. 3 (hvor pkt. 1 og 2 er brugen om kvinder), forklarer det sådan: en mand, der aldrig har haft legemlig omgang med en kvinde. Kalkar skriver endvidere: særlig forekommer det brugt om evang. Johannes. Transitus B s. 124 har: (vidit [ ] Johannem evangelistam), quem prae ceteris apostolis peculiarius diligebat, eo quod ipse solus ex eis virgo esset in corpore = (han så [ ] Johannes Evangelist) som han elskede frem for de andre apostle, fordi denne alene af dem var uberørt på legemet (ordret: var jomfru på legemet). - Det er en kraftig udvidelse af Johannes-Evangeliet, kap. 19, v. 26, hvor Vulgata har: Cum vidisset ergo Iesus matrem et discipulum stantem, quem diligebat = (1992) Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede. Der står intet i evangeliet om denne Johannes seksuelle preferencer. Det svarer derimod udmærket til legendesamlingens omtale af unge kvinder, der over en kam sværmer for seksuel afholdenhed til fordel for kærligheden til Gud. 16 foræ al værælssens smittæ oc kiøtsens list: bemærkningen ses ikke i Transitus B, men er vel oversætterens tilføjelse, formuleret efter Transitus B s. 124 ipse solus ex eis virgo esset i corpore = han alene var uberørt på legemet. Der er ikke tvivl om at kiøtsens list betyder kødets lyst. GldO anfører da også nærværende legendes kiøtsens list under opslagsordet lust. - I samlingen Hellige Kvinder, ud over dette sted, forekommer formen list = lyst også i teksten Om Joachim oc Anna oc Maria, hos Brandt s. 4, lin , i formen kiøtligh list. - If. GldO, opslagsordet lust, findes dette ord normalt kun med vokalerne u, y og ø, og ikke med i. 17 scothænd: betragtende. Se GldO, infinitiven skothe, som er samme ord som det nudanske skue, sml. svensk skåda. 18 vrætte: læses urætte = uretfærdige.

6 19 salde: overdrog. Se GldO, infinitiven sælje. Det samme ord som nudansk sælge. 20 sin moder: objekt for voctæ oc gøme. 21 gøme: passe, drage omsorg for. 22 Vorsherræ: herræ er genitiv singularis. På et ældre sprogtrin får den type an-stammer i gen. sgl. -a, altså herra. Men efterhånden får gruppen -s i gen. sgl., påvirket af a-stammerne. Vi finder i Brandts legendesamling genitiver af typen vorsherræ, som er den almindeligste form (f. eks. 9,1; 29,8; 41.6), vorsherræs (f. eks. 20,21; 52,2) og vorherræs (f. eks. 48,9; 63,10). Det betyder ikke nødvendigvis at skriveren har været usikker, men at forlæggene har budt på forskellige former. 23 ther Vorsherræ villie var thoom til at sendæ: der refereres til Matthæus-Evangeliet, kap. 28, v. 19: (1992) Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple - eller til Markus-Evangeliet, kap. 16, v. 15: (1992) Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. 24 i henne forælderss hus: Dette melder bibelen ikke noget om, og ægtemanden Josef er åbenbart helt ude af sagaen. Han nævnes i evangelierne heller ikke ved korset! Transitus B s. 125 lader yderligere huset ligge juxta montem oliveti = ved Oliebjerget - et mere helligt sted kan næppe udtænkes (ved foden af Oliebjerget, i Getsemane Have, blev Jesus forrådt og herfra steg Han til himmels). - Det følgende i beretningen hører også hjemme i legendernes verden. Marias forældre er kendt fra talrige legender og billedlige fremstillinger og hed angiveligt Anna og Joachim. Brandts Hellige Kvinder rummer da også en sådan legendarisk tekst, nemlig Om Joachim oc Anna oc Maria, s Endvidere er de nævnt i Jacobsen, J. P. og R. Paulli (red.): Danske Folkebøger fra 16. og 17. Århundrede. Bind 1. København Heri s Jesu Barndoms Bog fra I danske kirker er de bl. a. afbilledet i Sæby, Ejsing og Kirke Stillinge Kirker. 25 annen aor: tilsvarende har Transitus B s. 125 secundo itaque anno = men det andet år. Tischendorf henviser i en note s. 125 til MB der har Secundo itaque et vicesimo anno = men i det 22. år. - Legenda Aurea, De assumtione beatae Mariae virginis, s. 504 angiver at Maria overlevede sin søn med 24 år. 26 astund: længsel 27 herbergh: værelse. 28 hell se thu, Maria, segnd met Vorherræ: hell se thu: se er konjunktiv af verbet være. - Transitus B har s. 125 Ave benedicta a domino = hil dig, du af Herren velsignede. Det lægger sig naturligvis op ad bebudelsen i Lukas-Evangeliet, kap. 1, v. 28, som i Vulgata Clementina lyder: Ave, gratia plena; Dominus tecum; benedicta tu in mulieribus = (1931) Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder! Nyere bibelversioner har kortere formuleringer af hilsenen. 29 Thennæ same palme: denne palmegren. Palmegrenen minder om Jesu indtog i Jerusalem, som skildret i Johannes- Evangeliet, kap. 12, v. 13: (1992) De tog da palmegrene. If. Johannes Åbenbaring kap. 7, v. 9 står de frelste i himlen (1992) med palmegrene i hænderne. - Ang. pronominet same skriver Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. V (København 1965), 577, anm. 2, at dette pronomen ofte føjes forstærkende til andre demonstrative pronominer som thæn, thænni, sialvær etc. 30 a trithi dag, ther thin andh skildis vith tith legom: naturligvis en parallel til Kristus, der døde og genopstod på trediedagen efter sin død. 31 bedher: venter 32 iungeræ: disciple. Ordet er låneord fra middelnedertysk junger, som egl. betyder en yngre, svarende til latin junior, sml. moderne tysk Jünger = discipel. - GldO opslagsordet junger har kun fem belæg, af hvilke de fire stammer fra den af Brandt udgivne legendesamling. Det ene belæg af disse er fra nærværende tekst, og tre er fra Om Vorherres Pine! Det sidste belæg, som ikke findes i Brandts udgave, er fra Et gammeldansk Digt om Cristi Opstandelse. Efter Fragment Stckh. *A 115 fra ca. 1325, ed. Johs. Brøndum-Nielsen (København 1955) - altså sprogligt gamle belæg. Det gængse ord i gammeldansk er discipel/ discipulus. 33 giff: præsens konjunktiv. 34 at enge deffuels vold i heluidæ kommer mek amoth, thæn timæ myn siæll skillies vith mit legome: læseren vil opfatte ønsket om garantien som et skinønske, eller måske udtryk for menneskelig ydmyghed. Siden oldkirken var man overbevist om, at Maria var syndfri, men man gik dog ikke så vidt som senere tider, at man guddommeliggjorde hende. Således skriver Augustin i skriftet De natura et gratia, i: Migne, Patrologia Latina bd. 44 (Paris 1865), kap , sp. 267: Alle, selv helgenerne, er syndige, skriver han Excepta itaque Sancta Virgine Maria, de qua, propter honorem Domini, nullam prorsus, cum de peccatis agitur, haberi volo quaestionem = Undtagen den hellige jomfru Maria, om hvem jeg, når det drejer sig om synder, af hensyn til den respekt vi skylder Herren, overhovedet ikke vil stille noget spørgsmål. - Det lyder mere som en høflighed over for hende. Men helt i Augustins ånd unddrages hun djævelens krav mod hende ved Guds/ Jesu direkte indgriben - ikke ved at der henvises til en medfødt guddommelighed. 35 skifftæ: forlade 36 førdæ: bragte

7 37 montem Olyueti: akkusativ af latin mons Oliveti = Oliebjerget. I samlingen Hellige Kvinder, teksten Om Vorherres Pine, s. 13, tales der om biergith Olyueti. oliveti er genitiv af olivetum = olivenlund; Mons Oliveti er altså bjerget med olivenlunden. 38 vten: læses utæn = men. 39 wordæ veldigh: få magt over; Transitus B har s. 126 noceat = skal skade. 40 rædis: frygter (i betydningen frygte Gud o.l.). 41 hielpe: ental, objekt for hauer. Substantivernes o-stammer havde i det ældste dansk, i akkusativ singularis ingen endelse, dativ singularis endelsen -u, og i genitiv singularis endelsen -ar. If. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. V (København 1965) s ensrettes endelserne -u og -ar, således at u svækkes til æ og -ar til -ær, og ved analogi senere bliver til æ, så vi kan forvente at gen. sgl. og dat. sgl. falder sammen til formen hjelpe, hjælpæ eller lign. For akkusativ-formen formen hielpe s vedkommende, hvor der oprindeligt ingen endelse var, er endelsen -e indført i analogi med dativ- og genitiv-former. - Ang. gen. sgl. er, if. GldO, opslagsordet hjalp, søgebegrænsning Hellkv, endelsen -er i 1400-tallet stadig forekommende. Samlingen Hellige Kvinder udviser en række udviklingstrin (præpositionen til styrede i gammeldansk genitiv): seddel 1 til hielper, seddel 6 til hielper, seddel 7 til hielper; seddel 3 til hielpe, seddel 4 til hielppe (se Brøndum-Nielsen s. 69); seddel 2 til hielp (reduceret til nominativformen). 42 Johannes: denne Johannes er altså apostlen Johannes. Andre legender vil vide, at Maria sammen med Johannes drog til Efesus, da det blev for farligt i Jerusalem. I Efesus skal Johannes have forfattet evangeliet, der bærer hans navn (men evangeliet er formentlig senere). Ydermere ses i dag ruinerne af en stor Johannes-kirke, ligesom Johannes grav ses i nærheden. Også Marias hus i Efesus er fundet, om end ad kringlede veje: I begyndelsen af 1800-tallet havde den stigmatiserede nonne Anna Katherina Emmerich fra Westfalen i Tyskland en vision, hvor hun så placeringen af Marias hus i Efesus (visionen er gengivet i Clemens Brentano: Das Leben der heiligen Jungfrau Maria, udgivet posthumt 1852). I 1890 erne fandt man da også på det angivne sted resterne af et hus, som blev udnævnt til at være Marias. 43 i Ephesum: Brandt skriver i sin udgave s. 100, at Oversætteren eller måske Afskriveren ikke er synderlig fast i sine latinske kasus. Det burde i en middelalderlig tekst på folkesproget trods alt hedde i Epheso, sml. Transitus B s. 126: in Epheso. Endnu Holberg skriver i sin Epistel 55 udi Epheso. 44 i then tridie time dags: lyder som en primitiv oversættelse af hora tertia diei = tredje time på dagen. Transitus B s.126 har da også hora diei tertia. 45 thom alle a seende: mens de alle så på. Det er en latinsk konstruktion, af f. eks. illis omnibus videntibus. Transitus B s. 126 har (suscepit eum) ab oculis omnium = (løftede ham op) fra alles blikke. GldO, opslagsordet aseende, har kun tre belæg, alle fra Hellige Kvinder. To af belæggene er fra Om Joachim oc Anna oc Maria: oss alle aseende = mens vi alle ser på; ether alle aseendhe = mens I alle ser på. Ingen af belæggene har en latinsk paralleltekst der rummer vendingen omnibus videntibus. Det er lidt underligt at GldO vælger et særligt opslag for denne konstruktion, når der ved siden af findes opslagsordet ase, med fem belæg, hvoraf de fire er af typen aseende. Derudover findes opslagsordet pase (nudansk påse), med tre belæg, hvoraf de to er af samme type, i formen paseende. 46 foræ vorfrvges hærbergsdør: Transitus B s. 126 har ante ostium ubi erat Maria = foran den dør hvor Maria var. 47 vorfruge: Transitus B s. 126 har Maria. 48 myn kære søn: Transitus B s. 126 har domini mei = min herres (ord). 49 gøme: varetægt 50 thet: at (jysk, sml. moderne jysk te = at). 51 ther swiger fødde: som fødte bedrageren. Transitus B s. 127 har quae portavit illum seductorem = som fødte den forfører. Teksten i Transitus B refererer til Matthæus-Evangeliet kap. 27, v. 63, hvor jøderne over for Pilatus kalder den afdøde Jesus seductor. 1931: forfører; 1992: bedrager. 52 tha brænnæ vi henne bien: bien = knogler (jysk). Transitus B s. 127 har corpus ejus igni comburamus = så brænder vi hendes legeme i ilden. 53 hellugh engel: Transitus B s. 127 har blot angelo = englen. 54 baræ: båre 55 monumentum: (latin) graven. Transitus B s. 127 har ligeledes monumentum. Betydningen af monumentum er på latin som på dansk, men ud over betydningen gravminde kan det også betyde grav. 56 moa: kan 57 boo: berede. Transitus B s. 127 har parabo = skal berede (futurum). 58 (i thet) landskap: landskap = land, egn. Transitus B s. 127 har de locis = fra de steder. 59 foræ vorfrugis hærbergsdør: Transitus B har ante ostium domus in qua habitabat Maria = foran døren til det hus hvor Maria boede. MB har (in qua habitabat) Maria domini mater = Maria, Herrens moder. 60 snymen: læses snimen = for nylig. Se NT Apostlenes Gerninger kap trætte: skændtes. Se GldO, opslagsordet thrætte. 62 bidæ: bede om 63 thee: vise

8 64 Sancte Pouel, ther snymen var vend til cristendom, ther the trætte innen byrdzs huoa thet skulde bidæ, at Worherræ skulde thom thet thee hwi the samneth vare: der mangler et verbum, hvor Sancte Pouel er subjekt, f. eks. foreslog. Brandt skriver i en note s. 95 at her er der noget oversprunget, hvorved Meningen er bleven forstyrret. 65 forti thu esth foræ oss alle: - hvorved der markeres at Peter er de troendes leder. Peter anses blandt katolikker, da han blev biskop i Rom, for at være den første pave, ligesom paverne fremover hævdede at være kirkens ledere, ja kristenhedens sande ledere. 66 Sancte Pouel, ther snymen var vend til cristendom, ther the trætte innen byrdzs huoa thet skulde bidæ, at Worherræ skulde thom thet thee hwi the samneth vare. Sancte Pædær bat sancte Pouel, at han skulde bithiæ. Sancte Pouell swarede: tegh hører ath bidiee, forti thu esth foræ oss alle och iech ær myntzt af ether: tilsvarende står ikke i Transitus, men Tischendorf henviser i en note s. 127 til MB der har: Advenit autem cum eis Paulus, ex circumcisione conversus, qui assumptus fuerat cum Barnaba in ministerium gentium. Cumque inter eos esset pia contentio quis ex eis prior oraret ad dominum ut ostenderet illis causam ipsorum, et Petrus Paulum hortaretur ut prior oraret, Paulus respondit dicens: Tuum est istud officium, primum inchoare, maxime cum sis electus a Deo columna ecclesiae, et tu praecedis omnes in apostolatu: meum autem minime; nam ego minimus sum omnium vestrum, et tanquam abortivo visus est mihi Christus; nec me vobis aequare praesumo, tamen gratia Dei sum id quod sum = da kom til dem Paulus, omvendt fra jødedommen [ordret: fra omskæringen. PEJ], som med Barnabas var blevet kaldet til tjeneste blandt hedningene. Da der blandt dem [dvs. de andre. PEJ] var en from strid om hvem blandt dem der var den fremmeste til at bede til Gud, at Han ville vise dem grunden for dem [til at de var der. PEJ], og Petrus opfordrede Paulus til at han som den fremmeste skulle bede, da svarede Paulus og sagde: Det er din opgave som den fremmeste at begynde, især fordi du er valgt af Gud til at være kirkens støttepille, og du er den fremmeste i apostelskaren, mens jeg kommer sidst; thi jeg er den mindste blandt jer alle, og dog viste Kristus sig for mig misfoster, ej heller forestiller jeg mig at være jeres lige, men takket være Gud er jeg hvad jeg er. - PS: Paulus' modargumenter er bearbejdet citat fra NT, Paulus Første Korintherbrev, kap. 15, v met ydmughet: noget tilsvarende står ikke i Transitus B. Der står som begyndelse af dette afsnit: Tunc omnes apostoli gaudentes unanimiter consummaverunt orationem suam = Så afsluttede alle apostlene glade og i fællesskab deres bøn. MB har: Tunc omnes apostoli gaudentes super humilitate Pauli unanimiter consummaverunt orationem suam = Da afsluttede alle apostlene, glade over Paulus ydmyghed, i fællesskab deres bøn. 68 Tha kom sanctus Johannes: Transitus B har: et cum dixissent Amen, ecce subito venit beatus Johannes = og da de havde sagt amen, se, da kom pludselig den hellige Johannes. 69 quæthiæth: hilste. Se GldO, infinitiven kvæthje. 70 sægnd vare thu met Vorhærre: Transitus B s. 128 har Benedicta tu a Domino = velsignet være du i Herren. Minder om englens hilsen til Maria, if. Lukas-Evangeliet, kap. 1, v. 28 (Vulgata Clementina): Benedicta tu in mulieribus = velsignet være du blandt kvinder; 1931: du velsignede iblandt Kvinder. 71 skob: skabte; præteritum af verbet skape. 72 met Vorherræ: står ikke tilsvarende i Transitus B s MB har electi a domino = I af Herren udvalgte. 73 huore: hvorfra 74 vaghæ: våger 75 iech skal nw skillies veth thættæ sinduge værældh: Transitus B er knap så overfrom og lader hende s. 128 blot sige: ego sum recessura de corpore = jeg skal skilles fra kroppen. 76 gat vogæt: kunne våge; gat er præteritum af verbet gite. Dette verbum følges her af en præteritum participium, hvor det i dag følges af en infinitiv - undtagen i den faste vending: gad vidst, som dog konkurrerer med gad vide. 77 thre møør: de har spredt lidt forvirring hos skriverne. Transitus B s. 128 forklarer: tres [ ] virgines quae ibidem erant = tre [ ] jomfuer som var dér. MB har: tres [ ] virgines quae sacrae virgini comites erant = tre jomfruer som var ledsagere for den hellige jomfru. Søvnen griber altså de ikke direkte involverede. Muligvis søger forfatteren at skabe en parallel til Matthæus-Evangeliet kap. 28, v. 4, hvor en dødlignende søvn griber vagtmandskabet ved Jesu grav, da denne står op af døde. At Maria skal dø efter tre dage, svarer til de tre dage hvor Jesus lå i graven. 78 myn kiære brudh: Transitus B s. 128 har preciosissima margarita = du mest værdifulde perle. Perlen spiller en rolle i bibelen som symbol på det værdifulde og det himmelske, se Matthæus-Evangeliet kap. 7, v. 6 og kap. 13, v. 45ff, samt Johannes Åbenbaring kap. 21. v. 21. En analyse af GldO s materiale under opslagsordet pærle viser en række belæg hvor hellige personer sammenlignes med perler. Meget sigende er belæg 22: O Iomfru sancta Katherina, tw æst gutz dyre gemsteen oc skynnendhæ fynæ pærlæ, oc Christi brudh, oc paradises fiola (gemsteen = ædelsten; fiola = viol). - Når oversætteren lader Kristus tiltale Maria som brud, hænger det sammen med middelalderens brudemystik, hvor sjælen er Kristi brud og han er brudgommen. Billedbrugen går tilbage til Højsangen i GT og forekommer mange gange i dansk middelalder. GldO, opslagsordet bruth, har således seddel 17, hvor Suso refererer Bernhard (af Claivaux) for at have sagt med bruden disse ord [ ]: Min kære er en myrrabuket, imellem mine bryster skal han dvæle - hvor der citeres fra Højsangen kap, 1, v. 13; seddel 3: Maria er den højeste konges brud; seddel 9: Maria er Helligåndens brud; seddel 2: St. Katharina (af Siena) er Guds (dvs. Jesu) brud; seddel 10: St. Birgitta (af Vadstena) er kongens (dvs. Guds

9 eller Jesu) brud; seddel 4: Guds brud er den menige kristenhed; seddel 5: Guds brud er den hellige kirke; seddel 18: Vorherre siger til menneskene: O du min brud; seddel 24: Gud siger til sjælen: Min brud, kom til mig etc. Denne tolkning forstærkes af Markus-Evangeliet, kap. 2, v. 19, hvor Jesus betegner sig som brudgommen: Jesus svarede dem: Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? 79 dette afsnit er i sidste del lidt forkortet i forhold til Transitus B s. 128, især angående beskrivelsen af de prægtige himmelske hærskarer. 80 nigthæ: bøjede sig (for). Se GldO, infinitiven nighe. Transitus B s. 129 har prostravit se in pavimento = kastede sig på gulvet. 81 losth: lod (2. pers. sgl. præteritum af verbet late). 82 tærnee: tjenerinde 83 fræls mec aff heluidis pyne, at engen deffuel skal mech møtæ: ovenfor har hun allerede én gang gennem en engel fået at vide at Then hærræ, ther thu til mannum batsth, han hauer synæ signels yuer tegh giort, at tegh skal engen dieffuels uoldh skadæ eller rædhæ. 84 skøt: hurtigt. Se GldO, opslagsordet skjut. Transitus B har veni secura = kom trygt. 85 alt myt hærskap bitær tegh: et ekko af hvad engelen sagde ovenfor: Thin kiære søøn bedher tek met alt himmerigis hærskap. 86 a syn knæ: i Transitus B lægger hun sig super lectum suum = på sin seng. 87 afsnit VII er i forhold til Transitus B ca. halveret. Udeladt er tekst om Marias tro og Kristi magt over djævelen. 88 i stath: straks 89 i vallis Josaphat: til Josaphats dal. vallis er latin = dal; underligt nok er vallis nominativ, hvor man vel havde forventet en akkusativ: i vallem Josaphat, sml. latin in vallem Josaphat. Josaphats dal kaldes også Kidrons dal og var i oldtiden begravelsesplads. I dalen byggedes en gravkirke over Marias formodede gravsted. Her ligger angiveligt også Marias forældre Anna og Joachim begravet samt hendes mand Josef. østær aa høgræ vegh i vallis Josaphat: tilsvarende præcis angivelse ses i Transitus B. Forfatteren har vel haft et nøje kendskab til Jerusalems geografi. 90 hytte: læses hitte. Transitus B har invenies = du finder. 91 i en ny graff, ther engen lagiss førræ uti: Transitus B har blot monumentum novum = en ny grav. Parallellen til Jesu begravelse er iøjnefaldende, idet Josef af Arimatæa if. Johannes-Evangeliet kap. 19, v. 41 havde en have hvori der var monumentum novum, in quo nondum quisquam positus erat (Vulgata) = (1992) en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen - her blev Jesus gravlagt. 92 Och salde hennis siæll sancte Michil ath gøme oc foor sialff met henne siæll til himmerigis: må være en fejl. Transitus B har blot tradidit animam sanctae Mariae Micheli = han overgav St. Marias sjæl til Michael. 93 och apostlæ laghde hennis legome a baræ: står I Transitus B som indledning til afsnit X. I den gammeldanske oversættelse følges det af diskussionen om hvem der skal bære palmegrenen, således at det udeladte afsnit IX ikke savnes. 94 dette kortere afsnit, i Transitus B ca. 90 ord, er udeladt i den gammeldanske tekst. I Transitus B s. 130 er der en beskrivelse af hvorledes de tre jomfruer bereder Marias lig til begravelsen. Der står et lysskær op fra liget, samt - hvilket næsten er en fast topos ved døde helgener - en skøn duft (odor suavitatis magnae = duft af stor sødme). Dette forekommer også i Legenda Aurea, De assumptione sanctae Mariae virginis, s. 507, med udtalte paralleller til Transitus B. At Marias krop er som liljeblomster (floribus lilii) refererer vel til de hyppige billedlige gengivelser af bebudelsen, hvor der ses en hvid lilje ved siden af Maria. Liljen er symbolet på renhed og uskyld. Endvidere: I GT, Højsangen, kap. 2, v. 2, betegner brudgommen den udvalgte brud således: (1992) Som en lilje blandt tidsler er min kæreste blandt unge piger. 95 thu esth en skær møø foræ oss allæ: Transitus B har: Tu solus ex nobis virgo es electus a domino = du er alene blandt os udvalgt af Herren som jomfru. 96 In exitu Israel: (latin) Ved Israels udgang. Citat fra Salmernes Bog, kap. 114, v. 1 (kap. 113, v. 1): (Vulgata) In exitu Israel de Aegypto = Ved Israels udgang af Ægypten; (1992) Da Israel drog ud af Egypten. Transitus B har Exiit Israel de Aegypto, Alleluia = Israel drog ud af Ægypten, Halleluja. I Legenda Aurea, De assumptione sanctae Mariae virginis, s. 508 synges de samme ord. 97 [Slutafsnit]: Består af elementer fra Transitus B s kapitel XI (de himmelske hærskarers ankomst) og kapitel XVII (opstandelsen). Kapitlerne XI-XVII fylder hos Tischendorf ca. fem sider tekst. Marias opstandelse forløber ret parallelt til Jesu opstandelse: stenen væltes fra graven og Marias legeme genopstår og hun føres til paradis. I det sidste kapitel (XVII) bringes apostlene tilbage til deres udgangspunkt og lovpriser Herren. 98 tek bonæ: beredt for dig 99 holzt: holdt; stavningen skal nok forstås som holt-st = 2. pers. sgl. præteritum. Sml. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd.viii (København 1974) s. 104 og s. 107, anm sint: sit. If. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd.v (København 1965) s. 82 findes den type især i jyskprægede Kilder.

Vor Frues Himmelfart.

Vor Frues Himmelfart. Vor Frues Himmelfart. Digitalisering og kommentar ved lektor Poul E. Jørgensen, Aalborg e-mail: post@zgvdnet.dk [remove Z] Forord. Vor Frue Himmelfart er oversat efter Huore vor frve vor optagen, fra samlingen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Vor Frues Himmelfart i gammeldansk oversættelse.

Vor Frues Himmelfart i gammeldansk oversættelse. Vor Frues Himmelfart i gammeldansk oversættelse. Die Himmelfahrt Unserer Lieben Frau in einer altdänischen Fassung. L'Assomption de la Vierge en prose danoise ancienne. The Assumption of Our Lady in an

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på. Rosenkransen Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Om den hellige Sophia og hendes døtre 1 - i en gammeldansk version. Aff sancta Sophia oc hennis døttær.

Om den hellige Sophia og hendes døtre 1 - i en gammeldansk version. Aff sancta Sophia oc hennis døttær. Om den hellige Sophia og hendes døtre 1 - i en gammeldansk version Von der Heil. Sophia und ihren Töchtern in einer altdänischen Fassung. De la sainte Sophie et ses filles en prose danoise ancienne. Of

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 25. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække Salmer DDS 417: Herre Jesus, vi er her DDS 62: Jesus, det eneste DDS

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken 6.s.e.på ske - Joh 17,20-26

Prædiken 6.s.e.på ske - Joh 17,20-26 Prædiken 6.s.e.på ske - Joh 17,20-26 H.C. Andersen besøgte på en af sine rejser til Italien en kunstsamling i Firenze, og han skrev fra sit besøg følgende: Hvilken Skat af herlige Billeder lod ikke her

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10 19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10 Salmer: 747 Lysets engel 26 Nærmere Gud til dig 335 Flammerne er mange 164 Øjne I var lykkelige 424 I Herrens

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere