Enighed blandt forsvarsordførerne: DANSK FORSVAR ER FORSØMT OG SKAL HAVE FLERE MIDLER

Transkript

1 Nr. 4 December årgang Danmarks største forsvars, sikkerheds- og beredskabspolitiske organisation Enighed blandt forsvarsordførerne: DANSK FORSVAR ER FORSØMT OG SKAL HAVE FLERE MIDLER Her er de forsvarspolitiske ordførere fotograferet med Folk & Sikkerheds Formand Peter M. Andersen. Martin Lidegaard, R var smuttet inden fotoet. Af Claus Arboe-Rasmussen Det er nu rammerne for Danmarks næste Forsvarsforlig skal lægges, for inden for de næste måneder, har vi politikere nok talt os færdige, så timingen af Folk & Sikkerheds store sikkerheds-politiske konference på Christiansborg sidst i november var velvalgt. Vi politikere bliver påvirket af den offentlige debat, så det er en god ide, at Folk & Sikkerhed efter nytår vil skabe opmærksomhed om sin Alternative Forsvarsrapport i hele landet. Sådan næsten enslydende lød det fra syv forsvarspolitiske ordførere, da Den Alternative Forsvarsrapport blev offentliggjort. Samtidig nikkede man anerkendende til flere af Folk & Sikkerheds Anbefalinger i Den Alternative Forsvarsrapport. VI SKAL HAVE ET FORSVAR, DER ER I ORDEN Forinden var gået et par timers grundig og underholdende oriente- ring om Dansk Forsvars situation her og nu, og om vi er rustet til at klare de fremtidige sikkerhedspolitiske problemstillinger, og samtidig bevare et robust samfund. Formanden for Forsvarsudvalget Rasmus Jarlov, K indledte med at sige, at kerneopgaven for Danmark er, at vi har et forsvar, der er i orden. Vi skal have et solidt forsvar, men pt. mangler der overalt i Forsvaret. Jeg ser selv områder som forsvaret af Danmark, truslen i Østersøen, Arktisk og Internationale operationer, som indeholdt i det kommende forlig. Jarlov var ikke tilhænger af en ny Forsvarskommission eller lange Forsvarsforlig. Her skal man lige huske på, at de Konservative i juni 2016 trådte ud af indeværende Forsvarsforlig, fordi de var utilfredse med antallet af kampfly og budgettet til Forsvaret samt, at man syntes smertegrænsen var nået (red. To dage efter konferenen kunne statsministeren danne en ny trekløverregering med Libe- ral Alliance, Konservative og Venstre). For et friere, rigere og mere trygt Danmark. Folk & Sikkerhed kan med tilfredshed konstatere i det nye regeringsgrundlag, at vor nationale sikkerhed, nu bliver styrket indenfor Forsvar, Beredskab og Politi Fortsætter på side 11 1

2 Nr. 4 December årgang LEDER DEN ALTERNATIVE FORSVARRAPPORT OG ET SUBSTANTIELT LØFT HVAD ER DET? OG ER DET NOK? Af Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed ET RELEVANT, ROBUST OG FREMTIDSSIKRET DANSK FORSVAR MED KLARE OPGA- VER, RAMMER OG MÅL SAMT EN STRUKTUR, ORGANISATI- ON OG ØKONOMI I BALANCE BÅDE PÅ KORT, MELLEM- LANG OG LANG SIGT Dette er den første og muligvis væsentligste anbefaling til det fremtidige forsvarsforlig i Folk & Sikkerheds Alternative Forsvarsrapport. Anbefalingen omfatter ligesom som langt den største del af anbefalingerne i rapporten - både Forsvaret og Hjemmeværnet som en integreret del af dansk forsvar. En fyldt Landstingssal, tilstedeværelse af stort set samtlige forsvarspolitiske ordførere samt repræsentanter fra Forsvarets og Hjemmeværnet øverste ledelser, fra Folk & Sikkerheds medlemsorganisationer, fra Forsvarets personelorganisationer tillige med en del af vores medlemmer og mange unge. Det var settingen, da Folk & Sikkerhed offentliggjorde sin Alternative Forsvarsrapport indeholdende mere end 70 anbefalinger til det kommende forsvarsforlig på den sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg fredag den 25. november Baseret på tilbagemeldingerne i forbindelse med og efter konferencen blev rapporten og særligt anbefalingerne vel modtaget - også fra politisk hold. Folk & Sikkerhed har i rapporten valgt at stille skarpt på udvalgte nøgleområder omkring Danmarks fremtidige sikkerheds- og forsvarspolitik og det kommende forsvarsforlig: Målsætningen med forsvarsforliget, overordnede rammer og parametre for forliget, budgettets størrelse, kendte og forventede fremtidige opgaver for Forsvaret og Hjemmeværnet, personel og materiel. Netop de forventede fremtidige opgaver for dansk forsvar er efter Folk & Sikkerheds opfattelse det vigtigste enkeltområde at få analyseret meget grundigt forud for det kommende forsvarsforlig. Kravet (ønsket) fra NATO til fremtidens danske forsvar, som er baseret på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, er bl.a., at forsvaret for fremtiden skal være i stand til at operate independently in a high-intensity warfighting scenario against a peer competitor. Det er mange år siden, at dansk forsvar var indrettet til at løse en sådan opgave. Der mangler helt afgørende kapaciteter. Der mangler materiel. Der mangler personel. Til ovenstående kommer en skærpelse af evnen til suverænitetshåndhævelse, herunder område-/territorialforsvar, nye opgaver i Arktis, øget samarbejde mellem Politiet, Beredskabet, Forsvaret og Hjemmeværnet i forbindelse med bl.a. terrorbekæmpelse, styrkelse af efterretningstjenesterne m.v. Samtidig bør Danmark arbejde for at bevare sin status som kerneland i NATO-regi, hvilket bl.a. indebærer, at Danmark skal styrke sin evne til at operere i alliancesammenhæng indenfor hele konfliktspektret og med de kapaciteter, som NATO efterspørger. Det opgavekatalog, som Danmark efter vores opfattelse står overfor i fremtiden, vil derfor ikke bare kræve en (mindre) justering af dansk forsvar, således som det ser ud i dag. Det vil kræve en (meget) væsentlig omstilling af det samlede danske forsvar. Det vil tage tid muligvis lang tid. Det vil kræve ressourcer muligvis mange ressourcer. Men det er nødvendigt, hvis ambitionen i det kommende forsvarsforlig er, at Danmark skal have et fremtidssikret dansk forsvar. Som det eneste eneste! - land i Østersøregionen har Danmark endnu ikke ageret på den sikkerhedspolitiske virkelighed. Men at Regeringen nu agerer på det, fremgår at det nye regeringsgrundlag, hvor der lægges op til et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret i den kommende aftale på forsvarsområdet. Midlerne skal føre til en styrkelse af Forsvaret, herunder Forsvarets robusthed og udholdenhed samt til at udvikle militære kapaciteter, der er fleksible og anvendelige på hele opgavespektret. De forsvarspolitiske ordføreres panelindlæg på Christiansborgkonferencen indikerede 2 Folk & Sikkerhed Magasin er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Studiestræde 5, st København K tlf Mail: kontakt@folkogsikkerhed.dk Hjemmeside: Redaktion: Kommunikationsdirektør Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (Ansvh. redaktør) Sekretariatsleder Adam Sonnich Meinertz Fotograf Peter Hauerback Grafisk Produktion: Toptryk Grafisk Buskmosevej 4, 6300 Gråsten, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Vil du vide mere om FOLK & SIKKERHED - mød os på nettet: eller Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Peter M. Andersen, (formand), advokat, OL-R Peter H. Lynard, sekretariatschef i HPRD, næstformand Helle Bonnesen, cand. merc.,folketingskandidat Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed Netværk Bornholm Erling Lundsgaard, formand for Folk & Sikkerhed Netværk Sønderjylland Karl Erik Nielsen, pens. Oberst Ann-Christina Salquist, cand. soc.pkl Jørn Aabye Nielsen, Pens. chefpolitiinspektør ISSN nr.: FOLK & SIKKERHED Næste udgivelse, Marts 2017 Deadline 20. februar 2017 De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri afbenyttelse mod kildeangivelse. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades.

3 Nr. 4 December årgang konsensus om, at Danmarks forsvar ikke kan udsultes mere, og at der er behov for at tilføre flere midler. For alle, der beskæftiger sig med forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitik, har behovet for styrkelse af Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet og Politiet været evident i i hvert fald to-tre år. Det er glædeligt, at der nu gøres noget ved det. Folk & Sikkerheds arbejde med vores Alternative Forsvarsrapport har fået en rigtig god start med den sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg, for der RUNDT OM er ingen tvivl om, at rapporten har inspireret forsvarsordførerne. Men vores arbejde med rapporten er ikke slut langt fra. Folk & Sikkerhed vil fortsat arbejde målrettet for at udbrede kendskabet til rapporten og for at sætte sikkerheds- og forsvarspolitik på den offentlige dagsorden. Det fortjener dette væsentlige område. Det fortjener alle, der bor og opholder sig i Danmark. Og det fortjener Danmark. God Jul og Godt Nytår! CHRISTIANSBORGKONFERENCEN Kommandør Niels Jacob Prisholm Hansen, fra Marinestaben, kontreadmiral Finn Hansen fra Forsvarskommandoen, samt pensioneret orlogskaptajn Erik Dreyer. Tre unge værnepligtige fra Værnepligtsrådet, Ida Ravneberg, Sebastian Broe Johansen og Simon Algren. Marineforeningens Kurt Therkelsen,(tv) her sammen med Sekretariatsleder Adam H. Meinertz samt advokat Knud Erik Meinertz. Sidstnævnte er med i Folk & Sikkerheds Netværk Odsherred. Tre gamle Værn om Danmark-kammerater, direktør Jens Christian Lorenzen(tv), direktør Ivan Hermansen og kommunikationsdirektør Claus Arboe-Rasmusen, Folk & Sikkerhed. Tre forsvarspolitiske ordførere i samtale under frokosten på Christiansborg. Fra venstre MF Peter Juel Jensen, MF Holger K Nielsen og MF Henrik Dam Kristensen. 3

4 Nr. 4 December årgang RUNDT OM CHRISTIANSBORGKONFERENCEN Campus Bornholm var igen i år talstærkt tilstede på Folk & Sikkerheds Christiansborgkonference. Her ses de unge med lektor Svend Aage Hansen, Kirsten Kim Lailand og Maria Louise Albjerg Ramholt. Desuden ses MF Peter Juel Jensen valgt på Bornholm for Venstre samt Folk & Sikkerheds bestyrelsesmedlem Johnny G Larsen, formand for Netværk Bornholm Sekretariatsleder Frank Bill, Forsvars & Aerospaceindustrien i Danmark, FAD (tv) her sammen med forsvarsordfører for SF, Holger K. Nielsen To af Folk & Sikkerheds bestyrelsesmedlemmer, pens. Chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen(tv) og oberst K. E. Nielsen, formand for Forsvarsbrødrene. (foto) Leif Kristensen, (tv) Kjel Bordinggaard Johansen, Knud Rasmussen og Eva Møller- alle fra Folk & Sikkerheds Netværk Nordsjælland Viceforsvarschef, general Per Ludvigsen, medlem af Folk & Sikkerheds Advisory Board(tv) her sammen med Folk & Sikkerheds formand, advokat, oberstløjtnant (R) Per M. Andersen 4 Fra venstre Jens Ole Løje, formand for Danmarks Marineforening, Søren Konradsen og Leif Mortensen, landsformand, landsnæstformand og redaktøren af UNDER DANNEBROG.

5 Nr. 4 December årgang HER ER NOGLE AF FOLK&SIKKERHEDS MANGE ANBEFALINGER Uforudsigelighed, Usikkerhed og gamle alliancer, der slår (små) sprækker. Et forfriskende og provokerende indlæg fra Folk & Sikkerheds formand, advokat, oberstløjtnant ( R ), Peter M. Andersen, da han serverede ANBE- FALINGER fra Folk& Sikkerhed. Formanden gennemgik Den Alternative Forsvarsrapports indhold og hvad den ikke omfatter, som interesserede i øvrigt kan læse på Den 80 sider omfattende rapport omfatter: Introduktion, Anbefalinger til det kommende forsvarsforlig ( Executive Summary ), Den sikkerhedsmæssige situation, Forsvarets status, Grundlag, overordnede parametre og rammer for det kommende forsvarsforlig, Kort status for Danmarks forsvar, Nuværende og forventede fremtidige opgaver, Personel & Materiel, Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt Hjemmeværnet. Rapporten behandler ikke andre væsentlige emner så som: Arktis, Specialoperationskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, herunder cyber-truslen, Forsvarets Sundhedstjeneste, Veteran-sagen og Forsvarsministeriets Styrelser (FMI, FPS, FES, FRS). FORSVARSBUDGET, RESERVE, NATO OG VÆRNEPLIGT Professor Mikkel Vedby Rasmussen, tv, Formand Peter M Andersen, F&S og Phd Jeppe Trautner, Forsvarsakademiet. 1 Nedsættelse af en (hurtigarbejdende) forsvarskommission m.h.p. at foreslå en klar og afbalanceret dansk forsvarspolitik og tilvejebringe et solidt grundlag for forsvarsforliget. 2 Forligsperiode: 8 år ( ) alternativt, 2 år ( ) + 6 år ( ). Løbende og tæt direkte kontakt mellem det politiske niveau og Forsvaret/Hjemmeværnet, Sammenhæng mellem MÅL og MIDLER og Militærfaglig rådgivning. 3 BUDGET: Danmark bør nu knække kurven og formulere en klar politik om at arbejde henimod NATO s 2%- mål indenfor den kommende forligsperiode med mulighed for justeringer i op- og nedadgående retning i tilfælde af væsentlige ændringer i den sikkerhedspolitiske situation, opgavespektret og lignende 4 NATO: Helt konkrete mål for, hvad Danmark vil kunne bidrage med af kapaciteter/styrker/enheder som led i nuværende og mulige fremtidige NATO-operationer. 5 SAMARBEJDE: Samarbejdet og samvirket mellem Politiet, Beredskabet, Forsvaret og Hjemmeværnet bør ikke blot fastholdes men styrkes og muligt nytænkes/samtænkes i (langt) højere grad end hidtil, dog med fastholdelse af sektoransvaret. 6 RESERVE: Opdeling i en Aktiv Reserve og en Fleksibel Reserve. Med henblik på at skabe den fornødne robusthed ( Dybde ) bør udvidet anvendelse af reservestyrker overvejes. Den Alternative Forsvarsrappor 7 VÆRNEPLIGT: De værnepligtige vil udgøre grundstammen i Den Fleksible Reserve. Flere værnepligtige og længere værnepligtstid. 5

6 Nr. 4 December årgang Mikkel Vedby Rasmussen: GIV DANSK FORSVAR INNOVATION OG MERE FLEKSIBILITET og EU s egen forsvarspolitik bliver næppe til noget. Derfor må Danmark klare mere selv. Men vi mangler kriseerkendelse, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Han tilføjer i samme åndedrag, at Østersøen er ved at udvikle sig til et høj risikoområde mellem Rusland og Vesten, hvor Estland i amerikansk terminologi opfattes som en forstad til Skt. Petersborg. Der udbryder næppe krig i morgen, men faren er blevet større og Danmark mangler en erkendelse af kriseproblemet. Hvis man ønsker fred, skal man have evne til at forberede sig på krig. Forsvarsudgifterne i landene omkring Østersøen er stigende, hvor Rusland og Tyskland ligger i spidsen. Danmark er rent faktisk det eneste land, der ikke har øget sine forsvarsudgifter, siger Mikkel Vedby Rasmussen. - Forsvarspolitik er at købe grej, og så se hvor det skal anvendes. Nøglen til et godt Forsvarsforlig er en god debat, hvorefter politikerne skal følge op. Forsvarsbudgettet er i dag 21% mindre end i 1990, understregede professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, da han overordnet talte om dansk sikkerhedspolitiks nuværende situation på Folk & Sikkerheds Sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg. Mikkel Vedby Rasmussen var glad for Folk & Sikkerheds Alternative Forsvarsrapport og de gode Anbefalinger. I sit indlæg kom han ind på, at vi i Danmark skal lære at tænke Professor Mikkel Vedby Rasmussen vil have mere fleksibilitet og innovation ind i dansk forsvar. Her roser han Folk &Sikkerheds Alternative Forsvarsrapport. fleksibelt, når det drejer sig om forsvaret. Han mener, at vi i dag har et godt Forsvarsforlig som i dag betyder, at vi primært ikke mere skal have de store internationale missioner som Afghanistan. De koster både mange penge og smertelige tab. DANMARK MÅ KLARE SIG SELV - USA s kommende præsident Donald Trump vil gøre America great again. Det kan kun tolkes som, at Europa bliver overladt mere til sig selv, og at Baltikum overlades til Rusland. Med Brexit er England ikke længere en automatisk universalnøgle for udenrigspolitikken, VI BRUGER FLERE PENGE TIL GRUNDFORSKNING Professoren understreger også, at Danmarks udgifter til Forsvaret faktisk kun er blevet mindre siden 1996, hvor Forsvarsbudgettet lå på 26 mia. kr. i nutidskroner mod 21 mia. kr. i dag. I samme periode har Danmark øget sit bidrag til grundforskning fra 12 mia. kr. til i dag 34 mia. kr. En tankevækkende sammenligning. Derfor får politikerne på Christiansborg en del gode spørgsmål fra Mikkel Vedby Rasmussen at tage fat på. Hvor mange penge skal Forsvaret have? Hvor farlig er vor omverden blevet? Hvilket materiel skal vi købe til Forsvaret? Hvad er det for et Forsvar vi vil have? Alternativet er ikke at genopbygge dansk Forsvar fra 1990èrne, og vi skal ikke forvente, at målsætningen som blev cementeret af tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, om at Danmark tilslutter sig ønsket om at hæve sin procent af BNP til Forsva- 6

7 Nr. 4 December årgang ret til to procent, næppe nogen siden ser dagens lys. I så fald vil Danmark være gået bankerot ligesom man så det i Grækenland. For danskerne vil fortsat have velfærd, siger han. FLEKSIBILITET ER NØGLEORDET Kodeordet for både politikere og Forsvar er derfor ikke tyngde men fleksibilitet, siger Mikkel Vedby Rasmussen og tilføjer. Der er nok ingen, der vil invadere os lige her og nu. Så det svære spørgsmål er. Skal vi spare eller øge forsvarsudgifterne med 15 mia. kr.? Hvis vi skal kunne operere i den fremtidige omverden, så er kravet fleksibilitet. Fleksibilitet og ny teknologi. Vi skal kort sagt kunne mobiliserer os. I det amerikanske forsvar tænker man allerede i dag robotter ind som ny teknologi, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Skal det udmøntes i en konklusion må det være. Nøgleordet for dansk fremtidigt Forsvar er fleksibilitet. At vi kan afskrække eventuelle fjender. At vi kan kontrollere risici i det Arktiske med kapacitetsopbygning og samtænkning samt at vi kan udnytte innovation og fleksibilitet. Giv dansk Forsvar flere penge, men brug pengene til innovation og gør vort samfund mere sikkert, sluttede Mikkel Vedby Rasmussen. Mange unge lyttede med til den sikkerhedspolitiske konference Jeppe Trautner: RUSLAND STÅR MEGET STÆRKT I ØSTERSØEOMRÅDET OG OVERFOR BALTIKUM Jeppe P Trautner fortalte om Dansk Forsvars svære problemer. Østersøen var fokuspunkt, da forsker, ph.d., Jeppe P. Trautner, Forsvarsakademiet holdt Landstingssalen i sin hule hånd under sin præsentation om dansk Forsvars opgaver. På en direkte og humoristisk facon bragte han tilhørerne ud i flere dilemmaer omkring mulighederne for en væbnet konflikt. - Kun Rusland og Finland har i dag tilstrækkelige styrker til en militær konfrontation i Østersøområdet. Sammenligner man NATO og Rusland på begreber som deployerbarhed, vedholdenhed, dybde og samtænkning står Rusland langt stærkere end NATO. Det får afgørende betydning for Baltikum, idet NATO ikke vil kunne nå at komme de Baltiske lande til undsætning. I en decideret krisesituation skal NATO have en måneds varsel for at kunne understøtte hovedstæderne Riga, Vilnius og Tallinn. Rusland har tidligere pralet med, at det ville tage dem mellem timer at erobrede området. I dag er realiteterne, at russerne kan gøre det på mellem 6-10 timer, siger Jeppe Trautner. SKRÆKSCENARIE I ØSTERSØEN Det skrækscenarie er dog ikke ensbetydende med, at Rusland ønsker krig, siger han samstemmende. Ruslands forsvarsudgifter er stigende, og hvis de løber tør for penge, så erklærer landet blot krigsøkonomi. Jeppe Trautner tror ikke, at præsident Putin ønsker krig, men man kan stille spørgsmål ved, om 7

8 Nr. 4 December årgang vejen nærheden til Baltikum gennem enklaven Kaliningrad, hvor der er opstillet langtrækkende Iskandermissiler. Rusland vil derfor være massiv militær overlegen omkring en eventuel konflikt omkring de Baltiske lande, som vi så det på Krimhalvøen. Kun USA, der har verdens største militære kampkraft kan matche en sådan konflikt med deployerbarhed og udholdenhed. Ifølge Jeppe Trautner bruger den europæiske del af NATO for mange penge, men får kun en lille kampkraft ud af disse. Derfor er der behov for en militær oprustning omkring Østersøen for at matche trusselsbilledet. Tyskland vil bruge 30 mia. kr. flere kroner på forsvaret. Finland opererer med at kunne indkalde reservister, Norge lægger 10 % oveni deres forsvarsbudget og får amerikanske marinesoldater placeret, og Sverige genindfører værnepligten. Ruller man det militære isenkram op i et større billede, så kan de 28 NATO-lande mønstre 1.6 mio. soldater, hvoraf de er direkte depolyerbare/flytbare, men hvor kun i dag er fordelt andre steder i Europa. Ser man på Danmarks situation, så sender vi i 2017 et meget begrænset antal soldater til Baltikum. Forsker Jeppe Trautner fortalte levende om dansk forsvars situation. han har brug for en krig? Hans historik tyder på det sidste. Jeppe Trautner var heller ikke bange for at sammenligne dansk og finsk forsvar, da vi har næsten samme indbyggertal og bruger det samme på forsvarsbudgettet. Finland har dog 10 brigader mod Danmarks 0,3 brigade. Finland har mange kampvogne og pansrede mandskabsvogne mod Danmarks få. Finland har samtidig både en Søværn og Flyvevåben klar til kamp, hvor Danmark kun har kræfter til markeringer. Det var helt klart ikke en sammenligning, der faldt i god jord hos mange af tilhørerne. LANGE VARSLER FOR ØSTERSØLANDENE Hvis man kort ser på styrkeforholdet i Østersøen i en krisesituation, så kan Danmark på 30 dages varsel stille med 2500 soldater, 30 kampvogne og 25 fly. Finland kan mobiliserer mand og 200 kampvogne, Tyskland cirka 8000 soldater og 100 kampvogne, Polen ca soldater. Op i mod det står Rusland, der alene i et af militærdistrikterne, Vest kan stille soldater og 750 kampvogne, og de har i for- ET DANSK KOMPAGNI SENDES TIL LETLAND Et kompagni danske soldater plus en række støttefunktioner skal ifølge forsvarets planer allerede næste år udstationeres i et baltisk land. Sammen med britiske soldater skal de være med til at afskrække præsident Putin og Rusland fra at fortsætte den aggressive sikkerhedspolitik, som har ført til annekteringen af halvøen Krim og krigen i det østlige Ukraine. Ud over de tre baltiske lande planlægger Nato at sende soldater til Polen, Rumænien og Bulgarien. Planen er, at der skal udstationeres en bataljon soldater i hvert af de seks lande svarende til i alt op mod mand. USA har allerede meddelt, at landet sender op til soldater ekstra til Europa. Jeppe Trautner stak også fingeren direkte ned i Danmarks ømme punkt. Danmark bruger for mange penge til administration og for lidt på kampkraft. Faktisk 5o% af budgettet HVAD KOSTER EN SOLDAT? En dansk soldat koster i gennemsnit én million kroner. Dansk Forsvar har for mange fastansatte, for lidt kamptræning samt mangelfuldt materiel. Selv med inddragelse af Hjemmeværnet bliver det ikke meget bedre. Hjemmeværnet bruger 300 mio. kr. ud af budgettet på ca. 480 mio.kr. Til fastansatte,60 mio. kr. til de frivillige og 130 mio. kr. til øvelser. I stedet bør vi fremover satse på et sundere forsvar, hvor 60% er soldater klar til kamp og en reservestyrke. I dag har vi et forsvar i ubalance, hvad i øvrigt alle EU Forsvar også er. Dansk Forsvar har dog en meget høj kvalitet, og får megen international anseelse, skyndte Jeppe Trautner sig dog med at tilføje. 8

9 RUNDT OM F&S FARVEL TIL PETER OG PETER Forsvarschef Peter Bartram stopper, når hans fem års embedsperiode udløber i januar Peter Bartram har været Forsvarschef siden sin udnævnelse til general den 20. marts 2012 og har stået i spidsen for en af de største omstruktureringer i Forsvarets nyere historie. Folk & Sikkerhed siger stor tak til generalen for godt samarbejde gennem embedsperioden. Der blev desværre ikke plads til Forsvarsminister Peter Christensen, V, i den nye trekløveregering. PC, som han oftest kaldes, har skabt ro i forsvaret, landet det store kampflyindkøb og skabt anerkendelse om dansk forsvar. Folk & Sikkerhed er ked af at miste en god forsvarsminister, som uden særlig forsvars-/beredskabsbaggrund på rekordtid siden efterår 2015 satte sig kompetent ind i dette meget komplicerede område. Folk & Sikkerhed vil gerne takke for samarbejdet de forløbne ca. 14 måneder. Vi håber, at det gode samarbejde kan fortsætte med din afløser på posten og ønsker dig alt mulig held og lykke i din videre færd. Peter Christensen Peter Bartram GRATIS TILBUD TIL BORNHOLMERNE Folk og Sikkerhed Netværk Bornholm og Beredskabsforbundet i samarbejde med oplysningsforbundet LOF arbejder på at udbrede idéen samt viden om konceptet»et Robust Samfund«og»Den Robuste Borger«. Formålet er, at man som borger får viden om - og bliver i stand til - både at hjælpe både sig selv og sine nærmeste samt forebygge skader i at ske, uanset der er tale om storm-, voldsomme skybruds- eller menneskeskabte katastrofer. Der blev tilbudt gratis info-møder på Bornholms Brandstation i Rønne, Falck i Nexø eller på Beredskabscenteret i Allinge. Her blev der fortalt om de kursus-moduler af 2x3 timers varighed, der ruster borgere til at blive robuste. GODDAG TIL BJØRN OG CLAUS Samtidig skal der lyde et tillykke og et varmt velkommen til den nye Forvarsminister Claus Hjort Frederiksen, V. Hjorth Frederiksen kommer fra jobbet som Finansminister og har lang Folketings-og ministererfaring og således også været vant til Forsvarets budget. Folk & Sikkerhed glæder os til samarbejdet. Ny Forsvarsschef er Bjørn Bisserup, 56 år, tidligere chef for forsvarsstaben i den daværende Forsvarskommando. Bjørn Bisserup startede på Hærens Officersskole i 1982 og har siden haft en lang karriere i Forsvaret bl.a. som chef for kampvognseskadronen ved det Danske Livregiment og som bataljonschef i Den Kongelige Livgarde. Bjørn Bisserup har som chef for forsvarsstaben sammen med de seneste to forsvarschefer stået i spidsen for implementeringen af de to seneste forsvarsforlig. Bjørn Bisserup Claus Hjorth Frederiksen HADERSLEV KOM GODT FRA START Folk & Sikkerhed Netværk Haderslev holdt debatmøde hvor sikkerheden absolut var i fokus. Et oplæg om den taktiske efterretningstjeneste i Hæren med efterfølgende debat i Musikhuset i Haderslev, hvor Slesvigske Musikkorps til daglig slår deres folder. En veloplagt oberst B. Mejlholm gennemgik på bedste vis Hærens Efterretningscenter som er garnisoneret i Varde. Formanden for Netværk Haderslev Helge Moosmann bød velkommen.det er nok ikke overdrevent at nævne, at der blandt de mange fremmødte ikke var den helt store viden om Hærens Efterretningscenter med den militære forkortelse HEC. HEC er som skrevet en ny tjenestegren der beskæftiger sig med: Lokal kontakt, ubemandede fly, elektronisk indsats og informationsvirksomhed samt indeholder en særlig analyseenhed. Specielt de ubemandede fly havde folks interesse. Det blev ikke mindre interessant da obersten havde medbragt en af disse pumaer som han i løbet af et øjeblik samlede på gulvet foran publikum. Oberst Mejlholm fortæller om taktisk efterretmingstjeneste 9

10 TILLYKKE TIL FLAGDAGSFOTO Stort tillykke til Jørgen H. Eriksen, som fik overrakt en gavekurv til en værdi af kr. 500, Hvert år udlodder Folk & Sikkerhed Netværk Bornholm en præmie for bedste Flagdagsfoto den 5. september. ODENSE OG VEJLE I samarbejde med Syddansk Erhvervsskole i Odense og Vejle samledes Folk & Sikkerhed over tre dage ca. 400 meget ivrige, positive og konstruktive HTX-elever, der virkelig fik noget med hjem. I samarbejde med indlægsholdere fra Forsvaret, Beredskabet, Politiet og Sundhedssektoren har Folk & Sikkerhed givet de unge et indblik i, hvad disse organisationer i dagligdagen gør for Danmark og de unges egen sikkerhed. Under 5 procent af en ungdomsårgang på cirka stifter bekendtskab med Forsvaret og Beredskabet gennem værnepligt. Derfor mener Folk & Sikkerhed, at der er behov for en mere direkte og holdningsbaseret viden. SPÆNDENDE LÆSERBREV I JYLLANDSPOSTEN Jens Christian Lorenzen, kendt fra lederstillinger i vidt forskellige brancher som Imerco, Magasin, Danske Bank, Otto Mønsted A/S og PBS, i dag kendt som Nets. Det var som administrerede direktør, at han stod i spidsen for samlingen og videreudviklingen af den moderne betalingsformidling med det mandat at gøre Dankortet til en succes og PBS til en god forretning for såvel pengeinstitutterne som det danske samfund. Men også hans dybe involvering i ulønnet, organisatorisk arbejde som arbejde for Kredsen Mars og Merkur, Gigtforeningen, Copenhagen Summer Festival og Spejderbevægelsen, Værn om Danmark og Folk & Sikkerhed. FOLK&SIKKERHED NETVÆRK NORDSJÆLLAND Knud Rasmussen, Kjel Bording Johansen, Leif Kristensen, Eva Møller og sekretariatsleder Adam Meinertz har besluttet at sætte ekstra skub i F&S Netværk Nordsjælland. Netværket vil have fokus på Forsvaret (og den sikkerhedspolitiske situation) i DK samt have fokus på at hverve individuelle medlemmer, heriblandt unge. Der planlægges et arrangement i 2017 på Høvelte kaserne for soldater. Bestyrelsen forventes at blive konstitueret i slutningen af 2016 eller i begyndelsen af Unge i Odense og Vejle Erhvervsskole engageret i F&S robuste samfund læserbrev i Jyllandsposten foto Jens Christian Lorenzen Leif Kristensen, (tv) Kjel Bordinggaard Johansen, Knud Rasmussen og Eva Møller- alle fra Folk & Sikkerheds Netværk Nordsjælland ALS I Als Nørreskov blev der traditionen tro gennemført en mindehøjtidelighed for de to Halifax der styrtede ned i skoven for 72 år siden. Natten mellem 15. og 16. september 1945 kolliderede to Halifax bombefly kl i luftrummet over Als Nørreskov og vragrester spredtes over et stort område. De to besætninger på hver 7 mand blev dræbt på stedet.den tragiske hændelse skete efter at flyene havde deltaget i et bombetogt mod Kiel og var på vej hjem til basen i England. Sidste år, altså i 2015(71 år) efter flystyrtet fældede man et gammelt træ. Her fandt man dele fra er af de nedstyrtede fly haleparti (se billedet) med lagernumre på, og fra England er det blevet bekræfter, at genstanden stammer fra Halifax fly. Folk og Sikkerhed, Netværk Sønderjylland lagde en buket og bød på Alsisk kaffebord. NYT MEDLEM AF FOLK&SIKKERHEDS BESTYRELSE Ann-Christina Salquist er kommende nyt medlem af Folk & Sikkerheds landsbestyrelse. Ann-Christina er master i professionel kommunikation fra RUC og har en cand.soc.pkl( politisk kommunikation og ledelse) Hun har været presse og informationsofficer i Flyvevåbnet og udsendt til Afghanistan. Har tidligere arbejdet som sekretariatschef i Soldaterlegatet, og i Industriens Fond. Ann-Christiana afløser til Årsmødet i 2017 journalist Christina Jo Larsen, der af arbejdsmæssige årsager har bedt om at blive fritaget for sin bestyrelsespost. ELEKTRONISK TIDSALDER Foto: Erling Lundsgaard, F&S Netværk Sønderjylland Folk & Sikkerhed vil fremover i al kommunikation (med undtagelse af magasiner + flagavis) bestræbe os på at gøre det mere elektronisk. Det vil sige, at hvis Netværkene ønsker invitationer m.m. så skal man sende sin mailadresse til sekretariatet. F&S digitaliseres/effektiviseres ifh til samfundet og vi er blevet skåret kraftigt i portostøtten. Det samme gælder vore medlemmer. Send derfor gerne jeres mailadresse til Folk & Sikkerheds Sekretariat på kontakt@folkogsikkerhed.dk NYTÅRSGUDSTJENESTEN og ÅRSMØDE 2017 Folk & Sikkerhed inviterer til Nytårsgudstjeneste i Kastelskirken, søndag den 8.januar kl.14. Efterfølgende lægges der krans ved Monumentet og derefter er der social sammenkomst i Gl.Varmecentral, hvor formanden vil orienterer. Folk & Sikkerhed Inviterer til Årsmøde 2017 fredag d. 28. april kl. 10 på Ryes kaserne, Treldevej 110, 7000 Fredericia i Auditorie Øst. Ankomst fra kl Programmet for Årsmødet vil i 2017 blive sendt ud elektronisk. Folk & Sikkerhed tager forbehold for eventuelle rettelser til lokalet på Ryes Kaserne.

11 Nr. 3 September årgang Fortsat fra forsiden Folk & Sikkerheds landsformand, advokat, oberstløjtnant ( R ), Peter Michael Andersen var stolt af, at Folk & Sikkerhed kunne offentliggøre Den Alternative Forsvarsrapport. Det ligger simpelthen i vort DNA, at fokuserer på dette område. Vi ønsker at skabe en dialog med politikerne og Forsvaret og med den danske befolkning. Derfor er vi kommet med nogle Anbefalinger, hvor vore mål, opgaver og rammer stemmer overens, hvor personellet er glad for at være og, hvor vi ender med et relevant, robust og fremtidssikret forsvar. VI NÅR IKKE OP PÅ 2 % AF BNP PÅ DEN KORTE BANE Der var ros til Folk & Sikkerhed fra Peter Juel-Jensen, Venstre, der var meget enig i Folk & Sikkerheds mål og midler i Anbefalingerne. Men kravet fra NATO om en 2 % andel af BNP til Forsvaret, når vi aldrig i et vort velfærdssamfund på den korte bane. Vi har skåret kagen tidligere i Forsvaret, nu må vi gøre kagen større. Vi mangler også penge til Beredskabet. Jeg så gerne noget mere samtænkning ind i redningsberedskabet og bedre forsvar overfor terror, biologiske krigsførelse etc.. Maria Krarup, Dansk Folkeparti takkede for det fælles udgangspunkt til politikerne med Den Alternative Forsvarsrapport. Forsvaret er en brandforsikring i en uforudsigelige omverden. Vi skal have et stærkt kerneforsvar, mobiliseringsevne og udvise styrke. Det kan vi ikke i dag. Vi har optrappet en kold krig uden selv at holde hovedet koldt. Derfor skal vi fortsat have nogle stærke partnere via NATO og pleje vore alliancer. Jeg lyttede til Jeppe P. Trautners spændene indspark om sammenligningen mellem Dansk og Finsk forsvar. Jeg vil også give dansk Forsvar flere værnepligtige og længere værnepligtstid og gerne med deltagelse af 2.generations unge. Jeg ønsker mig ikke en Forsvarskommission og heller ikke lange forlig. JEG VIL HELLERE PRIORITERE DANSKE FN-MISSIONER Eva Flyvholm, Enhedslisten mener også,at Danmark fortsat kan gøre en forskel politisk ved at forebygge konflikter. Forsvaret kan ikke det hele. Derfor må vi prioritere. Jeg ønsker mig langt mere FN-involvering i stedet for NATO, og også gerne en bredere debat i befolkningen. Enhedslisten er ikke med i Forsvarsforliget, og vi vil ikke bruge flere penge på Forsvaret, men hvorfor skeler man ikke mere til det nordiske samarbejde i NORDEFCO?. Indkøb af kampfly til 56 mia. kr. passer ikke med vor udenrigspolitik. Til gengæld er jeg for indsatsen i Arktisk, bedre ytringsfrihed til Forsvarets ansatte og øget anerkendelse af vore veteraner. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne omtalte usikkerhedsfaktorer med ny USA-regering og Ruslands aggressivitet. Derfor skal vi ikke være naive. For hvad der sker i Kaliningrad og omkring de Baltiske lande. Vi mangler bredde og dybde i vort forsvar. Dansk Forsvar skal skabe sig flere allierede, og vi skal lære at gå sammen med andre om store logistikopgaver. Vi skal ikke have en ny Forsvarskommission og heller ikke et Forsvarsforlig på otte år. Jeg er tilfreds med fem år. MÅSKE SKAL VI KOPIERE ESTLANDS MODEL MED FRIVILLIGE I CYBERFORSVARET Holger K. Nielsen, SF konstaterede, at Forsvarsforlig er er det mest stabile sagsområde i Folketinget. Måske skal vi have et hurtigt arbejdende udvalg, men det kommende Forsvarsforlig skal være på 4-5 år. Spændende oplæg fra salen om oprettelsen af et frivilligt cyberforsvar efter Estlands model. Fortsætter på side 11 11

12 Folk og sikkerhed, Studiestræde 5, København K Fortsat fra side 11 Martin Lidegaard, Radikale ønsker sig ikke et langt Forsvarsforlig, men gerne at man tænker vor Forsvarspolitik ind i Udenrigspolitikken. Han så også behovet for et styrket dansk Beredskab, så vi var klar til at stille eksperter til f.eks. Mosul i Irak, når belejringen her var overstået. Værnepligtsdebatten bør også gennemtænkes inden inde og kommentere Den finske Model, som han ikke mente kunne overføres til Danmark. Han indrømmede dog, at dansk forsvar har en utilstrækkelig bredde og manglende dybde og fastholdt værdien af værnepligtige. Han så også meget gerne ideen med en ny større totalstyrke til Forsvaret som omtalt i Folk & Sikkerheds Anbefalinger. BEHOV FOR MERE BREDDE OG DYBDE Viceforsvarschef Per Ludvigsen, medlem af Folk & Sikkerheds Advisory Board var også Rasmus Jarlov, Konservative Folk & Sikkerheds formand Peter Michael Andersen Peter Juel-Jensen, Venstre Maria Krarup, Dansk Folkeparti Martin Lidegaard, Radikale Henrik Dam Kirstensen, Socialdemokraterne Eva Flyvholm, Enhedslisten Holger K. Nielsen, SF