MAGT MASSER AF. af Ole Dahl Rasmussen, Signe Arrhenius & Iben Agerbæk Siiger. Afleveret ved Institut for Statskundskab,
|
|
- Marie Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MASSER AF MAGT af Ole Dahl Rasmussen, Signe Arrhenius & Iben Agerbæk Siiger. Afleveret ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Efteråret 2001 I faget Almen og sammenlignende statskundskab. Synopsis til brug ved mundtlig eksamen. Bedømmes ikke. 1
2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Pluralisme og magtens første dimension 3 Valg 4 Partier og interesseorganisationer 4 Medier 4 Eliteteori og magtens anden dimension 5 Valg 5 Partier og interesseorganisationer 6 Medier 6 Delkonklusion og interesser 6 Lukes: Den tredimensionelle magt 7 Magt og intention 7 Strukturel magt 7 Samling og perspektiv 8 Litteraturliste 9 2
3 Indledning Den politiske dagsorden er blevet en institution i det danske demokrati. Efterhånden er den blevet ligeså vigtig som andre institutioner fx folketinget, partierne og højesteret (Pedersen 2000:274). Magten over dagsordnen er et væsentlig element i udførelsen af politik. Vi har valgt at skrive vores synopsis ud fra et normativt-pluralistisk ideal om, at denne magt bør ligge hos folket ellers dets repræsentanter. Ingen har patent på det sande 1 og alle har ret til at blive hørt. Vores problemformulering bliver: I hvilken grad udfordres folket eller dets repræsentanter i deres adgang til inputsiden i et moderne liberalt demokrati? Med det ønsker vi at lægge vægt på inputsiden i Eastons model for det politiske system. Denne består af behov for eller støtte til bestemte politikker (Hague mfl. 1992:34). Behovet for bestemte politikker kan ses som befolkningens samlede behov, eller dets interesser. Inputsiden er derved de manifesterede interesser. Vi ønsker som udgangspunkt at se på pluralismens syn på interessernes repræsentation i politikken, for derefter at gøre rede for eliteteoriens kritik af denne. Herefter er det vores påstand, at eliteteoriens kritik i høj grad sammenfalder med forskellige syn på magt imellem statsteorierne. Derfor vil vi gennemgå tre andre magtteorier og slutteligt kritisere pluralismen for at overse latente interesser. Pluralisme og magtens første dimension Vi vil i det følgende introducere til pluralismen og identificere de institutioner der for pluralisterne udgør demokratiets input. Pluralismen opstod som et opgør med statsmonismen 2. De tidlige tænkere var en slags etiske pluralister, imens nyere pluralister især fra 50 erne var empiriske demokratiteoretikere der, som Bentley og Truman, forsøgte at opstille love for det politiske systems funktion. Den positivistisk-behavioristiske undersøgelsesmetode repræsenteres også af Dahl, som er kendt for sine studier af beslutningsprocesser i New Haven. Her mente han at de indflydelsesrige i New Haven kunne lokaliseres ved hjælp af beslutningsprocesmetoden. I den forbindelse formulerede Dahl sin kendte definition af direkte magt. 1 Naturligvis medfører dette ikke at Anything goes, hverken metodisk eller ideologisk. At ingen har patent på sandheden udelukker ikke, at noget er mere rigtigt end andet. 2 Pluralismen udsprang af bl.a. Locke og Tocqueville. Locke besvarer Hobbes tanker om én suveræn med at statens gerning må hvile på samtykke fra folket. Montesquieu tager tråden op med magtens tredeling, og endelig sætter Tocqueville fokus på den politiske kultur, primært repræsenteret i de frivillige foreninger, der både skulle sprede magten og uddanne befolkningen til demokrati (Dunleavy & O Leary 1987:16). I enevældens opbrud er menneskers egoisme bomben der kan sænke skibet, og det er derfor statens eller samfundets opgave, at sikre imod tyranni og at uddanne til en demokratisk dyd der ideelt set overstiger menneskets egoisme. 3
4 (Dunleavy & O Leary 1987:19). Denne gjorde ham i stand til at studere magt som et observer- og målbart fænomen, nemlig i processen hvor A får B til at gøre noget som B ellers ikke ville have gjort. B s interesser påvirkes af A, med en åbenlys reaktion fra B som resultat. Med Dahls behavioristiske udgangspunkt er eventuelle undertrykte interesser eller ikke dannede organisationer ikke tænkt med i teorien, da de ikke er observerbare. Dahl slutter herfra, at de ikke eksisterer. Folket kender dets interesser og kan igennem demokratiske adgangskanaler fremføre dem uden hindring. En forudsætning for denne type styre er, at befolkningen har en udviklet politisk kultur og værdikonsensus omkring det gode styres opbygning. Hvis denne form for konsensus eksisterer danner det samtidig plads for en vis grad af apati hos befolkningen. Denne apati kan sågar være fremmende for politisk stabilitet (Dunleavy & O Leary 1987:27). Dahl opstiller i On Democracy en idealtype som indeholder en række institutioner i et demokrati. Disse kan ses som befolkningens adgang til inputsiden. Gennemgående har pluralisterne et optimistisk syn på adgangskanalernes funktionsduelighed for befolkningen. Valg Gennem valgte repræsentanter og frie, retfærdige og hyppige valg sikres borgernes medbestemmelse og kontrol over dagsordenen(dunleavy & O Leary:26-32). Konkurrerende interesser og mulighed for alternative valg er en forudsætning for demokratiet. Partier og interesseorganisationer Interessefællesskaber opnår en fordel ved at organisere sig, fx som et parti, fordi deres fællesinteresse derved står stærkere i den politiske konkurrence. Det stabiliserer og minimerer information costs for vælgeren (Dunleavy & O Leary 1987:27). Dahl ser, ligesom Tocqueville, interesseorganisationerne som en vigtig kilde til uddannelse af dydige borgere og oplysning. (Dunleavy & O Leary :32-37). Medier Gennem adgang til alternative, uafhængige informationskilder sikres borgernes begrundede indsigt i politiske problemer og emner. Monopol over medierne skal for så vidt undgås. Alle meninger og interesser har ret til at blive hørt, og pluralisterne mener at journalisternes faglige integritet garanterer dette.(dunleavy & O Leary 1987:38) Således pluralisterne. Deres beskrivelse af inputsiden er domineret af optimisme på demokratiets vegne. Men er denne tillid til folkets og institutionernes ærlighed realistisk? Vi vil i det følgende så tvivl om nogle af grundantagelserne i Dahls pluralistiske idealtype. 4
5 Eliteteori og magtens anden dimension I eliteteorien kritiseres pluralismen for at være for optimistisk med hensyn til folkets adgangskanaler til den politiske dagsorden. Ifølge klassisk eliteteori overser pluralisterne væsentlige forvridninger i adgangen og får det til at se ud som om folket har mere indflydelse end de reelt har. En yderligere dimension kan føjes til kritikken, hvis man ser på det todimensionale magtperspektiv. Her kritiseres pluralismen netop for ikke at se de interesser, som aktivt holdes ude fra dagsordenen fordi de er uønskede af nogen (Dunleavy og O Leary 1987:158). Dette danner vores videre incitament for undersøgelse af det todimensionelle magtperspektiv. Hos Bachrach og Baratz er magten indirekte. En række indirekte faktorer i forholdet mellem A og B gør at den direkte magtdefinition er utilstrækkelig. Magtdefinitionen bliver mindre fokuseret på As direkte indflydelse på Bs handlinger. Der lægges vægt på As mulighed for at påvirke agendaen forud for beslutningstagningen, hvorved han får magt over hvilke interesser, der synliggøres før beslutningsprocessen. Dette kan for eksempel ske ved, at agendaen kun består af safe issues fordi A har udøvet agendasættende magt ved at udvælge hvilke emner der repræsenteres. Således hindres interessernes adgang til demokratiets inputside. En anden form for non-decisionmaking sker ved en mobilization of bias. Bias-mobiliseringen resulterer i at individer eller borgere stiltiende accepterer beslutninger som vedrører dem og er imod deres interesser.. Den mobiliserede bias resulterer derved i at relevante, men upopulære emner til dels kan holdes ude af beslutningsprocessen. (Bachrach & Baratz 1962:949). I den klassiske eliteteori er magten kumulativ. Hver af de i pluralismen identificerede adgangskanaler; valg, interesseorganisationer og medier kritiseres af eliteteorien nedenfor. Valg Penge er afgørende for finansiering af valgkampen 3 og derfor muligheden for at blive valgt. Udvalget der rekrutteres fra er ofte sparsomt, og de indvalgte kan lave strategiske underhåndsaftaler for at holde debatten i midten af det politiske spektrum. Konklusionen er at vælgerne reelt ikke har et valg mellem forskellige politikker og at der altså er udøvet non-decisionmaking. 3 Dette forhold gør sig især gældende i USA som f.eks. Dahl også har brugt som udgangspunkt. 5
6 Partier og interesseorganisationer Heller ikke her kan folket få indflydelse: ifølge Michels oligarkiske jernlov vil enhver organisation ende med at være styret af et fåtal(dunleavy & O Leary 1987:139). Det sker fordi nogen er bedre til at lede end andre, og fordi konkurrencen med andre eliter kræver effektivitet, hvilket besværliggør deltagelse af mange. Desuden sker der en målforskydning. Når magtfuldhed i positionsmetoden (som ofte benyttes af eliteteoretikerne, fx Schumpeter) er at besidde en magtfuld position, bliver organisationen et mål i sig selv og ikke et bare middel. Omdrejningspunktet i magtbesiddelse er derved nøglepositionen. I interesseorganisationer kan udtalte vanskeligheder med f.eks freeriding føre til en manglende benefit og svækket deltagelse fra medlemmerne. Mancur Olson forklarer således at interesseorganisationer ofte slet ikke opstår (Dunleavy & O Leary 1987: ). Det vil sige at pluralisterne tager fejl, når de ser organisationerne som udtryk for de samlede interesser i samfundet. Medier Der kan fremhæves to primære kritikker af medierne. For det første er de privatejede og derfor afhængige af reklameindtægter, hvilket medfører, at der kun bliver lavet medier stilet mod dem med flest penge (Dunleavy og O Leary 1987:157). For det andet kan man ikke sikre sig mod aftaler mellem medieejere og politikere på den måde bliver nogle interesser mere repræsenteret end andre. Herved kan vi yderligere identificere elementer af agendasetting power og mobilization of bias i forbindelse med medierne. Delkonklusion og interesser Vores kritik af pluralismen har indtil nu beskæftiget sig med problemerne omkring folkets adgang til den politiske dagsorden. Derfor kan vi konkludere på vores problemformulering: Der er forvridninger der gør, at man ikke direkte kan agendasætte sin interesse, og folkets adgang til inputsiden er derfor voldsomt udfordret. Men her er det forudsat at folket har en interesse. Eliteteorien åbner sammen med Bachrach og Baratz begreb om mobilization of bias op for muligheden for at forme aktørers interesser. Lukes tager tråden op hvad angår de endogene interesser, men sætter spørgsmålstegn ved, om magt altid er konfliktorienteret. 6
7 Lukes: Den tredimensionelle magt For Lukes er den todimensionelle magt utilstrækkelig. Både Dahl og Bachrach og Baratz betragter magt som et handlingsorienteret fænomen i en weberiansk tradition. Her er magt individers evne til at sætte deres vilje igennem på trods af modstand. Derudover er begge skoler fokuseret på magten som den optræder i konfliktsituationer. Selv den indirekte magt lægger vægt på dominansforhold i konflikter mellem interesser. Lukes væsentligste pointe er, at A ikke bare får B til at gøre noget andet end Bs interesser A kan derimod være medskaber af Bs helt oprigtige interesser (Lukes:1974:23). På den måde bliver interesserne endogene. Lukes gør altså op med, at magtudøvelse kan observeres, idet den undertrykte altid vil udtrykke sine utilfredsheder. Hos Lukes kan konflikten være latent. Og magtudøvelsen består derved i, at A får B til aldrig at erkende sine objektive interesser. Lukes ønsker at rekonceptualisere magtbegrebet, så det i stedet for et individuelt dominansfænomen bliver et kollektivt myndiggørelsesbegreb (Lukes 1984:28). Magten over en gruppe får man således idet man er myndiggjort af gruppen. Ens interesser er et resultat af de magtrelationer man indgår i. Det problematiske bliver naturligvis at finde frem til folks objektive interesser. Det er ifølge Lukes vanskeligt, men overkommeligt (Lukes 1984:45). Magt og intention Lukes har det til fælles med de to første magtdimensioner, at der er en aktør eller institution, der bevidst udøver magt. Man kunne kalde det intentionel magt. De statsteorier vi har beskæftiget os med, beskriver denne intentionelle magt i institutioner i det liberale demokrati. Samtidig åbner Lukes mod den strukturelle magt ved blandt andet at inddrage Parsons strukturalistiske tanker. Strukturel magt Foucault er repræsentant for et strukturelt magtbegreb. Han beskæftiger sig med individers selvforståelse og den måde det begrænser deres handlingsrum. Individet underlægges (eller bliver subjekt) for samfundets strukturer pga. en internalisering af deres givne position. Det er vigtigt i en kritik af pluralismen, fordi der kan være interesser, der af den grund hverken erkendes eller ytres. Den apati, som pluralisterne ser som udtryk for tilfredshed og garant for stabiliteten, kan således bunde i strukturernes marginalisering af besværlige interesser. Folk erkender eller ytrer ikke deres objektive interesser, hvis de tror, at deres position er naturgiven. 7
8 Samling og perspektiv Magtperspektiverne udfordrer de kendte statsteorier fordi deres måde at se på politik og samfund bliver begrænset gennem deres magtsyn. F.eks. er statens rolle hos Foucault at samle de pastorale magtrelationer i samfundet. I takt med at folk subjektiveres i forhold til staten bliver staten en kanal for den strukturelle magt. (Foucault 2000:345). the fundamental point of anchorage of the relationships, even if they are embodied and crystallized in an institution, is to be found outside the institution. (Foucault 2000:343). - Dahl omtaler nødvendigheden af en enighed om de grundlæggende værdier for at kunne udøve demokrati (Dahl 2000:123). Det strukturelle magtperspektiv sår tvivl om det positive i denne value consunsus, da den opstår af strukturel undertrykkelse. - Også empirisk kan man diskutere tilstedeværelsen af en fælles strukturel forståelse. Hvis man anerkender nødvendigheden af dette kan EU's manglende legitimitet meget vel ses som et resultat af mangel på fælles value consensus. Men hvad skal fremtvinge denne når den strukturelle magt tilsyneladende ikke udøves af nogen? Kan og bør staten skabe en fælles nationalitetsfølelse som foreslået af Bell (Bell 1998)? - Mediernes rolle kan også diskuteres yderligere i magtperspektiv. Som konfliktorienterede agendasættere kan de blive bevidsthedskontrollerende i højere grad end tidligere. 8
9 Litteraturliste Bachrach, Peter og Morton S. Baratz (1962): Two Faces of Power i American Political Science Dahl, Robert (2000): Om Demokrati. København: Nyt Nordisk Forlag. Dunleavy, Patrick og Brendan O Leary (1987): Theories of the State. London: MacMillan Foucault, Michel (2000): The Subject and Power i James D. Faubion: Power. New York: The New Press s Hague, Rod, Martin Harrop og Shaun Breslin (1992): Comparative government and politics. London: MacMillan Lukes, Steven (1984): Power: A radical view. London: MacMillan Review s Pedersen, Ove Kaj (2000): Den demokratiske mellemtid. Den politiske dagsorden en ny institution i Ove Kaj Pedersen, Peter Kjær, Anders Esmark, Maja Horst, Erik Meier Carlsen: Politisk Jounalistik. Århus: Ajour, s
I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereDemokrati, magt og medier
Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning
Læs mereAktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik
Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00
Læs merePartiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereLars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU
Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mere1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.
Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereForløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017
Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereInteresseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab
Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs merehttp://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1
Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDemokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.
Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller
Læs mereMagt og etik i klinikken. Simon Simonsen
Magt og etik i klinikken Simon Simonsen Magt Åbenlyse magt Skjulte magt Den skjulte magt er den mest produktive Magtbegrebet Fra fysisk tvang til mere ubemærkede former for magt Rationelt eller legalt
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs merePensum (fælles for forelæsning og holdtime)
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DAK 1 UNDERVISNINGSPLAN med PENSUM Uge Tema Forelæser/ underviser 1 (36) Introduktion til dansk og komparative politik og til DAK 1 Pensum (fælles for
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereMAGTBEGREBET I TEORI OG PRAKSIS
kapitel 1 MAGTBEGREBET I TEORI OG PRAKSIS peter munk christiansen og lise togeby I perioden fra 1860 til 1940 blev der med 10 kilometers mellemrum i hele Danmark opstillet såkaldte postamenter,der har
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereGrundkursus i politologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordningerknyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereEmpowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015
Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015 Hvad er empowerment? Akademisk begreb, som bruges til at teoretisere om borgers forhold til magt og magtesløshed Retorisk begreb, som bruges
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereHvem forsvarer civilsamfundet?
Hvem forsvarer civilsamfundet? En Folkemøde-optakt om folkelighed, fadøl og det fælles bedste. Af Rasmus Kolby Rahbek I kølvandet på de seneste ugers debat om formandskabet i Venstre, har der gang på gang
Læs meremagt og sårbarhed Jane Lykkegaard Duncker (20094199) en teoretisk syntese og empirisk analyse af sårbare positioners betydning for magtudøvelse
magt og sårbarhed en teoretisk syntese og empirisk analyse af sårbare positioners betydning for magtudøvelse Jane Lykkegaard Duncker (20094199) S p e c i a l e I n s t i t u t f o r S t a t s k u n d s
Læs mereFolkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017
Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mereSluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.
"Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge
Læs merePutins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland
Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereRelationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed
Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Fornuft og forandring ledelse i en verden beriget med uklarhed James G. March 1995 En verden beriget med uklarhed Hvordan kan historiefortælling
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereEtiske retningslinjer for Event-marketing bureauer
Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereTea Party - skabelsen af en magtfaktor
Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereEffekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København
David Nicolas Hopmann, dnh@sam.sdu.dk 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København Erik Albæk, Claes de Vreese, David Nicolas Hopmann Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Center for Journalistik
Læs mereNye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?
Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereHvor finder vi demokratiforståelsen?
Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mere1. Indledning. 1.1.Problemformulering
1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende
Læs mereBYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Fra krise til shitstorm: Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs merehttp://www.martinschultz.dk
Motivation... 2 Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metode... 5 Valg af teori... 5 Fra problemformulering til konklusion... 5 Videnskabsteori... 6 Teori... 7 Netværksstyring... 7 Pluralisme... 9 Inklusion...
Læs mereTalepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011
Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereXXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier
XXIII. Øgede forventninger, individualisering og værdier XXIII.1 Øgede forventninger Den danske velfærdsmodel gør det forholdsvis omkostningsfrit for den enkelte at kræve flere og bedre ydelser, Men forudsætter
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereSociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind
1. Indledning Denne Synopsis tager udgangspunkt i begrebet: Magt. I det følgende vil magtbegrebet blive nuanceret og perspektiveret ud fra definitioner og teorier givet af sociologerne: Max Weber, Michel
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereKommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden
24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk
Læs mereMedlemsdemokrati: Forslag til vedtægtsændringer til generalforsamlingen 2019
Medlemsdemokrati: Forslag til vedtægtsændringer til generalforsamlingen 2019 NOTAT 19. december 2018 BILAGSNR FORFATTER 122 (SOM BESLUTTET) MHM Forslag til vedtægtsændringer til beslutning på generalforsamlingen
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN
Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mere