Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde."

Transkript

1 1

2 Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. Denne gennemgang har vist sig nødvendig, da mange ikke er bekendt med betydningen af grundloven, som jo er grundlaget for vores samfund. Grundloven er delt op i kapitler, som alle har deres betydning, og som gør det nemmere at finde de emner, som man vil vide de grundlæggende regler for. De vigtigste først, så de mindre vigtige bagefter, hvis man kan sige nogle er vigtigere end andre, men magten bliver mindre jo længere bagud man kommer, så magten fordeles ved de allerførste, resten er så bare rettigheder for dem der ikke har magt. Grundloven fra 1849 som vi gerne vil sige,var den første, var nok i virkeligheden den eneste, med borgerrettigheder, og demokrati. Men før vi kommer til det, må der tilføjes lidt historie, så forståelsen for, hvor vi er nu, i forhold til hvor vi har været, kommer med. Vi fik vores grundlov 1849, på grund af den Franske revolution, som satte Europas kongehuse på stikkerne, det var jo temmeligt blodigt, og strakte sig over flere år. I tiden før 1849 var et væld af lovsamlinger gældende; såsom,landskabslovene i ca.år 1200, Jyske lov i år 1241, dernæst kongeloven, fra 1665, som så afløsestes af første udgave af grundloven, der hed juniloven til at starte med. Reglerne for kongen før kongeloven, blev udstukket med håndfæstninger, altså betingelser som kongen skulle overholde for adlen. Før 1665,valgte man kongen, det gik ikke i arv som nu, og Danmark var enevælde, Det vil sige at kongen både havde den politiske magt,og magten over domstolene. Da enevældet blev ophævet, mistede kongen den direkte magt over domstolene, og i en periode fra 1849, til 1855, var kongens magt kun over militæret. Dette blev så ændret, da man ændrede grundloven første gang. Her fik kongen så al magt tilbage, bl.a. i den paragraf der siger at kongen er øverste myndighed i riget, og sammen med ændringen, for navnet på den øverste politisk valgte persons navn, fra conceilspræsident til statsminister, medvirkede det til at kong Christian d.x kunne fyre hele Zahle regeringen i Dette udløste godt nok påskekrisen, men paragraffen blev aldrig ændret tilbage, og den med kongemagten har derfor den dag i dag, den øverste myndighed, og kan til enhver tid fyre ministrene og opløse folketinget (det sidste er så ændret i 32, stk.2, til at kongen, kan udskrive valg, som så også betyder et nyt folketing). hvis Christian d. X ikke havde overholdt grundloven, var han blevet afsat. For det eneste en konge skal, er at overholde grundloven. Man kan sige, at Struensee lagde grunden, til en del af de paragraffe om borgerrettigheder i grundloven som vi har i dag. Han var i gang med mange reformer, men blev ikke færdig, og efter hans henrettelse i 1772, var der faktisk nogle år, hvor nogle rettigheder, som han indførte, forsvandt igen. Borgernes rettigheder, blev derfor dårligere igen. Det var så først pga. den Franske revolution som, strakte sig over mange år, at kongen fik kolde føder, og vi fik en grundlov, som faktisk gav mere magt til folket, end den vi har i dag. Den første grundlov havde iøvrigt 100 paragraffer, og er så ændret i flere omgange, en del love forsvandt, og nye kom ind, derfor vil jeg beskrive dem alle, så man kan se ændringerne og betydningen af, at man har ændret dem. Det har vist sig, at tidligere beskrivelser af grundloven, ikke har beskæftiget sig så meget med ændringerne, og hvorfor rettigheder der en gang blev vundet, nu er gået tabt. Ved ændringerne i 1855, fik kongen bl.a. igen sæde i statsrådet, og i forbindelse med grundlovsændringen ved den 1. verdenskrig, gav man som en gulerod kvinderne stemmeret, men samtidig fik kongen mulighed for at fyre statsministeren. 2

3 Selvom, mange ikke vil erkende at Danmark er et kongerige, og ikke et folkestyre (republik), som det ellers tydeligt fremgår af paragrafferne, er Danmark rent lovmæssigt ikke så moderne som man gerne vil fremstille det. Man holder sig meget strengt til grundloven og derfor udpeges en kongelig undersøger efter et valg. Det med en kongelig undersøger, betyder at en person (ofte senere statsministeren) undersøger muligheden for at danne et flertal, så dronningen, ud fra det den kongelige undersøger har fundet ud af, kan sætte regeringen som angivet i 14. At det er det kongen / dronningen der fyrer og ansætte ministre den dag i dag, ser vi ved, at ministrene kører ind til Amalienborg for at blive udnævnt eller afskediget, når de altså får besked på hvordan dronningen har sammensat regeringen. Bemærk derfor at hver gang der står konge i grundloven, skal der så stå dronning, så længe Margrethe er regent. Det er også foreslået at konge skal erstattes med regering. Det står der, hvis man læser wikipedia. Andre har forslået, at konge ændres til folketing, men det giver heller ikke mening flere steder. Jeg beskriver de forskellige steder, så kan man selv se problemerne i kapitlerne 12 og 13. Vi opdager det ikke så tydeligt, at det faktisk er dronningen der har magten, fordi de statsministre der har været valgt de sidste mange år, alle har været nogle, der havde potentielle retssager hængende over hovedet, så 16 kunne nemt tages i brug, hvis de ikke ville overholde 12 og 13. (Anders Fogh fik en næse som skatteminister, Lars Løkke havde rod i regnskaberne i Frederiksborg amt, og Helle Thorning-Smith kan ikke tælle dage og derfor ikke indlevere et skatteregnskab som andre ellers godt kan.) 88 gør at det er umuligt at ændre grundloven uden at kongen / dronningen godkender det, så dem der siger at vi bør ændre grundloven, så konge magten forsvinder, har ikke forstået, at dette ikke kan lade sig gøre uden, at dronningen selv gerne vil miste magten. Faktisk kan kun et folkekrav ændre på grundloven, så Danmark igen bliver et demokrati, som landet jo næsten var ved at blive i Danmark var i øvrigt globaliseret længe inden ordet blev opfundet, for i Danmark har vi jo tradition for at kongen kom fra store familier i området syd for det nuværende Danmark, som blev udpeget af andre store magtfulde familier ude i Europa, når vi ikke længere havde en naturlig arving til tronen. Således er foruden Christian d.9 der blev udpeget efter treårs krigen, også den tidligere første Oldenborgske konge Christian d.1 i 1448 udpeget, altså længe inden kongeloven med arveret til tronen, men da man således i lang tid inden kongeloven, havde valgt konger, der var i familie med den tidligere konge, var det ikke så stort et skridt at indføre det i kongeloven, og det er da også først da Christian d.1 slægt i lige mandlig linje svigter, der kommer problemer igen, helt fremme i Det nuværende kongehus har rødder i Glücksburg, (der ligger i Holsten, som vi jo tabte til i krigen i 1864) men har så ikke manglet arving siden Christian d. 9 blev udpeget, så de efterfølgende regenter er således født i Danmark. Dog måtte man i 1953 ændre på tronfølgeloven så Magrethe kunne blive dronning, for selvom at vi fik lavet en grundlov, er dele af den gamle kongelov stadig implementeret, bl.a. arverækkefølge som jo ikke var noget man havde før kongeloven. Grundloven skal altså læses som den er skrevet, og ikke som om, det der står forskellige steder, at konge skal erstattes med noget andet, og det vil blive pindet ud til mindste detalje i denne bog. 3

4 De første kapitler er som grundloven er delt op, altså fra 1 til 11, derfra er det både historie og forklaringer på de paragraffer, der er ændret. Håber det giver et overblik over både reglerne, som er i dag, men også hvordan man skal læse og forstå dem, så man ikke bagefter vil påstå, at den fortolkning som jeg nu giver udtryk for, kun er min forkvaklede måde at se paragrafferne på. Jeg tror forståelsen bliver nemmere når man også har historien med, for ændringerne viser jo, hvordan man skal læse den, fordi det er et udtryk for, hvordan man selv læser den i kongehuset og i regeringen. Indhold Historien om Grundlovens kapitler Side Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Kapitel 17 Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20 Kapitel 21 Kapitel 22 Kapitel 23 Kapitel 24 Kapitel 25 Kapitel 26 Regler for riget. Regler for kongen (dronningen). Magtfordelingen mellem konge, ministre og folketing. Regler om valg og fordeling mandater i riget. Regler for folketingets forretningsorden. Regler for domstolene. Regler for folkekirken. Regler for borgerne. Regler for Grønland, Færøerne og Island. Regler for ændring af grundloven. Regel for ikrafttrædelse. Problem paragrafer som de ser ud med regering. Problem paragrafer som de ser ud med folketing. London aftalen 1852 Som følge af 3 års krigen Helstatsforfatningen Novemberforfatningen Den gennemsete grundlov Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret Slesvig indlemmes i riget. Ændringsforsøg i Ting med 2 kamre, politisk beskyttelse Folketing og EF samt dronning. Magt begrænsninger for kongen jf. Grundloven i dag. Magt beføjelser for kongen jf. Grundloven i dag. Struensee s forslag der blev en del af grundloven. Forslag til ændring, så Danmark kan blive demokrati. Mine forudsætninger for at skrive denne bog I bogen vil paragraf for paragraf blive gennemgået, med henblik på forståelse for netop hvorfor dette afsnit er som det er. Det er kun de paragraffer, der er ændret, udgået eller kommet til, hvor betydningen af ændringen gennemgås. Denne udgivelse er kun et kapitel, nemlig kapitel 22, som jeg tror vil gøre det lettere for dem som siger at vi skulle have demokrati eller parlamentarisme, fordi at kongemagten i 2 jo er beskrevet som indskrænket, det er også i 2 der så står hvilken styrer form vi har, så den gengiver jeg lige her: 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. Bemærk venligst at der ikke står at vi har demokrati som styrerform / Regeringsform, og at det her defineres hvad man mener med KONGE i resten af grundloven. 4

5 Foto Rytterstatue af Christian d.9 ved Christiansborg. Christian d.9 blev jo udpeget ved London aftalen i 1852, og han var jo ikke meget for at underskrive den nye grundlov, så spørgsmålet var, hvordan var den grundlov, som han ikke ville underskrive? For den der kom ud af det i 1863, var jo stadigvæk ren enevælde, så der var ikke noget særligt der begrænsede kongen. Spørgsmålet er, hvor meget fik han lavet om, inden han underskrev? Kapitel 22 Magt begrænsninger for kongen jf. grundloven i dag. De næste 2 kapitler, er kun for yderligere at vise hvad det er, som kongen har af begrænsninger og beføjelser. For man kunne jo godt tro at når der står i 2 at der er indskrænket monarkisk styrer, så har kongen begrænset magt. Men virkeligheden er, at det er meget få begrænsninger i kongens magt, så derfor gennemgår jeg lige begrænsningerne først og tager så indflydelsen bagefter. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. Det angives at der er indskrænkninger! 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. Kongen har ikke den direkte dømmende magt, men kongen har magt over ministerene i 12 og dermed også justitsministeren, der er øverste ansvarlige over domstolene. Og i 1953 fik man mulighed for at fyre dommere uden pension, dermed fik kongen ren enevælde magt, da der også er en økonomisk magt over dommerene. 5 Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande. Dette begrænser kun kongen i at være konge i flere Lande. 5

6 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. Kongen kan ikke tilmælde sig anden religion, for at man kan forstå grunden til denne paragraf, skal man huske på at den Franske revolution gjorde kongerne bange for også at miste hoved og man måtte derfor have kirken med da den havde meget stor indflydelse da grundloven blev til. Tror da ikke det er noget der begrænser kongen / dronningen dagligt i dag. 7 Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren. Kongen kan først regere når han er myndig. 8 Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidlig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen. Kongen kan kun regerer ved at love at overholde grundloven. tidligere i Danmarks historien har det faktisk også været et krav, at kongen underskrev erklæringer, da forskellige magt interesser, altid har skabt krig. 9 Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge. Egentlig ikke en begrænsning i selve udførelsen af magten, men en præcisering af hvad man gør ved sygdom ogl. 10 Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. I det at kongen i 1855 fik magten over selve lovgivnings arbejdet er denne paragraf uden betydning, da kongen jf. 12 jo bestemmer hvad de ministre der repræsentere flertallet i folketinget skal mene om en lønforhøjelse. 19Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov. For at sikre at kongen ikke starter krig uden at flere er orienteret om det er denne paragraf indført, men også uden reel betydning, da kongen jo har den reelle magt, og derfor kan dette kun være en orientering. Paragraffen var kun vigtig hvis ikke kongen også sad i statsrådet og hvis ikke kongen havde den overordnet magt, alt dette blev jo indført i 1855 og derfor tog det vigtigheden af denne paragraf væk. 6

7 Foto Rytterstatue af Christian d.x Sankt annæ Plads En Konge, der viste, hvor meget en konge har ret til ifølge kongeparagrafferne, var Christian d.x, han fyrede hele sin regering, og fik så det problem, at han i den grundlov der gjaldt, da han var konge, ikke kunne udskrive valg. Det blev så ændret senere, netop noget der viser, at kongemagten er virkelig, og ikke som nogle tror, ikke er reel. Hvis kongen ikke skulle fyre en statsminister, hvorfor skulle han så have ret til at udskrive valg, husk på at det kom på i Bogen er foreløbig udsolgt som almindelig bog, men fås hos som e-bog, og ellers kan man låne den på biblioteket, planen er at genudgive den så snart det bliver muligt, men da der i øjeblikket er meget travlt med at skrive nye bøger, kan der godt gå lidt tid, for som sædvanligt med bøger opdager man jo små fejl efter trykningen og så skal disse jo helts rettes, så anden udgaven bliver i orden. Den blev trykt i 100 stk. Og paperback men forventes at blive hardcover ved genoptryk. Andre bøger af Martin Tidsvilde: Magtens Paragraffer, viser alle ændringer i grundloven fra 1855, 1863, 1866, 1915, 1920, 1939 og Den forsvundne grundlov, viser hvad der skete i statsrådet da man vedtog ændringerne i 1855, 1863 og 1866, der var her at kongemagten kom tilbage. Magt, afmagt og kongemagt, gennemgår folkemøderne, politikerne både dem der kæmpede for grundloven, og dem der i dag kæmper med grundloven. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, er en samling af alle oplysninger om mordet fra andre bøger, og giver også en forklaring på hvorfor at mordet aldrig er officielt opklaret. Rostock myten, forklarer hvorfor at Danmark blev besat den 9 april 1940, der er noget om alle de aftaler der blev indgået med tyskerne både før, under og efter krigen. Da pøblen rejste sig, bogen er en gennemgang af der kamp der var for at vi kunne få en grundlov, det var nemlig et bondeoprør, og de to der var mest markante i kampen var Rasmus Sørensen og Peder Hansen. Påskekrisen 1920, bogen er et resultat af de oplysninger der dukkede op ved arbejdet med Rostock myten, da det viser sig at der ikke var det slesvigske spørgsmål som udløste den, og da kongen prøvede at undgå fyringen af Zahle. 7

Påskekrisen Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar Tak til

Påskekrisen Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar Tak til 1 Påskekrisen 1920 Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar 2017 Tak til Glostrup bibliotek Gentofte bibliotek Det kongelige bibliotek for hjælp til yderligere oplysninger. Forlag: WWW.webBØGER.dk Mail:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven 2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

INTRODUKTION INTRODUKTION

INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv. INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Medborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Torsdag den 30. november 2017 kl Prøvenummer

Medborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Torsdag den 30. november 2017 kl Prøvenummer Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Kapitel II 5 Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 Kongen er myndig, når han har fyldt sit

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1)

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Den fulde tekst Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. Kapitel II. Kapitel III. Kapitel IV. Kapitel V. Kapitel VI. Kapitel VII. Kapitel VIII. Kapitel IX. Kapitel X. Kapitel XI. Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. 1. Denne

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Lov nr. 169 af 5. Juni 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 1953 underskrives som sine forgængere i 1849 og 1915 af den samlede regering ved en højtidelig akt i statsråd 5. juni. Til

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 TRONFØLGELOVEN Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk ISBN 987-87-7982-096-8

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk

Læs mere

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør!

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af Hundeloven. Med de nye bestemmelser

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag

Læs mere

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 166 af 14/03/2001 Gældende (Undervisningsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 15-03-2001 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Jesper Böttzauw. Folkets Kærlighed. Kendte landspolitikere svarer på 3 spørgsmål om kærlighed 100 år efter at kvinderne får stemmeret i Danmark

Jesper Böttzauw. Folkets Kærlighed. Kendte landspolitikere svarer på 3 spørgsmål om kærlighed 100 år efter at kvinderne får stemmeret i Danmark Jesper Böttzauw Folkets Kærlighed Kendte landspolitikere svarer på 3 spørgsmål om kærlighed 100 år efter at kvinderne får stemmeret i Danmark Folkets Kærlighed Folkets Kærlighed af Jesper Böttzauw

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

FOLKETINGET. Danmarks riges

FOLKETINGET. Danmarks riges FOLKETINGET Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk:

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Det udenrigspolitiske nævn. Oplysning Om n ævnets arbejde

Det udenrigspolitiske nævn. Oplysning Om n ævnets arbejde Det udenrigspolitiske nævn Oplysning Om n ævnets arbejde 2 Det udenrigspolitiske nævn Det udenrigspolitiske nævn 3 DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN NEDSÆTTELSE OG SAMMENSÆTNING Det Udenrigspolitiske Nævn bliver

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Nr. 113 20. februar 2003 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven Myndighed: Justitsministeriet Underskriftsdato: 12. juni 2013 Udskriftsdato: 15. februar 2017 (Historisk) Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov NY GRUND LOV Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov Det Radikale Venstre Juni 2003 Der er brug for en ny grundlov Folkestyre i forklædning er den rette betegnelse for den nuværende grundlov. Det

Læs mere

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr.

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr. Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Med venlig hilsen Ole Maltesen ----- Videresendt af Ole Maltesen/VAB - 02-12-05 11:12 ----- Anette Degn Til:

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere

Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København.

Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København. Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København. Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten,

Læs mere

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014 INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT Januar 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Selvstyret Den lovgivende magt Udenrigs-

Læs mere

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen Forretningsorden Organisationsbestyrelsen Godkendt af organisationsbestyrelsen 13-08-2012 Indhold 1. Organisationsbestyrelsens ansvar... 3 2. Prokura m.m.... 3 3. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom....

Læs mere

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love LOV nr 80 af 24/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., j.nr. KMS-620-00049 Senere ændringer

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden1) Lov om Hav- og Fiskerifonden1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere