Miljøvurdering indeholdende VVMredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering indeholdende VVMredegørelse"

Transkript

1 Miljøvurdering indeholdende VVMredegørelse For Ny ovnlinje 5 på I/S Nordforbrænding i Hørsholm kommune Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM redegørelse Del 4 Sammenfattende redegørelse Januar

2 Sammenfattende redegørelse til Hørsholm Kommune Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. emija Den 17. januar 2013 Ny ovnlinje 5 på Nordforbrænding i Hørsholm Kommune. Offentlig høring Miljøstyrelsen har i perioden fra den 18. juli 2012 frem til den 26. september 2012 afholdt høring om et forslag til kommuneplantillæg for Hørsholm Kommune med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse for en ny ovn 5, der erstatter 3 ældre udslidte ovne. Endvidere har et udkast til miljøgodkendelse været i offentlig høring i samme periode. Da forslaget til kommuneplantillæg indeholder ændringer af rammerne i kommuneplanen, er det Naturstyrelsen der som planmyndighed viderefører sagsbehandlingen af kommuneplantillægget og VVM processen j.fr. 11 stk. 3 i VVM bekendtgørelsen. Hørsholm Kommune har i forbindelse med VVM processen udarbejdet et forslag til lokalplan, som har været i høring samtidig med forslag til kommuneplantillæg. Der indkom i den offentlige høring 5 høringssvar. Høringssvarene er dels knyttet til forslag til lokalplan, udkast til miljøgodkendelse og VVM redegørelsen. Hørsholm Kommune har i deres indstilling til lokalplanen kommenteret de bemærkninger, der er knyttet til lokalplanforhold. Miljøstyrelsen har kommenteret de bemærkninger der er knyttet til miljøgodkendelsen. Derudover har Nordforbrænding kommenteret høringssvarene. Notater fra Miljøstyrelsen og Nordforbrænding er vedlagt som bilag (bilag 3). Hørsholm Kommune afholdt et offentligt møde på Nordforbrænding om projektet den 4. september 2012 for de nærmeste grundejere. Miljøstyrelsen deltog i mødet. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN

3 Resume og vurdering af høringssvar, der er knyttet til VVM redegørelsen. Høringssvarene kan ses i deres fulde længde i Bilag 1. Miljøstyrelsens uddybende bemærkninger til høringssvar kan ses i Bilag 3. Jørgen Møller Caspersen Hvordan sikrer man, at svanen bliver boende i Usserød å/ Flagermus og andre fugle. Der forekommer væsentlig støj i 2-3 uger i august måned fra maskiner, når anlæggene er ude til revision. Er i tvivl om der kommer støjværn op mod Ved Klædebo/Håndværkersvinget. Alternativt foreslås støjende udstyr opstillet indendørs for at minimere gener hos naboerne. Meget støj fra tankbil med kalk. Ønskeligt hvis påfyldning kunne foregå i en overdækning. De yderlige bemærkninger som Jørgen Møller Caspersen er kommet med er vurderet af Miljøstyrelsen eller af Hørsholm Kommune (bilag 2 og 3). Vurdering De bemærkninger, der er indkommet vedr. eksisterende støj på anlægget i dag, er ud over hvad en VVM redegørelse behandler. Den permanente støjændring, der vil ske, som følge af projektet på Nordforbrænding, er ubetydelig. Der er ikke registreret sårbare eller truede arter i umiddelbar nærhed af Nordforbrænding. De få træer der fjernes i området vil blive fjernet i perioden 1. september til 31. oktober, og evt. flagermus bliver sikret yderligere ved at der opsættes flagermuskasser. Danmarks Naturfredningsforening (DN) VVM redegørelsen mangler Cross Media Effect og socioøkonomiske betragtninger. DN mener, at VVM redegørelsen skal indeholde en gennemgang af et reelt og egentlig alternativ. DN gennemgår alternativ varmeproduktion sammenholdt med affaldsforbrænding. DN forslag til alternativ løsning er et forgasningsanlæg til husholdningsaffald og et gasfyr. 2

4 DN gennemgår mulighederne for at sortere affaldet. DN mener, at Nordforbrænding bør have til opgave at genanvendelige materialer genanvendes. DN synes det er forkert, at Nordforbrænding hævder, at affaldsforbrænding erstatter fossile brændstoffer. DN mener derimod, at affaldsforbrænding fortrænger vindkraft og biomasse. Vurdering I kap. 8 i VVM redegørelsen er de socioøkonomiske effekter vurderet. Selve VVM redegørelsen kan overordnet betragtes som Cross Media Effect. Her undersøges ændringerne i forhold til 0-scenariet. Først skal det pointeres at denne VVM redegørelse forholder sig til et affaldsforbrændingsanlæg, og ikke et varmeforsyningsanlæg. I VVM redegørelsen er af alternativer undersøgt 0-alternativet, som er den eksisterende drift og et projektalternativ. Derudover er en alternativ placering af anlægget vurderet og et ændret behov for afbrænding af affald f.eks. som følge af øget grad af genanvendelse. Det fremgår af dette afsnit, at hvis affaldsgrundlaget falder, vil det kunne danne grundlag for ovnlinje 4 s videre skæbne fra 2020 og fremover. Ovnlinje 4 er etableret i 1999 og den har en forventet levetid på år, alt afhængig af, hvor meget der er investeret i den. I idefasen fremkom der ingen forslag til alternativer. Med den ansøgte nye ovnlinje 5 sker der ikke en kapacitetsudvidelse på Nordforbrænding, men en udskiftning af tre udslidte ovne med en ny ovn. Der er med andre ord tale om en slags renovering af forbrændingsanlægget. Udkastet til miljøgodkendelse viser, at den nye ovnlinje kan overholde alle de krav, der er til forbrændingsanlæg, mht. støj, luftforurening, mv. Derudover viser VVM redegørelsen, at det nye anlæg forurener mindre og har en bedre energiudnyttelse end det eksisterende anlæg. Det alternativ DN har foreslået ligger på nuværende tidspunkt i VVMproceduren uden for rammerne af de ændringer, der kan foretages i VVM redegørelsen, idet det foreslåede alternativ fra DN grundlæggende ændrer forudsætningerne for bygherrens projekt. Der er fokus på øget genanvendelse af affald frem for forbrænding idet både materialer og energi ønskes udnyttet. I den kommende ressourcestrategi for affaldshåndtering vil der være fokus på en øget udsortering af det 3

5 husholdningsaffald som i dag afbrændes. Der har gennem en længere årrække ligeledes været fokus på effektiviteten på de danske affaldsforbrændingsanlæg og i forbrændingssektoren. Dette indebærer også en mere effektiv fordeling af affald mellem forbrændingsanlæggene så den eksisterende kapacitet udnyttes effektivt. Affaldsforbrænding indeholder mindre CO2 end andre brændselsformer. Dette afhænger dog af hvordan affaldet er sammensat således at et højt indhold af f.eks. plastemballage vil betyde højere CO2 emissioner. Det skal bemærkes, at Energistyrelsen for nyligt har opjusteret det CO2 bidrag som kommer fra affaldsforbrænding idet det fossile indhold er øget. Den ikke CO2 neutrale røggas er omfattet af EU s kvotedirektiv fra Søren Dalager 1) Mener, at der er en alvorlig fejl i Nordforbrændings ansøgning om miljøgodkendelse og at fejlen går igen i VVM redegørelsen. Søren Dalager vurderer at fejlen er så stor, at det skal pålægges Nordforbrænding at indsende en revideret ansøgning, samt at der udarbejdes en ny VVM redegørelse. 2) Af VVM redegørelsen bør det fremgå hvordan røgrørene udskiftes i anlægsfasen. Derudover ønskes en visualisering af røgrørene. 3) Foreslår kondensering på ovn 4 som et alternativ. 4) Vurderer det som en mangel i VVM redegørelsen, at projektalternativet ikke er belyst med f.eks. immissions- og depositionsberegninger, som i hovedforslaget. 5) VVM redegørelsen bør også forholde sig til støjdæmpning af skorstenen med 5dB(A), der omtales i Nordforbrændings godkendelsesansøgning. 6) Søren Dalager har i brev af 6. januar uddybet sine synspunkter i forbindelse med en anmodning om aktindsigt. Her beskriver Søren Dalager sin forventning til projektets konsekvenser for røgfanen, nedfald af saltsure vanddråber og et ønske om kondensering på ovn 4. Søren Dalager har i brev af 22. november anmodet om aktindsigt. I forbindelse med denne skrivelse, skriver Søren Dalager, at sådan som sagen er oplyst for ham, ønsker han 0-alternativet. Efter at Søren Dalager er blevet præsenteret for akterne, skriver han i brev af 6. januar, at han i stedet for kondensering på den nye ovn 5 ønsker kondensering på ovn 4. Som Søren 4

6 Dalager også har foreslået inden for høringsperioden. Naturstyrelsen har derfor kun forholdt sig til forslaget om at flytte kondenseringen fra ovn 5 til ovn 4. I afsnittet Begrundelse og miljøhensyn for afgørelsen, er den forventede afgørelse begrundet. De yderlige bemærkninger som Søren Dalager er kommet med og bemærkninger til ovenstående er vurderet og udbygget af Miljøstyrelsen eller af Hørsholm Kommune (bilag 2 og 3). Vurdering. På baggrund af Søren Dalagers høringssvar bad Miljøstyrelsen Nordforbrænding udarbejde en redegørelse, som forholdt sig til Søren Dalagers argumenter. Disse notater er vedlagt (bilag 3). Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de oprindelige data til beregninger, ikke er helt korrekte i forhold til de fremtidige forhold for ovnlinje 5. Miljøstyrelsen har udtalt til dette, at de nye beregninger viser, at Nordforbrænding fortsat vil kunne overholde de vilkår, der er stillet i udkast til miljøgodkendelse af ovnlinje 5. De nye beregninger har således ikke afgørende betydning for udkastet til miljøgodkendelse og VVM redegørelsen. De konklusioner, der er i VVM redegørelsen ændres ikke. Dermed bortfalder begrundelsen for en ny høring. For miljøgodkendelsen betyder det, at den maksimale røggasmængde vil blive ændret, således at vilkåret er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Miljøstyrelsen finder ikke at fejlen i den oprindelige ansøgning, er af så grov en karakter, at de nye oplysninger får konsekvens for, om det nye anlæg vil kunne overholde de allerede stillede krav til emissionsgrænser. Se endvidere Miljøstyrelsens notat. 2) VVM redegørelsen ser på miljøpåvirkninger i omgivelserne. Udskiftning af røgrørene betragter Naturstyrelsen som en ubetydelig miljøpåvirkning. Der sker ingen ændringer af den eksisterende skorsten, der er ca. 100 m høj. Skorstenen udleder via tre røgrør røggassen fra både ovn 4 og 5 i det fremtidige scenarie. Røgrørene, som danner den øverste del af skorstenen og er uden visuel betydning, vil blive ændret. Nordforbrænding har oplyst at selve udskiftningen af røgrørene vil foregår over få dage. Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke er et større projekt, som kræver særlig tilladelse fra den miljøgodkendende myndighed. På den baggrund er røgrørene ikke særskilt belyst i VVM redegørelsen. 3)Under idefasen indkom der ikke et forslag om, at VVM redegørelsen skulle forholde sig til kondensering på ovn 4. Nordforbrænding har ikke 5

7 ansøgt om denne mulighed, idet det ikke er vurderet økonomisk, energimæssigt og teknisk attraktivt at flytte kondenseringen til ovnlinje 4. 4) Til dette har Nordforbrænding oplyst, at resultatet af beregninger på projektalternativet vil ligge meget tæt på 0-scenariet, da der kun er ubetydelige forskelle mellem data for Ovnlinje 1 3 og Ovnlinje 5 uden kondensering. 5) Nordforbrænding har inkluderet effekten af støjdæmpningen på 5 db(a) i ansøgningen, jf Bilag 5 til miljøansøgningen. VVM redegørelsen forholder sig til, om anlægget kan overholde støjkravene. Nordforbrænding har med ansøgningen sandsynliggjort, at støjen fra det fremtidige anlæg kan nedbringes til at overholde de allerede gældende støjkrav. 6) Fra et forbrændingsanlæg, vil der altid være en røgfane, der giver anledning til en visuel påvirkning af det omkringliggende område. Da Nordforbrænding er placeret i et udlagt industriområde og der ikke kommer røg fra anlægget ud over forventeligt omfang, er den visuelle påvirkning vurderet til ikke at være væsentlig. Det der er vigtigt er, om den forurening der kommer fra røgfanen, overholder alle de miljøkrav der stilles i forbindelse med miljøgodkendelsen. Her viser udkast til miljøgodkendelse, at anlægget overholder alle miljøkravene. I notat fra Miljøstyrelsen (bilag 3) behandles forholdene omkring nedfald af saltsure vanddråber. 6

8 Grundejerforeningen Nygårdsvænge Grundejerforeningen Nygårdsvænge henviser til mange af de samme punkter som Søren Dalager har fremført. Disse er præsenteret i Miljøstyrelsens notat vedr. forhold til miljøgodkendelsen (bilag 3). Derudover skriver Nygårdsvænge, at foreningen anmoder om, at der i en ny undersøgelse er en analyse af de nære omgivelser. Dvs. hele vejen rundt. De yderlige bemærkninger som Grundejerforeningen Nygårdsvænge er kommet med, er vurderet af Miljøstyrelsen i forhold til miljøgodkendelsen eller af Hørsholm Kommune (bilag 2 og 3). Vurdering I VVM redegørelsen er der også en vurdering i de nære omgivelser, se f.eks. afsnittene om flora og fauna samt om miljøpåvirkninger i anlægsfasen og driftsfasen. Derudover har Nordforbrænding udarbejdet uddybende notater om OML-beregningerne (bilag 3). Disse notater bekræfter, at selv i tilfælde af den højeste udledning fra anlæg 4 og 5, vil spredningen af de forurenende stoffer ligge væsentlig under B-værdien, dvs. det maksimalt tilladelige bidrag af forurenende stoffer i omgivelserne uden for virksomheden. Alice og Flemming Nielsen Bemærkningerne er udelukkende knyttet til beplantningen ift. Lokalplanen og besvares derfor af Hørsholm Kommune. Høringens indflydelse på afgørelsen Miljøstyrelsen har efter høringens udløb bedt Nordforbrænding udarbejde yderligere scenarier, der viser emissionen i forhold til ansøgningen. Konklusionen på disse scenarier ændrer ikke indholdsmæssigt på det der fremgår af VVM redegørelsen. I udkast til miljøgodkendelse ændres kravet til røggasmængden. Dette ændrer ikke på konklusionerne i VVM redegørelsen. Som det fremgår af notatet fra Rambøll, som Nordforbrænding har ladet udarbejde (bilag 3), sker der ingen øgning i emissionen fra ovn 4 og 5 i forhold til hovedforslaget. Dvs. at miljøpåvirkningerne (emissionen) er uændrede eller forbedret i forhold til det VVM redegørelsen viser. De seneste OMLberegninger viser, at den nye ovnlinje 5 vil kunne overholde de vilkår om emissionsgrænser, der allerede er indarbejdet i udkast til miljøgodkendelse, endda med god margen. 7

9 De bemærkninger der er indkommet i høringsperioden, der omhandler den nye ovn på I/S Nordforbrænding, er der taget højde for i kommuneplantillæg Ny ovnlinje 5 på Nordforbrænding i Hørsholm Kommune., med tilhørende VVM redegørelse, og uddybet i vedlagte notater fra Nordforbrænding. Udstedt den XXX. Forventet afgørelse På baggrund af det offentliggjorte planforslag, med tilhørende miljørapport og VVM redegørelse, det foreliggende udkast til miljøgodkendelse og den gennemførte offentlige høring, forventer Naturstyrelsen, at kunne træffe afgørelse i sagen, når der foreligger en udtalelse fra Hørsholm Kommune. Afgørelsen vil omfatte en udstedelse af et tillæg til Hørsholm Kommuneplan og VVM tilladelse til Nordforbrænding. Indholdet i kommuneplantillægget og VVM tilladelsen forventes at være som angivet i de to næste afsnit. Kommuneplantillægget vil afklare de kommuneplanmæssige forhold omkring anlægget, mens VVM tilladelsen vil give Nordforbrænding mulighed for at etablere anlægget på nærmere angivne vilkår. Forventet udformning af kommuneplantillæg nr. 7 til Hørsholm Kommuneplan for ny ovn 5 på Nordforbrænding. Kommuneplantillægget formuleres som følger: Forslag til Tillæg 7 til Helhedsplan for Hørsholm Kommune. Redegørelse Helhedsplan (Kommuneplan) Lokalplan 148 skal give mulighed for udbygning af det eksisterende forbrændingsanlægs bygningsanlæg, herunder at fastlægge omfang, placering og udformning af den nye bebyggelse. Herudover skal lokalplanen fastholde det offentlige grønne område langs Usserød Å (med en mindre omlægning af vestgrænsen). Lokalplan 148 omfatter rammeområde 1.T3 samt en del af rammeområde 1.E4 og 1.R6. Eksisterende rammebestemmelser 1.T3: For område 1.T3 Forbrændingsanlæg - gælder følgende rammebestemmelser: at anvendelsen fastlægges Teknisk anlæg, forbrændings- og slamtørringsanlæg, 8

10 at den maksimale bebyggelsesprocent er 45, at bebyggelsen maksimalt må opføres med en højde på 25 m, dog kan enkelte bygningsdele tillades opført i en højde af op til 35 m, at der ved bebyggelse og anlæg skal tages hensyn til landskabsbilledet langs Usserød Å og den planlagte hovedsti, at der skal etableres afskærmende beplantning langs Usserød Å, at området ligger i kildepladszone. Ændring af rammebestemmelser Afgrænsningen af det eksisterende rammeområde ændres, idet den østlige grænse længst mod nord rykkes mod vest, hvorved rammeområde 1.R6 udvides tilsvarende. Herudover rykkes den østlige grænse ud for den nye ovnhal mod øst, hvorved rammeområde 1.R6 reduceres tilsvarende. Desuden opdeles rammeområdet i en nordlig del (1.T3) og en sydlig del (1.T7). Ændringerne fremgår af kort med henholdsvis gældende og fremtidige rammeområder. Desuden ændres bestemmelserne vedrørende bebyggelsens omfang. For område 1.T3 Forbrændingsanlæg Nord - fastlægges følgende bestemmelser: at anvendelsen fastlægges Teknisk anlæg, forbrændingsanlæg, at det bebyggede areal maksimalt må udgøre m², at bebyggelsen maksimalt må opføres med en højde på 25 m, dog kan enkelte bygningsdele tillades opført i en højde af op til 35 m, at der ved bebyggelse og anlæg skal tages hensyn til landskabsbilledet langs Usserød Å og den planlagte hovedsti, at der skal etableres afskærmende beplantning langs Usserød Å, at området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser OSD. For område 1.T7 Forbrændingsanlæg Syd - fastlægges følgende bestemmelser: at anvendelsen fastlægges Teknisk anlæg, slambehandlingsanlæg, at opførelse af ny bebyggelse kræver udarbejdelse af lokalplan, at der ved bebyggelse og anlæg skal tages hensyn til landskabsbilledet langs Usserød Å og den planlagte hovedsti, at der skal etableres afskærmende beplantning langs Usserød Å, at området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser OSD. For område 1.E4 Ved Klædebo gælder følgende rammebestemmelser: at anvendelsen fastlægges til erhverv, lettere industri og håndværk, 9

11 at den maksimale bebyggelsesprocent er 50, at bebyggelse maksimalt kan opføres i 2 etager, at der ved bebyggelse skal tages hensyn til landskabsbilledet langs Usserød Å. at området ligger stationsnært, at området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser OSD. Ændring af rammebestemmelser Rammebestemmelserne fastholdes uændret, men områdets afgrænsning mod nord ændres, hvorved rammeområde 1.R6 udvides med et mindre areal. Ændringerne fremgår af kort med henholdsvis gældende og fremtidige rammeområder. Eksisterende rammebestemmelser 1.R6: For område 1.R6 Omkring den militære Klædefabrik og Usserød Å - gælder følgende rammebestemmelser: at anvendelsen fastlægges til grønne områder, park, at Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer gælder. Ændring af rammebestemmelser Rammebestemmelserne fastholdes uændret, men områdets afgrænsning mod vest ændres som beskrevet i forbindelse med rammeområde 1.T3 og 1.T7 og områdets afgrænsning mod øst ændres som beskrevet i forbindelse med rammeområde 1.E4. Ændringerne fremgår af kort med henholdsvis gældende og fremtidige rammeområder. 10

12 Kort 1. Gældende rammeområder 11

13 Kort 2. Fremtidige rammeområder 12

14 Supplerende retningslinje: På forbrændingsanlæggets østlige side i rammeområde 1T3, kan ovn 5 opføres og anvendes i overensstemmelse med VVM-redegørelsen herfor. Naturstyrelsen har den 2012/13 udstedt et kommuneplantillæg til Hørsholm Kommune, der muliggør en ny ovn 5 på Nordforbrænding. Kommuneplantillægget er udstedt til Hørsholm Kommune og er gældende fra udstedelsesdagen. Retningslinjen for Kommuneplantillægget kan kun ændres af Naturstyrelsen. Forventet udformning af VVM tilladelsen til I/S Nordforbrænding til opførelse af ovn 5. Tilladelsen formuleres som følger: Hermed meddeles I/S Nordforbrænding en VVM tilladelse til opførelse af en ovn 5 på Nordforbrænding som angivet i Kommuneplantillæg nr. 7 med VVM redegørelse for ny ovnlinje 5 på Nordforbrænding i Hørsholm Kommune XXXXXXXXXX Tilladelsen er meddelt i henhold til 2, stk. 4 nr. 2 og 11, stk. 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Baggrund Naturstyrelsen har XXXXXXX 2013 udstedt kommuneplantillæg 7 til Hørsholm Kommune, der inden for nærmere angivne rammer muliggør opførelse af ovn 5 j.fr. kort 2 over fremtidige rammeområder i kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget indeholder rammer og retningslinjer for lokalplanlægningen for opførelsen af ovn 5. Kommuneplantillægget er udstedt til Hørsholm Kommune og er gældende fra udstedelsesdagen. Retningslinjerne kan kun ændres af Naturstyrelsen. Kommuneplantillægget er udarbejdet efter planlovens regler, dels reglerne i kapitel 6 om planens tilvejebringelse, dels VVM-reglerne i kap. 4 og i overensstemmelse med ovennævnte bekendtgørelse nr Der er tillige udarbejdet en VVM redegørelse for etablering af en ny ovn 5 på Nordforbrænding, der angiver de miljømæssige konsekvenser af en 13

15 etablering af ovn 5. VVM redegørelsen udgør både fagligt og juridisk grundlaget for VVM tilladelsen. Vilkår VVM redegørelsen tager udgangspunkt i, at anlæggets forventede virkninger på miljøet i driftfasen og anlægsfasen reguleres. I driftsfasen reguleres anlægget som angivet i vilkårene i miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelse Ny ovnlinje 5 på Nordforbrænding, Kærvej 1, 2970 Hørsholm. Miljøgodkendelsen forventes meddelt XXXXXX De overordnede lokalitetskrav til ovnlinje 5 fremgår af kommuneplantillægget jf. ovenfor. De detaljerede vilkår for lokalisering vil blive fastlagt af Hørsholm Kommunes lokalplaner for opførelse af ovn 5. Lokalplan 148 Nordforbrænding. Tilladelsen giver ret til at etablere anlægget i henhold til planlovens VVMregler. Der er ikke hermed taget stilling til spørgsmål om lokalplanlægning eller nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Tilladelsen vil blive ledsaget af en klagevejledning. Vilkårene for anlæggets drift vil blive fastlagt i miljøgodkendelsen, jf. udkast til miljøgodkendelse, som blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Miljøgodkendelsen vil blive meddelt endeligt, når kommune- og lokalplangrundlaget er endeligt på plads og VVM tilladelsen meddelt. Lokalplanlægning I forbindelse med den nye ovn 5 på Nordforbrænding har Hørsholm Kommune vurderet at der skal udarbejdes en ny lokalplan. Lokalplanen har været i offentlig høring samtidig med forslag til kommuneplantillæg med VVM redegørelse. Hørsholm Kommune vurderer, at forslaget til lokalplan åbner mulighed for, at den nye ovn 5 kan etableres inden for rammerne af forslaget til lokalplan. Lokalplanforslaget forventes vedtaget umiddelbart efter udstedelsen af kommuneplantillægget. Overvågning Forslag til overvågningen fremgår af miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven. Der er ikke kommet bemærkninger til 14

16 overvågningsprogrammet, hvorfor Naturstyrelsen betragter det som det endelige overvågningsprogram. Begrundelse og miljøhensynet for afgørelsen. Som det fremgår af de bemærkninger, der er kommet i offentlighedsfasen er der meget opmærksomhed på støj, genanvendelse og emissioner/imissioner fra skorstenen. Udskiftningen af de tre gamle ovne med en ny, betyder, at der sker en reduktion i luftforureningen, og støjforholdene vil ikke blive forværret, hvilket bliver reguleret i Miljøgodkendelsen. Derudover opnås en bedre energiudnyttelse af affaldet. Samlet konkluderes følgende: På den nye ovnlinje optimeres renseprocesserne, hvorved der forbruges færre hjælpestoffer. Grænseværdierne for emissionerne af flere af de forurenende stoffer (støv, HCL, SO2, NOx, NH3), der udledes til luften, er i miljøgodkendelsen blevet skærpet ift. de gamle ovnlinjer. De aktuelle nye grænseværdier er således fastsat på baggrund af de reducerede emissioner, som anlægget er designet til at kunne overholde. Det er muligt at producere både el og fjernvarme, mens der med de gamle ovnliner kun kan produceres fjernvarme. Der er projekteringen lagt vægt på støjreducerende foranstaltninger. Der etableres f.eks en ny lukket aflæssehal til erstatning af den nuværende åbne hal. Hermed reduceres støjen til omgivelserne og eventuelle lugtgener minimeres. Samlet set er den valgte teknologi på ovnlinje 5 vurderet til at være i overensstemmelse med den bedst tilgængelige teknologi for affaldsforbrændingsanlæg. Naturstyrelsen har lagt vægt på, at der ikke sker en kapacitetsudvidelse på Nordforbrænding. Ansøgningen omhandler en udskiftning af tre gamle ovne der erstattes af en ny ovn. Det er en betingelse for ibrugtagningen af den nye ovn, at de tre gamle ovne går ud af drift. Dette fremgår af miljøgodkendelsen. Genanvendelse prioriteres højt, derfor er det i VVM redegørelsen belyst, hvilke konsekvenser et faldende affaldsgrundlag vil have for projektet. Det skal her bemærkes, at når den nye ovnlinje tages i drift vil anlægget udover denne ovn, bestå af en ældre ovnlinje, hvis forbrændingskapacitet ca. udgør halvdelen af den samlede kapacitet, som er tons affald om året og hvis levetid på det tidspunkt vil være begrænset. Denne ovnlinjes videre skæbne efter 2020 vil bl.a. afhænge af affaldsgrundlaget. 15

17 I høringsperioden er der fremkommet påstand om, at der er fejl i VVM redegørelsen, og at der var større problemer med kondensering, end hvad der fremgår af VVM redegørelsen. Til dette har Miljøstyrelsens udtalt, at det ikke er væsentlige fejl og at kondensering på ovn 5 er uproblematiske. I/S Nordforbrænding er blevet bedt om at redegøre for dette. Dette har Nordforbrænding gjort i vedlagte notater (bilag 3). Notaterne efterviser, at der ikke sker en øget emission og uddyber forholdene omkring kondensering af røggasserne. Notaterne ændrer ikke på konklusioner i VVM redegørelsen. 16

18 Bilagsliste Bilag 1 Høringssvar: 1. Jørgen Møller Caspersen 2. Danmarks Naturfredningsforening 3. Grundejerforeningen Nygårdsvænge 4. Søren Dalager (5 notater) 5. Søren Dalager (supplerende bemærkninger, 6. januar 2013) 6. Alice og Flemming Nielsen Bilag 2 Oversigt over høringssvar Bilag 3 Miljøstyrelsens bemærkninger til indkomne høringssvar vedr. udkast til miljøgodkendelse af ovnlinje 5 Dateret den 16. januar 2013 Inkl. Nordforbrændings notater til høringssvarene, som bilag: 1. NFL OML beregninger 2. NFL VVM data 3. NFL Kondensering 4. NFL Sammenligning udledning 5. NFL OML_supplerende beregning 6. NFL Oversigt, beregninger 7. NFL Oversigt årlige udledning 17

19 Bilag 1 Høringssvar: 1. Jørgen Møller Caspersen 2. Danmarks Naturfredningsforening 3. Grundejerforeningen Nygårdsvænge 4. Søren Dalager (5 notater) 5. Søren Dalager (supplerende bemærkninger, 6. januar 2013) 6. Alice og Flemming Nielsen

20 Page 1 of 2 Jantzen, Emilie Fra: Rasmussen, Jytte M. Sendt: 1. oktober :23 Til: Bech, Susanne Stokkebro Emne: VS: Udvidelse af Nordforbrændingen, Hørsholm, lokalplan 148 Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Grøn Med venlig hilsen Jytte M. Rasmussen Kontorfuldmægtig Decentral (Roskilde) Dir tlf.: (+45) Ny Østergade 7-11 DK Roskilde Tlf.: (+45) Fra: Jørgen Møller Caspersen Sendt: 20. juli :38 Til: MST - Roskilde Virksomhedsområdet (hovedpostkasse) Emne: Udvidelse af Nordforbrændingen, Hørsholm, lokalplan 148 Hej, Jeg bor på Håndværkersvinget 1, og er en af genboerne til Nordforbrændingen. Har netop modtaget brev fra Hørsholm Kommune. Har noteret mig følgende som der bør tages hensyn til: 1. Beplantning af det grønne område omkring den nye tilbygning. Det fremgår ikke særlig klart hvilke træer man har tænkt sig at fælde? Min frygt er at man simpelthen vil barbere området ned...jeg anbefaler på det kratigste at de største / fleste træer naturligvis får lov til at blive da det delvis dækker udsynet til Nordforbrændingen fra Ved Klædebo / Håndværkersvinget. Desuden bør der plantes flere træer i området så det hele kan vokse til så hurtigt som overhovedet muligt. 2. Støj #1 - hvert år i august forbereder Nordforbrændingen værket til den kommende fyringssæson. Den forberedelse betyder at der er 2-3 uger hvor maskiner står frit uden for og larmer uhensigtsmæssigt meget så vi ikke kan holde ud at være i vores haver. Jeg kan ikke læse noget om at man vil lave et tilsvarende støjværn op mod Ved Klædebo / Håndværkersvinget? Alternativt burde dette udstyr stå i en tilbygning / hal så det ikke genere naboer i området. 3. Støj #2 - hver fredag ankommer en tankbil som fylder kalk på anlægget - det foregår i den nordlige ende af den nye ovnhal. Den støjer pænt meget og det vil være meget ønskeligt at denne påfyldning kunne foregå i en overdækning etc. så støjen minimeres

21 Page 2 of 2 4. Støj #3 - generelt kaster den høje bygning lyden tilbage. Når der opføres en tilbygning der kommere tættere på Ved Klædebo så må det antages at støjniveauet stiger. Hvad har man tænkt sig at gøre ved det? I udkastet til ændringen af lokalplan 148 står det kun beskrevet at støjen er et problem ud mod Kærvej og der vil blive etapleret et støjværn - men hvad har man tænkt sig at gøre ud mod Usserød Å / Ved Klædebo??? 5. Dyreliv - hvordan tilsikre man sig at svanen gider blive boene i Usserød å / søen? Hvad med resten af fuglelivet - der er masser af flagermus i området der bruger/bor i de gamle træer. Jeg vil gerne have uddybet ovenstående og ønsker at dette tages meget seriøst af hensyn til naboerne op mod Ved Klædebo / Håndværkersvinget / Møllevej også kan leve i fred og fordragelighed med Nordforbrændingen i fremtiden. Mvh Jørgen Møller Caspersen Håndværkersvinget Hørsholm Tlf

22 Dato: 26. september 2012 Til: Miljøstyrelsen Roskilde Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Høringssvar på VVM redegørelse over Miljøvurdering indeholdende VVM redegørelse For Ny Ovnlinje 5 på Nordforbrændingen i Hørsholm Kommune jr. nr.: MST Danmarks Naturfredningsforening vil gøre opmærksom på VVM redegørelsens manglende Cross Media Effect og socioøkonomiske betragtninger. Disse forhold kunne der være gjort rede for hvis, det alternative forslag ikke blot var en mindre variant af det oprindelige forslag og udtryk for en usikkerhed på valg af renseteknisk løsning. Danmarks Naturfredningsforening mener, at VVM redegørelsen skal indeholde en gennemgang af et reelt og egentligt alternativ. Det er ved nye investeringer, der skal tages stilling til teknologiskift, og andre muligheder end blot at fortsætte med de samme, lettere optimerede, eksisterende løsninger. Nedenstående er en oversigt og belastningsindeks over forskellige muligheder for varmeproduktion sammenholdt med affaldshåndtering. Der er listet syv forskellige muligheder op. Det er ikke et udtryk for fuldstændig liste, da også solvarme og varmepumper af forskellig karakter mv. kunne tilføjes. Der er udvalgt forskellige effekter for miljø og natur med fokus på de væsentligste som valg af ressource, luftforurening og anvendelsen af rest. Derudover er der tilføjet en vurdering af økonomien, da der er stor forskel på de forskellige løsningers størrelse i investeringer samt driftsudgifter. De er alle vurderet på en skala fra 0 til 4, hvor xxx er den værste score. Ressource Luft Rest Økonomi PM NOx CO2 Deponi Genanvendelse investering Drift Affaldsforbrænding xx xxx xxx xxx xxx xxx xx x Flis xx xxx xxx xxx xxx xxx xx x Træpiller x xxx xxx xxx xxx xxx x x Kul xxx xxx xxx xxx xxx xxx xx x Naturgas xxx xxx x xx xxx Biogas xxx x x Geotermi xxx Figur 1: Belastningsindeks, skala fra 0 til 4, hvor xxx er den værste score. På valg af ressourcer er der valgt, at fossile brændstoffer har den højeste score. Affaldsforbrænding har næst højst score fordi, der medgår temmelig store energiressourcer til at producere de samme produkter igen som ellers kunne have været genbrugt med et langt mindre energiforbrug. Flis hentes i dag fra naturskov, så selvom der genplantes træer, så er det inddragelse af nye naturområder som produktionsgrundlag, hvorimod træpiller kommer fra eksisterende produk-

23 tionsskove tidligere brugt af papirindustrien. Det forudsættes derudover, at biogassen kommer fra forgasning af affald enten fra husholdninger eller industri. Der er udvalgt tre luftforureningsparametre; partikler, kvælstofoxider og drivhusgas. Der er for flere af kilderne væsentlige andre parametre i røggasserne, men da tre parametre allerede vægter på luftforurening meget i forhold til de andre indikatorer, så er det begrænset til disse tre. Luftforurening er valgt som den væsentligste indikator, da det er den, der i første omgang er væsentlig for det lokale miljø samtidigt med, at det er den parameter, der fokuseres på i en miljøgodkendelse. Fra forbrænding er der slagger. Selvom forbrændingsanlæggene kan vise enkelte eksempler på anvendelse som basis i vejanlæg, så sker det ikke i et omfang, der dominerer håndteringen af slaggen, hvorfor mange affaldsforbrændingsanlæg er nød til at sende slaggen til deponi i tyske saltminer. Derudover skal røggasrenseproduktet under alle omstændigheder deponeres. Biomasse kan forgasses og restproduktet kan genanvendes som kompost. Økonomi scoringerne er vanskelige at bestemme, da de kan variere stærkt efter lokale forhold. Det er dog tydeligt, at der er mange varmeværker, der viger tilbage fra at investere i geotermi. Det er dels en stor investering med stor usikkerhed omkring. Det er ikke fordi investeringerne for affaldsforbrændingsanlæggene er mindre, men det er meget nemmere at beregne business cases på disse, fordi der er etableret erfaringer i, hvordan dette gøres. Det er der ikke for geotermi. Selvom skemaet ikke giver et tydeligt og klart valg mellem de forskellige faste brændsler, så indikere skemaet dog i hvilken retning investeringer skal tage. Der skal satses dels på gas dels på geotermi. Skiftet sker dog ikke fra den ene dag til den anden og der kan derfor udarbejdes midlertidige overgangsløsninger som en del af en plan for en bæredygtig varmeforsyning og affaldshåndtering. Som det fremgår af skemaet er flis ikke umiddelbart den bedste løsning til afløsning af fossile brændstoffer. Da Nordforbrændingen i forvejen benytter sig af naturgas som nød og støttebrændsel vil det være mere oplagt med en løsning, der fastholdt gas som energikilde. For at affaldshåndteringen kan understøtte varmeenergivalget giver det ingen mening at fortsætte med at brænde affaldet, men derimod forgasse det. Konklusion Den alternative løsning, der skal vurderes i en VVM redegørelse bør derfor være en opstilling af et scenarie, hvor de to gamle ovne erstattes med et forgasningsanlæg til husholdningsaffaldet og et gasfyr. Indsamling af den grønne del af husholdningsaffaldet Der eksisterer simple og effektive sorteringsanlæg, der kan håndtere usorteret husholdningsaffald inden det skal ind i et forgasningsanlæg. Der er fx et i funktion før Aikan processen på Solumgruppens anlæg i Audebo. Der er også efterbehandling af komposten, så den efterfølgende bringes ud på landbrugsjord. Manglende indsamling af affald i fraktioner kan altså ikke bruges til at bremse udviklingen, hvor biomassen i husholdningsaffaldet udnyttes til forgasning. Der er forskellige andre løsninger bl.a. DONGs Renescience, Pyroneer anlæg, men de er stadig på udviklingsstadierne. Der forskes meget i udnyttelsen af biomasse i husholdningsaffaldet. Den umiddelbart væsentligste fraktion i husholdningsaffald er biomasse. Det er den fordi: Biomasse udgør den største enkeltfraktion på ca. 40 %. 2

24 Den tilsmudser og vanskeliggør fraktionering af resten af affaldet, hvis det først er blandet sammen. Biomassefraktionen indeholder ca. 40 % vand, som det ikke er hensigtsmæssigt at transportere rundt. Biomasse stammer fra landbruget. I landbruget genbruges biomasse, hvis ikke det føres fra til forbrænding. I fødevareproduktionen genbruges overskydende biomasse meget til biogas og føres tilbage til landbruget. I husholdningerne smides biomasse ud i skraldespanden eller i toilettet. Herefter brændes det typisk af i slamforbrændingsanlæg eller i affaldsforbrændingsanlæg. På denne måde udpines landbrugsjorden. Det er derfor vigtigt, at biomasse indsamles adskilt fra andre affaldsfraktioner og behandles på en sådan måde, at det kommer tilbage til landbrugsjord. Ca. 40 % af det der brændes af på Nordforbrændingen i dag er grønt husholdningsaffald, og det er den mængde, der uden særlige tiltag allerede i dag kan forgasses og blive til kompost. Indsamling af affald i fraktioner sker med det bedste resultat direkte ved gadedøren eller ved havelågen. En forudsætning for genanvendelse er, at affaldet er opdelt i fraktioner. Der er to forskellige muligheder: Affaldet kan indsamles i adskilte fraktioner eller sorteres på centrale sorteringsanlæg. Indsamlingen i forskellige fraktioner kan ske ved: Regelmæssigt ved gadedøren/ havelågen Efter aftale ved gadedør/havelåge I kuber Ved faste opsamlingspunkter på bestemte tidspunkter På genbrugsstationer. De fleste opgørelser over indholdet i skraldespandene opgør indholdet i 7 fraktioner. Det er ikke alle fraktionerne, der findes i opgørelserne, der skal afleveres i skraldespandene. Pap og metal skal fx afleveres på genbrugsstationen og glas skal afleveres i en kube henne op hjørnet. Grønt, plast og restaffald skal afleveres i skraldespandene, imens papir har en særskilt beholder med en særskilt tømningsfrekvens. Herudover samles andre fraktioner ind. Storskrald samles ind efter aftale ved gadedøren. Det samme gør elektronikaffald. Farligt affald samles ind i en lastbil med et fast opsamlingspunkt fra tid til anden. Disse affaldstyper kan også afleveres på genbrugsstationen. Erfaringerne viser, at indsamling af affald direkte ved havelågen eller gadedøren er den indsamlingsform, der giver det bedste resultat for indsamling af affald i forskellige fraktioner. Det meste affald er allerede skilt ad i fraktioner og blandes først ved at smide det i skraldespanden. Derfor skal der etableres mulighed for borgerne for at komme af med deres affald i fraktionerede former så tæt som muligt på der, hvor affaldet bliver til affald. Behandling af metal, glas, papir, pap og plast For de andre affaldsfraktioner end det grønne køkkenaffald er der i dag etableret muligheder for genbrug. Glasaffald køres i dag til Skævinge, Havdrup eller Holmegård. I Skævinge sorteres, i Havdrup sorteres og vaskes vinflasker til genbrug og i Holmegård smeltes glas til genbrug. I dag er det kun vinflasker, der vaskes og genanvendes i Havdrup, men der er også en stor andel af konservesglas, der principielt kan genanvendes. Der er rigtigt meget energi sparet ved at genbruge glas direkte efter en vask i stedet for af smelte det om. 3

25 På Frederiksberg sorteres plastaffald i flere fraktioner. Det kan gøres i en affaldsspand med en ruminddeling, hvor affald af forskellige plasttyper kan placeres i hvert sit rum. Plastaffaldet køres i dag til Tyskland for genoparbejdning. Det skete tidligere i Køge. Pap og papir kan køres til samme destination som det køres i dag. Her tænkes ingen ændring andet end i volumen. Papir stammer fra eksisterende produktionsskove. Flis stammer for tiden hyppigt fra naturskove, hvor nye naturarealer inddrages til produktion. Det sker i takt med udbygningen af flere og flere kraftværker på flis. Sammenholdes forbrænding af papiraffald med flis, så er papiraffald langt at foretrække, da det udover at stamme fra eksisterende produktionsskov, har været brugt til noget andet, også er en billig fiskal ressource. Ingen af delene bliver dog nogensinde bæredygtigt, da der findes langt bedre alternativer. Slagge kontra kompost Affaldsforbrænding skal sammenlignes med forgasning. Restproduktet fra forbrænding er slagge svarende til 20 % af den fyrede masse. Næringssaltene bindes ved forbrændingsprocessen så stærkt til slaggen, at den ikke umiddelbart kan anvendes på landbrugsjord. Samtidigt vil forurening af tungmetaller gøre den uanvendelig til andet end vejfyld. Anvendt som vejfyld erstatter slaggen jomfruelige materialer, hvilket er positivt, men der produceres et meget stort volumen af slagge, hvor etablering af vejanlæg slet ikke kan følge med medmindre det besluttes at sætte voldsomt gang i motorvejsudbygningen i Jylland. Slaggen havner derfor som lagre for byggematerialer eller sendes til deponi i tyske saltminer. Forbrændingsanlæggene har behændigt valgt at kalde denne form for deponi for stabilisering af saltminerne, og slaggen indgår derfor ikke i opgørelserne af affald til deponi. Restproduktet ved forgasning er kompost, hvor næringssaltene er frit tilgængelige for planterne. Der er især et fokus på fosforindholdet, fordi fosfor globalt er en mangelvare. Der er ikke urenheder af tungmetaller mv. andet end det som kommer fra maden, fordi det grønne materiale har været gennem op til flere sorteringer i forløbet. Køkkenaffaldet kan sorteres ved kilden eller rettere sagt afhentes i adskilte fraktioner. Denne kildesortering er ikke en forudsætning for muligheden for forgasning, da der i dag er flere anlæg, der kan håndtere sortering af blandet husholdningsaffald. En kildesortering er dog en forudsætning for genanvendelse af især papir og plast, fordi det med en sammenblanding med det våde og grønne køkkenaffald er vanskeligt senere at håndtere når det er blevet vådt og snavset til. Efter en forgasning er det ofte hensyn til landbruget at sigte komposten for at få fjernet eventuelle plastrester mv. På denne måde sikres en ren kompost med bevarelse af tilgængelige næringssalte som fosfor. Røggasser fra affaldsforbrænding kontra forbrænding af biogas Forbrænding af affald kontra forbrænding af gas naturgas eller biogas har nogle markante forskelle i udledninger. Affaldsforbrænding medfører partikelforurening og udledning af NOx er. Det gør forbrænding af gas ikke. Partikelforurening og NOx er medfører en lang række lidelser påført befolkningen. Her kan nævnes dødsfald, luftvejssygdomme som astma, tab af intelligens mm. Mange større kraftværker skifter i dag kul ud med gas af samme årsag. Andre skifter til træpiller. Træpiller erstatter ganske vist fossile brændstoffer men det begrænser kun udledningen af partikler og NOx er. Træpiller kan derfor kun betragtes som en midlertidig løsning. Gas som brændsel er langt bedre for befolkningens sundhed. 4

26 Ved forgasning af husholdningsaffaldet produceres der biogas. Biogas kan gå ind og erstatte naturgas og på den måde erstatte et fossilt brændstof. Imidlertid er der andre måder at producere varme og elektricitet på, så biogassen er måske bedre anvendt som drivmiddel i transportsektoren, hvor tung trafik tilsyneladende ikke kan anvende elektricitet. På længere sigt skal biomassen, der laves biogas af, formentlig bruges som grundsubstans til at lave de plastikprodukter mv. som i dag laves af fossile brændstoffer. Bevarelse af ressourcer Som det fremgår af ovenstående kommer der til at mangle affald til afhjælpning af de kommende manglende ressourcer. Det er derfor ulogisk at brænde affald af allerede i dag. I stedet skulle affaldet lægges på de eksisterende nu tomme lagerpladser for affald. Amagerforbrændingen i København har fx haft et lager på tons affald, der nu er brændt af. Der er derfor ingen buffer til den kommende vinter. Restaffald, der ikke kan genanvendes, udgør 14 % af det som i dag forbrændes. Forbrænding skaber 23 % affald til deponi og materialer heri kan ikke umiddelbart genbruges. Der arbejdes dog på højteknologiske løsninger for at genindvinde sjældne metaller. Det er dog lidt sandsynligt, at disse vil rykke ved affaldsvolumenet til deponi. Sandsynligvis vil det også koste flere ressourcer ikke mindst energiressourcer for at kunne genindvinde disse. Ved etablering af lagring af genanvendeligt affald kan der også etableres lagring af affald, der ikke umiddelbart kan genbruges (14 %). Det har før vist sig, at affald, der ikke hidtil har kunnet genanvendes, pludseligt kan. Affaldet består for en stor dels af plastikcoatet emballagematerialer dels af bleer. For at få disse materialer genbrugt kan der laves projekter med de pågældende producenter af materialer. Det kunne være virksomheder som Tetrapak og Pampas, men også andre. Samlet set må Nordforbrændingen have som opgave at genanvendelige materialer genanvendes ved dels at sørge for, at rammerne og investeringer i anlæggene tilvejebringes. Amagerforbrændingen får stillet lånegaranti til rådighed til større investeringer. De samme betingelser skal disse anlæg også have. Håndteringen af metal er for nærværende økonomisk rentabelt uden lånegarantier. Geotermi Thisted har i 20 år haft geotermisk varmeforsyning i kombination med andre varmekilder. Figur 2 viser forholdet imellem affaldsforbrænding, halm og geotermisk varme. Det er uden tvivl billigst i dag at forbrænde affald, men det er en meget kortsigtet løsning, fordi der allerede i dag er bedre alternativer til udnyttelsen af affald end blot at bruge den i varmeforsyningen. Manglen på affald til varmeproduktion vil derfor betyde prisstigninger også for denne del af varmeforsyningen. Varme fra de geotermiske anlæg forventes derimod at blive billigere og billigere i takt med, at tilbagebetalingen på anlægsudgifterne sker. Geotermisk varme er dyrt at etablere, men prisen falder hurtigt set i relation til udgifterne stiger for både fossile brændsler og biomasse. Det er langt fra ligegyldigt hvilken biomasse, der anvendes til opvarmning og under alle omstændigheder betragtes det kun som midlertidige løsninger. 5

27 Kr. pr. MWh Affald Halm Geotermi Naturgas År Figur 2: Thisted Varmeforsynings udgifter på forskellige udvalgte varmekilder. Data fra Thisted Varmeforsynings årsrapport for Kraftværker på træflis eller træpiller betragtes som midlertidige anlæg ind til geotermiske anlæg kan tage over. Træflis eller træpiller fra naturskove er dog ikke en bæredygtig overgangsløsning. Det er bedre at brænde papir stammende fra eksisterende produktionsskove i affaldsforbrændingsanlæggene end flis. Det bedste som midlertidig løsning er at satse på gas og så få gang i biogasproduktionen. Gas kan lagres og lagres allerede i dag. Vattenfal og DONG investerer i ombygning af de eksisterende kulfyrede kraftværker til træpiller. Det er mindre investering set i relation til bygning af nye anlæg, der samtidigt er tilbagebetalt indenfor en rimelig tidshorisont set i relation til investeringsbehovet for geotermiske anlæg. Samtidigt er det en direkte erstatning af de kulfyrede kraftværker. Investeres der i et nyt flisfyret kraftværk er der ingen garanti for stop for at bruge kul, hvis det skulle vise sig at kul alligevel er billigere. Når Nordforbrændingen hævder, at affaldsforbrænding erstatter fossile brændstoffer er det henvisning til produktionen af elektricitet. Beregningen bygger på anlæg som det så ud for nogle år siden. Dels ser det anderledes ud i dag dels vil det se meget anderledes ud i fremtiden, da der er vedtaget en energiforsyningsplan om, at elektriciteten skal baseres på 50 % vind. Affaldsforbrænding fortrængninger derfor dels vindkraft dels biomasse og altså ikke fossile brændstoffer. Det kan derfor ikke bruges som argument for en bæredygtig energiforsyning. Med venlig hilsen Christian Poll Miljøpolitisk medarbejder , 6

28 GRUNDEJERFORENINGEN NYGÅRDSVÆNGERNE NYGÅRDSVÆNGET - SKOVLYVÆNGET - HOLMEVÆNGET Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade Roskilde 25. september 2012 Vedr.: j.nr. MST Indsigelser og bemærkninger til forslag til miljøgodkendelse og lokalplanforslag 148 vedr. ny ovnlinje på Nordforbrænding i Hørsholm. Bestyrelsen for grundejerforeningen Nygårdsvængerne fremsender hermed indsigelser og bemærkninger til miljøgodkendelse og lokalplanforslag 148 vedr. en ny ovnlinje på Nordforbrænding i Hørsholm. Grundejerforeningen Nygårdsvængerne omfatter 126 parceller, der ligger i umiddelbar nærhed af Nordforbrænding fra 200 til 500 m s afstand, hvorfor vi har meget stor interesse i miljøforholdene omkring anlægget. 1. VVM redegørelse og Miljøgodkendelse. Et af vore medlemmer, civilingeniør Søren Dalager, Nygårdsvænget 22, har fremsendt 4 notater vedr. I) Fejl i ansøgning, II) Røggaskondensering, III) Støj og IV) Lokalplanforslag. Søren Dalager har qua sit tidligere virke særlig indsigt i miljøgodkendelser og teknik mv. for forbrændingsanlæg svarende til Nordforbrændings. Som det fremgår af Sørens notat I er der en alvorlig fejl i ansøgning om godkendelse og dermed i VVM redegørelsen og forslaget til miljøgodkendelse. Denne fejl er af så betydelig karakter, at vi mener at der må udarbejdes nyt materiale og gennemføres en ny høringsrunde, i sær i betragtning af, at der med reviderede OML-beregninger er betydelige konsekvenser for det omgivende nærmiljø. Specielt skal vi pege på, at røggassen ved østenvind beregnes at slå lige ned i vores bebyggelse (se bilaget i Sørens Dalagers Notat II) samt at der må befrygtes at komme et nedfald af sure vanddråber omkring skorstenen. Så vidt vi er underrettet, har Nordforbrænding og deres rådgivere indrømmet, at der er tale om fejl i materialet, og man har allerede gennemført nogle beregninger på et mere korrekt grundlag, der viser, at fejlen ikke er ubetydelig. Dette bør, efter vores mening, oplyses overfor andre interessenter, som f.eks. andre nærliggende bebyggelser: Ådalsparken, Ådalen, Boelsvang, Skovkanten, Egebakken og Møllevej, hvorfor behovet for en ny høring er evident. 1

29 GRUNDEJERFORENINGEN NYGÅRDSVÆNGERNE NYGÅRDSVÆNGET - SKOVLYVÆNGET - HOLMEVÆNGET Vi må derfor anmode om, at der i en ny ansøgning også indgår en analyse af konsekvenser af de nye anlæg på de nære omgivelser, dvs. hele vejen rundt om Nordforbrænding. Det fremgår af materialet og orienteringen ved offentligt møde d. 4. september hos Nordforbrænding, at man påtænker at nedkøle røgen, så der fremover vil være en kraftig dampudledning fra skorstenen hele året. Ved bare lidt blæsevejr vil denne dampsøjle ikke stå lodret, men udledes henover de nærmeste bebyggelser. Selv om denne damp måtte være ren, vil den umiddelbart give den almindelige borger et indtryk af, at der udledes et-eller-andet fra Nordforbrænding. Dette kan føre til, at beboere i området føler sig utrygge og vil få svært ved af afhænde ejendomme uden betydelige tab, da en evt. køber også kan føle sig utryg og som kompensation vil forlange en lavere pris end ellers. Vi må derfor anmode om, at det nye anlæg ikke forsynes med den påtænkte røggas kondensering, som både kan medføre en forøgelse af nedfaldet af miljøskadelige stoffer og have en uheldig visuel konsekvens. Endelig mener vi, at en godkendelse af det nye anlæg skal være betinget af, at det gamle anlæg (ovnlinje 1-3) fjernes, dog ikke selve bygningen. Som det fremgår af notat III fra Søren Dalager har der været en del støjproblemer i tidens løb, som er blevet løst hen ad vejen. Dog er det, mens dette skrives, endnu uklart, om den af Søren Dalager påpegede støj fra ovnlinie 4 s sugetræksblæser er blevet elimineret her under ovnliniens stop i september Vi finder det vigtigt, at der i den nye godkendelse lægges vægt på, at støjforholdene til omgivelserne (nærmeste beboelseshus ligger mindre end 50 m fra Nordforbrænding) ikke forringes og at der bygges en støjskærm mod vest, som det er anført i materialet og ved gennemgang af projektet ved høringen d. 4. september. 2. Lokalplanforslag 148. Da den nye bygning ligger på østsiden af de nuværende bygninger, vil den ikke umiddelbart kunne ses fra Nygårdsvængerne, der ligger vest for Nordforbrænding. Vi har dog alligevel et par bemærkninger til lokalplanforslaget, som vi mener skal strammes op. Ved nedlæggelsen af de gamle ovnlinjer bliver bl.a. den skrå transportør overflødig, ligesom visse ventilatorer m.m. som ikke pynter på bygningen. Disse bør fjernes og bygningen bringes tilbage til sit oprindelige udseende. Derudover vil vi pege på, at der er meget lys omring Nordforbrænding om natten, specielt lys i alle vinduer på øverste etage, som synes overflødigt. Efter vores opfattelse virker det forstyrrende på nattehimlen, hvorimod projektørlyset på skorstenen kan betragtes som et kunstværk. 2

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Ny produktionslinje på Haldor Topsøe A/S i Frederikssund Kommune. Sammenfattende redegørelse til Frederikssund Kommune.

Ny produktionslinje på Haldor Topsøe A/S i Frederikssund Kommune. Sammenfattende redegørelse til Frederikssund Kommune. Sammenfattende redegørelse Roskilde J.nr. MST-1274-00013 Ref. irbha Den 19. oktober 2011 Ny produktionslinje på Haldor Topsøe A/S i Frederikssund Kommune. Sammenfattende redegørelse til Frederikssund Kommune.

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 134 og 10-7-101 og kommuneplantillæg

Læs mere

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød Idéoplæg April 2013 Forslag til kommuneplantillæg Og VVM-redegørelse November 2013 Sammenfattende redegørelse Februar 2014 Kommuneplantillæg INDHOLD 1. Den sammenfattende

Læs mere

Projektområdet er omfattet af 2 rammeområder i både Kommuneplan 2009 2021 og Kommuneplan 2013 2025 for Mariagerfjord Kommune.

Projektområdet er omfattet af 2 rammeområder i både Kommuneplan 2009 2021 og Kommuneplan 2013 2025 for Mariagerfjord Kommune. NOTAT Mariagerfjord Kommune Sendt til sikkerpost@mariagerfjord.dk Virksomheder J.nr. MST-1274-00032 Ref. surhe/marip Den 24. januar 2014 Sammenfattende redegørelse for VVM for Rockwool - udvidelse og ændring

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Miljøstyrelsen offentliggør hermed forslag til tillæg til kommuneplanen for Hørsholm Kommune for ny ovnlinje 5 på Nordforbrænding.

Miljøstyrelsen offentliggør hermed forslag til tillæg til kommuneplanen for Hørsholm Kommune for ny ovnlinje 5 på Nordforbrænding. Maillisten Roskilde J.nr. MST-1274-00013 Ref. irbha Den 13. juli 2012 Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg for ny ovnlinje 5 på Nordforbrænding i Hørsholm Kommune Miljøstyrelsen offentliggør

Læs mere

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3.

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3. Amagerværket Vattenfall A/S Kraftværksvej 37 2300 København S Roskilde J.nr. MST- 1270-00680 Ref. melso/evnis Den 20. januar 2012 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for fyringsforsøg med tilsatsfyring

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 78 til Rammeområde 21.S4 Sommerhusområde ved Sunds Sø Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-tilladelse. Januar 2012

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-tilladelse. Januar 2012 Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-tilladelse Januar 2012 Banedanmark Lumbyesvej 34 7000 Fredericia Sendt til banedanmark@bane.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr.

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Plan og Teknik

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Plan og Teknik Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Plan og Teknik Mødedato: Torsdag den 5. februar 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Årre Preben Friis-Hauge, Connie

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. august 2014 J.nr.: NMK-34-00277 og NMK-33-01941 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes VVM-screening af vejprojekt

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade 17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Resumé. Økonomiudvalget. NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 588 for erhvervsområde ved ydre Københavnsvej

Resumé. Økonomiudvalget. NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 588 for erhvervsområde ved ydre Københavnsvej Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 205326 Brevid. 1602011 Ref. CH Dir. tlf. 46 31 35 44 cecilieh@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 588 for

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Holstebro Kommune Marts 2010

Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Holstebro Kommune Marts 2010 Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Holstebro Kommune Marts 2010 VVM Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne

Læs mere

FØLGEBREV TIL TILLÆGSGODKENDELSE

FØLGEBREV TIL TILLÆGSGODKENDELSE Marius Pedersen A/S Att.: Nicolai Boss Nielsen / Jan Kastrup Nykøbingvej 76 4990 Sakskøbing E-mail: nbn@mariuspedersen.dk; jka@mariuspedersen.dk FØLGEBREV TIL TILLÆGSGODKENDELSE 13-04-2015 Marius Pedersen

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Herning Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Solfangeranlæg til brug for supplering

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse efter Miljøvurderingslovens 9 stk. 2

Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse efter Miljøvurderingslovens 9 stk. 2 Miljøvurdering Sammenfattende redegørelse efter Miljøvurderingslovens 9 stk. 2 KOMMUNEPLAN 2013 Miljøvurdering sammenfattende redegørelse efter miljøvurderingslovens 9 stk. 2 Udarbejdet af: Randers Kommune,

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter (ARC) Februar 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

VIBORG STIFTSØVRIGHED

VIBORG STIFTSØVRIGHED VIBORG STIFTSØVRIGHED E-post Viborg, den 17. november 2008 Dok nr. 110415 AN/br Struer Kommune Rådhuset Planafdelingen Østergade 11-15 7600 Struer./. Med Kommunens brev af 22. september 2008 (j.nr. 01.02.20-P15-2-08)

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille

Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning A: Dorthe og Henrik Arvin, Sundbylillevej 36, 3600 Frederikssund

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Nyt biomassevarmeværk i Horsens Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM og Kommuneplantillæg for nyt biomassevarmeværk i Horsens Udgivet juni 2015 af Miljøstyrelsen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

Som varslet med brev af 7. oktober 2015 påbydes HKScan Denmark A/S, Skovsgård hermed at efterleve nyt vilkår om grænseværdier for støj.

Som varslet med brev af 7. oktober 2015 påbydes HKScan Denmark A/S, Skovsgård hermed at efterleve nyt vilkår om grænseværdier for støj. HKScan Denmark A/S Elmegårdsvej 4 9460 Brovst Att.: Per Nielsen Virksomheder J.nr. MST-1271-00164 Ref. metho/tasme Den 6. november 2015 Påbud om ændring af grænseværdier for støj Som varslet med brev af

Læs mere

BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt)

BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Haderslev Kommune Ansøgers oplysninger Projekt beskrivelse

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

VVM-tilladelse. til. etablering af op til 7 vindmøller på 150-200 m s totalhøjde ved Kappel i Lolland Kommune. 22. maj 2013

VVM-tilladelse. til. etablering af op til 7 vindmøller på 150-200 m s totalhøjde ved Kappel i Lolland Kommune. 22. maj 2013 VVM-tilladelse til etablering af op til 7 vindmøller på 150-200 m s totalhøjde ved Kappel i Lolland Kommune 22. maj 2013 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 VVM-tilladelse til etablering af

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Rammeområde 61.E7 Erhvervsområde langs Messevejen i Lind Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

HVIDBOG OVER INDKOMNE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 139 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE OMKRING BRYDEHUSVEJ

HVIDBOG OVER INDKOMNE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 139 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE OMKRING BRYDEHUSVEJ CENTER for BY, KULTUR og ERHVERV HVIDBOG OVER INDKOMNE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 139 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE OMKRING BRYDEHUSVEJ 1 Ballerup Kommune Center

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Sune Ribergaard Henriksen Lyseng Alle 1 DK - 8270 Højbjerg ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 6. januar 2014

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med forbrænding af farligt affald

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med forbrænding af farligt affald Svendborg Kraftvarme A/S Att. Niels Christian Hansen Bodøvej 15 5700 Svendborg Odense J.nr. MST-1272-00575 Ref. Johje/olkri Den 18. februar 2011 Svendborg Kraftvarme CVR-nr: 33-05-45-21 & P-nr: 1.016.161.078.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af lokalplan 234 med kommuneplantillæg nr. 2

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af lokalplan 234 med kommuneplantillæg nr. 2 1 Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af lokalplan 234 med kommuneplantillæg nr. 2 i henhold til miljøvurderingslovens 9, stk. 2 November 2010 Høm Hvad er en sammenfattende redegørelse? I henhold

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 27. marts

Læs mere

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Notat Skive Kommune Byg & Miljø Sags id.: 779-2015-36060 Ref.: BKHA Den 24. november 2015 VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Indledning Skamol A/S har

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere