Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Transkript

1 Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English) Adam Johansen, Ph.d Fellow, Roskilde University of Denmark: adamj@ruc.dk

2 Fremtidigt eksperimentelt projekt Inspireret af sagsbehandler: hvis de ku få 5000 mere om måneden, var mange ikke klienter Med tilslutning fra chef: Skaf pengene, så finder vi familierne, man kan næsten alt if. SEL Design: 20 familier med foranstaltninger til hjemmeboende børn pba 50 undersøgelse får penge til gældssanering og til hver måned, andre 20 familier får traditionel indsats; i 2 år

3 Hvordan inddrager SR fattigdom? Interviews af 17 familier, færre børn og færre professionelle i 3 indkomstfattige kommuner Undersøgt hvordan fattigdom evt. spiller sammen med omsorgsproblemer, dvs. som dynamik, ikke som forudgående årsagsfaktor Familierne har hjemmeboende børn; har 3 års forsørgelse på kontanthjælp eller lavere ydelse og modtager en foranstaltning pba en BFU

4 Familierne er udvalgt af SR Først efter kriterier, siden efter SRs subjektive syn Fattigdom forstås af mig som en kombination af pengeknaphed og begrænsninger i roller, socialt og i relationer, og i (fremtidig) samfundsstatus Omsorgssvigt defineres af Ss: kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne, psykisk omsorgssvigt eller passivt omsorgssvigt, fx ang. børns basale behov /Fattigdom er et samfundsmæssigt omsorgssvigt

5 1 case: enlig mor med 3 børn Enlig mor på SU har for nogle år siden bedt SR løse en konflikt, hun havde med sin ældste datter på 15 år, som tog styringen og blev samtalepartner efter fars fravær Konflikt om penge til at gå til ridning, 1000 md Først tænkte mor, penge var uvæsentlige Familien faldet fra hinanden, børn mistet tillid Mor har mistet nærhed til sin ældste datter

6 Lillebror 12 år Jeg er ikke fattig, jo, når Iphone, mac og modetøj Får 100 kr. om ugen, især til skolemad og slik Har venner, aktiviteter, og er viljestærk Flov over at bo som jeg gør, ikke venner hjem Går i alternativt tøj, jeg ligger mellem taberne og outsiderne bliver ofte kaldt taber Ikke familie, træt af min mor, snakker ikke om problemer, må ikke ret meget, vil gerne væk

7 Kommunens syn på konflikten: Fattigdom er ikke problemet, har 1000 til fritid Kender ikke rådighedsbeløb ((4500 vs. 8000)) Mor har en fremtid for sig som studerende Mor kan ikke sætte grænser for datter, og datter kan være truende. Søskende utrygge Mor får hjælp af egne forældre, afhængighed Moderen fremstår som et offer og skyr andre

8 Kommunens indsats SR har foreslået datter på efterskole og mor i terapi (mor har afslået), derefter kontaktperson SR: Kontaktperson har mindsket konfliktniveau, har pizzapenge mhp relations arbejde. En mor skulle helst ha noget andet at byde på. SR har konsekvent afvist bidrag til datters ridning, selvom ophør ville være en katastrofe for datter. Anbefalet datter at tjene penge (MST forløb)

9 Moderens lidelser: Nu tjener datteren penge og betaler selv for ridning, men forsømmer skolen pga arbejde Spiller børnene ud mod hinanden; nej-hatten Forhandler mit forbrug med mine forældre, børnene lytter med, social kontrol og pligt Prioritetsfattig, undgår kontanthjælp, studiet er en farce, stemplet som enlig mor, bor og holder ferie sammen med andre fattige

10 Forkvaklede fattigdomsrelationer Mor-datter relation forværret Mistet familiesammenhold og indbyrdes tillid Mors (og børns) forhold til bedsteforældre Mors status og relationer: føler skam, undgår børns lærere, ingen venner; studie og fremtid, udskilt, skralde, kan ikke komme derud Definition af (fremtidig) social status negativ Lillebror ønsker sig væk, pga mor, familie, bolig

11 Skam Skam moralsk kompas, vigtigste sociale følelse Skam i nære og i individets forhold til samfund Skam rettes mod selvet, skyld imod handling Modpol stolthed, veksler m vrede, behagesyge Interesse og glæde hæmmes, følelsesmæssig kommunikation med andre afbrydes Ikke-erkendt skam (skam tabuiseret), fx lillebror: Det generer mig ikke, skolen skal bare overstås Fattigdom og skam; symbolsk vold: usynliggørelse

12 Generaliseringer og praksis (Analytisk) generalisering ud fra case studier Dobbeltstandard for udsatte børnefamilier Fattigdom et vilkår. Skaber følelser, stress mv. Fattige skal forblive fattige, fattigdomsgrænse Forældre uværdige: materielt/socialt/identitet ICS-modellens ekso-niveau forbigås. Børnesyn Børn vælger ikke familie må evt. spise for lidt Socialt arbejde: Udbygge BFU og dokumentér

13 Bourdieu: objektive positioner Fra 3 analytiske spor: begreber om fattigdom, omsorgssvigt og skam, til det politiske felts relation til det bureaukratiske felt og til familiefeltet (frit efter Mathiesen 2002) skitsér model Modstridende positioner i situationer (svigt) forklares også med forudsætninger udenfor => Forstå agenters forholden sig til problemfeltets kampe: befæste/ændre magtpositioner

14 Referencer Bo m.fl. (2015). Udsatte børn. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, 3. udg. Bloch (2013). Følelser, -i Socialpsykologi. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Hooper et al. (2007). Living with hardship 24/7: The diverse experiences of families in poverty in England. London: The Frank Buttle Trust Mathiesen (2002). Sociologiske feltanalyser. Roskilde Universitet: Research Paper no. 8/02 Scheff & Starrin (2014). Et emotionssociologisk perspektiv på sociale problemer: skam og udsathed, -i Perspektiver på sociale problemer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, 2. udg. Sen (1999). Development as Freedom. Oxford University Press Socialstyrelsen (2013). Townsend (1979). Poverty in the United Kingdom. Penguin Books Walker (2014). The Shame of Poverty. Oxford University Press