Generel klinisk studieplan

Transkript

1 Udfold dit talent VIA University College Dato: 12. februar 2015 Generel klinisk studieplan Horsens Kommune Sygeplejerskerne distrikt Lindehøj - Sundtoppen Modul 12 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til primær sygeplejen Horsens kommune distrik Lindehøj Kontaktadresse: Klinisk vejleder: Lotte Hylle Kommune: Horsens Adresse: Langmarksvej 86, 8700 Horsens Telefonnummer: / lmh@horsens.dk Beskrivelse af organisatorisk og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca indbyggere. Af de bliver ca serviceret af ældreområdet fordelt på borgere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Horsens Kommune er opdelt i 4 områder. Der er følgende områder: Sundhedscenter Ceres Sundhedscenter Søndergården Sundhedscenter Lindehøj Vital Horsens Organisatorisk er ældreområdet et område under Sundhed og Social Service. I spidsen for Sundhed og Social Service står en direktør. I ledelsen for ældreområdet er bl.a. en driftschef og tre sundhedscenter ledere. Hvert af kommunens områder har en ledelse bestående af en sundhedscenterleder, områdeledere, assisterende områdeledere og funktionsledere og en aktivitetsleder. Områderne serviceres af den offentlige leverandør, mens der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madservice. Visitation til ydelserne udføres af myndighedsafdelingen. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandede boliger, daghjem, aflastningsophold og madservice. Visitationerne er på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Sygeplejerskerne i Horsens kommune er selvvisiterende. Dette betyder at vi selv opretter de ydelser borgerne skal modtage, dog skal der helst foreligge en henvisning enten fra praktiserende læge eller fra et sygehus. Vi kan også selv vurdere om en borger har behov for sygepleje. 1/11

2 Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Horsens Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Vores værdier er Helhed, respekt, resultat og kvalitet. Sygeplejen under sundhedscentrene i Horsens Kommune arbejder ud fra sundhedsloven og politisk vedtagne ydelsesbeskrivelser for sygeplejen. Sygeplejen i hele Horsens kommune arbejder med den danske kvalitetsmodel (DDKM). Kommunen blev akkrediteret i efteråret Vi tager udgangspunkt i den israelsk-amerikanske professor Aron Antonovsky, der er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse af sammenhæng (OAS). Distrikt Lindehøj dækker geografisk både et by og et landområde. Det består af 4 plejecentre (Skovly, Gedvedhus, Nørrevang og Lindehøj). Fælles for centrene er at der er ansat sygeplejersker til varetagelse af de sygeplejefaglige opgaver primært i dagtiden. Dette betyder at sygeplejersker ansat i hjemmeplejen skal varetage sygeplejefaglige opgaver på plejecentrene i aften og nattetimerne samt ved behov. Der er ansat omkring 28 sygeplejersker til at varetage sygeplejen til borgere i eget hjem dag, aften og nat. I sygeplejegruppen møder der ca sygeplejersker ind hver morgen kl Der er 9 ruter og 2 sygeplejeklinikker der også varetages af faste sygeplejersker. De 9 ruter er delt op i 3 teams. Desuden er der en sygeplejerske der dagligt fungerer som disponent og som står for planlægning af ruterne og lægger besøg ind på kørelisterne. Disponenten indgår i et tæt samarbejde med den studerende om planlægning af relevante og læringsrige besøg hos de enkelte borgere fra dag til dag. Nærmeste leder er den assisterende områdeleder, som arbejder tæt sammen med gruppen. Mødested og kontorfaciliteter er på Sundtoppen, Langmarksvej 86, 1. sal, 8700 Horsens. Der er en klinisk vejleder i gruppen. Der vil være sygeplejestuderende fra modul 11 og 12 og valgfri-modul 13 tilknyttet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Hjemmesygeplejerskerne har et bredt samarbejdsfelt. Vi samarbejder med borgeren, pårørende, egen læge, speciallæge, apoteker, bandagister, sekundær sektor, geriatrisk team, gerontopsykiatrisk team, palliativt team, distriktspsykiatrien, diverse konsulenter, myndighedsafdeling, udskrivelseskoordinatorer, hjælpemiddelmedarbejdere. De interne tværfaglige samarbejdspartnere er: De forskellige plejecentre, daghjem, dagcentre i kommunen, aflastningspladser, døgnrehabiliteringsafdelingen samt akutpladserne. Demenskonsulenter, sårkonsulenter, KOL konsulenter, inkontinenssygeplejerske, palliativ sygeplejerske og hygiejne sygeplejerske. Fysioterapeuter og ergoterapeuter. Den studerende møder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglært personale og sygeplejersker samt andre elever og studerende. Der er forflytnings og hjælpemiddel konsulenter til rådighed. Der er arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentanter. Der foreligger en lokale sundhedsaftaler mellem region Midtjylland og Horsens kommune, som medvirker til at sikre det gode patientforløb. De interne tværfaglige samarbejdspartnere er: Pleje og bo-enhederne, demensafsnittene Demenskonsulenter Sårsygeplejersker, KOL konsulenter, kontinenssygeplejerske, palliativ sygeplejerske Fysioterapeuter, ergoterapeuter Myndighedsafdelingen / visitatorerne Køkken Aktivitet Høreklinikken Bandagister Præst, bedemand 2/11

3 Hjælpemiddelområdet De eksterne samarbejdspartnere er: Praktiserende læger Regionshospitalet Horsens Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Apoteker Derudover samarbejdes med: Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien og gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske Socialrådgivere Besøgstjeneste, frivillige og Røde kors Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier Der sygepleje til borgere med varierende behov. Der er fokus på sundhedsbevarelse, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Det kan være borgere med: Kroniske sygdomme bl.a. diabetes, hjertekarsygdomme, lungelidelser, cancer, muskel -og skeletsygdomme, neurologiske lidelser. Uhelbredeligt syge og døende (terminal pleje og behandling) Demens sygdomme Psykiske lidelser Misbrugsproblemer Ustabile forløb i overgangene mellem sekundær og primær sektor (med fokus på det sammenhængende patientforløb) Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Det sygeplejefaglige tema for modul 12 er sygepleje og selvstændig professionsudøvelse, der retter sig mod sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, - herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Der arbejdes med sygeplejefaglige forløb inden for sygeplejerskens sundhedspædagogiske, forebyggende, rehabiliterende, behandlende og lindrende opgaver. Den studerende skal deltage i udredning, planlægning og koordinering og ledelse af sygeplejefaglige problemstillinger af kompleks, akut og kronisk karakter. Der lægges vægt på sygeplejens ledende funktion, herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje indenfor givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb. Nogle af de centrale kliniske problemstillinger vedrører smertebehandling, ernæring, medicinadministration, sårbehandling og terminal pleje. Der er endvidere opgaver relateret til pleje af topkateter/kad og PEGsonde, stomi, nefrostomikatetre, dialyse, iltbehandling og IV-medicinering. 3/11

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Som studerende i hjemmesygeplejen i distrikt Lindehøj, vil du møde borgere med akutte og kroniske lidelser. Der vil være sygeplejeopgaver i forhold til vurdering, udredning, koordinering og opfølgning. Du vil som studerende have mulighed for læringsudbytte indenfor følgende områder: At møde mennesker med forskellig baggrund og se de samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom (forskellige sociale lag, misbrug m.v). Etiske problemstillinger i relation til borgere med komplekse sygeplejebehov. At observere/identificere fænomener knyttet til folkesygdom, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. Anvende/begrunde kliniske metoder til observation, vurdering og intervention for borgere med kroniske sygdomme. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygeplejen til komplekse borgerforløb med udgangspunkt i deres livssituation. At anvende metoder, procedurer og redskaber til at administration af medicin til udvalgte borgere. At identificere, analysere og vurdere udvalgte sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger og inddrage risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag for borgere (f.eks. i forhold til ernæring, væskebalance, smerter, faldtendens, inkontinens, svimmelhed, ensomhed, sår m.v). At indgå i relationer, dialog og samspil med borgere og undervise, vejlede og informere disse. At udvælge og anvende praksis udviklings- og forskningsbaseret viden på sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende områder. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk forløb kunne være en borger der udskrives fra sygehusafdeling til eget hjem med nyopstået behov for sygepleje. Her vil sygeplejersken etablere første besøg til sygeplejefaglig udredning, der rummer mulighed for at afdække borgerens behov for sygepleje, praktisk og personlig hjælp, madservice, træning etc, hvor sygeplejersken evt. sørger for kontakt til visitator hvis ikke dette allerede er gjort. Sygeplejeydelser visiteres af sygeplejersken og planlægges i disponeringssystemet. Sygeplejersken udfylder helhedsbeskrivelse, diagnoseark og opretter de relevante fokusområder i dokumentationssystemet CSC Vitae. Det kunne eksempelvis dreje sig om hjælp til medicinadministration, injektioner, sårbehandling og palliativ indsats. Sygeplejersken udarbejder altid en risikovurdering af hjemmet som arbejdsplads ift. APV og sikkerhed. Sygeplejemetoder Den studerende skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen Ida Torunn Bjørks færdighedsmodel Dokumentation i Vitae CSC omsorgsjournal Interviewguide ift. sygeplejefaglig udredning udfra Virgina Hendersons behovsområder Faldudrednings guide Guide ifm. ansøgning om nødkald TOBS Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling før, under og efter vejledning Daglige refleksioner Udviklings- og forskningsmetoder: Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel. 4/11

5 Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter, f.eks. indenfor palliation EORTC skema, Plejenet.dk (telemedicin ift. sårbehandling), TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) el. lignende relevante udviklingsområder, der arbejdes med i sygeplejegruppen. Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis. Udvikle og anvende metoder til patientsikkerhed (f.eks. undgå utilsigtet hændelse ift medicingivning, herunder IV-medicinering, TOBS) Ved pleje og behandling kunne anvende kommunens retningsgivende dokumenter. Se SOS dokumentportal fra kommunal computer Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den studerende skal dokumentere daglige observationer, oprette fokusområder, helhedsbeskrivelser og diagnoser i henhold til sygepleje processen i vores elektroniske dokumentationssystem, CSC Vitae - omsorg. Der er i Horsens kommune forskellige telemedicinske projekter i gang: -Horsens på forkant -Plejenet.dk Der arbejdes i øjeblikket på at implementere TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er din kontaktperson. Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen med dig og deltager i sygeplejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Når klinisk vejleder ikke er til stede vil der være en anden sygeplejerske der fungerer som bagstopper og vejleder for den studerende, typisk en sygeplejerske fra samme team som kender de borgere den studerende har besøg hos. Der er før-, under-, og efter vejledning ved udførelse af sygeplejehandlinger. Der vil også være vejledning som mere refleksive vejledninger hvor der f.eks. kan diskuteres patientforløb, dataindsamling samt etik og moral i en åben dialog relateret til de sygeplejemæssige udfordringer den studerende står med. Deltagelse i daglige samtaler med kolleger, hvor aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger drøftes, og gøres til genstand for refleksion. Deltagelse i teammøde i det team den studerende er tilknyttet. Der afholdes forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering. Der vil være mulighed for at godt studiemiljø med et højt fagligt niveau hvor der er tid til at være videns-søgende og studieaktiv i arbejdstiden. Der vil være mulighed for at deltage i forskellige typer undervisning, som foregår i gruppen og som vurderes relevant for den studerende. Forventninger til den studerende I forbindelse med at udføre sygepleje forventes, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå Anvender retningslinjer og udviklings- og forskningsbaseret viden Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Udviser respekt for den enkelte borger Er kreativ og bevidst om egne arbejdsvilkår (fysisk og psykisk) Udfører sygepleje med fokus på pleje, behandling og styrkelse af egenomsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov Styrker borgeren til selv at handle evt. i samarbejde med de pårørende Arbejder forebyggende og sundhedsfremmende 5/11

6 Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje forventes det at du: Planlægger, prioriterer og evt. uddelegerer opgaver, således at borgeren får opfyldt sine behov Iværksætter enkelte hjælpemiddelforanstaltninger hos borgeren i samarbejde med terapeut og hjælpemiddelafdelingen Gør brug af interne og eksterne samarbejdspartnere, således det tværfaglige samarbejde højner kvaliteten i plejen til borgerne Arbejder med det sammenhængende patientforløb dvs. koordinerer indlæggelse og udskrivelse med relevante samarbejdspartnere Inddrager etiske aspekter i sygeplejen Samarbejder med social- og sundhedshjælper og social og sundhedsassistentgruppen om sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje indebærer, at du: Vejleder, underviser og herunder også kommunikerer med borgere, kollegaer og medstuderende Har et højt informationsniveau til borger og vejleder Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje indebærer, at du: Er spørgende, opsøgende og aktivt deltagende i at udvikle sygeplejen Kliniske vejleders sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kompetencer: Den kliniske vejleder er: Lotte Hylle: Uddannet sygeplejerske i Har været ansat i distrikt Lindehøj siden Har desuden erfaring fra lungemedicinsk afdeling samt intensiv afsnit. Har gennemført sårbehandlingskursus efteråret 2014 Har gennemført kompetenceløft kursus til primær sygeplejersker i foråret 2015 Pædagogiske kompetencer: Har vejleder uddannelsen svarende til 1/6 diplomuddannelse med 9 ETCS point. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrevet før studiestart. Sendes pr. mail. Anvendelse af litteratur dokumenteres i eportfolio. Der indgår selvvalgt litteratur på sider, som dokumenteres i eportfolio. DSR (2001): Sundhedspolitiske værdier og mål. Hansen, M. Weinreich (2007): Sygepleje i primær sundhedssektor. Munksgaards forlag, Kbh Jahren, Ninna Kristoffersen (2002): Dataindsamlingsguide. I: Jahren, Ninna kristoffersen: Almen sygepleje bind 2. Gads forlag p Jensen, Torben K og Johnsen Tommy J.(2006): Sundhedsfremme i teori og praksi.s Philosophia. Kirk Henning, Schroll Marianne (2006): Viden om aldring- veje til handling. kap 6,.p Kirkevold, Marit (1997): Vitenskap for praksis, Ad Notam, Gyldendal, p Kirkevold, Marit(2002): Forebyggende og helsefremmende arbeid blant skrøpelige gamle - sentrale sykepleieopgaver eller spild af tid?. I: Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/2002 p Regeringen (2002): Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden Sundhedsstyrelsen (2005): Kronisk sygdom- patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen ( 2007): Guide til patientuddannelse, lær at leve med kronisk sygdom. 6/11

7 Sundhedsstyrelsen (2006): Patienten med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Vagn-Hansen Per(2005): Sundhed, Miljø og Hygiejne i pædagogisk arbejde. Munksgaard Videnscenter rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Individuel klinisk studieplan: Den studerende udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan. Litteratur: At du har dokumenteret anvendelse af såvel opgivne som selvvalgt litteratur i eportfolio Samtaler: At du skriftligt forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler samt udarbejder et resume af ugesamtaler, der lægge i din eportfolio. Fastlagt studieaktivitet Autentisk pædagogisk plejeplan: At du gennemfører egen studieaktivitet og deltager i medstuderendes fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet. Refleksionskonferencer: At du deltager aktiv i refleksionskonferencer med egne praksisbeskrivelser og reflekterer mundtligt over medstuderende praksisbeskrivelser. Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du øver praktiske færdigheder og arbejder med indlevelse og forståelse. At du deltager i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under typiske kliniske sygeplejeopgaver. Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet modulets teoretiske og kliniske ECTS point skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinik prøve. I prøven vurderes om du har nået målene for prøven. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter afvikles og godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Udarbejdet af: klinisk vejleder Lotte Hylle, Marts 2015 Uddannelsesansvarlig Navn og evt. Oversygeplejerske navn Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, måned,år 7/11

8 8/11

9 9/11

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser 10/11

11 Den studerende skal dokumentere i den individuelle kliniske studieplan. Patientforløb og ernæringsopgave skal være godkendt inden eksamen. Det er en forudsætning for at kunne indstille den studerende til den kliniske prøve, at denne har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet: Deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig Deltager i og er forberedt ved forventningssamtalen, som finder sted indenfor de første 5 arbejdsdage, ved midtvejssamtalen samt ved den afsluttende evalueringssamtale. Du skal sende modulets evalueringsskema til skolen. Udarbejde og ajourføre den individuelle kliniske studieplan Udarbejde patientforløb, der skal være godkendt inden eksamen Deltager og er aktiv i fælles refleksionen Dokumenterer den selvvalgte del af pensum Bedømmelse: Med henblik på at få godskrevet kliniske ECTS-point, skal den studerende ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern prøve. I prøven vurderes handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at den studerende kan begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. 11/11