Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri"

Transkript

1 en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013

2 en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013 Udarbejdelsen af idekataloget er iværksat af Domea og udført af COWI og GHB Landskabsarkitekter i samarbejde med afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård og støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2

3 Indhold Introduktion 4 Effekter 7 Klimapoint 7 Temaer 9 Anbefalinger til GHG 10 Tema 1 Lys & tryghed 12 Belysning 14 Overblik 16 Tema 2 Trafik 18 Stier og veje 20 Parkeringspladser 22 Tema 3 Grønne områder 24 Planter & drift 26 Belægning & drift 28 Tema 4 Aktiviteter 30 Opholdsplads 32 Legeplads 34 Boldbane 35 Hundegård 36 Nyttehaver 37 Vaskeri 38 Tema 5 Forbrug 40 Genbrug 42 Affaldssortering 43 Klima-skema 44 Ordforklaring 47 3

4 Introduktion en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri Hvordan kan forbedringer for klima og miljø tænkes sammen med andre forandringer i et typisk alment boligområde? Kan små og store ændringer tilsammen skabe værdi både for miljøet og for beboerne? Dette idekatalog præsenterer en række mulige initiativer samt udvalgte anbefalinger til udvikling og fremtidssikring af ude- og fællesarealerne i Høje Taastrup-bydelen Gadehavegård. Målet er at vise vejen for etableringen af en fremtidssikret bydel med borgernes hjælp og på et solidt fagligt fundament, som sammentænker bl.a. trafik, byrum og socialt samvær med klima og energi. Gadehavegård vises som en case for den samlede (almene) boligsektor, og idekataloget kan bruges som inspiration for andre boligområder med samme forudsætninger som Gadehavegård. Om Gadehavegård Gadehavegård er et etagebyggeri i den almene boligsektor, som ligger tæt ved Høje Taastrup Station. Området er bygget , og med næsten lejligheder fordelt på 19 blokke i 4 plan og tæt ved beboere er Gadehavegård (eller GHG, som beboerne siger) en af de største almene boligafdelinger i kommunen. På grund af områdets alder står GHG over for en omfattende renovering og modernisering. Den seneste større renovering af området skete i Det er kort sagt på høje tid, at kvarteret (og særligt ude- og fællesarealerne) får et make-over. Efter afdelingsbestyrelsens ønske skal det ske inden for 5 år. Klimasikring hvorfor er det vigtigt? Et særligt opmærksomhedspunkt er områdets klima- og miljøforhold, særligt i lyset af de forventede fremtidige klimaændringer med bl.a. voldsomme skybrud, der kan skabe store problemer i et område som GHG, hvis der ikke tages de nødvendige forholdsregler. Der er altså også et økonomisk perspektiv i rettidig omhu, når det gælder klima-/ fremtidssikring: Ved at sikre sig imod klimaændringer kan beboerne opnå besparelser, fordi forsikringspræmien ikke behøver at stige helt så meget som ellers. Alternativet er en 0-situation, hvor der ikke investeres i fremtidssikring af Gadehavegård. I så fald kan man efterhånden opleve en gradvist stigende forsikringspræmie samt huslejestigninger som følge af øgede udgifter til reparation og udbedring af klimaforårsagede skader. Det er ikke en ønskværdig situation for beboerne. Ydermere er det et mål at begrænse energiforbruget i GHG. Her spiller den løbende drift af arealerne en central rolle. Udgangspunktet for arbejdet bag dette idekatalog er derfor at præsentere en række konkrete ideer til omdannelse og udvikling af Gadehavegårds udearealer, dvs. de områder der ligger rundt om de 19 boligblokke og at det skal ske på en måde, som tager højde for fremtidens klimaudfordringer og via en proces, der inddrager beboerne og indtænker deres ønsker til omdannelser. Dermed har projektet også et socialt sigte, som dels handler om aktiv og demokratisk brugerinvolvering, og dels om at skabe nogle gode fællesområder og -aktiviteter for beboerne. Beboernes ønsker har fra start været den drivende kraft i projektet. Det har også været et opmærksomhedspunkt i processen, at udvikling af GHG s arealer bør samtænkes med øvrige planlagte eller igangværende projekter, f.eks. Politiets/Gemeinschafts tryghedsprojekt, samt f.eks. ændringer i fjernvarmetilslutningen/varmerør i terræn eller det pågående passivhus-projekt så man sikrer at der bliver tænkt på bl.a. klimatilpasning og sociale forhold i arealerne, når man alligevel graver. De tekniske undersøgelser har vist, at der ikke umiddelbart er store klimarelaterede problemer i Gadehavegård. Hvad har vi gjort? Idekataloget er blevet til på baggrund af en række tekniske undersøgelser af bl.a. regnvandsforhold og dels en grundig beboerinddragelsesproces baseret på fokusgruppeinterviews og en beboerworkshop over flere dage. Det er beboernes ideer fra denne proces, der har lagt grunden for de forslag, som er præsenteret i idekataloget. Kataloget (eller dele af det) skal i sidste ende fremlægges af Gadehavegårds afdelingsbestyrelse til beslutning på en ekstraordinær generalforsamling. Uden flertallets opbakning bliver ideerne ikke ført ud i livet. Fokus i kataloget er derfor lagt på at præsentere ideer, som er realistiske at gennemføre, og som for de flestes vedkommende stammer fra beboerne selv. Med udgangspunkt i de tekniske undersøgelser fokuserer idekataloget på klima- og sociale forhold, driftsforhold og GHG s friarealer hver med en række relaterede overvejelser og undertemaer. 4

5 Klimaforhold Klimamæssigt er det særligt klimaforandringernes øgede og hyppigere regnmængder, der skal sikres. Kloakkerne er ikke dimensioneret til de forventede øgede nedbørsmængder, og det øger risikoen for oversvømmede kældre og materielle skader. Forøgelse af kloakkernes kapacitet under jorden er en omkostningstung affære. Sociale forhold Gadehavegård er en del af et udsat boligområde. Det vil bl.a. sige, at der i forhold til Københavnsområdets gennemsnit er mindre trygt, mere hærværk, større arbejdsløshed og lavere indkomster. Beboersammensætningen er meget fragmenteret med generations- og kulturforskelle, og der savnes et stærkere naboskab og en fælles identitet. Her spiller det ind, at ude- og fællesarealerne ikke samler beboerne nok, som det er nu og mange har faktisk både behov for og lyst til at blive mere samlet som beboergruppe. Der mangler generelt samlende aktiviteter og mødesteder i området, ikke mindst for de unge GHG ere. Der er boligsociale udfordringer, og flere af beboerne er utrygge i området, særligt når det er mørkt. Drift En stor del af driftspersonalets arbejdstid bruges på vedligeholdelse af de grønne fællesarealer og det involverer meget ensformigt arbejde: græsslåning, klipning af buske og træer og oprydning af beboernes storskrald. Det er tidskrævende og kræver store ressourcer ressourcer som kunne bruges anderledes. Plejen og sammensætningen af beplantningen i de grønne områder er i dag ikke fremmende for en mangfoldig natur og biodiversitet. Beboerne savner flere farver, blomster og variation. Affaldshåndteringen er miljømæssigt utidssvarende, da betingelserne for kildesortering ikke er gode. Dagrenovationen er særligt arbejdsintensiv for driftspersonalet og giver ikke incitament til øget kildesortering blandt beboerne. Leg, ophold og bevægelse Der mangler forskellighed og aktivitetsmuligheder i Gadehavegårds grønne landskaber. Friarealerne mellem Gadehavegårds blokke består hovedsageligt af store græsarealer, lave buskplantninger og fritstående træer. Endvidere er der et meget stort antal legepladser, jævnt fordelt i bebyggelsen og uden relation til hinanden. Der er ikke gode nok legemuligheder for de helt små børn, de små og store kan ikke lege samme sted, og forældre har ikke gode muligheder for ophold i nærheden af legeområderne. Placeringen af stier, opholdssteder og legeområder gør, at man sjældent møder sine naboer, og at man dårligt kan overskue adgangsveje og grønne områder. Det er med til at gøre området utrygt og fremmer ikke en positiv kontakt mellem naboer. Udvalg af beboernes ideer Værested for unge året rundt Skøjtesø Svømme-/soppebassin Flere borde, bænke og grill-/bålpladser Mere afveksling i legepladserne, mere at udforske Udendørsgym også for voksne Mere opdeling af de grønne arealer, så de opfordrer til mere ophold sammen, men hver for sig Mere grønt og flere blomster Brug regnvand til vanding, f.eks. ved nyttehaverne Boldbanerne er slidte. Tilskuerpladser, lys Bakkerne oplagt fællesområde? Mere frivillighed Arbejdet med idekataloget har taget udgangspunkt i disse og andre af beboernes ideer. Flere af ideerne (bl.a. skøjtesø og svømmebassin) er dog særdeles omkostningstunge. For at understøtte at anbefalingerne i kataloget realiseres, er der ikke arbejdet videre med de omkostningstunge ideer. 5

6 Effekter I arbejdet med klimatilpasning, fremtidssikring og bæredygtighed i boligområder er det vigtigt at se på, hvordan forskellige tiltag og initiativer kan gøre en forskel hvordan de har effekt. Der er tiltag, som meget direkte påvirker det fysiske klima f.eks. dem som har at gøre med varme, vand og energiforbrug. Andre tiltag påvirker klimaet indirekte, f.eks. transportadfærd og biodiversitet. Endelig er der tiltag, som har effekt på andre former for bæredygtighed, f.eks. den sociale bæredygtighed og økonomien. I tildeles de forskellige præsenterede initiativer forskellige point efter, hvordan de påvirker forholdene i Gadehavegård. Initiativer der giver bedre kontrol med regnvandet tildeles, initiativer der sænker temperaturen får osv. Point inden for disse områder kaldes klimapoint. Initiativer der fremmer de sociale forhold og naboskabet tildeles. Dem kalder vi ekstrapoint. Ved hjælp af pointsystemet er det muligt at se, hvad der skal til for at skabe en konkret klimaforbedring og udvikling af området. I praksis vil det være effekten af mange små tiltag, der skaber nyttig forandring. 6

7 Effekter Klimapoint der gør en forskel for klimaforandring og forbedrer miljøet Ekstrapoint Regnkontrol forhindrer oversvømmelser Grøn Transport cykel og bus frem for bil Varmeø-effekt forhindrer opvarmning af jorden Social bæredygtigt nabo-fællesskab Natur mange og forskellige planter og dyr $ Økonomi fremtidige besparelser Energi mindre forbrug 7

8 Temaer I de fleste boligområder er der en række typiske arealer, der hver især indgår i områdets daglige funktioner. Det gælder også Gadehavegård. Græsplæner, parkeringspladser, cykelstier, legepladser og gadelamper er alle elementer, der kan ændres til fordel for klimaet. I er alle områdets steder og funktioner opdelt i 5 temaer: Lys & tryghed, Trafik, Grønne områder, Aktiviteter og Forbrug. Temaerne dækker hver over meget forskellige emner, men rummer også elementer der lapper over hinanden. Temaerne rummer en række underemner med forslag til konkrete initiativer, der kan have positiv betydning for klima og bæredygtighed. Initiativerne er ting der kan gøres inden for det enkelte tema og have betydning for Gadehavegårds miljø. Initiativerne gives klimapoint og ekstrapoint for at vise, hvilken effekt de har. Bagerst i kataloget vises et samlet udvalg af potentielle initiativer med angivelse af point og anslået økonomi. 8

9 Temaer typiske steder og funktioner i et boligområde Tema 1 Lys & tryghed Belysning Overblik Tema 4 Aktiviteter Opholdspladser Legepladser Boldbaner Hundegård Nyttehaver Vaskerier Tema 2 Trafik Stier og veje Parkeringspladser Tema 5 Forbrug Genbrug Affaldssortering Tema 3 Grønne områder Planter og drift Belægning 9

10 Anbefalinger til GHG konkrete initiativer der er lette at gå til Tema 1 Lys & tryghed Installer ny strømbesparende og tryghedsskabende belysning Skab overblik ved at tynde ud i beplantningen Tema 2 Trafik Brug de store stier aktivt og kombiner dem med andre funktioner Gør tunneler og overgange trygge med lys og lyd Opfør en vaskeplads med genbrugsvand på parkeringspladserne Tema 3 Grønne områder Lad græsset gro og skab en opholdsplads i en lysning Skab rammer for mere forskellig natur Gadehavegård kan tage fat på en række konkrete initiativer, der kan forbedre klimaet og skabe bæredygtige forhold. Her præsenteres de 10 initiativer, som i første omgang anbefales. Listen kan opfattes som en prioriteret rækkefølge. Initiativerne kan gennemføres samlet eller hver for sig. Initiativerne anbefales, fordi de kan ses og mærkes af den, der bor i Gadehavegård. Det er forandringer, der er lette at igangsætte uden en stor planlægningsproces. Og det er forandringer, der er udvalgt med målet mest effekt for pengene. Initiativerne er præsenteret i detaljer under gennemgangen af de 5 temaer herunder. Som afslutning på kataloget er en ordliste med forklaringer af nogle af de begreber, vi bruger i kataloget. Tema 4 Aktiviteter Kombiner lege- og opholdspladser og gerne med andre funktioner Tema 5 Forbrug Gør affaldssortering lettere og fortæl om den økonomiske besparelse Opret bytteboder og byttebørs på GHG-net 10

11 11

12 Tema 1 Lys & tryghed At kunne færdes trygt i sit boligområde har stor betydning. Ved at fokusere på belysningen og de forhold der giver visuelt overblik for beboerne, kan mange forhold forbedres, og Gadehavegård kan gøres mere indbydende og rart at færdes i. 12

13 13

14 Belysning Konkrete initiativer Bedre belysning på stier og veje Bedre belysning på parkeringspladser Bedre belysning ved opgange Klimapoint Ekstrapoint Tryghedsskabende belysning til legepladser, boldbaner og grønne områder $ Belysningen af udearealerne har afgørende betydning for, om et område føles trygt og behageligt at færdes i. I Gadehavegård er belysningen ikke alle steder tilstrækkelig til, at beboerne føler sig sikre og trygge, og forholdene for fodgængere og cyklister er ikke altid gode. Det er derfor et vigtigt område at forbedre, og samtidig et element der både kan komme klimaet og afdelingsøkonomien til gode. En udskiftning af armaturer til LED-belysning er en enkel og energivenlig måde at forbedre belysningen. Dette vil også gøre de fremtidige udgifter til strøm mindre. LED-armaturerne kan suppleres med sensorer, der aktiverer lyset, når der er behov for det, og som er tilpasset dagslys og behov. Sammen med en udskiftning til mere tidssvarende teknik bør Gadehavegård lave en samlet plan for belysningen, så parkeringspladser, stier, boldbaner og legepladser bliver bedre belyst. Lyset kan også bruges til at give Gadehavegård en særlig identitet og vise bebyggelsen frem for omverden. 14

15 Ny belysning kan øge trygheden og give steder nyt liv. 15

16 Overblik Konkrete initiativer Mindre krat og buske Opstammede træer Forskel på bygningerne Byrum og aktiviteter ved stier og veje Klimapoint Ekstrapoint $ Overblik og mulighed for at overskue stier og opholdsarealer er vigtigt for at opleve tryghed. I Gadehavegård er beplantningen flere steder med til at sløre overblikket og skabe utryghed og mørke hjørner. Tæt beplantning kan give dårligt overblik og utryghed At tynde ud i beplantningen vil både hjælpe gennemsigtigheden og overblikket i området. Opstammede træer er ofte bedre end buske, idet de ikke spærrer for blikket. Det skaber tryghed at kunne se, hvem der færdes hvor. Ved at skabe en bedre sammenhæng mellem stier, pladser og andre aktivitetsområder skabes der bedre orienteringsmuligheder for både børn og voksne. Færdsel i nærheden af legepladser og boldbaner giver større tryghed og mindre risiko for hærværk, ligesom det giver et bedre socialt miljø, når naboer har mulighed for at mødes og se, hvem der leger hvor i dagens løb. Opstammede træer uden buske giver overblik og tryghed 16

17 Grundbelysning Tryghedsskabende belysning Ny belysning styrker forbindelserne gennem Gadehavegård 17

18 I Gadehavegård er den kørende trafik skarpt adskilt fra den gående og cyklende. Det giver nogle rolige stier, hvor børn trygt kan færdes. Men det giver også nogle øde områder, hvor der kan blive tomt og utrygt, fordi der ikke er forbipasserende på alle tider. Tema 2 Trafik Det kan være en fordel at samle områdets aktiviteter med stierne, så der bliver en større sammenhæng mellem færdsel og aktivitet. På den måde kommer boldbaner, legepladser og opholdssteder til at hænge bedre sammen med, hvor folk færdes i Gadehavegård. Veje og stier kan måske gøres mindre eller anderledes, så der bliver færre fliser og mindre grønt. Her skal der dog bl.a. tages hensyn til brandvejene i området. 18

19 19

20 Stier og veje Konkrete initiativer Brug de store stier aktivt og kombiner dem med andre funktioner Bedre forhold for cyklisterne Cykelkurser for børn og voksne Ny belysning mere tryghed Bedre stier til og fra GHG Gør tunneler og overgange trygge med lys og lyd Vandgennemtrængelig belægning Lysere belægning Varieret belægning Mindre saltning om vinteren brug grus Færre fliser mere grønt I Gadehavegård har den centrale sti øgenavnet motorvejen, fordi den er meget brugt, og fordi der ofte bliver kørt for stærkt på stien på både cykel og knallert. For at gøre denne vigtige færdselsåre i bebyggelsen bedre kan den kombineres med aktiviteter. Boldbaner, legepladser og opholdspladser kan lægges tæt sammen med stien. Derved får motorvejen den funktion i bebyggelsen, som den i praksis allerede har, nemlig at være samlingssted og puls for GHG. Ved at ændre stiens forløb så den ikke længere er snorlige, men bugter sig mellem leg, boldspil og ophold, nedsættes hastigheden, og stien gøres til et samlingssted i stedet for en ensformig transportlinje. Tunneler og andre indgange til Gadehavegård bør gøres bedre med ny belysning og bedre overblik. Klimapoint Ekstrapoint 20

21 Gadehavegård er hovedsagelig fodgængernes og cyklisternes sted. Området er let tilgængeligt at cykle i og cykle til. Ved at skabe bedre forhold for cyklister, lave pumpe-stationer, cykelværksteder og cykelkurser kan lysten til at cykle vokse. Det giver bedre muligheder for den enkelte beboer og gavner miljøet. I boligbebyggelser som Gadehavegård opstår der ofte alternative stier, såkaldte elefantstier, hvor folk krydser græsplæner og bede for at tage den mest direkte vej til deres mål. Disse trådte stier kan bruges til at se, hvor der er behov for nye stier og forbindelser og være en del af en fornyelse, der skaber nye ruter, pladser og opholdssteder. Underbyg de allerede eksisterende og naturlige samlingssteder med nye pladser, hvor man kan mødes, dyrke sport og lege. 21

22 Parkeringspladser Konkrete initiativer Vaskeplads med genanvendt regnvand Vandgennemtrængelig belægning Lysere belægning Mindre saltning om vinteren Ny belysning mere tryghed Brug parkeringspladsen til boldbane i dagtimerne Klimapoint Ekstrapoint Træer og planter giver læ og skygge Forsink regnvandet i regnbede De store parkeringspladser kan gøres mere interessante ved f.eks. at etablere en vaskeplads, som genanvender regnvand til bil- og cykelvask. Parkeringsarealerne udgør en stor del af det samlede areal i GHG, og mange beboere har deres daglige gang her. Parkeringspladserne er med deres store, hårde overflader problematiske både for varmeø-effekten og for afledningen af regnvand. Der kan ligge en stor klimaforbedring i at gøre belægningen på parkeringspladserne vandgennemtrængelig eller lave regnbede, så regnvandet bliver forsinket, før det løber til kloaksystemet. Vandet fra parkeringspladserne kan ikke umiddelbart sive ned til grundvandet, da det er forurenet med olie og derfor skal renses først. Ved at lave mere grønt på parkeringspladserne sænkes temperaturen på de store overflader. Parkeringspladserne kan også bruges til boldbaner eller andre aktiviteter i dagtimerne, og ny belysning kan både gøre dem mere imødekommende og brugbare og samtidig spare på energien. 22

23 Indkørsel Indkørsel Indkørsel Nye pladser der skaber bedre overgang mellem parkeringspladsen og resten af GHG Bedre plads til leg og ophold tæt på opgangen Indgang Nye pladser for leg og ophold langs hovedstien Indkørsel Indgang Indgang Indgang Meters Indgang Forbindelser gennem Gadehavegård med nye opholdspladser langs hovedsti og langs facader. 23

24 De grønne områder i Gadehavegård er velholdte og præges af græsplæner, fritstående træer og buske. Der er dog en stor ensartethed i Gadehavegårds tre afdelinger, og beboerne giver udtryk for, at der mangler farver, blomster og forskellighed. Tema 3 Grønne områder De grønne områder betyder meget for dem, der bor i Gadehavegård. Samtidig går en stor del af boligafdelingens økonomi til at vedligeholde det grønne. Det er derfor vigtigt, at ressourcerne bruges godt og fremtidssikret og på en måde, der er til gavn og glæde for beboerne. 24

25 25

26 Planter & drift Konkrete initiativer Lad græsset gro mindre klipning Lad busketter gro mindre klipning Plant trægrupper frem for enkelte træer Højbede med stauder og krydderurter Plant træer der ikke bliver for store Færre fliser mere grønt Klimapoint Ekstrapoint $ Mere forskellig natur Indret grønne områder, så de giver læ og skygge Brug naturen til at begrænse støj og skadelige partikler Insekthoteller for bier og insekter Der kan spares på både tidsforbrug og energiforbrug, da der skal klippes mindre græs. På både boldbaner, i hundegården og på resten af de grønne områder kan det lange græs bruges. Flytbare plantekasser Græs De grønne områder har mange og store græsplæner, som klippes tit i vækstsæsonen. Det giver et velplejet indtryk, men kræver mange ressourcer uden at give særlige kvaliteter til beboerne, der bruger de grønne områder. Et enkelt tiltag, der kan have stor betydning for naturen, er at lade græsset gro på bestemte områder. Det høje græs giver groplads for flere forskelige planter og smådyr. Det forhindrer også overfladen i at blive varm og tør, da det lange græs er bedre til at holde på fugtigheden end det korte. Der kan skabes nye rum til ophold, sport og leg med det klippede og det uklippede græs. Det giver en mere varieret oplevelse af de grønne områder. 26

27 Buske De grønne områder har et stort udvalg af buske. Buskene er ofte samlet i store områder, som klippes tæt og hyppigt. Det forhindrer udviklingen af blomster og frugter og kræver samtidig mange ressourcer. Ved at ændre plejen af buskene kan der skabes nye, grønne muligheder. Hvis der klippes mindre, spares der både tid og energi. Til gengæld er det vigtigt, at buskene holdes rene for affald og uønsket plantevækst, da de ellers kommer til at se rodede og uindbydende ud. Buske skal bidrage til de grønne områders indhold, men det er vigtigt, at de ikke hæmmer overblikket for dem, der færdes i området. Et busket der er klippet ned til lave, grønne kasser for at sikre overblikket, kan erstattes af mindre, opstammede træer. Træer Gadehavegård har mange og store træer, som er en stor kvalitet. Mange steder generer de dog beboerne, fordi de står for tæt på bygningerne. Der er desuden en stor ensartethed i de træer der findes, og der er ikke mange træer med bær eller frugt. For at give de grønne områder mere variation kan der plantes flere forskellige træer. Ved at samle træerne i grupper forhindres opvarmning af overfladen mere, end når træerne står enkeltvis. Frugttræer og træer med blomster giver flere fugle og insekter. Opstammede træer sikrer, at der er overblik i de grønne områder, og at der ikke er skumle og mørke steder. Selvom de store gamle træer rummer en stor værdi, er de nogle steder i Gadehavegård blevet et problem, fordi de skygger. Der skal derfor i arbejdet med at fjerne træer og plante nyt tages særlige hensyn til lysforholdene i lejlighederne. Blomster Det er et stort ønske fra beboerne, at der kommer flere farver og blomster i de grønne områder. Blomster bidrager til en god oplevelse for dem der færdes i området eller kigger ud fra altanen. Og samtidig skaber flere blomster bedre forhold for fugle og insekter. Blomster kan indgå i de grønne områder som både buske, træer og mindre blomster. Flytbare plantekasser kan bruges til stauder og krydderurter og bidrage til områdets liv. De kan placeres ved opholdspladser og indgange og ændre form og indhold efter beboernes ønsker. Slyngplanter kan også bruges som et nemt og farverigt planteelement. Slyngplanter bidrager til insektlivet, virker isolerende på både varme og kulde og kræver begrænset plads og pleje. Slyngplanter skader ikke bygningernes facader, hvis der vælges egnede planter, og facaden i øvrigt er i god stand og kan tåle plantevæksten. Andre tiltag I områder hvor regnvand har tendens til at samle sig, kan en vandtålende beplantning benyttes. Der kan også anlægges regnbede, der kan tilbageholde større mængder regnvand og lede vandet væk fra bygninger og gangarealer, hvis der opstår reelle problemer med overskud af regnvand. For at tiltrække insekter og fugle kan der bygges simple insekthoteller. Insekthoteller er bygget af træ med huller og sprækker, hvor insekter kan leve. Insekter er vigtige for både mennesker og planter. Insekthotellerne gør opmærksom på, at insekter bidrager til en biologisk mangfoldighed på en sjov og anderledes måde for både børn og voksne. 27

28 Belægning & drift Konkrete initiativer Klimapoint Ekstrapoint Lysere belægning der reflekterer varmen Vandgennemtrængelig belægning Mindre saltning om vinteren Færre fliser mere grønt $ En stor del af Gadehavegårds uderum består af asfalt og fliser. De store overflader af hårde materialer opsamler meget varme fra solen og har derved en negativ effekt på temperaturen. De hårde overflader opsamler varme om dagen, som udstråles i løbet af natten og derved opretholder en højere temperatur, end godt er. Denne effekt kaldes varmeø-effekten og kan forhindres ved at ændre eller mindske de hårde overflader. Ved at plante trægrupper eller andre planter, så der bliver mindre, sammenhængende belægninger, kan varmeø-effekten mindskes, fordi træerne har en kølende effekt. De store, hårde overflader forhindrer også regnvand i at trænge ned i jorden og belaster derved kloaksystemet med risiko for oversvømmelser. Ved at lave regnbede ved veje, stier og parkeringspladser kan regnvand opsamles og forsinkes, indtil det kan sive ned i jorden eller ledes væk gennem kloakken. Vandgennemtrængelig belægning, som f.eks. armeret græs, kan også mindske risikoen for oversvømmelser. Ved at salte mindre om vinteren og i stedet sprede grus forbedres planternes forhold, og det meste overfladevand kan ledes uden om kloaksystemet og i stedet ned til grundvandet. 28

29 Regnvandets bevægelse idag Regnvand der ledes til kloaksystemet er pålagt en vandafledningsafgift. Afkobles Gadehavegårds regnvand helt eller delvist for at blive håndteret på Gadehavegårds egne arealer, er der mulighed for i fremtiden at betale en mindre eller slet ingen afgift. Nedsivning af regnvand gennem belægning Forsinkelse af regnvand i regnbed Ny belysning styrker forbindelserne gennem Gadehavegård Ny belægning kan aflede regnvandet og sikre mod oversvømmelser. 29

30 Tema 4 Aktiviteter Ethvert boligområde indeholder mange forskellige funktioner, der giver mulighed for, at børn og voksne kan mødes og lave forskellige aktiviteter uden for deres bolig. Også Gadehavegård har mange tilbud om leg, sport og ophold. Der er mulighed for at gøre udearealerne endnu bedre og mere klimavenlige ved forskellige konkrete initiativer. 30

31 31

32 Opholdspladser Konkrete initiativer Klimapoint Ekstrapoint Plantekasser med blomster og krydderurter Småbørnsleg ved opholdspladser Lad græsset gro og skab en opholdsplads i en lysning Borde og bænke der kan flyttes sammen til store grupper Borde og bænke der kan deles i mindre grupper Bordpladser og siddepladser til lektielæsning Indret opholdspladser så planter giver læ og skygge Tryghedsskabende belysning Internetforbindelse på udendørs opholdspladser Vandposter ved opholdspladser Affaldsspande ved opholdspladser Vandgennemtrængelig belægning Færre fliser mere grønt At have mulighed for at bruge de grønne områder til ophold, spisning og fællesskab med naboer er en væsentlig del af et godt boligområde. Gadehavegård har mange opholdspladser i de grønne områder, men beboerne savner alligevel flere muligheder for at mødes, særligt i mindre grupper. Nye opholdspladser kan indrettes med varierende beplantning, plantekasser med krydderurter og tryghedsskabende belysning. Ved at placere opholdspladserne tæt ved opgange og adgangsarealer bliver der mere aktivitet og derved bedre muligheder 32

33 for at mødes i dagligdagen. Legemuligheder for de mindste børn bør også placeres tæt sammen med opholdsarealer og tæt ved opgange for at skabe de bedste muligheder for både børn og forældre. Små og store opholdspladser skaber mulighed for forskellige former for samvær, fra den lille gruppe mødre med småbørn til den store familie, der griller om sommeren eller de ældre, der gerne vil nyde de grønne områder i fred og ro. Gadearealer langs beboernes indgange kombineres med opholdspladser og leg til de mindste børn. 33

34 Legepladser Konkrete initiativer Klimapoint Ekstrapoint Småbørnsleg ved opholdspladser og opgangsdøre Færre, men mere specialiserede legepladser til større børn Opholdspladser ved legepladser Vandgennemtrængelig belægning Færre fliser mere grønt Indret legepladser så planter giver læ og skygge Brug naturen som læringsrum Der findes allerede mange legepladser i Gadehavegård. De er fordelt i hele bebyggelsen og henvender sig både til små og større børn. Kvaliteten af legepladserne varierer meget, og der er stor forskel på, hvor meget de bliver brugt. Nye legepladser kan indrettes med større fokus på at skabe legepladser til forskellige aldersgrupper. Legemuligheder for de mindste børn bør også placeres tæt sammen med opholdsarealer og tæt ved opgange for at skabe de bedste muligheder for både børn og forældre. For de større børn er få store legepladser bedre end mange små, og derfor bør legeområderne indrettes, så hver afdeling af Gadehavegård har sin egen storbørns-legeplads. Legepladserne kan suppleres med sportspladser og udendørs gym for voksne og næsten-voksne, så der er tilbud til flere grupper. Legepladser bør placeres i tilknytning til bebyggelsens centrale stier, så de bliver regulære samlingssteder, hvor også opsynet fra de forbipasserende kan have en positiv effekt, der kan reducere hærværk og skabe en bedre kontakt mellem naboerne. 34

35 Klimapoint Ekstrapoint $ Boldbaner Konkrete initiativer Ny belysning mere tryghed Lad græsset gro uden om banerne mindre klipning Langt græs bedre afkøling af jorden Opholds-, legepladser og boldbaner tæt ved hinanden Mulighed for forskelligt boldspil Ældre-motionsklub Tilskuertribuner Boldbanerne i Gadehavegård benyttes både til boldspil, hundeluftning og som mødested. Ved at gøre boldbanerne mere attraktive kan de blive centrale steder med varierede tilbud til Gadehavegårds beboere. Knyttes boldbanerne tættere til de centrale stier gennem bebygggelsen, vil de blive bedre samlingssteder, hvor der samtidig er opsyn fra de forbipasserende. En god og tryg belysning spiller en vigtig rolle for boldbanernes brug og for, om de kan bruges hele året. For at styrke den biologiske mangfoldighed og forhindre varmeø-effekten kan græsset omkring boldbanen gro vildt og højt, mens selve boldbanen klippes kort. Beplantningen i kanterne kan varieres med forskellige stauder og buske. Tilskuertribuner kan også være en mulighed for at bruge boldbanen til andet end boldspil. Tribuner kan udformes som motionspladser, opholdspladser eller med andre muligheder for leg og spil. Fælles arrangementer med fitness og instruktører, undervisning i parkour eller fælles sang og teater er muligheder, som boldbanerne kan bruges til på alle tider af året. 35

36 Hundegård Konkrete initiativer Klimapoint Ekstrapoint Mere natur men forskellig Lad græsset gro mindre klipning Langt græs bedre afkøling af jorden Ny belysning mere tryghed Inddrag hundeejerne i hundegårdens udvikling Opdeling i mindre områder Forsink regnvandet i vådområder $ Hundegården i Gadehavegård bruges af mange hundeejere, men der er ikke stor tilfredshed med gårdens miljø, hverken for hunde eller mennesker. For at gøre hundegården mere attraktiv for både hunde og hundeejere kan beplantningen forbedres og gøres mere varieret. Dette kan opnås ved blot at lade græsset gro, hvilket også kan vække hundenes interesse for at snuse og søge og gøre dem mentalt trætte og ikke kun fysisk trætte. En udvikling af beplantningen kan også styrke den biologiske mangfoldighed, og regnbede kan forebygge, at hundegården oversvømmes ved kraftige regnskyl. For at øge trygheden i hundegården bør belysningen forbedres. Det kan også være en fordel at opdele hundegården i forhold til forskellige hunde, så ikke alle hunde blandes i samme indhegning. Hundeposestandere inde i selve anlægget er også et vigtigt element, så hundegården kan holdes ved lige i dagligdagen. Hundeejere der ofte bruger stedet, bør tages med på råd og involveres direkte i arbejdet, så hundegården bliver et attraktivt sted, hvor beboerne mødes på tværs af alder og baggrund. 36

37 Nyttehaver Klimapoint Ekstrapoint Konkrete initiativer Lokal produktion af grønsager og krydderurter Opholdspladser tæt ved nyttehaver Legepladser tæt ved nyttehaver Flytbare nyttehaver i kasser Kombiner nyttehaver og drift Brug nyttehaverne som læringsrum Insekthoteller for bier og insekter Nyttehaverne giver mulighed for at dyrke planter og høste sine egne afgrøder. Der er en stor fordel i at dele viden mellem beboerne, som kan inspirere og vejlede hinanden. Nyttehaver kan fungere både som almindelige bede og som højbede eller plantekasser. De kan kombineres med frugttræer og bærbuske. Sammen med nyttehaverne kan der laves mindre opholdsrum med læ og skygge, der adskiller sig fra de store åbne gårdrum mellem husblokkene. Flytbare nyttehaver i kasser kan organiseres i et udlejningssystem, så beboerne kan have en kasse i kortere eller længere tid og placere den tæt ved opgangen. Nyttehaver skaber mulighed for at mødes og skabe nye kontakter mellem beboerne. Det er med til at skabe tryghed i boligområdet og giver en god anledning til at opholde sig udendørs året rundt. Nyttehaverne kan også bruges som undervisningsrum af skoler og institutioner i lokalområdet. 37

38 Vaskerier Konkrete initiativer Klimapoint Ekstrapoint Opholdspladser tæt ved vaskerier Legepladser tæt ved vaskerier Tilslutning af vaskemaskiner til fjernvarme Forsink regnvand fra tage med regnbede Genanvend regnvand til vask Tørresnore i kælderrum mindre tørretumbling Grønne tage og solceller $ Fællesvaskerierne er centralt placeret i Gadehavegård, men er i dag forbundet med nogen utryghed for flere beboere. De er dårligt belyst og isoleret fra de omkringliggende bygninger. Der mangler nabo-overvågning og en bedre belysning for at gøre vaskerierne brugbare for nye funktioner. Fællesvaskerier kan blive daglige mødesteder for Gadehavegårds beboere og kan kombineres med forskellige former for aktivitet. Dog er det vigtigt at sikre god tryghed og belysning, så områderne omkring vaskerierne er imødekommende. Her kan man f.eks. lave café, bytteboder, værksteder osv. Grønne tage der tilbageholder regnvand og øger fordampningen, giver en mindre belastning af kloaksystemet, og dermed mindskes risikoen for oversvømmelser. Vaskerierne har også mulighed for at benytte regnvand og det grå vand fra boligerne til at vaske i. Herved sparer man på vand og energi og vasker sit tøj på en mere miljøvenlig måde. 38

39 Vaskerierne kan kombineres med andre funktioner og blive til gode mødesteder i Gadehavegård. 39

40 Tema 5 Forbrug Genbrug af ting og ressourcer er en væsentlig del af et bæredygtigt boligområde. Ved at gøre det nemt for beboerne at sortere deres affald, komme af med det på en bæredygtig måde og genbruge det der kan genbruges, mindskes ressourceforbruget både lokalt og globalt. Genbrug og bytte-muligheder skaber desuden sociale kontakter, der kan være med til at forbedre naboskabet i Gadehavegård. 40

41 41

42 Genbrug Konkrete initiativer Fælles workshops med håndværk og praktisk arbejde Bytteboder Byttebørs på GHG-net Gode råd og sparetips, der også hjælper miljøet Grønne tage og solceller på bygninger Klimapoint Ekstrapoint $ At sætte genbrug i system kan spare både energi og penge. At oprette forskellige fælleskaber for genbrug, reparation og genbyg kan bidrage til det sociale engagement og give mere tryghed. Mindre affald og affald, der er sorteret, sparer driften for sorteringsarbejdet og frigør derved midler til at lave andre arbejder i Gadehavegård, f.eks. passe de grønne områder. Gadehavegård har allerede en velfungerende genbrugsordning, der har potentiale til at blive et langt større socialt samlingspunkt, end det er idag. Kompost fra køkkenaffald kan bruges i nyttehaverne. Et genbygge-værksted med reparation af møbler og elektronik kan styrke en genbrugsmentalitet, der både er gavnlig for naboskabet og klimaet. Denne grønne omstilling kan spare Gadehavegård for en del af de udgifter, der i dag bruges på at bortskaffe affald. 42

43 Affaldssortering Klimapoint Ekstrapoint $ Konkrete initiativer Affaldssortering giver mindre affald Tjen penge på sorteret skrald Flere affaldsstationer synligt i bebyggelsen Fortæl om økonomien i sorteringen Ved at samle lokale kræfter om storskraldssortering kan der tjenes penge. Dette gøres bl.a. i Tåstrupgård, og her kan det være gavnligt at danne et vidensdelingsnetværk og en udveksling af erfaringer. Ved at gøre affaldsstationer mere synlige i bebyggelsen gøres beboerne opmærksomme på muligheden for at sortere. Det er også herigennem muligt at informere om fordelene i sorteringen, og hvordan det gavner både den enkelte og klimaet. 43

44 Planter Parkering Stier og veje Overblik Belysning Klima-skema 44 Konkrete initiativer Økonomi Bedre belysning på stier og veje over kr. Bedre belysning på parkeringspladser over kr. Bedre belysning ved opgange over kr. Tryghedsskabende belysning til legepladser, boldbaner og grønne områder over kr. Mindre krat og buske Opstammede træer under kr. Forskel på bygningerne under kr. Byrum og aktiviteter ved stier og veje over kr. Brug de store stier aktivt og kombiner dem med andre funktioner over kr. Bedre forhold for cyklisterne under kr. Cykelkurser for børn og voksne over kr. Ny belysning mere tryghed over kr. Bedre stier til og fra GHG over kr. Gør tunneler og overgange trygge med lys og lyd over kr. Vandgennemtrængelig belægning over kr. Lysere belægning over kr. Varieret belægning over kr. Mindre saltning om vinteren brug grus under kr. Færre fliser mere grønt under kr. Vaskeplads med genanvendt regnvand under kr. Vandgennemtrængelig belægning over kr. Lysere belægning over kr. Mindre saltning om vinteren under kr. Ny belysning mere tryghed over kr. Brug parkeringspladsen til boldbane i dagtimerne under kr. Træer og planter giver læ og skygge Forsink regnvandet i regnbede under kr. Plant trægrupper fremfor enkelte træer under kr. Brug naturen til at begrænse støj og skadelige partikler Mere forskellig natur Indret grønne områder så de giver læ og skygge Insekthoteller for bier og insekter Højbede med stauder og krydderurter under kr. Flytbare plantekasser under kr. Klimapoint Visualisering Ekstrapoint $ $ $

45 Drift Lugejern i stedet for ukrudt-sprøjte Lad græsset gro mindre klipning Færre fliser mere grønt under kr. Mindre saltning om vinteren Lysere belægning der reflekterer varmen over kr. Vandgennemtrængelig belægning over kr. Færre fliser mere grønt over kr. Plantekasser med blomster og krydderurter under kr. Småbørnsleg ved opholdspladser under kr. Lad græsset gro og skab en opholdsplads i en lysning Borde og bænke der kan flyttes sammen til store grupper under kr. Borde og bænke der kan deles i mindre grupper under kr. Bordpladser og siddepladser til lektielæsning under kr. Indret opholdspladser så planter giver læ og skygge Tryghedsskabende belysning under kr. Internetforbindelse på udendørs opholdspladser under kr. Vandposter ved opholdspladser under kr. Affaldsspande ved opholdspladser under kr. Vandgennemtrængelig belægning under kr Færre fliser mere grønt under kr. Småbørnsleg ved opholdspladser og opgangsdøre under kr. Færre, men mere specialiserede legepladser til større børn under kr. Opholdspladser ved legepladser under kr. Vandgennemtrængelig belægning under kr. Færre fliser mere grønt under kr. Indret legepladser så planter giver læ og skygge Brug naturen som læringsrum Ny belysning mere tryghed over kr. Lad græsset gro uden om banerne mindre klipning Langt græs bedre afkøling af jorden under kr. Opholds-, legepladser og boldbaner tæt ved hinanden under kr. Mulighed for forskelligt boldspil Ældre-motionsklub Tilskuertribuner under kr. Boldbaner Legepladser Lad busketter gro mindre klipning Belægning Økonomi Opholdspladser Initiativer Plant træer der ikke bliver for store Klimapoint Visualisering Ekstrapoint $ $ 45

46 Hundegård Nyttehaver Vaskerier Genbrug Affaldssortering Konkrete initiativer Økonomi Mere natur men forskellig Lad græsset gro mindre klipning Langt græs bedre afkøling af jorden Ny belysning mere tryghed under kr. Inddrag hundeejerne i hundegårdens udvikling Opdeling i mindre områder under kr. Forsink regnvandet i vådområder under kr. Lokal produktion af grønsager og krydderurter Opholdspladser tæt ved nyttehaver under kr. Legepladser tæt ved nyttehaver under kr. Flytbare nyttehaver i kasser under kr. Kombiner nyttehaver og drift Brug nyttehaverne som læringsrum Insekthoteller for bier og insekter Opholdspladser tæt ved vaskerier under kr. Legepladser tæt ved vaskerier under kr. Tilslutning af vaskemaskiner til fjernvarme under kr. Forsink regnvand fra tage med regnbede under kr. Genanvend regnvand til vask under kr. Tørresnore i kælderrum mindre tørretumbling Grønne tage og solceller over kr. Fælles workshops med håndværk og praktisk arbejde Bytteboder Byttebørs på GHG-net Gode råd og sparetips, der også hjælper miljøet Grønne tage og solceller på bygninger over kr. Affaldssortering giver mindre affald Tjen penge på sorteret skrald under kr. Flere affaldsstationer synligt i bebyggelsen Fortæl om økonomien i sorteringen I Klima-skemaet kan de mange forskellige klimainitiativer sammenlignes og vurderes efter deres effekt eller økonomi. 46 Klimapoint Klima-skemaet kan bruges til at finde inspiration og til at finde ud af, hvilke konkrete initiativer der er brugbare og realistiske at gennemføre. Visualisering Ekstrapoint $ $ $ $

47 Ordforklaring Armeret græs Denne type belægning er en blanding af græs og belægningssten, der tilsammen giver en grønnere overflade. Regnvand kan let trænge igennem og kan derved hurtigt komme væk fra overfladen. Biologisk mangfoldighed Også kaldet biodiversitet. Herved forstås en stor variation og forskellighed af planter, træer, dyr og insekter. Grå vand Ved gråt vand forstås delvist renset eller mindre forurenet spildevand. Begrebet omfatter husspildevand, spildevand fra erhvervsvirksomheder, herunder kølevand og filterskyllevand, samt regnvand fra tag- og vejarealer. Regnvand der ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje og parkeringspladser. Regnvand fra tag- og vejarealer kan opsamles og genbruges, og derved kan man spare på vandet og medvirke til en bæredygtig udvikling i vandforbruget. Insekthotel En kasse, ramme eller gammel træstump med masser af huller i forskellig størrelse, hvori insekter kan gemme sig. Formålet med et insekthotel er at understøtte og fortælle om den biologiske mangfoldighed, som det er vigtigt at værne om, da det har stor betydning for klimaet. Opstammet Et opstammet træ er beskåret nedefra op til 1/3 af stammen eller til den højde der ønskes, men hvor det stadig fremstår harmonisk. Denne vedligeholdelsesmetode kan gøre de grønne områder mere overskuelige. Regnbed Et regnbed er et plantebed, hvor regnvand kan løbe hen, og som hjælper til at forhindre oversvømmelser. De planter der vælges til et regnbed, skal være vandtolerante. Det vil sige, at de kan stå med rødderne i vandmættet jord over længere tid uden at tage skade. Men planterne skal også kunne tåle tørke, da regnbede opbygges til hurtigt at lede vandet væk. Det meste af tiden står planterne derfor i et tørt bed og venter på vand. Parkour Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej. Den grundlæggende idé bag Parkour er at bevæge sig gennem omgivelserne i et flow, dvs. at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udelukkende ved brug af kroppen. Solceller En solcelle er en diode, der omdanner solens lysenergi til elektrisk energi. Stauder En staude er en flerårig, men urteagtig plante. Udtrykket bruges oftest om dyrkede planter. En staudes overjordiske dele visner som regel bort under kulde- eller tørkeperioder, mens de underjordiske dele overlever. Stauder blomster derfor år efter år fra den samme rod. Vandgennemtrængelig belægning Kaldes også permeabel belægning og betegner en belægningstype, hvor vand kan trænge igennem og hurtigt komme væk fra overfladen. Eventuelt kan regnvandet nedsive lokalt eller ledes til en kloak. Varmeø-effekt Effekten sker, når temperaturer er højere i byer end i det åbne land, og det gælder særligt, når byerne når en vis tæthed og størrelse. Store overflader af f.eks. asfalt bliver meget varme i direkte sollys, og den varme der opfanges bliver frigivet om natten, og er dermed med til at opretholde en lokal højere temperatur. Vidensdelingsnetværk Et netværk eller forum hvor der kan deles og udveksles viden af forskellig art. Dette kan også være mellem flere almene boligbebyggelser. Her kan der udveksles erfaringer og idéer. 47

48

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

Øvrige bemærkninger: èn gruppe ønsker mange stikkontakter inkl. jordstik.

Øvrige bemærkninger: èn gruppe ønsker mange stikkontakter inkl. jordstik. workshop 1 - inspirationsark - INDRETNING Generelt ønskes der forberedt for VM og TT i alle lejligheder. Det skal dog være op til den enkelte, om man ønsker at installere egen VM og TT i boligen. Det er

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG

RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG BAGGRUND BAGGRUND I forlængelse af opførelsen af etape 3, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 26. maj 2015 at

Læs mere

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade Askøgade 4-14 og 26-28, Vognmandsmarken 72-74 og 56-70, Venøgade 30-44 og Livøgade 46-54 BILAG 2 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx. xx 2016

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING BILAG 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

Gårdmiljøer i Albertslund

Gårdmiljøer i Albertslund 6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.

Læs mere

BYPARK FOR SYDHAVNERNE

BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns

Læs mere

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 BILAG 3 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER UDEAREALER AFTENENS PROGRAM kl. 17.00-19.45 kl. 17.00 kl. 17.30 kl. 17.40 kl. 18.40 kl. 19.00 kl. 19.20 kl. 19.45 Gennemgang af aftenens

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag

Læs mere

2 af 10 - Uderum for alle til alle

2 af 10 - Uderum for alle til alle Uderum for alle til alle Opholdsplads v P-plads kan godt være hyggelig når Pplads er grøn! (Uglevang DAB) Halvprivat zone som beboere bruger (sibeliusparken DAB) Uderum skal have forskellige rum Det kan

Læs mere

CYKLER, KNALLERTER, M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

CYKLER, KNALLERTER, M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M. V.... 3 DØRSKILTE...3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING...

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

Planterne gror jo. - grønne områder er en levende proces. Nyt og sårbart

Planterne gror jo. - grønne områder er en levende proces. Nyt og sårbart Planterne gror jo - grønne områder er en levende proces Udearealer med nye planter er år om at vokse til, og der skal også plantes store robuste træer og buske for at området fungerer fra dag ét. Vær opmærksom

Læs mere

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune SKEMA Stedets navn: Antal børn: Alderstrin: Uderummets størrelse (kvm): Samlet legeværdi Sanser/Æstetiske oplevelser. Følesans,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015 Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune 2. november 2015 Tid til fordybelse Sti, sø, busketter, ophold og leg Sport og aktiviteter Wadi, sti til gåture/hundeluftning og sportsudstyr Grøn kile Grøft,

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Rugtoften, og Rådgiver EnviDan Mødedato: 28/8 Deltagere: Kristian Kilsgaard Østertoft (EnviDan), Simon Toft Ingvertsen (EnviDan), samt beboere fra de fire veje i delområdet,, Lupinmarken,

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen Nøddebogade 1-5, Sjællandsgade 33-55, Refnæsgade 28-34 og Fensmarksgade 23-27. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken 4 Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken I 2014 indviede FSB Voldparken nyttehaver for beboerne. Nyttehaverne ligger på en af områdets store, åbne græsplæner, som kun sjældent benyttes og derfor omtales

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Pensionist- og nyttehaver

Pensionist- og nyttehaver Pensionist- og nyttehaver Herlev Kommune 2014 Et aktivt og socialt samvær I Herlev Kommunes 118 pensionisthaver og 272 nyttehaver, kan borgerne leje en have og dyrke blomster, urter og frugt. I haverne

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Beslutning beslutning FÆLLES FÆLLES GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gade 2-12, Lange Müllers Gade 20- Otto 22, Landskronagade Mallings Gade 2-12, 57-67 Lange

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen Gl. Jernbanevej 1-11, Valby Langgade 21A-B, Kirkevænget 2-6. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Kirkevænget

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

ANTENNER/PARABOLER GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. CYKLER, INDKØBS-VOGNE M.M. AFFALD DØRSKILTE ALTANER FODRING AF FUGLE M.V.

ANTENNER/PARABOLER GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. CYKLER, INDKØBS-VOGNE M.M. AFFALD DØRSKILTE ALTANER FODRING AF FUGLE M.V. «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ALTANER... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M. V.... 3 CYKLER, INDKØBSVOGNE M. M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V....

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 6. juni 2011 at sende dette forslag

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder Trygheds vandringer - vejledning til tryggere boligområder 2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Fotos: Michael Daugaard Michael Varming Karsten Nielsen

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven Notatet giver en oversigt over relevante bæredygtighedstemaer som der i dag ikke

Læs mere

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status

Læs mere

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps København E47 E47 E55 E55 Næstved Ny Næstvedvej Rønnede Rødby Drive-in Restauranter Tankstation Hotel Pylonskilt Mod Rønnede Golfbane Borupvej Ny Næstvedvej Mod Næstved Restaurant 3 STOP 37 Rønnede Opholdsareal

Læs mere

Husorden 1-1013 Herlev Torv

Husorden 1-1013 Herlev Torv Husorden 1-1013 Herlev Torv Vedtaget den 3.marts.2003. Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling er et lille samfund, hvor beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden. For at skabe et godt

Læs mere