Vedr. Erhvervsstyrelsens ekstrahøring over udvalgte dele af udkast til markedsafgørelser på marked 4 og 5

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Sendt til mail: samt København, d. 30. april 2012 Vedr. Erhvervsstyrelsens ekstrahøring over udvalgte dele af udkast til markedsafgørelser på marked 4 og 5 Erhvervsstyrelsen (herefter ERST) har med mail af 13. april 2012 anmodet om eventuelle bemærkninger til to særskilte afsnit i de tidligere udsendte afgørelsesudkast, idet ERST har vurderet, at der er foretaget så markante ændringer, at en ekstrahøring er fundet nødvendig. Telenor skal i det følgende afgive selskabets bemærkninger til de to del-elementer i de kommende afgørelser. Telenors bemærkninger skal ses som supplement til de kommentarer selskabet allerede tidligere har afgivet, herunder senest ved høringssvar af 3. februar Vedr. Forpligtelse til ikke-diskrimination Konkurrencefremmende innovationsperiode Telenor skal indledningsvist bemærke, at forpligtelsen vedrørende den konkurrencefremmende innovationsperiode er en længe ønsket specificering af ikkediskriminationsforpligtelsen. Det er Telenors opfattelse, at forpligtelsens udformning indeholder mange gode elementer, og at forpligtelsen forhåbentlig vil vise sig lige så effektiv, som den ser ud til på papir. Telenor bemærker imidlertid med en vis undren, at forpligtelsen i denne seneste version foreslås begrænset til alene at omfatte kommende netadgangsprodukter i markedet. ERST anfører således på side 189, at Forpligtelsen relaterer sig alene til nye NGAbaserede netadgangsprodukter, som TDC før datoen for denne markedsafgørelses ikrafttræden har udbudt på engrosmarkedet [ ] og anfører videre, at Et netadgangsprodukt, som allerede anvendes af TDC, men som TDC på baggrund af en opgradering af sit kobber- eller fiberaccessnet måtte blive i stand til at tilbyde i nye geografisk områder, omfattes ikke af en forpligtelse til at iagttage en konkurrencefremmende innovationsperiode. Telenor finder det umiddelbart vanskeligt at forstå, hvorfor ERST nu vælger at begrænse rækkevidden af en forpligtelse, der har som fremmeste funktion at bidrage til rimelige betingelser i konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Forpligtelsen er udformet mhp. at kunne afværge diskrimination og mhp. at fremme transparens, hvorfor det forekommer uhensigtsmæssigt, at ERST nu synes at være af den opfattelse, at alene en afgrænset del af engrosprodukterne på marked 4 og 5 skal være omfattet af forpligtelsen. Forpligtelsen udspringer af ikkediskriminationsforpligtelsen og bør naturligvis dække samme produktfelt som ikkediskriminationsforpligtelsen gør, og som forpligtelsen også gjorde i de hidtidige versioner. Der kan sagtens fremadrettet forekomme situationer, hvor TDC s adfærd

2 kunne have været fanget af forpligtelsen om konkurrencefremmende innovationsperiode men hvor ERST s nye afgrænsning ikke sikrer den fornødne beskyttelse, da der nu lægges op til en sondring mellem nye NGA-baserede produkter. De sager der tidligere har været, og som kunne have været løst ved en konkurrencefremmende innovationsperiode, har jo i stor stil været produkter baseret på allerede kendte engrosprodukter. En løsning kunne være at formulere forpligtelsen således, at den som udgangspunkt omfatter samtlige netadgangsprodukter på marked 4 og 5, men at ERST har mulighed for - ud fra en rimelighedsbetragtning - at dispensere i særlige tilfælde, hvor det ikke skønnes at ville have nogen negativ betydning for konkurrencen i detailmarkedet. Denne løsning ses at være fundet ift. varighed af den konkurrencefremmende innovationsperiode, hvor ERST også af hensyn til forudsigelighed og klarhed har valgt at lade varigheden være 6 måneder som udgangspunkt, men med mulighed for at kunne træffe hurtig afgørelse om en afkortning. Vedr. Forpligtelse til ikke at opretholde prisklemmer Telenor bemærker, at ERST på væsentlige punkter har ændret i det hidtidigt udsendte udkast til anti-prisklemme-forpligtelse. Desværre ser det ud til, at der er tale om ændringer, der vil forringe muligheden for at forpligtelsen får en reel effekt. Telenor skal benytte denne anledning til endnu engang at understrege betydningen af, at ERST sikrer, at prisklemmer i relation til marked 4 og marked 5 elimineres på mest effektiv vis og hurtigst muligt. ERST anfører følgende på side 173, afsnit 4: De slutbrugerbredbåndsprodukter, der er omfattet af Erhvervsstyrelsens løbende prisklemmetilsyn, er bredbåndsprodukter, der indebærer udbud af en internetforbindelse såkaldte single play-produkter, samt bredbåndsprodukter, der indebærer udbud af en internetforbindelse bundtet med et ip-telefoniabonnement såkaldte double play-produkter. Slutbrugerbredbåndsprodukter, som tillige omfatter udbud af andre tjenester fx tv eller antivirussoftware indgår således ikke i Erhvervsstyrelsens løbende prisklemmetilsyn. Telenor vurderer, at der er tale om en væsentlig ændring i forhold til hidtil, hvis ERST med det citerede afsnit nu lægger op til at ville afgrænse tilsynet med prisklemmer således at bundlede tjenester såsom triple-play, vil blive holdt fri af forpligtelsen om ikke at opretholde prisklemmer. Telenor skal kraftigt advare mod at tillade TDC at kunne bundle sig ud af prisklemmeforpligtelsen. Som bekendt er tripleplay-markedet allerede i dag udfordret ift. manglende konkurrence, og hvis TDC blot ved at levere fx en webbaseret TV-minimumspakke sammen med bredbåndsprodukterne kan undslå sig ERST s prisklemme-tilsyn, vil der være skabt yderligere uheldige incitamenter for TDC til at undgå prisklemmeforpligtelsen. ERST bør sikre at også tripleplay-produkter fra TDC indgår i prisklemmetilsynet, idet tripleplay-produkter ikke alene presser andre konkurrerende tripleplay-produkter, men nok så væsentligt også konkurrenternes doubleplay og singleplayprodukter. Dertil kommer at det må forventes at TDC i stigende grad får flyttet kunderne fra single-play og double-play produkterne over på triple-play.

3 Telenor bemærker videre, at ERST s afgrænsning i afsnittet kan forstås således, at TDC også vil kunne slippe for prisklemmeforpligtelsen, hvis der i forbindelse med udbuddet af bredbåndsprodukter indgår antivirussoftware. Hvis dette er forstået korrekt, vil det åbne en ladeport for TDC, og vil reducere den reelle effekt af prisklemmeforpligtelsen, eftersom TDC blot kan lade software af varieret karakter indgå i produktet. En prisklemmeproblematik bliver ikke mindre af, at TDC leverer ekstra ydelser oveni ellers sammenlignelige bredbåndstjenester - tværtimod. Telenor håber, at selskabet har misforstået ERST s afgrænsning af forpligtelsen, således at der ikke er tale om, at ERST ikke vil prisklemme-vurdere de singleplayog doubleplay bredbåndsprodukter, som indgår i et udbud sammen med software o.lign. ERST bør således præcisere, hvorledes afgrænsningen af forpligtelsen skal forstås i denne sammenhæng. ERST anfører følgende på side 174, i 1. afsnit: At TDC må møde priskonkurrencen betyder, at TDC i tilfælde af at andre teleselskaber udbyder slutbrugerbredbåndsprodukter til en lavere pris end TDC må nedsætte sine slutbrugerpriser på sammenlignelige slutbrugerbredbåndsprodukter, også selvom det reelt medfører en prisklemme. Telenors har forståelse for, at det skal være muligt for TDC at kunne møde priskonkurrence (meeting the competition). Telenor finder imidlertid ikke, at det kan være uden betydning i en bedømmelse af hvorvidt der er tale om meeting the competition, hvilken væsentlighed det priskonkurrence-initierende selskab har i markedet. Der kan eksempelvis være tale om et selskab, der forsøger at udbygge sin markedsandel fra ½ procent til 1 procent af markedet. Dette selskabs betydning i det samlede konkurrencebillede må vurderes at være ringe, men til gengæld vil TDC s mulighed for efterfølgende at sætte detailprisen ned på et niveau der medfører en prisklemme være af stor negativ betydning for den samlede konkurrence og for samtlige konkurrenter (som muligvis slet ikke har haft planer om at følge med ned i pris i forhold til det lille selskab). Da TDC ikke bør kunne anvende små ubetydelige aktører i markedet, som et alibi for at kunne opretholde prisklemmer, bør ERST præcisere i forpligtelsen, at ERST vil vurdere i en konkret situation om meeting the competetion fra TDC s tide er prisklemme-berettiget eller ej, og denne vurdering kunne passende tage sit udgangspunkt i hvor stor en markedsandel (betydning i markedet), som den priskonkurrence-initierende aktør har (en bagatelgrænse). Telenor er i øvrigt grundlæggende af den vurdering, at meeting the competition skal være en mulighed for TDC, men at dette umiddelbart ikke bør betyde, at engrospriserne ikke efterfølgende bør nedsættes, hvis ERST vurderer at der med den nye lave detailpris er tale om en prisklemme. ERST er nødsaget til at sikre at udgangspunktet i marked 4 og marked 5 er, at der IKKE forekommer prisklemmer. En kortvarig prisklemme, som følge af at TDC møder konkurrencen og først lidt senere nedsætter engrosprisen kan være en acceptabel situation, men det er ikke acceptabelt, at TDC kan opretholde permanente prisklemmer. ERST anfører følgende på side 174, i 3. afsnit: Hvis det alternative teleselskab, der har initieret en prisnedsættelse, som ikke på forhånd har været tidsbegrænset (kampagnetilbud), efterfølgende hæver selskabets priser igen, vil TDC ikke være forpligtet til at hæve sine slutbrugerpriser tilsvarende (eller til at sænke selskabets engrospriser).

4 Telenor skal hertil igen understrege, at Telenor finder det forståeligt, at der bør sikres mulighed for, at TDC kan møde priskonkurrence ved at matche på detailprisen. Telenor finder det imidlertid ikke acceptabelt, hvis ikke en eventuel prisklemme som følge af TDC s meeting the competition medfører, at TDC bliver forpligtet til at nedsætte engrosprisen mhp. at bringe en prisklemme til ophør. Udgangspunktet skal være nul prisklemmer i markedet, med mindre helt ekstraordinære omstændigheder gør sig gældende. Meeting the competition er ikke en sådan ekstraordinær omstændighed, der berettiger til at markedet bliver præget af blåstemplede prisklemmer til skade for samtlige udbydere i markedet. ERST er nødt til at anerkende, at prisklemmer er skadelige uanset, hvad der har bragt markedet i den pågældende situation. Dertil kommer, at ERST i det citerede afsnit giver TDC mulighed for at bevare en lav detailpris, der medfører en prisklemme, uanset at det priskonkurrence-initierende selskab (uanset størrelse og betydning i markedet) er ophørt med at opretholde den lave detailpris. Også dette er en undtagelse fra prisklemmeforpligtelsen, som vil få skadelig effekt på konkurrencen. ERST anfører følgende på side 174, afsnit: Hvis en prisafgørelse truffet af Erhvervsstyrelsen indebærer, at en reguleret maksimal engrospris stiger, må TDC forhøje engrosprisen krone-for-krone. Med krone-for-krone menes forskellen (i kroner) mellem den nye regulerede maksimalpris og den oprindelige regulerede maksimalpris.[ ] Såfremt TDC tidligere har initieret priskonkurrence, og dette har medført, at den prisklemmefri engrospris er lavere end den regulerede maksimalpris, må TDC alene forhøje engrosprisen krone-for-krone i forhold til den tidligere beregnede prisklemmefri engrospris. Baggrunden for, at Telenor, Telia og flere andre selskaber i sin tid pressede på for at få ITST, nu ERST, til at føre effektivt tilsyn med prisklemmer, har været, at engrosprisreguleringen (primært LRAIC) ikke har taget hensyn til den sideløbende detailprisudvikling, hvor priserne er faldet hastigt. Årligt har engrospriserne kunnet stige til stor skade for konkurrencen, idet samtlige aktører på markedet har været nødsaget til adressere de faldende detailpriser ved at matche disse. Der har derfor længe været behov for, at ERST fik udviklet et antiprisklemme-værktøj, der kunne håndtere problematikken med de negative konkurrencemarginer. Desværre ser det nu ud til, at ERST vil indføre et regime, hvor der ganske vist føres tilsyn med prisklemmer, men hvor maksimalprisreguleringen stadig spiller en stor rolle mht. hvilken engrospris TDC må tage prisklemme eller ej. Telenor forstår ERST s udkast til forpligtelse således, at hvis TDC sætter engrosprisen på det maksimalt mulige niveau i den prisklemmefri zone, og ERST efterfølgende træffer en maksimalpris-afgørelse med stigende maksimalpriser til følge, da vil TDC kunne sætte engrosprisen over den prisklemmefri zone uden samtidig at sætte detailprisen tilsvarende op. Herved opretholdes igen en prisklemme-situation. Hvis det er korrekt forstået, at maksimalprisreguleringen også efter en antiprisklemme-forpligtelse indføres, vil give TDC mulighed for at opretholde prisklemmer, da er situationen ikke meget anderledes end før den pågældende

5 forpligtelse blev indført. Det er netop den manglende sammenhæng mellem maksimalprisreguleringen og detailprisudviklingen, der er skadelig, hvorfor det er uforståeligt, at ERST lægger op til at maksimalprisreguleringen kan overrule resultaterne af prisklemme-forpligtelsen. Telenor skal foreslå, at ERST præciserer, at TDC alene må følge maksimalprisudviklingen krone-for-krone, hvis dette gøres uden der opretholdes prisklemmer. ERST bør præcisere, at ERST fører tilsyn med, at engrosprisforhøjelser ikke giver anledning til prisklemmer uanset hvad baggrunden for TDC s engrosprisstigning måtte være. Som understreget flere gange må udgangspunktet være, at der ikke må opretholdes prisklemmer. Det er væsentligt af hensyntagen til transparens og forudsigelighed, at TDC s konkurrenter fremadrettet kan have sikkerhed for, at prisklemmer ikke forekommer. Denne transparens og forudsigelighed er åbenlyst ikke tilstede i en situation, hvor prisstigninger i maksimalprisreguleringen kan få lov at betyde opretholdelse af prisklemmer. ERST anfører følgende som eksempel på TDC s mulighed for at lade prisklemmefri engrospris stige: Hvis eksempelvis den regulerede maksimalpris initialt er 820 kroner, den prisklemmefri engrospris er 800 kroner, og den regulerede maksimalpris hæves til 850 kroner, betyder det, at TDC maksimalt må hæve engrosprisen til 830 kroner. Dette er en krone-for-krone stigning på 30 kroner. Telenor finder, i henhold til selskabets bemærkninger ovenfor, at ERST i relation til dette eksempel må præcisere, at prisstigningen fra 800 kr. til 830 kr. alene kan ske, hvis 830 kr. også er prisklemmefri, og at dette vil blive undersøgt af ERST forinden den varslede prisstigning vil kunne få effekt (evt. i forbindelse med den årlige totaltest, som i givet fald kunne ligge kort tid efter maksimalprisafgørelse for det kommende år er trådt i kraft). Alternativt er der jo tale om ny prisklemme, eftersom det må antages, at detailprisniveauet ikke automatisk stiger med maksimalprisudviklingen, ligesom det må antages, at REO-omkostningsniveauet, der indgår i en prisklemmeanalyse, heller ikke pludselig giver luft til, at TDC kan lade engrospriserne stige, uden en prisklemme indtræffer (det bringes i erindring, at de omkostninger det er relevant at se på ifm en prisklemmeanalyse er REOomkostningerne og IKKE de omkostninger som man ifm. LRAIC-reguleringen måtte finde, at TDC bør have dækket). Telenor forstår i øvrigt ikke, at ERST ikke har begrundet den foreslåede forringelse af prisklemme-forpligtelsen i afsnit Begrundelse for forpligtelsen til ikke at opretholde prisklemmer. ERST anfører følgende på side 175, 2. afsnit: Erhvervsstyrelsen vil én gang årligt teste, hvorvidt TDC har iværksat en prisklemme på selskabets samlede udbud af relevante slutbrugerbredbåndsprodukter, jf. ovenfor. Testen foretages på baggrund af TDC s relevante omsætning og engrospriser for det foregående regnskabsår og vil blive gennemført første gang i løbet af Yderligere vil Erhvervsstyrelsen med denne afgørelses ikrafttræden både på eget initiativ og på baggrund af begrundede henvendelser føre tilsyn med, om TDC iværksætter en prisklemme på enkelte slutbrugerbredbåndsprodukter.

6 Telenor anførte i seneste høringssvar den 3. februar 2012, at selskabet er enigt med ERST i, at total-testen bør være en tilbagevendende begivenhed. Telenor anførte i den forbindelse, at selskabet gerne så, at testen blev gennemført hyppigere end én gang årligt, samt at den hidtil foreslåede totaltest i løbet af 2013 forekom at være alt for sen, idet der forventedes en endelig afgørelse i løbet af april 2012, og idet Telenor og andre af TDC s konkurrenter efterhånden har ventet ganske længe på, at prisklemmerne i markedet håndteres af ERST. Det er på den baggrund uforståeligt, at ERST nu har udskudt totaltesten til i løbet af Telenor skal endnu engang understrege nødvendigheden af, at ERST sikrer, at der gennemføres en totaltest, lige så snart den endelige afgørelse træder i kraft eller hurtigst muligt herefter. Nu hvor ERST selv har kunnet konstatere forekomsten af konkurrencemarginudfordringer i markedet, er ERST vel også forpligtet til at handle hurtigt og effektivt. Forklaringen på udskydelsen kan efter Telenors opfattelse ikke findes i, at der først skal være passeret et helt regnskabsår efter afgørelsens ikrafttræden førend ERST kan foretage den pågældende totaltest. Telenor bekendt kan ERST tage udgangspunkt i engrospriser, omsætning og REO-omkostninger uden at skulle basere sig på regnskabstal eller lignende for et forudgående regnskabsår. Telenor skal i denne forbindelse anmode styrelsen om nærmere at beskrive den tiltænkte proces for totaltesten og herunder bl.a. i hvilken udstrækning testen skal baseres på aggregeret og ikke transparent regnskabsinformation fra TDC vedrørende totalomsætning. Såfremt TDC skal oplyse totalomsætningen synes det umiddelbart at blive meget vanskeligt at sikre konsistens i forhold til det bottom-up baserede omkostningsgrundlag, hvor kun udvalgte elementer indgår. I forhold til anvendelsen af totaltesten finder Telenor det også vigtigt, at styrelsen er opmærksom på, at det primært er de lavere DSL-båndbredder under 20 Mbit/s, der er konkurrenceudsatte mens TDC i det væsentlige p.t. har monopol for DSLbåndbredder over 20 Mbit/s. Dette skyldes bl.a. at alternative udbydere er tilbageholdne med at afholde nye udviklingsomkostninger forbundet med at implementere grundlaget for udbud af VDSL-baserede produkter fordi indtjeningen fra den allerede etablerede DSL-forretning ikke længere er tilstrækkelig til at sikre noget afkast fra tidligere foretagne investeringer. Denne for konkurrencen så uheldige udvikling kan meget vel tænkes at blive forstærket i de kommende år med det resultat, at TDC vil have alle muligheder for at bestå styrelsens totaltest på grundlag af ekstraordinært høje indtjeningsmarginer på de høje båndbredder samtidig med, at TDC skærper priskonkurrencen yderligere på de lave båndbredder for at sikre fuld kontrol over hele DSL-markedet. Totaltesten er altså ikke velegnet til at modvirke et sådant scenario. ERST anfører følgende på side 175, 7. afsnit: Hvis Erhvervsstyrelsen på baggrund af sit løbende prisklemmetilsyn med TDC s enkelte slutbrugerbredbåndsprodukter konstaterer, at TDC har iværksat en prisklemme, skal selskabet fremadrettet løse dette ved at justere selskabets engrospriser og/eller slutbrugerprisen for det specifikke slutbrugerbredbåndsprodukt, jf. nærmere herom i afsnit

7 Telenor finder det uhensigtsmæssigt, at TDC i tilfælde af en konstateret prisklemme blot kan justere detailprisen i opadgående retning. Dette synes ikke at indeholde tilstrækkeligt med incitament for TDC til at være tilbageholdende med at initiere priskonkurrence og opretholde prisklemmer. I tilfælde af at TDC har sat prisen for lavt, vil dette ofte have afstedkommet at en eller flere konkurrenter har set sig nødsaget til at følge med. Konsekvensen af en prisklemme bør i stedet være en nedsættelse af engrosprisen, eftersom dette vil give de rette incitamenter for TDC. Alternativt vil TDC i kortere eller længere perioder kunne køre med prisklemmerpriser og tage kunder ind for dernæst at sætte prisen op igen og undgå sanktioner fra ERST. ERST anfører følgende på side 177, 2. afsnit: Testen af enkelte slutbrugerbredbåndsprodukter tager udgangspunkt i samme principper som nævnt ovenfor, omend omsætning og samlede omkostninger beregnes for et specifikt slutbrugerbredbåndsprodukt. Derudover indgår i omkostningsbasen udelukkende de inkrementelle omkostninger ved at levere det specifikke slutbrugerbredbåndsprodukt og ikke de totale omkostninger som i den totale test. ERST lægger op til, at enkelt-produkt-testen alene skal indregne de inkrementelle omkostninger. Efter Telenors vurdering vil dette betyde at testen bliver mildere end totaltesten, jf. Telenors høringssvar af 3. februar Formålet med reguleringen må være at sikre grundlag for at styrke konkurrencen. I og med at den fundamentale antagelse er, at der er tale om en allerede etableret udbyder er det en ren tilståelsessag, at styrelsen ikke med enkelt-produkt-testen sikrer forretningsmæssigt grundlag for at nye potentielle aktører vil kunne komme ind på markedet og matche TDC s priskampagner. Ydermere anlægger styrelsen et statisk perspektiv, hvor konkurrencen fra TDC kan mødes uden, at det på noget tidspunkt medfører behov for investeringer i ny teknologi. Dette er selvsagt ikke realistisk og det understøtter på ingen måde målsætningerne om innovativ og holdbar konkurrence. Telenor er således ikke enig i, at det er hensigtsmæssigt at anvende individuelle test baseret på inkrementielle omkostninger. Telenor finder under alle omstændigheder, at ERST bør specificere nærmere, hvad ERST i den pågældende enkelt produkt test anser for at være det relevante inkrement dvs. hvor mange kunder man baserer testen på. Der kan således være stor forskel på om der fx er tale om et 100-kunders perspektiv eller et kunders perspektiv. Specifikke bemærkninger til prisklemmeværktøj Kundelevetid Kundelevetiden er i udkastet fastsat til 5 år i modellens forudsætningsark. Grundlaget herfor er ikke helt klart for Telenor, men det kan konstateres, at antagelsen ikke er blevet revideret siden prisklemmeundersøgelsen blev iværksat i 2009/10 og at kundelevetiden på 5 år markant overvurderer faktuelle forhold på markedet. Kundelevetiden er en parameter, der ændrer sig over tid og som samtidig har væsentlig betydning for analysens konklusioner. Telenor forventer derfor, at

8 styrelsen er enig i, at det er vigtigt, at denne parameter løbende opdateres, og at denne opdatering sker på et så transparent grundlag som muligt. Telenor vil til enhver tid umiddelbart kunne opgøre og dokumentere selskabets aktuelle gennemsnitlige kundelevetid på DSL både samlet set og opdelt på produktionsplatform. Det er Telenors klare vurdering, at tilsvarende oplysninger også umiddelbart vil kunne indhentes fra øvrige væsentlige aktører til brug for styrelsens samlede vurdering. Omfattede engrosprodukter Styrelsen oplyser, at forpligtelsen til ikke at iværksætte en prisklemme gælder alle led i værdikæden. Dette opfatter Telenor som en understregning af, at TDC s udbud af POI3 også er omfattet. For at have en mulighed for at kunne håndhæve denne forpligtelse, opfordres styrelsen derfor til at sikre, at National BSA (POI 3) formelt indarbejdes i prisklemmeværktøjet. En udeladelse af dette produkt vil være en alvorlig mangel i forhold til at kunne sikre transparent og konsistent prissætning på tværs af alle regulerede BSA-produkter. Udeladte engrosomkostninger Ved opgørelse af engrosomkostninger har styrelsen alene medregnet omkostninger til Oprettelse uden teknikerbesøg Samhusning VDSL linjekort Løbende ydelse IP connect Telenor har tidligere indsendt dokumentation til styrelsen, som viser, at der særligt i forbindelse med nyoprettelser i betydelig udstrækning i praksis opkræves øvrige gebyrer til fx nyetablering, teknikerbesøg, annulleringsgebyr, fejlretning mv. Telenor antager, at styrelsen i forbindelse med udarbejdelse af den nuværende forenklede model kan have vurderet, at ekstraomkostninger hertil i praksis overvæltes til kunden, hvorfor der kan ses bort herfra. En sådan vurdering er imidlertid i givet fald ikke korrekt. Af styrelsens egen LRAIC-afgørelse for 2012 fremgår fx af tabel 9, at det i forbindelse med oprettelser i 2011 var nødvendigt at foretage nyetablering i tilfælde. Tilsvarende fremgår det, at der i perioden blev opkrævet et annulleringsgebyr gange. Dette er blot to yderligere eksempler på omkostninger som ingen operatører viderefakturerer til kunden og som det derfor ikke er retvisende at se bort fra. Såfremt styrelsen baserer prisklemmetesten alene på et best case scenario, hvor etablering kan gennemføres via GDS og der aldrig opstår behov for omkoblinger, fejlretning, fall back, flytninger mv. tegnes der et urealistisk glansbillede af gældende markedsforhold.

9 Telefonirelateret omsætning ERST antager i modellen følgende gennemsnitlige VoIP forbrug. Taleopkald Min. pr. år Min. pr. opkald Opkald pr. år Fast til fast ,0 560 Fast til mobil 300 2,5 120 Styrelsen undlader i denne forbindelse at tage højde for at forbruget er væsentligt forskelligt for kunder med forbrugstaksering og kunder med en frifastnet prisplan. Nedenfor er vist det faktiske forbrug for Telenors private VoIP-kunder i Ikke overraskende har kunder med Fri fastnet prisplan et væsentligt højere forbrug end forbrugstakserede kunder. [] Styrelsen opfordres til at tage højde herfor både på indtægts- og udgiftssiden. Det skal i øvrigt for en ordens skyld bemærkes, at det gennemsnitlige forbrug i 1. kvartal i 2012 generelt ligger ca. [] lavere end gennemsnittet for Telefonirelaterede omkostninger En af de væsentligste telefonirelaterede omkostningsposter er i praksis udveksling af trafik med andre operatører. Så vidt Telenor har forstået modellen, antager styrelsen, at der er balance i indgående og udgående trafik mod andre fastnet og mobilnet. De samlede omkostninger forbundet med udveksling af trafik antages både for trafik mod fastnet og mobilnet at svare til de LRAIC-fastsatte takster for terminering. For at kunne terminere trafik i et andet net kræves imidlertid, at der etableres transmissionsforbindelser mellem operatørerne samt særligt relevant i forhold til udveksling med TDC fastnet, at der desuden indgås POI-aftaler og oprettes samtrafikkapacitet på alle TDC s lokalcentraler. Det er derfor i særdeles forkert af styrelsen implicit at antage, at udveksling af trafik mellem REO og TDC fastnet er et nulsumsspil dvs. at omkostninger forbundet med terminering i TDC s fastnet opvejes af tilsvarende indtægter fra terminering af trafik fra TDC fastnet i REO fastnettet. For at REO kan udveksle trafik med TDC fastnet til de takster, der antages af styrelsen, vil det kræve etablering af mere end 100 transmissionsforbindelser samt omkostninger til oprettelse af drift af et tilsvarende antal POI-aftaler. Etablering af egen transmission vil løbe op i ikke under DKK pr. forbindelse. Oprettelse af oprettelse og drift pr. POI er af styrelsen fastsat til hhv. DKK /stk. og DKK /år. Hertil kommer, at der som absolut minimum vil skulle etableres samme antal samtrafikkapacitet som antallet af POI. Samtrafikkapacitet er prissat til DKK 1.859/stk. for oprettelse og DKK 1.705/år i drift. Samlet set vil REO have etableringsomkostninger på ikke under MDKK 15 og årlige driftsomkostninger på ikke under MDKK 5 alene for at udveksle trafik med TDC fastnet lokalt til regulerede priser. Hertil kommer så omkostninger til etablering og drift af samtrafik mod øvrige fastnet og alle mobilnet.

10 Erhvervsstyrelsen bør forholde sig hertil og såfremt styrelsen er uenig i, at der som beskrevet ovenfor er nettoomkostninger forbundet med udveksling af trafik og at der bør tages højde herfor, bør det fremgå eksplicit og begrundet i afgørelsen. CPE Det antages i modellen, at alle omkostninger til CPE falder i forbindelse med etablering. I praksis sker der løbende udskiftning af CPE-udstyr hos kunder pga. fejl på udstyr eller som følge af generelle opgraderinger. Det er formentlig mest retvisende at antage, at ikke én eneste kunde vil komme til at opleve at have det samme CPE stående i 5 år. At antage at CPE ikke vil blive udskiftet for en eneste kunde over en 5 års periode er derfor helt åbenlyst misvisende. Telenor vurderer, at en gennemsnitlig levetid på CPE bør antages at ligge på ikke over 2 år i gennemsnit. Styrelsen bør i øvrigt være opmærksom på, at prisen på VDSL CPE er omtrent det dobbelte af ADSL CPE. Samhusningsomkostninger Erhvervsstyrelsen har i modellen fastsat de inkrementielle samhusningsomkostninger til 0%. Styrelsen bedes eksplicit forholde sig til, at der i samhusningsomkostninger indgår betydelige omkostninger til strøm (udstyr, ventilation, køling) som er fuldt variable. Backhaul & Transit Styrelsen beregner omkostninger til backhaul og transit ud fra en antaget gennemsnitspris på 0,374 pr. GB download og den følgende forbrugstabel.

11 Backhaul og IP Transit (IP Connect), data downloaded Download GB download pr. (Mbit/s) år 0,25 53,8 0,50 57,5 1 65,0 2 80,0 3 95, , , , , , , , , , , , ,0 Gennemsnit 204 For en gennemsnitskunde antager styrelsen altså en årlig omkostning på godt DKK 76. Af den supplerende dokumentation kan udledes, at styrelsen antager IP transitomkostninger udgør ca. DKK 15, dvs. backhaulomkostninger udgør ca. DKK 61 årligt pr. kunde. Telenor skal henlede styrelsens opmærksomhed på, at TDC s standardtilbud for Ethernet transmission netop prissætter denne ydelse som desuden er underlagt styrelsens forpligtelse om priskontrol. Af standardtilbuddet afsnit 3.2 fremgår i særdeleshed: Ved et ikke urealistisk kapacitetskrav pr. gennemsnitlig kunde på ca. 100 Kbit/s ses umiddelbart, at de årlige backhaulomkostninger hurtigt løber op i mere end DKK 600 pr. kunde, hvis ydelsen skal købes hos TDC. Styrelsen antager altså implicit, at en REO selv kan producere denne ydelse til ca. en tiendedel af den pris styrelsen har godkendt, at SMP-udbyderen TDC opkræver for at levere på regulerede vilkår. Dette hænger naturligvis ikke sammen og styrelsen opfordres derfor til at genoverveje disse beregninger inden endelig afgørelse træffes.

12 Telenor har til inspiration i vedhæftede bilag 1 foretaget en beregning af samlede omkostninger til backhaul og transit ud fra konkrete kunde- og trafiktal. Bilaget bedes behandlet fortroligt. Med Venlig Hilsen Telenor