Marina Norling Folkeskolelærer siden 1993 Uddannet læsevejleder Uddannet master i læse- skrivedidaktik

Transkript

1 Marina Norling Folkeskolelærer siden 1993 Uddannet læsevejleder Uddannet master i læse- skrivedidaktik Hvad sker der med undervisningen, når læringsmål bliver små som atomer?

2 Aftaletekst om skolereformen Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale, Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013

3 Aftaletekstens ris til folkeskolen Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Ca. 92 pct. af den årgang, der afsluttede folkeskolen i 2011, forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Er der noget underligt ved de tal?

4 PISA en gåde

5 Det underlige ved det danske PISAresultat (OECD) Danmark indførte en læseprøve i afgangsprøverne i 2007; en læseprøve, der ligner PISA Danmark indførte de nationale test i læsning i 2006/2009 Danmark viser helt andre resultater i PIRLS - OECDs test i literacy i mat. og dansk i 4. klasse) Der er sket markante forbedringer i ordstillelæsning i indskolingen

6 PISA(16 år) bygger på oversamplede resultater Danske 16-årige: En repræsentativ stikprøve: PISA DKs stikprøve: PISA 2012 undersøgelsen en sammenfatning./ Egelund, Niels. Dafolo, 2013, 12 sider + (Ansøgning fra PISA konsortiet til Skolestyrelsen 23. juni 2008, sagsnummer )

7 15-17 % med utilstrækkelige danskfærdigheder Der er i dag ca elever eller ca. 17 pct. af en årgang i 9. klasse, der ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik, eller som ikke aflægger prøverne i de to fag. (citat aftaleteksten) Dvs kikser det i en af delprøverne i enten dansk eller matematik, så er eleven med i de 17 %

8 De nationale test før og efter reformen den nationale præstationsprofil Bemærkninger til testresultater for 2015: Resultater for 2015 kan ikke sammenlignes direkte med resultaterne fra tidligere år. Resultater for kan sammenlignes. Resultater for 2015 og frem kan sammenlignes. citat UVM

9 Læringsbegrebet i de nationale test er den sværhedsgrad i opgaver, hvor man lige præcis kan svare rigtigt på 50 % (Illustrationer fra kronik i Ingeniøren af Marina Norling)

10 Aftaletekstens anbefaling - fælles mål Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Præciseringen skal bl.a. medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Fælles Mål for dansk og matematik præciseres og forenkles med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og så det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal tilegne sig. Citat aftaleteksten

11 Flere definitioner af læring i aftaleteksten; Læringsudbytte = færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal tilegne sig Målstyret undervisning = undervisning der giver skoleledelsen gode tal (testresultater og målinger) Målstyret undervisning = daglig planlægning, gennemførelse og evaluering

12 Læring set fra to sider En invasiv art i skolens begrebskasse (en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning truer den biologiske mangfoldighed) Et helt almindeligt ord for noget, der gerne må ske i undervisningen. Hele ideen med at holde skole er da, at børn lærer noget! Øvelse møder du ofte ordet læring?

13 Kompetencemålene i fælles mål dansk Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Skriftlig fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer (fælles mål klasse)

14 Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- og afsenderforhold og genrer ekspertproduceret indhold på internettet Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til stavemåde og betydning at forstå komplekse af ord i alle tekster tekster ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl sproglig korrekthed Eleven kan organisere produktionsplanlægning, samarbejde om fremstilling roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven kan respondere på virkemidler, grafisk design sproglig stil og efterproduktion sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og Eleven kan fremstille Eleven kan respondere på layoute stof så det sammenhængende tekster varierede udtryksformer målrettede dispositions- forholdet mellem fremmer hensigten med i forskellige genrer og målrettet forskellige og formidlingsmetoder produktion og genre produktet stilarter målgrupper genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge Eleven kan fortolke egne samspillet mellem genre, genrer, sprog, symbolik, og andres fremstillinger af sprog, indhold og forfatter, værk og identitetsfremstillinger identitet i tekster virkelighed fortæller Eleven kan vurdere teksters form vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i metoder til at sætte relation til aktuelle tekster i relation til problemstillinger aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst forskellige læserpositioner perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon kanon Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Eleven kan diskutere Eleven kan argumentere og informere argumentations- og informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk krop og identitet etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog sproglig modalitet internettet Eleven kan analysere samtaler retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituation en kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale digitale teknologiers teknologier i forhold til kommunikationsmulighed situationen er Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog nuancer i sproget og sprogets virkning Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere Eleven kan kommunikere betydningen af digitale aktivt i forskellige Eleven kan karakterisere sammenhængen mellem kommunikationsteknologi sproglige og kulturelle sammenhæng mellem og diskutere sprog i digitale teknologier og er for eget liv og situationer i en situation, kultur og sprog forskellige situationer kommunikation fællesskab globaliseret verden sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner

15 Forskellige måder at opdele læring i trin Bo Sundblad (LUS læseudviklingskema) Ingvar Lundberg (Det gode læseforløb Konflikt omkring fælles mål Jeppe Bundsgaard m.fl. Carsten Ebro & Elisabeth Arnbak

16 Er det anglosaksisk inspiration? (Experiences and outcomes: Literacy and English; Education Scotland) I enjoy exploring events and characters in stories and other texts, sharing my thoughts in different ways. LIT 0-19a I can share my thoughts about structure, characters and/or setting, recognise the writer s message and relate it to my own experiences, and comment on the effective choice of words and other features. ENG 1-19a I can: discuss structure, characterisation and/or setting recognise the relevance of the writer s theme and how this relates to my own and others experiences discuss the writer s style and other features appropriate to genre. ENG 2-19a I can: discuss and evaluate the structure, characterisation and/or setting using some supporting evidence identify the main theme of the text and recognise the relevance this has to my own and others experiences identify and comment on aspects of the writer s style and other features appropriate to genre using some relevant evidence. ENG 3-19a I can: discuss and evaluate the effectiveness of structure, characterisation and/or setting using some supporting evidence identify how the writer s main theme or central concerns are revealed and can recognise how they relate to my own and others experiences identify and make a personal evaluation of the effect of aspects of the writer s style and other features appropriate to genre using some relevant evidence and terminology. ENG 4-19a

17 Dannelsesidealet i folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

18 Dannelse i fagformålet for dansk Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab

19 Kompetencemålene i fælles mål dansk Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Skriftlig fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer (fælles mål klasse)

20 Et zoom på overskrifter i færdigheds- og vidensmål FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering

21 Et closeup på et færdigheds- og vidensområde OPLEVELSE OG INDLEVELSE (7-9 kl) Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog - æstetisk sprogbrug Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster - komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning - Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Kan I få øje proprogressionen mellem trinene? Er målene dækkende for begreberne oplevelse og indlevelse?

22 At nedbryde færdigheds- og vidensmål til læringsmål Folkeskolens formål Fagformål Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Elevplan Tegn en streg fra ord til billede

23 Et eksempel på læringsmål i indskolingen (Gyldendal dansk 3-6 kl) SÆTNINGER - LÆRINGSMÅL NÅR I HAR ARBEJDET MED DETTE FORLØB, VED I, HVAD EN SÆTNING ER KAN I SKRIVE I HELE SÆTNINGER KAN I VARIERE JERES SÆTNINGER. Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Tekstforståelse Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Forberedelse Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele enkle fremstillingsprocesser Fremstilling Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Sproglig bevidsthed Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog Her er Gyldendals bud på sammenhænge mellem fælles mål og læringsmål. Kan I få øje på, hvordan færdigheds- og vidensmål er nedbrudt til læringsmål? Er læringsmålene dækkende for de nævnte færdigheds- og vidensmål?

24 Fagbladet Folkeskolens humoristiske bagside om målstyring, evaluering, feedback Det sørgelige er, at det at lade undervisning tage afsæt i læringsmål, faktisk er et opgør med undervisning som idé. Indholdet erstattes af læringsmålet, og så er der ikke længere et lærestof at have samvær og samtale omkring. Det er ellers det, der konstituerer undervisning som begreb. Derfor har alle skoler og lærere, der arbejder med afsæt i kompetencebaserede læringsmål, droppet undervisningen. Og det er slet ikke sjovt. (Niels Jakob Pasgaard i en kommentar)

25 Læringsmålstyret undervisning

26

27

28

29

30 Vigtig overvejelse i detaljeret undervisningsplanlægning Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan - en genial plan! - og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater! (Egon Olsen Erik Balling)

31 18. i folkeskoleloven 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. 29 a, og elever.

32 Folkeskolen har fælles mål. Arkitekterne har bygningsreglementet

33 Til overvejelse Byggeriet Bølgen er tegnet af Henning Larsen Architects, der også har tegnet Operaen i København og Moesgaard Museum Hvad tager arkitektvirksomheden afsæt i, når de tegner et nyt byggeri? Hvilken rolle spiller bygningsreglementet for designprocessen?

34 Arkitektens overvejelser Bygningens brug Traditioner i byggeri Placering Omgivelser Arkitektens egne visioner og dygtighed Mulige bygningsmaterialer I den konkrete udformning samarbejder arkitekt og ingeniører om at tilpasse tegningen, så bygningen overholder bygningsreglementet og andre gældende regler.

35 Tid og økonomi spiller også en rolle Johan Otto von Spreckelsen tegnede i 1969 den katolske kirke i Esbjerg bygget i gasbeton og betonfliser Bygningen blev senere inspiration til Spreckelsens Triumfbue i Paris

36 Lærerens undervisningsplanlægning Elevernes forudsætninger Tilgængelige undervisningsmaterialer Traditioner Forventninger hos elever, forældre og skole Oplevelse af klassens faglige udvikling Skolens og folkeskolens visioner Lærerens erfaring og dygtighed Afstemning af undervisningen med de overordnede linjer i skolens formål, fagmål og fælles mål

37 Eksempel på et læringsmål, der er forankret i den lokale undervisning. Nordlys for tredje er en samling små historier og noveller af danske forfattere. Målet med at læse Nordlys for tredje er at kende til dansk litteratur for børn - at øve tekstanalyse - at lave små "skriv løs" opgaver ud fra teksterne (Norlings elevplan for eleverne i 3.kl)

38 Eksempel på læringsmål med afsæt (copy-paste) i opmærksomhedspunkter og kompetencemål Skriftlig fremstilling: I 3 klasse skal eleverne helst kunne formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype. De skal kunne udtrykke sig i skrift i nære og velkendte situationer. I 3 og 4 klasse arbejder vi hen imod, at eleverne kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen (Norlings elevplan)

39 Dannelse i din undervisning Læg nogle linjer for, hvordan du vil sikre dannelse i samarbejdet med elever og forældre. Det er aldrig nok at være sagsorienteret. Hæng folkeskolens formål op ved din arbejdsplads, så du har den for øje

40 Opsamling hvad har vi hørt? Aftaletekstens bekymring for folkeskolen bygger på tvivlsomme målinger Aftaletekstens løsning med trindelte fællesmål er ikke en sandhed men et led i en fortløbende diskussion Små entydige læringsmål kan give en uoverskuelig og usammenhængende elevplan En måde at håndtere læringsmål er at skrive ud fra den lokale helhed i undervisningen og afstemme med fælles mål En anden måde at håndtere læringsmål er at gøre fagets kompetencemål og opmærksomhedspunkter til overordnede læringsmål

41 Læring i praksis Selv om læringsmålstyring er et udefrakommende krav, så skal det omsættes til en lokal praksis, der giver mening Fornuft Forenkling Funktionalitet