GOETHES VÆRKER P. A. ROSENBERG. I og II H. ASCHEHOUG & CO. DANSK FORLAG KØBENHAVN MCMXXVIII WILHELM MEISTERS LÆREAAR VED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GOETHES VÆRKER P. A. ROSENBERG. I og II H. ASCHEHOUG & CO. DANSK FORLAG KØBENHAVN MCMXXVIII WILHELM MEISTERS LÆREAAR VED"

Transkript

1 GOETHES VÆRKER VED P. A. ROSENBERG x WILHELM MEISTERS LÆREAAR I og II H. ASCHEHOUG & CO. DANSK FORLAG KØBENHAVN MCMXXVIII

2 WILHELM MEISTERS LÆREAAR PAA DANSK VED KAI HOLBERG

3 FØRSTE BOG FØRSTE KAPITEL Forestillingen trak længe ud. Gamle Barbara gik af og til hen til Vinduet og lyttede efter Vognen. Han ventede paa Mariane, hendes smukke Frøken, som i Aften iført Officerskostume begejstrede Publikum i Efterspillet og hun ventede med større Utaalmodighed end ellers, naar hun kun havde dækket et ganske tarveligt Aftensbord til hende. I Aften skulde hun overraskes med en Pakke, som Norberg, en rig, ung Købmand, havde sendt hende med Posten, som Tegn paa, at han ogsaa i Frastand tænkte paa 6in Elskede. Barbara havde i sin Egenskab af gammelt Tjenestetyende, Fortrolig, Raadgiverske, Mæglerske og Husholderske Ret til at aabne Posten, og i Aften kunde hun saa meget mindre styre sin Nysgerrighed, som den rundhaandede Elskers Gavmildhed betød endnu mere for hende end for Mariane selv. Til sin største Fornøjelse havde hun i Pakken fundet et fint Stykke Musselin og moderne Baand til Mariane og til sig selv et Stykke Kattun, Halstørklæder og en lille Rulle Penge. Med hvilken Hengivenhed og Taknemmelighed tænkte hun ikke paa den fraværende Norberg! Hvor fast besluttede hun ikke ogsaa at tale godt om ham overfor Mariane og minde hende om, hvor meget hun skyldte

4 6 ham, og hvad han havde Ret til at haabe og vente af hendes Troskab. Musselinet, der tog sig godt ud mod de halvtoprullede Baands Farver, laa paa Bordet som Julegave. Belysningen gjorde Gaven endnu prægtigere, alt var i Orden, da den gamle hørte Marianes Trin paa Trappen og løb hende i Møde. Men hvor forundret traadte hun ikke tilbage, da den kvindelige Officer uden at agte paa hendes Kærtegn irængte sig forbi hende, traadte ind i Værelset med ualmindeligt Hastværk og i stærk Bevægelse, kastede den trekantede Hat og Kaarden paa Bordet, gik uroligt op og ned og ikke skænkede de festlige Lys et Blik.»Hvad er der dog i Vejen med dig, min kære Pige?«udbrød den gamle forundret.»du gode Gud, hvad er der paa Færde? Se paa disse Gaver her! De kan da kan være fra din kærlige Ven. Norberg sender dig dette Stykke Musselin til en Natdragt. Snart kommer han selv tilbage. Jeg synes næsten, at han er ivrigere og gavmildere end nogensinde før.«den gamle vendte sig om og vilde vise hende de Gaver, som ogsaa hun havde faaet, men Mariane vendte sig bort og udbrød lidenskabeligt:»bort med det! I Dag vil jeg ikke høre noget om alt dette. Jeg har adlydt dig, det er dig, der har villet det, lad det saa være, som det er! Naar Norberg kommer tilbage, er jeg igen hans og din, gør saa med mig, hvad du vil, men indtil da vil jeg være mig selv, og om du saa havde tusind Tunger, skulde du dog ikke snakke mig fra mit Forsæt, Hele mit Jeg vil jeg give den, som elsker mig, og som jeg elsker. Lad være at skære Ansigter! Jeg vil give mig min Lidenskab i Vold, som om den skulde vare evig.«den gamle havde Indvendinger og Grunde nok. Men da hun i Samtalens Løb blev heftig og bitter, sprang Mariane løs paa hende og greb hende i Brystet. Den gamle lo højt.»jeg maa nok sørge for, at hun igen faar lange Klæder paa, hvis jeg vil være sikker paa mit Liv. Saa, klæd Dem

5 nu om. Jeg haaber, at den unge Dame vil gøre det godt igen, som den kaade Junker har forbrudt. Af med Frakken, og af med det altsammen! Det er en ubekvem Dragt og farlig for Dem, kan jeg nok mærke. Epauletterne bringer Dem i Fyr og Flamme.«Den gamle rørte ved hende, Mariane rev sig løs.»tag det med Ro!«raabte hun.»jeg venter Besøg i Aften.Det er kedeligt,«svarede den gamle.»det er da vel ikke den unge, kælne Købmandssøn, som aldrig har Penge?Jo, netop,«svarede Mariane.»Det lader til, at Højmodighed skal blive Deres herskende Lidenskab,«sagde den gamle spottende. De er saa flink til at tage Dem af de umyndige og fattige. Det maa være yndigt at blive tilbedt for sin Uegennyttigheds Skyld.Ja, spot du, saa meget du vil. Jeg elsker ham! Jeg elsker ham! Hvor er jeg straalende glad over at sige dette Ord for første Gang. Det er den Lidenskab, jeg saa ofte har foreetillet mig, men som jeg ikke havde noget Begreb om før. Ja, jeg vil kaste mig om Halsen paa ham! Jeg vil omfavne ham, som om jeg skulde holde ham evigt fast. Jeg vil skænke ham hele min Kærlighed og nyde hans Kærlighed i fuldeste Maal.Tag det med Ro,«sagde den gamle,»tag det med Ro. Jeg maa gøre Ende paa Deres Glæde med et eneste Ord: Norberg kommer! Om fjorten Dage kommer han! Her er det Brev, der fulgte med Gaverne.Selv om Morgensolen skulde berøve mig min Ven, vil jeg ikke tænke paa det. Fjorten Dage! Hvilken Evighed! Hvad kan der ikke ske i fjorten Dage, hvad kali der ikke forandre sig i den Tid.«Wilhelm traadte ind. Med hvilken Iver for hun ham ikke i Møde! Hvor henrykt omfavnede han ikke den røde Uniform og trykkede den hvide Allaskesvest til sit Bryst! Hvem vilde hér vove, her fonnaa at beskrive de to El-

6 8 skendes Salighed! Den gamle fjernede sig brummende. Vi fjærner os med hende og lader de lykkelige alene. ANDET KAPITEL Da Wilhelm næste Dag sagde Godmorgen til sin Moder, betroede hun ham, at hans Fader var meget gnaven og med det første vilde forbyde ham at gaa i Teatret hver Aften.»Selv om jeg,«vedblev hun,»gerne selv gaar i Teatret, maa jeg dog forbande det, da min Husfred bliver forstyrret ved din ubændige Tilbøjelighed for denne Adspredelse. Fader spørger hele Tiden, hvilken Nytte det er til, og hvorfor man skal spilde sin Tid saadan.jeg har ogsaa maattet høre for det,«sagde Wilhelm,»og har maaske svaret ham lidt for rask. Men i Himlens Navn, Moder, er da alt det til ingen Nytte, som ikke direkte bringer os Penge i Lommen eller skaffer os i Besiddelse af det allernærmeste? Havde vi ikke Plads nok i det gamle Hus, og havde det været nødvendigt at bygge et nyt? Bruger Fader ikke aarlig en anselig Del af Indtægten af sin Forretning til at udsmykke Værelserne? Er disse Silketapeter, disse engelske Møbler ikke unødvendige? Kunde vi ikke nøjes med tarveligere? Jeg tilstaar i al Fald, at disse stribede Vægge, disse hundrede. Gange gentagne Blomster, Snørkler, Kurve og Figurer gør et rigtig ubehageligt Indtryk paa mig. Jeg kan i bedste Tilfælde gaa med til, at de ligner vort Fortæppe paa Teatret. Men hvor er det dog noget helt andet at sidde foran det! Selv om man maa vente nok saalænge, ved man dog, at det vil gaa op, og vi faar de mest afvekslende Ting at se, som underholder, belærer og højner os.blot du vil nyde det med Maade,«sagde Moderen.»Fader vil ogsaa have Underholdning om Aftenen, og saa tror

7 9 han, at det optager din Tid, og tilslut naar han bliver gnaven, faar jeg Skylden. Hvor ofte har jeg ikke bebrejdet mig det fordømte Dukketeater, som jeg for tolv Aar siden forærede Jer til Jul, og som først gav Jer Smag for Skuespil?Skænd blot ikke paa Dukketeatret, og fortryde ikke din Kærlighed og Omtanke. Det var de første fornøjede Øjeblikke, jeg nød i det nye, tomme Hus. Endnu i dette Øjeblik kan jeg se det for mig. Jeg husker, hvor mærkeligt det forekom mig, da man efter at vi havde faaet de sædvanlige Julegaver, bød os sætte os ned foran en Dør, som førte ind til et andet Værelse. Den gik op, men ikke som ellers for at vi kunde løbe ud og ind; et uventet festligt Syn optog Indgangen. En Portal, som var dækket af et mystisk Tæppe hævede sig i Vejret. Først stod vi langt borte, og da vor Nysgerrighed efter at se, hvad det dog var for noget blinkende og raslende, der gemtes bag det halvt gennemsigtige Dække, voksede, fik hver sin Stol at sidde paa og Paabud om at vente taalmodigt. Saaledes sad vi nu alle ganske stille. En Fløjte gav Signal, Tæppet rullede til Vejrs, og en højrød, malet Udsigt til et Tempel viste sig. Ypperstepræsten Samuel kom ind med Jonathan, og deres forunderlige Stemmer, der hørtes skiftevis, forekom mig højst ærværdige. Kort efter betraadte Saul Scenen i den største Knibe paa Grund af den uforskammede, kæmpestore Kriger, som havde udfordret ham og hans Folk. Hvor glad blev jeg derfor ikke, da Isais dvergagtige Søn hoppede ind paa Scenen med Hyrdestav, Hyrdetaske og Slynge og sagde:»stormægtige Konge og Herre i Ingen maa tabe Modet af den Grund! Hvis Deres Majestæt vil tillade mig det, vil jeg gaa hen og indlade mig i Strid med den vældige Kæmpe.«Første Akt var forbi, og Tilskuerne var meget ivrige efter at se, hvad der mere skulde foregaa. Alle og enhver ønskede, at Musikken snart vilde høre op. Endelig gik Tæppet atter til Vejrs. David indviede Uhyrets Kød til Fuglene under Himlen og Dyrene paa Marken. Filisteren skældte ud, stampede meget med begge Fødder, faldt tilsidst om

8 Lfl»om en Klods, saa at det hele fik et glimrende Forløb. Da saa Jomfruerne bag efter sang:»saul har slaaet Tusinde, men David Titusinde!«og Kæmpens Hoved blev baaret heri foran den lille Sejrherre, og han fik den skønne Kongedatter til Gemalinde, ærgrede det mig dog midt i min Glæde, at Lykkeprinsen var saa dværgagtig skabt. Thi efter den almindelige Opfattelse af den store Goliath og den lille David, havde man ikke undladt at fremstille begge meget udprægede. Aa, sig mig, hvor de Dukker er blevet af? Jeg har lovet at vise dem til en Ven, som det fornylig morede meget at høre mig fortælle om Dukketeatret.Det undrer mig ikke, at du husker dette saa tydeligt. Thi du var netop den, der gik mest op i det. Jeg husker, at du rapsede Bogen fra mig og lærte hele Stykket udenad. Jeg opdagede det først, da du en Aften lavede dig en Goliath og David af Voks, lod dem holde Taler til hinanden og endelig gav du Kæmpen et Stød og klistrede hans uformelige Hoved fast til en stor Stoppenaal med Voks paa Enden og trykkede den i Haanden paa David. Jeg glædede mig den Gang saa hjerteligt, som en Moder kan, over din gode Hukommelse og din patetiske Tale, ja, saa hjertelig, at jeg straks bestemte at lade dig faa hele Træpersonalet. Dengang tænkte jeg ikke, at det skulde forskaffe mig saamange ærgerlige Stunder.Det skal De ikke være ked af,«svarede Wilhelm,»thi de Løjer har skaffet os mange fornøjelige Timer.«Med disse Ord bad han om Nøglen, ilede bort, fandt Dukkerne og følte sig et Øjeblik hensat til de Tider, da han endnu havde syntes, de var levende, da han troede at indgyde dem Liv ved sin Stemmes Livlighed og sine Hænders Bevægelser. Han tog dem med op paa sit Værelse og gemte dem omhyggeligt.

9 11 TREDIE KAPITEL. Hvis den første Kærlighed, hvad man i Almindelighed hører hævdet, er det smukkeste, et Menneske kan føle baade før og siden, maa vi prise vor Helt tredobbelt lykkelig, at det blev ham forundt at nyde disse vidunderlige Øjeblikkes Fryd i hele deres Omfang. Kun faa Mennesker bliver i den Grad begunstiget af Skæbnen, idet de fleste kun opnaar at blive ført af deres tidligere Følelser igennem en drøj Skole, i hvilken de efter en kummerlig Nydelse bliver tvunget til at forsage deres højeste Ønsker og lære for bestandig at give Afkald paa det, der foresvævede dem som den højeste Lyksalighed. Paa Fantasiens Vinger havde Wilhelms Attraa til den henrivende Pige hævet sig. Efter at have omgaaedes hende i kort Tid, havde han vundet hendes Kærlighed. Han ejede et Menneske, som han elskede saa højt, ja forgudede: Thi første Gang, han havde set hende, var i en Teaterforestillings flatterende Lys, og hans Lidenskab for Scenen forenede sig med den første Kærlighed til et kvindeligt Væsen. Hans Ungdom tillod ham at nyde rige Glæder, som forædledes og vedligeholdtes af hans ivrige Syslen med Poesien. Ogsaa hans Elskedes Stilling lagde en vis Stemning over hendes Adfærd, som øgede hans Følelser. Frygten for, at hendes Elsker før Tiden skulde opdage deres Forhold gav hende et elskeligt Drag af Bekymring og Undseelse. Hendes Lidenskab for ham var heftig, selv hendes Angst syntes at forøge hendes Ømhed. I hans Arme var hun den elskeligste Skabning. Da han vaagnede af den første Glædes Rus og saa tilbage paa sit Liv og sine Forhold, forekom alt ham nyt, hans Pligter helligere, hans Tilbøjeligheder mere levende, hans Kundskaber fyldigere, hans Talenter kraftigere, hans Beslutninger mere afgørende. Det var ham derfor en let Sag at træffe Foranstaltninger til at undgaa sin Faders Bebrejdelser, berolige sin Moder og uforstyrret nyde Marianes Kærlighed. Om Dageu passede han punktligt sit Ar-

10 12 bejde, gik almindeligvis ikke i Teatret, var underholdende ved Aftensbordet og sneg sig saa, naar alle var i Seng, indhyllet i sin Kappe sagte ud af Haven og ilede med alle Leandres og Lindorers Kærlighed i Brystet, hastigt til sin Elskede.»Hvad er det, De har med?«udbrød Mariane, da han en Aften tog en Pakke frem, som den gamle betragtede med stor Opmærksomhed i Haahet om, at den indeholdt kærkomne Præsenter.»Det kan De ikke gætte!«sagde Wilhelm. Hvor blev Mariane ikke forundret, hvor blev Barbara ikke forbløffet, da Servietten blev aabnet, og de fik Øje paa en forvirret Hob kvarterlange Dukker. Mariane lo højt, da Wilhelm prøvede paa at vikle de indfliltrede Traade fra hinanden og vise hver Figur for sig. Den gamle listede ærgerlig bort. Der hører kun en Bagatel til at underholde to Elskende, og vore Venner morede sig den Aften paa det bedste. Den lille Trup blev mønstret, hver Figur nøje undersøgt og let ad. Kong Saul i sort Fløjlsfrakke med den gyldne Krone syntes Mariane slet ikke om.»han ser alt for stiv og kedelig ud,«sagde hun. Desto bedre syntes hun om Jonathan, hans skægløse Hage, hans gule og røde Dragt og Turbanen. Hun kunde ogsaa faa ham til at dreje sig rigtig pænt frem og tilbage i Snoren, lod ham bukke og afgive Elskovserklæringer. Derimod vilde hun ikke skænke Profeten Samuel mindste Opmærksomhed, skønt Wilhelm roste hans Brystekjold og fortalte, at hans Livkjole«changeante Taft stammede fra en af hans Bedstemoders gamle Kjoler. David var hende for lille, og Coliath for stor. Hun holdt sig til sin Jonathan. Hun kunde gøre ham saa nydelig og forstod at overføre sine Kærtegn fra Dukken til sin Ven, saa ogsaa denne Gang en intetsigende Leg blev Indledningen til lykkelige Timer. De blev vækket af deres kærlige Drømmes Sødme af en Larm, som opstod nede paa Gaden. Mariane kaldte paa den gamle, der som sædvanligt var flittigt beskæftiget med

11 B at tilpasse Teater-Garderobens omskiftelige Materialer til Brug i det næste Stykke. Hun meddelte, at det var et Selskab af lystige Fyre, som netop kom tumlende op af den italienske Kælder ved Siden af, hvor de havde spist friske, lige ankomne Østers og ikke havde sparet paa Champagnen.»Det var en Skam,«sagde Mariane,»at det ikke er faldet os før ind, saa kunde vi ogsaa have gjort os til Gode.Der er vel Tid endnu,«svarede Wilhelm og gav den gamle en Louisdor.»Skaf os, hvad vi ønsker. De skal nok faa noget med.«den gamle var rask til Bens, og efter kort Tids Forløb stod et godt dækket Bord med et velanrettet Maaltid foran de elskende. Den gamle maatte ogsaa sætte sig til Bordet. Man spiste, drak og nød Livet. I saadanne Tilfælde mangler der aldrig Underholdning. Mariane tog igen fat paa sin Jonathan, og den gamle fik Samtalen drejet hen paa Wilhelms Yndlingsemne.»De har allerede en Gang før,«sagde hun,»fortalt os om en Opførelse af en Dukkekomedie paa en Juleaften. Det var morsomt at høre. De blev netop afbrudt, da Balletten skulde begynde. Nu kender vi det udmærkede Personale, som spillede saa virkningsfuldt.ja,«sagde Mariane,»fortæl os videre. Hvordan var Du til Mode?Det er en skøn Følelse, kære Mariane,«svarede Wilhelm,»at mindes gamle Dage og gamle uskadelige Vildfarelser, særlig naar det sker i et Øjeblik, da vi har naaet en Højde, fra hvilken vi kan se os om og overskue den tilbagelagte Vej. Det er saa behageligt og tilfredsstillende for En selv at mindes mange Forhindringer, som vi ofte med en pinlig Følelse ansaa for uovervindelige, og at sammenligne det Standpunkt, vi nu har udviklet os til, med det, vi stod paa, før vor Udvikling i den Retning begyndte. Men uudsigelig lykkelig føler jeg mig nu i dette Øjeblik, hvor jeg taler med dig om Fortiden, fordi jeg samtidig ser ind i det herlige Land, som vi kan vandre igennem Haand i Haand.«

12 li»men hvordan var det med Balletten,«afbrød den gamle ham.»jeg er bange for, at ikke alt gik, som det skulde.jo vist saa,«svarede Wilhelm,»rigtig godt! Mohrernes og Mohrerindernes, Hyrdernes og Hyrdindernes, Dværgenes og Dværgindernes vidunderlige Spring vil jeg mindes dunkelt Resten af mit Liv. Nu faldt Tæppet, Døren lukkedes, og hele det lille Selskab løb afsted som drukne og tumlede i Seng. Men jeg husker godt, at jeg ikke kunde falde i Søvn, at jeg vilde have, man skulde fortælle mig endnu mere, at jeg endnu kom med mange Spørgsmaal, og at jeg var ked af at slippe Barnepigen, som havde lagt os i Seng. Næste Morgen var desværre den magiske Tribune igen forsvundet, det mystiske Slør hævet, man kunde atter frit gaa gennem Døren fra den ene Stue til den anden, og de mange eventyrlige Ting havde intet Spor efterladt. Mine Søstre løb op og ned med deres Legetøj, jeg alene sneg mig om, det syntes mig umuligt, at der nu kun skulde være to Dørposter dér, hvor der i Gaar var blevet fremtryllet saa meget. Ak, den som søger efter en tabt Kærlighed, kan ikke være ulykkeligere, end jeg den Gang syntes jeg var.«et glædesstraalende Blik, han sendte Mariane, overbeviste hende om, at han ikke frygtede for nogensinde at komme i den Situation. FJERDE KAPITEL.»Mit eneste Ønske var nu,«fortsatte Wilhelm,»at se en anden Opførelse af Stykket. Jeg plagede Moder for det, og hun søgte at finde en passende Lejlighed til at overtal«fader. Men hendes Anstrengelser var forgæves. Han hævdede, at kun en sjælden forekommende Fornøjelse hard«

13 15 Værdi for Menneskene. Hverken Børn eller Voksne forstod at sætte Pris paa det gode, der daglig mødte dem. Vi var vel ogsaa nok kommet til at»'ente længe, maaske til næste Jul, hvis ikke Teatrets Bygmester og anonyme Direktør selv havde faaet Lyst til at gentage Forestillingen og samtidig i et Efterspil fremføre en Bajads, som lige var blevet færdig. En ung Mand fra Artilleriet, som havde mange Talenter, bl. a. var han flink til mekaniske Arbejder, og som havde gjort Fader mange vigtige Tjenester nnder Bygningen og havde modtaget rigeligt Vederlag derfor, vilde vise sig taknemmelig overfor Familien ved Julehøjtiden og forærede sin Velynders Hus hele det fuldt indrettede Teater, som han i ledige Stunder havde bygget, udskaaret og malet. Det var ham, der med en Tjeners Hjælp dirigerede Dukkerne og fremsagde de forskellige Roller med forstilt Stemme. Det var ikke svært for ham at overtale Fader, der af Imødekommenhed tillod en Ven det, som han af Overbevisning havde nægtet sine Børn. Kort og godt, Teatret blev stillet op igen, nogle Børn fra Nabolaget indbudt og Stykket gentaget. Havde jeg første Gang nydt Overraskelsens og Forbavselsens Glæde, var det nu for anden Gang en stor Nydelse at lægge nøje Mærke til alt og prøve paa at finde ud af det.»hvordan gaar det til?«var nu det, der optog mig. At Dukkerne ikke selv talte, havde jeg allerede første Gang sagt mig selv; at de ikke selv bevægede sig, havde jeg ogsaa en Anelse om. Men hvordan gik det til, at alt var saa smukt, og det dog saa ud, som om de selv talte og bevægede sig, og hvor kunde Lysene og Folkene være? Dette Mysterium foruroligede mig saa meget mere, som jeg selv ønskede baade at trylle og være fortryllet, baade hemmeligt at have en Haand med i Spillet og at nyde Illusionens Glæde som Tilskuer. Stykket var forbi, man gjorde Forberedelser til Efterspillet, Tilskuerne havde rejst sig og passiarede sammen. Jeg trængte mig nærmere hen til Døren og hørte paa Spek-

14 16 taklet indenfor, at de var ved at rydde op. Jeg løftede den nederste Del af Tæppet op og kiggede gennem Stilladset. Min Moder opdagede det og trak mig tilbage; men jeg havde dog faaet set saa meget, at de pakkede Ven og Fjende, Saul og Goliatb, og hvad det nu var, de hed allesammen, ned i samme Skuffe, og saaledes fik min halvt tilfredsstillede Nysgerrighed frisk Næring. Samtidig havde jeg til min største Forbavselse set Løjtnanten travlt beskæftiget i Helligdommen. Nu kunde Bajadsen ikke mere more mig, hvormeget han end klaprede med sine Hæle. Jeg faldt i dybe Tanker og var efter denne Opdagelse paa een Gang roligere og uroligere end før. Efter at jeg havde faaet noget at vide, syntes jeg først rigtigt, at jeg slet intet vidste, og jeg havde Ret. Thi det var Sammenhængen, jeg ikke var klar over, og derpaa er det jo dog egentlig, at alt kommer an.«femte KAPITEL.»1 velindrettede og ordentlige Huse,«fortsatte Wilhelm,»har Børnene en Fornemmelse, som kan minde om den, Rotter og Mus maa have. De lurer paa alle Sprækker og Huller, hvorigennem de kan komme ind til noget forbudt Slikkeri. De nyder det med den hemmelige, vellystige Frygt, som udgør en stor Del af Børns Lykke. Jeg var den første af alle mine Søskende til at bemærke, naar en Nøgle blev siddende i Laasen. Jo større den Ærefrygt var, som jeg nærede for de lukkede Døre, jeg maatte gaa forbi Uger og Maaneder igennem, og som jeg kun af og til kunde kaste et stjaalent Blik ind bag ved, naar Moder aabnede Helligdommen for at tage noget ud, desto hurtigere var jeg til at benytte et heldigt Øjeblik, som glemsomme Tjenestefolk ofte skaffede mig. Af alle Døre var, som man let kan tænke sig, Spisekammerdøren den, som min Opmærksomhed skarpest var rettet

15 17 imod. Faa af Livets anelsesfulde Glæder kan sammenlignes med den, jeg følte, naar Moder af og til kaldte mig ind for at hjælpe hende med at bære noget ud, og jeg saa fik nogle Svedsker, enten det nu skyldtes hendes Godhed eller min Snedighed. De over hinanden ophobede Skatte fyldte min Fantasi med et Indtryk af Rigdom, og selv den besynderlige Lugt, som de mange forskellige Krydderier frembragte, virkede saa delikat paa mig, at jeg, saa ofte jeg var i Nærheden, aldrig forsømte i det mindste at glæde mig over den nu tilgængelige Atmosfære. Denne mærkværdige Nøgle blev siddende en Søndag Morgen, da Moder fik travlt, fordi det ringede, og hele Huset laa i dyb Helligdagsstilhed. Næppe havde jeg opdaget det, før jeg gik nogle Gange sagte op og ned langs Væggen, endelig nærmede jeg mig ganske stille, aabnede Døren og pludselig saa jeg mig med et eneste Skridt i Nærheden af saa mange, længe attraaede Lyksaligheder. Jeg saa paa Kasserne, Sækkene, Æskerne, Bøsserne, Glassene med et hastigt, tvivlraadigt Blik, om hvad jeg skulde vælge og tage, og greb saa endelig efter de højtelskede Svedsker, forsynede mig med nogle tørrede Æbler og tog endvidere yderst beskeden en syltet Pommeransskal, med hvilket Bytte jeg atter vilde smutte bort, da jeg fik Øje paa et Par Kasser, der stod ved Siden af hinanden, og op af hvilke nogle Traade, der foroven var forsynet med Kroge, stak ud af de daarligt lukkede Æsker. Fuld af Anelser styrtede jeg mig over dem, og med hvilken overjordisk Følelse opdagede jeg, at dér laa mit Helterige, mit Himmerige pakket ned ovenpaa hinanden. Jeg vilde løfte de øverste op, undersøge dem og trække de underste frem; men snart fik jeg de tynde Traade bragt i Urede, blev urolig og bange derover, især da Kokkepigen rørte sig i Køkkenet ved Siden af, og saa trykkede jeg alt sammen saa godt, jeg kunde, skød Laaget for Kassen og beholdt kun den lille, haandskrevne Bog, hvori Komedien om David og Goliath stod, og som laa øverst, stak den til mig og reddede mig med mit Bytte sagte op ad Trappen til et Tagkammer. Goethe X. 2

16 ).?, Fra den Tid anvendte jeg alle hemmelige, ensomme Timer til atter og atter at læse Skuespillet, at lære det udenad og at forestille mig i Tankerne, hvor herligt det maatte være,hvis jeg ogsaa kunde give Figurerne deri Liv med mine Hænder. Jeg blev derved selv til David og Goliath i mine Tanker. I alle Kroge af Loftet, Staldene og Haven, under alle Slags Omstændigheder, indstuderede jeg Stykket fuldstændigt, tog fat paa alle Rollerne og lærte dem udenad. Jeg foretrak dog i Reglen at tage Heltens Hovedrolle og kun memorere Bipersonernes. Saaledes var Davids stolte Tale, hvormed han udfordrede den overmodige Kæmpe, Goliath, ikke ude af mine Tanker Dag og Nat. Jeg mumlede den ofte for mig selv, og ingen lagde Mærke til det undtagen Fader, der stundom hørte et og andet Udbrud og i sit stille Sind glædede sig over sin Drengs gode Hukommelse: Han havde jo kun hørt det sca faa Gange og kunde alligevel huske saameget. Derved blev jeg bestandig dristigere og reciterede en Aften største Delen af Stykket for Moder, idet jeg lavede nogle Voksklumper til Skuespillere. Hun hørte efter, trængte ind paa mig, og jeg tilstod. Heldigvis blev dette opdaget paa en Tid, da Løjtnanten selv havde ytret Ønske om at maatte indvi mig i disse Hemmeligheder. Moder fortalte ham straks om sin Søns uventede Talent, og Løjtnanten opnaaede nu, at han fik overladt to Værelser i den øverste Etage, som ellers stod tomme. Tilskuerne skulde sidde i det ene, Skuespillerne skulde være i det andet, og Prosceneriet skulde udfylde Døraabningen som før. Fader havde tilladt sin Ven at arrangere alt dette; han selv syntes kun at finde sig i det i Overensstemmelse med det Princip, at man ikke maatte lade Børn mærke, hvor meget man holdt af dem, saa blev de bare for fordringsfulde. Han mente, at man maatte vise sig alvorlig overfor deres Glæder, og mange Gange ødelægge dem for dem, for at de i deres Tilfredshed ikke skulde blive umaadeholdne og overmodige.

17 19 SJETTE KAPITEL. Løjtnanten stillede nu Teatret op og sørgede for Resten. Jeg lagde godt Mærke til, at han oftere kom hjem til os til usædvanlig Tid i Løbet af Ugen, og jeg forstod nok, hvad hans Hensigt var. Min Længsel voksede utroligt, da jeg meget vel anede, at jeg ikke før Lørdag maatte tage Del i det, som blev forberedt. Endelig oprandt den længselsfuldt ventede Dag. Om Aftenen ved 5-Tiden kom min Vejleder og tog mig med op. Skælvende af Glæde traadte jeg ind og lagde paa begge Sider af Stativet Mærke til Dukkerne, der var hængt op i den Orden, de skulde optræde i. Jeg betragtede dem opmærksomt og steg op paa det Trin, der hævede mig over Teatret, saa at jeg nu svævede over den lille Verden. Ikke uden Ærefrygt saa jeg ned mellem Brædderne, fordi Mindet om den herlige Virkning, det hele havde udad til, og Følelsen af, i hvilke Hemmeligheder jeg blev indviet, greb mig. Vi holdt en Prøve, og det gik godt. Næste Dag, da der var inviteret Børneselskab, klarede vi os udmærket, naar undtages, at jeg i Kampens Hede lod Jonathan falde og var nødt til at række Haanden ned og faa fat paa ham: Et kedeligt Uheld, som ødelagde Illusionen en Del, foraarsagede megen Latter og krænkede mig usigeligt. Denne Forseelse synes ogsaa at komme Fader meget tilpas, da han med velberaad Hu ikke røbede sin store Fornøjelse over at se sin Søn saa dygtig, men, efter at Stykket var forbi, straks hængte sig i Fejlen og sagde, at det havde været rigtig pænt, hvis ikke dette eller hint havde slaaet fejl. Det krænkede mig inderligt, jeg var bedrøvet hele Aftenen, men næste Morgen havde jeg sovet alle mine Ærgrelser bort og var salig ved den Tanke, at jeg fraset dette enkelte Uheld havde spillet fortrinligt. Saa var der ogsaa Bifaldet fra Tilskuerne, som absolut hævdede, at selv om Løjtnanten med Hensyn til de fine og de grove Stemmer havde præsteret meget udmærket, talte han dog gen- 2*

18 20 nemgaende for affekteret og højtideligt. Derimod havde Begynderen talt fortræffeligt som David og Jonathan, særlig roste Moder den frimodige Betoning, hvormed jeg havde udfordret Goliath og havde forestillet den beskedne Sejrherre for Kongen. Nu blev til min største Glæde Teatret staaende, og da det blev Foraar, og man kunde klare sig uden Ild i Kakkelovnen, opholdt jeg mig i mine Fritimer i Værelset, og lod Dukkerne optræde smukt mellem hverandre. Ofte inviterede jeg mine Søskende og Kammerater derop; men selv naar de ikke vilde komme, spillede jeg alene. Min Fantasi rugede over denne lille Verden, som snart skulde antage en anden Skikkelse. Næppe havde jeg opført det første Stykke, hvortil Teatret og Skuespillerne var lavet, et Par Gange, før det ikke mere var mig til nogen Fornøjelse. Mellem Bedstefaders Bøger havde jeg derimod fundet»den tyske Skueplads«og forskellige italiensk-tyske Operaer, hvori jeg fordybede mig meget, idet jeg hver Gang først talte Personerne og saa straks uden videre skred til Stykkets Opførelse. Saa maatte Kong Sanl i sin sorte Fløjsfrakke spille Chaumigrem, Cato og Darius, hvortil maa bemærkes, at Stykket aldrig blev opført helt, men i Reglen kun femte Akt, hvor det gik rigtig løs med at stikke ihjel. Det var ganske naturligt, at Operaerne med deres mangfoldige Forandringer og Eventyr maatte virke mere tiltrækkende paa mig end alt andet. I dem fandt jag stormfulde Have, Guder, som steg ned fra Skyerne og, hvad der især gjorde mig lykkelig, Lyn og Torden. Jeg klarede mig med Pap, Farve og Papir, forstod udmærket at lave Nat og frygtelige Lyn; kun Tordenen mislykkedes, men det havde jo ikke saa meget at sige. I Operaerne gaves ogsaa mere Lejlighed til at anbringe min David og Goliath, hvilket slet ikke passede i de almindelige Dramaer. Jeg følte for hver Dag større Kærlighed til det snævre Rum, hvor jeg nød saa megen Glæde, og jeg tilstaar, at den Lugt, Dukkerne havde faaet i Spisekammeret, ikke bidrog lidet dertil.

19 2.1 Mine Teaterdekorationer var nu i en hel god Orden. Thi det, at jeg fra ganske ung havde haft et godt Greb paa at omgaas en Passer, udskære i Pap og kolorere Billeder, kom mig nu godt til Nytte. Desto mere ondt gjorde det mig, at Personalet ofte hindrede mig i at opføre større Ting. Ved at se mine Søstre klæde deres Dukker af og paa opstod den Tanke i mig ogsaa efterhaanden at give mine Helte Klæder, der kunde skiftes; jeg tog Lapperne af Kroppen paa dem og satte dem sammen, saa godt jeg kunde, sparede nogle Penge sammen, købte nye Baand og Stads, tiggede mig flere Stykker Taft til og anskaffede mig efterhaanden en Teatergarderobe, hvori særlig Fiskebensskørter til Damerne ikke var glemt. Nu var Truppen virkelig forsynet med Klæder til selv det største Stykke, og nu skulde man tro, Opførelserne først rigtig vilde følge Slag i Slag. Men det gik mig, som det saa ofte plejer at gaa Børn: De lægger store Planer, gør store Anstalter og vel end ogsaa nogle Forsøg, og saa bliver det altsammen liggende. Denne Fejl maa jeg bebrejde mig selv. For mig betød den største Glæde i at opfinde og i at beskæftige min Indbildningskraft. Dette eller hint Stykke interesserede mig paa Grund af en eller anden Scene, og jeg lod straks sy ny Klæder til det. Paa den Maade var mine Heltes oprindelige Klædningstykker kommet i Uorden og blevet saa forslidte, at ikke en Gang det første, store Stykke kunde opføres mere. Jeg gav mig min Fantasi i Vold, prøvede og forberedte bestandig, byggede tusind Luftkasteller og mærkede ikke, at jeg ødelagte den lille Bygnings Grundvold.«Under denne Fortælling havde Mariane opbudt al sin Kærlighed til Wilhelm for at skjule sin Søvnighed. Saa morsomme Begivenhederne paa en vis Maade var, var de hende dog for dagligdags, og hans Opfattelse af dem for alvorlig. Hun anbragte blidt sin Fod paa sin Elskers og gav tydeligt sin Opmærksomhed og sit Bifald til Kende. Hun drak af hans Glas, og Wilhelm var overbevist om, at

20 22 ikke et Ord af hans Fortælling var gaaet tabt for hende. Efter en lille Pause udbrød han:»nu er det din Tur, Mariane, til at fortælle mig om dine første Barndomsglæder. Hidtil har vi stadig beskæftiget os for meget med Nutiden, saa at vi ikke har bekymret os om hinandens tidligere Liv. Sig mig, under hvilke Forhold du er opdraget? Hvilke er de første tydelige Indtryk, du husker?«disse Spørgsmaal vilde have sat Mariane i stor Forlegenhed, hvis ikke den gamle straks var kommet hende til Hjælp.»Tror De da,«sagde den kloge Kone,»at vi lægger i den Grad Mærke til de Ting, der hænder os som Børn, at vi kan fortælle saadanne nydelige Begivenheder og at vi kunde give det saadan en god Form, hvis vi endelig havde noget at fortælle?som om det behøvedes!«raabte Wilhelm.»Jeg elsker dette blide, gode, elskelige Væsen saa højt, at jeg ærgrer mig over hvert Øjeblik i mit Liv, som jeg har tilbragt uden hende. Lad mig dog i det mindste i Fantasien tage Del i dit forbigangne Liv! Fortæl mjg alt, jeg vil fortælle dig alt. Vi vil prøve paa at narre os selv og søge at genvinde hin Tid, som er gaaet tabt for vor Kærlighed:Naar De forlanger det saa ivrigt, kan vi vel nok stille Dem tilfreds,«sagde den gamle.»fortæl De os nu kun først, hvordan Deres Begejstring for Teatret efterhaanden er tiltaget, hvordan De øvede Dem, hvordan De gjorde saa gode Fremskridt, at De nu godt kan regnes for en god Skuespiller? De har vel nok oplevet mange morsomme Ting, mens det stod paa. Det er ikke Umagen værd at gaa til Ro, jeg har endnu en Flaske i Reserve, og hvem ved, om vi saa snart igen skal sidde glade og tilfredse sammen.«mariane sendte hende et bedrøvet Blik. Wilhelm mærkede det ikke, men fortsatte sin Fortælling.

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Luka - drengen der ville være pige

Luka - drengen der ville være pige Luka - drengen der ville være pige - en børnenovelle af Socialpædagog & Forfatter Michelle Klæstrup Luca lå i sin seng og gned sig i øjnene, medens han kiggede rundt i sit værelse. Solen skinnede fra en

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hovedformålet er, at børnene Ved, at giversind er en måde at tilbede på. Føler glæde over at give Viser det, ved at give glad og velvilligt

Hovedformålet er, at børnene Ved, at giversind er en måde at tilbede på. Føler glæde over at give Viser det, ved at give glad og velvilligt LEKTIE År B 3. kvartal Lektie 9 Den fattige enkes gave Ugens tekst og referencer: Luk 21,1-4. Mark 12,41-44. Den Store Mester, s. 418-420. Huskevers: Gud elsker en glad giver. (2 Kor 9,7) Hovedformålet

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere