Sociale medier i retrospekt

Transkript

1 Sociale medier i retrospekt Af Henrik Rasch Sørensen Aalborg Universitet Introduktionen Både inden- og udenfor forskningsverdenen lader der til at være konsensus omkring et kommunikationsmæssigt paradigmeskift i det postmoderne 1 samfund; Internettets tilgængelighed har ændret den kommunikative infrastruktur i verden [Finneman 2005; Bay 2009 etc.]. Jeg vil i dette paper forsøge at danne overblik over, hvordan de sociale medier er opstået som en del af internettets økologi. Medieforskeren Jeppe Bundsgaard har tidligere påpeget, at et af medieforskningens største problemer er manglen på en fælles forståelse af de centrale begreber indenfor feltet og deres betydning [Bundsgaard 2005]. Dette rejser derfor spørgsmålet, om hvilke spændinger der forefindes vedrørende, den faktuelle forståelse af sociale mediers opståen, og i definitionen af sociale medier? I dette paper vil jeg først give et indblik i internettets historie, for løbende at diskutere hvorvidt internettet, med opblomstringen af sociale netværkssider, rent evolutionsmæssigt er tilbage til dets oprindelige form. Dette vil jeg blandt andet benytte som grundlag for en kritik af O Reillys (2005) begreb Web 2.0. Efterfølgende vil jeg benytte denne historiske redegørelse i forhold til en begrebsafklaring af sociale medier. Slutteligt vil jeg kort præsentere to bud på, hvordan vi skal forstå unge danskeres brug af sociale medier og netværkssider [Bay 2009 og Larsen 2009], og dette danner grundlag for et videnskabsteoretisk grundlag for forståelsen af sociale medier. Formålet med dette paper er således at skabe overblik over noget af den forskning, som findes indenfor feltet om sociale medier, for at forstå de mikro- og makromekanismer, som får dem til at fungere. I min forståelse af sociale medier er det vigtigt både at have fokus på teknologi og menneske, da dette gensidigt afhængige forhold over tid har ført brugeren fra konsument af medie til aktiv deltager og skaber af indhold. I øjeblikket er det Kaplan & Haenleins definition af sociale medier, som står på Wikipedia, og den sætter netop fokus på denne præmis: 1 Der er til gengæld ikke synderlig konsensus omkring, hvilken samfundsorden vi lever i. Der lader dog til at være en enighed omkring, at vi lever i et komplekst og meget moderne samfund. Side 1 af 19

2 Social Media is a group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of web 2.0, and that allow the creation and exchange of User Generated Content [Kaplan & Haenlein 2009, s. 61] Ved denne definition sætter Kaplan & Haenlein ideologien og teknologien omkring web 2.0 som forudsætningen, der muliggør produktion og udveksling af brugergeneret indhold. Denne definition vil jeg senere uddybe og diskutere, men i første omgang, vil jeg tage fat på den teknologi de mener, der er forudsætningen. Er det nye internet, det oprindelige internet? - Et kig på internettet og dets historie Ifølge Kaplan & Haenlein (2009) blev internettet oprindeligt udformet som et Bulletin Board System (BBS), med det formål at tilslutte en masse brugere til hinanden, for på den måde kunne brugere: exchange software, data, messages, and news with each other. [Kaplan & Haenlein 2009 s. 60]. Først omkring 1995 begyndte virksomhedshjemmesider som Amazon og Ebay at fylde i internettets landskab, og hurtigt kom en masse andre kommercielle hjemmesider til. De argumenterer således for, at internettet med udbredelsen af sociale medier og netværkssider rent evolutionsmæssigt er gået tilbage til sine rødder, der omhandlede P2P og deling mellem brugere. Ifølge Bay (2009) skal man dog længere tilbage i tiden for at finde internettets oprindelse, og som så meget andet teknologisk udvikling startede det i det amerikanske militær. For i hans bog Homo Conexus [Bay 2009] fortæller Bay, hvordan historien om internettet går tilbage til 1950 erne, hvor USA og USSR lå i krig, og atombomning var en reel trussel mod begge lande. Kommando- og kontrolkommunikation var i den forbindelse vigtige værktøjer, men på grund af deres centraliserede netværksstruktur var de sårbare, eftersom en strategisk bombning af telefonomstillingscentralerne ville nedlægge hele systemet [Bay 2009]. En gruppe med ingeniøren Paul Barran i spidsen blev derfor sat til at udvikle et telefonnetværk som ikke på samme måde havde så synlige svagheder. Han opfandt hertil i midten af 1960 det distribuerede netværk, hvor alle knudepunkter eller kommunikationskanaler var bundet sammen som i et fiskenet [Bay 2009]. På den måde blev telefonnettet skabt, og denne netværksstruktur er siden blevet overført til internettet og mobilnettet [Bay 2009, s. 40]. Samtidig opfandt Barran message blocks 2, som er en måde hvorpå et budskab bliver opdelt i små pakker, og efterfølgende sendt ud i det 2 Senere bare kaldet pakker eller packet switching [Bay 2009] Side 2 af 19

3 distribuerede netværk asynkront for til sidst at lande hos en modtagende enhed. På den måde skabte han grundlaget for hvordan internettet og alle andre digitale netværk siden kom til at fungere [Bay 2009, s. 43]. Bay fortæller endvidere om hvordan daværende præsident Eisenhower dannede institutionen ARPA, som var finasieret af militærbudgettet til at udvikle ny teknologi, der kunne komme alle til gode [Bay 2009, s. 46]. Et af projekterne blev et computernetværk som skulle fungere via telefonsystemet, og til en konference i Washington i 1972 blev ARPAnettet for første gang succesfuldt demonstreret. I 1. kapitel af Manuel Castells The Internet Galaxy [Castell 2001] forklarer Castell, hvordan formålet med APARnet var at dele information online mellem computercentre og research-grupper som arbejdede for ARPA [Castells 2001, s. 10]. Da man begyndte at bygge dette interaktive computernetværk trækkede man således på Barrans ide om packet switching og det decentraliserede netværk fra telekommunikationen i militæret. Castells mener dog, at den væsentligste grund til at udviklingen tog fart, var at ARPA gav sine forskere frihed til at videns-udveksle og samarbejde på tværs af institutioner, og ikke mindst i modsætning til mange andre daværende udviklingsprojekter udenfor militærets rammer [Castell 2001]. Netop i mødet med universiteterne som havde computerne, og de unge studerende som havde evnerne, opstod de innovative tiltag, som gjorde at internetteknologien udviklede sig i det hastige omfang, som det gjorde. Castell drager flere pointer ud af denne historie, men først og fremmest var det netop dette samarbejde der blev muliggjort, da ARPA åbnede op og gav samarbejdspartnere akademisk frihed og autonomi til at inddrage så mange som muligt i udviklingen. Internettets største styrke er således dens åbne arkitektur, der muliggør en selvudviklende proces og gør brugerne til teknologiens udviklere. Senere blev et af de vigtigste præmisser, for udviklingen af internettet, de græsrodsgrupper, som uafhængigt af økonomiske interesser udviklede og distribuerede åben software, som dermed er blevet spredt til alverdens brugere. Et af disse græsrodssystemer er således Bulletin Board System som ifølge Castells blev udgivet af to studerende fra Chicago i 1978, og som gjorde det muligt for PC er to store and transmit messages [ Castells 2001, s. 12]. På den måde kan man sige, at Kaplan & Haenlein 2009, undlader at fortælle om de forudsætninger som lå til grund for udviklingen af BBS, og som Abbate beskriver det i bogen Inventing the internet [Abbate 1999]: Its (internettet red.) structure, its use, and its value has changed radically over the course of its existence. The network was not originally to be a medium for interpersonal communication; it was Side 3 af 19

4 intended to allow scientists to overcome the difficulties of running programs on remote computers [Abbate 1999, s. 2] Abbate beskriver således en meget vigtig pointe i forhold til internettets udvikling og i særdeleshed siden sociale mediers frembrud, nemlig at internettet blev skabt med en forståelse af først og fremmest at udvikle maskine-til-maskine interaktionen. At bebude at internettet rent evolutionært er gået tilbage til sin oprindelse, kan således kritiseres eftersom vores forståelse af forholdet mellem teknologi og bruger har ændret sig radikalt over tid. Som en af udviklerne af APARnettet Leonard Kleinrock 3 udtaler i Homo Conexus: Dengang var fokus på at få maskiner til at tale sammen. Jeg havde ikke set, at det i virkeligheden handlede om mennesker, der kommunikerer. [Bay 2009, s. 48]. Pointen hos Kaplan & Haenlein 2009 skal i stedet forstås sådan, at internettet oprindeligt ikke var skabt som en kommerciel platform eller ment som en platform for envejskommunikation, som skildringen af web 1.0 ofte beskriver 4. I stedet må man forstå, at World Wide Web oprindeligt blev skabt som: A platform to facilitate information between users [Kaplan & Haenlein 2009: s. 60]. Og denne samme pointe trækker Castell også ud fra historien om internettet, da han påpeger, at det er blevet skabt indenfor statslige institutioner, store universiteter og forskningscentre og netop ikke af erhvervslivet. Først i 1990 blev APARnettet overdraget fra det militære miljø og videregivet til National Science Foundation (NSF), der udviklede NSFNET. Denne kontrol af internettet - NFSNETtet dengang - varede dog ikke i en lang periode, for samtidig med udbredelsen af græsrodssystemer som BBS og lignende, var der efterhånden kommet flere og flere computere med netværksegenskaber i de private hjem. Og i 1995 lukkede man endeligt for NFSNET, og der blev dermed åbnet for den officielle privatiseringen af internettet. Endnu vigtigere for den nuværende platform var i 1991, da fysikeren Tim Berners-Lee havde præsenteret World Wide Web (WWW) som var en platform, hvor hyperlinks og URL-adresser sammenkoblede hypertekst-dokumenter. Internettet skal altså rent teknisk forstås som det sammenkoblede computer-netværk, der muliggjorde platformen WWW. I de første ti år var det dog hovedsageligt en bestemt type af hjemmesider som blev publiceret på platformen, og som folk således kunne trykke ind på. 3 Amerikansk datalog som spillede en afgørende rolle for udvikingen af APARNET 4 Eksempelvis i Høvsgaard et.al 2011: s. 21 eller O Reilly 2005 Side 4 af 19

5 Web 1.0 I artiklen What is Web 2.0? [O Riley 2005] beskriver Tim O Reilly en række karakteristika ved web 1.0 kontra web 2.0, og især hans beskrivelse af Netscape versus Google, mener han giver et godt billede af den forskel som ligger til grunde for de to definitioner og altså det paradigmeskift som internettet har gennemgået siden den yderst omtalte sprængning af dot.combooblen i Hans beskrivelse af Netscape kan således ligge til grunde for en beskrivelse af web 1.0. For O Reilly mener netop, at Netscape var en af de første og største kommercielle institutioner, der forsøgte på udnytte den brede interesse for webbet, ved at udbyde den webbrowser, som skulle ligge på computerskrivebordet hos den almene bruger. På den måde var Netscapes strategi, ifølge O Reilly, at være den dominerede browser på markedet for dermed at kunne etablere et marked, hvor de selv kunne prissætte serverprodukter. For ved at have kontrollen over hvilken standard der lå til grund for, hvilket indhold og hvilke applikationer, der skulle være synlige for brugeren, ville Netscape have alt magt til at bestemme indholdet af internettet [O Reilly 2005]. Dette scenarie kan forekomme fuldstændig absurd i forhold til den måde, vi kender internettet nu til dags. Men det må hertil påpeges, at det til en vis grad er måden hvorpå traditionelle massemedier som aviser og tv fungerer såvel dengang som nu til dags - med forbehold for den øgede mediekonvergens og digitalisering af massemedier. Historien viser netop, hvorpå internettet af institutioner med kommercielle interesser ikke havde fokus på brugeren og interaktionen mellem brugerne, men nærmere forstod webbet som et medie lig de massemedier, som i forvejen fyldte i mediematricen. De unikke egenskaber som computeren som teknologi og internettet som platform, der differentierede dette medie fra de allerede velkendte medier, var således ikke medtænkt i anvendelsen af web 1.0. Og Netscapes strategi blev således aldrig forløst, da deres fokus på at skabe browser og server skulle ses som råvarer, som udbyderene af computersystemerne med Microsoft i spidsen - overtog og vandt slaget om, med Internet Explorer. Værdien skulle i stedet findes i internetsider, som var en direkte del af web-platformen, og ikke softwaren i sig selv. Hvis man dvæler lidt ved O Reillys historie kan man trække en analogi til skriftmediet og den tids største nyhedsmedie; avisen. For Netscapes træk kan forstås indenfor rammerne af avisbranchen, hvor flere forskellige redaktioner og avisprivilegiums dannes, og det redaktionelle indhold kan variere afhængig af udbyder. At forstå web 1.0 som et konsortium, hvor forskellige udbydere af browsere tilbyder forskellige typer af redaktionelt indhold kan derfor være en interessant tanke. Men som vi har lært af historien om internettet er det netop det distribuerede netværk, og tanken om at alle computere i verden arbejder sammen som i et fiskenet, der er de grundlæggende principper, der muliggør internettet som værende ét internet. Ifølge O Reilly skulle den næste udvikling Side 5 af 19

6 således findes indenfor webben som platform, og hjemmesider som ebay, Amazon og så videre begyndte deres indtog. Hertil skal det siges, at personlige hjemmesider også begyndte at dukke op, og derfor skal web 1.0 således karakteriseres ved envejskommunikation og transmission af kommunikation fra afsender til modtager - uden mulighed for dialog, og ikke ved overtagelsen af Internettet fra brugere til de store kommercielle virksomheder. Som Castell skriver i The Internet Galaxy, så så erhvervslivet pludselig det økonomiske potentiale som lå i teknologien og internettet. Og ud over de store etablerede virksomheder begyndte en masse mindre internetbaserede virksomheder med forretningsmodeller udelukkende baseret på webøkonomien at blomstre op, og derfor havde erhvervslivet en stor indflydelse på internettet de kommende år: once the technology of the Internet became available in the 1990s, the fastest, most comprehensive diffusion of its uses took place in the realm of business. [Castell 1999: s. 64] Frem til omkring 2001 var internettet på grund af disse kommercielle interesser i en hastig udvikling, som stoppede da dot.com-boblen punkterede. Ifølge O Reilly konkluderede mange personer derfor at webbet var overhyped. Men hertil pointerer O Reilly at disse punkterede bobler ofte er en del af den teknologiske revolution, og at man tit skal se disse tidspunkter som et vendepunkt: which an ascendant tehcnology is ready to take its place at center stage [O Reilly 2005]. Da han mener, at det først er her vi finder ud af, hvem der rent faktisk har benyttet teknologien efter dets henseende, og hvem der udelukkende har ladet som om. Denne separation eller udskillelse kan således lære os meget om, hvad teknologien egentlig skal anvendes til. Web 2.0 Web 2.0 is a set of economic, social, and technology trends that collectively form the basis of the next generation of the Internet a more mature, distinctive medium characterized by user participation, openness, and network effects. [Musser & O Reilly 2006: s.4]. I denne definition af web 2.0 teknologien sætter Musser og O Reilly netop fokus på, at internettet har udviklet sig både økonomisk, socialt og teknologisk. Og med en udvikling af alle disse tre parametre kan der argumenteres for, at det vil meget simplificeret og en anelse ukonkret at sige at internettet er gået tilbage til sin oprindelse. Selve begrebet web 2.0 kan der dog også stilles spørgsmålstegn ved ligesom en af forfædrene til World Wide Web Tim Berners-Lee beskriver i en samtale med Tim O Reilly under en Side 6 af 19

7 videooptaget samtale ved konferencen Web 2.0 summit : Her forklarer han, hvordan grundidéen til WWW altid har været, at alle brugere skulle være med til at forme internettet. Internettet skulle således ses som et fælles projekt, hvor alle brugere havde samme frihed til at redigere, kode og designe løbende. Dette kerneprincip påpeger Berners-Lee dog blev glemt i lang tid, mens den publicerende-model som fandt sted i løbet af 1990 erne tog over. Og han mener netop, at internettet med udbredelsen af blogs og Wikis, er kommet tilbage til hans oprindelige idé. På den måde giver han på sin vis Kaplan & Haenlein (2009) ret i deres observation, om at internettet rent evolutionært er gået tilbage til sine rødder. Samtidig kan det ses som en kritik af begrebet web 2.0, da det nuværende internettet ligner det oprindelige web mere end web 1.0 gjorde. I løbet af interviewet kan O Reilly dog ikke dy sig for at spørge, hvad Berners-Lee mener om begrebet web 2.0, og Berners-Lee anerkender her, at begrebet kan forsvares, men at han nærmere opfatter det som en guideline for at få os væk fra tankegangen og udøvelsen vedrørende web 1.0. Jeg vil her give en kort transskribering af en sekvens i interviewet, da den er et godt eksempel på de to forskellige opfattelser af internettets udvikling: - Tim O Reilly: When you started it (WWW red.) you started it in the psychics community, and it was seen as a collaboration for scientists. When did you start to think of it as a means of collaboration for everyone? [time: ] - Tim Berners-Lee: Oh it had to be. - Tim O Reilly: So you saw it beyond psychics originally from the beginning? - Tim Berners-Lee: Yeah, I didn t call it the world wide web for nothing : [Time: ] Hvormed Berners-Lee med ironi i stemmen netop påpeger, at han fra starten af udviklingen havde medtænkt ideen om, at involvere alle brugere i kreationen og udviklingen af platformen, og dermed også fra start har medtænkt tanken om at skabe en platform som lader alle komme til orde, generere indhold og bygge videre på hinandens værker og applikationer. Og dermed kan Musser og O Reileys definition af web 2.0 eller the next generation of the Internet [Musser & O Reilly 2006: s.4]. Godt stå en anelse vag, eftersom hovedbegreberne omkring et medie der er karakteriseret ved user participation, openness, and network effects. [Musser & O Reilly 2006: s.4], godt kunne minde om mange af de oprindelige mekanismer påtænkt omkring opbygningen af World Wide Web. Mod slutningen af interviewet forklarer Berners-Lee endvidere hans forestilling om, at webbet også fremover skal fungere som intet andet end en flad platform, hvor brugerne kan bygge, hvad de har lyst til. Webbet skal 5 Kan tilgås via følgende link: Side 7 af 19

8 således på ingen måde være en platform, som fortæller brugerne hvad de må og hvad de ikke må da det er det vi har lovgivningen udenfor webbet til at bestemme. For at opsummere, så er der flere fællesstræk ved Web 2.0 [Musser & O Reilly 2006], og det oprindelige World Wide Web som beskrevet af Tim Berners-Lee (2009), og Web 1.0 må derfor forstås som et afstik i forhold til den oprindelige ideologi bag udviklingen af internettet. Beskrivelsen af Web 2.0 med karakteristika som brugergeneret indhold, åbenhed og netværkssamarbejde kan således kritiseres eftersom disse faktorer ifølge både Berners-Lee (2009) og Castell (2001) altid været grundlaget for internettets idé og udvikling. Ifølge Abbate (1999) og Kleinrock (i Bay 2009) er det dog vigtigt at forstå, at man i den spæde fase af udviklingen af internettet, forstod det som interaktion mellem computere og ikke mellem mennesker. Udviklingen af internettet skal således ikke forstås ud fra de ideologiske rationaler som webbet har været underlagt over tid, i stedet er det vigtigt at have fokus på såvel økonomiske, sociale og teknologisk parametre i udviklingen. Når Tim Berners-Lee ret bastant står fast på at webbet ikke har ændret sig synderligt fra den oprindelige tanke, mens O Reilly er sikker på, at der er sket en udvikling, så kan det i stedet opfattes som et udtryk for distinktionen mellem, hvad det egentlig er der har udviklet sig: Bruger? Teknologi? Eller kultur? Dette vil være svært at besvare fyldestgørende, men en beskrivelse af Web 1.0 kontra Web 2.0 kan dog give os en idé, da det handler om at brugeren er blevet interaktiv, forstået således, at brugeren nu kan interagere, kommentere og debattere i forhold til de publicerede nyheder, som blev anvendt i Web 1.0. Nærmere en definition af sociale medier I løbet af de seneste år, har sociale medier og sociale netværkssider været med til at forme internettet, og denne demokratisering har differentieret webbet fra de traditionelle massemedier, som vi ellers kender. Men en helt nøjagtig forståelse af, hvad sociale medier er, lader til at være en generel problematik, og Kaplan & Haenlein skriver følgende: there seems to be confusion among managers and academic researchers alike as to what exactly should be included under this them, and how Social Media differ from the seeminglyinterchangeable related concepts of Web 2.0 and User Generated Content. [Kaplan & Haenlein 2009: s. 60]. Side 8 af 19

9 De beskriver dermed netop denne distinktion mellem bare at tage koncepter omkring Web 2.0 og brugergeneret indhold, og væve dem sammen i en beskrivelse af de sociale medier. Som historien omkring internettet også har lært os, så har både internet og World Wide Web fra starten omfattet community tankegangen, og selve platformen har således taget udgangspunkt i brugergeneret indhold. Dette kan dog eksemplificeres når Kaplan & Haenlein i samme artikel, mener at verden så sit første sociale medie tilbage for godt og vel 20 år siden, da Bruce og Susan Abelson grundlagde Open diary, som var et socialt netværk, der skulle bringe forfattere til online dagbøger sammen i et community [Kaplan & Haenlein 2009]. For ifølge Larsen (2009) er der en vigtig forskel mellem online communities og sociale netværkssider: Der, hvor de sociale netværkssider imidlertid adskiller sig fra tidlige tiders communities, er, at de er egocentriske. De opererer with the individual at the center of their own community (boyd & Ellison, 2007), og som nogle af de første undersøgelser af brugen af sociale netværkssider som Arto (Larsen, 2005; Larsen, 2007; Larsen, 2008b), MySpace (boyd, 2007; Lenhart & Madden, 2007) eller Facebook (Ellison et al., 2007; Lampe et al., 2006) også har vist, så kommunikerer brugerne primært med deres eksisterende sociale relationer frem for at danne nye. Venner kommer før interesser (boyd, 2006), hvilket typisk var omvendt med de virtuelle communities. Derfor giver det ikke mening at tale om sociale netværkssider inden for samme definitionsramme, I hvert fald ikke hvis vi følger de grundlæggende tanker om virtuelle communities. Larsen 2009: s. 47] Man kan derfor sige, at Kaplan & Haenlein uvidende understreger deres egen pointe, eftersom deres eksempel ikke nødvendigvis hører under den nutidige forståelse af sociale medier. En kritik af Larsens forklaring kan dog også forekomme nærliggende eftersom en social netværksside som Twitter både kan handle om at følge venner, men i ligeså høj grad, personer som man blot finder interessante eksempelvis har teenage-popfænomenet Justin Bieber lige under fans 6. Yderligere begynder Facebook med deres abonner -funktion at tilbyde brugerne at følge med i opdateringer fra andre som tillader dette, hvilket typisk er kendte personer. Der er dog også en forskel i at omtale det som en social netværksside og et socialt medie. Og der kan derfor være nærliggende at starte med den klassiske 6 Side 9 af 19

10 definition på, hvad et medie er. Dette giver Allingham (2008) et bud på i bogen Mediepsykologi på baggrund af Fiskes definition i 1982: Mediet er grundlæggende det tekniske eller fysiske middel, der omformer meddelelsen til et signal, der kan transmitteres i en kanal. [Allingham 2008: s. 9] Denne meget brede definition skal dog indkredses til at omhandle de computermediet. Og ved vores gennemgang af internettet kan vi udrede, at internettet skal forstås som det samlede netværk af forbundene computere, der kan kommunikere med hinanden på platforme som WWW, der muliggør at brugeren via browsere som Internet Explorer kan aflæse hypertekstdokumenter (hjemmesider). Yderligere er det vigtigt at påpege, at sociale medier skal forstås som digitale medier eftersom interaktionsparameteret er væsentligt. Finneman (2005) beskriver digitale medier som den femte kæde i mediematricen; der er gået over skrift til bogtryk til analoge elektroniske medier og nu til digitale medier [Finneman 2005]. Og han påpeger, at digitale medier har egenskaber ulig de andre medier vi kender, hvorfor en reformulering af mediebegrebet også er en nødvendighed [Finneman 2005]. Således kan problematikken omkring definitionen af sociale medier allerede udspringe ved de forudsætninger, som digitale medier har for det interaktive aspekt af de sociale medier. Finneman påpeger, at netop computeren som medie muliggør de digitale medier. I Tækkes (2006) Mediesociografi 7 fra 2006 giver han ud fra Finnemann 1999 & 2001 en beskrivelse af, hvordan man skal forstå digitale medier ud fra de tre artikulationsplaner: 1. Det semantisk plan, 2. Det algoritmiske, syntaktisk plan, 3. Alfabetisk plan. Det vigtigste hertil er at forstå, at digitale medier eksisterer som lineær tekst, hvilket betyder, at alt indhold er baseret på underliggende tekster skrevet i det binære alfabet. Det er netop denne unikke egenskab som gør, at enhver bruger har mulighed for at redigere i disse underliggende tekster, også altså det som muliggør den interaktive del af digitale medier. [Allingham 2008]. Finneman opregner hertil tre løskoblinger: - 1. Maskinen og det materiale der processeres - 2. Programmerne og data der begge får behandling i det binære notationssystem 7 PH.D Afhandling indleveret til Institut for Digital Æstetik og Kommunikation ved IT- Universitetet København Side 10 af 19

11 - 3. Den information der implementeres i den funktionelle arkitektur og informationer der processeres af denne arkitektur [Tække 2006] Oversat til en forståelse af sociale medier kan disse tre elementer fortolkes som en tripplet medieartikulation over 1. Maskinen, 2. Platformen og 3. Meddelelsen. 1. artikulation er således selve teknikken; det værende computer, mobiltelefon eller lignende. 2. artikulation omhandler selve platformen som eksempelvis Facebook, Twitter eller andre websider. 3. artikulation skal herefter forstås som selve indholdet, som i de sociale medier genereres af brugeren. En vigtig pointe er, at alle tre artikulationer har betydning for, hvordan budskabet modtages. At computeren som maskine skaber nogle rammer for eksekveringen af meddelelser, og det samme med webplatformen, som derfor påvirker den måde hvorpå meddelelsen i sidste ende recipieres. I 1964 sagde Marshall McLuhan The media is the message, [McLuhan 1964] hvormed han beskrev, at alle har en subjektiv tilrettelæggelse af kommunikation, som påvirker budskabet. I forhold til artikulationsbegrebet er det relevant at forstå, at der eksempelvis er forskel på at se en film på computeren og i biografen og maskinen derfor spiller en rolle. Eller at Facebook og Twitter sætter rammerne for kommunikationen på deres platform. Dette trippelte medieartikulationsbegreb er derfor anvendeligt i forståelsen af, hvordan, at de teknologiske fremskridt (1. artikulation) har betydning for vores ageren på sociale medier, men også hvordan WWW som platform (2. artikulation) har betydning. Og slutteligt også hvordan indholdet (3. artikulation) har betydning. Netop denne 3. artikulation handler således om det indhold som finder vej til webbet, og i de sociale medier handler det derfor om brugernes rolle, og dem som bruger de sociale medier. Således vil det i en definition være væsentligt at benævne 1. det tekniske aspekt, 2. platformen som muliggør interaktionen og 3. brugernes mulighed for og lyst til at skabe indholdet på siden. Når vi anskuer Kaplan & Haenleins definition igen : Social Media is a group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of web 2.0, and that allow the creation and exchange of User Generated Content [Kaplan & Haenlein 2009, s. 61] forstår vi, at de i denne definition især sætter fokus på det teknologiske fundament som muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergeneret indhold. Kritikken vil alligevel afhænge af, hvor meget man ligger i ordet ideologi, for den helt store forskel lader til at skulle findes indenfor udbredelsen af internettet, og i måden hvorpå mennesker anvender internettet og de platforme som stilles til rådighed via World Wide Web. Det interaktive digitale aspekt af internettet er på mange måder teknologien, som Side 11 af 19

12 muliggør tovejskommunikationen og dialogen og som kendetegner sociale netværkssider som Facebook og Twitter, men brugernes anvendelse og sociale kommunikative interaktion er i høj grad det som bestemmer, hvorvidt det kan betragtes som et socialt medie. To bud på forståelsen af de unge danskeres brug af sociale medier Den udvikling som mennesket har været i gennem, som en konsekvens af disse nye netværksmuligheder er der mange forskellige bud på. I beskrivelsen af konsekvenserne for danskerne står især Bays (2009) bog om netværksmennesket [Bay 2009], som den yderligste pol af forståelsen. Særdeles inspireret af Marc Prensky (2001) beskriver han, hvordan unge som er født efter 1990 og dermed efter udbredelsen af internettet er født ind i en forbundet verden. Den netværkstankegang som var en del af internettets præmis, har derfor medført at de unge lever og ånder netværk både socialt og identitetsmæssigt. Bay opstiller hertil en række forskelle på industrimennesket som var født før internettet og netværksmennesket. De tydeligste forskelle ligger i de sociale relationerne, og han henviser blandt andet til en undersøgelse foretaget af CEFU (Center for Ungdomsforsikring) i 2007, hvor man spurgte de unge om, hvordan de prioriterer deres kriterier for jobvalg, og konklusionen på undersøgelsen præsenteres her i prioriteret rækkefølge: 1. At jeg kan udvikle mig og få nye udfordringer 2. At der er et godt sammenhold blandt kollegaerne 3. At jeg kan gøre noget for andre 4. At det er godt betalt 5. At arbejdet ikke er for stressende 6. At der er lille risiko for at blive arbejdsløs 7. At jeg får meget fritid 8. At arbejdet giver høj prestige [Bay 2009: s ] Således påpeger Bay at netværksværdierne står over alle de traditionelle værdier som industrimennesket havde - som eksempelvis prestige. Ifølge Bay er konsekvenserne derfor, at mange organisationer bør ændre deres opfattelse af, hvorledes medarbejdere skal være en del af organisationen. Den decentraliserede organisationsstruktur som vi kender fra internettet bør i stedet forefindes i langt de fleste organisationer, eftersom Homo Conexus ikke affinder sig med autoriteter, men arbejder ud fra fællesskabets bedste og fælles indflydelse. Derudover er det vigtigt at forstå, at den centralistiske identitetsdannelse som lå i industrimennesket bebyrder, at industrimennesket Side 12 af 19

13 opfatter verden som cirkulærende omkring sig selv. Netværksmennesket har derimod forstået, at mulighederne sker via netværket. Netop derfor bruger de unge de sociale medier. Det er således ikke for selvpromovering eller af narcissistiske årsager, at de unge vælger at oprette en profil på et socialt netværk og generere indhold. Man kan ikke bare være passiv, for så har man ikke den tiltrækningskraft, der gør, at andre vil linke til en, og så mister man netværksforbindelser og dermed handlemuligheder. Så man sørger for at, ens netværkspunkter hele tiden kan se en og fastholder deres interesse. Det gør man for eksempel ved at gøre opmærksom på sig selv på forskellige måder. For teenagere kan det for eksempel være ved at lægge billeder ud af sig selv på nettet eller fortælle vidt og bred om sig selv på en social netværksprofil [Bay 2009: s. 80] Et lignende resultat kommer Larsen (2009) frem til i hendes undersøgelse af de unges brug af sociale netværkssider. Hvor hun påpeger, at man skal forstå, at de sociale netværkssider indgår som en naturaliseret del af de danske børn og unges sociale hverdagsliv, hvor man holder kontakt til venner og bekendte man også har udenfor den online platform. Mange af de relationer, vi har på sociale netværkssider, kan beskrives som sociomentale. Vi føler en samhørighed eller konstant tilstedeværelse med mennesker, som vi sjældent ser ansigt til ansigt, men via deres mange forskellige sociale informationer (statusopdateringer, billeder osv.) vedligeholder vi mentalt vores forbindelser til disse mennesker. På samme måde som vi bruger billeder eller genstande til at vedligeholde bånd med eksempelvis nære (og afdøde) familiemedlemmer eller venner, bruger vi de sociale netværkssider til at vedligeholde bånd til de mange forskellige kontakter, vi har (det være sig nære, løse, perifere, online eller offline bekendtskaber). [Larsen 2009: s. 61] Pointen hos Bay er dog at disse unge anser internettet og de sociale netværkssider som en essentielt del af deres liv, da det er igennem disse platforme, at de kan interagere med deres sociale netværk. Det derfor vigtigt, at forstå, at IT ikke er en kompetence, de skal tilegne sig, men i stedet er det en verden de er født ind i. Andre mennesker som er før udbredelsen af mobilnettet og internettet skal derfor forstås som immigranter i netværksverdenen. Og netop denne kategorisering af, at homo conexus skulle have it-kompetencer langt overlegne den almene bruger, er ofte blevet kritiseret (eksempelvis Jones & Czerniewicz (2010); Bennet Et. Al. (2008)) Side 13 af 19

14 Hvorvidt Bay (2009) har ret i, at homo conexus er radikalt anderledes end resten af befolkningen, vil jeg ikke forsøge at afklare. Larsen og Bays fælles forståelse af, at sociale medier i stedet for en online platform, skal ses som en forlængelse af de offline relationer er dog en vigtig pointe, da dette i hvert fald må ses som en udvikling siden internettets oprindelse. Et videnskabsteoretisk grundlag for forståelsen af brugeren og dermed web 2.0? Larsens (2009) forskningsresultater baserer hun blandt andet på hendes eget etnografiske engagement, hvor hun via deltagende observation har fulgt med i de unges brug af sociale netværkssider i en årrække. Derudover tæller hendes empiri også større kvantitativ data i form af blandt andet spørgeskemaer. Overordnet arbejder hun med medieret diskursanalyse, som er en retning indenfor diskursanalysen, der differentiere sig fra den traditionelle diskursanalyse ved at have mere fokus den sociale handling i sig selv, hvilket ikke nødvendigvis kun er sproget. Som den traditionelle diskursanalyse er den således forankret med udgangspunkt i den social konstruktivistiske tradition, hvormed det skal forstås, at al erkendelse sker i en social kontekst. Larsen anvender således den erkendelsesteoretiske konstruktivisme som til forskel for den radikale konstruktivisme anderkender, at der er en virkelighed; forstået således, at der findes en samling kendsgerninger, der bliver italesat på en bestemt måde afhængig af den gældende diskursorden. Og netop social konstruktivismen kan være relevant i forhold til et socialt medie, hvor brugeren via sproget (teksten) sammen med resten af brugerne skaber forståelsen for, hvad der er normal adfærd. Den (socialkonstruktivismen red.) tager nemlig afsæt i, at man afslører, at noget som på overfladen opfattes som naturligt eller som resultat af en naturlig udvikling, rent faktisk ikke er det. At der under den naturlige overflade gemmer sig en sindrig social påvirkning, som man umiddelbart ikke kan få øje på. [Wenneberg 2002: s ] Og med dette citat kan der måske findes en forståelse for, hvorfor Berners-Lee og O Reilly ikke kan blive enige om, hvad det egentlig er, som har ændret sig siden internettets oprindelse. Nemlig den sociale påvirkning som brugerne gennem tiden har tilført internettet i kraft en konstant tilføjelse af nyt indhold. Netop dette aspekt kunne derfor være interessant at inddrage i en fælles forståelse af sociale medier. Side 14 af 19

15 De fremtidige udfordringer Det kan være svært at tyde, hvor vi er på vej hen med disse mere eller mindre nye teknologiske og ideologiske forandringer i internettet. Fra historien om internettet kan man dog lære, at udgangspunktet som fik internettet til at udvikle sig var samarbejde, åbenhed og frivillige ressourcer. Med forståelsen af web 2.0 er mange af de oprindelige mekanismer således kommet igen, og denne måde at samarbejde og interagerer med hinanden på, kan virke som et alternativ til vores nuværende organisationsforståelser - som vi derfor skal tage et revideret syn på. Om svaret skal findes i, at den næste generation af unge er opvokset som digitale netværksmennesker, med helt andre værdier end tidligere generationer, tror jeg ikke nødvendigvis. Men ifølge WWW s skaber har vi kun set en flig af det som kommer til at ske, eftersom platformene på nuværende tidspunkt har for meget at skulle have sagt i forhold til, hvad vi må og ikke må på sider som Facebook og Twitter. En tendens som bliver fulgt nøje i erhvervslivet er open-source bevægelsen, som kan virke som en bombe under de kommercielle organisationer, som vi kender dem i dag. Denne problematik gjorde Benkler 8 således allerede verden opmærksom på i 2006, da han skrev følgende: At the heart of the economic engine, of the world s most advanced economies, we are beginning to notice a persistent and quite amazing phenomenon. A new model of production has taken root; one that should not be there, at least according to our most widely held beliefs about economic behavior. It should not, the intuitions of the latetwentieth-century American would say, be the case that thousands of volunteers will come together to collaborate on a complex economic project. It certainly should not be that these volunteers will beat the largest and best-financed business enterprises in the world at their own game. And yet, this is precisely what is happening in the software world. [Benkler 2006: s. 59] Benkler satte således fokus på denne nye bevægelses indflydelse på fremtidens arbejdsmarked. Men hvad er det, der er drivkraften bag? Hvad er det der for os til at indgå i disse fællesskaber og skrive opdateringer og blogs om os selv, uploade billeder og lave videodagbøger på YouTube? Både Anderson (2006) og Shirky (2010) forklarer, hvordan man skal huske, at vi siden tv s oprindelse har brugt timevis af vores fritid foran dette medie. Sjovt nok benytter de sig også af det samme eksempel for at beskrive det positive ved overgangen fra tvkonsumentismen til online netværksfælleskaber. For hvad er der egentlig mest værdi i, at sidde alene og se tv-serier om fiktive personer som Gilligans island (i dag nok nærmere Lost ) eller være en del af et online fællesskab som World 8 Professor i Jura ved Harvard Universitet Side 15 af 19

16 Of Warcraft, hvor man bliver en del af et fællesskab og skaber sociale relationer med virkelige mennesker. Ifølge Berner-Lee (2009) handler fremtidens udfordring for internettet om tillid. For jo mere alle vores devices kommer online, og jo mere vores offline ageren interagerer med den interaktive digitale verden, jo større behov kommer der for en online sikkerhed - men samtidig også en tillid fra brugeren. Men hvis vi får løst det problem, så er der ingen grænser for internettet. Side 16 af 19

17 Litteraturliste Bøger Abbate, Janet (1999): Inventing the internet MIT Press, Cambridge, MA, USA Allingham, Peter (2008): Mediepsykologi Frydendahl 1. udgave, 1. oplag Anderson, Chris (2006): Den lange hale om fremtidens forretningssucces: at sælge mindre af mere Gyldendal Forlag Bay, Morten (2009): Homo Conexus Gyldendal Business 1. udgave, 1. oplag Benkler, Yochai (2006): The wealth of network: How social production transforms markets and freedom. New Haven and London Yale University Press Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfaget it-didaktik Københavns Institut for Digital Æstetik og Kommunikation ved IT- Universitetet København Castells, Manuel (2001): The Internet Galaxy Oxford University Press, New York 1. udgave Finnemann, Niels Ole (2005): Internettet i et mediehistorisk perspektiv Samfundslitteratur 1. udgave Høvsgaard, Charlotte Bork; Lautrup, Gitte; Pedersen Mads; Wang Dorthe (2011): Netværker. Digitale medier i dansk Dansk lærerforenings Forlag 1. udgave, 1. oplæg McLuhan, Marshall (1964): Understanding Media: The extensions of Man New York, McGraw Hill Side 17 af 19

18 Shirky, Clay (2010): Cognitive Surplus: Creativity and Generosity in a Connected Age The Penguin Press, New York Tække, Jesper (2006): Mediesociografi - Ph.d.-afhandling Institut for Digital Æstetik og Kommunikation v. IT-Universitetet i København Wenneberg, Søren Barlebo (2002): Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver Samfundslitteratur 1. udgave, 2. oplag Journals Bennett, Sue & Maton, Karl & Kervin, Lisa (2008): The digital natives debate. British Journal of Educational Technology Vol. 19, No. 5 Finnemann, Niels Ole (1999): Modernity Modernised - The Cultural Impact of Computeriation. I Mayer. Paul A Computer Media and Communication. Oxford uni. Press GB p Finnemann, Niels Ole (2001): The Internet - A New Communicational Infrastructure. I papers from CFI Jones, C., & Czerniewicz, L. (2010). Describing or debunking? The net generation and digital natives. Journal of Computer Assisted Learning, 26, Kaplan & Haenlein (2009): Users of the world, unite! The challenges and opportunities of social media, in Business Horizons (2010) 53, Larsen, Malene Charlotte (2009): Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: når unge praktiserer venskab på nettet Udgivet i Mediekultur, 2009 Musser, John & O Reilly, Tim (2006): Web 2.0 Principles and best practice Net publikationer - O Riley, Tim (2005): What Is Web 2.0? Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software - (Sidst tilgået 26/11-11) Side 18 af 19

19 - Berners-Lee, Tim & O Reilly, Tim (2009): Web 2.0 Summit 09: Tim Berners-Lee and Tim O Reilly A Conversation with Tim Berners-Lee (Sidst tilgået 26/ ) Side 19 af 19