DIALOG. Dansk-Tjekkisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIALOG. Dansk-Tjekkisk"

Transkript

1 En artikel fra Dansk-Tjekkisk DIALOG Kong Ferdinand I af Danmark og Bøhmen! - eller: Kong Christian II af Danmark og hans dronning Elisabeth, Ferdinands søster Af dr. phil. Elisabeth Strandberg

2 af Elisabet Strandberg 2 Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 2003 Den katolske kirke havde gjort hvad der var i dens magt for at fastholde billedet af Bøhmen som et land, der fostrede kættere uden anger og som dristede sig til på det voldsomste at modstå pavens korstog. En autoritet som pave Pius II( ) anti-czech, bitterly anti-hussite fik udbredt dette fordømmende billede af Bøhmen i sin Historica bohemica, et værk, der iflg. en moderne historiker er basically and consistently false (Harrison Thomson 161). Hans efterfølger pave Paul ( ) afviste Kompaktaterne og ekskommunikerede Bøhmens kong Georg (Jirí z Podebrad, ) i For en rettroende katolik var der ikke tvivl om hvordan man burde betragte det bøhmiske kætteri. Vi går en generation frem i tiden, ca En ung munk får i et manuskript lejlighed til at læse nogle af Jan Hus ( ) prædikener. Tekstens evangeliske tone imponerer munken, som føler sig stimuleret til at fortsætte læsningen. Pludselig rammes han af bevidstheden om at han er ved at fanges ind af en kætters ord, lukker ms i en fart og lægger det fra sig som var det en fristelse sendt af Satan (smstds 164). Tvivlen om hvorvidt fordømmelsen af Jan Hus var berettiget arbejder videre i munkens samvittighed og med et gradvist uddybet kendskab til ikke blot hussitter, d.v.s. traditionelle utrakvister men også til de Bøhmiske Brødre, Unitas fratrum, videreførere af nogle af de hussittiske taboritters holdning, udkaster munken en række teologiske spørgsmål til drøftelse blandt hans ligemænd i Wittenberg. Munken er Martin Luther ( ) og året Som påvist i ovennævnte artikel, så reflekterer nogle af de 95 teser fra 1517 Luthers beskæftigelse med de bøhmiske kættere; det er dog ikke sådan at Luther åbent tilslutter sig deres synspunkter. Luthers modstandere påtager sig at drive Luther i armene på bøhmerne. Disputatoren Johannes Eck ( ) skulle tilbagedrive de 95 teser: Luthers doktrin ang. kirken var identisk med Hus, Hus var en kætter, ergo etc. Luthers reaktion var at erklære at Konstanzerkonsiliet havde fejlet ved at fordømme Hus, det afgørende vendepunkt var nået. En tilhører fra Prag i forsamlingen lovede Luther at skaffe ham yderligere skrifter af Hus, bl.a. hovedværket De Ecclesia. Februar 1520 fremsætter Luther det berømte udsagn om sig og sine fæller: Vi er alle hussitter uden at vide det (smstds 171-2) og i juni 1520 konkluderer Luther: Det er på høje tid at vi ganske ærligt og oprigtigt overvejer bøhmernes situation, at vi forener dem med os og os med dem og hører op med al ærekrænkelse, misundelse og bagtalelse på begge sider (smstds 172). Bøhmens isolation var brudt; om modtagelsen af Luthers ord i Bøhmen, se Heymann. Den pavelige bandbulle ramte Luther oktober 1520 og i december lod Luther offentligt den pavelige bulle og den kanoniske lov brænde (Heymann 116). Kejser Karl på rigsdagen i Worms 1521 fulgte op med at erklære Luther i rigets akt. Luther trak sig tilbage til Wartburg, som kurfyrst Frederik den Vise (Moudrý) af Sachsen havde skaffet som tilflugts sted. Karl fik travlt med krig på flere fronter og Luther kunne vove sig tilbage til Wittenberg i 1522 og genoptage sin virksomhed. Året derpå skulle Luther få kolossal indflydelse på danske kong Christian II og lidt senere også på hans dronning Elisabeth. Dette havde til følge at dennes habsburgske familie og især Ferdinand blev overmåde fortørnede. Til afrunding af denne indledning skal det bemærkes at Luthers beskytter kurfyrst Frederik HISTORIE Kong Ferdinand I af Danmark og Bøhmen! - eller: Kong Christian II af Danmark og hans dronning Elisabeth, Ferdinands søster Ferdinand I Christian II (Matsys) var en nær slægtning af kongen, nemlig hans morbroder. Christian II blev født på Nyborg slot som søn af kong Hans og dronning Christine. Den lille Christian fik hverken fornem hovmester eller adelige legekammerater men blev sat i huse hos en borger og voksede op blandt borgerbørn. En simpel kannik var deres læremester (Allen I 223). Borgeren var blandt tidens agtede, 3 år rådmand og 9 år borgmester i København, Hans Bogbinder(død ca. 1515). Forældrenes usædvanlige valg bevirkede at Christian blev så fortrolig med den borgerlige stand som ingen dansk konge før eller siden (smstds. 228, skrevet 1864). Efter nogle år i Hans Bogbinders hus fik prinsen udvalgte lærere, bl.a. Tysklands Cicero, der lærte Christian at skrive og tale latin. Sine politiske læreår aftjente han i Norge. Som vicekonge udsendt af kong Hans formåede Christian at kue enhver selvstændig norsk rigsrådspolitik og holde bønderne i skak. Hvad angik handelspolitikken, begunstigede Christian nederlænderne på hanseaternes bekostning, til de norske købmænds tilfredshed (Wittendorff 76). I Norge traf vicekongen den unge Dyveke(død 1517) og dennes mor Sigbrit Villoms(død ca. 1531),søster til en borgmester i Amsterdam. Prins Christian sørgede for at installere de to kvinder i København, da han selv vendte tilbage til byen. Dyveke blev hans elskerinde og, hvad der var overordentlig usædvanligt og upopulært i rigsrådskredse: Mor Sigbrit blev kongens nærmeste (og åbenbart kompetente) finansielle rådgiver. I 1513 døde kong Hans og sønnen valgtes til efterfølger. Medmindre Christian fik le-

3 gitime børn truede en magtkamp med farbroderen, hertug Frederik ( ), der allerede havde en søn (den senere Christian III ). Til brud valgte kong Christian II en prinsesse af det habsburgske hus. En delegation sendtes til kejser Maximilian for at anholde om Isabellas hånd. Hun var vokset op i Nederlandene og kongen håbede med denne forbindelse at knytte bånd til de nederlandske handelsbyer - for at bryde hanseaternes greb om nordisk handel. Lübeck beredte ganske rigtigt delegationen en kølig modtagelse på dens færd. Fra kejseren i Linz rejste man til Bruxelles fejredes bryllup ved prokuration, samme dag salvedes og kronedes Christian II i København. Bruden var født i Bruxelles som datter af ærkehertug Philip(Slicný) af Østrig, konge af Kastilien og Johanna. Sammen med sin bror (kejser) Karl samt søstrene Eleonore og Maria, senere dronning af Bøhmen, voksede Isabella op hos sin faster Margarete, statholder over Nederlandene fra 1522; de to sidste af Isabellas søskende, Ferdinand, senere konge af Bøhmen og endnu en søster voksede op i Spanien. Det egentlige bryllup i København var berammet til , kongens fødselsdag, men udsattes idet den habsburgske familie havde fået kendskab til kongens forhold til Dyveke og hans modvilje mod at bryde dette. Først i august 1515 nåede Isabella, eller Elisabeth, Helsingørs havn efter en anstrengende sejlads. Fra et medlem af delegationen har vi flg. portræt af bruden som skildret til kongen: Hun er ædel, viis, dydelig, og alle Eders Folk, som have seet hende, sige hun er deilig og yndelig. Hendes Nådes Klædebon behager mig dog ikke vel. Men hun holder af Eders Nåde over alt det, Gud haver skabt, det kan jeg mærke i mange Måder. Og derfor holder jeg også af hende (Allen II 215-6; den unge brud havde allerede fået tilsendt et maleri af sin tilkommende) blev det kongelige par viet og dronningen kronet på Københavns slot. Paven gav sin dispensation, brudens oldefar på fædrene side var bror til gommens oldemor på mødrene side, cf. slægtskabstavlen. Christian afslog fortsat at bryde med Dyveke, en foreløbig konsekvens var at han nægtedes optagelse i den gyldne Vlies orden (Hansen 14). I 1517 døde Dyveke og det er umuligt at fastslå om årsagerne var naturlige eller ej (Wit- tendorff 80-82). Den unge dronning havde formået at stå de første svære år igennem, lært sig at tale og skrive dansk (hun var opdraget på fransk) og efter Dyvekes død knyttede hun sig nærmere til sin konge og kom på fortrolig, familiær fod med Mor Sigbrit, der jo nu havde mistet sin datter - Isabella havde aldrig kunnet lære sin egen mor at kende. Kong Christian var nu ægteviet konge over Danmark og Norge, fik en søn Hans i 1518 og kunne lægge planer for sine riger. Han støttede sig på borgerlige for at udarbejde disse. Forbilledet var Nederlandene; kongen ønskede dannet et nordisk handelsselskab støttet på vesteuropæiske købmænd og kapital fra Fugger ne (Augsburg). Skibene fra Østersøen skulle sejle nord om Jylland og ud til Karl V nordvesteuropæiske havne, altså undgå Lübeck. Øresundstolden flyttedes til København med Mor Sigbrit som administrator. De hidtidige landskabslove skulle erstattes af et lovværk omfattende hele riget. Centraliseringen gjaldt retspleje og retshåndhævelse, kirkens domsmyndighed bundet til Rom skulle erstattes af centraliseret verdslig varetagelse af området. Byerne og deres købmænd skulle styrkes i handelsvirksomheden på bekostning af adel og fremmede købmænd. Skattepligtige var hverken gejstlige eller adel, så kongen måtte styrke borgere og bønder for at få solidere skatteindkomstgrundlag. Der udstedtes således forbud mod at herremændene solgte deres bønder. Til landet bragtes 24 nederlandske bønderfamilier som forbillede for deres nordiske standsfæller, i St. Maglebys charmerende Amagermuseum kan man se disse nederlandske bønders danske historie illustreret (Albrectsen 1997, 286-9). Kongen tog skridt til at fremme bjergværksdriften i Norge og genskabe kontakt til Grønland; det var nu kommet nærmere i Europas bevidsthed takket være den af dronning Elisabeths navne, mormoderen Isabella af Kastiliens ( ) finansierede opdagelse af Amerika i gså skoler, universitet og litteratur tog kongen initiativ til at styrke (Allen III 2, 33-39). Overfor kirken stod man med samme problemer som takledes århundredet før i Bøhmen. Den danske gejstlighed indskærpes større sædelighed i vandel og levnet, strengere opfyldelse af kaldspligten, erhvervelse af de kundskaber, der var nødvendige for med held(!) at røgte det vigtige hverv; - ingen abbed måtte til jagt holde mere end to par mynder og to kobler støvere; - tiggeri indskrænkes til de fire virkelige tiggerordner; stænkedegne, der om søndagen ved middagstid gik omkring fra hus til hus og stænkede folks mad med vievand (pengegave til gengæld) blev forbudt; -gejstlighedens adgang til jordejendom ved køb eller testamentarisk overdragelse indskrænkedes... (Allen III 2, 15-19). På denne baggrund kan det ikke overraske at kongen søgte at få udenlandske reformatorer til Danmark. I februar 1521 rejste kongens gesandt til morbrødrene Frederik og Johan af Sachsen for at skaffe Luther selv og Andreas Karlstadt (ca ) til Norden. P.g.a. rigsdagen i Worms forsinkedes man og først i slutningen af april kunne kurfyrsterne tage stilling. Danmark overvejedes som tilflugssted for Luther, men kurfyrst Frederik foretrak Wartburg. Om Karlstadt og andre reformindstilledes kortvarige virksomhed i Danmark under Christian II, se Allen III 2, Med habsburgerne havde kongen et problem, medgiften på rhinske gylden til betaling St. Hansdag 1515, 1516 og 1518 udeblev, ved udgangen af 1518 havde han kun modtaget undskyldninger. Det tilkom Karl at betale, men han overdrog det til Margarete. Et nyt gesandtskab fra København bad forgæves. Derpå iværksatte kongen de fremsatte trusler, lod 4 nederlandske skibe opbringe - uden effekt. Derpå lagde Christian II beslag på 90 nederlandske skibe på Københavns red i august Omsider i marts og september 1520 tilflød der kongen gylden. Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober

4 Det var ikke, som påstået, pengemangel, der hindrede habsburgerne. Christian IIs sendebud kan berette om de enorme summer, der blev anvendt til bestikkelse i kejservalget, af Karl selv kaldet en auktion, som han vandt (Allen III 1, ). Pengene behøvede kongen til sin planlagte erobring af Sverige, der var gået tabt for hans far i Dette meningsløse kapitel i Christian IIs historie skaffede ham tilnavnet Tyran for det berygtede blodbad, som udførtes i Stockholm i november 1520 efter sejren. Denne markerede den nye kejser Karl V ved at tilsende sin søsters mand den gyldne Vlies orden (Hansen 32). Kong Christian anså nu sin stilling i Sverige for sikker og tog juni 1521 på besøg hos kejser Karl, der opholdt sig i Nederlandene. Kongen benyttede lejligheden til at antage nederlandske håndværkere til dansk tjeneste, opsøgte specialister i bl.a. møntvæsen; sine åndelige interesser plejede kongen ved omgang med humanisten Erasmus fra Rotterdam ( )(Allen III 2, 106 m.n. 67) og kunstnere som Albrecht Dürer ( ) og Quentin Matsys (1465/6-1530). Det kan bemærkes at Matsys følsomme portræt af Christian II er at finde i det ærkebiskoppelige palads fornemme malerisamling i Kromeríz i Mæhren (Sass m.n. 33 & m.n. p.207). Kongens politiske udbytte af forhandlingerne med kejser Karl skulle blive skæbnesvangert. Karl gik med til at hævne Lübecks nylige støtte til Christians svenske modstandere ved at true med at erklære byen i rigets akt, hvis samkvemmet fortsatte (Allen III 2, 108). Ved samme lejlighed tilstod kejseren Christian II retten som lensmand over Holsten i st.f. bisperne af Lübeck. Desuden fik Christian kejserlig stadfæstelse på sine forfædres rettigheder i Nordtyskland, hvilket Allen karakteriserer som både letsindigt og ukyndigt. Kongen kunne have fået en hel række nordtyske fyrster imod sig, hvis man havde reageret på dokumentets bogstav. Nok var at een reagerede, farbroderen Frederik som ved Christians udnævnelse til lensmand for Holsten kom i direkte afhængighed af sin brorsøn. Kongen var hjemme igen i efteråret 1521, med endnu af sin medgift udbetalt. For at gøre en lang historie kort, lykkedes det Christian med den af kejseren tilståede hjælp at blive fjende med 4 Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 2003 hansestæderne, med rivalen Frederik samt med Sverige. En del af adelen (især Jylland) og gejstligheden i Danmark var mere end villig til at afsværge Christian deres troskab og vælge Frederik, hvilket skete 1523 (Albrectsen 1997, ; Wittendorff ). Imod vanlig procedure blev kongen ikke givet den mulighed for at forklare og forsvare sig mod de rejste anklager, der faktisk var tilsikret i håndfæstningen. En symbolsk destruktion af Christian IIs love fandt sted ved offentlig afbrænding på landstinget i Viborg, Frederik I blev konge i Danmark og Gustav Vasa ( ) i Sverige. I stedet for at optage kampen rejste kong Christian fra København Dronning Elisabeth på flådens største skib med kurs mod Nederlandene. Med sig havde han sin dronning, børn, Mor Sigbrit og de nærmeste rådgivere samt størstedelen af den danske flåde. Til Nederlandene ankom man Det var kongens plan at få udbetalt resten af medgiften og hverve soldater til generobringen, landets to vigtigste byer København og Malmø holdt stadig stand mod kongens fjender. Tidspunktet var det værst tænkelige, Karl var i krig med Frankrig, Ferdinand truet af tyrkerne og Margarete sloges med Geldern og Friserne. Magtfordelingen habsburgerne imellem var fra 1522 den at Ferdinand var statholder for sin bror kejseren i alle tyske lande på nær Nederlandene, hvor Margarete var regentinde medens Karl styrede de spanske besiddelser og samtidig krævede at blive konsulteret af statholderne ang. de respektive områder (Hansen 35-36). Korrespondencen tværs gennem Europa disse imellem var tidkrævende; denne indbyrdes habsburgske konsulteren anvendtes til forhaling af ubehagelige sager i det uendelige. Hjælpen til kongen fra disse tre kom da også til at bestå udelukkende i (støtte)erklæringer. I juni 1523 rejste kongen derfor til England for at få kong Henrik VIII ( ) engageret i sin sag, også uden held. Tilbage på kontinentet lader kongen i Køln afholde et møde i juli til hvervning af sin erobringshær, mand. Rygtet sagde (fejlagtigt) at kongen fra Danmark havde medbragt en formue til finansiering af forehavendet, så adskillige fyrster sluttede sig til, underskrev aftaler, foretog hvervninger. Det bemærkes af Allen at især kejser Karl kunne have været behjælpelig her, han ville sagtens have haft råd til at betale kongen ikke blot den resterende medgift men også de betydelige udestående renter - til bekostning af generobringen (cf. Allen IV 2, 126). Han ydede intet til kongen, som i oktober da hvervehæren stod parat måtte indrømme at han ikke havde (fået skaffet) midler til krigsførelsen. Hæren opløstes, kongen fik en række særdeles ubehagelige kreditorer i Tyskland på halsen, værst var hans søster Elisabeths mand kurfyrst Joachim af Brandenborg og dennes fætter, stormester Albrecht af Preussen ( ). Christian blev nærmest fredløs, idet hans kreditorer opsøgte ham for at få deres tilgodehavender. Kongen skjulte sig i klosteret Schweinitz l mil fra Berlin lod han Martin Luther og Philipp Melanchton ( ) komme til sig. De kom, Luther prædikede. Efter Prædikenen yttrede Kongen, at han aldrig før havde hørt Ordet således forkynde og aldrig ville glemme det. For at være Luther nærmere, begav han sig kort efter til Wittenberg. Til sin Hustru skrev han i disse Dage: Jeg haver befalet vor Herre min Sag (Allen IV 2, m.n. 85; fyldigere version Lausten 19 m.n.2). Senere i oktober havde kongen politiske møder, især med morbroderen kurfyrst Frederik. Denne havde bedt Christian om en skriftlig henvendelse for at han kunne tale Christians sag for ærkehertug Ferdinand, statholder over de tyske lande. Denne skrivelse udformedes og en passage lyder: So bitten wyr nü, E.L. wollte mit gedachtem vnsserm lie-

5 ben schwager Herr Ferdinand darauff handelen, das seyne liebe vns mit den vnsern, gemalh vnd kindlin, mit eyner redlichen pension versorgen wollt. Wo aber das nicht geseyn mocht, musten wyr dennoch thun, was vns Gott foddert zu thun, vnd weren bereytt, so es E.L. vnd S.L. rad vnd meynung were, alles recht vnd macht, so wyr an den konigreichen haben, seyner liebe zu vbergeben vnd von vns an nemen lassen vnd dafur von seyner liebe nemen das, damit wyr nicht die lenge odder ewiglich ynn der yrre seyn vnd elend an den vnsern sehen musten (WABr 3 nr.682, 186-8; Lausten m.ill.) D.v.s. at kongen var beredt til at overdrage Ferdinand sin ret til rigerne mod at denne sikrede kongefamilien med en pension. Der er to bemærkelsesværdige forhold omkring dette brev, vigtigst at kongen på dette tidspunkt faktisk kunne have genvundet sine riger, København og Malmø holdt stand og Frederik I var anset som usurpator, kun anerkendt som konge af sine hjælpere Lübeck og Sverige (Allen lv 2, ), m.a.o. kunne Ferdinand være blevet konge af Danmark hvis...; blandt kongens besiddelser var Holsten allerede del af det tyske rige og Christian lensmand under kejseren. Det andet bemærkelsesværdige forhold, der kendetegner dette brev, er at pennen - bogstaveligt - er ført af Martin Luther, han har skrevet alt for kongen på nær Tuus Christiernus. Som det ses af Laustens behandling af brevet, kendes de nærmere omstændigheder omkring tilbuddets tilblivelse desværre ikke, blot foretager kurfyrsten sig ikke yderligere. I et brev fra denne af omtaler kurfyrsten en anden habsburgsk plan for Christian IIs riger, at de skulle gøres til len af kejseren og det tyskromerske kejserrige (Allen Br, 131-3); planen udgik fra Nederlandene, kejserens reaktion er flg.: Kejseren ville foretrække at de omtalte kongeriger forblev under det østrigske hus, således at hvis det skulle ske at (Chr.+E.s) børn døde uden arving og efterfølger, at kongerigerne da tilkom arvinger og efterfølgere af kejseren og det østrigske hus og ikke kejserriget; ved denne ordning ville der heller ikke være behov for at aflægge eder (Allen Br, af ; DN XIII, nr. 324,311-2). Vi skal nu se på dronning Elisabeths situation. Kongen havde af hensyn til dronningens personlige sikkerhed an- Maria bragt hende ved kurfyrst Joachims hof i Berlin hos sin søster. Fra dronningens ophold her er bevaret en lang række breve, hvoraf vi her bringer fortrinsvis dem, der har relation til (familien i) Bøhmen. Berlin Jeg beder Eders Nåde, at Eders Nåde vil se sig vel for, thi jeg ved vel, at der står mangen en efter Eders Nådes hals. Og jeg beder Eders Nåde, at Eders Nåde snart vil lade mig komme til Eders Nåde. Jeg vil næsten hellere blive hos Eders Nåde og lide, hvad jeg kan, end jeg vil være væk fra Eders Nåde og have alt det, jeg vil have; thi jeg kan ikke blive glad, for jeg frygter hele tiden, at der skal ske Eders Nåde noget. Og jeg kan aldrig være uden sorg (=bekymring); jeg tror at de snart gør mig gal, sådan handler de med mig her...jeg tør ikke skrive til Eders Nåde, det jeg gerne skulle ville sige Eders Nåde, dersom jeg var Eders Nåde til ords...eders Nådes hustru Elysabet (Allen Br, 105-7). 3 dage senere, som efterskrift: Min allerkæreste herre, jeg længes mig ihjel, medmindre Eders Nåde snart sender bud efter mig. Jeg har meget at sige Eders Nåde, som...(allen Br, ). I julen kunne ægtefællerne tale sammen, Christian kom og tilbragte højtiden i Berlin. I februar 1524 modtager dronningen endelig svar fra sin søster, dronning Maria af Bøhmen og Ungarn. Det fremgår at Elisabeth allerede har skrevet 4-5 breve, som ikke er nået frem. Efter at have udtrykt sin medfølelse og fremført grundene til at familien ikke har kunnet hjælpe aktivt endnu, fortsætter Maria: Det store ønske som De har om at tale med mig - at hvis jeg havde været i Bøhmen, så ville De ikke have undladt at komme og besøge mig -(deler jeg), der er bestemt intet, Madame ma soeur, som jeg ønsker højere end at kunne tale med Dem for at høre mere udførligt om Deres sager og for bedre at kunne rådgive Dem; De må tro at jeg nærer et stort ønske om at møde Dem, især da det er så længe siden vi sidst mødtes...deres gode og loyale søster for altid, Maria skrevet , DN IX, nr.523, Se lignende brev af , DN IX, nr.529, ). Om Marias (private) velvillige stilling til Luther og reformationen i Ungarn og Bøhmen, se Eberhard 1981, , cf. også DN XIV, nr.517, af Siden tilslutter hun sig dog helt habsburgernes katolske linje. Umiddelbart efter anfører Elisabeth i et brev til Christian II: Min allerkæreste herre, værdiges Eders Nåde at vide...at min søster er i Ungarn, de ved ikke om hun kommer til Bøhmen, eller ej. Hvad Eders Nåde vil at jeg skal gøre desangående, det beder jeg Eders Nåde skrive til mig...jeg frygter for at jeg ikke kan forliges længe med markgreven og derfor beder jeg... af , Allen Br, februar 1524 forlader kongen Wittenberg uden at fortælle dronningen hvorhen han rejser, af sikkerhesdsgrunde. Hun klager sin nød til en i kongens stab, som hun kan komme i kontakt med, som udbryder i et Margarete Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober

6 6 Chr. II & Elisabeths børn Dorothea, Hans & Christine brev Oh salig er den mand, som Gud giver en sådan hustru (Lausten 77). En anden i staben forbarmer sig over dronningen og skriver : Kæreste nådige frue, af Eders Nådes skrivelse forstår jeg, at Eders Nåde var besværet og meget sorggiven, fordi Eders Nåde ikke ved hvorhen vor nådige herre er rejst...hans Nåde (Chr.) er draget til hertug Hans (i Thüringen)... at hans Nåde kunne skrive til Eders Nådes hr. broder, hr. Ferdinand, at hans fyrstelige Nåde (Ferd.) ville værdiges at komme hans Nåde (Chr.) selv personlig til ords der på grænsen...mest bekvemt for hans Nåde (Chr.), for mange sager, råd og forholds skyld, som han selv (Chr.) ville forhandle om med hans fyrstelige Nåde...penge...terminer, så at hans Nåde (Chr.) kunne beholde (de herrer, han skylder penge) villige til det planlagte togt (til de nordiske riger)...hans Nåde (Chr.) vil ikke forblive der længere end en snarlig forhandling med Eders Nådes herr broder kræver (Allen Br, 155-6; DN X, nr.396, 334-5). Der blev, skal det tilføjes, intet ud af det planlagte togt, hvis chancer for succes nu var begrænsede, da både København og Malmø havde overgivet sig ved udgangen af 1523; der var dog stadig kræfter i de tre riger, der arbejdede for kongens tilbagevenden. Et togt blev det først til i 1531, det skæbnesvangre,der resulterede i kongens tilfangetagelse. To uger efter modtagelsen af brevet om hendes mands forsøg på at forhandle direkte med ærkehertug Ferdinand får dronningen endelig brev fra sin mand, af Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober :...vor kære husfrue, kærlighed og hilsen udi i Jesu Christo. I skal vide, kære frue, at vi i aftes ved femtiden kom her til Wittenberg og at vi ikke har været Eder broder herr Ferdinand...til ords...hvis Besenrade er der i Berlin, da må I sige ham at I ikke kunne give ham endeligt svar til kongen af (Bøhmen og Ungarn og Eders søster (dronning Maria), førend vi...det tykkes os at være bedst at I ville skrive til Eders søster at...kongen af (Bøhmen og) Ungarn da vil hjælpe os med et antal folk (=krigsfolk) og at Eders søster vil skrive til Eder, når de begge kommer til Bøhmerland...Christian (Allen Br, 164-6; DN X, nr.402, 342-3). Kong Ludvig og dronning Maria vendte ikke mere tilbage til Bøhmen, dertil var faren i Ungarn fra de fremrykkende tyrkere for truende. Brevet indeholdt også den passus, som dronningen havde ventet så utålmodigt på, opfordringen om at slutte sig til kongen igen. Det blev dronningen, der skulle komme Ferdinand til ords. Et større fyrstemøde ang. hjælp til kongens genindsættelse var (af kejserens repræsentant) blevet udsat fra 1523 til nu i 1524, hvor det skulle finde sted i forbindelse med rigsdagens afholdelse i Nürnberg. Kongen havde fra oktober holdt dronningen løbende underrettet om sine kontakter med Martin Luther og véd vi at parret overværede Luthers prædiken, cf.lausten Luther havde heri opfordret til at man åbent bekendte den evangeliske tro ved at nyde nadveren under begge skikkelser. Leder af rigsdagsmødet Ferdinand, havde forgæves forsøgt at forhindre dronningen i at møde op i Nürnberg, Lausten 82 samt DN XIV, nr.381, af 15. eller l0. december Fra tiden før dronningens ankomst til Nürnberg har vi bevaret et brev, af :...Min allerkæreste herre, jeg beder Eders Nåde at Eders Nåde ikke vil sætte nogen tvivl til mig, jeg vil gøre i denne sag alt det som er mig muligt at gøre. Jeg ved ikke andet at skrive til Eders Nåde på denne tid. Jeg befaler Eders Nåde til den allersommægtigste Gud...Eders Nådes hustru Elysabet (Allen Br, 171-2; DN XIV, nr.438, 356-7). Fra en tilhører til dronningens indlæg for hendes konges sag ved vi at hun med sit stærke personlige engagement bragte tårer i de tilstedeværendes øjne, men politisk hjalp de hende ikke, cf. Förstemann 169 og Lausten 84. Af har vi også et brev fra kongen til hende: Nåde og fred udi vor herre, Jesus Christus være med Eder, Amen... Jeg sender Eder med dette bud to fuldmagtsbreve, det ene til hr. Ferdinand, det andet til fru Margarete...Kære frue, gør nu Eders bedste, som Jeg tiltroer Eder, og spar ingen flid, thi I ved vel hvor magtpåliggende det er os...når som I nu ville tage Vorherre til Eder, da råder jeg Eder, at I lader hente en af de prædikefædre op til Eder, som er der i Nürnberg, og spørger ham og giver agt på hans ord og retter Eder derefter... Hermed Eder Gud befalendes, skrevet i Saalfeld Palmesøndag Christiern (Allen Br, 173-4; DN X nr. 407, 350-1). På selveste Skærtorsdag kom den i katolikkernes øjne mest berygtede lutherske prædikant, Andreas Osiander (1496/8-1552) på Elisabeths initiativ da op til slottet for bl.a. at lade dronningen modtage det hellige sakramente (Lausten 84-9). Også Ferdinand boede på slottet, så han har ikke kunnet undgå at erfare om det skriver dronningen da til sin mand:...min allerkæreste herre, værdiges at vide...(kejserens plan) at de vil give Eders Nåde tre regenter, en på min broders vegne, en på de tyske fyrsters og en på de danskes. Dertil har jeg svaret at jeg ikke kunne lide det, thi det var for Eders Nåde, mig og vore børn en stor skam og ingenlunde (acceptabelt).da har han (kejserens repræsentant) lovet mig at det ikke vil ske...men han er blevet så græsseligt vred på mig fordi jeg har haft den prædiker fra byen (hos mig); og ligeledes har de gjort min bror halvt vred på mig

7 ning Elisabeths modtagelse af nadveren i begge skikkelser slet ikke havde fundet sted (Lausten 85-6). At kong Christian var gået over til den lutherske vranglære og oven i købet som man så det havde forført sin dronning til det samme, satte en plet på det kejserlige habsburgske hus ære - samtidig med at det var farligt for samme katolske hus (cf. Allen V, 270). Hvad angår forhandlingsresultatet om de tre regenter, der skulle indsættes, formodentlig indtil prins Hans kunne overtage den danske trone personligt, se Lausten 97. Hus & Luther uddeler nadver -sammen Den afvistes og ingen af de senere møder andetsteds, der skulle afgøre kongeparrets tilbagevenden fik nogen praktisk effekt. En ny chance så kongen, da hans egen søster Elisabeth i 1526 havde stillet sine smykker og værdigenstande til en værdi af gylden til rådighed for sin broder til hvervninger, dette erfarer vi fra breve bevaret fra marts-april 1526 (Hansen 91-3).Da man i august måned var så langt fremme med planerne at klenodierne skulle omsættes i penge, indtraf katastrofen for kong Ludvig af Bøhmen og Ungarn, hans hær blev slået i slaget ved Mohács af tyrkerne og han for det... Og min broder har talt til mig om dette at Eders Nåde har været hos Luther og han sagde til mig at han ville have givet mig gylden, dersom Eders Nåde ikke havde gjort det. Dog har jeg givet ham tilbørligt svar derpå, som jeg selv vil sige Eders Nåde, når Gud vil at jeg kommer Eders Nåde til ords...jeg har endnu ikke talt med min broders hustru (Anna Jagellonská), thi hun gør sig så fremmed imod mig, at jeg ikke ved, hvad hun har i sinde eller om hun ikke tør for sin hofmesterinde... Eders Nådes hustru Elysabet (Allen Br, ; DN XIV nr. 445, 366-7). I kongens svar af minder han dronningen om at hun skal huske at tale (igen) med sin broder Ferdinand om han vil tage kongeparrets søn Hans til sig for sprogets skyld. Kongen bekræfter dronningens mistanke ang. Anna Jagellonska, idet det siges at spanske Gabriel Salamancas hustru, f. Gräfin Eberstein, regerer den bøhmiske dronning. I efterskriften kommer kongen med forslag til en nødløgn ang. parrets tilslutning til Luther, Lausten 90-91; Allen Br, 196-9; DN X nr.410, Det mest ømtålelige emne, dronning Elisabeths åbenlyse bekendelse af den evangeliske tro, vælger hun ikke at skrive om. Andre kilder, Förstemann 174, cf. Lausten 85, kan berette at en ordveksling har fundet sted mellem Elisabeth og Ferdinand, at sidstnævnte skulle have sagt at han ville ønske, at hun ikke var hans søster, hvortil dronningen skulle have svaret: Vores fælles moder har bragt os sunde og raske til verden. Jeg vil holde mig til Guds ord, og i det vil jeg udelukkende erkende Gud og intet menneske i.e. når det drejer sig om dronningens gudsforhold, må hensynet til den ærkehertugelige familie stå i anden række. Habsburgerne reagerede udadtil ad propagandavejen, idet højtstående katolske gejstlige i Nürnberg forsøgte at bilde folk(et) ind at dronselv omkom under flugten. Konjunkturerne i Europa var nu sådan at det blev umuligt at rejse pengene hos de tyske banquiers. Planerne måtte opgives (Hansen 93). Se dronning Marias svar på Christians kondolence DN XI, nr. 458, af ). Vi går frem til Et møde som den nye konge af Bøhmen og Ungarn, Ferdinand, nok helst havde været foruden, var det der fandt sted mellem denne og kong Christian II på slottet i Prag (Lausten , især ; DN XVI nr.507, af ). Christian havde hjulpet sin nu evangeliske søster til flugt fra hendes katolske ægtemand, kurfyrst Joachim. Når man erfarer nærmere om denne husbond (skønt konen heller ikke synes at have været nem) kan man godt forstå at Christian IIs dronning ikke havde befundet sig vel i Berlin. Joachim indkaldte en kommission af biskopper, abbeder og doktorer, der skulle afgøre om kurfyrstinden skulle henrettes, såfremt hun fremturede i det lutherske kætteri, eller om kurfyrsten skulle lade sig skille fra hende; det anbefaledes at kurfyrstinden blev anbragt og indespærret på et slot (Lausten 262). Tilføjes skal det at kurfyrsten selv var kendt for at holde elskerinder og i de sidste 22 år havde været optaget af trolddom og djælvelsk væsen (Lausten 273)! Livsvarig indespærring på et slot var desværre udgangen på Christian IIs sidste forsøg på at generobre sine riger. I 1529 var hans habsburgske svigerfamilie parat til at hjælpe - at a price: kongen blev tvunget til at afsværge sin lutherske tro og igen tilslutte sig den katolske kirke. Ingen ringere end kong Ferdinands skriftefader, Johann Fabri ( ) modtog den danske konges skrifte (Lausten 368 ff.) Fabris tjekkiske tilnavn var kladivo kacíru, kætternes offerøkse/hammer. Om kardinal Campeggios ( ) reaktion på Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober

8 8 Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 2003 Fabris rapport om kongens skrifte, DN XVII, nr.1205, af Herudover skulle kongen underskrive et forpligtelsesbrev overfor Karl V, kong Ferdinand I og regentinde Margarete af februar Det indeholder løfter om at kongen så længe livet varer vil holde sig disses gode vilje og råd etc. etc. Hvad angår Bøhmen kan det noteres at kongen underskriver at han vil stå den højmægtige konge af Bøhmen bi mod tyrkerne sådan at kongen skulle takke Christian derfor... (Paludan-Müller 544-6). Forsøget startede og endte da kongen anbragtes som livstidsfange på Sønderborg slot Ved Frederik Is død året efter, , besluttede rigsrådet at udsætte kongevalget et år, til St. Hans Konsekvensen blev at Danmark gennem tre lange år var ved at gå til grunde som selvstændig stat (Albrectsen 2001, 267) - eller som R. Häpke formulerer det åbnede denne beslutning om at udsætte det danske kongevalg et år Tor und Tür for fremmed indblanding (Häpke 174). Man forbavses ikke over at finde habsburgerne travlt beskæftigede med at besætte den danske trone, blandt kandidaterne genfinder vi kong Ferdinand af Bøhmen (forslag af , NAU,I nr.168, ) og tillige en af hans sønner ( , smstds. nr.170, 182-3, cf. også Lausten 403). Konge blev i 1536 Frederik Is søn Christian III. De habsburgske arvekrav på den danske trone fraskrev man sig dog først i 1544 (Albrectsen 2001, ; Lausten ). Habsburgerne havde ikke som tidligere kunnet satse på Christian IIs og dronning Elisabeths søn Hans, da denne var død i 1532, kun 14 år gammel. Denne og alle de andre store ulykker slap den hårdt prøvede dronning for, idet hun i begyndelsen af 1526 var død efter kort tids sygdom (Ferdinands kondolence DN VIII, nr.546, af ). Dronning Elisabeth selv, kongen og deres tre børn havde nået at få godt 11/2 år i relativ ro i deres hjem i Nederlandene, et hjem stillet til rådighed af Margarete, der også ydede familien en yderst beskeden sum penge at føre husholdningen for, endog mindre end renterne af habsburgernes gæld til Christian II. Udover finansielle vanskeligheder havde familien og dens lille hof (se Allen Br, ) især problemer p.g.a. bekendelsen til Luthers lære. Medens flere medlemmer af staben fængsledes og anklagedes, var det dog kun en enkelt af dem, der til sidst måtte lade livet for sin kætterske tro; inkvisitionen henviste til konsilierne i Konstanz og Basel iflg. hvis dekreter vedkommende måtte anses for notorisk kætter og lod ham Christian II (Dürer) brænde på bålet (Lausten ). Kongeparret havde søgt at give børnene evangelisksindede lærere, men stødte på regentinde Margaretes indædte modstand. Ved dronningens død gav kongen op og lod børnene opdrage katolsk under Margaretes opsyn. På denne baggrund er det ikke vanskeligt at forstå at der skulle opstå konfessionel kamp ved dronning Elisabeths dødsleje. Døde hun som lutheraner, som Christian II skrev i sit brev til Martin Luther (Lausten ), eller som katolik, som enkemanden skrev til sin habsburgske svigerfamilie (smstds.)? Man kan blot håbe for den unge kvinde at den overlevering er sand, ifølge hvilken hendes Gud fratog hende talens brug, da hun lå på det yderste - og dermed sparede hende for yderligere kamp om hendes sjæl. Kongen lod opføre et smukt monument for sin dronning (Lausten o), men heller ikke her skulle hun få lov at hvile i fred (smstds. 161). Da en dansk gejstlig, dr. theol. C.A.H. Kalkar ( ) i 1842 var i Belgien for at besøge dronningens grav, havde han nær aldrig fundet den, gemt væk i en afkrog af kirken under stole og megen ragelse, som den var. C.A.H. Kalkar besluttede på stedet at arbejde for at skaffe de jordiske levninger af en af sin tids ædleste personligheder en værdigere begravelse (Björn 15). Takket være diplomatisk og økonomisk støtte fra C.F. Tietgen ( ) kunne den unge dronning(s jordiske rester) officielt gravlægges igen i krypten i Skt. Knuds kirke i Odense - ved siden af hendes allerkæreste herre, kong Christian II. Deres søn lagdes imellem dem (Björn). Oplysninger om yderligere læsning om så kontroversiel en person som Christian II findes i Wittendorff Om de religiøse forhold i Bøhmen og Mæhren i det 16.årh., se Eberhard. Hvad angår kildesamlinger, er Allen Br handy og kronologisk ordnet, DN unwieldy og IKKE-kronologisk udgivet, til gengæld er mere materiale medtaget og dokumenterne givet i deres helhed, i mods. til Allen Br. Den nye internetudg. af DN afhjælper bogudgavens svagheder; som oversigt over Kong Christian IIs, dronning Elisabeths med fleres arkiver tjener München-samlingen, Rigsarkivets vejl. reg. XV, dog er ikke alle der nævnte dokumenter med i DN, nogle skal konsulteres på arkivet. Det blev foretrukket at gengive kongefamiliens breve på moderne dansk, i oversættelsen er nok ikke alle facetter af ordenes datidige meninger kommet med. For en ordens skyld skal det tilføjes at såvel kongen som dronningen har været skildret i historiske romaner og digte samt at parret er blevet gengivet på en række malerier og tegninger af fremragende kunstnere, behandlet i div. artikler; disse typer litteratur kunne ikke medtages.

9 Litteraturliste Trykte kilder: Allen Br = C.F.A.: Breve og Aktstykker til Oplysning af Chr.IIs...Historie, Kbhvn 1854, XXXVIII 630 pp. DN = Diplomatarium Norvegicum, 1-21, Oslo , nu på internettet, Förstemann = C.E.F.: Neues Urkundenbuch zur Gesch. der ev. Kirchen-Ref., N.Y. 1976, VIII, 395 pp. München-samlingen = Rigsarkivets vejl. arkivreg. XV, ed. E. Andersen, København 1969, 146 pp. NAU = Niederl. Akten & Urkunden, I , ed. R. Häpke, München & Leipzig 1913, XVIII, 684 pp. WA Br = D. M. Luthers Werke, Weimarer Ausg.,Briefw. 3. bd , Graz 1969, XIII, 664 pp. Litteratur: Allen I = C.F.A.: De tre nordiske Rigers Historie I, København 1864, XI, 695 pp. Allen II: Kbhvn 1865, VI, 599 pp.; Allen III 1 : Kbhvn 1867, IV, 408 pp.; Al1en III 2 : Kbhvn 1867, VI, 483 pp.; Al1en IV 2 : Kbhvn 1870, VIII, 584 pp.; Allen V: Kbhvn 1872, X, 372 pp. Albrectsen 1997 = E.A.: Danmark-Norge , I, Oslo 1997, 402 pp. Albrectsen 2001 = E.A.: Konger og krige, Dansk udenrigspolitiks historie 1, Kbhvn 2001, 519 pp. Björn = H.B.: Jeg vil blive hos Eders Nåde, pp in Skalk nr.6, København 1989,30 pp. Bühren = H.B.: Isabella von Burgund eine habsb. Prinzessin auf d. dän. K. trone, Uherské Hradiste, 1. del, 1874, 20 pp. Denis = E.D.: Les Premiers Habsbourgs, 2e ed., Paris 1930, 563 pp. Eberhard 1981 = W.E.: Konfessionsbildung und Stände in Böhmen , München 1981, 314 pp. Eberhard 1985 = W.E.: Monarchie und Widerstand...Ferdinands I. in Böhmen, München 1985, 536 pp. Eberhard 1991 = W.E.: The Political System and the Intellectual Traditions of the Bohemian Ständestaat from 13th to 16th c., pp in R.J.W. Evans ed.: Crown, Church and Estates, London 1991, XXXI, 321 pp. Eberhard 1992 = W.E.: Bohemia, Moravia and Austria, pp in A. Pettegree ed. The early Reformation in Europe, Cambridge 1992, XII, 250 pp. Hansen = P.-E.H.: Kejser Karl V og det skandinaviske Norden , Kbhvn 1943, 247 pp. Harrison Thomson = S.H.T.: Luther and Bohemia, pp in Archiv f. Ref. Gesch. 44, 1953, H.l/2 Heymann = F.G.H.: The Impact of M. Luther upon Bohemia, pp.l in Centr. Eur. Hist.I, 2, 1968 Häpke = R.H.: Die Regierung Karls V. und der europäische Norden, Lübeck 1914, XVI, 386 pp. Jørgensen = G.J.: Dronning Elisabeth af Danmark, København 1901, IV, 170 pp. Kann = R.A.K.: A History of the Habsburg Empire , Berkeley 1974,XIV,648 pp. Lausten = M. Schwarz Lausten: Christian 2. mel1em paven og Luther, Kbhvn 1995, 504 pp. Paludan-Müller = C.P.-M.: De første Konger af den Oldenborgske Slægt, Kbhvn 1874, XI, 635 pp. Pettegree = A.P.: The early Reformation in Europe, pp.1-22 in P. ed., se Eberhard 1992 ovenfor. Polisenský = J.V.P.: Bohemia, the Turk and the Chr. Comm, pp in Byzantino-Slavica XIV, 1953 Sass 1976 = E. Kai Sass: A la recherche...chr.ii, pp in Hafnia 1976, Copenhagen 1977, 184. Sass 2000 = E.K.S.: På sporet...chr.ii, pp in Som kongerne bød, ed. Favrholdt, K Venge = M.V.: Bondekær eller tyran, Tekster til Chr.IIs regime...odense 1975, 50 pp. Wittendorff = A.W.: På Guds og Herskabs nåde , Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bd. 7. Kbhvn 1989/ 2003, 400 pp. Stamtavle Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Søndag seksagesima 2015 Hurup

Søndag seksagesima 2015 Hurup Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere