Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Side 1 af 5 Iværksætterdatabasen 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Iværksætterdatabasen 0.2 Emnegruppe Tværgående produkter 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. Erhvervslivets udvikling, 11. kontor. Anne Katrine Bach Jensen, tlf , akd@dst.dk 0.4 Formål og historie Formålet med Iværksætterdatabasen er at belyse iværksættere og nye virksomheder i Danmark. Informationerne i databasen kan anvendes til at analysere mange forskellige vinkler af entreprenørkulturen i Danmark. Seneste opdatering 08. maj 2014 Indholdsfortegnelse 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 1 Indhold 2 Tid 3 Pålidelighed og usikkerhed 4 Sammenlignelighed 5 Tilgængelighed Kontaktinfo Erhvervslivets udvikling 11 kontor Anne Katrine Bach Jensen akd@dst.dk Genvej til denne side Der skelnes mellem den Gamle Iværksætterdatabase og den Nye Iværksætterdatabase. Den Gamle Iværksætterdatabase dækker årene 1990 til 2001, mens den Nye Iværksætterdatabase dækker årene 2001 og frem. Iværksætterdatabasen indeholder derfor databrud i Databruddet betyder, at data før og efter 2001 ikke direkte kan sammenlignes. Databruddet er en konsekvens af, at Iværksætterdatabasen har skiftet donorregister. I det nye donorregister er der bl.a. et mere restriktivt aktivitetskrav til nyetableringer. Iværksætterdatabasen har i en årrække været dannet på grundlag af statistikken Tilgang af nye virksomheder. I 2005 blev datagrundlaget ændret. Dette betyder, at Iværksætterdatabasen nu dannes på baggrund af den Erhvervsdemografiske database (den årlige Erhvervsdemografi). I den gamle iværksætterstatistik, som er baseret på Tilgangen af nye virksomheder, var det formelle krav til en nyetablering, at der senest fire kvartaler efter etablering var økonomisk aktivitet i virksomheden, uanset aktivitetens størrelse. Kravet til den økonomiske aktivitet i nye virksomheder var derfor ikke tilsvarende det krav, som nu stilles i den nye iværksætterstatistik. Den Erhvervsdemografiske database medtager kun reelt aktive firmaer, dvs. firmaer hvor der præsterer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk i løbet af et år. Dette er operationaliseret ved, at firmaer, der har haft ATP-indbetalinger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse, beregnet ud fra omsætningen, medtages. Indtjeningsgrænsen varierer fra branche til branche. Til forskel fra den årlige Erhvervsdemografi, som tager højde for, at nye virksomheder har mulighed for at opnå et vist aktivitetsniveau i perioden efter etablering og dermed inkluderer nyetableringer i det år, som er det faktiske etableringsår, såvel som virksomheder etableret i det foregående år, indeholder den Nye Iværksætterdatabase kun nyetableringer med etableringsår i referenceåret. Den Erhvervsdemografiske database omfatter alle brancher i alle sektorer, hvor Tilgangen af nye virksomheder kun medtog virksomheder i momspligtige brancher i den private sektor.

2 Side 2 af 5 Den nye Iværksætterdatabase skal imidlertid ses som en delmængde af den Erhvervsdemografiske database, da det ikke er alle nye virksomheder der indgår. Ved dannelse af Iværksætterdatabasen er der fortaget en afgrænsning af brancher og ejerform. Ud af de reelt aktive virksomheder i den Erhvervsdemografiske database med nye registreringsnumre omfatter Iværksætterdatabasen ikke offentlige- og kommunale enheder, forsvar og socialsikring, foreninger og statsstøttede virksomheder. Herudover kan den nye Iværksætterdatabase afgrænses til bl.a. at omfatte private byerhverv og momspligtige private byerhverv. Afgrænsningen til momspligtige private byerhverv kan på et vist niveau øge sammenligneligheden med den gamle Iværksætterdatabase. 0.5 Brugere og anvendelsesområder Iværksætterstatistikken anvendes af ministerier, styrelser, interesseorganisationer, amter, kommuner, forskere mv. Iværksætterdatabasen har bl.a. dannet grundlag for diverse notater og politiske oplæg udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Økonomi og Erhvervsministeriet til bl.a. Globaliseringsrådet i Iværksætterdatabasen har herudover været anvendt til at udarbejde 5 statistiske portrætter, som Danmarks Statistik i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet. Publikationerne er "Iværksættere i 1990érne -et statistisk portræt", "Iværksættere i 1990érne nr. 2", "Iværksættere i 1990érne 3. statistiske portræt", "De Nye Virksomheder 4. statistiske portræt af iværksættere" og "Vækst og Dynamik i Nye Virksomheder 5. statistiske portræt". Publikationerne kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside på adressen Kilder Datagrundlaget for både den gamle og den nye Iværksætterdatabasen er baseret på eksisterende registre i Danmarks Statistik. Den gamle Iværksætterdatabase er opbygget på baggrund af følgende kilder: - Tilgang af nye virksomheder (donorregister) - Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) - Firmaernes køb og salg (Omsætningsstatistikken) - Erhvervsbeskæftigelsen Den nye Iværksætterdatabase, som blev offentliggjort i 2005 og dækker perioden fra 2001, er bl.a. opbygget på baggrund af følgende kilder: - Den Erhvervsdemografiske database (donorregister) - Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) - Firmaernes køb og salg (Omsætningsstatistikken) - Erhvervsbeskæftigelsen Yderligere oplysninger kan findes i varedeklarationerne for disse statistikker. 0.7 Indsamlingshjemmel Der foretages ikke indsamling af oplysninger direkte fra respondenter, da statistikken udelukkende baseres på registre. 0.8 Indberetningsbyrde Indberetningsbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via registre. 0.9 EU-regulering Ingen.

3 Side 3 af 5 1 Indhold 1.1 Indholdsbeskrivelse Iværksætterdatabasen indeholder både oplysninger om iværksætterne (persondata) og om virksomhederne (erhvervsdata). Iværksætterdatabasen består af 4 enheder som hhv. er nye virksomheder, iværksættere bag enkeltmandsvirksomheder, iværksættere bag selskaber og overlevende virksomheder. 1.2 Statistiske begreber Definitioner En ny virksomhed En ny virksomhed er et firma, der er nyregistreret for moms, som ikke før har været drevet af en anden ejer, i anden ejerform, under et andet firma eller af en personlig indehaver, der allerede er registret for momspligtige aktiviteter. De nye virksomheder er samtidig renset for nyregistreringer, som skyldes genstartere, omregistreringer, konkurser m.v. I henhold til den gamle Iværksætterdatabase omfattes en ny virksomhed af statistikken såfremt den nye virksomhed har en vis form for aktivitet 4 kvartaler efter etablering, dvs., at en ny virksomhed, som fx er momsregistreret i 4. kvartal af 2001 er kontrolleret frem til og med 3. kvartal I henhold til den nye Iværksætterdatabase er der først tale om en ny virksomhed, når og hvis virksomheden ligger inden for et nærmere angivet aktivitetsniveau (jf. punkt 0.4). En iværksætter En iværksætter er defineret som en person, der etablerer en ny virksomhed. Iværksætteren bag enkeltmandsejede virksomheder er identificeret på baggrund af informationer fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister. Iværksætteren bag selskaber er identificeret på baggrund af en række forskellige oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ligeledes er personoplysninger anvendt til at identificere relationen til det pågældende selskab. Overlevende virksomheder Iværksætterdatabasen indeholder også overlevende virksomheder. En virksomhed kan karakteriseres som overlevet fra år 1 til år 2, hvis der er økonomisk aktivitet i virksomheden i år 2. Dette kan være i form af beskæftigelse, omsætning eller køb af varer og ydelser til brug for virksomheden. Ansatte og beskæftigede i de nye virksomheder De ansatte omfatter hovedbeskæftigede lønmodtagere ult. november i virksomheder etableret af iværksættere. Beskæftigelsen kan herudover udvides til at indeholde bibeskæftigede, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, og personen selv, der har etableret virksomheden (udvidede beskæftigelsesbegreb). Variable Iværksætterdatabasen indeholder en lang række variable. De væsentligste er listet nedenfor: Iværksætterdata (inkl. overlevende iværksættere) -Civilstatus -Køn -Alder -Antal børn -Herkomst -Uddannelse -Sektortilhørsforhold -Årsledighed -Erhvervserfaring inden etablering -Bruttoindkomst -Formue

4 Side 4 af 5 Virksomhedsdata -Startdato -Kommunekode -Virksomhedsform -Branchekode -Antal ansatte i virksomheden -Antal beskæftigede i virksomheden ult. nov. -Antal fuldtidsansatte, dvs. årsværk -Eksport -Køb -Omsætning Overlevende virksomheder -Startdato -Kommunekode -Virksomhedsform -Branchekode -Antal beskæftigede i virksomheden ultimo november -Antal fuldtidsansatte, dvs. årsværk -Eksport -Køb -Omsætning 2 Tid 2.1 Referencetid Statistikkens referencetidspunkt er året (årlige statusoplysninger) Persondata kan bl.a. refereres til året før etablering af ny virksomhed. Beskæftigelsen vedrører ultimo november, og informationer vedr. uddannelse vedrører oktober måned. For den gamle Iværksætterdatabase tæller den nye virksomhed med i det kalenderår, hvor virksomheden etableres, uanset måned for etablering. I den nye Iværksætterdatabase indgår nye virksomheder i det år virksomheden etableres. 2.2 Udgivelsestid Iværksætterdatabasen opdateres årligt, men offentliggøres ikke. Fra udløb af referenceåret til offentliggørelse af den Erhvervsdemografiske database går der ca. 18 måneder. Dette betyder, at Iværksætterdatabasen tidligst kan opdateres 20 måneder efter udgangen af et kalenderår. 2.3 Punktlighed Punktligheden afhænger af punktligheden af de donorregistre, som Iværksætterdatabasen er bygget op på. 2.4 Hyppighed Iværksætterdatabasen opdateres årligt. 3 Pålidelighed og usikkerhed 3.1 Samlet pålidelighed Kravet til, at nye virksomheder rent faktisk kan betegnes som nye i henhold til den gamle Iværksætterdatabase, i form af de 4 kvartalers aktivitet, udelukker de nye virksomheder, der først i 5. kvartal har aktivitet. Der ligger ingen beregning på hvor mange virksomheder der ikke medtages pga. dette aktivitetskrav. 3.2 Usikkerhedskilder Da den gamle Iværksætterdatabase er baseret på Tilgangen af nye virksomheder, er der en dækningsgrad for nye virksomheder på 100 pct.

5 Side 5 af 5 Den nye Iværksætterdatabase, som er baseret på nye registreringsnumre fra den Erhvervsdemografiske database, har dækningsgrad for nye CVR-numre på ca. 88 pct. Dette skyldes, at indholdet i den Erhvervsdemografiske database bl.a. også omfatter offentlige enheder mv., som er sorteret fra (jf. punkt 0.4). I 1996 og 2001 er der en dækningsgrad for iværksætteren bag nye virksomheder på ca. 98 pct. Dette skyldes, at der i de pågældende år er ca. 2 pct. af ejere af nye virksomheder, der har en anden virksomhedsform end Aps, A/S, I/S eller enkeltmandsejet. De øvrige år varierer dækningen og er lavere end 1996 og Tal for usikkerhed Som regel er registerdata uden usikkerhed, da der er tale om totaltællinger. 4 Sammenlignelighed 4.1 Sammenlignelighed over tid Iværksætterdatabasen indeholder databrud i Dette betyder, at data fra den gamle Iværksætterdatabase, som dækker 1990 til 2001, ikke kan sammenlignes med data fra den nye Iværksætterdatabase, som dækker 2001 og frem. Databruddet skyldes forskelle i opgørelsesmetoden for de donorregistre, som Iværksætterdatabasen bygger på. 4.2 Sammenlignelighed med anden statistik Ingen. 4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal Der dannes kun endelige tal. 5 Tilgængelighed 5.1 Distributionskanaler Skræddersyede tabeller afvikles som serviceopgaver. Dataudtræk fra Iværksætterdatabasen kan også stilles til rådighed i anonymiseret form for forskere i henhold til den gældende forskeraftale (se Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder Grundmaterialet, som i dette tilfælde dels kan tolkes som donorregistrene dels som selve Iværksætterdatabasen, opbevares i registerform på individniveau. 5.3 Dokumentation Der er ikke på nuværende tidspunkt oprettet TIMES dokumentation 5.4 Øvrige oplysninger Yderligere oplysninger kan findes i varedeklarationerne for donorregistrene.