[INDHOLDSFORTEGNELSE]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[INDHOLDSFORTEGNELSE]"

Transkript

1 Muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistenters efter- og videreuddannelse og praktisering af kompetencer i det regionale, psykiatriske sundhedsvæsen - delprojekt 1. April 2011

2

3 [INDHOLDSFORTEGNELSE] 1. Indledning... 4 Rapportens opbygning Det analytiske afsæt for delprojekt Datagrundlaget... 7 Den indledende kortlægning... 7 Den kvalitative undersøgelse... 8 Medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser... 9 Centrale begreber...10 Begreber, der præciserer undersøgelsens genstandsfelt...10 Begreber med betydning for forståelse og forklaring af data Udbud, deltagelse og efterspørgsel...18 Udbuddet af uddannelser...18 Karakteristika ved de forskellige uddannelsesudbud...20 Informanternes vurdering af det eksisterende uddannelsesudbud...21 Deltagelsen i uddannelser...23 Informanternes vurdering af uddannelsesdeltagelsen...27 Efterspørgsel efter uddannelser...28 De centrale, væsentlige og værdsatte uddannelser...28 Konkrete forslag til nye eller justerede udbud...31 Udbud, deltagelse og efterspørgsel og sammenhængen herimellem Udfordringer og barrierer...36 Specialiseringstendenser...36 Specialiseringstendenser og uddannelse...38 Det interprofessionelle, tværfaglige samarbejde...40 Det interprofessionelle, tværfaglige samarbejde og uddannelse...42 Arbejdspladslæringens styrke...44 Arbejdspladslæringens styrke og uddannelse...45 Uddannelsesstrategier og udmøntning heraf...46 Uddannelsesstrategier, udmøntninger heraf og uddannelse Opmærksomhedspunkter og anbefalinger...50 Side 3 af 55

4 1. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af den analyse, der er gennemført i delprojekt 1 i det overenskomstfinansierede projekt Muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistenters efter- og videreuddannelse og praktisering af kompetencer i det regionale, psykiatriske sundhedsvæsen. Det overordnede formål for hele projektet er at afdække hvilke efter- og videreuddannelsestilbud, der efterspørges og benyttes af regionerne, samt hvilke barrierer der er for regionernes anvendelse af de formelle tilbud. Videre er det formålet at undersøge, hvordan ny viden og nye færdigheder omsættes til kompetencer i den daglige praksis samt muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistentens praktisering af de nye kompetencer på de psykiatriske afdelinger. Under dette overordnede formål har nedenstående mere specifikke hensigt været retningsvisende for delprojekt 1: Formålet med delprojekt 1 er at kortlægge hvilke uddannelsestilbud, der benyttes og efterspørges i regionerne, herunder regionalt udviklede tilbud. Det skal ligeledes afdækkes, hvilke udfordringer og barrierer regionerne oplever i forhold til anvendelse af de formelle tilbud, som kan ligge til grund for, at uddannelser i det etablerede efter- og videreuddannelsessystem evt. fravælges og egne uddannelsestilbud etableres og benyttes i større omfang 1. Ligesom følgende målsætninger er blevet holdt op som pejlemærker for arbejdet i delprojekt 1: At der skabes indblik i regionernes brug af efteruddannelsestilbud til socialog sundhedsassistenter i såvel det formelle uddannelsessystem som i efteruddannelser, der er etableret af regionernes/sygehusenes HR-afdelinger. At der opnås kendskab til udfordringer og barrierer for regionernes anvendelse af uddannelser i det formelle efter- og videreuddannelsessystem (AMU og VVU). At projektets resultater kan bidrage som indspil til det formelle uddannelsessystem, hvis der er behov for at udvikle nye/justere gamle efter- og videreuddannelsestilbud, således at udbuddet i større udstrækning matcher de behov, regionerne har. 1 Jævfør notat med projektbeskrivelse fra FOA og Danske Regioner. Side 4 af 55

5 At projektet kan danne erfaringsgrundlag for den strategiske kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter i psykiatrien i alle regioner. At der på sigt skabes øget efter- og videreuddannelsesaktivitet blandt socialog sundhedsassistenter, der arbejder i psykiatrien 2. Delprojekt 1 er baseret på et flerstrenget undersøgelsesdesign. Der er dels gennemført en indledende screening af data og dokumenter indenfor projektets genstandsfelter samt indsamlet eksisterende viden gennem 8 telefoninterviews med ressourcepersoner i området og dels genereret viden gennem en spørgeskemaundersøgelse af i alt 30 social- og sundhedsassistenter og en serie kvalitative interviews bestående af i alt 14 gruppeinterviews med social- og sundhedsassistenter, ledere og tillidsrepræsentanter i behandlingspsykiatrien, 2 interviews med repræsentanter fra regionale HR-afdelinger og uddannelsesenheder og 2 interviews med repræsentanter fra social- og sundhedsskoler. I rapporten vil uddannelsesudbuddet, -deltagelsen og efterspørgslen blive belyst, og der vil blive dykket ned i 4 temaer, der af informanterne er blevet udpeget som særligt betydningsfulde for valg og fravalg af uddannelser. De 4 temaer er: 1) specialiseringstendenser; 2) det interprofessionelle og tværfaglige samarbejde; 3) arbejdspladslæringens styrke samt 4) uddannelsesstrategier og udmøntningen heraf. Selve gennemførelsen af delprojekt 1 er sket i perioden november 2010 april 2011 under ledelse af chefkonsulent Lene Hald, ARGO og i samspil og sparring med Lotte Meilstrup, FOA og Helene Skude Jensen, Danske Regioner. Undervejs har mange ressourcepersoner fra mange forskellige arbejdspladser med stor interesse og indsigt bidraget med data, vurderinger og eksempler. Ligesom der er sket en drøftelse af tværgående pointer og fælles begrebsforståelser med delprojekt 2, Tanja Miller og Trine Lolk Haslam, Cepra. For dette meget positive og konstruktive samarbejde skal lyde en stor tak til jer alle. Rapportens opbygning Rapporten samler et omfattende datamateriale med bred udsagnskraft i forhold til de belyste genstandsfelter. For at holde stringens i data og fastholde læseren, er der lagt vægt på dels en solid begrebsafklaring og dels en løbende kondensering af pointer undervejs. 2 Jævfør notat med projektbeskrivelse fra FOA og Danske Regioner. Side 5 af 55

6 Afsnittene i rapporten hænger sammen og knyttes sammen undervejs. Men der har været fokus på, at de også skulle kunne læses enkeltvis. Rapporten indeholder følgende fem afsnit: 1. Et indledende afsnit, der kort skitserer formål og målsætninger for delprojekt Et analysemetodisk og begrebsafklarende afsnit, hvor overvejelser og valg vedr. analysedesign og metoder beskrives, hvor de medvirkende informanter præsenteres, og hvor analysens centrale begreber afgrænses og præciseres. 3. Et resultatopsamlende afsnit, der med afsæt i udbuds-, deltagelses- og efterspørgsels-perspektiver analyserer, hvad der kendetegner efter- og videreuddannelsesvejene i behandlingspsykiatrien for social- og sundhedsassistenterne. Her gives et grundigt indblik i undersøgelsens forskellige perspektiver på uddannelse og til sidst i afsnittet ses der nærmere på sammenhængende imellem udbud, deltagelse og efterspørgsel. 4. Et udviklingsorienteret afsnit, der på baggrund 4 udpegede temaer undersøger, hvad der er på spil, når der vælges/fravælges uddannelser. Her belyses i dybden, hvilke udfordringer og barrierer, der er for øget anvendelse af det formelle uddannelsessystem og dette med henblik på at identificere potentielle faktorer for vækst i uddannelsesdeltagelsen. 5. Et afsluttende og perspektiverende afsnit, hvor delprojektets opmærksomhedspunkter samles, og der udpeges mulige skridt at tage i det videre arbejde med rapportens resultater. Side 6 af 55

7 2. Det analytiske afsæt for delprojekt 1. I dette afsnit gives en kort beskrivelse af, hvordan data til analysen er indsamlet, og de medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser præsenteres. Videre indeholder afsnittet en præcisering og afgrænsning af de centrale begreber, som dels udgør analysens udgangspunkt og dels har vist sig at være bærende for forståelsen og forklaringen af de indkomne data. Datagrundlaget Resultaterne i delprojekt 1 er baseret på et flerstrenget undersøgelsesdesign, der bidrager med perspektiver og vurderinger fra feltets mange interessenter og aktører. Selve indsamlingen er foregået i to trin en indledende kortlægning og en efterfølgende kvalitativ undersøgelse. Hele datagrundlaget fra såvel den indledende kortlægning og den efterfølgende kvalitative undersøgelse indgår i indeværende afrapportering af delprojekt 1. Igennem hele dataindsamlingen har der været fokus på en ressourceorienteret tilgang og på at høre de forskellige aktørers/interessenters forskellige perspektiver på delprojektets fokusområder. Herved er der skabt et datagrundlag med bred udsagnskraft målrettet udbredelse af det, der virker. Den indledende kortlægning Det første trin i indsamlingen af data til analysen har bestået i en systematisk undersøgelse af eksisterende dokumenter, statistikker og faktuelle data, en struktureret rundringning til regionale HR-afdelinger/uddannelsesafdelinger og aktører i det formelle uddannelsessystem samt 8 telefoninterviews af ressourcepersoner. Fokus i disse aktiviteter har været at samle eksisterende viden om social- og sundhedsassistenternes efter- og videreuddannelse, når de er ansat i den regionale psykiatri. Den systematiske søgning efter analyser, rapporter, projekter, statistikker og faktuelle data er foregået i databaser og på centrale hjemmesider. I forlængelse af desk studiet er der gennemført rundringning til samtlige uddannelsesinstitutioner, der udbyder både arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og Akademiuddannelse i Sundhedspraksis (VVU) samt til regionale HR-afdelinger/uddannelsesafdelinger, idet der her har været søgt statistiske oplysninger om social- og sundhedsassistenternes deltagelse i dels de forskellige formelle uddannelsestilbud og dels de re- Side 7 af 55

8 gionalt udviklede udbud (omfang og art af uddannelse) samt de uddannelsessøgendes arbejdspladstilknytning (tilknytning til arbejdspladstype). Endelig er der som et vigtigt omdrejningspunkt i den indledende kortlægning gennemført 8 telefoninterviews á minutters varighed med udvalgte ressourcepersoner indenfor området. Her har der især været fokus på at indhente viden om, hvordan det samlede uddannelsesudbud målrettet gruppen af social- og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien ser ud, og hvor der potentielt kan sættes ind for at styrke udbuddet. Den kvalitative undersøgelse På baggrund af den indledende kortlægning er der blevet gennemført en dyberegående kvalitativ undersøgelse. Den kvalitative undersøgelse har først og fremmest bestået i en serie gruppeinterviews blandt en bred kreds af aktører. Som en integreret del af gruppeinterviewene med social- og sundhedsassistenterne er der desuden gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse. Interviewene i den kvalitative undersøgelse er foregået i 2 af styregruppen udvalgte regioner Region Nordjylland og Region Hovedstaden 3. Der er gennemført 7 gruppeinterviews med social- og sundhedsassistenter og 7 gruppeinterviews med ledelsesrepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra forskelligt geografisk placerede afdelinger i de to regioner. Der er gennemført 1 gruppeinterview og 1 individuelt interview med repræsentanter fra de regionale HR-afdelinger/uddannelsesenheder i de to regioner, og der er gennemført 1 gruppeinterview og 1 individuelt interview med repræsentanter fra to social- og sundhedsskoler fra de to regioner. Som afsæt for interviewene er der udarbejdet et interviewdesign og en vejledende interviewguide. Temaerne i interviewguiden og dermed fokus i interviewene har været at undersøge: Social- og sundhedsassistenternes uddannelsesaktiviteter og uddannelsesmønstre Sammenhæng mellem jobkrav, uddannelsesbehov og uddannelsesudbud 3 Med valgene af Region Nordjylland og Region Hovedstaden er der dels skabt sammenhæng og synergi til dette overenskomstprojekts delprojekt 2 og dels sket en geografisk spredning af indsamlingen af data. Side 8 af 55

9 Styrker og svagheder i hhv. de formelle uddannelser og de regionalt udviklede uddannelser i forhold til udbud, efterspørgsel og deltagelse Muligheder og begrænsninger på arbejdspladsniveau i forhold til deltagelse i efter- og videreuddannelse og implementering af opnåede kompetencer Ideer og udviklingsområder i forhold til udbud, efterspørgsel og deltagelse og i forhold til uddannelsesdeltagernes transfer af opnåede kompetencer til praksisområdet I forbindelse med gruppeinterviewene med social- og sundhedsassistenterne er der indledningsvist lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor hver informant har beskrevet egne gennemførte uddannelser og udpeget de fremadrettede uddannelsesbehov og motiver. Medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser I den indledende kortlægning har følgende ressourcepersoner og arbejdspladser bidraget med indspil, indsigt og perspektiver: Marianne Grøndal, konsulent i HR, Region Hovedstadens Psykiatri. Camilla Bruun, uddannelseschef, Psykiatriens Uddannelsesenhed, Psykiatrien i Region Sjælland. Tove Pank, klinisk uddannelseskoordinator, Psykiatrien i Region Nordjylland. Bo Kristian Nielsen, uddannelseskonsulent i Uddannelsesafdelingen, Psykiatri og Social Region Midtjylland. Anne-Mette Eilsøe, uddannelseskonsulent i HR, Psykiatrien i Region Syddanmark. Ulla Pilehøj, studieplanlægger, Københavns Erhvervsakademi og SOSU C. Lis Fibæk, afdelingsleder Efter- og videreuddannelsen, Århus SOSU. Gitte Hundstrup, uddannelsesleder, SOSU Nord. SOSU C Århus SOSU Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens SOSU Fyn SOSU Næstved SOSU Nord Side 9 af 55

10 I den kvalitative undersøgelse har følgende arbejdspladser stillet tid og personale til rådighed og beredvilligt delt vurderinger, viderebragt ideer og nuanceret udfordringerne: Psykiatrien i Region Nordjylland, afdeling Nord Psykiatrien i Region Nordjylland, afdeling Syd Psykiatrien i Region Nordjylland, Retspsykiatrisk afdeling Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Hvidovre Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatrien i Region Nordjylland, Sekretariatet, Klinisk uddannelseskoordinator Region Hovedstadens Psykiatri, HR-afdelingen SOSU C, kursusenheden SOSU Nord, Kursus- og UdviklingsCentret Centrale begreber I det følgende beskrives de centrale begreber, det har vist sig væsentlige at præcisere og afgrænse som en del af delprojekt 1. Præciseringen og afgrænsningen er udarbejdet i to omgange. I første omgang de begreber, som allerede fra projektstart var nødvendige at klarlægge for at træde ind i området, kunne gennemføre en målrettet kortlægning og fokusere søgningen i statistikker, dokumenter m.v. I anden runde de begreber, som i forbindelse med indsamlingen af kvalitative data har vist sig at være markante, gennemgående og principielle for forståelse og afkodning af resultaterne. Begreber, der præciserer undersøgelsens genstandsfelt Efter- og videreuddannelse I forhold til undersøgelsens genstandsfelt er der dels blevet søgt efter uddannelser som er formelt kompetencegivende, udbudt af godkendte uddannelsesinstitutioner og med tilknytning til Undervisningsministeriet, og dels efteruddannelser som ikke Side 10 af 55

11 er formelt kompetencegivende 4, udbudt af regionale HR-afdelinger, regionalt forankrede uddannelsesafdelinger og/eller regionale arbejdspladser 5. Indenfor kategorien formelt kompetencegivende uddannelser er det de erhvervsrettede uddannelser, der har været i fokus 6. Dvs. arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 7 og videregående voksenuddannelser (VVU) og her i særdeleshed Akademiuddannelse i Sundhedspraksis 8. Indenfor kategorien ikke formelt kompetencegivende uddannelser, er det kurser og uddannelser af mere end 1 dags varighed, der har været i fokus, og ikke korterevarende konferencer, temadage og workshops. Eksempler på længerevarende, men ikke formelt kompetencegivende uddannelser, er miljøterapeutiske uddannelsesforløb, grunduddannelser for tværfagligt klinisk personale, kognitive uddannelsesforløb m.v. Eksempler på kurser, der ikke er en del af det formelle uddannelsessystem og udbydes i regionalt regi (evt. i samarbejde med private udbydere 9 ), er ADHD-kurser, supervisionskurser, introduktion til kognitiv behandling/terapi og mentorkurser. Regionale, psykiatriske arbejdspladser Den organisatoriske forankring af psykiatrien, og dermed de psykiatriske arbejdspladser/afdelinger/tilbud, der hører under psykiatri-enheden i de enkelte regioner, 4 De er således ikke godkendt som en formel del af voksenuddannelsessystemet af Undervisningsministeriet. 5 Der er således ikke blevet kortlagt hvilke uddannelser der udbydes, efterspørges og deltages i i FOAregi eller fra privat-udbyderes side. 6 Der har ikke været fokus på almene kompetencegivende uddannelser eller på erhvervsrettede uddannelser målrettet de ordinære forløb/grunduddannelserne. 7 Og her såvel enkeltstående AMU-uddannelsesforløb såvel som KompetenceUdvikling for Assistenter (KUA), der er opbygget af en række af AMU-uddannelser. For en nærmere præsentation af AMUuddannelserne målrettet social- og sundhedsassistenterne henvises til Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og for Social- og Sundhedsområdet (EPOS), se: For en nærmere præsentation af KUA-forløbene henvises til AMUuddannelsesudbydernes individuelle hjemmesider, se f.eks.: KOMPETENCEUDVIKLING-FOR-ASS-339.aspx 8 For en nærmere præsentation af Akademiuddannelse i Sundhedspraksis, se: 9 Der er derfor ikke screenet for samtlige uddannelser og kurser udbudt af private udbydere, herunder f.eks. kurser udbudt af Psykiatrifonden m.v. Side 11 af 55

12 er ikke identisk 10. Fælles for alle regionale psykiatri-enheder er, at de forestår ledelsen af de behandlingspsykiatriske arbejdspladser. I tæt samråd med styregruppen bag indeværende projekt blev det således tidligt i projektforløbet besluttet, at fokusere undersøgelsen på social- og sundhedsassistenter ansat i den regionale behandlingspsykiatri, og på de særlige rammer og vilkår for efter- og videreuddannelse, der findes her. Paletten af arbejdspladser indenfor behandlingspsykiatrien er bred. Der skelnes overordnet mellem åbne og lukkede afdelinger/afsnit; men derudover arbejdes der med forskellige betegnelser, fokusområder og begrundelser i de forskellige regioner med en opdeling af afdelinger og afsnit i specialer og sub-specialer. Den organisationsstrukturelle forandring i behandlingspsykiatrien foregår med stor hast og ud fra lidt forskellige bagvedliggende rationaler i de enkelte regioner. Som ledetråd for undersøgelsen her er der både gennemført kvalitative undersøgelser med åbne og lukkede afsnit/afdelinger, og i den udstrækning det har været praktisk muligt med forskellige specialer/subspecialer, som tilsammen har favnet bredt i området. Målgruppen I indeværende kortlægning er det social- og sundhedsassistenterne, der er målgruppen. Endnu mere præcist, så er målgruppen de social- og sundhedsassistenter, der er ansat i den regionale behandlingspsykiatri 11. Søgningen i forhold til social- og sundhedsassistenterne som målgruppe for uddannelse er sket i 3 omgange. Der er først blevet søgt efter de efter- og videreuddannelses-forløb, hvor social- og sundhedsassistenterne er den primære målgruppe. 10 I nogle regioner er behandlings- og socialpsykiatri forankret i samme forvaltning i andre regioner er psykiatri-enheden fokuseret på behandlingspsykiatrien. I alle regioner favner psykiatri-enhederne de mange behandlingspsykiatriske tilbud, herunder også distriktspsykiatri og OP- og OPUS-teams. 11 Et aktuelt og præcist landsdækkende tal for ansatte social- og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien er ikke umiddelbart tilgængeligt. For at få kvalificerede nøgletal, der dog ikke angiver det præcise antal i behandlingspsykiatrien, se bl.a.: a) Danske Regioner. (2009). Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet. b) Danske Regioner. (2007). Vidste du at - fakta om psykiatrien. og c) Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Fuldtidsbeskaeftigede.aspx Side 12 af 55

13 Dernæst også for at omfatte hele bredden af uddannelsesmuligheder på de tværfaglige efter- og videreuddannelsesforløb, hvor social- og sundhedsassistenterne deltager/kan deltage sammen med andre faggrupper. Og som det tredje skridt er der søgt direkte efter uddannelser målrettet arbejdet i psykiatrien. Begreber med betydning for forståelse og forklaring af data Tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse I dataindsamlingen tales der hyppigt om tværfaglighed og det sker i forhold til forskellige kontekster og i flere betydninger. Som ramme for analysen af de indsamlede data, vil de dimensioner af tværfagligheden, der drejer sig om tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse blive udfoldet her. Men før det sker, så skal tværfagligheden lige kort præciseres. I den mest enkle betydning handler tværfaglighed om at skaffe sig viden om et område ved at hente kundskab fra mange forskellige fagområder og dermed konstituere en ny viden, som rækker ud over, hvad hvert enkelt fag kan alene. Når tværfagligheden kommer til udtryk i samarbejdsrelationer 12, så kan det dels dreje sig om at forskellige fagprofessioner arbejder sammen (interprofessionelt samarbejde) og dels omfatte at forskellige personer indenfor samme fagprofession men med forskellige erfaringer, viden mv. - arbejder sammen (intraprofessionelt samarbejde). Undervejs i analysen af de indsamlede data her i rapporten, vil der blive skelnet mellem det inter- og det intraprofessionelle samarbejde i den udstrækning informanterne har talt ind i de to forskellige kontekster. I forhold til det interprofessionelle samarbejde, så skal det have et par yderligere præciseringer med på vejen. Det tværfaglige element i det interprofessionelle samarbejde kan nemlig have meget forskellige niveauer afhængigt af, hvad der præger relationen imellem de forskellige fagprofessioner, der samarbejder i en afdeling/et afsnit. Der kan skelnes mellem følgende niveauer: 12 Præciseringen og afgrænsningen af tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse er inspireret af: Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per. (2006). Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Klim. Side 13 af 55

14 Monofagligt samarbejde; i et samarbejde mellem flere fagprofessioner har een fagprofession en overordnet og rammesættende position i forhold til øvrige samarbejdspartnere og denne fagprofessions vidensområde danner grundlag for, hvad øvrige fagprofessioner bidrager med Flerfagligt samarbejde; flere fagprofessioner arbejder ved siden af hinanden i forhold til patienten og bidrager til at belyse problemerne omkring patienten- men der etableres kun begrænset dialog mellem forskellige indfaldsvinkler og vidensområder, hvilket fører til, at der sker en koordinering; men ikke et samarbejde Tværfagligt samarbejde; flere fagprofessioner arbejder sammen i forhold til patienten og bidrager til at belyse problemerne omkring patienten med deres fags vidensområder der er fokus på at skabe en fælles helhed gennem et samarbejde, hvor man gør sig afhængig af hinandens faglighed og samspil Også en anden vinkel på tværfaglighed skal i spil i forhold til den efterfølgende analyse af de indsamlede data. Nemlig tværfaglighed i forhold til uddannelse. Her vil tværfaglighed blive set både fra et målgruppeperspektiv og i forhold til, hvordan undervisningen planlægges og gennemføres. Tværfaglighed i forhold til uddannelse vedrører således dels, hvordan der internt i en uddannelse tænkes i fag og fagkombinationer (viden og vidensområder i læreplanen), og dels hvordan der i forhold til uddannelsens deltagere og målgruppe tænkes i inter- og intraprofessionelle relationer. Og begge dele med henblik på at skabe et uddannelsesmæssigt afsæt, der kan overføres til og anvendes, når arbejdsopgaverne i det konkrete praksisområde (den konkrete afdeling/afsnit) skal varetages. Side 14 af 55

15 Målgruppe Læreplanstænkning Social- og sundhedsassistenter fra samme arbejdsplads /arbejdspladstype Social- og sundhedsassistenter fra forskellige arbejdspladser /arbejdspladstyper Social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper fra samme arbejdsplads /arbejdspladstype Undervisning i fagene separat/et fag Undervisning i fagene integreret/ sammenhæng mellem flere fag Social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper fra forskellige arbejdspladser /arbejdspladstyper Specialisering og kompetencer i forhold til specialiseringen Undervejs i indsamlingen af data er specialiseringsbegrebet dukket op mange gange. Det er et flydende begreb, der i høj grad knytter sig til den kontekst og den position, som den enkelte informant taler fra. I forhold til den analytiske tilgang til dataene, så vil der videre frem i denne rapport blive arbejdet med begreberne specialisering og kompetencer i forhold til specialiseringen 13. Grundlæggende betyder specialisering dygtiggørelse indenfor et bestemt fagligt område. Dvs., at der i specialiseringen ligger en afgrænsning fra noget andet og større, fra helheden. 13 Inspiration til denne indgang er bl.a. fundet i Specialisering og faglig bæredygtighed inden for psykiatrien. Danske Regioner og i Specialiseringer i sygeplejen udvikling af en fælles begrebsramme. Sundhedsstyrelsen. Se også Side 15 af 55

16 Når specialiseringsbegrebet anvendes i sundhedsvæsenet er det dobbeltsidet, idet det både favner en faglig og en organisatorisk dimension. Den faglige specialisering kan f.eks. udspringe af en diagnostisk logik, en behandlingsfaglig tilgang eller en lægefaglig specialiseringstænkning og knytter sig til faglige vidensområder. Eksempelvis specialisering i det faglige område: spiseforstyrrelser. Den organisatoriske specialisering vedrører organiseringen af arbejdspladsen og den organisationsstruktur, der skabes, når der f.eks. oprettes et særligt sengeafsnit målrettet en særlig målgruppe af patienter. I praksis går de to dimensioner hånd-i-hånd, fordi den organisatoriske specialisering som oftest gennemføres med henblik på at specialisere sig til et højt fagligt niveau indenfor et bestemt og afgrænset fagligt område. Specialisering indeholder en række dilemmaer, som falder udenfor denne analyses fokusområder 14. Når specialiseringen således alligevel er udpeget som en analytisk ramme her, så er det fordi, at der i kølvandet på specialiseringen sker en ændring af jobfunktionerne og arbejdsopgaverne for personalet. Der opstår specialiserede funktioner både som følge af den faglige og den organisatoriske specialisering - som skal varetages af medarbejderne. Disse ændringer i jobområdet vil blive belyst ganske kort senere i rapporten sådan som de ses af de interviewede informanter. Som udløber af de ændrede jobfunktioner og arbejdsopgaver stilles andre og potentielt nye fordringer til medarbejdernes kompetencer. Kompetencekravene kan både omhandle større faglig viden i relation til specialiseringen og styrkede handlekompetencer i relation til at håndtere den praktiske udførelse af arbejdsopgaverne. Hermed slåes an, at specialiseringen ikke alene kræver større faglig viden (viden i dybden); men også styrkede færdigheder 15 og en praktisk viden, der handler om at vide, hvordan opgaver skal udføres på en bestemt måde i relation til specialet (færdigheder i dybden). Eller sagt på en anden måde: At være specialist kan være at have stor viden på et bestemt faglig område eller at være dygtig til at gøre noget på en bestemt måde. 14 Bl.a. om specialisering i forhold til praktisering af nærhedsprincip, tværsektorielle samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, forholdet mellem specialisering og en helhedsorienteret behandling, rekruttering til specialafdelinger for at nævne nogle udfordringer. 15 Her er hentet inspiration fra Benner, Patricia (1995). Fra novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Munksgaard. Side 16 af 55

17 I forhold til denne analyse er det derfor både centralt at se på data i forhold til hvilken faglig viden og hvilke praktiske færdigheder, der tales frem som oplevede kompetencekrav i en psykiatri, hvor specialisering er på dagsordenen. Arbejdspladslæring, uddannelse og praksisnær kompetenceudvikling Igennem interviewene tales der fra forskellige vinkler og med forskellige afsæt om den læring, der foregår omkring social- og sundhedsassistenterne i behandlingspsykiatrien. Som analytisk ramme for behandlingen af dataene, kan tilgangene til læring samles i følgende 3 perspektiver: læring knyttet til løsningen af de daglige arbejdsopgaver hos patienterne på afdelingen/afsnittet og som kan være mere eller mindre planlagt og intenderet; arbejdspladslæring læring knyttet til deltagelsen i et konkret forløb enten på en uddannelsesinstitution eller i regionens uddannelsesafdeling og med et teoriorienteret fokus; uddannelser og kurser læring, der kombinerer og kobler imellem praksis på arbejdspladsen og teoribaserede forløb på uddannelsesinstitutioner og/eller i regionens uddannelsesafdeling; praksisnær kompetenceudvikling 16 Fælles for de 3 perspektiver på læring er, at der er fokus på, hvad der er læringens indholdsmæssige udgangspunkt (teori, praksis eller koblingen herimellem), hvorfor læringen foregår (sigter den mod teoretisk erkendelse eller praktisk kunnen eller både-og), hvor læringen foregår (i tilknytning til den konkrete opgaveløsning, på skolebænken eller i en kombination heraf), hvordan læreprocessen foregår (i arbejdssituationen og konteksten, på distance i et uddannelsesforløb eller i en blanding herimellem) og hvem, der deltager i (hele personalegruppen, dele af personalegruppen eller særlige faggrupper/personer) og gennemfører læringen (kollegaer fra arbejdspladsen, undervisere fra uddannelsesinstitutioner eller begge dele). 16 I beskrivelsen af de 3 perspektiver på læring, er der hentet inspiration dels i officielle begrebsdefinitioner (se f.eks.: dygtig%20udvikling/indledning.aspx) og dels i studier af læring i arbejdslivet, se f.eks. Wahlgren, Bajrne m.fl. (2002). Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur. Side 17 af 55

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Evaluering af Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- sundhedsassistenter i Psykiatrien i Region Nordjylland

Evaluering af Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- sundhedsassistenter i Psykiatrien i Region Nordjylland Evaluering af Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- sundhedsassistenter i Psykiatrien i Region Nordjylland Forord Denne pjece er en pixi udgave af den fulde evalueringsrapport,

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser

Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser SOSU Nord Opgaver og formål SOSU Nord er en erhvervsskole med spidskompetencer inden for sundhed, omsorg og pædagogik SOSU Nord uddanner eleverne i tæt samspil med arbejdsgiverne Skolens uddannelser veksler

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og

Læs mere

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere Opsummering af evaluering ARGO November 2003 Indledning Dette notat indeholder en opsummering af den endelige evaluering af uddannelsesforløbet Efteruddannelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

LUU-konference d. 26. oktober 2010 om efteruddannelse

LUU-konference d. 26. oktober 2010 om efteruddannelse LUU-konference d. 26. oktober 2010 om efteruddannelse AMU landskabet set med EPOS øjne Velkomst ved Lotte Meilstrup, formand for EPOS AMU-landskabet EPOS-udvalget har som mål, at uddannelsesaktiviteten

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Bilag 1 Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indhold: Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Oktober 2011 Indledning EPOS-området har været karakteriseret ved voksende uddannelsesaktivitet i de seneste

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Udbudspolitik 2013. Strategi for kurser og efteruddannelse

Udbudspolitik 2013. Strategi for kurser og efteruddannelse Udbudspolitik 2013 Randers Social- og Sundhedsskole udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i henhold til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt Lov om Åben uddannelse. Udbudspolitikken er udarbejdet

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat Referat Udvalg: PASS Udvalget Dato: 30. august 2012 Emne: Referat Til stede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Kirsten Højlyng, KL Stig Ove Jensen, FOA Lotte Meilstrup, FOA Gitte

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016 NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere