[INDHOLDSFORTEGNELSE]

Transkript

1 Muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistenters efter- og videreuddannelse og praktisering af kompetencer i det regionale, psykiatriske sundhedsvæsen - delprojekt 1. April 2011

2

3 [INDHOLDSFORTEGNELSE] 1. Indledning... 4 Rapportens opbygning Det analytiske afsæt for delprojekt Datagrundlaget... 7 Den indledende kortlægning... 7 Den kvalitative undersøgelse... 8 Medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser... 9 Centrale begreber...10 Begreber, der præciserer undersøgelsens genstandsfelt...10 Begreber med betydning for forståelse og forklaring af data Udbud, deltagelse og efterspørgsel...18 Udbuddet af uddannelser...18 Karakteristika ved de forskellige uddannelsesudbud...20 Informanternes vurdering af det eksisterende uddannelsesudbud...21 Deltagelsen i uddannelser...23 Informanternes vurdering af uddannelsesdeltagelsen...27 Efterspørgsel efter uddannelser...28 De centrale, væsentlige og værdsatte uddannelser...28 Konkrete forslag til nye eller justerede udbud...31 Udbud, deltagelse og efterspørgsel og sammenhængen herimellem Udfordringer og barrierer...36 Specialiseringstendenser...36 Specialiseringstendenser og uddannelse...38 Det interprofessionelle, tværfaglige samarbejde...40 Det interprofessionelle, tværfaglige samarbejde og uddannelse...42 Arbejdspladslæringens styrke...44 Arbejdspladslæringens styrke og uddannelse...45 Uddannelsesstrategier og udmøntning heraf...46 Uddannelsesstrategier, udmøntninger heraf og uddannelse Opmærksomhedspunkter og anbefalinger...50 Side 3 af 55

4 1. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af den analyse, der er gennemført i delprojekt 1 i det overenskomstfinansierede projekt Muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistenters efter- og videreuddannelse og praktisering af kompetencer i det regionale, psykiatriske sundhedsvæsen. Det overordnede formål for hele projektet er at afdække hvilke efter- og videreuddannelsestilbud, der efterspørges og benyttes af regionerne, samt hvilke barrierer der er for regionernes anvendelse af de formelle tilbud. Videre er det formålet at undersøge, hvordan ny viden og nye færdigheder omsættes til kompetencer i den daglige praksis samt muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistentens praktisering af de nye kompetencer på de psykiatriske afdelinger. Under dette overordnede formål har nedenstående mere specifikke hensigt været retningsvisende for delprojekt 1: Formålet med delprojekt 1 er at kortlægge hvilke uddannelsestilbud, der benyttes og efterspørges i regionerne, herunder regionalt udviklede tilbud. Det skal ligeledes afdækkes, hvilke udfordringer og barrierer regionerne oplever i forhold til anvendelse af de formelle tilbud, som kan ligge til grund for, at uddannelser i det etablerede efter- og videreuddannelsessystem evt. fravælges og egne uddannelsestilbud etableres og benyttes i større omfang 1. Ligesom følgende målsætninger er blevet holdt op som pejlemærker for arbejdet i delprojekt 1: At der skabes indblik i regionernes brug af efteruddannelsestilbud til socialog sundhedsassistenter i såvel det formelle uddannelsessystem som i efteruddannelser, der er etableret af regionernes/sygehusenes HR-afdelinger. At der opnås kendskab til udfordringer og barrierer for regionernes anvendelse af uddannelser i det formelle efter- og videreuddannelsessystem (AMU og VVU). At projektets resultater kan bidrage som indspil til det formelle uddannelsessystem, hvis der er behov for at udvikle nye/justere gamle efter- og videreuddannelsestilbud, således at udbuddet i større udstrækning matcher de behov, regionerne har. 1 Jævfør notat med projektbeskrivelse fra FOA og Danske Regioner. Side 4 af 55

5 At projektet kan danne erfaringsgrundlag for den strategiske kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter i psykiatrien i alle regioner. At der på sigt skabes øget efter- og videreuddannelsesaktivitet blandt socialog sundhedsassistenter, der arbejder i psykiatrien 2. Delprojekt 1 er baseret på et flerstrenget undersøgelsesdesign. Der er dels gennemført en indledende screening af data og dokumenter indenfor projektets genstandsfelter samt indsamlet eksisterende viden gennem 8 telefoninterviews med ressourcepersoner i området og dels genereret viden gennem en spørgeskemaundersøgelse af i alt 30 social- og sundhedsassistenter og en serie kvalitative interviews bestående af i alt 14 gruppeinterviews med social- og sundhedsassistenter, ledere og tillidsrepræsentanter i behandlingspsykiatrien, 2 interviews med repræsentanter fra regionale HR-afdelinger og uddannelsesenheder og 2 interviews med repræsentanter fra social- og sundhedsskoler. I rapporten vil uddannelsesudbuddet, -deltagelsen og efterspørgslen blive belyst, og der vil blive dykket ned i 4 temaer, der af informanterne er blevet udpeget som særligt betydningsfulde for valg og fravalg af uddannelser. De 4 temaer er: 1) specialiseringstendenser; 2) det interprofessionelle og tværfaglige samarbejde; 3) arbejdspladslæringens styrke samt 4) uddannelsesstrategier og udmøntningen heraf. Selve gennemførelsen af delprojekt 1 er sket i perioden november 2010 april 2011 under ledelse af chefkonsulent Lene Hald, ARGO og i samspil og sparring med Lotte Meilstrup, FOA og Helene Skude Jensen, Danske Regioner. Undervejs har mange ressourcepersoner fra mange forskellige arbejdspladser med stor interesse og indsigt bidraget med data, vurderinger og eksempler. Ligesom der er sket en drøftelse af tværgående pointer og fælles begrebsforståelser med delprojekt 2, Tanja Miller og Trine Lolk Haslam, Cepra. For dette meget positive og konstruktive samarbejde skal lyde en stor tak til jer alle. Rapportens opbygning Rapporten samler et omfattende datamateriale med bred udsagnskraft i forhold til de belyste genstandsfelter. For at holde stringens i data og fastholde læseren, er der lagt vægt på dels en solid begrebsafklaring og dels en løbende kondensering af pointer undervejs. 2 Jævfør notat med projektbeskrivelse fra FOA og Danske Regioner. Side 5 af 55

6 Afsnittene i rapporten hænger sammen og knyttes sammen undervejs. Men der har været fokus på, at de også skulle kunne læses enkeltvis. Rapporten indeholder følgende fem afsnit: 1. Et indledende afsnit, der kort skitserer formål og målsætninger for delprojekt Et analysemetodisk og begrebsafklarende afsnit, hvor overvejelser og valg vedr. analysedesign og metoder beskrives, hvor de medvirkende informanter præsenteres, og hvor analysens centrale begreber afgrænses og præciseres. 3. Et resultatopsamlende afsnit, der med afsæt i udbuds-, deltagelses- og efterspørgsels-perspektiver analyserer, hvad der kendetegner efter- og videreuddannelsesvejene i behandlingspsykiatrien for social- og sundhedsassistenterne. Her gives et grundigt indblik i undersøgelsens forskellige perspektiver på uddannelse og til sidst i afsnittet ses der nærmere på sammenhængende imellem udbud, deltagelse og efterspørgsel. 4. Et udviklingsorienteret afsnit, der på baggrund 4 udpegede temaer undersøger, hvad der er på spil, når der vælges/fravælges uddannelser. Her belyses i dybden, hvilke udfordringer og barrierer, der er for øget anvendelse af det formelle uddannelsessystem og dette med henblik på at identificere potentielle faktorer for vækst i uddannelsesdeltagelsen. 5. Et afsluttende og perspektiverende afsnit, hvor delprojektets opmærksomhedspunkter samles, og der udpeges mulige skridt at tage i det videre arbejde med rapportens resultater. Side 6 af 55

7 2. Det analytiske afsæt for delprojekt 1. I dette afsnit gives en kort beskrivelse af, hvordan data til analysen er indsamlet, og de medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser præsenteres. Videre indeholder afsnittet en præcisering og afgrænsning af de centrale begreber, som dels udgør analysens udgangspunkt og dels har vist sig at være bærende for forståelsen og forklaringen af de indkomne data. Datagrundlaget Resultaterne i delprojekt 1 er baseret på et flerstrenget undersøgelsesdesign, der bidrager med perspektiver og vurderinger fra feltets mange interessenter og aktører. Selve indsamlingen er foregået i to trin en indledende kortlægning og en efterfølgende kvalitativ undersøgelse. Hele datagrundlaget fra såvel den indledende kortlægning og den efterfølgende kvalitative undersøgelse indgår i indeværende afrapportering af delprojekt 1. Igennem hele dataindsamlingen har der været fokus på en ressourceorienteret tilgang og på at høre de forskellige aktørers/interessenters forskellige perspektiver på delprojektets fokusområder. Herved er der skabt et datagrundlag med bred udsagnskraft målrettet udbredelse af det, der virker. Den indledende kortlægning Det første trin i indsamlingen af data til analysen har bestået i en systematisk undersøgelse af eksisterende dokumenter, statistikker og faktuelle data, en struktureret rundringning til regionale HR-afdelinger/uddannelsesafdelinger og aktører i det formelle uddannelsessystem samt 8 telefoninterviews af ressourcepersoner. Fokus i disse aktiviteter har været at samle eksisterende viden om social- og sundhedsassistenternes efter- og videreuddannelse, når de er ansat i den regionale psykiatri. Den systematiske søgning efter analyser, rapporter, projekter, statistikker og faktuelle data er foregået i databaser og på centrale hjemmesider. I forlængelse af desk studiet er der gennemført rundringning til samtlige uddannelsesinstitutioner, der udbyder både arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og Akademiuddannelse i Sundhedspraksis (VVU) samt til regionale HR-afdelinger/uddannelsesafdelinger, idet der her har været søgt statistiske oplysninger om social- og sundhedsassistenternes deltagelse i dels de forskellige formelle uddannelsestilbud og dels de re- Side 7 af 55

8 gionalt udviklede udbud (omfang og art af uddannelse) samt de uddannelsessøgendes arbejdspladstilknytning (tilknytning til arbejdspladstype). Endelig er der som et vigtigt omdrejningspunkt i den indledende kortlægning gennemført 8 telefoninterviews á minutters varighed med udvalgte ressourcepersoner indenfor området. Her har der især været fokus på at indhente viden om, hvordan det samlede uddannelsesudbud målrettet gruppen af social- og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien ser ud, og hvor der potentielt kan sættes ind for at styrke udbuddet. Den kvalitative undersøgelse På baggrund af den indledende kortlægning er der blevet gennemført en dyberegående kvalitativ undersøgelse. Den kvalitative undersøgelse har først og fremmest bestået i en serie gruppeinterviews blandt en bred kreds af aktører. Som en integreret del af gruppeinterviewene med social- og sundhedsassistenterne er der desuden gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse. Interviewene i den kvalitative undersøgelse er foregået i 2 af styregruppen udvalgte regioner Region Nordjylland og Region Hovedstaden 3. Der er gennemført 7 gruppeinterviews med social- og sundhedsassistenter og 7 gruppeinterviews med ledelsesrepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra forskelligt geografisk placerede afdelinger i de to regioner. Der er gennemført 1 gruppeinterview og 1 individuelt interview med repræsentanter fra de regionale HR-afdelinger/uddannelsesenheder i de to regioner, og der er gennemført 1 gruppeinterview og 1 individuelt interview med repræsentanter fra to social- og sundhedsskoler fra de to regioner. Som afsæt for interviewene er der udarbejdet et interviewdesign og en vejledende interviewguide. Temaerne i interviewguiden og dermed fokus i interviewene har været at undersøge: Social- og sundhedsassistenternes uddannelsesaktiviteter og uddannelsesmønstre Sammenhæng mellem jobkrav, uddannelsesbehov og uddannelsesudbud 3 Med valgene af Region Nordjylland og Region Hovedstaden er der dels skabt sammenhæng og synergi til dette overenskomstprojekts delprojekt 2 og dels sket en geografisk spredning af indsamlingen af data. Side 8 af 55

9 Styrker og svagheder i hhv. de formelle uddannelser og de regionalt udviklede uddannelser i forhold til udbud, efterspørgsel og deltagelse Muligheder og begrænsninger på arbejdspladsniveau i forhold til deltagelse i efter- og videreuddannelse og implementering af opnåede kompetencer Ideer og udviklingsområder i forhold til udbud, efterspørgsel og deltagelse og i forhold til uddannelsesdeltagernes transfer af opnåede kompetencer til praksisområdet I forbindelse med gruppeinterviewene med social- og sundhedsassistenterne er der indledningsvist lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor hver informant har beskrevet egne gennemførte uddannelser og udpeget de fremadrettede uddannelsesbehov og motiver. Medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser I den indledende kortlægning har følgende ressourcepersoner og arbejdspladser bidraget med indspil, indsigt og perspektiver: Marianne Grøndal, konsulent i HR, Region Hovedstadens Psykiatri. Camilla Bruun, uddannelseschef, Psykiatriens Uddannelsesenhed, Psykiatrien i Region Sjælland. Tove Pank, klinisk uddannelseskoordinator, Psykiatrien i Region Nordjylland. Bo Kristian Nielsen, uddannelseskonsulent i Uddannelsesafdelingen, Psykiatri og Social Region Midtjylland. Anne-Mette Eilsøe, uddannelseskonsulent i HR, Psykiatrien i Region Syddanmark. Ulla Pilehøj, studieplanlægger, Københavns Erhvervsakademi og SOSU C. Lis Fibæk, afdelingsleder Efter- og videreuddannelsen, Århus SOSU. Gitte Hundstrup, uddannelsesleder, SOSU Nord. SOSU C Århus SOSU Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens SOSU Fyn SOSU Næstved SOSU Nord Side 9 af 55

10 I den kvalitative undersøgelse har følgende arbejdspladser stillet tid og personale til rådighed og beredvilligt delt vurderinger, viderebragt ideer og nuanceret udfordringerne: Psykiatrien i Region Nordjylland, afdeling Nord Psykiatrien i Region Nordjylland, afdeling Syd Psykiatrien i Region Nordjylland, Retspsykiatrisk afdeling Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Hvidovre Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatrien i Region Nordjylland, Sekretariatet, Klinisk uddannelseskoordinator Region Hovedstadens Psykiatri, HR-afdelingen SOSU C, kursusenheden SOSU Nord, Kursus- og UdviklingsCentret Centrale begreber I det følgende beskrives de centrale begreber, det har vist sig væsentlige at præcisere og afgrænse som en del af delprojekt 1. Præciseringen og afgrænsningen er udarbejdet i to omgange. I første omgang de begreber, som allerede fra projektstart var nødvendige at klarlægge for at træde ind i området, kunne gennemføre en målrettet kortlægning og fokusere søgningen i statistikker, dokumenter m.v. I anden runde de begreber, som i forbindelse med indsamlingen af kvalitative data har vist sig at være markante, gennemgående og principielle for forståelse og afkodning af resultaterne. Begreber, der præciserer undersøgelsens genstandsfelt Efter- og videreuddannelse I forhold til undersøgelsens genstandsfelt er der dels blevet søgt efter uddannelser som er formelt kompetencegivende, udbudt af godkendte uddannelsesinstitutioner og med tilknytning til Undervisningsministeriet, og dels efteruddannelser som ikke Side 10 af 55

11 er formelt kompetencegivende 4, udbudt af regionale HR-afdelinger, regionalt forankrede uddannelsesafdelinger og/eller regionale arbejdspladser 5. Indenfor kategorien formelt kompetencegivende uddannelser er det de erhvervsrettede uddannelser, der har været i fokus 6. Dvs. arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 7 og videregående voksenuddannelser (VVU) og her i særdeleshed Akademiuddannelse i Sundhedspraksis 8. Indenfor kategorien ikke formelt kompetencegivende uddannelser, er det kurser og uddannelser af mere end 1 dags varighed, der har været i fokus, og ikke korterevarende konferencer, temadage og workshops. Eksempler på længerevarende, men ikke formelt kompetencegivende uddannelser, er miljøterapeutiske uddannelsesforløb, grunduddannelser for tværfagligt klinisk personale, kognitive uddannelsesforløb m.v. Eksempler på kurser, der ikke er en del af det formelle uddannelsessystem og udbydes i regionalt regi (evt. i samarbejde med private udbydere 9 ), er ADHD-kurser, supervisionskurser, introduktion til kognitiv behandling/terapi og mentorkurser. Regionale, psykiatriske arbejdspladser Den organisatoriske forankring af psykiatrien, og dermed de psykiatriske arbejdspladser/afdelinger/tilbud, der hører under psykiatri-enheden i de enkelte regioner, 4 De er således ikke godkendt som en formel del af voksenuddannelsessystemet af Undervisningsministeriet. 5 Der er således ikke blevet kortlagt hvilke uddannelser der udbydes, efterspørges og deltages i i FOAregi eller fra privat-udbyderes side. 6 Der har ikke været fokus på almene kompetencegivende uddannelser eller på erhvervsrettede uddannelser målrettet de ordinære forløb/grunduddannelserne. 7 Og her såvel enkeltstående AMU-uddannelsesforløb såvel som KompetenceUdvikling for Assistenter (KUA), der er opbygget af en række af AMU-uddannelser. For en nærmere præsentation af AMUuddannelserne målrettet social- og sundhedsassistenterne henvises til Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og for Social- og Sundhedsområdet (EPOS), se: For en nærmere præsentation af KUA-forløbene henvises til AMUuddannelsesudbydernes individuelle hjemmesider, se f.eks.: KOMPETENCEUDVIKLING-FOR-ASS-339.aspx 8 For en nærmere præsentation af Akademiuddannelse i Sundhedspraksis, se: 9 Der er derfor ikke screenet for samtlige uddannelser og kurser udbudt af private udbydere, herunder f.eks. kurser udbudt af Psykiatrifonden m.v. Side 11 af 55

12 er ikke identisk 10. Fælles for alle regionale psykiatri-enheder er, at de forestår ledelsen af de behandlingspsykiatriske arbejdspladser. I tæt samråd med styregruppen bag indeværende projekt blev det således tidligt i projektforløbet besluttet, at fokusere undersøgelsen på social- og sundhedsassistenter ansat i den regionale behandlingspsykiatri, og på de særlige rammer og vilkår for efter- og videreuddannelse, der findes her. Paletten af arbejdspladser indenfor behandlingspsykiatrien er bred. Der skelnes overordnet mellem åbne og lukkede afdelinger/afsnit; men derudover arbejdes der med forskellige betegnelser, fokusområder og begrundelser i de forskellige regioner med en opdeling af afdelinger og afsnit i specialer og sub-specialer. Den organisationsstrukturelle forandring i behandlingspsykiatrien foregår med stor hast og ud fra lidt forskellige bagvedliggende rationaler i de enkelte regioner. Som ledetråd for undersøgelsen her er der både gennemført kvalitative undersøgelser med åbne og lukkede afsnit/afdelinger, og i den udstrækning det har været praktisk muligt med forskellige specialer/subspecialer, som tilsammen har favnet bredt i området. Målgruppen I indeværende kortlægning er det social- og sundhedsassistenterne, der er målgruppen. Endnu mere præcist, så er målgruppen de social- og sundhedsassistenter, der er ansat i den regionale behandlingspsykiatri 11. Søgningen i forhold til social- og sundhedsassistenterne som målgruppe for uddannelse er sket i 3 omgange. Der er først blevet søgt efter de efter- og videreuddannelses-forløb, hvor social- og sundhedsassistenterne er den primære målgruppe. 10 I nogle regioner er behandlings- og socialpsykiatri forankret i samme forvaltning i andre regioner er psykiatri-enheden fokuseret på behandlingspsykiatrien. I alle regioner favner psykiatri-enhederne de mange behandlingspsykiatriske tilbud, herunder også distriktspsykiatri og OP- og OPUS-teams. 11 Et aktuelt og præcist landsdækkende tal for ansatte social- og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien er ikke umiddelbart tilgængeligt. For at få kvalificerede nøgletal, der dog ikke angiver det præcise antal i behandlingspsykiatrien, se bl.a.: a) Danske Regioner. (2009). Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet. b) Danske Regioner. (2007). Vidste du at - fakta om psykiatrien. og c) Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Fuldtidsbeskaeftigede.aspx Side 12 af 55

13 Dernæst også for at omfatte hele bredden af uddannelsesmuligheder på de tværfaglige efter- og videreuddannelsesforløb, hvor social- og sundhedsassistenterne deltager/kan deltage sammen med andre faggrupper. Og som det tredje skridt er der søgt direkte efter uddannelser målrettet arbejdet i psykiatrien. Begreber med betydning for forståelse og forklaring af data Tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse I dataindsamlingen tales der hyppigt om tværfaglighed og det sker i forhold til forskellige kontekster og i flere betydninger. Som ramme for analysen af de indsamlede data, vil de dimensioner af tværfagligheden, der drejer sig om tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse blive udfoldet her. Men før det sker, så skal tværfagligheden lige kort præciseres. I den mest enkle betydning handler tværfaglighed om at skaffe sig viden om et område ved at hente kundskab fra mange forskellige fagområder og dermed konstituere en ny viden, som rækker ud over, hvad hvert enkelt fag kan alene. Når tværfagligheden kommer til udtryk i samarbejdsrelationer 12, så kan det dels dreje sig om at forskellige fagprofessioner arbejder sammen (interprofessionelt samarbejde) og dels omfatte at forskellige personer indenfor samme fagprofession men med forskellige erfaringer, viden mv. - arbejder sammen (intraprofessionelt samarbejde). Undervejs i analysen af de indsamlede data her i rapporten, vil der blive skelnet mellem det inter- og det intraprofessionelle samarbejde i den udstrækning informanterne har talt ind i de to forskellige kontekster. I forhold til det interprofessionelle samarbejde, så skal det have et par yderligere præciseringer med på vejen. Det tværfaglige element i det interprofessionelle samarbejde kan nemlig have meget forskellige niveauer afhængigt af, hvad der præger relationen imellem de forskellige fagprofessioner, der samarbejder i en afdeling/et afsnit. Der kan skelnes mellem følgende niveauer: 12 Præciseringen og afgrænsningen af tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse er inspireret af: Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per. (2006). Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Klim. Side 13 af 55

14 Monofagligt samarbejde; i et samarbejde mellem flere fagprofessioner har een fagprofession en overordnet og rammesættende position i forhold til øvrige samarbejdspartnere og denne fagprofessions vidensområde danner grundlag for, hvad øvrige fagprofessioner bidrager med Flerfagligt samarbejde; flere fagprofessioner arbejder ved siden af hinanden i forhold til patienten og bidrager til at belyse problemerne omkring patienten- men der etableres kun begrænset dialog mellem forskellige indfaldsvinkler og vidensområder, hvilket fører til, at der sker en koordinering; men ikke et samarbejde Tværfagligt samarbejde; flere fagprofessioner arbejder sammen i forhold til patienten og bidrager til at belyse problemerne omkring patienten med deres fags vidensområder der er fokus på at skabe en fælles helhed gennem et samarbejde, hvor man gør sig afhængig af hinandens faglighed og samspil Også en anden vinkel på tværfaglighed skal i spil i forhold til den efterfølgende analyse af de indsamlede data. Nemlig tværfaglighed i forhold til uddannelse. Her vil tværfaglighed blive set både fra et målgruppeperspektiv og i forhold til, hvordan undervisningen planlægges og gennemføres. Tværfaglighed i forhold til uddannelse vedrører således dels, hvordan der internt i en uddannelse tænkes i fag og fagkombinationer (viden og vidensområder i læreplanen), og dels hvordan der i forhold til uddannelsens deltagere og målgruppe tænkes i inter- og intraprofessionelle relationer. Og begge dele med henblik på at skabe et uddannelsesmæssigt afsæt, der kan overføres til og anvendes, når arbejdsopgaverne i det konkrete praksisområde (den konkrete afdeling/afsnit) skal varetages. Side 14 af 55

15 Målgruppe Læreplanstænkning Social- og sundhedsassistenter fra samme arbejdsplads /arbejdspladstype Social- og sundhedsassistenter fra forskellige arbejdspladser /arbejdspladstyper Social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper fra samme arbejdsplads /arbejdspladstype Undervisning i fagene separat/et fag Undervisning i fagene integreret/ sammenhæng mellem flere fag Social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper fra forskellige arbejdspladser /arbejdspladstyper Specialisering og kompetencer i forhold til specialiseringen Undervejs i indsamlingen af data er specialiseringsbegrebet dukket op mange gange. Det er et flydende begreb, der i høj grad knytter sig til den kontekst og den position, som den enkelte informant taler fra. I forhold til den analytiske tilgang til dataene, så vil der videre frem i denne rapport blive arbejdet med begreberne specialisering og kompetencer i forhold til specialiseringen 13. Grundlæggende betyder specialisering dygtiggørelse indenfor et bestemt fagligt område. Dvs., at der i specialiseringen ligger en afgrænsning fra noget andet og større, fra helheden. 13 Inspiration til denne indgang er bl.a. fundet i Specialisering og faglig bæredygtighed inden for psykiatrien. Danske Regioner og i Specialiseringer i sygeplejen udvikling af en fælles begrebsramme. Sundhedsstyrelsen. Se også Side 15 af 55

16 Når specialiseringsbegrebet anvendes i sundhedsvæsenet er det dobbeltsidet, idet det både favner en faglig og en organisatorisk dimension. Den faglige specialisering kan f.eks. udspringe af en diagnostisk logik, en behandlingsfaglig tilgang eller en lægefaglig specialiseringstænkning og knytter sig til faglige vidensområder. Eksempelvis specialisering i det faglige område: spiseforstyrrelser. Den organisatoriske specialisering vedrører organiseringen af arbejdspladsen og den organisationsstruktur, der skabes, når der f.eks. oprettes et særligt sengeafsnit målrettet en særlig målgruppe af patienter. I praksis går de to dimensioner hånd-i-hånd, fordi den organisatoriske specialisering som oftest gennemføres med henblik på at specialisere sig til et højt fagligt niveau indenfor et bestemt og afgrænset fagligt område. Specialisering indeholder en række dilemmaer, som falder udenfor denne analyses fokusområder 14. Når specialiseringen således alligevel er udpeget som en analytisk ramme her, så er det fordi, at der i kølvandet på specialiseringen sker en ændring af jobfunktionerne og arbejdsopgaverne for personalet. Der opstår specialiserede funktioner både som følge af den faglige og den organisatoriske specialisering - som skal varetages af medarbejderne. Disse ændringer i jobområdet vil blive belyst ganske kort senere i rapporten sådan som de ses af de interviewede informanter. Som udløber af de ændrede jobfunktioner og arbejdsopgaver stilles andre og potentielt nye fordringer til medarbejdernes kompetencer. Kompetencekravene kan både omhandle større faglig viden i relation til specialiseringen og styrkede handlekompetencer i relation til at håndtere den praktiske udførelse af arbejdsopgaverne. Hermed slåes an, at specialiseringen ikke alene kræver større faglig viden (viden i dybden); men også styrkede færdigheder 15 og en praktisk viden, der handler om at vide, hvordan opgaver skal udføres på en bestemt måde i relation til specialet (færdigheder i dybden). Eller sagt på en anden måde: At være specialist kan være at have stor viden på et bestemt faglig område eller at være dygtig til at gøre noget på en bestemt måde. 14 Bl.a. om specialisering i forhold til praktisering af nærhedsprincip, tværsektorielle samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, forholdet mellem specialisering og en helhedsorienteret behandling, rekruttering til specialafdelinger for at nævne nogle udfordringer. 15 Her er hentet inspiration fra Benner, Patricia (1995). Fra novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Munksgaard. Side 16 af 55

17 I forhold til denne analyse er det derfor både centralt at se på data i forhold til hvilken faglig viden og hvilke praktiske færdigheder, der tales frem som oplevede kompetencekrav i en psykiatri, hvor specialisering er på dagsordenen. Arbejdspladslæring, uddannelse og praksisnær kompetenceudvikling Igennem interviewene tales der fra forskellige vinkler og med forskellige afsæt om den læring, der foregår omkring social- og sundhedsassistenterne i behandlingspsykiatrien. Som analytisk ramme for behandlingen af dataene, kan tilgangene til læring samles i følgende 3 perspektiver: læring knyttet til løsningen af de daglige arbejdsopgaver hos patienterne på afdelingen/afsnittet og som kan være mere eller mindre planlagt og intenderet; arbejdspladslæring læring knyttet til deltagelsen i et konkret forløb enten på en uddannelsesinstitution eller i regionens uddannelsesafdeling og med et teoriorienteret fokus; uddannelser og kurser læring, der kombinerer og kobler imellem praksis på arbejdspladsen og teoribaserede forløb på uddannelsesinstitutioner og/eller i regionens uddannelsesafdeling; praksisnær kompetenceudvikling 16 Fælles for de 3 perspektiver på læring er, at der er fokus på, hvad der er læringens indholdsmæssige udgangspunkt (teori, praksis eller koblingen herimellem), hvorfor læringen foregår (sigter den mod teoretisk erkendelse eller praktisk kunnen eller både-og), hvor læringen foregår (i tilknytning til den konkrete opgaveløsning, på skolebænken eller i en kombination heraf), hvordan læreprocessen foregår (i arbejdssituationen og konteksten, på distance i et uddannelsesforløb eller i en blanding herimellem) og hvem, der deltager i (hele personalegruppen, dele af personalegruppen eller særlige faggrupper/personer) og gennemfører læringen (kollegaer fra arbejdspladsen, undervisere fra uddannelsesinstitutioner eller begge dele). 16 I beskrivelsen af de 3 perspektiver på læring, er der hentet inspiration dels i officielle begrebsdefinitioner (se f.eks.: dygtig%20udvikling/indledning.aspx) og dels i studier af læring i arbejdslivet, se f.eks. Wahlgren, Bajrne m.fl. (2002). Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur. Side 17 af 55