[INDHOLDSFORTEGNELSE]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[INDHOLDSFORTEGNELSE]"

Transkript

1 Muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistenters efter- og videreuddannelse og praktisering af kompetencer i det regionale, psykiatriske sundhedsvæsen - delprojekt 1. April 2011

2

3 [INDHOLDSFORTEGNELSE] 1. Indledning... 4 Rapportens opbygning Det analytiske afsæt for delprojekt Datagrundlaget... 7 Den indledende kortlægning... 7 Den kvalitative undersøgelse... 8 Medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser... 9 Centrale begreber...10 Begreber, der præciserer undersøgelsens genstandsfelt...10 Begreber med betydning for forståelse og forklaring af data Udbud, deltagelse og efterspørgsel...18 Udbuddet af uddannelser...18 Karakteristika ved de forskellige uddannelsesudbud...20 Informanternes vurdering af det eksisterende uddannelsesudbud...21 Deltagelsen i uddannelser...23 Informanternes vurdering af uddannelsesdeltagelsen...27 Efterspørgsel efter uddannelser...28 De centrale, væsentlige og værdsatte uddannelser...28 Konkrete forslag til nye eller justerede udbud...31 Udbud, deltagelse og efterspørgsel og sammenhængen herimellem Udfordringer og barrierer...36 Specialiseringstendenser...36 Specialiseringstendenser og uddannelse...38 Det interprofessionelle, tværfaglige samarbejde...40 Det interprofessionelle, tværfaglige samarbejde og uddannelse...42 Arbejdspladslæringens styrke...44 Arbejdspladslæringens styrke og uddannelse...45 Uddannelsesstrategier og udmøntning heraf...46 Uddannelsesstrategier, udmøntninger heraf og uddannelse Opmærksomhedspunkter og anbefalinger...50 Side 3 af 55

4 1. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af den analyse, der er gennemført i delprojekt 1 i det overenskomstfinansierede projekt Muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistenters efter- og videreuddannelse og praktisering af kompetencer i det regionale, psykiatriske sundhedsvæsen. Det overordnede formål for hele projektet er at afdække hvilke efter- og videreuddannelsestilbud, der efterspørges og benyttes af regionerne, samt hvilke barrierer der er for regionernes anvendelse af de formelle tilbud. Videre er det formålet at undersøge, hvordan ny viden og nye færdigheder omsættes til kompetencer i den daglige praksis samt muligheder og barrierer for social- og sundhedsassistentens praktisering af de nye kompetencer på de psykiatriske afdelinger. Under dette overordnede formål har nedenstående mere specifikke hensigt været retningsvisende for delprojekt 1: Formålet med delprojekt 1 er at kortlægge hvilke uddannelsestilbud, der benyttes og efterspørges i regionerne, herunder regionalt udviklede tilbud. Det skal ligeledes afdækkes, hvilke udfordringer og barrierer regionerne oplever i forhold til anvendelse af de formelle tilbud, som kan ligge til grund for, at uddannelser i det etablerede efter- og videreuddannelsessystem evt. fravælges og egne uddannelsestilbud etableres og benyttes i større omfang 1. Ligesom følgende målsætninger er blevet holdt op som pejlemærker for arbejdet i delprojekt 1: At der skabes indblik i regionernes brug af efteruddannelsestilbud til socialog sundhedsassistenter i såvel det formelle uddannelsessystem som i efteruddannelser, der er etableret af regionernes/sygehusenes HR-afdelinger. At der opnås kendskab til udfordringer og barrierer for regionernes anvendelse af uddannelser i det formelle efter- og videreuddannelsessystem (AMU og VVU). At projektets resultater kan bidrage som indspil til det formelle uddannelsessystem, hvis der er behov for at udvikle nye/justere gamle efter- og videreuddannelsestilbud, således at udbuddet i større udstrækning matcher de behov, regionerne har. 1 Jævfør notat med projektbeskrivelse fra FOA og Danske Regioner. Side 4 af 55

5 At projektet kan danne erfaringsgrundlag for den strategiske kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter i psykiatrien i alle regioner. At der på sigt skabes øget efter- og videreuddannelsesaktivitet blandt socialog sundhedsassistenter, der arbejder i psykiatrien 2. Delprojekt 1 er baseret på et flerstrenget undersøgelsesdesign. Der er dels gennemført en indledende screening af data og dokumenter indenfor projektets genstandsfelter samt indsamlet eksisterende viden gennem 8 telefoninterviews med ressourcepersoner i området og dels genereret viden gennem en spørgeskemaundersøgelse af i alt 30 social- og sundhedsassistenter og en serie kvalitative interviews bestående af i alt 14 gruppeinterviews med social- og sundhedsassistenter, ledere og tillidsrepræsentanter i behandlingspsykiatrien, 2 interviews med repræsentanter fra regionale HR-afdelinger og uddannelsesenheder og 2 interviews med repræsentanter fra social- og sundhedsskoler. I rapporten vil uddannelsesudbuddet, -deltagelsen og efterspørgslen blive belyst, og der vil blive dykket ned i 4 temaer, der af informanterne er blevet udpeget som særligt betydningsfulde for valg og fravalg af uddannelser. De 4 temaer er: 1) specialiseringstendenser; 2) det interprofessionelle og tværfaglige samarbejde; 3) arbejdspladslæringens styrke samt 4) uddannelsesstrategier og udmøntningen heraf. Selve gennemførelsen af delprojekt 1 er sket i perioden november 2010 april 2011 under ledelse af chefkonsulent Lene Hald, ARGO og i samspil og sparring med Lotte Meilstrup, FOA og Helene Skude Jensen, Danske Regioner. Undervejs har mange ressourcepersoner fra mange forskellige arbejdspladser med stor interesse og indsigt bidraget med data, vurderinger og eksempler. Ligesom der er sket en drøftelse af tværgående pointer og fælles begrebsforståelser med delprojekt 2, Tanja Miller og Trine Lolk Haslam, Cepra. For dette meget positive og konstruktive samarbejde skal lyde en stor tak til jer alle. Rapportens opbygning Rapporten samler et omfattende datamateriale med bred udsagnskraft i forhold til de belyste genstandsfelter. For at holde stringens i data og fastholde læseren, er der lagt vægt på dels en solid begrebsafklaring og dels en løbende kondensering af pointer undervejs. 2 Jævfør notat med projektbeskrivelse fra FOA og Danske Regioner. Side 5 af 55

6 Afsnittene i rapporten hænger sammen og knyttes sammen undervejs. Men der har været fokus på, at de også skulle kunne læses enkeltvis. Rapporten indeholder følgende fem afsnit: 1. Et indledende afsnit, der kort skitserer formål og målsætninger for delprojekt Et analysemetodisk og begrebsafklarende afsnit, hvor overvejelser og valg vedr. analysedesign og metoder beskrives, hvor de medvirkende informanter præsenteres, og hvor analysens centrale begreber afgrænses og præciseres. 3. Et resultatopsamlende afsnit, der med afsæt i udbuds-, deltagelses- og efterspørgsels-perspektiver analyserer, hvad der kendetegner efter- og videreuddannelsesvejene i behandlingspsykiatrien for social- og sundhedsassistenterne. Her gives et grundigt indblik i undersøgelsens forskellige perspektiver på uddannelse og til sidst i afsnittet ses der nærmere på sammenhængende imellem udbud, deltagelse og efterspørgsel. 4. Et udviklingsorienteret afsnit, der på baggrund 4 udpegede temaer undersøger, hvad der er på spil, når der vælges/fravælges uddannelser. Her belyses i dybden, hvilke udfordringer og barrierer, der er for øget anvendelse af det formelle uddannelsessystem og dette med henblik på at identificere potentielle faktorer for vækst i uddannelsesdeltagelsen. 5. Et afsluttende og perspektiverende afsnit, hvor delprojektets opmærksomhedspunkter samles, og der udpeges mulige skridt at tage i det videre arbejde med rapportens resultater. Side 6 af 55

7 2. Det analytiske afsæt for delprojekt 1. I dette afsnit gives en kort beskrivelse af, hvordan data til analysen er indsamlet, og de medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser præsenteres. Videre indeholder afsnittet en præcisering og afgrænsning af de centrale begreber, som dels udgør analysens udgangspunkt og dels har vist sig at være bærende for forståelsen og forklaringen af de indkomne data. Datagrundlaget Resultaterne i delprojekt 1 er baseret på et flerstrenget undersøgelsesdesign, der bidrager med perspektiver og vurderinger fra feltets mange interessenter og aktører. Selve indsamlingen er foregået i to trin en indledende kortlægning og en efterfølgende kvalitativ undersøgelse. Hele datagrundlaget fra såvel den indledende kortlægning og den efterfølgende kvalitative undersøgelse indgår i indeværende afrapportering af delprojekt 1. Igennem hele dataindsamlingen har der været fokus på en ressourceorienteret tilgang og på at høre de forskellige aktørers/interessenters forskellige perspektiver på delprojektets fokusområder. Herved er der skabt et datagrundlag med bred udsagnskraft målrettet udbredelse af det, der virker. Den indledende kortlægning Det første trin i indsamlingen af data til analysen har bestået i en systematisk undersøgelse af eksisterende dokumenter, statistikker og faktuelle data, en struktureret rundringning til regionale HR-afdelinger/uddannelsesafdelinger og aktører i det formelle uddannelsessystem samt 8 telefoninterviews af ressourcepersoner. Fokus i disse aktiviteter har været at samle eksisterende viden om social- og sundhedsassistenternes efter- og videreuddannelse, når de er ansat i den regionale psykiatri. Den systematiske søgning efter analyser, rapporter, projekter, statistikker og faktuelle data er foregået i databaser og på centrale hjemmesider. I forlængelse af desk studiet er der gennemført rundringning til samtlige uddannelsesinstitutioner, der udbyder både arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og Akademiuddannelse i Sundhedspraksis (VVU) samt til regionale HR-afdelinger/uddannelsesafdelinger, idet der her har været søgt statistiske oplysninger om social- og sundhedsassistenternes deltagelse i dels de forskellige formelle uddannelsestilbud og dels de re- Side 7 af 55

8 gionalt udviklede udbud (omfang og art af uddannelse) samt de uddannelsessøgendes arbejdspladstilknytning (tilknytning til arbejdspladstype). Endelig er der som et vigtigt omdrejningspunkt i den indledende kortlægning gennemført 8 telefoninterviews á minutters varighed med udvalgte ressourcepersoner indenfor området. Her har der især været fokus på at indhente viden om, hvordan det samlede uddannelsesudbud målrettet gruppen af social- og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien ser ud, og hvor der potentielt kan sættes ind for at styrke udbuddet. Den kvalitative undersøgelse På baggrund af den indledende kortlægning er der blevet gennemført en dyberegående kvalitativ undersøgelse. Den kvalitative undersøgelse har først og fremmest bestået i en serie gruppeinterviews blandt en bred kreds af aktører. Som en integreret del af gruppeinterviewene med social- og sundhedsassistenterne er der desuden gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse. Interviewene i den kvalitative undersøgelse er foregået i 2 af styregruppen udvalgte regioner Region Nordjylland og Region Hovedstaden 3. Der er gennemført 7 gruppeinterviews med social- og sundhedsassistenter og 7 gruppeinterviews med ledelsesrepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra forskelligt geografisk placerede afdelinger i de to regioner. Der er gennemført 1 gruppeinterview og 1 individuelt interview med repræsentanter fra de regionale HR-afdelinger/uddannelsesenheder i de to regioner, og der er gennemført 1 gruppeinterview og 1 individuelt interview med repræsentanter fra to social- og sundhedsskoler fra de to regioner. Som afsæt for interviewene er der udarbejdet et interviewdesign og en vejledende interviewguide. Temaerne i interviewguiden og dermed fokus i interviewene har været at undersøge: Social- og sundhedsassistenternes uddannelsesaktiviteter og uddannelsesmønstre Sammenhæng mellem jobkrav, uddannelsesbehov og uddannelsesudbud 3 Med valgene af Region Nordjylland og Region Hovedstaden er der dels skabt sammenhæng og synergi til dette overenskomstprojekts delprojekt 2 og dels sket en geografisk spredning af indsamlingen af data. Side 8 af 55

9 Styrker og svagheder i hhv. de formelle uddannelser og de regionalt udviklede uddannelser i forhold til udbud, efterspørgsel og deltagelse Muligheder og begrænsninger på arbejdspladsniveau i forhold til deltagelse i efter- og videreuddannelse og implementering af opnåede kompetencer Ideer og udviklingsområder i forhold til udbud, efterspørgsel og deltagelse og i forhold til uddannelsesdeltagernes transfer af opnåede kompetencer til praksisområdet I forbindelse med gruppeinterviewene med social- og sundhedsassistenterne er der indledningsvist lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor hver informant har beskrevet egne gennemførte uddannelser og udpeget de fremadrettede uddannelsesbehov og motiver. Medvirkende ressourcepersoner og arbejdspladser I den indledende kortlægning har følgende ressourcepersoner og arbejdspladser bidraget med indspil, indsigt og perspektiver: Marianne Grøndal, konsulent i HR, Region Hovedstadens Psykiatri. Camilla Bruun, uddannelseschef, Psykiatriens Uddannelsesenhed, Psykiatrien i Region Sjælland. Tove Pank, klinisk uddannelseskoordinator, Psykiatrien i Region Nordjylland. Bo Kristian Nielsen, uddannelseskonsulent i Uddannelsesafdelingen, Psykiatri og Social Region Midtjylland. Anne-Mette Eilsøe, uddannelseskonsulent i HR, Psykiatrien i Region Syddanmark. Ulla Pilehøj, studieplanlægger, Københavns Erhvervsakademi og SOSU C. Lis Fibæk, afdelingsleder Efter- og videreuddannelsen, Århus SOSU. Gitte Hundstrup, uddannelsesleder, SOSU Nord. SOSU C Århus SOSU Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens SOSU Fyn SOSU Næstved SOSU Nord Side 9 af 55

10 I den kvalitative undersøgelse har følgende arbejdspladser stillet tid og personale til rådighed og beredvilligt delt vurderinger, viderebragt ideer og nuanceret udfordringerne: Psykiatrien i Region Nordjylland, afdeling Nord Psykiatrien i Region Nordjylland, afdeling Syd Psykiatrien i Region Nordjylland, Retspsykiatrisk afdeling Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Hvidovre Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatrien i Region Nordjylland, Sekretariatet, Klinisk uddannelseskoordinator Region Hovedstadens Psykiatri, HR-afdelingen SOSU C, kursusenheden SOSU Nord, Kursus- og UdviklingsCentret Centrale begreber I det følgende beskrives de centrale begreber, det har vist sig væsentlige at præcisere og afgrænse som en del af delprojekt 1. Præciseringen og afgrænsningen er udarbejdet i to omgange. I første omgang de begreber, som allerede fra projektstart var nødvendige at klarlægge for at træde ind i området, kunne gennemføre en målrettet kortlægning og fokusere søgningen i statistikker, dokumenter m.v. I anden runde de begreber, som i forbindelse med indsamlingen af kvalitative data har vist sig at være markante, gennemgående og principielle for forståelse og afkodning af resultaterne. Begreber, der præciserer undersøgelsens genstandsfelt Efter- og videreuddannelse I forhold til undersøgelsens genstandsfelt er der dels blevet søgt efter uddannelser som er formelt kompetencegivende, udbudt af godkendte uddannelsesinstitutioner og med tilknytning til Undervisningsministeriet, og dels efteruddannelser som ikke Side 10 af 55

11 er formelt kompetencegivende 4, udbudt af regionale HR-afdelinger, regionalt forankrede uddannelsesafdelinger og/eller regionale arbejdspladser 5. Indenfor kategorien formelt kompetencegivende uddannelser er det de erhvervsrettede uddannelser, der har været i fokus 6. Dvs. arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 7 og videregående voksenuddannelser (VVU) og her i særdeleshed Akademiuddannelse i Sundhedspraksis 8. Indenfor kategorien ikke formelt kompetencegivende uddannelser, er det kurser og uddannelser af mere end 1 dags varighed, der har været i fokus, og ikke korterevarende konferencer, temadage og workshops. Eksempler på længerevarende, men ikke formelt kompetencegivende uddannelser, er miljøterapeutiske uddannelsesforløb, grunduddannelser for tværfagligt klinisk personale, kognitive uddannelsesforløb m.v. Eksempler på kurser, der ikke er en del af det formelle uddannelsessystem og udbydes i regionalt regi (evt. i samarbejde med private udbydere 9 ), er ADHD-kurser, supervisionskurser, introduktion til kognitiv behandling/terapi og mentorkurser. Regionale, psykiatriske arbejdspladser Den organisatoriske forankring af psykiatrien, og dermed de psykiatriske arbejdspladser/afdelinger/tilbud, der hører under psykiatri-enheden i de enkelte regioner, 4 De er således ikke godkendt som en formel del af voksenuddannelsessystemet af Undervisningsministeriet. 5 Der er således ikke blevet kortlagt hvilke uddannelser der udbydes, efterspørges og deltages i i FOAregi eller fra privat-udbyderes side. 6 Der har ikke været fokus på almene kompetencegivende uddannelser eller på erhvervsrettede uddannelser målrettet de ordinære forløb/grunduddannelserne. 7 Og her såvel enkeltstående AMU-uddannelsesforløb såvel som KompetenceUdvikling for Assistenter (KUA), der er opbygget af en række af AMU-uddannelser. For en nærmere præsentation af AMUuddannelserne målrettet social- og sundhedsassistenterne henvises til Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og for Social- og Sundhedsområdet (EPOS), se: For en nærmere præsentation af KUA-forløbene henvises til AMUuddannelsesudbydernes individuelle hjemmesider, se f.eks.: KOMPETENCEUDVIKLING-FOR-ASS-339.aspx 8 For en nærmere præsentation af Akademiuddannelse i Sundhedspraksis, se: 9 Der er derfor ikke screenet for samtlige uddannelser og kurser udbudt af private udbydere, herunder f.eks. kurser udbudt af Psykiatrifonden m.v. Side 11 af 55

12 er ikke identisk 10. Fælles for alle regionale psykiatri-enheder er, at de forestår ledelsen af de behandlingspsykiatriske arbejdspladser. I tæt samråd med styregruppen bag indeværende projekt blev det således tidligt i projektforløbet besluttet, at fokusere undersøgelsen på social- og sundhedsassistenter ansat i den regionale behandlingspsykiatri, og på de særlige rammer og vilkår for efter- og videreuddannelse, der findes her. Paletten af arbejdspladser indenfor behandlingspsykiatrien er bred. Der skelnes overordnet mellem åbne og lukkede afdelinger/afsnit; men derudover arbejdes der med forskellige betegnelser, fokusområder og begrundelser i de forskellige regioner med en opdeling af afdelinger og afsnit i specialer og sub-specialer. Den organisationsstrukturelle forandring i behandlingspsykiatrien foregår med stor hast og ud fra lidt forskellige bagvedliggende rationaler i de enkelte regioner. Som ledetråd for undersøgelsen her er der både gennemført kvalitative undersøgelser med åbne og lukkede afsnit/afdelinger, og i den udstrækning det har været praktisk muligt med forskellige specialer/subspecialer, som tilsammen har favnet bredt i området. Målgruppen I indeværende kortlægning er det social- og sundhedsassistenterne, der er målgruppen. Endnu mere præcist, så er målgruppen de social- og sundhedsassistenter, der er ansat i den regionale behandlingspsykiatri 11. Søgningen i forhold til social- og sundhedsassistenterne som målgruppe for uddannelse er sket i 3 omgange. Der er først blevet søgt efter de efter- og videreuddannelses-forløb, hvor social- og sundhedsassistenterne er den primære målgruppe. 10 I nogle regioner er behandlings- og socialpsykiatri forankret i samme forvaltning i andre regioner er psykiatri-enheden fokuseret på behandlingspsykiatrien. I alle regioner favner psykiatri-enhederne de mange behandlingspsykiatriske tilbud, herunder også distriktspsykiatri og OP- og OPUS-teams. 11 Et aktuelt og præcist landsdækkende tal for ansatte social- og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien er ikke umiddelbart tilgængeligt. For at få kvalificerede nøgletal, der dog ikke angiver det præcise antal i behandlingspsykiatrien, se bl.a.: a) Danske Regioner. (2009). Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet. b) Danske Regioner. (2007). Vidste du at - fakta om psykiatrien. og c) Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Fuldtidsbeskaeftigede.aspx Side 12 af 55

13 Dernæst også for at omfatte hele bredden af uddannelsesmuligheder på de tværfaglige efter- og videreuddannelsesforløb, hvor social- og sundhedsassistenterne deltager/kan deltage sammen med andre faggrupper. Og som det tredje skridt er der søgt direkte efter uddannelser målrettet arbejdet i psykiatrien. Begreber med betydning for forståelse og forklaring af data Tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse I dataindsamlingen tales der hyppigt om tværfaglighed og det sker i forhold til forskellige kontekster og i flere betydninger. Som ramme for analysen af de indsamlede data, vil de dimensioner af tværfagligheden, der drejer sig om tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse blive udfoldet her. Men før det sker, så skal tværfagligheden lige kort præciseres. I den mest enkle betydning handler tværfaglighed om at skaffe sig viden om et område ved at hente kundskab fra mange forskellige fagområder og dermed konstituere en ny viden, som rækker ud over, hvad hvert enkelt fag kan alene. Når tværfagligheden kommer til udtryk i samarbejdsrelationer 12, så kan det dels dreje sig om at forskellige fagprofessioner arbejder sammen (interprofessionelt samarbejde) og dels omfatte at forskellige personer indenfor samme fagprofession men med forskellige erfaringer, viden mv. - arbejder sammen (intraprofessionelt samarbejde). Undervejs i analysen af de indsamlede data her i rapporten, vil der blive skelnet mellem det inter- og det intraprofessionelle samarbejde i den udstrækning informanterne har talt ind i de to forskellige kontekster. I forhold til det interprofessionelle samarbejde, så skal det have et par yderligere præciseringer med på vejen. Det tværfaglige element i det interprofessionelle samarbejde kan nemlig have meget forskellige niveauer afhængigt af, hvad der præger relationen imellem de forskellige fagprofessioner, der samarbejder i en afdeling/et afsnit. Der kan skelnes mellem følgende niveauer: 12 Præciseringen og afgrænsningen af tværfagligt samarbejde og tværfaglighed i forhold til uddannelse er inspireret af: Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per. (2006). Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Klim. Side 13 af 55

14 Monofagligt samarbejde; i et samarbejde mellem flere fagprofessioner har een fagprofession en overordnet og rammesættende position i forhold til øvrige samarbejdspartnere og denne fagprofessions vidensområde danner grundlag for, hvad øvrige fagprofessioner bidrager med Flerfagligt samarbejde; flere fagprofessioner arbejder ved siden af hinanden i forhold til patienten og bidrager til at belyse problemerne omkring patienten- men der etableres kun begrænset dialog mellem forskellige indfaldsvinkler og vidensområder, hvilket fører til, at der sker en koordinering; men ikke et samarbejde Tværfagligt samarbejde; flere fagprofessioner arbejder sammen i forhold til patienten og bidrager til at belyse problemerne omkring patienten med deres fags vidensområder der er fokus på at skabe en fælles helhed gennem et samarbejde, hvor man gør sig afhængig af hinandens faglighed og samspil Også en anden vinkel på tværfaglighed skal i spil i forhold til den efterfølgende analyse af de indsamlede data. Nemlig tværfaglighed i forhold til uddannelse. Her vil tværfaglighed blive set både fra et målgruppeperspektiv og i forhold til, hvordan undervisningen planlægges og gennemføres. Tværfaglighed i forhold til uddannelse vedrører således dels, hvordan der internt i en uddannelse tænkes i fag og fagkombinationer (viden og vidensområder i læreplanen), og dels hvordan der i forhold til uddannelsens deltagere og målgruppe tænkes i inter- og intraprofessionelle relationer. Og begge dele med henblik på at skabe et uddannelsesmæssigt afsæt, der kan overføres til og anvendes, når arbejdsopgaverne i det konkrete praksisområde (den konkrete afdeling/afsnit) skal varetages. Side 14 af 55

15 Målgruppe Læreplanstænkning Social- og sundhedsassistenter fra samme arbejdsplads /arbejdspladstype Social- og sundhedsassistenter fra forskellige arbejdspladser /arbejdspladstyper Social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper fra samme arbejdsplads /arbejdspladstype Undervisning i fagene separat/et fag Undervisning i fagene integreret/ sammenhæng mellem flere fag Social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper fra forskellige arbejdspladser /arbejdspladstyper Specialisering og kompetencer i forhold til specialiseringen Undervejs i indsamlingen af data er specialiseringsbegrebet dukket op mange gange. Det er et flydende begreb, der i høj grad knytter sig til den kontekst og den position, som den enkelte informant taler fra. I forhold til den analytiske tilgang til dataene, så vil der videre frem i denne rapport blive arbejdet med begreberne specialisering og kompetencer i forhold til specialiseringen 13. Grundlæggende betyder specialisering dygtiggørelse indenfor et bestemt fagligt område. Dvs., at der i specialiseringen ligger en afgrænsning fra noget andet og større, fra helheden. 13 Inspiration til denne indgang er bl.a. fundet i Specialisering og faglig bæredygtighed inden for psykiatrien. Danske Regioner og i Specialiseringer i sygeplejen udvikling af en fælles begrebsramme. Sundhedsstyrelsen. Se også Side 15 af 55

16 Når specialiseringsbegrebet anvendes i sundhedsvæsenet er det dobbeltsidet, idet det både favner en faglig og en organisatorisk dimension. Den faglige specialisering kan f.eks. udspringe af en diagnostisk logik, en behandlingsfaglig tilgang eller en lægefaglig specialiseringstænkning og knytter sig til faglige vidensområder. Eksempelvis specialisering i det faglige område: spiseforstyrrelser. Den organisatoriske specialisering vedrører organiseringen af arbejdspladsen og den organisationsstruktur, der skabes, når der f.eks. oprettes et særligt sengeafsnit målrettet en særlig målgruppe af patienter. I praksis går de to dimensioner hånd-i-hånd, fordi den organisatoriske specialisering som oftest gennemføres med henblik på at specialisere sig til et højt fagligt niveau indenfor et bestemt og afgrænset fagligt område. Specialisering indeholder en række dilemmaer, som falder udenfor denne analyses fokusområder 14. Når specialiseringen således alligevel er udpeget som en analytisk ramme her, så er det fordi, at der i kølvandet på specialiseringen sker en ændring af jobfunktionerne og arbejdsopgaverne for personalet. Der opstår specialiserede funktioner både som følge af den faglige og den organisatoriske specialisering - som skal varetages af medarbejderne. Disse ændringer i jobområdet vil blive belyst ganske kort senere i rapporten sådan som de ses af de interviewede informanter. Som udløber af de ændrede jobfunktioner og arbejdsopgaver stilles andre og potentielt nye fordringer til medarbejdernes kompetencer. Kompetencekravene kan både omhandle større faglig viden i relation til specialiseringen og styrkede handlekompetencer i relation til at håndtere den praktiske udførelse af arbejdsopgaverne. Hermed slåes an, at specialiseringen ikke alene kræver større faglig viden (viden i dybden); men også styrkede færdigheder 15 og en praktisk viden, der handler om at vide, hvordan opgaver skal udføres på en bestemt måde i relation til specialet (færdigheder i dybden). Eller sagt på en anden måde: At være specialist kan være at have stor viden på et bestemt faglig område eller at være dygtig til at gøre noget på en bestemt måde. 14 Bl.a. om specialisering i forhold til praktisering af nærhedsprincip, tværsektorielle samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, forholdet mellem specialisering og en helhedsorienteret behandling, rekruttering til specialafdelinger for at nævne nogle udfordringer. 15 Her er hentet inspiration fra Benner, Patricia (1995). Fra novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Munksgaard. Side 16 af 55

17 I forhold til denne analyse er det derfor både centralt at se på data i forhold til hvilken faglig viden og hvilke praktiske færdigheder, der tales frem som oplevede kompetencekrav i en psykiatri, hvor specialisering er på dagsordenen. Arbejdspladslæring, uddannelse og praksisnær kompetenceudvikling Igennem interviewene tales der fra forskellige vinkler og med forskellige afsæt om den læring, der foregår omkring social- og sundhedsassistenterne i behandlingspsykiatrien. Som analytisk ramme for behandlingen af dataene, kan tilgangene til læring samles i følgende 3 perspektiver: læring knyttet til løsningen af de daglige arbejdsopgaver hos patienterne på afdelingen/afsnittet og som kan være mere eller mindre planlagt og intenderet; arbejdspladslæring læring knyttet til deltagelsen i et konkret forløb enten på en uddannelsesinstitution eller i regionens uddannelsesafdeling og med et teoriorienteret fokus; uddannelser og kurser læring, der kombinerer og kobler imellem praksis på arbejdspladsen og teoribaserede forløb på uddannelsesinstitutioner og/eller i regionens uddannelsesafdeling; praksisnær kompetenceudvikling 16 Fælles for de 3 perspektiver på læring er, at der er fokus på, hvad der er læringens indholdsmæssige udgangspunkt (teori, praksis eller koblingen herimellem), hvorfor læringen foregår (sigter den mod teoretisk erkendelse eller praktisk kunnen eller både-og), hvor læringen foregår (i tilknytning til den konkrete opgaveløsning, på skolebænken eller i en kombination heraf), hvordan læreprocessen foregår (i arbejdssituationen og konteksten, på distance i et uddannelsesforløb eller i en blanding herimellem) og hvem, der deltager i (hele personalegruppen, dele af personalegruppen eller særlige faggrupper/personer) og gennemfører læringen (kollegaer fra arbejdspladsen, undervisere fra uddannelsesinstitutioner eller begge dele). 16 I beskrivelsen af de 3 perspektiver på læring, er der hentet inspiration dels i officielle begrebsdefinitioner (se f.eks.: dygtig%20udvikling/indledning.aspx) og dels i studier af læring i arbejdslivet, se f.eks. Wahlgren, Bajrne m.fl. (2002). Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur. Side 17 af 55

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center.

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center. Social- Bilag og Sundhedsskolen Fyns Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse (EVE). 11. december 2014 PAPO Formål Formålet med denne udbudspolitik er at orientere brugere, kunder

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Referat godkendt den 10. april 2014

Referat godkendt den 10. april 2014 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 16 Referat godkendt den 10. april 2014 Roskilde den 10. april 2014 IR/RDA Referat fra møde i Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere