Referat fra møde i Faglig Følgegruppe Mandag den 23. september 2013 kl

Transkript

1 Referat fra møde i Faglig Følgegruppe Mandag den 23. september 2013 kl Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel kvalitetogudvikling@vest.rm.dk Ad 1. Godkende dagsorden Referat: Dagsorden godkendt. Supplering til pkt. 7 omkring implementering af forløbsprogram ift. rehabilitering af borgere med kræft. Der er blevet et pkt. eftersendt til pkt. 11 omkring misbrugere. Ad 2. Godkende referat fra sidste møde Referat: Referat godkendt. Ad 3. Opgaveoverdragelse v/ Bente Møller Pedersen og Tove Søgaard Indstilling: orientering og godkendelse af MTV rapport og evt. forslag til andre områder til opgaveoverdragelse Sagsfremstilling: Den startede vi i Vestklyngen med at udskrive patienter med IV antibiotikabehandling. De første patienter er udskrevet til videre kommunal behandling. Dato: Else Hjortbak Mail: else.hjortbak@vest.rm.dk Lokaltlf.: Mobil: Side 1/12 Det har været et stort arbejde for både Hospital og kommuner at gøre klar til dette. Arbejdet har været præget af god vilje til at løse de mange udfordringer. Der er udarbejdet en MTV rapport. Der er endnu enkelte mangler i beskrivelsen af medicin og økonomi for HEV. Dette skyldes at der er ændret i medicinen, så den blandt er mere sikker for personalet i kommunen at anvende, fordi det er et lukket system og der skal ikke blandes medicin. På hospitalet er der udarbejdet retningslinjer/ actioncards, pakket medicinkasser til afdelingerne, lavet analylaksikasser til kommunerne. Læger og plejepersonale på alle berørte afdelinger er informeret. Der har været introduktionsmøde for faglige leder i kommunerne, og der har været afholdt undervisning af personale fra kommunerne ca 400 i alt. Kommunerne er i gang med at implementere opgaven. Der har været både lokal og national pressedækning dt%20- %20nyheder/2013/September%202013/Hjemmesygeplejesker -undervises-i-vest.aspx

2 Referat: Implementeringen er i fuld gang. Der er stadig noget uafklaret i rapporten ift. økonomien fra hospitalets side. Det er beregningen side 4, der mangler supplement. Det er vigtigt at denne MTV så vidt det er muligt afspejler virkeligheden. Det er ikke noget, der ændrer ved indholdet. Der er tilmeldt 400 kommunale sygeplejersker til undervisning. Det skal drøftes, hvad vi gør ift. yderligere uddannelse/efteruddannelse. Er der behov for, at hospitalet laver opdaterings og nyorienteringskurser ift. personaleomsætningen i kommunerne? Det vurderes hensigtsmæssigt en gang om året. Vi lægger an på, at lave et kursus omkring start juni Der kan være to forskellige aktiviteter opdatering og oplæring. Det drøftes videre i arbejdsgruppen. Side 2 Det drøftes desuden, at det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi starter med denne model ift. opgaveoverdragelsen af IV-behandling. Så skal vi lige lade tiden arbejde lidt ift. videreudvikling af aftalen i relation til samarbejdet med almen praksis. Else Hjortbak indkalder til et møde i januar i arbejdsgruppen, der har lavet denne MTV. Ift. opgaveoverdragelse/opgaveglidning drøftes en henvendelse til min. 2 kommuner omkring PICC line. HEV tager den tilbage til den pågældende afdeling, at en sådan henvendelse ikke bør gå gennem et firma. Hvilke nye emner kunne vi se på at gå i gang med? Blodtransfusion, parenteral ernæring (ligger lige til højrebenet, da det allerede praktiseres i vid udstrækning). Andre forslag kunne være Picc line katedre eller CVK. Dette bæres i samarbejdsgruppen for indlæggelse og udskrivning, og vender derefter tilbage til Faglig Følgegruppe. Diskussion om afholdelse af temaeftermiddag i Vestklyngen vedr. etik Vedhæftet: Artikel fra Jyllandsposten. Godkendt MTV opgaveoverdragelse fra Hospitalsenheden Vest til kommunerne i Vestklyngen på områderne; væskebehandling subkutant og intravenøst samt intravenøs antibiotikabehandling Ad 4. Orientering om overvejelser i forbindelse med reorganisering af samarbejdet med udgangspunkt i sundhedsstyregrupperegi v/ Grete Bækgaard Thomsen Indstilling: orientering og diskussion

3 Referat: Der orienteres som et tidligt varsel om, at der er tanker om at lave organiseringen omkring Sundhedsstyregruppe og temagrupper om, så i hvert fald Sundhedsstyregruppen bliver smallere. Derudover tænkes i to fora for sundhedsdirektører i hhv. kommune og region. Ad 5. Patientsikkerhed i sektorovergange Indstilling: Samarbejdsgruppen for Patientsikkerhed i sektorovergange indstiller, at de nævnte samarbejdsgrupper suppleres med en risikomanager fra henholdsvis kommuner og region. Det understreges, at dette kan ses som en afprøvningsperiode frem mod en eventuel samlet evaluering af den nuværende struktur. Sagsfremstilling: På møde i Samarbejdsgruppen for Patientsikkerhed i sektorovergange den 11. september 2013 blev det drøftet, hvordan patientsikkerheden kan få et stærkere fokus i drøftelserne i de øvrige samarbejdsgrupper, samt en mere optimal koordinering mellem Samarbejdsgrupperne: Indlæggelse og udskrivelse Træning Hjælpemidler og Patientsikkerhed i sektorovergange under Faglig Følgegruppe. Side 3 Referat: Lisbeth Vandborg, der er risikomanager i Herning Kommune og Jeanette Henriksen, Kvalitetskonsulent HEV deltager. Udfordringerne ift. patientsikkerhed i sektorovergange er at sikre sammenhæng til de eksisterende samarbejdsgrupper. Det er tanken, at der skal sættes fokus på mønstre og tendenser indenfor emnerne for samarbejdsgrupperne indlæggelse, træning og hjælpemidler. Det besluttes, at vi prøver at repræsentanter fra Samarbejdsgruppen for patientsikkerhed fra hhv. hospital og kommune deltager på et årligt møde i hver af de tre ovenstående grupper. Det skal undersøges om den regionale risikomanager for almen praksis kan deltage. Så evaluerer vi på det igen om et år i Faglig Følgeruppe. Ad 6. Medicineringshåndteringsgruppen v/jeanette Henriksen Indstilling: Faglig følgegruppe orienteres om og bedes drøfte deres holdning til problematikken mhp. at kunne tage en beslutning til næstkommende møde, om hvordan der sikres optimal håndtering af medicineringsfejl i sektorovergange. Sagsfremstilling: Der har vist sig at være en udfordring at sikre kvalificeret drøftelse og udvikling af medicinsikkerheden på tværs af sektor grænser.

4 Udfordringen er blevet ekstra synlig da den ny samarbejdsgruppe for patientsikkerhed, i regi af sundhedsaftaler, blev etableret for godt 1½ år siden. Patientsikkerhedsgruppen har spurgt til relationen imellem Medicinhåndteringsgruppen etableret i HEV og samarbejdsgrupperne? Medicinhåndteringsgruppen blev etableret i foråret Gruppen blev etableret, så man i hospitalsenheden havde et tværfagligt og tværsektorielt fora til drøftelse af udfordringer i medicinhåndteringen såvel internt som i sektorovergange. Tidspunktet for etableringen af gruppen var velvalgt i forhold til den forestående akkreditering i I kommissorium står om målsætningen for Medicinhåndteringsgruppen at sikre en effektiv og kvalitetssikret medicinhåndtering i Hospitalsenheden Vest samt i overgangene til primær sektor med henblik på at opnå størst mulig patientsikkerhed. Side 4 at sikre en rationel, effektiv og omkostningsbevidst lægemiddelanvendelse i Hospitalsenheden Vest samt ved udskrivelsen til primær sektor. at sikre, at Hospitalsenheden Vest lever op til kravene i standarderne i DDKM at medvirke til at Hospitalsenheden Vest opnår akkreditering. o at medvirke til at Hospitalsenheden Vest til enhver tid har et optimalt fungerende medicinmodul o at sikre, at information fra den Regionale Lægemiddelkomite bliver formidlet og anvendt relevant i Hospitalsenheden Vest. o at sikre, at tværsektorielle problemer i medicinhåndteringen bliver løst. at blive medinddraget i processerne der skal sikre medicinsikkerheden i DNV. Det er Faglig Følgegruppe, der i sin tid har udpeget repræsentanter til Medicinhåndteringsgruppen 2 fra Kommunerne henholdsvis fra Lemvig og Holstebro og en praksiskonsulent. Medicinhåndteringsgruppen holder møde 4 gange om året, og de to gange sidder repræsentanterne med fra primærområdet. Samarbejdsgruppen for patientsikkerhed har svært ved at se, hvordan de tre repræsentanter for primærområdet, kan sikre drøftelser af samtlige af Vestklyngens udfordringer. Samarbejdsgruppen kunne ønske alle kommuner repræsenteret i Medicinhåndteringsgruppen. Medicinhåndteringsgruppen synes det bliver for stor en gruppe, men vil på den anden side også meget gerne have muligheden for at drøfte medicineringsfejl i sektorovergange med nogle repræsentanter. En mulig løsning kunne være, at Samarbejdsgruppen for Ind og Udskrivelser 2 gange om året bestykkes med deltagere fra Medicinhåndteringsgruppen. Mulige deltagere kunne være:

5 De to kommunale repræsentanter Elsebeth Krarup fra Lemvig Kommune (sidder i forvejen i Ind og Udskrivningsgruppen) og Dorthe Biehl fra Holstebro Kommune Risikomanager og sekretær i Medicinhåndteringsgruppen fra HEV, Jeanette Henriksen Desuden kunne ad hoc suppleres med repræsentanter fra andre afdelinger, som sidder i Medicinhåndteringsgruppen f.eks. akutafdelingen og medicinsk afdeling. Ved denne konstellation kan man bedre sikre at drøftelser og beslutninger bringes ud til de alle kommuner og afdelinger, så tiltag sættes i gang. Referat: Det besluttes, at to medlemmer ( én regional og én kommunal) fra Medicinhåndteringsgruppen skal deltage i samarbejdsgruppen for indlæggelse og udskrivning. Derudover skal der rettes en speciel opmærksomhed på medicin, der går på tværs af sektorer i denne samarbejdsgruppe i hele Grundet dette fokus på medicin tværsektorielt øges antallet af møder i samarbejdsgruppen for indlæggelse og udskrivning til 4 møder årligt. Her skal gøres særligt opmærksom på, at den kommunale psykiatri også indtænkes. Side 5 Repræsentanten fra psykiatrien skal også tænkes ind. Den kommunale psykiatri er ikke med i denne organisering, da psykiatrien ligger et andet sted i kommunerne. Det skal evalueres og følges tæt i Faglig Følgegruppe. Og det kan atter bringes på Faglig Følgegruppe ved behov. Det besluttes, at der skal tages kontakt til den regionale risikomanager for psykiatriområdet. Ad 7. Sundhedsaftalen for personer med behov for palliation Indstilling: orientering Sagsfremstilling: Tværsektorielt har der været afholdt møde mellem kommuner - repræsenteret ved Tove Søgaard, Praksiskonsulent ved Onkologisk afdeling Elisabeth Thyssen, Leder af Hospice Ankerfjord Herdis Hansen, Oversygeplejerske Margrethe Povlsgaard, Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang, palliationssygeplejerske Kirsten Olesen og Else Hjortbak. På mødet blev der etableret en tværsektoriel arbejdsgruppe, der fremover skal planlægge netværksmøder for nøglepersoner indenfor palliation og afholde temadage tværsektorielt i Vestklyngen. Dette vil starte i I Hospitalsregi har der været afholdt temaeftermiddag for nøglepersoner med introduktion til sundhedsaftalen og de opgaver der ligger for hospitalet samt introduktion til en funktionsbeskrivelse for en nøgleperson indenfor palliation.

6 Referat: Kortlægnings-skemaet skal sendes ud til kommunerne igen. Der er lavet en sundhedsaftale for rehabilitering af borgere med kræft. Kommunerne oplever, at de ikke får henvisning fra hospitalet af borgere med behov for rehabilitering. Det er et af målene, når patienten forlader hospitalet, at de kender til det kommunale tilbud. Vi skal afdække internt i HEV, om der er kendskab. Derudover tages det op i Samarbejdsgruppen for sundhedsfremme og forebyggelse. Ulla Svendsen deltager og orienterer om forløbsprogram/sundhedsaftale Det kunne også være en idé, hvis der blev orienteret om det i netværket for palliative nøglepersoner. Side 6 Ad 8. Sundhedsaftalen for personer med demens v/ Karin Jørgensen og Ditte Rask Rasmussen Indstilling: Orientering Sagsfremstilling: På regionalt niveau arbejdes der implementering af sundhedsaftalen. Kommunerne har arbejdet med implementering og skrevet vedhæftede brev Genforhandling af sundhedsaftale Referat: Sundhedsaftalen har betydet, at der ift. udredninger i hospitalsregi er blevet en stor udfordring i at implementere aftalen. Der arbejdes på det internt i regionen. Konklusionen er, at det fungerer ikke pt. og det erkender vi fra hospitalet. Det drøftes pt. på ledelsesniveau, hvordan vi kommer videre herfra. Det aftales, at det tages op igen på det første møde i Faglig Følgegruppe i Ad 9. Struktureret populationsbaseret kvalitetsudvikling v/ Birthe Nyhuus Indstilling: orientering Sagsfremstilling: Kronikerkompasset var et kvalitetsudviklingsforløb, som 550 læger og 650 praksispersonale i Region Midtjylland i 2011 og 2012 gennemførte. Det overordnede mål med Kronikerkompasset var at understøtte struktureret populationsbaseret kvalitetsudvikling på kronikerområdet i almen praksis. Deltagerne i Kronikerkompasset fået erfaringer, som vil kunne benyttes i det fremtidige arbejde med kvalitetsudvikling i almen praksis, f.eks. erfaringer i forhold til: arbejdet med en struktureret tilgang til kvalitetsudvikling arbejdet med populationsoverblik som en tilgang til kvalitetsudvikling, eksempelvis til vurdering af, hvilke indsatser, der skal iværksættes, årskontroller, årshjul mv.

7 arbejdet med det tværfaglige samarbejde i klinikken arbejdet med ændrede arbejdsgange og ændret arbejdsdeling/opgaveglidning mellem praksispersonale og læger arbejdet med konkrete værktøjer til afdækning af egen praksis, udvikling af ny praksis og implementering arbejdet med stratificering, herunder samarbejde tværsektorielt arbejdet med lægemiddelmonitorering og opfølgning Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet har udarbejdet Evaluering af Kronikerkompasset. Den består af en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Resumé af hovedresultater Den kvantitative undersøgelse: Hovedresultater: Deltagerne i Kronikerkompasset var signifikant forskellige fra ikke-deltagerne på de målte indikatorer vedrørende kronikeromsorg, behandling og årskontrol. Ikke-deltagerne havde ved baseline lavere andele for 33 ud af 41 indikatorer. Både deltagere i Kronikerkompasset og ikke-deltagere havde i en positiv udvikling for størstedelen af indikatorerne. Deltagerne i Kronikerkompasset havde en mere positiv udvikling for 13 indikatorer i perioden sammenlignet med ikke-deltagerne, men forskellene var beskedne. Hovedresultater: Deltagerne med fokus på KOL var signifikant forskellig fra både deltagere uden fokus på KOL og ikke-deltagere i forhold til årskontrol og lungefunktionsundersøgelser. Deltagere med fokus på KOL havde markant stigning på disse indikatorer. Side 7 Den kvalitative undersøgelse: Hovedresultater: En del af de deltagende læger udtrykte positive oplevelser med deltagelse i Kronikerkompasset. Deltagelsen havde givet anledning til at komme i gang med at strukturere indsatsen med kroniske patienter. Samtidig blev der udtryk tilfredshed med, at Kronikerkompasset lagde op til et større samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper i klinikken. En del af de interviewede deltagere gav udtryk for, at undervisningsniveauet på halvdagsmøderne var for lavt og for tidskrævende i forhold til udbyttet. Flere af de interviewede deltagere udtrykte utilfredshed med den geografisk baserede sammensætning af praksisgrupperne. Denne tog ikke hensyn til praksisstørrelse og faglige interesser og mindskede derved erfaringsudveksling og viden deling. Flere af de deltagende læger gav udtryk for, at de havde gavn af at arbejde med Kronikerkompassets værktøjer. Der var divergerende opfattelser med hensyn til brugen af

8 Kronikerdata til populationsoverblik. Nogle fandt det nemt at gå til, andre havde problemer med det og ønskede mere undervisning i brugen af redskabet. Bilag: Kronikerkompas allonge og Kronikerkompas Final 2 Referat: Det har været et godt men arbejdsbelastende projekt. Speciel på data siden er der sket rigtig meget. Ad 10. Implementering af MedComstandarder V/ Gitte Rasmussen og Else Hjortbak Punktet behandles efter kl. 15, hvor Gitte har mulighed for at deltage Indstilling: orientering og godkendelse af tillæg til rammeaftale Sagsfremstilling: Der er pågået et tværsektorielt arbejde med at danne lokale rammeaftaler for implementering af MedCom. Dette er foretaget ud fra de regionale rammeaftaler, som Temagruppen for Indlæggelse og Udskrivning har skrevet. Rammeaftalerne tager udgangspunkt i sundhedsaftalerne. Såvel kommuner som hospital har/eller skal gennemføre intern undervisning i standarderne og indføring og arbejde med standarderne i henholdsvis EOJ og EPJ. IT teknisk har der været et samarbejde mellem kommuner, HEV og Region Midtjylland. Der afholdes Fælles skolebænk den 17. og 18. september for personale fra kommuner og HEV Der er ved at blive lavet procedure for nedbrud. Side 8 HEV tager de nye hjemmeplejestandarder i brug 1. oktober 2013 Herning kommune, Ikast-Brande Kommune kan modtage standarderne elektroniks den 1.oktober Ringkøbing- Skjern kan modtage standarderne i elektronisk form i oktober/november måned Struer, Lemvig og Holstebro kan modtage standarderne i elektronisk form Arbejdsgruppen, som har arbejdet med den organisatoriske/sundhedsfaglige og den IT mæssige del af projektet, mødes igen til januar for at samle op på erfaringer. Opstår der problemer inden indkaldes akut. Referat: Samarbejdet mellem kommuner og HEV har fungeret rigtig godt. Der er lavet en Tillæg til Rammaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom 7 hjemmepleje-sygehusstandarder. Vedhæftet referatet. Der afholdes evalueringsmøde i begyndelsen af januar 2014, hvor erfaringerne tages op.

9 Kommuner bedes være opmærksomme på øget antal telefonhenvendelse fra HEV i forbindelse med etablering af MedCom i hvert fald frem til Efterfølgende er der sket en udsættelse af elektronisk afsendelse af rapporter grundet tekniske problemer. Elektronisk fremsendelse til Herning og Ikast-Brande kommune er udsat til og kommunerne Lemvig, Struer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kan modtage elektronisk Vedhæftet. Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom 7 hjemmepleje-sygehus standarder godkendt i Faglig følgegruppe september 2013 Ad 11. Sporarbejde i Hospitalsenheden Vest. Overbelægning i Hospitalsenheden Vest arbejdet med de 4 (5) spor v/ Ditte Rask Rasmussen Side 9 Indstilling: Til orientering Sagsfremstilling: Hospitalsenheden Vest har gennem længere tid i betydelig grad været presset på sengekapaciteten, hvilket har medført overbelægning på flere afdelinger i hospitalsenheden. Primært drejer det sig om Medicinsk Afdeling og Neurologisk Afdeling, men også Akutafdelingen, Onkologisk Afdeling og Kirurgisk Afdeling er udfordret. Overbelægningen har medført massiv presseomtale primo For at kunne tage toppen af overbelægningen har der siden 7. februar, 2013 været afholdt daglige middagskonferencer mellem sengeafdelingerne og matriklerne i forhold at sikre optimal udnyttelse af enhedens sengekapacitet. Samtidig igangsatte Hospitalsledelsen i foråret et udredningsarbejde med det fokus at se på, hvordan presset på den stationære kapacitet kan håndteres inden for de eksisterende økonomiske og bygningsmæssige rammer. Arbejdet har været forankret i 4 spor, der hver især er blevet ledsaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante afdelinger, kommuner og almen praksis. De 4 spor har hver haft deres fokus: Spor 1 har haft fokus på den akutte patient, herunder henvisning, modtagelse og alternativer i hospitalsregi til akut indlæggelse. I arbejdsgruppen har der været deltagelse fra almen praksis i form af den lokale vagtchef. Spor 2 har haft fokus på overflytning af patienter fra Akutafdelingen til hospitalets øvrige afdelinger og fokus på flow og arbejdsgange i huset. Spor 3 har haft fokus på samling af børn på Børneafdelingen for at aflaste hospitalets øvrige stamafdelinger, særligt Medicinsk Afdeling. Spor 4 har haft fokus på hospitalets samspil med omgivelserne. I arbejdsgruppen har der været deltagelse af den kommunale formand for Klyngestyregruppen og den lokale praksiskoordinator.

10 Arbejdet i spor 4 har desuden udmøntet sig i hulemøder med deltagelse af alle klyngens kommuner, almen praksis og Hospitalsenheden Vest. Status for hulemøderne er, at der i øjeblikket arbejdes på at lave en mini-mtv i forhold at belyse konsekvenserne og mulighederne i forhold til de tiltag, der har været drøftet på hulemøderne. Parallelt med de 4 spor har der været iværksat et arbejde, som skal belyse om enheden med fordel kan konvertere yderligere stationær operationsaktivitet til ambulant et spor 5. Evt. frigjorte ressourcer på dette område skal anvendes til at skabe yderligere flow i de akutte patientforløb. I forlængelse af dagsordenspunktet om sporarbejde eftersender Ditte Rasmussen materiale vedr. en særlig udfordring på hospitalet i forhold til berusede folk og misbrugere Side A: Patienter indlagt på grund af beruselse og/eller misbrug Indstilling: At sagen drøftes. Sagsfremstilling: I forbindelse med sporarbejdet har det i spor 4 været drøftet, at der er en særlig udfordring på hospitalet i forhold til berusede folk og misbrugere. Ofte sendes de på hospitalet, hvis kommunerne ikke har plads til dem. Det er ikke hensigtsmæssigt, at de optager en dyr seng på hospitalet, når deres behov er af plejemæssig karakter. Opgaven blev givet videre til Faglig Følgegruppe og på den baggrund ønskes en drøftelse af, hvordan problematikken håndteres. Referat: kommunerne efterspørger hvor stort er volumen. Dette afklares af HEV. Punktet dagsordensættes på næste møde i Faglig Følgegruppe Ad 12. Gensidig orientering Struer kommune Ikast-Brande kommune Ringkøbing-Skjern kommune Lemvig kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Almen praksis Hospitalsenheden Vest Ad 13. eventuelt Ad 14. Skriftlig information

11 Referat: vi nåede ikke dette punkt Slip sundheden Fri Projekt Slip Sundheden Fri hvor er vi og hvad sker herefter! Projekt Slip sundheden fri er et 2 årigt tværsektorielt innovationsprojekt mellem Herning kommune, Holstebro kommune og Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Det eksperimenterer med, hvordan en anderledes organisering og finansiering af sundhedsydelser fra alment praktiserende læge, kommune og hospital til ældre personer med multi sygdom kan give mere sammenhængende forløb for borgeren og mere sundhed for pengene. Projektet er bevilget 1,5 mill. kr. fra Task force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation. Der er afdækket muligheder og udfordringer ved at lave sammenhængende ved at indsamle viden og erfaringer gennem 45 samtaler hos borgere og pårørende, hos alment praktiserende læger i Herning og Holstebro kommuner, blandt medarbejdere og ledere i Herning og Holstebro kommuner samt i Hospitalsenheden Vest. Dette er suppleret med relevante undersøgelser og rapporter fra området. Side 11 Med afsæt i hvordan der skabes tryghed for borgeren i akutte og udskrivelses forløb samt hvordan hjælpemidler bidrager til sammenhængende forløb, er der afholdt kick off-workshop d. 22. august. Der var 57 deltagere fra Ældresagen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, træningsenheder, visitationen, hjælpemiddelafdelinger, sundhedskonsulenter og Madservice fra Herning og Holstebro kommuner; læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet medicinsk og akutafdeling i hospitalsenheden vest samt hjælpemiddelafsnittet. Dertil alment praktiserende læger. Der fremkom 12 ideer/koncepter på råskitse niveau, som efterfølgende er kondenseret til 5 ideer/koncepter til videreudvikling. Styregruppen for Slip sundheden fri beslutter snarest, hvilken eller hvilke idéer der skal arbejdes videre med. Sideløbende med udvikling af ideerne/koncepterne, arbejdes der med boardets/styregruppens villighed og evne til at nedlægge barrierer for gennemførsel af de mest nyttige ideer, så der skabes sammenhæng på tværs af organisationerne. Herunder at boardet/styregruppen puljer ressourcer og sammentænker ydelserne, hvis ideer og prøvehandlinger viser nødvendighed deraf. Det forventes at der udvikles flere nye og kreative forslag til prøvehandlinger som gennemføres i efterår 2013, implementering og justering af prototyper i forår 2014 og evaluering i efterår 2014.

12 Mobil: Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer VIA har gennemført et projekt med ortopædisk afdeling Hospitalsenheden Vest og Herning kommune med det formål at afklare anvendelse af test som kunne være til gavn i begge sektorer, for på den måde at kunne følge pt/ borgers funktionsniveau. Bilag: se rapport Side 12

13 8 Indland Onsdag den 18. september 2013 ORDNINGEN Sådan fungerer det Læge og patient afgør i fællesskab, om sidste del af behandlingen kan foregå i hjemmet. Foreløbig er det kun patienter, som skal behandles med tre slags antibiotika eller sukkereller saltvæsker, der får tilbuddet. Medicinen bliver pakket på hospitalet i lukkede systemer, så hverken patient eller hjemmesygeplejerske er i direkte kontakt med stofferne. Planen er, at alle kommunernes hjemmesygeplejersker skal kunne give behandlingerne. 400 har indtil videre fået kurset. Ordningen er et samarbejde mellem Hospitalsenheden Vest og kommunerne Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern, Herning, Lemvig og Struer. Efter ti dages hjemmebehandling er Lindy Jensens byld blevet så lille, at han i dag kan erstatte den flydende medicin med piller. Det gør behandlingen endnu nemmere, fordi pillerne bare skal tages tre gange dagligt. Foto: Astrid Dalum Drop og nåle i eget hjem forkorter indlæggelsen på hospitalet Effektivisering: Hos Hospitalsenheden Vest kan nogle patienter nu blive behandlet i eget hjem. Den nye ordning skal forkorte indlæggelsen for i hvert fald 200 patienter årligt. Det er meget mere frit, siger patient om ordningen. ANNA GOTTSCHALCK anna.gottschalck@jp.dk Man skal se nøje efter for overhovedet at lægge mærke til den. Men oppe i det æggegule køkkenloft en halv meters penge fra spisebordslampen er en lille krog fæstnet. Fire gange i døgnet bliver en lille gennemsigtig pose med antibiotika hængt op i krogen, så posens indhold kan løbe lodret gennem en slange, ned i et lille plastikrør og ind i en blodåre i 67-årige Lindy Jensens underarm. Han sidder klar på køkkenstolen under ophænget hver sjette time for at få en ny dosis. Lindy Jensen har netop overstået tre ugers indlæggelse med to bylder i ryggen. Bylderne sad så tæt på rygsøjlen, at han risikerede at blive lam fra hoften og ned, hvis et indgreb gik galt. Derfor har han fået stærk antibiotika i stedet. Selvom det kun var den ene byld, som forsvandt efter tre uger i hospitalssengen, blev Lindy Jensen alligevel udskrevet sidste mandag. For behandlingen af den anden kan som noget helt nyt fortsætte i hans hjem i Vinderup i Vestjylland. Lindy Jensen er nemlig første patient i en ny ordning hos Hospitalsenheden Vest, hvor patienter, som skal have en antibiotika-kur eller væskedrop, tilbydes den sidste del af behandlingen i deres eget hjem for at undgå unødigt lange indlæggelser. Da den ene byld forsvandt, blev hans dosis sat ned, så den var lav nok til, at hjemmesygeplejerskerne med den nye ordning kan håndtere resten af hans behandling. Men ordningen er så ny, at Holstebro Kommune endnu ikke har fået et dropstativ, så derfor har Lindy Jensen på trods af dårlige hofter monteret krogen i køkkenloftet i stedet. Det gjorde han gerne for at få behandlingen i parcelhuset stablet på benene. 200 kan gå før tid»det er dejligt at være hjemme. Nu kan jeg gå i haven, rydde lidt op eller få besøg af vores naboer, og så bare gå ind og få en behandling fire gange i døgnet. Det er meget mere frit,«siger han. Og det er netop meningen. For patienterne, som får tilbudt ordningen, er ret friske - nogle vil endda kunne begynde at arbejde, forklarer Ulla Kloster, der er sygeplejerske med specialfunktion i Hospitalsenheden Vest og tovholder på projektet. Det er typisk patienter, som er indlagt med lungebetændelse, blærebetændelse eller rosen. Ulla Kloster bakkes op af Karina Søndergaard, der er hjemmesygeplejerske i Holstebro Kommune og som til middag giver Lindy Jensen en dosis antibiotika.»mange patienter får det, vi kalder sygehuskuller, af at være indlagt i længere tid, fordi de ikke skal lave noget, men bare ligger og venter på den medicin, de får fire gange i døgnet. Derfor er det her et godt tilbud.«selvom ordningen er helt ny, er behandlinger med nåle og drop ikke ukendt for flere hjemmesygeplejersker.»det er en behandling, som vi af og til har udført, men flere af sygehusene ved ikke, at vi kan gøre det,«fortæller Karina Søndergaard. Opgaverne bliver dog flere for hjemmesygeplejerskerne i de seks kommuner, fordi den nye ordning standardiserer behandlingen og udbreder den langt mere. I Hospitalsenheden Vest forventer man at kunne sende minimum 200 patienter hjem før tid årligt. Dermed bliver ordningen også en fordel for hospitalerne, fordi de kan mindske deres overbelægning. På Medicinsk Afdeling i Herning, hvor de fleste af patienterne, som kan tilbydes den nye ordning, kommer fra, er der næsten konstant overbelægning.»en minimal risiko«selvom ordningen giver patienten et større ansvar for egen behandling, fordi den foregår i hjemmet, er den kun forbundet med en minimal risiko for, at patienten får en allergisk reaktion, et såkaldt anafylaktisk chok. Skulle det ske, kommer reaktionen oftest ved den anden behandling med medicinen - og den behandling får patienten på hospitalet. I sine 31 år som sygeplejerske har Ulla Kloster aldrig set det, så det ér ekstremt sjældent, siger hun. For en sikkerheds skyld bliver patienterne udstyret med en kasse med en EpiPen, som de skal bruge ved en allergisk reaktion. Det er et redskab, som også bruges, hvis man får et bistik og er allergisk. Netop sikkerhedskassen er afgørende for Lindy Jensen.»Jeg ved, at jeg har kassen stående. Jeg ved godt nok ikke, hvad der er i den, men bare det, at den er der, giver en sikkerhed. Derfor har jeg aldrig været utryg,«siger han. Hans kone, Anni Jensen, der ikke selv kunne køre de Nu kan jeg gå i haven, rydde lidt op eller få besøg af vores naboer, og så bare gå ind og få en behandling fire gange i døgnet. Lindy Jensen, nyudskrevet patient 55 km til Herning for at besøge sin mand, er glad for, at han nu er tilbage i Vinderup.»Det er godt at have ham hjemme igen, og så længe Lindy selv er tryg ved det, så er jeg også,«siger hun. Tryghed er afgørende Tryghed er også afgørende for patientforeningen Danske Patienter.»Hvis patienten er tryg ved det og hvis det er fagligt forsvarligt, så er det en rigtig god idé, for der er ingen patienter, som er interesseret i at ligge på hospitalet længere end højst nødvendigt,«siger chef for kvalitet og politik Annette Wandel. Hun påpeger dog, at det er helt centralt, at ordningen bliver grundigt evalueret af patienterne efterfølgende. Hjemme i køkkenet er middagens dosis løbet igennem slangen. Rutineret smøger Lindy Jensen det beskyttende net op over det lille plastikrør, der stikker ud under huden. Så er han klar til at fortsætte med at rive æblerne sammen ude i haven.»jeg har jo ikke været hjemme i tre uger, så her er masser at se til,«siger han.

14 MTV opgaveoverdragelse fra Hospitalsenheden Vest til kommunerne i Vestklyngen på områderne: væskebehandling subkutant og intravenøst samt intravenøs antibiotikabehandling Formål med opgaveoverdragelsen At give borgere mulighed for at få behandling med subkutan og intravenøs væske samt intravenøs antibiotika behandling i eget hjem, på akut/midlertidig plads/plejehjem i kommunen eller på sygeplejeklinik. At forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt at optimere forløbene. At effektivisere det samlede sundhedsvæsen i Vestklyngen. Fordele for borgeren/patienten ved overdragelse af opgaven Der kan drages nytte af det sociale netværk/miljø. Bedre muligheder for at opretholde funktions- og aktivitetsniveau. Erhvervsaktive vil eventuelt kunne passe arbejdet. Svage/ældre borgere kommer hurtigt tilbage i vante omgivelser i eget hjem. Forebyggelse af delir. Målgruppe omfattet af opgaveoverdragelsen Målgruppen er de patienter (fra 15 år), der bliver udskrevet fra Hospitalsenheden Vest til videre behandling i eget hjem, når det ud fra en lægefaglig/sygeplejefaglig vurdering findes forsvarligt at behandlingen kan fortsættes i eget hjem Patienter med diagnosen dehydratio, der udskrives fra Hospitalsenheden Vest til en kommune i Vestklyngen. Patienter med infektioner, eksempelvis cystit og pneumoni, der udskrives til fortsat behandling fra Hospitalsenheden Vest til Kommuner i Vestklyngen. Patienter, der udskrives til eget hjem og som ud fra lægefaglig vurdering ikke har brug for observation i forbindelse med behandlingen. Patienter, der udskrives til aflastningsplads/plejehjem, hvor der ud fra lægefaglig vurdering ikke er behov for tæt observation i forbindelse med behandlingen. Årsager til opgaveoverdragelsen Samfundsudviklingen går i retning af at etablere det nære sundhedsvæsen og har fokus på sundhedstilbud tæt på borgeren, herunder tidligere traditionel hospitalsbehandling i eget hjem. Antallet af sengepladser i somatiske afdelinger er faldende, og udviklingen i retning af, at flere behandlinger udføres i ambulant regi, er markant. Disse ændringer kommer blandt andet til at betyde, at borgerne må forvente at behandling, der tidligere har været foretaget under indlæggelse på hospital, vil blive udført i eget hjem, på akut/midlertidig plads, plejehjem eller sygeplejeklinik i kommunen. Intravenøs behandling og subcutan væsketerapi på Hospitalsenheden Vest på nuværende tidspunkt Lægen i hospitalsafdelingen har ansvar for at ordinere den relevante væsketerapi og antibiotikabehandling samt at ordinere opfølgning med blodprøver m.m. Det vil sige, at lægen: ordinerer medicinen i EPJ. Ansvaret for ordination af væske, antibiotika, stillingtagen til monitorering af patienten (TOKS) samt opfølgning med blodprøver eller andet ligger hos lægen i den afdeling, hvor patienten er indlagt. indhenter informeret samtykke til behandling. informerer patienten om årsag til behandlingen, virkning og mulige bivirkninger.

15 Sygeplejersken i hospitalsafdelingen har ansvar for at følge op på den lægelige information samt at udføre: den ordinerede behandling, dvs. anlægge venflon, ophænge væsker og intravenøse antibiotika samt at foretage de dertil hørende observationer. det ordinerede, anlæggelse af subkutan kanyle/veneflon, ophængning af væsker, administration af antibiotika samt tilhørende observationer. Ansvarsfordeling ved opgaveoverdragelsen Hospitalslægen har ansvaret for ordination og behandling. Hospitalslægen foretager en lægefaglig vurdering af, om patienten kan behandles i hjemmet på en akut/midlertidig plads, sygeplejeklinik eller på plejehjem. Hjemmeplejen giver en tilbagemelding om patienten kan modtages til færdiggørelse af hospitalsbehandlingen i hjemmet på en akut/midlertidig plads eller på plejehjem. Hjemmesygeplejersken administrerer i så fald den uddelegerede opgave. Hjemmeplejen kontakter det sengeafsnit patienten er udskrevet fra ved behov for justering af behandlingen eller komplikationer. Uden for dagarbejdstid er den primære kontakt fra kommunal sygeplejerske til hospitalssygeplejerske. Hospitalslægen: Sikrer udarbejdelse af epikrise i forbindelse med udskrivelse af patienten. Udarbejder plan for behandlingen, hvor det fremgår, hvornår behandlingen ophører eller ændres til anden administrationsform. Har det faglige ansvar så længe, der er tale om væske eller intravenøs antibiotikabehandling, der er ordineret fra hospitalet og endnu ikke afsluttet ifølge den plan, der er lagt. Herefter overgår ansvaret til praktiserende læge. Praktiserende læge/vagtlæge: Ved nyopstået sygdom under behandlingsperioden har patientens praktiserende læge/vagtlægen behandlingsansvaret. Hospitalssygeplejersken: Sikrer, at patienten sendes hjem med nyanlagt velfungerende veneflon (under ét døgn). Information af målgruppen Borgeren/patienten skal informeres om behandlingen mundtligt og skriftligt inden behandling i eget hjem, på akut/midlertidig plads eller sygeplejeklinik. Informationspligten ligger hos den instans, der ordinerer behandlingen. Åben indlæggelse Patienten har åben indlæggelse så længe, der foregår ordineret hospitalsbehandling. Nødvendige faglige kompetencer ved behandling i eget hjem eller på akut/midlertidig plads Væskebehandling subkutant og intravenøst samt intravenøs antibiotikabehandling er en opgave, som kræver teoretiske og praktiske færdigheder. Undervisning og oplæring i: farmakologi, herunder viden om virkning, bivirkning, interaktion samt om anafylaktisk chok. anlæggelse og pleje af venflon. observation af indstikssted og forebyggelse af phlebitis, observation af eventuelle bivirkninger. 2

16 indgift af intravenøs væske, intravenøs antibiotika samt subkutan væske Væske og elektrolytbalance. Se undervisningsplan Præparater ved intravenøs i eget hjem på akut- eller midlertidig plads på plejehjem eller på sygeplejeklinik. Det er besluttet at de lægemidler der administreres under denne ordning er: Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill.i.e.) Cefuroxim 750 mg og 1500 mg Piperacillin/Tazobactam (Tazocin) 4 g/0,5 g. Skønnet tidsforbrug for sygeplejersker Ved I/V antibiotika: anlæggelse af venflon ved start af behandling, efterfølgende skift hver tredje dag, cirka 15 minutter pr. gang. blanding af medicin samt indgift af I/V antibiotika, observation af patienten samt nedtagning af infusion og dokumentation 25 minutter/gang, 3-4 gange/døgn. ( det forudsættes at medicinen administreres som infusion) Ved isotoniske væske: Anlæggelse af subcutan kanyle eller anlæggelse af venflon ved behandlingsstart samt efterfølgende skift hver tredje dag, cirka 15 minutter pr. gang. opsætning og skift af væsker, cirka 5-10 minutter/gang, 1-3 gange/døgn. herudover x antal minutter til observation af patient i forbindelse med indgift. Sygeplejeartikler Staseslange Spritswabs Venflon Venflonplaster 3 ml Posiflush (salina) sprøjter Plaster Kanyleboks (udleveres ikke fra sygehus) Handsker (udleveres ikke fra sygehus) Nethandske Dropsæt Til hver intravenøs. behandling skal anvendes: 1 dropsæt 1 Posiflush sprøjter á 3 ml 1 Natriumklorid inf. 9 mg/ml á 100 ml 2 Spritswabs Den ordinerede medicin der leveres blandingsklar i lukket system. Hospitalet medsender ordineret væske/medicin drop- og evt. suppleringssæt samt venflon, i kasser til 3 dage Der skal i kommunerne forefindes anafylaksi-kasse-pakker, når der gives antibiotika. Disse udleveres og udskiftes af sygehusapoteket. Kommunerne er ansvarlige for, at udløbsdato for medicin overholdes. 3

17 Økonomi Hospitalsenheden Vests økonomiske konsekvensberegning for egen organisation Det er ikke muligt at udarbejde en økonomisk konsekvens for Hospitalsenheden Vest, idet der ikke kan laves et præcist dataudtræk omhandlende patienter, der forbliver indlagt til væskebehandling subakut og intravenøst. Konsekvensen af opgaveoverdragelsen er, at patienterne vil være indlagt i kortere tid. Her er beregnet en gennemsnits udgift til det, der medsendes fra Hospitalet ved fortsat behandling i hjemmet per patient. Antal patienter skønnes at være ca. 180 forløb årligt, heraf ca. 135 patienter til behandling med antibiotika og 45 til væskebehandling Antal patienter skønnes at være ca. 180 forløb årligt, heraf ca. 135 patienter til behandling med antibiotika og 45 til væskebehandling. Gennemsnitlig skønnes det at reducere indlæggelsestiden med 1-2 dage. Et meget groft skøn på en besparelse er mellem årligt. Her er beregnet en gennemsnits udgift til det, der medsendes fra Hospitalet ved fortsat behandling i hjemmet per patient. Hospitalsudgifter for én patient til væskebehandling i en uge: 2 ltr. Isotonisk væske pr. døgn i 7 døgn 86,00 kr. 3 venflon 9,75 kr. 3 infussionssæt 13,20 kr. Samlet udgift for hospitalet ved en uges behandling i hjemmet 108,95 kr. Antibiotikakasserne der alle er pakket til 3 dages behandling koster: Benzylpenicillin Pris: 859,31 kr. Cefuroxim 750 mg Pris: 700,88 kr. Cefuroxim 1500 mg, Pris: 730,27 kr. Piperacillin/Tazobactam ( Tazocin), Pris: 913,82 kr. Herudover vil der være en udgift til anafylaksikasser, der skal forefindes ved alle venflonkasser og skal udskiftes efter anbrud eller en gang årligt. Pris for anafylaksikasse: 489,00 kr/kasse Der er udleveret 68 kasser til kommunerne Der skal endvidere indregnes personaleforbrug i hospitalsapoteket til klargøring af kasser. Kommunernes økonomiske konsekvensberegning for egen organisation Beregning af tid og udgifter til iv-antibiotika behandling og sc- eller iv-væsketerapi. Iv-antibiotika Nedenstående beregninger er foretaget ud fra et skøn, hvor et behandlingsforløb sættes til 7 besøg. Beregningen viser det direkte tidsforbrug. Timeprisen er en gennemsnitstimepris for hjemmesygeplejersker. 4

18 Iv-antibiotika Opstart Efterfølgende 7 besøg Venflon 15 min. (forventes anlagt før hjemkomst) 15 min. hver 3 dag 15 min. (opgaven forventes udført x 1) Blanding og indgift 25 min x 3 døgn 525 minutter Svarer til 75 min. pr. dag Dokumentation, adm. opgaver relateret til indsatsen Der dokumenteres medens infusionen gives (*) Tid til forberedelse og 15 min. pr. gang 105 min. oprydning og observation Tidsforbrug i alt for et behandlingsforløb 645 min. / 10,75 time Gennemsnitstid pr indsats 92,14 min/ 1,54 time (*) Forberedelses- og oprydningstid indeholder tid til at komme ind og ud af et privat hjem (hilse på), finde diverse utensilier/sygeplejeartikler frem og rydde op. Lønudgift pr. behandlingsforløb: 10,75 x 500,70 kr. = 5382,53 kr. Lønudgift pr. enkelt besøg: 1,54 x 500,70 kr. = 771,08 kr. Timeprisen er baseret på en beregning af udgiften til en udekørende kommunal hjemmesygeplejerske efter samme principper som ved beregning af fritvalgstakst i hjemmeplejen, og dækker dermed alle udgifter i relation til arbejdets udførelse, herunder vejtid, uddannelse, vikardækning, ferie mv. Sc-væsketerapi Nedenstående beregninger er foretaget ud fra et skøn, hvor et behandlingsforløb sættes til 2½ besøg. Beregningen viser det direkte tidsforbrug. Timeprisen er en gennemsnitstimepris for hjemmesygeplejersker. Det forventes at det overvejende vil være Sc-væsketerapi. Ved iv-væsketerapi vil tidsforbruget være større. Sc-væsketerapi Opstart Efterfølgende 2,5 indsatser Venflon 15 min. (forventes anlagt 15 min. hver min. før hjemkomst) dag Opsætning og skift af væsker 5-10 min. per gang, 10 min. pr. gang 25 min. sættes til 10 min.. Tid til observation Foregår under besøget. Dokumentation, adm. opgaver 5 min. per gang 12,5 min. relateret til indsatsen (*) Tid til forberedelse og oprydning. 10 min. per gang 25 min. Tid til nedtagning 5 min. pr. gang 12,5 min. Tidsforbrug i alt for et behandlingsforløb 90 min./ 1.50 time Gennemsnitstid pr. indsats 36 min. (*) Forberedelses- og oprydningstid indeholder tid til at komme ind og ud af et privat hjem (hilse på), finde diverse utensilier/sygeplejeartikler frem og rydde op. Lønudgift pr. behandlingsforløb: 1.50 x 500,70 kr. = 751,05 kr. 5

19 Lønudgift pr. enkelt besøg: 0,6 x 500,70 kr. = 300,42 kr. Timeprisen er baseret på en beregning af udgiften til en udekørende kommunal hjemmesygeplejerske efter samme principper som ved beregning af fritvalgstakst i hjemmeplejen, og dækker dermed alle udgifter i relation til arbejdets udførelse, herunder vejtid, uddannelse, vikardækning, ferie mv. Uddannelse Alle hjemmesygeplejersker, der skal udføre opgaven, modtager et kursus af 4 timers varighed. Undervisningen planlægges i samarbejde med kommunerne. Det forudsættes, at sygeplejersken har været på kursus i intravenøs administration af medicin eller har haft det i grunduddannelsen. Denne viden skal ajourføres inden kurset. Indholdet er: Farmakologi, herunder viden om virkning, bivirkning, interaktion, samt om anafylaktisk chok. Anlæggelse og pleje af venflon. Observation af indstikssted og forebyggelse af phlebitis, observation af eventuelle bivirkninger. Indgift af intravenøs væske og intravenøse antibiotika og subkutan væske. Praktiske øvelser i anlæggelse af veneflon. Hospitalsenheden Vest stiller undervisere til rådighed uden beregning. Hospitalets ressourceanvendelse til undervisningen Hvert hold modtager 4 timers undervisning ved læge/sygeplejerske. Undervisningen indeholder teoretisk oplæg på 2½ time ved læge og sygeplejerske Praktiske øvelser ved sygeplejersker, 3-5 sygeplejersker af 1½ time. Undervisningen afvikles 6 gange med ca.75 deltagere på hvert hold. Samlet forbrug for Hospitalsenheden Vest: 10 lægetimer og 40 sygeplejerske timer. Referencer: Anette Fenger; IV-opgaveoverdragelse mellem Regionshospitalet Viborg og Kommunerne i Viborg klyngen; Medicinsk Afdeling RH Viborg september 2011 Danske regioner; Notat om: Principper for udlevering af vederlagsfri medicin til særlige ikkeindlagte patientgrupper, der er i fortsat sygehusbehandling; Danske regioner maj 2012 Region Midtjylland; Administrativ aftale om samarbejde ved opgaveoverdragelse mellem sektorer; Bilag 1: vejledning til udarbejdelse af dialoggrundlag og plan for implementering og evaluering. Danske Kommuner nr , Sidsel Boye; Norske kommuner får ny sundhedsrolle E-doc dokumenter: Perifert venekateter Hygiejniske forholdsregler, Regional instruks Dokument om antibiotikabehandling: Initial antibiotika behandling, regional retningslinje Dokumenter fra hospitalsapoteket (fra hospitalsenheden MIDT) om IVmedicingivning 6

20 IV-vejledninger, HEV Udskrivning af patient til iv antibiotika-behandling i eget hjem/på behandlingsplads i kommunen Udskrivning af patient til intravenøs væskebehandling i eget hjem/ på behandlingsplads i kommunen Udskrivning af patient til subcutan væskebehandling i eget hjem/ på behandlingsplads i kommunen Actioncard: se sidste side Vejledning fra Sundhedsstyrelsen: Arbejdsgruppens deltagere Dorthe Jepsen, Ikast/Brande Kommune Solvejg Nielsen, Ikast/Brande Kommune Merete Kjærsgaard, Holstebro Kommune Birthe Nyhus, almen praksis Anne Birgitte Langsted, Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest Betina Jeppesen, Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest Bente Møller Pedersen, Urinvejskirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Else Hjortbak, Kvalitets og Udvikling, Hospitalsenheden Vest Dato: 15.september 2013 Godkendt Faglig Følgegruppe den 23. september

21 Godkendt af: Robert Winding, Overlæge, Intensiv afsnit, Herning ACTION CARD ANAFYLAKSI VOKSNE Hjemmeplejen i HEV-optage-området Version 1/2013 Allergisk reaktion Hævede slimhinder, rødme af huden, hudkløe, kvalme Stands udløsende faktor, og tilkald hjælp Ved bronchospasmer gives om muligt inhalation med astma medicin f.eks. terbutalin (Bricanyl) 5 mg via forstøvermaske Anlæg intravenøs adgang (hvis det ikke allerede er sket) Isotonisk natriumklorid til langsomt indløb Clemastin (Tavegyl) 2 mg intravenøst Methylprednisolon (Solu-Medrol) 40 mg intravenøst Giv om muligt ilt liter/min Anafylaktisk shock Som ovenfor samt vejrtrækningsproblemer, lavt blodtryk, påvirket bevidsthed Stands udløsende faktor og kald på hjælp Ring Luftvejssymptomer: elevation af overkroppen Shocksymptomer: elevation af benene Giv intramuskulær injektion med EpiPen 0,3mg,( se vejledning i indlægsseddel), noter tidspunkt Anlæg intravenøs adgang (hvis det ikke allerede er sket) Isotonisk natriumklorid til hurtigt indløb i.v.(brug evt. isotonisk NaCl fra 100ml poser, hvor der trykkes om posen. Gentag evt. når posen er tom) Clemastin (Tavegyl) 2 mg i.v. Solu-medrol (Methylprednisolon) 80 mg iv Ved bronchospasmer gives om muligt inhalation med astma medicin f.eks. terbutalin (Bricanyl) 5 mg via forstøvermaske Giv om muligt ilt liter/min Ved fortsat shock, ambulance behandler kan gentage behandlingen med EpiPen 15 minutter efter 1. dosis. Klinisk hjertestop Ingen reaktion på tiltale og rusk i skuldrene, ikke normal vejrtrækning Ring 112 Følg behandlingsplanen for genoplivning 8

22 Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro Kommune, Kultur og Sundhed Ikast-Brande, Sundhed og omsorgsområdet Lemvig, Ældre og Sundhed Struer, Sundheds- og Ældreområdet Ringkøbing-Skjern, Sundhed og Omsorg Godkendt Faglig Følgegruppe i Vestklyngen September 2013

23 Tillæg til sundhedsaftalen om elektronisk kommunikation ved indlæggelse og udskrivning 1.1 Indledning Denne rammeaftale omhandler anvendelse af elektronisk kommunikation i samarbejdet om indlæggelse og udskrivning af patienter mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland. Med opdateringen af MidtEPJ den 3. februar 2013 bliver det muligt for hospitalerne i Region Midtjylland at afsende og modtage de fire MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder: - Indlæggelsesrapport - Plejeforløbsplan - Melding om færdigbehandling - Udskrivningsrapport Rammeaftalen udgør et tillæg til Sundhedsaftalerne og Det Gode Elektroniske Patientforløb - Plan for elektronisk kommunikation mellem almen praksis, kommuner og hospitaler. Sundhedsaftalens bestemmelser om indlæggelse og udskrivning udgør fundamentet for denne rammeaftale, hvorfor rammeaftalen ikke ændrer på de eksisterende aftaler om fx kommunal forberedelsestid. Nutidens accelererede patientforløb betyder endvidere, at det fortsat vil være nødvendigt med telefonisk koordination mellem hospital og kommune. 1.2 Mål for aftalen Aftalen skal medvirke til: - At sikre rettidig afklaring, formidling af og dialog om borgerens behov ved indlæggelse og udskrivning. - At sikre koordination af udskrivningsforløbet mellem aktørerne i sundhedssamarbejdet. - At sikre, at den elektroniske kommunikation er struktureret, præcis, relevant og anvendelig. 1.3 Dialog og samarbejde Udskrivningen starter ved indlæggelsen. En tidlig og relevant dialog om borgerne skal være med til at styrke samarbejdet mellem det sundhedsfaglige personale, der er involveret i patientforløbet og være med til at sikre, at borgerne kan udskrives så hurtigt og sikkert som muligt samt bidrage til at forebygge genindlæggelser. Parterne ønsker derfor at understrege, at rammeaftalen ikke erstatter behovet for en fortsat god og ligeværdig dialog parterne i mellem. Side 2