Literacy, SFL og skriftsproglig udvikling
|
|
- Birthe Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Literacy, SFL og skriftsproglig udvikling - en interviewundersøgelse Bacheloropgave i læreruddannelsen Dansk begynder og mellemtrin Studerende: Signe Stagis Nielsen, Afleveringsdato: 5. marts 2012 VIA University College i Nørre Nissum Pædagogisk vejleder: Torben Bo Roswall Faglig vejleder: Linda Breum Andersen
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemformuleringens forskellige niveauer og kategorier samt afgrænsning og begrebsafklaring Undersøgelsens metode Systemisk funktionel lingvistisk tilgang og den funktionelle sprogmodel Mine egne empiriske studier Den viden-skabende metode Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Verificering Rapportering De vigtigste resultater Motivation og læringsudbytte Anvendelse af resultaterne i forhold til min egen undersøgelse Vurdering og kritik af undersøgelsens resultater Sammenligning af de to undersøgelsers resultater Analyse Sammenhænge mellem elevers motivation, sprog og læringsudbytte i forhold til Vygotsky, Piaget og Bernstein Delkonklusion Dannelsesperspektiver i dansk med SFL i en Klafki-optik
3 7.2.1 Delkonklusion Sammenhænge mellem sprog, indhold, metode og alle elevgruppers inklusion Delkonklusion Lærerens påvirkning af samfundets forventninger og krav samt SFL-tilgangens faglige prioritering i forhold til den aktuelle skolereform set i et sociologisk perspektiv Delkonklusion Handleperspektiv Konklusion Metodekritik Litteraturliste Bilag 1 Interview af Trine Bilag 2 Interview af Mie Bilag 3 Eksempel på undervisningsforløb
4 1 Indledning " 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." (Undervisningsministeriet, 2010 ) Sådan lyder folkeskolens formålsparagraf. Denne paragraf afspejler de politiske og samfundsmæssige målsætninger for skolens virke og rummer nogle centrale nøglebegreber: "videre uddannelse", "dansk kultur", "alsidige udvikling", "tage stilling og handle", "åndsfrihed, ligeværd og demokrati". I fagenes formål og slutmål ridses det tydeligt op, hvordan Undervisningsministeriet forestiller sig at disse mål kan opfyldes. Den videre uddannelse kræver blandt andet, i følge politikerne, gode sproglige kundskaber, og det bliver ydermere understreget med den nye regerings skolereform: "Niveauet i dansk og matematik skal hæves" (Rytgaard, 2012). Og den danske kultur kommer blandt andet gennem Dansk Litteraturs kanon (Undervisningsministeriet, 2009a, s. 4) og Historiekanon (Undervisningsministeriet, 2009b, s. 4). Imens svæver den alsidige udvikling, beslutnings- og handlekraften samt den demokratiske dannelse over vandene og er inkorporeret i fagene, her i eksempler hentet i "fagets formål" for matematik, idræt og håndarbejde; "Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab." - Matematik (Undervisningsministeriet, 2009e, s. 3) 4
5 "Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab." - Idræt (Undervisningsministeriet, 2009d, s. 3) "Stk. 2. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde." - Håndarbejde (Undervisningsministeriet, 2009c, s. 3) Spørgsmålet er, hvordan skal vi som dansk- og faglærere få elevernes kundskaber op på et sådan niveau, at de kan bruge fagets indhold og arbejdsmetoder til at deltage kompetent og aktivt i demokratiet samt til stillingtagen og handlekraft på personligt såvel som globalt plan? I praksis oplever jeg ofte, at elever har svært ved at forstå indholdet i forskellige genrer. Specielt genrer som er tilknyttet andre fag end dansk. Jeg har for eksempel oplevet elever, som læste historiske forklaringer i forbindelse med projektarbejde i dansk, hvor de simpelthen havde fået minimalt ud af teksten på grund af manglende indholdsforståelse, og det til trods for, at disse elever ellers er gode og sikre afkodere og desuden i andre genrer er skarpe på forståelsesområdet. Materialerne var ellers udformet til det pågældende klassetrin, så det vil altså sige, at eleverne manglede et eller andet for at kunne forstå teksterne. Min oplevelse af elevernes manglende sproglige forståelse og kundskaber som barriere for deres læring og motivation medfører et ønske om at kvalificere min egen praksis som dansklærer, for når eleverne ikke kan få greb om det faglige indhold, hvordan skal de så få den intenderede sociale lærdom med? Hvis ikke eleverne har de skriftsproglige færdigheder til at forstå et fags indhold, bliver det da i princippet meningsløst at undervise i det pågældende fag? Og hvordan kan vi forbedre den enkelte elevs sproglige færdigheder, og dermed de faglige færdigheder uden, at det går ud over elevens sociale udvikling? Og det er blandt andet det, som jeg vil studere nærmere i min lærerbacheloropgaves undersøgelse. Et bud på at løse problemet omkring elevernes manglende skriftsproglige færdigheder er en systemisk funktionel lingvistisk (SFL) tilgang, som den blandt andet bliver beskrevet af Ruth Mulvad (2009). Spørgsmålet er, hvordan imødekommer denne tilgang elevernes sociale udvikling? Med dette spørgsmål lyder min problemformulering som følger: 5
6 2 Problemformulering Hvilke konsekvenser har en SFL- og literacy-tilgang til at støtte elevernes skriftsproglige udvikling på mellemtrinnet, samt det senmoderne samfunds forventninger og krav til skolen for lærerens didaktiske overvejelser i forhold til elevernes motivation, inklusion og dannelse? 2.1 Problemformuleringens forskellige niveauer og kategorier samt afgrænsning og begrebsafklaring Min undersøgelse finder sted på flere forskellige didaktiske niveauer (Hermansen et al., 2005, s ). Et samfundsmæssigt eller nationalt/statsligt niveau, idet samfundets forventninger og kravs betydning for lærerens didaktiske overvejelser undersøges. Samtidigt befinder undersøgelsen sig også på et klasse- eller elev-lærer-niveau, idet lærerens didaktiske overvejelser omkring elevernes skriftsproglige udvikling samt motivation, inklusion og dannelse undersøges. Ydermere tager den udgangspunkt i forskellige didaktiske kategorier (Ibid., s. 107): rammefaktorer i form at samfundets forventninger og krav, læringsforudsætninger i form af motivation, inklusion og dannelse, samt metode i form af SFL-tilgangen. De øvrige kategorier vil blive bearbejdet sekundært. Systemisk funktionel lingvistik SFL er en skriftsproglig tilgang, hvis mål er læseudviklende undervisning til anvendelse i alle fag i folkeskolen. SFL-tilgangen bygger på en lingvistisk teori, der er udviklet af bl.a. Michael Halliday, og som ser sammenhængende på sproglige niveauer, emne, sprogbrugssituation og udtryksform, samtidig med at den sproglige helhed også spiller sammen med historiske, kulturel og sociologisk kontekst. Jeg hørte om tilgangen første gang, da den blev præsenteret på forsiden af tidsskriftet Folkeskolen (Jørgensen, 2010) efterfulgt af tre artikler (Aisinger, 2010a; 2010b; 2010c) og en anmeldelse af bogen Låt språket bära (2010). Forsideoverskriften lød: "Nyt syn på læsning kan bryde negativ social arv". Opgavens udgangspunkt er tilgangen, som den er beskrevet i Sprog i skole (Mulvad, 2009) samt Låt språket bära (Johansson & Ring, 2010). Tilgangen bliver yderligere beskrevet i afsnit 4, s.??. På en konference for følgegruppen til genrepædagogik fremhævede Klara Korsgaard tre definitioner på læsning (2012): Carsten Elbros definition: "Læsning er [...] at opfatte indholdet i skrevne eller trykte tekster [...] at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden." (Elbro, 2008, s. 19) 6
7 OECD (PISA)s definition på læsning: "At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet." samt UNESCOs definition på literacy: "Literacy is the ability to identify, understand, interpret, create, communicate and compute, using printed and written materials associated with varying contexts. Literacy involves a continuum of learning in enabling individuals to achieve their goals, to develop their knowledge and potential, and to participate fully in their community and wider society." Derudover er Korsgaard kommet med sit eget bud på en definition af literacy: "Her opfatter man ikke læsning alene som en færdighed i at afkode og forstå skrevne tekster, men som en praksis, der til enhver tid påvirkes af sociale, kulturelle og økonomiske omstændigheder. Barnet modtager altså ikke bare undervisning i læsning, men bliver også skriftsprogligt socialiseret." (Korsgaard et al., 2010, s. 12) Det er denne brede forståelse for de samlede skriftsproglige færdigheder, som jeg bygger min opgave på, og som jeg vil anvende i sammenhæng med Mulvad samt Britt Johansson og Anniqa Sandell Rings definitioner, hvilke vil blive yderligere præsenteret i afsnit 4, s. 10. Skriftsproglig udvikling Det faglige område jeg vil undersøge, er som nævnt i problemformuleringen, s. 6, den samlede skriftsproglige udvikling, da læsning og skrivning hænger uløseligt sammen og har stor indvirkning på hinanden. Et veludviklet skriftsprog er forudsætning for elevens udbytte og indholdsforståelse i fagene samt muligheder for videre uddannelse. Klassetrin Megen empiri omkring SFL er foretaget i indskolingen og i forhold til tosprogede elever, specielt i modtagerklasser. Altså omkring begynder literacy. Derfor mener jeg, det er på tide at få undersøgt, hvad tilgangen kan bidrage med i den almene danskundervisning i forhold til den fortsatte literacy. 7
8 Det senmoderne samfunds forventninger og krav Det senmoderne samfunds forventninger og krav kommer særligt til udtryk politisk i form af lovgivningen og debatter omkring lovforslag. I herværende undersøgelse er forståelsen af disse forventninger bygget på de perspektiver, som anlægges af Stefan Hermann (2007) og Ove K. Pedersen (2011). Perspektiverne vil blive anvendt i analysen, afsnit 7.4, s. 27. Motivation, inklusion og dannelse I undersøgelsen forstås motivation som drivkraften for læring. Der tages udgangspunkt i Lev Semyonovich Vygotskys (Imsen, 2006b) og Jean Piagets (Imsen, 2006a) udviklingspsykologiske teorier. Inklusion forstås ikke blot som særligt udsatte elevgruppers tilstedeværelse i normalklassen, men også deres sociale og faglige inkludering i almenundervisningen (Tetler, 2009). I den forbindelse vil jeg blot fremhæve Salamanca-erklæringen fra 1994: "De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn." (Unesco, 1994). Dannelsesbegrebet i undersøgelsen bygger på Wolfgang Klafkis teori om almen og kategorial dannelse (Graf, 2004). Disse perspektiver vil blive anvendt i analysen, afsnit 7. 3 Undersøgelsens metode Indledningsvis vil jeg redegøre for SFL-tilgangens genredefinition og sproglige model, som den kommer til udtryk hos Ruth Mulvad (2009) og Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring (2010), se afsnit 4, s. 10. Derefter jeg vil præsentere min interviewundersøgelse, se afsnit 5, s. 14. Formålet med interviewene var at afdække lærernes praksiserfaringer med SFL i almenundervisningen på mellemtrinnet i forhold til motivation, inklusion og dannelse. En vigtig pointe i undersøgelsen er lærernes positive syn på SFL-tilgangens muligheder for at imødekomme samfundets faglige forventninger og samtidig styrke elevernes dannelse. En anden vigtig pointe er lærernes nedvurdering af indre motivation som drivkraft for læring. De adspurgte lærere mener i højere grad, at eleverne skal motiveres af lærerens engagement og af kontekstperspektivet i SFL-tilgangen. Undersøgelsens resultater verificeres ud fra Steinar Kvales (2008) kriterier for validitet, se afsnit 5.1.6, s. 15, og sammenholdes med resultaterne i forskningsrapporten Ulighed og variation (Nordahl et al., 2010) fra skolernes rejsehold, se afsnit 6, s. 17, for at se om der er overensstemmelse mellem min egen undersøgelse observationer og en større landsdækkende forskningsundersøgelse. En vigtig opdagelse i rejseholdets rapport er forskellen i specifikke elevgruppers score, hvor særligt tosprogede og 8
9 modtagere af specialundervisning opnår dårlige resultater. Det interessante i sammenhængen mellem de to undersøgelsen er vægtningen af ydre motivation, se afsnit 6.1, s. 18. Herunder vil jeg kort vurdere undersøgelsens resultater ud fra Ib Andersens (2009) skelnen mellem kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, se afsnit 6.2, s. 18. Herefter vil jeg undersøge sammenhængen mellem min undersøgelses resultater omkring motivation og rapportens mulige forklaringer på forskellene i elevgruppernes motivation og læringsudbytte i forhold til Lev Semyonovich Vygotskys kulturhistoriske teori om sprog og tænkning (Imsen, 2006b) samt Jean Piagets konstruktivistiske teori om læring og sprogets rolle (Imsen, 2006a), se afsnit 7.1, s , idet sprogets rolle og betydning er vigtig i forhold til at forstå, hvordan elever lærer, og hvilken funktion sproget har i undervisningen. Næstefter vil jeg anvende Basil Bernsteins teori om sprogkoder (Chouliaraki, 2001) til ligeledes at give en forklaring på lærernes observationer og rapportens resultater, se afsnit 7.1, s Bernsteins teori er relevant, fordi den giver en forståelse for variationen i forskellige gruppers sprog og kontekstens betydning for sprogets udtryk. De vigtigste pointer i analysen er den pædagogiske models umiddelbare sammenhænge til den proxiamale udviklingszone. Efterfølgende vil jeg påpege sammenhænge mellem mine interviewpersonernes forståelse af dannelse, herunder SFL-tilgangens indhold og metode, Undervisningsministeriets fagmål for danskfaget og dannelse ud fra Wolfgang Klafkis teori om material, formal og kategorial dannelse (Graf, 2004). Klafkis dannelsesteori kan været med til at påpege lærernes og tilgangens dannelsessyn, se afsnit 7.2, s Analysens vigtigste pointer er lærernes utydelige forståelse og medtænkning af dannelse og de mulige forklaringer herpå. Næstefter vil jeg sammenholde de i undersøgelsen fremhævede metoder og SFLtilgangens metoder med metoderne beskrevet i Helle Pia Laursen (2010; Laursen & Ladegaard, 2010; Laursen & Sørensen, 2008) og Line Mølle Daugaards (2008a; 2008b; 2008c) artikler om dansk som andetsprog, da det er vigtigt, at også de tosprogede elever kan føle sig inkluderet i almenundervisningen og møde passende udfordringer der, se afsnit 7.3, s. 24. I samme ombæring vil jeg se nærmere på de faktorer, som Bodil Hedeboe og John Polias (2000) mener, har betydning for elevernes læringsudbytte i grammatikundervisning og sammenholde disse med lærernes og SFLtilgangens forklaringer på elevernes manglende skriftsproglige kundskaber, da det er vigtigt at være opmærksom på disse for at optimere elevernes læringsudbytte, se afsnit 7.3, s. 25. I denne sammenhæng vil jeg igen anvende Bernsteins teori (Chouliaraki, 2001) og sammenligne hans definition af sammenhængen mellem funktion og struktur samt SFL-tilgangens genreforståelse, se afsnit 7.3, s. 9
10 25. Slutteligt vil jeg se nærmere på sammenhængen mellem lærernes tanker om inklusion af alle elever og Niels Plougs definition på idealtypen for den inkluderende skole (Ploug, 2008). De vigtigste pointer er SFL-tilgangens gode muligheder for inkludering af elever med sproglige vanskeligheder, mens det fremstår mere problematisk at inkludere elever med andre indlæringsvanskeligheder. Mod slutningen vil jeg analysere mine undersøgelsesresultater omkring samfundets forventninger ved hjælp af Ove K. Pedersens historiske analyse af samfundsudviklingen og de forandrede forventninger til skolen, som udviklingen har medført (2011) samt Stefan Hermanns studie af samfundets præg på folkeskolens formål gennem knap seks årtier fra (2007). Efterfølgende vil jeg se nærmere på perspektiver til undervisningsministerens forslag til en ny skolereform, se afsnit 7.4, s. 27. Jeg anvender Pedersen og Hermann, fordi de tilfører en forståelse for de perspektiver og det ståsted, de skolepolitiske beslutninger bliver taget ud fra, og hvordan det kommer til udtryk i en aktuel debat. De vigtigste pointer er lærernes påvirkning af samfundets forventninger, som enten kommer til udtryk gennem en mere eller mindre ubevidste selvregulering eller en bevidst fastholdelse af lærernes egen profession og ekspertise. Efter analysen og som afslutning vil jeg samle op på resultaterne og overveje, hvordan disse resultater besvarer min problemformulering, og dermed vil jeg afrunde opgaven med en konklusion, se afsnit 8.1, s. 30. Til slut vil jeg vurdere min undersøgelses metode, resultater og ræsonnement, se afsnit 8.2, s Systemisk funktionel lingvistisk tilgang og den funktionelle sprogmodel I det følgende vil jeg, som nævnt i undersøgelsens metode, afsnit 3, redegøre for tilgangen, som den beskrives hos henholdsvis Mulvad samt Johansson og Ring. Ruth Mulvads bog Sprog i skole (2009) bygger på M.A.K. Hallidays systemisk funktionelle grammatik (Ibid., s. 22). Herudover henviser hun til, blandt andre Pauline Gibbons, John Polias og Beverly Derewianka, som alle er centrale i den australske genrepædagogik. Som pædagogisk ståsted anvender hun Basil Bernsteins sociolingvistiske teori om pædagogisk diskurs og magt. Målet med sprogpædagogikken er at give eleverne de sproglige resurser til at bruge sproget hensigtsmæssigt i skolen og konstruerer sproget i diskursive systemer og undervisningsdiskurser (Ibid., s ). Sproget er centralt for undervisningen i folkeskolen (Ibid., s. 17) og til hver fag er der knyttet en bestemt sprogbrug eller diskurs. Sproget gør noget forskelligt i de forskellige fag i skolen. Sproget er i en situationskontekst. Samtidig er sproget også forskelligt alt efter, hvilken handling der ønskes 10
11 Figur 4.1 udført (Ibid., s. 26). Og det er derfor, det er vigtigt, at eleverne får en udviklet forståelse for sproget. Genrer og tekstaktiviteter er centrale begreber i tilgangen, og Mulvad definerer genrer som "genkendelige tekstlige mønstre der ligger som en slags opskrifter i vores kulturelle bagage" (Ibid., s. 28). Begrebet tekstaktiviteter dækker over den forståelse, at tekster ikke blot er et produkt, men dækker over forskellige dynamiske sociale processer (Ibid., s. 27). Genrebegrebet opdeles, som nævnt ovenfor, i to kategorier, tekstaktivitet og genre (Ibid., s. 245). Figur 4.1 viser, hvorledes genre i SFL perspektiv omslutter sprogbrugens kommunikationsfelt, kommunikationsmåde og kommunikationsrelation, samt de tre metafunktioner. De tre metafunktioner kortlægger betydning i tre dimensioner: ideationel, som drejer sig om indhold, interpersonel, som handler om mellemmenneskelige relationer og tekstuel, som drejer sig om de sproglige helheder og tekster (Ibid., s. 246). Figur 4.2 På figur 4.2 ses, hvorledes sproget realiseres i forskellige strata. Det inderste stratum er fonologi/grafologi, altså sprogets mindste betydningsdele. Dernæst kommer de to strata, leksikogrammatik og semantik, som drejer sig om indhold. Leksikogrammatikken realiserer semantikken i sproglige helheder. Det yderste stratum er konteksten, altså den situation kommunikationen finder sted i. Hvert stratum arbejder med hvert sit begrebssæt. Konteksten med registre som begrebssæt, semantikken med diskurssemantik 11
12 og leksikogrammatikken med begrebssættene for ideationel, interpersonel og tekstuel betydning (Ibid., s. 243). Figur 4.3 viser en samlet oversigt over sprogmodellen. Stratifikation og metafunktion krydser hinanden, og i hvert felt findes, som nævnt ovenfor, et begrebssæt til at beskrive betydning og måder at organisere betydning på. Figur 4.3 Britt Johansson og Anniqa Sandell Ring har i forbindelse med deres erfaringer med SFL på Knutbyskolan i Sverige skrevet bogen Låt språket bära (2010) om genrepædagogik i praksis. De bygger, som Mulvad, deres teori på den australske genreskole med Pauline Gibbons og Beverly Derewianka i spidsen, men anvender også mere skandinaviske kilder som Bodil Hedeboe (i samarbejde med australske John Polias) og Ruth Mulvad. Genrepædagogikkens mål er, i følge Johansson og Ring, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan hensigten med en bestemt kommunikation kommer til udtryk i genrens sproglige mønstre, struktur og sproglige træk (Ibid., s. 25). Tilgangen bygger på tre grundpiller: o En psykologisk-pædagogisk teori om læring: "scaffolding" (stilladsering) af Wood, Bruner og Ross (Ibid., s. 28) samt "den nærmeste udviklingszone" af L. Vygotsky (Ibid., s. 29) o En lingvistisk teori om sprog: systemisk funktionel grammatik af M.A.K. Halliday (Ibid., s. 30) o En pædagogisk teori om genre: "The teaching learning cycle" af Martin og Rothery (Ibid., s. 30). Johansson og Ring definerer genre med J. Martins definition af genre som "en social process med igenkännbara steg och ett särskilt socialt syfte" (Ibid., s. 22). 12
13 Den systemisk funktionelle grammatik beror på en funktionel sprogmodel, se figur 4.4 (Ibid., s. 226). Sprogmodellen fungerer som den sproglige model i Mulvads perspektiv, se forrige afsnit. Centralt i Johansson og Rings perspektiv er den pædagogiske model, se figur 4.5 (Ibid., s. 31). Modellen anvendes i undervisningen til at Figur 4.4 støtte elevernes udvikling af sprog- og fagkundskaber og er brugbar i alle skolens fag. Modellen går fra fælles erfaringer og opbygning af viden, gennem en grundig tekstdekonstruktion over i fælles tekstskrivning til elevens selvstændige skrivning. Et eksempel på den sproglige og den pædagogiske model anvendelse i praksis kan ses i bilag 3, s. 46. Deri findes et tydeligt eksempel på de fire fasers Figur 4.5 arbejdsformer og indhold i undervisningen i en 5. klasse. Begge udgaver af SFL kan ses i sammenhæng med literacy-definitionen fra UNESCO, se s. 7, idet de begge har fokus ikke kun på afkodning og læseforståelse i en snæver betydning, men også ønsker, at eleverne skal få kundskaber til at forstå indholdet i forskellige kontekster og anvende sprog hensigtsmæssigt i forskellige kontekster. 13
14 5 Mine egne empiriske studier I dette afsnit vil jeg, som nævnt i undersøgelsens metode, se afsnit 3, s. 8, gennemgå mine interviewundersøgelser, hvis resultater vil være det centrale i min analyse af problemformuleringen. Herværende undersøgelse består af interviews med to dansklærere på Sølystskolen i Silkeborg. Skolen har indgået et samarbejde med Silkeborg Seminarium, lektor Mette Vedsgaard Christensen og lektor Kathrin Bock omkring SFL (i interviewene kaldet genrepædagogik), og lektorer og studerende er jævnligt involveret i projektet omkring SFL og undervisningen på skolen. Skolen er sammenlagt af Sølystskolen på Gran Allé og Nordre Skole på Nylandsvej og består af omkring 37% tosprogede (Aisinger, 2010a) og generelt elever fra middelklassen (Bilag 1, s. 37). Interviewpersonerne er henholdsvis lærer Mie Beck Nielsen og lærer Trine Munch Chapelle. Mie blev færdiguddannet lærer i 2004 med fagene dansk, dansk som andetsprog, historie og hjemmekundskab. Hun følger skolens kursus om genrepædagogik. Mie underviser i dansk i 6. klasse. Trine blev færdiguddannet lærer i 2009 med fagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk og idræt. Hun følger ligeledes kurset i genrepædagogik. Hun har arbejdet på skolen i to år og underviser 7. klasse i dansk, mens hun underviste i dansk i 3. klasse det forrige skoleår. 5.1 Den viden-skabende metode Formålet med interviewene var at beskrive lærerens oplevelse af tilgangens styrker og svagheder i den danske folkeskole anno Emnet var elevernes motivation, inklusion og dannelse, samt samfundets krav og forventninger til folkeskolen, og hvordan disse faktorer påvirker lærerens didaktiske overvejelser i forhold til undervisningen. I mine interviewundersøgelser arbejdede jeg efter Steinar Kvales syv stadier i interviewundersøgelsen: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering (2008, s. 89) Tematisering Inden dataindsamlingen dannede jeg mig et overblik over de nøgleord, -begreber og emner, som er centrale i min opgave. Emnerne: systemisk funktionel lingvistik skriftsproglig udvikling det senmoderne samfunds forventninger og krav 14
15 motivation inklusion dannelse Jeg skitserede altså interviewets hvad (forforståelse), hvorfor (formål) og hvordan (interviewteknik) (Ibid., s. 102). Hvorefter opbyggede jeg et minimum af viden om tilgangen, samt repeterede min viden om de øvrige emner, så jeg havde et fundament at foretage mit interview på Design Interviewene var semistruktureret, idet jeg, efter at jeg havde fået min egen forforståelse på plads, lavede en række åbne spørgsmål opdelt i emner og struktureret efter, hvad jeg mente, ville være en logisk rækkefølge at komme ind på emnerne i. Spørgsmålene tog udgangspunkt i interviewpersonernes livsverden og opfordrede til forklaringer og uddybninger. Idet jeg havde gjort mig emnerne klart, var jeg i stand til at springe mellem spørgsmålene, i de tilfælde, hvor vi gennem samtalen kom ind på emnerne i en anden rækkefølge end forventet. På den måde sikredes det, at jeg fik svar på alle mine spørgsmål Interview Da interviewet blev aftalt sammen med Louise 1, og da en del af hendes spørgsmål drejede sig om de samme emner, valgte vi at foretage samtalen sammen, således at den ene af os indledte med sine spørgsmål og den anden supplerede med de vinkler, som var forskellig fra den førstes undersøgelse. Interviewene blev optaget på min computers lydoptager Transskribering Efter interviewene transskriberede jeg de dele af interviewene, som var relevante for min opgave, se bilag 1 og bilag Analyse Analysen af mine resultater findes i afsnit 7, s Verificering Generaliserbarhed (Ibid., s. 227) Da interviewene er foretaget på én skole med to lærere af samme køn, som underviser i samme fag og har den samme uddannelse og efteruddannelse bag sig, vil det være vanskeligt at generalisere undersøgelsens resultater. Det vil måske være muligt at vurdere resultaternes generaliserbarhed højere ud fra andre ligningen undersøgelser, men disse undersøgelser kan i princippet også være præget af den samme forudindtagethed, som mine undersøgelser bærer præg af. 1 En medstuderende, som skriver om et lignende emne. 15
16 Transskriptionens reliabilitet (Ibid., s ) Transskriptionen af interviewene kan være med til at svække resultaternes reliabilitet, da det på grund af det tekniske udstyr, personernes udtale m.m. kan være svært at tyde, hvad der præcist blev sagt, spurgt om og dermed også svaret på. Jeg har selv transskriberet interviewene, først en gennemlytning for at få forløbet på plads, herefter en nærlytning, hvor jeg holdt mange pauser for at nedskrive samtalen, herefter en genlytning, for at kontrollere om jeg havde fået det hele med og for at komme så tæt på en korrekt gengivelse som muligt. Validitet (Ibid., s ) Formålet med interviewundersøgelsen var at beskrive lærerens oplevelse af tilgangens styrker og svagheder i den danske folkeskole. Formålet er gyldigt, idet det søger at beskrive interviewpersonernes livsverden for at kunne fortolke interviewpersonernes beskrivelse af fænomenet genrepædagogik (Ibid., s.41). Kvale beskæftiger sig med validitet på de syv stadier af interviewundersøgelsen (Ibid., s. 232): Tematisering: Undersøgelsens teoretiske forudsætninger er valide, da både interviewer og interviewede er kendte med det teoretiske grundlag for emnerne i interviewet. Design: Der er sammenhæng mellem undersøgelsens design og undersøgelsens mål, idet målet var at få de interviewede til at beskrive deres oplevelse af fænomenet, mens spørgsmålene hovedsagligt indledtes med "hvordan oplever du..." eller "hvordan mener du...". Interview: Troværdigheden i den enkelte interviewpersons udsagn højnedes i kraft af den andens udsagn, da der var en høj grad af kongruens mellem udsagnene. Transskription: Validiteten afhænger af transskriptionens gyldighed, og hvorvidt pauser og tryk er blevet forstået korrekt. Det er derfor svært at svare endegyldigt på, da det ikke er muligt at se personernes hensigt med det udtalte. Valideringen: Jeg mener, at jeg har valgt en hensigtsmæssig valideringsform, da den er systematisk og stiller spørgsmål, som åbner op for en grundig vurdering. Analyse og rapportering: Validering af analyse og rapportering finder sted i metodekritikken, se afsnit 8.2, s Rapportering Rapportering finder indledningsvis sted i det følgende afsnit og vil løbende blive uddybet i afsnit 7. 16
17 5.2 De vigtigste resultater Som nævnt i undersøgelsens metode, se afsnit 3, fandt jeg blandt andet ud af, at lærerne har stærke forestillinger og høje forventninger til, at SFL-tilgangen kan bidrage til elevernes dannelse, almen som demokratisk, når blot de bliver mere rutinerede i tilgangens arbejdsformer. Samtidig mener begge lærere, at tilgangen tilbyder læring til alle elever, både de tosprogede og etniske danske elever. Trine mener dog, at det kan være svært at bevare den indre motivation hos eleverne, men hun mener i stedet for, at motivationen må komme fra læreren, dennes engagement og understregning af kundskabernes betydning for elevernes videre uddannelse samt anvendelse i elevernes dagligdag. 6 Motivation og læringsudbytte Som nævnt i undersøgelsens metode, se afsnit 3, har jeg valgt at anvende rapporten Uligheder og variationer (Nordahl et al., 2010) til at belyse min problemformulering, da dens resultater omkring motivation og læringsudbytte har god sammenhæng med min interviewundersøgelses emner. Rapporten er udarbejdet af Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margreth Aasen og Anne Kost på vegne af det rejsehold, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen nedsatte i forbindelse med Marienborg-ugen. Målet var at kortlægge styrker og svagheder i den danske folkeskole i forhold til at styrke fagligheden og målet om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Rapporten bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som blev udført på 122 skoler med elever i klasse og deres klasselærere. Eleverne og lærerne skulle blandt andet vurdere områderne; fagligt læringsudbytte, social kompetence, motivation, relation til læreren, adfærd i skolen, venskab, undervisningsindhold og arbejdsmåder (Ibid., s. 5). Som anført i undersøgelsesmetoden, se afsnit 3, påviser rapporten blandt andet store variationer i motivation og læringsudbytte mellem forskellige elevgrupper. Drenge vurderes generelt dårligere i forhold til piger på alle områder (Ibid., s. 81). Tosprogede vurderes generelt dårligere end etnisk danske elever på alle områder (Ibid., s. 84), mens elever, som modtager specialundervisning, også scorer lavere end elever, som ikke modtager specialundervisning (Ibid., s. 86). Samtidig vurderer lærerne, at 24,9 % af eleverne har individuelle vanskeligheder (Ibid., s. 88). Undersøgelsen finder frem til tre faktorer hos læreren, som styrker elevernes læring; struktur i undervisningen, ledelse af klasserummet og positiv relation mellem elev og lærer. Samtidig påviser den, at lærerens analytiske tilgang til egen praksis samt efter- og videreuddannelse af lærerne er betydningsfulde faktorer for forbedringen elevens læringsudbytte (Ibid., s ). 17
18 6.1 Anvendelse af resultaterne i forhold til min egen undersøgelse Et vigtigt resultat af undersøgelsen i forhold til min problemformulering er påvisningen af faktorer, der påvirker elevernes motivation og læringsudbytte samt forskellene mellem specifikke elevgruppers læringsudbytte og sociale kompetencer. 6.2 Vurdering og kritik af undersøgelsens resultater Undersøgelsen er kvantitativ, og denne metode er ofte mere anerkendt i naturvidenskabelige kredse, på grund af sin tilsyneladende mere objektive behandling af data, end den kvalitative metode (Andersen, 2009, s. 211). Kvalitative undersøgelser er i særlig grad i fare for at miste sin objektivitet, idet forskeren i sin søgen efter forklaringer vil kunne se mønstre i datamaterialet, som reelt set ikke er til stede (Ibid., s. 209). Problemet ved kvantitative undersøgelsesmetoder er dog, at alle rådata af natur er kvalitative. Og bare fordi vi kategoriserer disse data, betyder det ikke, at de bliver mere objektive. Vi kan i lige så høj grad manipulere med tal, som med kvalitativt materiale (Ibid., s. 210). 6.3 Sammenligning af de to undersøgelsers resultater Der er en ensartethed i de to undersøgelser. Begge undersøgelser konstaterer, at der er forskel i forskellige elevgruppers læringsudbytte, og søger begge forklaringen i skolens indhold. De adspurgte lærere har fundet en metode i SFL-tilgangen, som ser ud til at virke for dem, mens rapporten ikke kommer med nogle konkrete løsningsforslag. 7 Analyse I de følgende afsnit vil jeg analysere resultaterne fra min undersøgelse, se afsnit 5, med de, i metoden, nævnte perspektiver, se afsnit Sammenhænge mellem elevers motivation, sprog og læringsudbytte i forhold til Vygotsky, Piaget og Bernstein I min undersøgelse kom det blandt andet frem, at lærerne ikke altid mener, at elevernes indre motivation er den vigtigste faktor for deres læringsudbytte. "Vi er hele tiden sådan den der 'Er du okay? Er det spændende nok? - Jamen, ved du hvad, bare ærgerligt, men det her er faktisk skidevigtigt'." (Bilag1, s. 40) Her er det lærerens engagement i det faglige stof, der smitter af på eleven og øger motivationen. Og her ser jeg nogle sammenhænge til rapportens resultater omkring lærerens betydning for elevens læringsudbytte. Nordahl et al. (2010) fremhæver den gode relation til eleven og klasseledelse, som 18
19 betydningsfulde egenskaber hos læreren, og disse må siges at have betydning for, om eleven lader sig smitte af lærerens engagement. Vygotsky fremhæver den sociale aktivitet som grundlag for intellektuel udvikling (Imsen, 2006b, s. 221), hvilket i denne sammenhæng betyder, at eleverne lærer bedst i fællesskab eller i samtale. Hos Piaget aktiveres motivationen af uligevægt i den lærendes virkelighedsbillede på grund af nye erfaringer, som ikke stemmer overens med de eksisterende kognitive skemaer, hvorefter adaptationsprocesserne går i gang (Imsen, 2006a, s ). Som nævnt i afsnit 6 gør Nordahl et al. (2010) i rapporten den ikke så overraskende opdagelse, at nogle elevgrupper generelt er mindre motiveret for læring end andre. For de adspurgte lærere er det mere eller mindre indforstået, at særligt drenge og tosprogede har sværere ved at indgå i skolens arbejdsformer. Lærerne fremhæver, at skolens elever generelt ikke er de mest velstillede og at flere kommer fra socialt belastede hjem, men de oplever, at SFL-tilgangen tilbyder noget for alle eleverne. "[D]et er så relevant i forhold til vores tosprogede. At de så hele tiden taler for, at det også har meget godt i sig til de etnisk danske, det jo bare, synes jeg, en ekstra god vinkel" (Bilag 1, s. 37) Forklaringen på, hvorfor SFL-tilgangen i lærernes øjne er motiverende for eleverne, kan findes i Vygotskys teori om den proximale udviklingszone (Imsen, 2006b, s ), idet man gennem den pædagogiske model, se afsnit 4, s. 13, stilladserer eleven, så undervisningens indhold hele tiden befinder sig indenfor denne zone mellem det, eleven kan selv, og det, eleven kan med hjælp. "Jeg synes, de bliver motiverede af det. Jeg synes, jeg kan se, deres ordforråd bliver udvidet af det, og der synes jeg virkelig, det er en fordel." (Bilag 2, s. 44) Netop det at have sprogkundskaber er, i følge Vygotsky, en fordel, når man skal lære. Han mener at sproget som socialt fænomen er grundlag for intellektuel udvikling (Ibid., s. 222) og at mediering er centralt i læringsprocessen, idet genstande i tankerne bliver erstattet af et sprogligt symbol, så eleven ikke længere har brug for den konkrete genstand for at kunne gøre sig forståelig. "At udvikle sproget er at udvikle tankens byggeklodser" (Ibid., s. 224). Netop derfor er det frugtbart for elevernes læringsudbytte, at lærerne prioriterer elevernes ordforrådstilegnelse. Den ene af de adspurgte lærere havde en oplevelse med en dreng, som ikke var særligt motiveret i undervisningen med SFL og som slet ikke deltog i klassens fælles arbejde omkring tekstens sproglige elementer. Alligevel havde eleven fået vigtige sproglige træk med i sin selvstændige besvarelse, til trods for at eleven ikke havde deltaget i samtalen omkring disse sproglige træk (Bilag 1, s. 41). Forklaringen set med Piagets briller er, at læringen opstår gennem handlingen, først deref- 19
20 ter kommer sproget (Imsen, 2006a, s. 206). Hermed fremgår det, at eleven først skal forstå handlingen, "Hvilke ord sætter jeg sammen for at få det til at ligne, det jeg har set", før eleven kan give en sproglig forklaring på handlingen, "Jeg tog omstændigheden og satte den forrest i sætningen". Vygotsky ville derimod være i tvivl om, om eleven overhovedet kan forklare, hvad eleven har gjort, når eleven ikke umiddelbart har fået erstattet handlingens genstande med sproglige symboler. Samme lærer oplever, hvordan motivationen falder, når elevernes ikke er blevet stilladseret godt nok. "[D]et jo heller ikke motiverende for dem, at de får det sådan, 'Hun har jo slet ikke sagt, hvad jeg skal, tydeligt nok.' [...] (Bilag 1, s. 38) Vi kan ikke forvente, at der er en sprudlende kreativitet på den måde, vi gerne vil have det, medmindre vi ligesom har givet dem den basale viden først." (Bilag 1, s. 38) Denne observation kan forklares ud fra Piagets syn på handlingen som ophav til intellektets grundstrukturer og disse grundstrukturers betydning i forhold til sproget i udviklingen af mere abstrakte funktioner (Ibid., s. 213). Eleven må altså forstå og have sprog om de grundlæggende handlinger, her i eksemplet begrebet genrer, før de kan udvikle et sprog om det, der går på tværs af og blander disse erfaringer og handlinger i en mere abstrakt funktion, her betegnet som hybridgenrer. Nordahl et al. påpeger, at resultaterne omkring den store variation i elevgruppers motivation og læringsudbytte må finde sin forklaring i den danske skoles organisering, indhold og metode. Lærerne i min undersøgelse oplever den samme variation og giver på sin vis en forklaring på forskellene. "[...] dem, der læser meget [...] de har en bevidsthed om sproget og en bevidsthed om, hvordan man kan flytte dele, sætningsdele frem og tilbage. Men dem, der ikke læser ret meget og i særdeleshed vores tosprogede, de har ikke fundet ud af, hvad det er for nogle ord, der hænger sammen i leddene." (Bilag 1, s. 39) Denne forklaring går godt i spænd med Bernsteins teori om sprogkoder, da man kan sige at eleverne, der læser meget, er bærere af den elaborerede sprogkode, mens de elever, som ikke læser ret meget, eller eleverne der, som f.eks. de tosprogede, ikke har muligheden for at udvikle deres sprog andre steder end i skolen, er bærere af den restringerede kode (Chouliaraki, 2001, s. 29). "Det ordforråd vi bruger, det er jo tit brugt i forskellige kontekster" (Bilag 2, s. 44). Netop derfor er Bernstein interesseret i at se nærmere på sproget i forhold til den sociale kontekst. Og Bernsteins observationer omkring sprogkoderne udfordrer skolens organisation og indhold, for som den ene lærer sagde det, "[E]leven fatter ikke, det du har travlt med i dit fag, hvis ikke du tager dig tid til den fag- 20
21 lig læsning også." (Bilag 1, s. 37). Altså er det nødvendigt, at skolen tager sig tid til at lære eleverne skolens og alle de enkelte fags sprogbrug, så alle elever, så vidt muligt bliver bærere af den elaborerede sprogkode. Forklaringen på variationen i de pågældende elevgruppers manglende motivation og læringsudbytte kan altså findes i disse elevers restringerede sprogkodes problematiske møde med skolens elaborerede sprogkode Delkonklusion I forhold til min problemformulering vil det altså sige, at SFL-tilgangens stilladsering af elevernes sproglige udvikling er særdeles udbytterig i forhold til elevernes motivation, da eleverne oplever, at målsætningerne hele tiden er inden for den proximale udviklingszone. De ved hele tiden, hvad de skal og bliver løbende i undervisningen klædt på til de opgaver, der bliver stillet af faglig karakter. Samtidig har SFL-tilgangen fokus på at tage udgangspunkt i elevens sprog, udvikle elevernes fælles forståelse for sproget samt den enkelte elevs metasproglige bevidsthed og derigennem udvikle elevens sprogkode, på den måde får eleverne en mere ensartet sprogkode og kan derfor deltage i undervisningen på mere lige vilkår og med mere ensartede forudsætninger. 7.2 Dannelsesperspektiver i dansk med SFL i en Klafki-optik Når vi i skolesammenhæng taler om dannelse, kan det være svært at gennemskue, hvad det er, vi taler om. I min interviewundersøgelse fandt jeg ud af, at lærerne i høj grad mener, at det handler om, hvordan man opfører sig. "Der er da helt klart nogle ord, der er mere høflige end andre, og dem kan vi jo så godt snakke om. [...] Altså [at vi] går ind og taler om værdien af de ord. Det er jo også med til at give almen dannelse." (Bilag 2, s. 44) "[A]lmen dannelse [er], at man får ikke pli, vel, men altså sådan måder at være sammen på, måder at interagere med hinanden." (Bilag 1, s. 38) Denne tankegang imødekommer delvist Klafkis dannelsessyn, som henviser til, at eleven skal kunne indgå i et demokratisk, frit og socialt samfund (Graf, 2004, s. 34), idet eleverne gennem undervisningen lærer at agere i det sociale samspil på en hensigtsmæssig måde. Det er altså det vigtigste i lærernes øjne. Sekundært er dannelsen til medbestemmelse og demokratisk dannelse for lærerne. De ser dog SFL-tilgangens muligheder for, at arbejdet med den argumenterende tekstaktivitet kan støtte denne dannelse. 21
22 "Og hvis vi klæder dem på til at sige, jamen, altså i nogen situationer kan du argumentere på denne måde, i andre situationer er det på denne her måde, så hvordan bliver det opfattet. [...] Men det jo ikke fordi at, jeg tror, mange af eleverne tænker det på den måde. Jeg oplever tværtimod, at [...] de ser det som en isoleret del i stedet for de større sammenhænge," (Bilag 2, s. 45) At eleverne lige netop får en endnu bedre indholdsforståelse og kontekstforståelse, og derigennem kan udvikle deres viden om verden, må da være grundlag for udvikling af de hos Klafki tre nævnte evner, som dannelse består af, evne til selvbestemmelse, til medbestemmelse og til solidaritet (Ibid., s. 34), til trods for, at de adspurgte lærere ikke umiddelbart har samme forståelse for dannelse, som Klafki. I forhold til SFL-tilgangens pædagogiske model findes der sammenhæng til Klafkis tre evner, idet der i den fælles opbygning af viden og dekonstruktion, må opdyrkes en form for solidaritet, da synspunktet er at alle har brug for denne stilladsering og i kraft af, at de stærke kan bidrage til de svages forståelse af genren og indholdet. Samtidig må eleverne øve deres medbestemmelse og selvbestemmelse i henholdsvis den fælles og den individuelle tekstkonstruktion. "Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer [...]" (Undervisningsministeriet, 2009a) og det formål må man sige, at SFL-tilgangen søger at opfylde, se afsnit 4, s. 10. I denne sammenhæng ses sprogforståelse som kilden til "udvikling af personlig og kulturel identitet. [...] indlevelsesevne" (Ibid.), som må ses som en del af fagets dannelsessyn. Det personlige kan forstås som evnen til selvbestemmelse, det kulturelle som medbestemmelse og indlevelsesevnen som evnen til solidaritet. Kriterier for indholdsvalg i SFL-tilgangen er kun delvist defineret, og det vigtigste er egentlig, at teksterne er er typiske for den genre, som undervisningen drejer sig om. På samme tid er elevens forudsætninger i fokus gennem stilladseringen. På den måde kan man sige, at dannelsen i SFL-tilgangen i Klafkis øjne er formal dannelse, da udgangspunktet er elevens potentialer (Graf, 2004, s. 43). Samtidig kan dannelsen i SFL få underkategorien metodisk dannelse, da den arbejder hen mod, at eleven gennem metasproget om sproget og gennem den pædagogiske model får en metabevidsthed om egen læring. Indholdet er altså valgt ud fra metoder og arbejdsformer, som eleven skal tilegne sig for at lære at lære (Ibid., s. 48), men der er ikke i SFL-tilgangen nogle kriterier for tekstvalg i forhold til budskab, som tyder på nogen særlig vægtning af enten material eller formal dannelse. Det må være helt op til læreren selv at vælge teksternes dannelsesmæssige indhold. 22
23 Hvis vi ser på SFL-tilgangen i forhold til Klafkis fire undervisningsprincipper (Klafki, 2002, s ), så kan jeg se en udfoldelse af alle fire principper. Det eksemplariske princip, fordi eleven får en generaliseret viden om forskellige genrer, som eleven kan anvende i mange andre sammenhænge. Det metodeorienterede princip, fordi eleven i gennem den pædagogiske model og den metasproglige bevidsthed får en opmærksomhed på elevens egen læreproces og erkendelse. Det handlingsorienterede princip, fordi eleven bliver gjort opmærksom på den sociale kontekst, som genren indgår i. Samtidig bliver eleven opmærksom på, hvordan det i den pågældende kontekst er mest hensigtsmæssigt at henvende sig rent sprogligt. Og det fjerde og sidste princip, nemlig princippet om forbindelsen mellem faglig og social læring, idet eleverne også lærer at samarbejde, at hjælpe hinanden sagligt ved hjælp af sproget om sprog og at blive bedre til at argumentere gennem samtaler omkring ords betydning og arbejdet med argumenterende tekster Delkonklusion I forhold til min undersøgelses problemformulering vil det altså sige, at SFL-tilgangens dannelsessyn i høj grad handler om at lære eleverne forskellige metoder til at forstå sprog i omverdenen og gøre sig selv forståelig for omverdenen. Altså som nævnt en metodisk dannelse. De øvrige dannelsesformer, blandt andet de mere materiale, må læreren søge at implementere på andre måder, eksempelvis gennem indholdet og budskaberne i de tekster, som der arbejdes med i undervisningen med SFL som skriftsproglig tilgang. Her bør også nævnes den kategoriale dannelse, der [ ] forsøger at identificere en aktiv og åben formidlings-/tilegenelsesproces[ ] af de fire dannelsesteorier, objektiv, klassisk, funktionel og metodisk dannelse, i et indbyrdes afhængigt forhold (Graf, 2004, s. 43). Hertil nævner Klafki en dobbeltsidig åbning, da dannelse er kategorial dannelse i dobbelt forstand, hvor verden kategorialt åbnes for eleven, og eleven gennem kategoriale indsigter åbnes for verden (Ibid., s. 45). Læreren må altså være opmærksom på, at alle fire former for dannelse bliver implementeret i undervisningen og samtidig, i alle aspekter i undervisningen, leve op til Klafkis fire undervisningsprincipper. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt de adspurgte lærerne har den demokratiske dannelse og de øvrige former for dannelse for øje, når de underviser, men dette kan muligvis være et resultat af de strømninger i skole- og samfundsdiskursen, som vil blive analyseret i afsnit 7.4, s. 27, men også af det faktum, at det stadig er så nyt, og at det er et omfangsrigt projekt, som endnu ikke har nået sit fulde potentiale. 23
24 7.3 Sammenhænge mellem sprog, indhold, metode og alle elevgruppers inklusion De adspurgte lærere fremhæver SFL-tilgangens pædagogiske model og de fire faser i denne, som er det centrale i SFL, se afsnit 4, s. 13. Den ene lærer er derudover især optaget af ordforrådstilegnelse og elevernes diskussion af ords betydning i forskellige kontekster. I forhold til den tosprogede elev er der nogle synlige kvaliteter i SFL-tilgangen i form af fokuseringen på socialsemiotikken og hermed elevens forståelse af sprogets brug i forskellige kontekster. En sprogforståelse, som særligt de tosprogede elever ikke møder op med i skolen (Laursen & Sørensen, 2008, s. 159). De tosprogede har dog en metalingvistisk fordel i literacytilegnelsen i følge Laursen, fordi de har adgang til flere sprog, og på den baggrund lettere kan de få øje på sproget arbitraritet (Laursen, 2010, s. 15; Holm & Laursen, 2004, s. 110). Selvom lærerne i undersøgelsen anser de tosprogede som dårligere stillet på det sproglige område, har den ene lærer alligevel et eksempel på nogle tosprogede elever i en modtagelsesklasse, som gennem en øvelse pludselig fik en bevidsthed om sprog, som hun ikke havde regnet med. "De sad her og havde klippet sætningen fra hinanden i de forskellige farver, at så kunne de lige pludselig flytte en omstændighed op foran, så i stedet for 'Jeg går en tur i skoven' - 'I skoven går jeg en tur'. Det der med de kunne give deres sprog så meget mere nuance og sådan noget. At de selv kunne se 'Ej, det. man kan også sige det sådan. Og det er jo hele det her, jeg flytter.' Og det var en elev, der jo af gode årsager ikke har læst ret meget på dansk endnu." (Bilag 1, s. 39) Laursen fremhæver, som Vygotsky (se afsnit 7.1, s.??), interaktionen, som vigtig i andetsprogstilegnelsen, idet eleven får løst sine sproglige vanskeligheder gennem den implicitte negative feedback, som eleven får fra samtalepartneren (Laursen & Ladegaard, 2010, s. 91). Interaktionen må siges at være centralt også i SFL, hvor udgangspunktet er den sociale kontekst og kommunikationen heri, se afsnit 4, s. 11. Den pædagogiske models faser har sammenhæng til de tre psykologiske processer for ordforrådstilegnelse, fremhævet hos Daugaard. I opbygning af viden og i dekonstruktionen finder den bevidste registrering af ordet sted. I dekonstruktionen bliver ordet genkaldt receptivt, mens ordet i den fælles tekstkonstruktion bliver genkaldt produktivt. Slutteligt bliver ordet i den selvstændige tekstkonstruktion anvendt generativt (Daugaard, 2008a, s. 65). "[At] gå ind og diskutere ordenes betydning, [...] at der i det hele taget bliver sat fokus på ordene, det gør jo også, at vi får en general fælles opfattelse" (Bilag 2, s. 44) 24
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereKladde til informationsdias
Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereFILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereFunktionel grammatik i et dannelsesperspektiv
2012 Funktionel grammatik i et dannelsesperspektiv Bachelorprojekt for: Louise Grønbech Dagdanasar Studienummer: Fag: Dansk Vejledere: Linda Breum Andersen og Torben Rosvall Anslag: 88.273 VIA University
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereLiteracy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard
Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning
NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereUndervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.
Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereVelkommen til forældremøde på Avedøre Skole
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereLiteracyundervisning i danskfaget på en efterskole
Literacyundervisning i danskfaget på en efterskole Bachelorprojekt - Dansk Maj 2015 VIA UC Silkeborg Studerende Anne-Katrine Filsø Madsen Studie nr.: 165134 Vejledere Kathrin Bock Mette H. Beck Anslag
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015
Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mere15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107
15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...
Læs mere