Studieguide. Master i Rehabilitering. Rehabiliteringsret F2014. Opdateret 2. maj 2014

Transkript

1 Studieguide Master i Rehabilitering Rehabiliteringsret F2014 Opdateret 2. maj 2014 Målgruppe: 2. semester studerende på masteruddannelsen i Rehabilitering De studerendes forudsætninger: Modulet kræver ingen yderligere forudsætninger end opfyldelse af optagelseskriterier for uddannelsen. Modulbeskrivelse: Formålet er at skabe et teoretisk og praktisk kendskab til de retlige normer, der er gældende for det social- og sundhedsfaglige område. Udgangspunktet er bl.a. sundhedsloven, serviceloven og forvaltningsloven. Problemstillinger som patienters retsstilling og autorisationslovgivning vil blive diskuteret indgående. Der vil også blive lagt vægt på reglerne om udveksling og indhentning af oplysninger mellem sundhedspersoner og myndigheder, ligesom patienternes ret til aktindsigt i helbredsoplysninger blive behandlet og under hvilke omstændigheder, det kan være lovligt at nægte patienter eller pårørende ret til aktindsigt. Forvaltningslovens formelle regler om tildeling og udmåling velfærdsydelser, vil blive indgående behandlet, og der vil blive trukket paralleller til de særlige sagsbehandlingsregler på det sociale område.

2 For alle de berørte områder vil lovgrundlag- og rationelle samt etiske implikationer bliver diskuteret grundigt ligesom betydningen af lovene for det daglige arbejde vil blive betonet Kompetencemål for modulet: Viden Kendskab til forskellige former for retskilder Kendskab til forholdet mellem de forskellige retskilder Færdigheder Beskrive forholdet mellem forvaltningslovens og retssikkerhedslovens sagsbehandlingsregler Redegøre for servicelovens regler om magtanvendelse og psykisk svage personers retsstilling Redegøre for grundlæggende offentlig retlige begreber, herunder legalitetsprincippet og saglige krav Analysere og anvende forvaltningslovens formelle sagsbehandlingsregler på konkrete situationer Analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse, aktindsigt, sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Analysere og anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar på konkrete situationer og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Kompetencer Det er målsætningen, at de studerende bliver i stand til at identificere relevante retlige problemstillinger i konkrete sammen hænge som har betydning for rehabiliteringsprocessen og forstår rationale og lovgrundlag. Undervisningsform & eventuelt indlagte opgaver: Forelæsninger med plenumdiskussioner og eventuelt studenteroplæg Prøveform og bedømmelse: Modulet udprøves i form at individuel mundtlig eksamen med ekstern bedømmelse efter 7- trins skalaen.

3 Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: For at kunne få karakteren 12, den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af modulets kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således kunne redegøre for hvad sundhedsjura er og definere grundlæggende juridiske begreber. Den studerende skal kunne forklare den retsdogmatiske analysemetode og på udvalgte områder redegøre for reglernes gyldig og anvendelse på sundhedsområdet, for retspraksis og for sagligkrav. Den studerende skal endvidere kunne beskrive forholdet mellem de enkelte retskilder, kunne opstille prioriteringsregler samt kunne analysere, diskutere og anvende regler på konkrete cases. Omfang: Modulet omfatter 30 KT og udgør efter afslutning 5 ECTS. Modulansvarlig: Ph.D. jur. Kent Kristensen. Undervisere: Kent Kristensen

4 Oversigt over modulet Ret til ændringer forbeholdes Introduktionen vil indeholde en gennemgang af faget og nogle af de centrale problemstillinger, som vi i forløbet kommer til at beskæftige os med. Faget vil gennemgå de retlige normer, som er gældende for det danske sundhedsværen. Som ansat i det offentlige sundhedsvæsen er man både omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven og en række uskrevne forvaltningsretlige regler samt af en række specielle forvaltningsretlige regler som retter sig specielt mod sundhedsvæsenet. Det er disse regelsæt, som danner rammen om faget. Litteratur markeret med * findes i kompendiet 1. Introduktion: Grundlæggende juridiske metode, retskilder og fortolkning. Fredag den 7. marts 2014 kl lokale 154 Kompetencemål: Kendskab til retskilder og til forholdet mellem de forskellige retskilder Forvaltningsretten interesserer sig bl.a. for, hvilke relationer af retlig karakter, der består mellem forskellige myndigheder. Det har nemlig betydning for om en myndighed eller en person har mulighed for at styre andre personer eller myndigheder. For eksempel er det karakteristisk, at en leder kan pålægge en medarbejder at udføre bestemte opgaver, og at det får nogle (retlige) konsekvenser, hvis medarbejderen nægter at udføre en lovlig ordre. Det retlige grundlag for dette er et over/underordnelsesforhold. Tilsvarende kan myndigheder som f.eks. departementer og andre centrale statslige myndigheder stå i et over/underordnelsesforhold til hinanden. Hvis ikke det er tilfældet, som f.eks. i forholdet mellem statslige myndigheder og kommunerne, kan der kun finde en retligt bindende styring sted, hvis der er et retligt grundlag for det. Jon Andersen: Forvaltningsret, kap. 1, 3 pp , Supplerende Helle Bødker Madsen: Sundhedsret, kap. 1-3, pp Retsakter Sundhedsloven

5 2. Patientrettigheder og velfærdsydelser: Det forvaltningsretlige skøn Lørdag den 8. marts 2014 kl lokale 154 Kompetencemål: Redegøre for grundlæggende offentlig retlige begreber, herunder legalitetsprincippet og saglige krav Der sondes i den forvaltningsretlige teori mellem præcise og upræcise regler. Det forvaltningsretlige skøn omfatter de situationer, hvor retsgrundlaget ikke er helt præcist. Den manglende præcision overlader dermed forvaltningen et skøn. Det indebærer ikke at skønnet er frit. Forvaltningen er i skønsudøvelsen bundet af en række ulovbestemte retsgrundsætninger, som er styrende for skønsudøvelsen.. Jon Andersen: Forvaltningsret, kap. 1, 3 pp , Trine Schultz, John Klausen: Retten til hjemmehjælp, U.2013B.360. Supplerende Kent Kristensen: Prioritering i sygehusvæsenet, Sundhedsloven. Lov om social service. U H (Nethindedommen - prioritering) * U /2H (IVF saglige krav) FOB / sag 18-5 (Legalitetsprincippet besøgsforbud på plejecenter) Ankestyrelsen 2010, (krav om vægttab) Ankestyrelsen 2003, C-51-03(ret til terminalpleje) Ankestyrelsen 2005, C (kvalitetsstandarder) Ankestyrelsen 2012, (rengøring hver 4. uge) Ankestyrelsen 2012, (efterprøvelse af kommunens skøn) Ankestyrelsen 2001, U-9-02 (medvirken til behandling) Ankestyrelsen 2006, S-2-6 (tilskud til lægebehandling i Tyskland) 3. Tildeling af velfærdsydelser og regler om medinddragelse: Formelle sagsbehandlingsregler Fredag den 21. marts 2014 kl lokale 154 Kompetencemål: Analysere og anvende forvaltningslovens formelle sagsbehandlingsregler på konkrete situationer

6 Forvaltningsloven indeholder en række regler som sikrer den, der er part i en afgørelsessag fx visitation til genoptræning, aktivering, revalidering en række rettigheder under behandlingen af sagen. Tilsidesættelse af disse regler kan indebære, at afgørelsen kendes ugyldig med den virkning at den ophæves eller at forvaltningen skal betale erstatning. Flere af reglerne sikre den der er part i en sag en vis inddragelse i sagen. Det er regler der er udbygget inden for det sociale område med henblik på at sikre medindflydelse med medansvar. Jon Andersen: Forvaltningsret, kap. 2, pp Forvaltningsloven Lov om offentlighed i forvaltningen Retssikkerhedsloven 4. Information og samtykke Lørdag den 22. marts 2014 kl lokale 154 Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling, redegøre for servicelovens regler om magtanvendelse og psykisk svage personers retsstilling Patientens selvbestemmelse indebærer en fundamental ret til at træffe beslutninger vedrørende egen behandling. Den information patienten modtager er forudsætning for at patienten kan håndhæve sin selvbestemmelsesret, og det er et grundlæggende princip for al lægebehandling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 1, 3-4. Supplerende: Elin Kallestrup, Kent Kristensen, Jan Mainz: Dokumentation af information og samtykke i patientjournaler - på sygehus og i almen praksis, Ugeskr Læger, 2005, årg. 167 nr. 14, pp Jørn Vestergaard: Dødshjælp dansk ret. Juristen, 2000, nr. 5, pp

7 Nicola Hvidt Ballin: Ordinationen:»Ingen genoplivningsforsøg ved hjertestop«etiske og juridiske overvejelser, Ugeskr Læger, 2007, årg. 169 nr. 13, s Sundhedsloven. Lov om social service. Nykøbingret 2012 U Ø (Kiropraktordommen) U H (Prednisiondommen) PKN (Dement og pårørende) PKN (Børn og forældremyndigheden) PKN (manglende information) PKN (undladelse af indlæggelse) PKN (Grå stær) PKN (Manglende information) PKN (Manglende information strålebehandling) PKN (Manglende information blokade) PKN (Behandling i strid med livstestamente) PKN (manglende information om behandlingsmuligheder) PKN (Mundtlig information) PKN (Undladelse af genoplivning) PKN (undladelse af behandling) PKN (Information om fund af kræft) PKN (manglende information om behandlingsmuligheder) 5. Fortrolighed: Aktindsigt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger. Fredag den 4. april 2014 kl lokale 154 Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling. En patient har krav på sundhedspersonalet tavshed og fortrolighed. Sundhedspersonalets tavshedspligt indebærer, at der som altovervejende hovedregel ikke kan videregives helbredsoplysninger til andre, uden patientens samtykke. Reglerne for videregivelse af helbredsoplysninger opregner en række situationer, hvorefter videregivelsen er berettiget. Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 6-7.

8 Caroline Adolphsen: Aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, Juristen, Årg. 92, nr. 5 (2010), s Sundhedsloven. PKN (tavshedspligt) PKN (videregivelse) PKN (videregivelse til forældre) PKN (aktindsigt: battered child) PKN (videregivelse til socialforvaltning) PKN (hensyn der begrunder afslag på aktindsigt) PKN (videregivelse af journal) PKN (aktindsigt i afdød patients journal) PKN (videregivelse til avis) PKN (psykologens fagblad) PKN (Egenacces) FOB (oplysninger om afdøde U H (Landspatientregistret) 6. Sundhedspersoners ansvar: Professionsansvaret Lørdag den 5. april 2014 kl lokale 154 Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar Autoriserede sundhedspersoner er omfattet af et særligt professionsansvar. Professionsansvaret er de normer til forsvarlighed der gælder for det sundhedsfaglige personale og er reguleret i autorisationslovens regler om sundhedspersoners pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap Autorisationsloven. Bekendtgørelse om delegation af sundhedsfaglige virksomhed. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledning om medicinadministration.

9 PKN (behandling med chokbølger) PKN (anvendelse af vægte) PKN (fysioterapeuts behandling) PKN (Manglende identifikation) PKN (Studerende) PKN (CT-skanning) PKN (Medicineringsfejl) PKN (Medicineringsfejl) PKN (afslag på transplantationsudredning) FOB (journalføringspligt) Roskilderet Temadag: Den sociale rehabiliteringsindsats Fredag den 25. april lokale 154 Kompetencemål: Kendskab til mulighederne i serviceloven for at understøtte den kliniske rehabiliteringsindsats Lektor, ph.d. Trine Schultz, Ålborg Universitet Lektor, ph.d. John Klausen, Ålborg Universitet Grundbøger: Jon Andersen: Forvaltningsret, Forvaltningsret, 2014, Thomson Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gad, 2011 Caroline Adolphsen: Aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, Juristen, Årg. 92, nr. 5 (2010), s * Nicola Hvidt Ballin: Ordinationen:»Ingen genoplivningsforsøg ved hjertestop«etiske og juridiske overvejelser, Ugeskr Læger, 2007, årg. 169 nr. 13, s * Elin Kallestrup, Kent Kristensen, Jan Mainz: Dokumentation af information og samtykke i patientjournaler - på sygehus og i almen praksis, Ugeskr Læger, 2005, årg. 167 nr. 14, s * Kent Kristensen: Prioritering i sygehusvæsenet, 2010.* Helle Bødker Madsen: Sundhedsret, kap. 1-3, pp. 1-64* Trine Schultz, John Klausen: Retten til hjemmehjælp, U.2013B.360.* Jørn Vestergaard: Dødshjælp dansk ret. Juristen, 2000, nr. 5, s * Litteratur markerte med * findes i kompendium