Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Denne DCUM-vejledning beskriver de krav der er til arbejdet med de pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i at leve op til kravene om arbejdet med de pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn i alderen fra 0 år og op til skolestart. Vejledningen redegør først for læreplanens formål, dernæst om krav til indholdet i læreplanen og hvem der har ansvar for hvad. Afslutningsvis gives gode råd og anbefalinger til hvordan arbejdet kan gribes an. Vejledningen er skrevet på baggrund af Dagtilbudslovens paragraf 8-10, vejledning om dagtilbud m.v., og på DCUMs viden om og erfaring med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. DAGTILBUDSLO- VENS KAP SIDE 1

2 Formålet med de pædagogiske læreplaner Dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Derfor skal alle dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan, hvori de beskriver, hvilke kompetencer og erfaringer, børnene skal have mulighed for at tilegne sig i løbet af deres tid i dagtilbuddet. Læreplansarbejdet skal give rum for leg, læring, udvikling af børn i dagtilbud og være med til at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole. De pædagogiske læreplaner er et pædagogisk redskab der skal understøtte faglig dialog og refleksion blandt pædagogiske ledere, pædagoger og øvrige ansatte i dagtilbud. De pædagogiske læreplaner kan hjælpe med at begrunde, planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere arbejdet med børnenes udvikling og læring. Krav til arbejdet med de pædagogiske læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive mål for børnenes læring inden for følgende seks læreplanstemaer. DAGTILBUDS- LOVENS KAP. 2 8 KAP 2 8 STK. 2 Alsidig personlig udvikling Børn skal udvikle et nuanceret kendskab til dem selv og til andre. De skal lære deres egne og andres grænser at kende, og de skal kunne tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet. Sociale kompetencer Børn skal udvikle deres evne til at indgå i forskellige sociale og kulturelle situationer. Sproglig udvikling Børns sprog skal stimuleres. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Krop og bevægelse Børn skal have mulighed for at udvikle deres motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Naturen og naturfænomener Børns viden om, erfaring med og forståelse for naturen og naturfænomener skal styrkes. Kulturelle udtryksformer og værdier Børn skal have mulighed at opleve kunst og kultur og de skal også have mulighed for selv at udtrykke sig æstetisk. SIDE 2

3 Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter de seks temaer. Man kan lokalt i den enkelte kommune og/eller dagtilbud vælge at benytte en anden struktur, ligesom det er muligt at supplere med andre temaer. Metoder til at nå målene Der er i loven ikke opstillet specifikke mål for, hvad børnene (som minimum) skal lære mens de går i et dagtilbud. Målet er i stedet, at dagtilbuddene redegør for børnenes udvikling og læring, hvordan det skal foregå, og hvad der skal komme ud af det. Det skal i læreplanen fremgå, hvordan dagtilbuddet i praksis vil arbejde på at nå de mål, der opstilles. Det betyder, at dagtilbuddet skal beskrive de pædagogiske metoder og aktiviteter, som dagtilbuddet vil gøre brug af for at nå målene. Dagtilbuddet skal i den forbindelse beskrive, om der er bestemte metoder og aktiviteter, som er særligt velegnede i forhold til at tilgodese børn med særlige behov og som kan medvirke til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Arbejdet med børnemiljøet Det skal også fremgå, hvordan arbejdet med at skabe, fastholde og udvikle et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om kravene til arbejdet med børnemiljø i vejledningen. Retningslinjer for evaluering af læreplanerne Den pædagogiske læreplan skal evalueres mindst hvert andet år. Den pædagogiske læreplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan dagtilbuddet har tænkt sig at evaluere arbejdet med læreplanen. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål inden for de seks temaer. Evalueringen skal med andre ord kaste lys over sammenhængen mellem den daglige praksis og de mål, der er opstillet i planen:»gør vi, hvad vi tror vi gør? «og»virker det, vi gør, som vi tror, det virker? «. Hvordan dagtilbuddet vil dokumentere sit arbejde hen imod målene, er op til det enkelte dagtilbud og/eller kommune at beslutte. (Kap 2 9 stk. 2 og 3) KAP 2 8 STK. 3 OG 4 KAP 2 8 STK. 5 SIDE 3

4 Hvem er ansvarlig for hvad? Det er dagtilbuddets leder eller ledelse, der har ansvaret for, at udarbejde, offentliggøre og evaluere de pædagogiske læreplaner. Lederen eller ledelsen er også ansvarlig for at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen tilsiger det. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. (kap 2 9 stk. 2 og 3) Kommunalbestyrelsen skal godkende dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner. Udover at skulle godkende læreplanerne, har kommunalbestyrelsen pligt til mindst hvert andet år at drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. Der er ikke fastsat krav til, hvordan evalueringen skal formidles til kommunalbestyrelsen. Kommunen kan derfor i samarbejde med dagtilbuddene fastsætte, hvordan evalueringerne videreformidles til kommunalbestyrelsen, og hvilken form de skal have. (kap 2 10 stk. 2) Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at evalueringen giver anledning til yderligere handling, skal bestyrelsen afgøre, hvilke yderligere tiltag der skal igangsættes. Det er lederen i dagtilbuddet, der er ansvarlig for igangsætte og implementere eventuelle tiltag. Krav til offentliggørelse af de pædagogiske læreplaner Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres fx på forældreintra og på dagtilbuddets hjemmeside. (kap 2 9) DAGTILBUDS- LOVENS KAP. 2 8 KAP 2 8 STK. 2 SIDE 4

5 DCUM anbefaler Sammentænk arbejdet med børnemiljø og arbejdet med de pædagogiske læreplaner De seks læreplanstemaer overlapper og påvirker hinanden gensidigt. DCUM anbefaler, at dagtilbud tænker arbejdet med de seks læreplanstemaer ind i det generelle arbejde med at udvikle et godt børnemiljø. På den måde kan man sikre at læreplansarbejdet ikke udelukkende baserer sig på voksenplanlagte aktiviteter, men i højere grad bliver tænkt ind i alle de situationer, der udspiller sig i løbet af et barns dag i dagtilbuddet. Endvidere skaber det grobund for at skabe synergi mellem de seks læreplanstemaer og derved undgå at der arbejdes særskilt med hver enkelt tema. Det er derfor centralt at der hele dagen og i mange situationer bliver arbejdet med de seks læreplanstemaer. Fx når børnene skal sige farvel til far eller mor, i spisesituationer, på puslebordet, på legepladsen, i garderoben, når de er på tur etc. I spisesituationer er det fx oplagt at arbejde med læreplanstemaerne sprog, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. På denne måde udvikler man et børnemiljø der understøtter udvikling, trivsel og læring. Sidst men ikke mindst er det en god måde at sammentænke arbejdet med børnemiljø og de pædagogiske læreplaner som der er krav om ifølge dagtilbudslovens kap. 2 8 stk. 5. Undersøg jeres værdier og børnesyn Personalets værdier og børnsyn påvirker den måde man praktiserer pædagogik på i det enkelte dagtilbud. Derfor opfordrer DCUM personalegruppen til at gå på opdagelse i disse, da de er med til at sætte rammen for, hvad der er muligt og ikke er muligt i praksis. Her er metoderne videofilm og praksisfortællinger gode at anvende, da de netop har fokus på individuel og kollegial refleksion. Metoderne kan være med til at kortlægge de eksisterende logikker og problem- og løsningsforståelser som personalet tænker og handler ud fra. I undersøgelsen styrkes personalets bevidsthed om hvilke værdier der vægtes højt og hvordan de helt konkret kommer til udtryk i deres pædagogiske arbejde. Refleksioner som; Hvilket børnesyn har den enkelte? Deler alle fælles værdier? Gør vi det, vi tror, vi gør? og stemmer vores værdier og børnesyn overens med vores pædagogiske værdigrundlag og måden vi tænker børns udvikling og læring på? er alle refleksioner der åbner op for personalets bevidsthed og skaber grobund for et kvalitetsløft af det enkelte dagtilbud. Personalet bliver i undersøgelsesprocessen opmærksom på de muligheder og begrænsninger der eksisterer i deres praksis og som påvirker deres ønske om opfyldelse af dagtilbudets kerneopgave; at understøtte det enkelte barns trivsel, udvikling, sundhed og læring. SIDE 5

6 Lad legen være udgangspunktet for læringsprocesserne Med de pædagogiske læreplaner er der en reel risiko for en udpræget voksenstyring af børns liv og læring, hvilket af mange opleves som en modsætning til børnenes egen læring og selvbestemmelse. En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er imidlertid, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er hensigten med de pædagogiske læreplaner, at legen i vid udstrækning er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. DCUM anbefaler derfor at børns spontane og selvorganiseret lege får en betydlig plads i det pædagogiske arbejde. Ved at personalet har et skærpet fokus på at skabe rum for udvikling af børns egne lege og legefællesskaber, øges børnenes sociale og personlige udviklings- og læringsmuligheder. Personalet skal finde balancen mellem ikke at forstyrre børnenes spontane og selvorganiseret lege og samtidig være opmærksom på hvordan legefællesskaberne udvikler sig. Er der brug for rammesætning af nogle lege? Trives alle børn i deres roller? Er der behov for at nogle børn får nye roller og afprøvet andre sociale kombinationer? Når personalet reflekterer over de lege der udfolder sig i hverdagen, på samme måde som de gøres over dagligdagsaktiviter, kan det bidrage til at understøtte legene fremadrettede. Det medfører større muligheder for at understøtte det enkelte barns sociale og personlige udvikling. Brug evalueringen systematisk og skab udvikling i praksis. Evalueringen af læreplanerne bruges imidlertid ofte, som et redskab til at dokumentere og formidle praksis til forældrene, ikke til at udvikle pædagogikken. Arbejdet med dokumentation tager her snarere form af information end af egentlig dokumentation. De to ting udelukker ikke hinanden, men det er vigtigt at evalueringen også kan bruges til at udvikle praksis, bl.a. ved at synliggøre hvad der virker og hvad der ikke virker. DCUM anbefaler, at evaluering anvendes til at reflektere over og udvikle egen praksis. Evalueringer kan danne grundlag for at vurdere, om opstillede mål er nået og/eller om der er behov for at justere på de igangsatte aktiviteter, for at nå målene. Ved at betragte evaluering som en systematisk og gentagende måde at indsamle erfaringer på, kan evaluering bliver meget mere anvendelses/handlingsorienteret. Det er ikke det enkelte barn eller den enkelte medarbejder, der skal evalueres, men det pædagogiske arbejde og den betydning det har for børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Evalueringen skaber (ofte) ny viden om det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Den viden, der skabes, skal/kan ledelse og medarbejdere bruge til at forstå, reflektere over og udvikle deres arbejde/praksis. Derfor er det også vigtigt, at evalueringen ikke kun fokuserer på, hvad der virker for at legitimere, det man i forvejen gør. Omvendt skal evalueringen heller ikke kun fokusere på det, der ikke virker, da de gode historier kan inspirere til at ændre på det, der ikke fungerer så godt. Brug evalueringen til at skabe dialog mellem dagtilbud og kommune/forvaltning Evalueringerne giver kommunalforvaltningen og kommunalbestyrelsen mulighed for at få indblik i dagtilbuddenes praksis og indsatsområder. De pædagogske læreplaner er derfor et oplagt redskab til at skabe dialog mellem kommune, områdeledelse og dagtilbud, fx i forbindelse med tilsyn. De kan danne grundlag for udpegning af kommunale mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet. De kan samtidig være et redskab til at implementere kommunale politikker på dagtilbudsområdet gennem udvalgte indsatsområder, som dagtilbuddene af forvaltningen bliver bedt om at sætte fokus på. Derfor er det vigtigt, at forvaltningerne/kommunerne spiller en aktiv rolle i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, så dagtilbuddene ikke bliver overladt til dem selv i arbejdet med bl.a. dokumentation og evaluering. SIDE 6

7 Baggrund Retskilder Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven): LBK nr 168 af 17/06/ Vejledning om dagtilbud mv.: VEJ nr 9109 af 27/02/ DCUM-materialer 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder fra praksis Børnemiljø og læreplaner idéer til at skabe sammenhæng Dagtilbudstermomeret Litteratur Danmarks Evalueringsinstitut: Læreplaner i praksis. Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner, Danmarks Evalueringsinstitut: Dokumentation i dagtilbud Danmarks Evalueringsinstitut: Børns perspektiver skaber pædagogisk udvikling, Unni Lind: Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner Sonja Sheridan: Pedagogic Quality in Preschool Nationalt Videncenter for Evaluering i Praksis: Evaluering i dagtilbud og boformer SIDE 7